Seneste nyheder

Aarhus Kommune vil indgive en politianmeldelse som følge af et læk af et internt notat vedrørende mulige scenarier for Aarhus Airport.

Det siger Jesper Kjeldsen (S), som er formand for økonomi- og erhvervsudvalget, til TV2 Østjylland og DR.

Onsdag kunne både TV2 Østjylland og Din Avis Aarhus beskrive indholdet af en orientering, som er sendt til alle byrådsmedlemmer i Aarhus Kommune.

Her fremgik det blandt andet, at der bliver kigget på mulige scenarier for en nedlukning af lufthavnen, som ligger på Djursland.

– Det er ikke bare utilgiveligt – det er også dybt ulovligt, og derfor kommer vi i eftermiddag til at anmelde det her læk, så politiet kan undersøge, hvad der er sket, og hvem der har brudt tilliden, siger Jesper Kjeldsen til TV2 Østjylland.

Aarhus Kommune forhandler i øjeblikket med selskabet Fairchild Denmark, som overvejer at investere i lufthavnen.

Men forhandlingerne trækker ud, og i notatet fremgår det ifølge TV2 Østjylland, at “der er rettet henvendelse til staten i forhold til at afsøge muligheder for nationalt engagement i den videre drift af Aarhus Airport”.

Sagen skulle diskuteres i byrådet onsdag, og derfor blev der sendt en intern orientering til byrådsmedlemmerne inden mødet, forklarer Jesper Kjeldsen.

Aarhus Airport har i flere år kæmpet med dårlig økonomi.

Lufthavnen er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune. Kommunerne har flere gange postet penge i lufthavnen for at understøtte driften.

Ifølge DR har kommunerne samlet set givet 600 millioner kroner til lufthavnens drift.

Ejerkommunerne gav i 2022 et tilskud på 200 millioner kroner under forudsætning af, at lufthavnen skulle finde en privat investor, der vil stille med yderligere kapital.

I november sidste år oplyste lufthavnen så, at den havde indgået en betinget aftale med en “international investor”, der ønskede at overtage aktiemajoriteten i lufthavnen.

Men den aftale blev aldrig underskrevet, og i maj kom det så frem, at lufthavnen er i forhandlinger med Fairchild Denmark, som er ejet af amerikanske Fairchild Aerospace Corporation.

På det tidspunkt lød det, at aftalen endnu ikke var på plads. Dog sagde Fairchild Denmarks direktør til mediet Finans, at man ønskede fuld kontrol over driften af lufthavnen.

– Vi skal have minimum 51 procent af aktierne og have fuld kontrol over ejerskabet, driften og udviklingen af Aarhus Airport, sagde Hans-Henrik Danielsen som er administrerende direktør i Fairchild Denmark.

Den 21-årige danske cykelrytter Christian Kornum er blev idømt en dopingkarantæne på to år.

Det skriver cykelsportsmediet Feltet med henvisning til en kendelse fra Dopingnævnet.

Christian Kornum er blevet dømt for uforsætligt at have indtaget det forbudte stof methylphenidat, som findes i blandt andet adhd-medicinen Ritalin.

Han blev testet positiv for stoffet i forbindelse med U23-DM i linjeløb 11. maj sidste år, hvor han kørte for Team Aalborg-Sparekassen Danmark og vandt en sølvmedalje.

Anti Doping Danmark beskriver i kendelsen, at man ikke har “gjort gældende eller søgt at påvise, at overtrædelsen af antidopingreglerne er forsætlig”. Derfor lyder dommen på to års karantæne og ikke fire år.

Christian Kornum har i forbindelse med sagen forklaret, at han dagen inden DM var samlet med sin studiegruppe, hvor snakken faldt på Ritalin, fordi to af hans studiekammerater har adhd.

Christian Kornum nævnte i den forbindelse, at Ritalin er kendt som et “study drug”, og at det skulle virke som en effektiv koffeinpille. En af hans studiekammerater tilbød ham en Ritalin-pille, som han tog imod.

– Han (Kornum, red.) forklarede, at formålet med at tage pillen var at eksperimentere og forhåbentlig kunne læse længere og mere koncentreret. Han oplyste, at pillen virkede, idet han følte sig bedre til at koncentrere sig efter indtaget. Han mente ikke at kunne mærke effekten dagen efter, lyder Christian Kornums forklaring ifølge Dopingnævnets kendelse.

Ifølge kendelsen nævnte Christian Kornum i forbindelse med dopingtesten for antidopingkontrollanterne, at han havde indtaget Ritalin. Først da fandt han ud af, at Ritalin er på dopinglisten, lyder det.

Dommen på to år er gældende fra 4. juli 2024, hvor Christian Kornum efter eget ønske blev udelukket midlertidigt.

Samtlige otte partier i Riksdagen er blevet enige om, at Sverige skal bruge mindst 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) på det militære forsvar og 1,5 procent af bnp på det civile forsvar.

