Seneste nyheder

Storbritanniens udenrigsminister, David Lammy, tror fortsat, at det er muligt at nå frem til en diplomatisk løsning med Iran om landets atomprogram.

Det siger Lammy i en udtalelse efter at have taget del i et møde i Det Hvide Hus med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og USA’s særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff.

– Situationen i Mellemøsten er fortsat farefuld. Vi er fast besluttede på, at Iran aldrig må komme i besiddelse af atomvåben, skriver Lammy i udtalelsen og fortsætter:

– Vi har diskuteret, hvordan Iran er nødt til at indgå en aftale for at undgå en forværring af konflikten. Der er nu et vindue inden for de næste to uger til at finde frem til en diplomatisk løsning.

Den britiske udenrigsministers besøg i Det Hvide Hus sker, før han fredag rejser til Genève for at mødes med Irans udenrigsminister, Abbes Aragchi. Også den franske og tyske udenrigsminister deltager i mødet.

Her skal ministrene blandt andet diskutere Irans atomprogram.

– Nu er det tid til at sætte en stopper for de alvorlige begivenheder i Mellemøsten og forhindre en regional optrapning, der ikke vil gavne nogen, siger Lammy.

Konflikten mellem Israel og Iran har nu varet i en uge, efter at Israel natten til fredag i sidste uge indledte et stort angreb på Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Lørdag morgen svarede Iran tilbage, og siden har landene angrebet hinanden gentagne gange.

USA har foreløbig ikke involveret sig direkte i konflikten, men torsdag aften sagde USA’s præsident Donald Trumps pressesekretær, at Trump inden for to uger vil træffe en beslutning om, hvorvidt det vil ske.

Ifølge pressesekretæren mener Trump også, at der er “en betydelig chance for forhandlinger, som måske eller måske ikke finder sted med Iran i den nærmeste fremtid”.

AFP

Mindst otte personer er natten til fredag kommet til skade i en sporvognsulykke i den svenske by Göteborg.

Det oplyser politiet i Göteborg til den svenske nyhedsbureau TT.

Sporvognen kørte af sporet og ramte et pizzeria i det centrale Göteborg klokken 00.52.

Ulykken skete i krydset mellem Vasagatan og Avenyn.

En stor redningsindsats er natten til fredag i gang, mens politiet har afspærret området.

– Vi arbejder på stedet sammen med politi og ambulancer, siger Bosse Florell, der er alarm- og kontroloperatør ved redningstjenesten ifølge TT.

Foreløbig er otte personer bragt på hospitalet med skader, oplyser politiet. Det er endnu uklart, hvor alvorlige skader de har pådraget sig. Blandt de tilskadekomne er føreren af sporvognen.

Hele bygningen, hvor pizzeriaet ligger, meldes ødelagt, efter at sporvognen ramte med stor kraft.

– Hastigheden var så høj, at sporvognen ikke bare afsporede, men fortsatte med at køre ligeud på asfalten.

– Den fortsatte et godt stykke op på fortovet på den modsatte side og derefter kørte den ind i et pizzeria, siger vagthavende ved politiet Morten Gunning til TT.

Arnan Duzic befandt sig på pizzeriaet, hvor han var i gang med at spise, da han hørte sporvognen nærme sig.

– Ledningerne begyndte at knirke, og man kunne høre lyden af metalliske knirkelyde, som om den var ved at køre af.

– Bagefter kørte den lige ind i pizzeriaet, siger Arnan Duzic til Göteborgs-Posten.

Politiet har i forbindelse med ulykken indledt en forundersøgelse omkring grov uagtsomhed i trafikken.

Politiet forventer at være til stede omkring ulykkesstedet i de næste timer.

TT

Det tidligere medlem af partiet Moderaterne Jon Stephensen blev tilbudt én million kroner for at forlade partiet og opgive sit mandat til Moderaterne.

Det hævder anonyme kilder over for Berlingske og i bogen “Nu skal det handle om nogen” om Stephensens exit fra partiet i 2023.

Det tidligere hovedbestyrelsesmedlem Carsten Damgaard Møller fortæller ifølge Berlingske i bogen, at han halvt i spøg foreslog, at Jon Stephensen blev tilbudt én million kroner.

To unavngivne kilder bekræfter over for Berlingske, at Stephensen selv har omtalt Moderaternes milliontilbud over for dem.

Jon Stephensen ønsker over for Berlingske ikke at bekræfte, om tilbuddet blev fremsat, eller under hvilke omstændigheder det i givet fald skete.

Sagen kommer, kort efter at et andet tidligere medlem af Moderaterne, Mike Fonseca, har fortalt, at han på et møde i 2023 blev tilbudt cirka 370.000 kroner af Lars Løkke Rasmussen for at opgive sit mandat og give det til Moderaterne.

Mødet fandt sted, fordi Moderaterne var blevet bekendt med, at Mike Fonseca var i et forhold med en dengang 15-årig pige og dermed havde brudt partiets interne adfærdskodeks.

Medstifter af Moderaterne og nu løsgænger i Folketinget Jeppe Søe, hvis ekskone og tidligere assistent er medforfatter til bogen om Jon Stephensen, hævder, at pengetilbuddet har fundet sted.

Det fortæller Jeppe Søe til Berlingske, efter at han er blevet forelagt oplysningerne i bogen.

– Jeg er sikker på og har fået bekræftet af helt håndfaste kilder, at dette er foregået.

– Jeg vil ikke oplyse, hvem mine kilder er, men jeg kan fortælle, at de er meget troværdige, siger Jeppe Søe til avisen.

I september 2024 meldte Jeppe Søe sig ud af Moderaterne efter uro på de indre partilinjer – blandt andet uenighed med partiformand Lars Løkke Rasmussen.

Moderaternes partisekretær, Britt Bager, vil ikke kommentere, om partiet i 2023 tilbød Jon Stephensen penge for at forlade partiet og opgive sit mandat til Moderaterne.

Britt Bager bemærker, at der i bogen er brugt anonyme kilder, og at forfatterne til bogen er Jeppe Søes ekskone og en tidligere assistent til Jeppe Søe. Hun mener ikke, at mange “medier ville acceptere de arbejdsmetoder”.

Forskningslektor og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch mener, at det udgør et “potentielt stort demokratisk problem”, hvis partier betaler medlemmer for at opgive deres mandat.

Det sagde han til Ritzau tidligere på ugen, da sagen med Mike Fonseca kom frem.

USA’s præsident, Donald Trump, vil inden for to uger træffe en beslutning om, hvorvidt USA involverer sig i konflikten mellem Israel og Iran.

Det siger pressesekretæren i Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, på et pressemøde, hvor hun giver en direkte besked videre fra USA’s præsident.

Ifølge pressesekretæren siger Trump, at der er “en betydelig chance for forhandlinger, som måske eller måske ikke finder sted med Iran i den nærmeste fremtid”, lyder det.

Avisen The Wall Street Journal har skrevet, at Trump over for højtstående rådgivere har godkendt en angrebsplan mod Iran, men at han afventer med at give ordren om et angreb for at se, om Iran dropper sit atomprogram.

Karoline Leavitt siger, at der er korrespondancer mellem USA og Iran. Hun vil dog ikke gå i yderligere detaljer om, hvorvidt der er tale om direkte samtaler mellem de to lande, eller om en tredjepart er involveret som mægler.

Trump afviste onsdag at svare direkte på, om USA vil angribe Irans atomanlæg.

– Det kan jeg ikke sige. Måske gør jeg det, måske gør jeg det ikke. Ingen ved, hvad jeg har tænkt mig at gøre, sagde Trump ifølge BBC.

– Men jeg kan sige det her: Iran er kommet i store problemer og ønsker at forhandle, lød det videre.

Trump har tidligere sagt, at Iran er meget tæt på at udvikle atomvåben, hvilket han for alt i verden vil undgå. Topforhandlere fra begge lande har de seneste måneder forsøgt at lande en atomaftale med Iran.

Fredag mødes flere europæiske udenrigsministre med Irans udenrigsminister i Genève. Her skal de blandt andet diskutere Irans atomprogram, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det amerikanske medie CBS News skriver torsdag på baggrund af informationer fra flere kilder, at Trump er blevet orienteret om både risici og fordele ved at bombe Irans mest sikre atomanlæg Fordow.

Fordow ligger ifølge CNN 80 til 90 meter nede i et bjergmassiv – godt beskyttet mod bomber.

– Han mener ikke, at der er noget valg. At gøre det færdigt betyder at ødelægge Fordow, siger en kilde til CBS News.

Amerikanerne har en kæmpe bombe, en såkaldt “bunker buster”, som giver mulighed for at knuse Irans atomanlæg nede i bjerget.

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret, der forlænger fristen for, hvornår ByteDance skal have fundet en køber til TikTok.

Det skriver Trump i et kort opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Jeg har lige underskrevet dekretet, der forlænger fristen for lukning af TikTok med 90 dage, lyder det i opslaget.

Det Hvide Hus havde tidligere på ugen varslet, at Trump var på vej med en fristforlængelse.

Deadlinen er nu 17. september, skriver Trump.

Det er tredje gang, at Trump giver ByteDance mere tid til at finde en køber, der kan overtage den amerikanske del af platformen, hvor brugere kan dele korte videoer.

Oprindeligt var et forbud mod TikTok i USA planlagt til at træde i kraft i januar, hvis ikke kontrollen med den amerikanske del kom på andre hænder.

Kongressen vedtog loven om et TikTok-forbud, fordi amerikanske myndigheder og politikere mener, at TikTok kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

Appen gik i januar i sort, eftersom USA’s Højesteret iværksatte forbuddet.
Appen kom dog op at køre igen et par dage senere, da Trump blev indsat som præsident.

Trump besluttede, at ByteDance, de opererer fra Kina, skulle have mere tid, og han forlængede fristen. I begyndelsen af april forlængede han fristen for anden gang.

Det Hvide Hus har i denne uge oplyst, at USA’s regering i løbet af de næste tre måneder vil sørge for, at et salg bliver gennemført, så amerikanere kan blive ved med at bruge TikTok og føle sig sikre på, at deres data er i trygge hænder.

Flere demokratiske senatorer har kritiseret Trumps ageren over for ByteDance. De mener ikke, at præsidenten har mandat til at udskyde fristen.