Det fortæller den svenske forsvarsminister, Pål Jonson, på et pressemøde torsdag ifølge nyhedsbureauet TT.

– Det er virkelig godt for Sverige, at vi i dag kan præsentere en bred og langsigtet politisk aftale om en meget stærk satsning på forsvaret de kommende år.

– Den brede enighed i Sveriges rigsdag er nærmest unik i international sammenhæng, siger forsvarsministeren.

Partierne er blevet enige om en lynoprustning, der skal ske ved hjælp af lån, som anslås at ville løbe op i 300 milliarder svenske kroner.

Af de 300 milliarder kroner reserveres 50 milliarder til det civile forsvar.

Midlerne til det civile forsvar kan eksempelvis gå til svensk infrastruktur og til fødevare-, medicin- og brændstofdepoter.

Ifølge finansminister Elisabeth Svantesson handler oprustningen grundlæggende om at beskytte Sverige mod Rusland.

– Vi skal beskytte vores land og opbygge vores forsvarsevne sammen med andre. I bund og grund handler det også om, at vores børn og børnebørn ikke skal være tvunget til at lære russisk, siger hun ifølge TT.

Sveriges mål om at bruge samlet fem procent af bnp på forsvar stemmer overens med den målsætning, som Natos generalsekretær, Mark Rutte, for nylig har fremlagt.

Rutte har foreslået, at 3,5 procent af bnp skal bruges på det militære forsvar og 1,5 procent på samfundsberedskab. Det er altså samme model, som partierne i Riksdagen er enige om.

Nato-landene skal diskutere målene på et topmøde i næste uge.

Sverige er Natos nyeste medlem. Landet søgte om optagelse i forsvarsalliancen efter Ruslands invasion af Ukraine og blev medlem i 2024.

Fire medlemmer af banden Bandidos blev i 2021 forsøgt slået ihjel af folk med tilknytning til den rivaliserende bande NNV.

Torsdag har Københavns Byret kendt otte mænd skyldige i et eller flere af de fire drabsforsøg.

Syv af de dømte havde ifølge retten tilknytning til NNV, og ifølge anklagemyndigheden er fire af dem ledende medlemmer.

To af de højtstående NNV-folk er brødre, og de er kendt skyldige i at have forsøgt at dræbe henholdsvis to og tre mænd fra Bandidos. De to andre er begge skyldige i et drabsforsøg.

Drabsplanerne blev lagt, i kølvandet på at NNV-medlemmet Cem Kaplan 2. januar 2021 blev skudt og dræbt af Bandidos-rockeren Jess Brønnum.

Cem Kaplan blev dræbt, da han sad i en bil i Hillerød, og i bilen sad også to af de mænd, som nu er dømt for drabsforsøg.

Byretten skriver i sin skyldkendelse, at skudepisoden afstedkom “frustration, frygt og vrede i miljøet omkring NNV-gruppen.”

Desuden opstod der et særligt pres på en af de højtstående NNV-folk, da den ene mand i bilen var hans lillebror.

Drabsforsøgene omfatter både skudplaner og planer om, at den ene skulle dræbes med en bilbombe. Derfor er flere tiltalte også dømt for besiddelse af skydevåben og forsøg på at besidde sprængstof.

Drabsplanerne blev koordineret på krypterede SKY-telefoner, som dansk politi fik adgang til, efter at franske og hollandske myndigheder knækkede koden til SKY ECC i 2021.

Blandt andet skrev en af de tiltalte med flere svenske SKY-profiler om, at han skulle bruge sprængstof, som ifølge den engelske besked var klargjort til at blive placeret i en bil.

– It’s ready to put in one car, lød det blandt andet i en besked om planlægningen af at dræbe den ene med en bombe.

En anden plan gik ud på at skyde Bandidos-medlemmet Claus Palermo. To af de dømte delte på krypterede SKY-telefoner oplysninger om hans bopæl og køretøj. Det blev beskrevet, at der skulle “falde svineblod”.

Den ene indfandt sig også ved Palermos hjem for at skyde ham. Men drabet mislykkedes, da han ikke var der.

I sagen var et af de ledende NNV-medlemmer også tiltalt for at have en plan om at bombe et Bandidos-klubhus. Den tiltale blev han dog frifundet for.

Drabsforsøg i bandemiljøet kan straffes med livstid. Det er endnu uvist, hvad kravet vil være i denne sag.

I alt er ni mænd tiltalt, og de har alle nægtet sig skyldige under retssagen.

Den sidste, der som den eneste ikke er skyldig i nogen af drabsforsøgene, er kendt skyldig i besiddelse af skydevåben og i at have modtaget 15 kilo amfetamin.

Ledigheden faldt i maj med 300 personer til 86.300 fuldtidsledige.

Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star).