Ifølge TikTok har appen omkring 170 millioner brugere i USA, hvis befolkning tæller omtrent 340 millioner. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En 32-årig mand fra Horsens er torsdag blevet dømt for seksuelle krænkelser og overgreb mod sin egen mindreårige søn.

Manden er blandt andet kendt skyldig i voldtægtsforsøg mod drengen, da barnet var halvandet år gammel.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Faren filmede og fotograferede overgrebene på sønnen, der ifølge tiltalen fandt sted i perioden mellem oktober 2022 og juni 2024, og delte materialet med andre.

Han er idømt fængsel i fem år og seks måneder i Retten i Horsens. Han ankede dommen på stedet.

Manden er uddannet pædagog og var ansat på et bosted for børn og unge med mentale og kognitive udfordringer.

Han er også dømt for at have udsat en omkring 10-årig dreng for voldtægtsforsøg ved andet seksuelt forhold end samleje.

Også det overgreb blev filmet og delt, skriver mediet.

Den 32-årige er samtidig kendt skyldig i blufærdighedskrænkelse, da han onanerede i en minibus og filmede det, mens en anden 10-årig dreng fra institutionen sad på bagsædet.

Manden har delvist erkendt overgrebene. Han nægter voldtægtsforsøget mod sønnen, skriver mediet.

Den dømtes forsvarer, Jørn Brandenhoff Schmidt, sagde blandt andet i retten, at manden, der “erkender og angrer”, har forklaret, at han “tænder på at tænde andre”.

Forklaringen er ifølge advokaten troværdig, da de forurettede ikke har kunnet afgive forklaring.

– Han forklarer også, at sønnen ikke vidste, hvad der foregik, og det gjorde de andre drenge heller ikke. Derfor er det selvfølgelig en strafovertrædelse, men det er positivt, at de forurettede ikke forstår alvoren af det, sagde forsvareren.

Manden er desuden indtil videre frakendt retten til at arbejde med børn og unge.

Anklager Michelle Jønsson mente i retten, at den 32-årige skulle idømmes 5 år og 11 måneders fængsel.

Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, mener, at ethvert Nato-mål om at bruge fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar er “urimeligt” for Spanien.

Det siger han i et brev til Natos generalsekretær, Mark Rutte, skriver nyhedsbureauet AFP.

– For Spanien ville det ikke kun være urimeligt, men også kontraproduktivt at forpligte sig til et mål på fem procent, lyder det fra Sánchez i brevet.

Han advarer om, at det kan risikere at gå ud over andre områder som sundhed og uddannelse.

NATO-topmødet begynder 24. juni i Haag, og USA’s præsident, Donald Trump, kræver, at andre Nato-lande løfter en større byrde og øger deres forsvarsudgifter til fem procent af bnp.

Natos generalsekretær har tidligere sagt, at han formoder, at Natos medlemslande på det kommende topmøde vil acceptere en målsætning om at bruge fem procent af deres bnp på forsvarsudgifter.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Spaniens premierminister beder i stedet Natos chef om en “mere fleksibel” form, der enten gør udgiftsmålet valgfrit eller udelukker Spanien fra at anvende det. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Sánchez bør hvert Nato-land investere forskellige beløb for at opfylde sit militære mål.

Det spanske militær vurderer, at 2,1 procent vil være tilstrækkeligt for Spanien, siger premierministeren.

Sidste år var Spanien det Nato-medlemsland, der brugte den mindste andel af sin årlige økonomi på forsvar, og landet blev mål for Trumps vrede.

Sánchez har annonceret nye investeringer i forsvaret på over 10 milliarder euro for at nå målet på to procent i år.

AFP

En uoverensstemmelse endte fatalt for en 28-årig mand, der sidste år mistede livet efter at være blevet stukket flere gange med en kniv af en kvinde på Amager.

Knivstikkeriet fandt sted 3. juli kort efter midnat. De to var kommet i konflikt ud for en parkeringsplads på Amagerfælledvej, hvilket endte med, at kvinden stak manden flere gange med en kniv.

Københavns Byret idømte torsdag den i dag 26-årige kvinde seks år og tre måneders fængsel for grov vold med døden til følge.

Kvinden erkendte at have stukket manden, men forklarede, at hun handlede i nødværge, fordi hun gik i panik og frygtede for sit liv.

De havde kendt hinanden i godt tre uger forud for episoden, hvor manden ved en lejlighed havde slået hende i ansigtet efter en diskussion og stjålet hendes telefon.

Kvinden havde efterfølgende givet udtryk for, at hun ville gengælde det. En aften, hvor de mødtes i hans lejlighed, sagde hun, at hun ville hæve 5000 kroner for at få sin telefon tilbage.

Ud for en parkeringsplads slog hun ham med en knytnæve i baghovedet, hvilket fik manden til at tage kvælertag på hende, så hun ikke kunne få luft.

Herefter trak hun instinktivt en kniv op af lommen og stak ham i låret og brystet.

Den 28-årige slap sit greb og løb cirka 100 meter, før han faldt om. Kvinden stak ham derefter i ryggen, fordi hun ifølge egen forklaring frygtede, at han ville prøve at tage fat i hende igen.

Kort efter forlod hun stedet.