Dermed er ledighedsprocenten uændret på 2,9. Ledighedsprocenten angiver den andel af arbejdsstyrken, som er ledige.

Ifølge Star har ledighedsprocenten været uændret siden december 2023, hvor den steg fra 2,8 til 2,9.

Forinden var den krøbet gradvist op, siden den ramte bunden på 2,4 procent i foråret 2022.

Arbejdsmarkedsøkonom i 3F Jesper Grunnet-Lauridsen hæfter sig ved, at ledigheden ligger stabilt på trods af den amerikanske præsident Donald Trumps annoncering af forhøjede toldsatser.

– Mens mange havde frygtet, at handelskonflikten ville sætte en kæp i hjulet for arbejdsmarkedet, er der fortsat ingen tegn på tilbagegang at spore, skriver han i en kommentar.

Selv om ledigheden længe har ligget stabilt, er beskæftigelsen steget og har gang på gang sat rekord.

I marts steg antallet af lønmodtagere i Danmark med 3200. Dermed var der 3.050.200 lønmodtagere.

Det er særligt indvandrere og ældre, som går senere på pension, som har trukket beskæftigelsen op.

Også Jeppe Juul Borre, som er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, fremhæver også, at de seneste måneders usikkerhed ikke har sat sig i det danske arbejdsmarked.

– De seneste måneders massive usikkerhed har ikke for alvor givet rystelser på jobmarkedet. Usikkerheden er stadig stor, men udgangspunktet for arbejdsmarkedet er bundsolidt, skriver han i en kommentar.

Det var i begyndelsen af april, at Donald Trump annoncerede øgede toldsatser for en lang række lande.

Efterfølgende satte han toldsatserne på pause, hvorefter en lavere basistold på ti procent blev gældende for de fleste lande.

I øjeblikket forhandler USA med blandt andet EU for at lande en handelsaftale.

Jeppe Juul Borre understreger, at det endnu er usikkert, hvor det hele lander. Men han understreger, at der lige nu er tale om risici snarere end realiteter.

Mindst 47 personer er blevet såret som følge af Irans angreb på Israel natten til torsdag. Blandt dem er tre alvorligt sårede.

Derudover er 18 kommet til skade, da de var på vej i beskyttelsesrum.

Det oplyser den israelske redningstjeneste Magen David Adom på det sociale medie X.

Israels militær (IDF) vurderer ifølge mediet Times of Israel, at Iran angreb Israel med 30 ballistiske missiler.

Missilerne ramte et hospital i Beersheba i det sydlige Israel samt byerne Holon og Ramat Gan i den centrale del af landet.

Hospitalsdirektøren på Soroka Medical Center, som blev angrebet, fortæller til Times of Israel, at alle patienter og ansatte befandt sig i beskyttelsesrum, da et missil ramte hospitalet.

– Et missil ramte den gamle operationsgang på Soroka. Det er en relativt gammel bygning, som er blevet evakueret inden for de seneste dage.

– Der er sket omfattende skade på andre af hospitalets bygninger. Alle patienter og al personale var i beskyttelsesrum.

– De adskillige sårede, som vi har, er lettere sårede – primært som følge af trykbølgen, siger hospitalsdirektøren, professor Shlomi Kodesh.

Samtidig med Irans angreb på Israel har det israelske militær natten til torsdag angrebet en stribe militæranlæg og atomanlæg i Iran.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, har sammen med premierminister Benjamin Netanyahu givet militæret ordre til at intensivere angrebene på strategiske mål samt regeringsmål i den iranske hovedstad, Teheran.

Det skriver Katz på X.

– Den kujonagtige iranske diktator sidder i dybet af den befæstede bunker og affyrer målrettede skud mod hospitaler og beboelsesejendomme i Israel.

– Det er krigsforbrydelser af den mest alvorlige slags – og Khamenei vil blive holdt ansvarlig for sine forbrydelser, skriver Katz og henviser til Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Angrebene mellem Israel og Iran begyndte med Israels omfattende angreb på iranske militær- og atomanlæg natten til fredag i sidste uge.

Israels militær har natten til torsdag angrebet en atomreaktor i Arak i det centrale Iran og et atomanlæg nær Natanz længere mod øst.

Det oplyser det israelske militær (IDF) på det sociale medie X.

Derudover har IDF ramt anlæg, hvor der angiveligt produceres ballistiske missiler og luftforsvarsskyts, samt iranske radarsystemer og missildepoter.

– Disse anlæg understøtter Irans bestræbelser på at udvikle atomvåben og dets angreb på israelske civile.

– IDF vil fortsætte med at operere for at eliminere trusler og forsvare staten Israel, skriver militæret.

Det er torsdag morgen uklart, om nogen personer er kommet til skade i forbindelse med angrebene.

Samtidig med at Israel har angrebet Iran, har Iran angrebet flere mål i Israel – herunder et hospital i byen Beersheba.