Retten lægger vægt på, at kvindens overfald ikke kan takseres som selvforsvar, og at hendes handlinger var med til at eskalere situationen unødvendigt.

Derudover mener retten, at hun ikke gjorde nok for at hjælpe den 28-årige mand, da han befandt sig en hjælpeløs tilstand efter at have været blevet udsat for flere knivstik.

Kvinden overvejer, om hun vil anke dommen.

I retten undskyldte hun over for den afdødes pårørende og forklarede, at det ikke var hendes hensigt at slå ham ihjel, men at hun gik i panik og ikke vidste, hvad hun skulle gøre.

Det var frygten for ikke at blive taget alvorligt, der fik Mike Fonseca til at optage samtaler med topfolk i Moderaterne, herunder formand Lars Løkke Rasmussen.

Mike Fonseca var bange for, at ingen ellers ville tro på, at partiet forsøgte at købe hans folketingsmandat, siger han torsdag til Frihedsbrevet.

– Det er lidt fyfy i min bog.

– Men jeg tror simpelthen ikke, at nogen ville have troet mine sagte ord eller den fortælling, jeg havde fortalt, hvis jeg ikke havde en eller anden form for dokumentation for, hvad der foregik, siger Mike Fonseca til mediet.

Han optog blandt andet en samtale, hvor han sad i en kælder med Lars Løkke Rasmussen samt Moderaternes nu forhenværende kommunikationschef, Ulla Østergaard, og partiets daværende partisekretær, Kirsten Munch Andersen.

De tilbød ham cirka 370.000 kroner samt psykologhjælp og krisehåndtering for at nedlægge sit folketingsmandat og dermed give det videre til sin suppleant.

Mødet fandt sted, fordi Moderaterne var blevet bekendt med, at Mike Fonseca var i et forhold med en dengang 15-årig pige, og dermed havde brudt partiets interne adfærdskodeks.

– Så er vi enige om, at du får løn i seks måneder, siger Lars Løkke blandt andet på lydoptagelsen.

– Og så er vi enige om, at hvis vi får gjort det her med det samme, så er der ikke nogen bombe, der er eksploderet, og vi skal ikke tage stilling til, at du har brudt nogen “code of conduct” (adfærdskodeks, red), for du har allerede meldt dig ud af Folketinget.

Tilbuddet fra Moderaterne blev afvist af Mike Fonseca. Han er i dag løsgænger i Folketinget.

Der har efter offentliggørelsen af lydoptagelserne været lidt uklarhed om, hvem der egentlig i første omgang kom med idéen om, at Mike Fonseca kunne få penge for at smutte fra Moderaterne og Folketinget.

Moderaterne har den opfattelse, at det var Mike Fonseca, der kom med idéen, mens han selv har en anden opfattelse.

– Det blev præsenteret fra deres side. Det er sådan, jeg erindrer det, i hvert fald, Og så fik jeg en mail efterfølgende, oven på det de havde fortalt og præsenteret.

– Jeg tror faktisk, de pakkede det ind i, at det var noget, vi havde aftalt. Det var noget, de tilbød, det var noget, jeg ikke havde bedt om, siger han Frihedsbrevet.

Mindst 72 personer er blevet dræbt i israelske angreb i Gazastriben torsdag.

Det oplyser det palæstinensiske civilforsvar i området ifølge nyhedsbureauet AFP.

21 af de dræbte befandt sig angiveligt ved et sted i Netzarim-korridoren, hvor der blev uddelt nødhjælp. Her blev adskillige personer også såret.

Israels militær (IDF) siger til AFP, at det har affyret “varselsskud” mod “mistænkte”, der nærmede sig militæret i området.

Det har ikke været muligt for AFP at få verificeret dødstallet uafhængigt.

Der er israelske begrænsninger på mediedækningen i Gazastriben, og det er meget vanskeligt at få adgang til visse områder i det palæstinensiske selvstyreområde.

De seneste uger har der adskillige gange været meldinger om, at Israels militær har afgivet skud i forbindelse med uddeling af nødhjælp.

Skuddene er blevet affyret ved organisationen Gaza Humanitarian Foundations (GHF) nødhjælpsdistribution.

Det skal også være tilfældet denne gang.

GHF er en relativt ny organisationen, som er støttet af både USA og Israel.

Organisationen har fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for ikke at være neutral og for at gå uden om det normale nødhjælpssystem i Gazastriben – samt for ikke at være tilstrækkelig forberedt til opgaven.

FN-agenturer og ngo’er har nægtet at samarbejde med GHF, da de frygter, at organisationen tjener israelske militære formål.

Krigen i Gazastriben begyndte efter den 7. oktober 2023, hvor Hamas angreb Israel og dræbte omkring 1200 mennesker. 251 blev taget som gidsler.

Under Israels militære offensiv i Gazastriben er flere end 54.000 palæstinensere blevet dræbt, oplyser sundhedsmyndighederne i Gazastriben.

FN har advaret om, at størstedelen af Gazas 2,3 millioner indbyggere er i risiko for hungersnød.

Den schweiziske centralbank, SNB, har torsdag sænket sin rente med 0,25 procentpoint til nul procent.

Det oplyser SNB i en pressemeddelelse.

Dermed bliver Schweiz det første land i Europa, som igen har en rente på nul procent.

Modsat mange andre centralbanker kæmper den schweiziske med, at inflationen i landet er for lav.

Centralbanken påpeger i forbindelse med rentesænkningen, at inflationspresset er aftaget sammenlignet med det foregående kvartal.

I februar var inflationen op 0,3 procent, mens den lød på minus 0,1 procent i maj, skriver SNB. Faldet skyldtes især prisudviklingen på turist- og olieprodukter.

Ved at sænke renten ønsker SNB, at imødegå det lavere inflationspres.

Ifølge seniorøkonom i Sydbank Kim Blindbæk bliver inflationen i Schweiz trukket ned af importerede varer, fordi schweizerfrancen er stærk.

– Schweizerfrancen fungerer som en sikker havn på finansmarkederne, og investorerne søger derfor mod Schweiz, når bølgerne går højt på markederne, skriver han i en kommentar.

Den seneste tids uro og usikkerhed i forbindelse med Trumps toldtrusler og situationen i Mellemøsten har derfor fået investorer til at købe op i schweizerfranc, forklarer Kim Blindbæk.

Når schweizerfrancen bliver styrket over for andre valutaer, bliver importerede varer billigere at købe for borgere i Schweiz.

Kim Blindbæk påpeger også, at Schweiz har en lang historie med lav inflation. I 2022, hvor Europa var præget af høj inflation, toppede inflationen i Schweiz på 3,5 procent.

I Danmark toppede inflationen i oktober 2022 på 10,1 procent.

Pensionsselskabet PFA åbner en hotline med gratis psykologisk rådgivning til kunder, som er berørt af de igangværende krigshandlinger mellem Israel og Iran.

Det fortæller Rikke Bay Haaber, som er chef for strategisk sundhed hos PFA.

– Størstedelen af vores kunder har også adgang til en sundhedsforsikring, og sundhed og trivsel fylder meget sammen med en pensionsordning. Derfor er det helt naturligt for os at reagere på det, når der er noget ude i verden, som kan påvirke vores kunders sundhed og trivsel, siger hun.

Rådgivningstilbuddet er blandt andet henvendt til kunder, som har rødder i Iran eller Israel og som måske har pårørende i området.

For dem kan det være en stor mental belastning at se, hvordan situationen udvikler sig i øjeblikket, fortæller Rikke Bay Haaber.

Også tillidsvalgte, HR-ansatte eller ledelsesmedlemmer kan få rådgivning til, hvordan de bedst kan støtte en medarbejder, som har konflikten tæt på.

PFA er det største pensionsselskab i Danmark med cirka 1,3 millioner kunder.

Selskabet har etableret kriserådgivningen i samarbejde med Dansk Krisekorps. Ifølge PFA er telefonen bemandet døgnet rundt.

PFA har tidligere oprettet lignende hotlines i forbindelse med krigen mellem Israel og Hamas, krigen i Ukraine, jordskælv i Tyrkiet og skyderiet i Fields i 2022.

Ifølge Rikke Bay Haaber fortæller erfaringen, at tilbuddene er med til at skabe tryghed.

– Der er ikke nødvendigvis hundredtusindvis af kunder, som har brug for at ringe ind. Men bare det, at de ved, at de kan få hjælp, giver en tryghed og kan være med til at sænke deres bekymringsniveau, siger hun.

Et tilbud om gratis psykologhjælp i forbindelse med den nuværende situation i Mellemøsten kommer med en regning. Men der er ifølge Rikke Bay Haaber ikke tale om en stor en af slagsen.

– Vi skal holde omkostningen op mod den risiko, der er ved, at vores kunder ikke får hjælp. Vores vurdering er, at det godt kan betale sig for os at oprette sådan en krisehotline, når verdenssituationen er, som den er, siger Rikke Bay Haaber.

Israel og Iran har angrebet hinanden siden natten til fredag i sidste uge, hvor Israel gennemførte et storstilet angreb på iranske atom- og militæranlæg.

Orkanen Erick er gået i land i delstaten Oaxaca i det sydlige Mexico torsdag eftermiddag dansk tid.

Det oplyser USA’s Nationale Orkancenter (NHC) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Vindstyrken er tæt på 205 kilometer i timen med endnu kraftigere vindstød. Der er foreløbigt tale om en kategori 3-orkan.

Det var ventet, at orkanen ville gå i land som en kategori 4-orkan, men den er altså lidt mindre kraftig end ventet.

Kategori 3-orkaner har vindhastigheder på mellem 178 og 208 kilometer i timen, mens kategori 4-orkaner i gennemsnit har vindstyrker på mellem 209 og 251 kilometer i timen.

Hvis vinden raser endnu mere, er der tale om en kategori 5-orkan. Det er orkanernes værste kategori.

Erick er opstået over Stillehavet og bevæger sig mod øst ind over Mexico.

NHC forventer, at orkanen bliver ledsaget af op til 41 centimeter regn i Oaxaca og nabostaten Guerrero.

– Kraftig regn kan medføre livstruende oversvømmelser og mudderskred, især i områder med stejlt terræn, advarede NHC tidligere torsdag.

Den mexicanske præsident, Claudia Sheinbaum, har opfordret borgerne til at holde sig indendørs.