I alt meldes mindst 47 personer såret i Israel.

Efter de iranske angreb har Israels forsvarsminister, Israel Katz, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, givet Israels militær ordre om at intensivere angrebene mod Iran. Det skriver Katz på X.

– Den kujonagtige iranske diktator sidder i dybet af den befæstede bunker og affyrer målrettede skud mod hospitaler og beboelsesejendomme i Israel.

– Det er krigsforbrydelser af den mest alvorlige slags – og Khamenei vil blive holdt ansvarlig for sine forbrydelser, skriver Katz og henviser til Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Han uddyber, at han og Netanyahu har instrueret IDF i at øge angrebene mod strategiske mål i Iran og mod regeringsmål i den iranske hovedstad, Teheran.

Det sker for at fjerne trusler mod staten Israel og underminere det iranske regime, lyder det fra Israels forsvarsminister.

Israel og Iran har angrebet hinanden siden natten til fredag i sidste uge, hvor Israel gennemførte et storstilet angreb på iranske atom- og militæranlæg.

Ifølge Netanyahu er angrebene rettet mod Irans atomprogram, og de skal forhindre, at Iran udvikler en atombombe.

AaB er på vej til at sælge sin topscorer og anfører.

I en børsmeddelelse torsdag morgen fremgår det, at klubben har modtaget et bud på angriberen fra en unavngiven udenlandsk klub, og at man nu forhandler.

Der er dog ikke sikkerhed for, at man opnår en aftale, lyder det.

AaB har dog allerede en idé om, hvad Mathias Jørgensen kan komme til at indbringe klubben i kroner og øre.

I børsmeddelelsen skriver nordjyderne nemlig, at et salg vil betyde, at det økonomiske resultat for regnskabsåret vil lyde på et minus i niveauet 0-10 millioner kroner.

Hidtil har forventningen været et underskud på mellem 15 og 25 millioner kroner. I regnestykket har AaB medtaget, at man forventer at investere i sit akademi og i spillertruppen.

Den nu 24-årige Mathias Jørgensen har været i AaB siden 1. februar 2024, hvor han kom til fra Esbjerg fB. Han har spillet 51 kampe og scoret 27 mål.

Da han kom til AaB, lå klubben i 1. division, og Mathias Jørgensen spillede en afgørende rolle i oprykningen sidste år.

Han kunne dog ikke ændre på, at AaB nu igen er rykket ud af Superligaen.

Stort set alle 123 vandområder langs de danske kyster er forurenede med flere miljøfarlige stoffer, end Miljøministeriet hidtil har fortalt.

Det skriver DR på baggrund af tal bag ministeriets udkast til en ny vurdering af kystvandenes tilstand. DR har fået aktindsigt i udkastet.

I de nuværende tilstandsvurderinger er 9 ud af 123 vandområder så forurenede med mindst fem miljøfarlige stoffer, at tilstanden er for dårlig for dyr og planter.

Hvis de nye grænsevurderinger indføres, vil tallet være 75 i stedet for 9.

Tallene bekymrer professor i miljøbiologi- og forurening ved Roskilde Universitet Henriette Selck, der også er seniorkonsulent i Tænketanken Hav.

– Der er stor risiko for, at den samlede forurening – den her cocktail af kemikalier – vil påvirke havet. Fordi når kemikalier er sammen, så kan de øge hinandens negative effekt, siger hun til DR.

Miljøfarlige stoffer er blandt andet tungmetaller og kemikalier såsom nikkel, arsen og PCB.

Målingerne af miljøfarlige stoffer i havet er i årevis primært blevet foretaget i muslinger, fisk og havbundsmateriale.

Ministeriet lægger dog ifølge DR nu op til at indføre nye grænseværdier for flere miljøfarlige stoffer i netop muslinger, fisk og havbund. Og det er derfor, at de danske kyster kommer til at fremstå langt mere forurenede end hidtil.

At havet er langt mere forurenet med kemikalier, end man troede, er “dybt alvorligt”, lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke (S).

– Det viser jo, at vi i Danmark har et gigantisk problem med vores havmiljø, siger han til DR.

Indføres de nye grænseværdier, vil danske kystvande være forurenet med dobbelt så mange miljøfarlige stoffer, som ministeriets hidtidige tilstandsvurderinger har vist.

Ministeren kalder det ifølge DR kritisabelt, at der ikke før har været grænseværdier for en lang række miljøfarlige stoffer i muslinger, fisk og havbund. Det er vigtige målinger, som danner grundlag for, hvordan vandmiljøet forbedres, tilføjer han.

Et hospital i det sydlige Israel er blevet ramt af et missil affyret fra Iran.

Det skriver det israelske medie Times of Israel tidligt torsdag morgen.

Der er tale om hospitalet Soroka, som ligger i byen Beersheba.

Israels udenrigsministerium bekræfter i et opslag på det sociale medie X, at hospitalet er blevet beskadiget efter at være blevet ramt direkte.

Det iranske angreb var “bevidst”, “kriminelt” og ramte et “civilt mål”, tilføjer Israels viceudenrigsminister, Sharren Haskel, i et separat opslag.

– Dette er det primære hospital i hele Israels Negev-region.

– Bevidst. Kriminelt. Et civilt mål, skriver hun om angrebet.

Der har været missilangreb flere steder i Israel, og ifølge den israelske redningstjeneste Magen David Adom er mindst 32 personer såret på tværs af landet. Af dem er to personer i kritisk tilstand.

På hospitalet i Beersheba er der endnu ikke overblik over omfanget af materielle skader og personskader.

– Vi er i øjeblikket i gang med få overblik over skaderne – også personskader.

– Vi beder folk om at at holde sig væk fra hospitalet på nuværende tidspunkt, siger talspersonen ifølge AFP torsdag morgen.

Times of Israel skriver samtidig, at flere personer skal være såret i angrebet på hospitalet i Beersheba, og at hospitalet beder om, at borgere tager andre steder hen for at få behandling.

Det står ikke umiddelbart klart, om nogen af de sårede er i livsfare.

Den amerikanske nonprofitorganisationen American Friends of Soroka Medical Center, som blandt andet støtter forskning på hospitalet, beskriver på sin hjemmeside Soroka som et af Israels førende og største hospitaler.

Israel og Iran har natten igennem udført militære angreb mod hinanden.

Ifølge Times of Israel har angrebene mod Israel også ramt byerne Tel Aviv, Ramat Gan og Holon.

Konflikten mellem Israel og Iran har varet i seks døgn, efter at Israel natten til fredag i sidste uge indledte et stort angreb på Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Før corona ramte verden, havde de færreste hørt om mRNA-vacciner. Men det lavede pandemien om på.

En af de store fordele ved mRNA-teknologien er, at man meget hurtigt kan opdatere vaccinerne uden at skulle udvikle en helt ny vaccine fra bunden.

Til gengæld aftager den beskyttende immunitet hurtigt.

Men det problem arbejder forskere fra Københavns Universitet på at løse.

Københavns Universitet skriver i en pressemeddelelse, at et hold forskere har fundet ud af at gøre teknologien mere effektiv.

Gruppen består af forskere fra Københavns Universitet og biotekvirksomheden AdaptVac, som udspringer af universitetet.

Til forskel fra traditionelle vacciner adskiller mRNA-vaccinen sig ved, at antigenet dannes inde i kroppen.

Vaccinen består af en lille bid genetisk kode. Det er dét, man kalder mRNA. Det er det, som kroppens immunsystem reagerer på.

Forskerne fra Københavns Universitet har nu kombineret to typer af genetiske koder i samme vaccine.

Den ene omsætter kroppen til et vaccine-antigen. Den anden koder for en viruslignende partikel.

Når de samler sig i cellerne, skaber de partikler, som ligner virus, men hvis overflade er tæt dekoreret af vaccine-antigenet.

For kroppen ligner antigenet derfor en rigtig virus. Det aktiverer immunsystemet.

– Ved at få mRNA-vaccinen til at producere viruslignende partikler, snyder vi mus’ immunsystem til at tro, at det bliver udsat for en virusinfektion.

– Musenes immunsystem reagerer ved at give et kraftigt og langvarigt repons, som er det, vi ønsker, udtaler studiets førsteforfatter Cyrielle Fougeroux, der er seniorforsker i AdaptVac, i pressemeddelelsen.

Studiets sidsteforfatter Adam Sander kalder det en “væsentlig forbedring af den nuværende mRNA-teknologi, som vil have stor betydning for udviklingen af fremtidens vacciner”.

Adam Sander er professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi. Han er også videnskabelig direktør hos virksomheden AdaptVac.

Det er stadig ikke klart, hvor meget den nye teknologi kan forlænge immunresponset hos mennesker.

Det kan formentlig blive klar til test på mennesker inden for de næste år.

Det sker, i forbindelse med forskernes konkrete arbejde med at udvikle en effektiv vaccine mod Nipahvirus.

Det er en zoonose, som smitter fra dyr, primært flagermus og svin, til mennesker. Nipahvirus er på Verdenssundhedsorganisationens liste over potentielle fremtidige pandemier.

Udenrigsministeriet har torsdag opdateret sin rejsevejledning til Mexico, så danskere nu opfordres til at være ekstra forsigtige, uanset hvor i landet de færdes.

Hele Mexico er i rejsevejledningen således i den gule kategori.

– Orkanen Erick forventes at ramme Mexicos sydlige Stillehavskyst, især delstaterne Oaxaca og Guerrero, i aften eller i morgen tidlig torsdag den 19. juni lokal tid, lyder det.