Personer i lavtliggende områder og nær floder bør tage hen til særlige tilflugtssteder, som er blevet oprettet, siger præsidenten ifølge nyhedsbureauet AFP.

Myndighederne har ifølge AFP oprettet omkring 2000 midlertidige tilflugtssteder i Chiapas, Guerrero og Oaxaca. Lokale myndigheder har aflyst undervisning og lukket havnene langs kysten for skibstrafik.

I turistbyen Acapulco, som ligger ved havet, gik politiet rundt på stranden med megafoner og kørte rundt i byen for at advare indbyggerne om orkanen.

Nogle butikker har sømmet plader for vinduerne, og ejere af turistbåde har taget deres både op på land, skriver AFP.

I oktober 2023 blev Acapulco ramt af orkanen Otis. En kraftfuld kategori 5-orkan, som kostede mindst 50 mennesker livet.

Politiet har nedlagt forbud mod en pridemarch, som Ungarns LGBTQ-samfund har planlagt at afholde 28. juni i den ungarske hovedstad, Budapest.

Det meddeler ungarsk politi i en udtalelse ifølge Reuters.

Ungarns parlament vedtog i marts en lov, der giver politiet juridisk grundlag for at forbyde LGBTQ-optog. Formålet skulle være at beskytte Ungarns børn.

Budapests liberale borgmester, Gergely Karácson, sagde mandag, at Budapest vil afholde prideparaden til trods for lovgivningen.

– I denne by er der ingen første- eller andenrangsborgere. I denne by ved vi, at kun sammen kan vi være frie.

– Så i denne by kan hverken frihed eller kærlighed forbydes, og Budapest Pride kan heller ikke forbydes, sagde borgmesteren ifølge Reuters.

Borgmesteren gentager budskabet mandag.

Han mener ikke, at loven om forbud mod LGBTQ-optog gælder arrangementer, som er organiseret af bystyret.

– Budapest rådhus vil arrangere Budapest Pride-march 28. juni som et byarrangement. Punktum, skriver Karácson på Facebook.

Ifølge Reuters ventes titusindvis at deltage i pridemarchen.

Premierminister Viktor Orbans nationalkonservative parti, Fidesz, sidder på et stort flertal af pladserne i parlamentet.

Orbans regering fører en restriktiv kurs over for LGBTQ-samfundet, og allerede i februar sagde premierminister, at arrangørerne bag Budapest Pride ikke skulle gøre sig den ulejlighed at arrangere pridemarchen i år.

Ud over at forbyde LGBTQ-optog har politiet med den nye lovgivning fået lov til at bruge ansigtsgenkendelse for at identificere personer, der deltager i prideparader.

Om under to uger sætter Danmark sig i formandsstolen for EU, og det sker på et afgørende tidspunkt.

Torsdag lancerer det danske EU-formandskab prioriteterne “Sikkert Europa” og “Konkurrencedygtigt og grønt Europa” for det næste halve år.

Det fremgår af et pressemøde med europaminister Marie Bjerre (V) torsdag eftermiddag.

– Europa skal være en global magtfaktor, derfor skal vi have et stærkere Europa i en verden af forandring, siger hun.

Foruden forsvar og konkurrenceevne vil Danmark fokuserer på irregulær migration og den grønne omstilling.

Danmark overtager formandskabet 1. juli efter Polen, som havde fokus på sikkerhed, efter Ruslands fuldtonede invasion af Ukraine i 2022.

Det bliver Danmarks opgave i et halvt år at sætte retning, sikre fremdrift og styrke sammenholdet i en skæbnestund for Europa. Det sker blandt andet ved at lede møderne, når medlemslandene samles.

Formandskabet udgør ifølge Udenrigsministeriet den største udenrigspolitiske opgave for Danmark i dette årti og er en mulighed for at præge EU.

Udfordringerne tårner sig op. Europa sakker bagud på konkurrenceevne, Rusland har invaderet Ukraine, klimamålene er igen til diskussion, og migration er et evigt problem.

– Det er nu vores opgave at gå forrest og skabe et markant stærkere Europa. Politisk, økonomisk og militært. For kun sådan kan Europa forsvare sig selv.

– EU er først og fremmest bygget på tanken om at fordele magt, nu er tiden til, at vi skal opbygge magt, ellers kan vi ikke spille en rolle i verden, som den ser ud i dag eller give hinanden den sikkerhed, som er forudsætningen, siger Bjerre.

Under formandskabet vil Danmark lægge skinnerne til EU’s næste syvårige budget, og det bliver en udfordring, for unionen skal til at betale renter for gælden efter coronakrisen, som kan blive op mod 20 procent af budgettet.

Desuden skal Danmark forhandle EU’s nye klimamål for 2040 på plads på blot lidt over to måneder – og det i en tid med voksende klimaskepsis i unionen.

Danmark har opfordret EU til at vedtage et klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 90 procent i 2040 sammenlignet med niveauet i 1990.

Det skulle allerede være vedtaget, men det polske EU-formandskab udskød opgaven – til stor frustration for den danske regering.

Det er en prioritet for Danmark at få åbnet flest mulige forhandlinger om optagelse for flest mulige lande, særligt fordi det har en betydning for sikkerheden af Europa. Jo flere lande, jo stærkere er unionen, lyder det.

Særligt Ukraine er en prioritet efter invasionen, men Ungarn blokerer for, at det krigstrængte land kan optages på sigt.

– Vi forsøger at lægge pres på, så meget som vi kan. Det er også for, at ukrainerne laver det nødvendige reformarbejde, siger Marie Bjerre.

– Det er urimeligt, at de (forhandlingerne, red.) ikke er blevet åbnet. Ukraine er helt klar til det og har lavet de nødvendige reformer til at åbne det første skridt.

Moldova, Albanien og Montenegro nævnes som andre ansøgerlande. Hun forventer dog ikke, at land kan optages endeligt under det danske formandskab.

Under formandskabet vil der være omfattende mødeaktiviteter på dansk jord.

Regeringen har planlagt 15 møder mellem EU-landenes ministre, som skal foregå i Aalborg, Horsens, Herning og på Frederiksberg.

Danske ministre skal lede møder mellem medlemslandene samt prioritere, hvilke sager der skal fremmes, og repræsentere landene over for de andre EU-institutioner.

Det bliver ottende gang, at Danmark har formandskabet. Sidste gang var i 2012.

En specialgruppe i det internationale politisamarbejde Europol støtter efterforskningen af en række sager, hvor unge bestilles til at begå lejemord i Danmark.

Politifolk fra Belgien, Frankrig, Tyskland, Holland, Norge, Island samt Sverige og Danmark er knyttet til specialgruppen, oplyser Europol i en pressemeddelelse torsdag.

Siden 1. maj er der foretaget syv anholdelser i sagerne, oplyste National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) onsdag.

Tre af de syv mistænkes for at have faciliteret drabsforsøgene ved at skaffe våben og lejligheder til de tilrejsende attentatmænd.

Blandt de syv er to 18-årige, der blev anholdt i det vestlige Sverige. De mistænkes for at have rekrutteret andre til at udføre drab både i Sverige og Danmark, oplyser Europol.

Anholdelserne er sket i Sverige og Marokko. Også politiet i Australien er involveret.

En af sagerne drejer sig om et drabsforsøg begået 7. maj i Kokkedal.

Fænomenet med grov kriminalitet på bestilling har været kendt i Danmark siden april sidste år.

De kaldes ofte “svenskersagerne”. Typisk er det nemlig ganske unge svenske statsborgere, der med tog eller fly tager til Danmark efter at være blevet lovet store pengebeløb.

Opgaven i Danmark er at begå drab. Adskillige er blevet anholdt, og enkelte er blevet dømt.

Kontakten etableres på krypterede kommunikationstjenester, og det er netop denne tendens, specialgruppen i Europol, som kaldes “OFT Grimm”, skal forsøge at imødegå.

Europol skriver i torsdagens pressemeddelelse, at flere anholdelser af personer, der har rekrutteret de unge til at begå drab i Danmark, er sket efter en koordineret indsats under ledelse af NSK i Danmark og svensk politi.

Hos NSK taler en vicepolitiinspektør om “vanvittige voldshandlinger”.

– Jeg kan heldigvis melde, at vi er på omgangshøjde med de kriminelle, og at vi er i stand til at finde og anholde de ansvarlige, har Lars Feldt-Rasmussen sagt i en pressemeddelelse.

En anden chef i NSK advarer om hårde straffe:

– Vi har i politiet en god viden om, hvad de kriminelle fortager sig, så lad det her være en advarsel til særligt unge, der på sociale medier støder på annoncer med tomme løfter om store summer af penge for at udføre et attentat: I kan se frem til langvarige fængselsstraffe, hvis I kommer til Danmark med hensigt om at begå drab, siger politiinspektør Torben Svarrer.

Ishockeyklubben Aalborg Pirates har ansat Jonas Holmström som ny cheftræner i den kommende sæson. Det oplyser den nordjyske klub torsdag på sin hjemmeside.

Jonas Holmström kommer fra et job som assistenttræner for MoDo i den bedste svenske ishockeyrække.

Den 53-årige svensker afløser finnen Santeri Heiskanen, som forlader Aalborg for et job i en klub i den bedste finske række.

Sportschef Ronny Larsen kender den nye træner fra tiden som aktiv spiller i den bedste svenske række.

– Da jeg selv spillede i Sverige, spillede jeg tit over for Jonas og har derfra et godt kendskab til ham som person og hans spillestil, der passer godt ind med den form for aggressiv hockey, som vi gerne vil spille her i Aalborg

– Jeg har haft kontakt til mange af de spillere, der har spillet under ham de seneste sæsoner.

– Og det har kun været positive tilbagemeldinger fra dem alle sammen omkring hans lederegenskaber og hans spillestil, der passer godt til os, siger Ronny Larsen.

Sportschefen betegner den nye træner som en moderne leder, der har fokus på udvikling af hver enkelt spiller.

Som assistenttræner i Aalborg fortsætter Daniel Johansson, der var med til at føre holdet til bronzemedaljer i den forgangne sæson.

– Daniel er et spirende trænertalent, som hurtigt blev yderst vellidt i spillertruppen, da han kom til os i sidste sæson.