Danskere, som opholder sig i Mexico, opfordres til at holde sig opdateret via medier, lokale myndigheder og deres hotel og rejsebureau.

– Følg altid de lokale myndigheders anvisninger. Kontakt dine pårørende, så de ved, om du er i god behold.

Orkanen Erick nåede onsdag til Mexicos Stillehavskyst. Det skete, efter at den var blevet opjusteret til en kategori-3-orkan, oplyste USA’s Nationale Orkancenter (NHC) ifølge nyhedsbureauet AFP. Skalaen går fra et til fem.

NHC advarer om, at der i forbindelse med orkanen er risiko for dødelige oversvømmelser.

Østjyllands Politi og beredskab rykkede sent onsdag aften ud til en brand i en kolonihaveforening i Aarhus Vest.

Det skete efter en anmeldelse klokken 23.54 om et kolonihavehus, der var overtændt, siger vagtchef Morten Bang.

I forbindelse med slukningen blev det konstateret, at en afdød person befandt sig inde i huset.

Det står ikke klart, om personen var død, før branden begyndte, eller om personen har mistet livet i branden.

Branden er blevet slukket over natten, og tidligt torsdag morgen venter politiet på, at det bliver muligt at undersøge området, siger vagtchefen lidt efter klokken 05.00.

Fordi politiet ikke har undersøgt stedet endnu, er det ikke muligt for vagtchefen at oplyse køn eller andet om den afdøde.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger torsdag, at det er muligt at nå en aftale mellem Israel og Iran, der tilgodeser begge parter.

Det siger han til journalister, heriblandt fra flere vestlige nyhedsbureauer, i Sankt Petersborg.

– Det er et følsomt emne, og vi skal selvfølgelig være meget forsigtige her, men jeg mener, at der godt kan findes en løsning, siger Putin.

Han tilføjer, at en aftale både kunne garantere Israels sikkerhed og tilgodese Irans ønske om et civilt atomprogram.

Fra israelsk side har det lydt, at det var nødvendigt at angribe Iran for at forhindre landet i at udvikle atomvåben. Israel indledte angrebet i sidste uge, og siden har Iran svaret tilbage.

Iran har fastholdt, at landet kun ønsker at bruge beriget uran til civile formål, mens Vesten anført af USA siger, at Iran forsøger at lave en atombombe, og at det vil være helt uacceptabelt, hvis landet får adgang til atomvåben.

Både Israel og USA har luftet muligheden for at dræbe Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

– Jeg vil ikke engang diskutere sådan en mulighed, siger Putin.

Rusland samarbejder med Iran på atomområdet. Putin siger torsdag, at der i dag er over 200 russiske medarbejdere på det russiskbyggede Busehr-atomkraftværk i Iran. Israel har lovet, at de ikke kommer i fare, siger Putin.

I de seneste år har Rusland styrket samarbejdet med Iran. Ukraine og vestlige allierede har flere gange beskyldt Iran for at levere våben til Rusland under krigen i Ukraine.

Torsdag siger Putin, at Iran ikke har bedt om militær assistance efter Israels angreb i sidste uge.

Historisk set har Israel og Rusland haft et godt forhold, ikke mindst fordi der bor mange russiskfødte personer i Israel.

Men krigen i Ukraine såvel som krigen i Gaza har sat forholdet under pres.

Under mødet med pressen torsdag bliver Putin også spurgt om forholdet til USA.

Han håber på et øget samarbejde med USA og roser landets præsident, Donald Trump.

– Han er en rig mand og derfor god til matematik. Han kan regne ud, hvad forskellige tiltag i forbindelse med Rusland vil indebære. Hvad det vil koste for skatteyderne og den amerikanske økonomi, siger Putin ifølge det statslige nyhedsbureau Tass.

Han tilføjer, at Trump har ret i, at krigen i Ukraine ikke ville være sket, hvis Trump havde været præsident i 2022 i stedet for Joe Biden.

– Han har sagt det mange gange. Jeg synes, at han har ret, lyder det fra Putin.

AFP

Ulovlig streaming af kampene i Serie A har været med til at bringe italiensk landsholdsfodbold i problemer.

Det mener direktøren for den bedste italienske fodboldrække, Luigi De Siervo.

Tv-rettigheder er den største indtægtskilde for holdene i Serie A, men sidste år kostede ulovlig streaming de italienske klubber 300 millioner euro svarende til 2,2 milliarder kroner i mistede indtægter.

Piratstreaming er ifølge De Siervo en af årsagerne til, at Italiens landshold ikke formåede at kvalificere sig til VM i 2018 og 2022 og for nylig indledte kvalifikationen til VM i 2026 med et nederlag til Norge.

– Mange spørger, hvorfor vores landshold befinder sig i denne situation, og hvorfor mangler talenterne? En af årsagerne er ulovlig streaming, siger Luigi De Siervo.

– Alle de penge, man hvert år går glip af, bliver ikke investeret i ungdomsholdene og udviklingen af unge spillere. Det er et stort problem, der har ført til, at landsholdet har mange udfordringer, mener Serie A-direktøren.

De italienske myndigheder har på det seneste intensiveret indsatsen mod ulovlig streaming, hvilket ifølge Luigi De Siervo er nødvendigt, hvis Serie A skal holde trit med de andre top-5-ligaer i Europa.

– Vi er allerede langt bagefter Premier League og den spanske La Liga.

– Hvis det fortsætter, så ryger vi også bag Tyskland og vil ligge sidst sammen med den franske liga, siger Luigi De Siervo.

Serie A-chefen peger desuden på, at de italienske klubber generelt har “gamle” faciliteter, og at det også har en negativ effekt på økonomien i italiensk topfodbold.

Selv om Italiens landshold missede både VM i 2018 i Rusland og VM fire år senere i Qatar, så har perioden ikke været uden succes. I 2021 blev Italien europamester med en finalesejr over England.

Reuters

Forhandlere fra Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) er blevet enige om et udkast til en fredsaftale.

Det meddeler de to lande og USA, som har været mægler.

Fredsaftalen ventes at blive underskrevet den 27. juni. Den skal sætte en stopper for de voldsomme kampe, der har stået på i den østlige del af DR Congo nær grænsen til Rwanda.

Fred vil kunne betyde milliarder i nye investeringer fra USA i regionen, som er rig på mineraler. Heriblandt guld, kobber, kobolt og litium, der kan bruges i elektronik og batterier.

Sidste år lykkedes det to gange for forhandlere – med Angola som mægler – at komme frem til et forslag til fred. Men aftalerne fik ikke støtte fra landenes regeringer.

I marts besluttede Angola sig for at opgive rollen som mægler.

Det skete, efter at kampene i det østlige DR Congo eskalerede i begyndelsen af året, da oprørsgruppen M23 med støtte fra Rwanda indledte en offensiv. To af områdets største byer blev erobret af oprørerne.

Mange har mistet livet i kampene, mens et stort antal mennesker desuden er blevet drevet på flugt.

Rwanda har fastholdt, at det ikke støtter M23, og at landets soldater blot forsøger at forsvare sig selv mod DR Congos hær og mod Hutu-militante, som er blevet sat i forbindelse med folkedrabet i Rwanda i 1994.

Flere internationale observatører har dog givet den congolesiske regering ret i, at Rwanda støtter M23.

Den foreløbige aftale mellem de to lande er blevet forhandlet på plads over tre dage med møder.

Den indeholder spørgsmål om territorial integritet og en ende på fjendtligheder. Desuden skal den ikkestatslige væbnede gruppe overgive deres våben, lyder det.

Forhandlerne er samtidig enige om, at der skal oprettes et sikkerhedssamarbejde.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, har tirsdag over for højtstående rådgivere godkendt en angrebsplan mod Iran, men afventer at give ordren om et angreb for at se, om Iran dropper sit atomprogram.

Det fortæller unavngivne kilder med kendskab til sagen til avisen Wall Street Journal.

Til mediet Bloomberg fortæller unavngivne kilder, at der forberedes et muligt angreb, der kan finde sted i “de kommende dage”. Flere kilder peger på en mulig plan om et angreb i den kommende weekend.

Situationen udvikler sig løbende og kan ændre sig, siger kilderne til Bloomberg.

Både tirsdag og onsdag holdt præsidenten møde med Det Nationale Sikkerhedsråd for at diskutere konflikten.

Trump afviste onsdag at svare direkte på, om USA vil angribe Irans atomfaciliteter.

– Det kan jeg ikke sige. Måske gør jeg det, måske gør jeg det ikke. Ingen ved, hvad jeg har tænkt mig at gøre, sagde Trump ifølge BBC.

– Men jeg kan sige det her: Iran er kommet i store problemer og ønsker at forhandle, lød det videre.

USA’s militær har de seneste dage sendt flere styrker i Mellemøsten.

Ifølge Wall Street Journal er et tredje Destroyer-krigsskib på vej ind i den østlige del af Middelhavet, mens flere hangarskibe sejler mod Det Arabiske Hav.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, sagde tidligere på ugen, at de amerikanske styrker indtager en defensiv position.

– Vi er positioneret defensivt i regionen for at være stærke i vores stræben efter en fredsaftale, og vi håber bestemt, at det er det, der sker her, sagde Hegseth mandag til Fox News.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, har advaret USA mod at involvere sig i konflikten mellem Israel og Iran. USA bør vide, at Iran ikke vil overgive sig, sagde Khamenei onsdag.

Han understregede samtidig, at ethvert amerikansk angreb vil få alvorlige og uoprettelige konsekvenser – man vil hverken acceptere, at nogen forsøger at tvinge Iran til fred eller krig, lød det videre.