– Han arbejder rigtigt godt med både de unge og de mere etablerede på hver deres måde. Og efter flere møder med både Daniel og Jonas er vi alle af samme overbevisning. Det er et rigtigt godt match, siger Ronny Larsen.

Den tidligere formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard er blevet ansat som faglig medarbejder i en lokalafdeling i fagforbundet 3F.

Det bekræfter Claes Rask Poulsen, som er formand for afdelingen 3F Mølleåen, over for mediet A4 Medier.

Han oplyser til mediet, at Lizette Risgaard er blevet ansat til at arbejde i afdelingen nogle dage om ugen.

– Vi er meget glade for at have ansat Lizette Risgaard, siger Claes Rask Poulsen til A4 Medier.

Derudover ønsker han ikke at kommentere ansættelsen. Lizette Risgaard ønsker ikke at kommentere sit nye job over for mediet.

Lizette Risgaard trak sig som formand for FH i april 2023. Det skete efter dage med uro og krisemøder, efter at Risgaard var blevet anklaget for en række upassende berøringer.

En advokatundersøgelse fandt efterfølgende frem til, at Lizette Risgaard i tre tilfælde havde rørt ved personer på intime steder, og at berøringerne havde haft seksuelle undertoner.

Lizette Risgaard har benægtet, at hun havde seksuelle intentioner med berøringerne.

3F Mølleåen har ifølge 3F’s hjemmeside omkring 3100 medlemmer fra kommunerne Lyngby-Tårbæk, Rudersdal og Gentofte.

A4 Medier skriver, at stillingen som faglig medarbejder, som Lizette Risgaard har fået, har været slået op offentligt.

Af stillingsopslaget fremgår det ifølge mediet, at Risgaard blandt andet skal lave sagsbehandling, tegne overenskomster, organisere medlemmer og køre konkurssager.

Det var også i 3F Mølleåen, at tidligere 3F-formand Per Christensen blev ansat som faglig sekretær i 2023.

Per Christensen trak sig som formand for 3F i januar 2022, efter at B.T. beskrev, at han i flere år havde ført et dobbeltliv med kærester, der ikke kendte til hinanden.

I dag arbejder Per Christensen ifølge A4 Medier i 3F Storkøbenhavn.

Et stort flertal i Finlands parlament har torsdag stemt for, at landet skal forlade Ottawa-konventionen, der forbyder antipersonelminer.

Det skriver Reuters og det finske medie Yle.

Dermed bliver det tilladt for Finland i fremtiden at anvende, producere og opbevare landminer, som er udviklet til at skade mennesker.

Baggrunden for Finlands exit fra konventionen er, at nabolandet Rusland anvender landminer.

Det fortæller Finlands præsident, Alexander Stubb.

– Realiteten er i sidste ende, at vi har et naboland, der er en aggressiv, imperialistisk stat ved navn Rusland, som ikke selv er medlem af Ottawa-konventionen, og som selv nådesløst bruger landminer, siger han.

Rusland har brugt landminer i krigen i Ukraine.

Flere end 160 lande er ifølge Reuters med i landminekonventionen.

Også Polen, Litauen, Letland og Estland har meldt ud, at de ønsker at trække sig fra konventionen.

Ligesom Finland grænser de fire lande op til Rusland.

– De militære trusler for Nato-medlemslande, der grænser op til Rusland og Belarus, er øget markant, sagde landenes forsvarsministre i en fælles udtalelse i marts som begrundelse for ønsket om at forlade konventionen.

Finland er det Nato-land, der har den længste grænse mod Rusland.

Landet vil kunne begynde at opbygge et lager af landminer, seks måneder efter at det har annonceret sin udtrædelse af Ottawa-konventionen.

FN’s generalsekretær, António Guterres, opfordrede mandag alle medlemmer af eksisterende konventioner mod oprustning til at efterleve konventionerne.

– Jeg er dybt bekymret over de seneste erklæringer fra adskillige medlemsstater og skridt, som de har taget for at trække sig fra konventionen for et forbud mod antipersonelminer, sagde Guterres ifølge Reuters.

I et svar til generalsekretæren siger Finlands forsvarsminister, Antti Hakkanen, at formålet med at forlade Ottawa-konventionen er et beskytte civile.

– Jeg mener, at vores regering og parlament har en pligt til at tage forholdsregler, som mindsker Finlands risiko for at blive angrebet, skriver den finske forsvarsminister på X.

Med andre ord vil Finland udnytte muligheden for at bruge og opbygge et lager af antipersonelminer som et afskrækkende middel mod Rusland.

Flere børn har været på hospitalet, efter at de onsdag aften i Allerød spiste vingummibamser, som viste sig at indeholde stoffet THC. Det skriver Ekstra Bladet.

I alt seks børn blev kørt på hospitalet, oplyser politiet til Ritzau. Natten til torsdag var status i sagen, at to børn var blevet udskrevet, mens fire var indlagt til observation.

Ingen af børnene, der er i alderen fra seks til 12 år, har været i livsfare.

THC er det aktive stof i cannabis.

Det var ved 19.30-tiden, at børnene fandt en sportstaske med slikket ved nogle affaldscontainere ved Teglskoven.

Nordsjællands Politi arbejder nu videre med sagen, i et forsøg på at opklare hvor vingummibamserne stammer fra.