USA har foreløbig involveret sig indirekte i konflikten ved blandt andet at hjælpe med at nedskyde missiler på vej mod Israel.

Udenrigsministeriet i USA genoptager behandlingen af visumansøgninger fra udenlandske studerende.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ansøgere til et studievisum skal have åbne profiler på sociale medier, så ministeriet kan gennemse dem, lyder det.

Ambassadeansatte vil være på udkig efter opslag og udtalelser, som giver udtryk for en fjendtlig indstilling til USA, landets regering, kultur, institutioner eller grundlæggende principper, siger udenrigsministeriet.

Hvis en ansøger nægter at gøre sine profiler offentlige, vil det sende et signal om, at de forsøger at gemme deres aktiviteter på nettet væk, lyder det videre.

Det vil derfor kunne resultere i et afslag på visum.

I maj indførte den amerikanske regering et midlertidigt stop for nye samtaler med visumansøgere, der gerne ville studere i USA.

Dengang lød det, at man planlagde at udvide gennemsynet af ansøgeres sociale medier.

Et barn er kommet til verden ved kejsersnit, efter at moren siden februar er blevet holdt kunstigt i live.

Det oplyser tre demokratiske medlemmer af Kongressen i USA i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den 30-årige kvinde Adriana Smith var blevet holdt kunstigt i live på grund af forbud mod abort i den amerikanske delstat Georgia.

Hun blev indlagt med blodpropper i hjernen efter kraftig hovedpine, da hun var ni uger henne i sin graviditet.

Herefter blev hun erklæret hjernedød.

Barnet, en søn der har fået navnet Chance, blev ifølge udtalelsen født 13. juni med en vægt på 822 gram. Han er blevet indlagt på en intensivafdeling for for tidligt fødte.

I foråret sagde kvindens mor, April Newkirk, til en lokal NBC-tv-station ved navn WXIA, at beslutningen om at holde hendes datter i live blev taget uden at familien var blevet hørt.

Hun sagde dengang, at lægerne havde informeret familien om, at de ifølge loven ikke havde andre muligheder end at holde Adriana Smith i live.

– Jeg siger ikke, at vi ville have valgt at afbryde hendes graviditet. Jeg siger bare, at vi burde have haft valget, sagde hun til WXIA.

I Georgia er det forbudt at få en abort efter seks ugers graviditet.

I den amerikanske præsident Donald Trumps første præsidentperiode fra 2017-2021 udpegede han flere konservative dommere til den amerikanske højesteret.

Retten valgte i 2022 at omstøde en afgørelse fra 1973 – Roe vs. Wade – som sikrede, at kvinder i hele USA havde ret til at få foretaget en abort.

Siden har det været muligt for de enkelte delstater at vedtage lovgivning, som enten helt forbyder abort eller stærkt begrænser kvinders adgang til abort.

Den mulighed har 20 delstater valgt at benytte.

Den amerikanske centralbank fastholder som forventet renten.

Det oplyser centralbanken, også kaldet Fed, i en pressemeddelelse onsdag.

Den toneangivende rente ligger dermed fortsat i intervallet 4,25 procent til 4,5 procent.

– Selv om udsving i nettoeksporten har påvirket tallene, tyder de seneste indikatorer på, at den økonomiske aktivitet fortsat er vokset i et solidt tempo, skriver centralbanken i pressemeddelelsen.

Fed tilføjer, at arbejdsløsheden fortsat er lav og arbejdsmarkedet solidt, mens inflationen stadig er noget forhøjet.

Henrik Olejasz Larsen, der er investeringsdirektør i Sampension, kalder endnu en fastholdelse af renten for noget, som ikke falder i god jord hos Det Hvide Hus.

– Trump har flere gange siden sin indsættelse kritiseret centralbankchefen, Jerome Powell, for at holde igen med rentesænkningerne, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau og tilføjer:

– Derfor må vi nærmest med statsgaranti også forvente, at dagens rentemelding vil afføde ny kritik og krav om rentesænkninger fra Trump-lejren.

Sampension-direktøren påpeger, at angrebene fra Det Hvide Hus mod centralbanken har skabt bekymringer blandt investorerne om bankens uafhængighed.

– Ved at fastholde renten sender Powell og Fed også et signal om, at de ikke lader sig presse af den amerikanske administration, hvilket kan bidrage til at berolige markederne i den henseende.

Samme toner lyder fra Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.

Han påpeger, at banken ved at fastholde renten bliver ved med at modstå presset fra Trump.

Det er ifølge cheføkonomen blandt andet Trumps egen politik, der står i vejen for rentenedsættelser.

– Der er nemlig bekymring om, at told vil få inflationen til at stige, at stop for indvandring vil føre til mangel på arbejdskraft, og at et endnu større budgetunderskud vil overophede økonomien, siger Olsen i en skriftlig kommentar til Ritzau.