Seneste nyheder

Iran er åben for at diskutere en begrænsning af landets uranberigelse, fortæller en højtstående iransk embedsmand til nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen kommer, samme dag som udenrigsministrene fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien skal holde atomforhandlinger med Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Det sker i Genève i Schweiz.

Med til forhandlingerne er også EU’s udenrigschef, Kaja Kallas.

Den iranske embedsmand påpeger, at de europæiske lande spiller en vigtigere rolle nu end tidligere, da Iran ikke vil forhandle med USA, så længe Israel, der er USA’s nære allierede, angriber mål i Iran.

Embedsmanden siger videre, at der ikke kan blive tale om “nul berigelse” – “især ikke nu under de israelske angreb”.

Lavt beriget uran bruges i atomkraftværker til at producere elektricitet, mens højt beriget uran kan bruges til militære formål.

For at kunne producere en atombombe, skal man bruge uran med en berigelse på mindst 90 procent.

Uran beriges, når man øger andelen af isotopen U-235 i stoffet.

USA og Iran forhandlede indtil for nylig om en ny atomaftale. Forhandlingerne stoppede dog, efter at Israel natten til fredag i sidste uge angreb adskillige atomanlæg og militære anlæg i Iran.

Siden har Israel og Iran angrebet hinanden dagligt.

USA’s mål med forhandlingerne var at forhindre, at Iran gennem uranberigelse bliver i stand til at producere atomvåben.

Aftalen skulle erstatte en tidligere atomaftale fra 2015, som USA’s præsident, Donald Trump, trak USA ud af i sin første embedsperiode i 2018.

Med den daværende aftale fjernede en række vestlige lande deres sanktioner mod Iran, mens Iran lovede at begrænse sin berigelse af uran til under fire procent.

Siden natten til fredag i sidste uge har Israel angrebet flere iranske atomanlæg og dræbt en række atomforskere og højtstående militærfolk.

Ifølge Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er Iran tæt på at kunne producere atomvåben, hvilket vil udgøre en trussel mod Israels eksistens. Derfor målretter det israelske militær mod Irans atomprogram.

Iran har svaret igen på de israelske angreb med drone- og missilangreb på blandt andet boligblokke og et hospital i Israel.

Den danske industrikoncern FLSmidth har indgået aftale om salg af sin cementforretning.

Det skriver FLSmidth i en selskabsmeddelelse.

Salget sker til et datterselskab under kapitalfonden Pacific Avenue Capital Partners, og prisen lyder på op til 1,1 milliard kroner.

FLSmidth får i første omgang omkring 550 millioner kroner for forretningen. Oveni prisen kan der dog komme yderligere op til 550 millioner kroner, hvis visse ikke offentliggjorte resultater er opnået, lyder det.

FLSmidth meddelte i januar 2024, at man aktivt ledte efter en køber til den del af forretningen, som leverer til cementindustrien.

Efter det indledende arbejde lød det fra selskabets finansdirektør, Roland Andersen, at man håbede, at der kunne være underskrevet en salgskontrakt inden slutningen af 2024.

Senere lød det, at forventningen var, at et salg kunne ske tidligst i slutningen af 2024.

Efter at salget er blevet offentliggjort fredag eftermiddag, stiger aktien over seks procent.

Salget skal give FLSmidth mulighed for at øge sit fokus på den del af forretningen, som sælger teknologi og serviceydelser til mineindustrien.

– Frasalget giver os mulighed for at skærpe vores fokus på vores kerneforretning inden for minedrift og positionere FLSmidth som en rendyrket leder i mineindustrien, siger topchef Mikko Keto i meddelelsen.

Handlen inkluderer alle relevante medarbejdere, aktiver, intellektuelle rettigheder og teknologi.

FLSmidth forventer, at handlen kan blive gennemført i anden halvdel af 2025.

I forlængelse af meddelelsen om salgsaftalen har FLSmidth desuden oplyst, at man igangsætter et aktietilbagekøb for op til 1,4 milliarder kroner. Tilbagekøbet vil ske inden næste generalforsamling, som ventes 24. marts 2026.

FLSmidth har ikke igangsat et aktietilbagekøbsprogram siden 2012.

Aktietilbagekøb er en måde for en virksomhed at fordele overskud til aktionærerne på linje med udbytte.

Det fungerer ved, at virksomheden køber aktier på børsen og derefter annullerer dem. På den måde bliver værdien af de tilbageværende aktier mere værd, fordi kagen bliver mindre.

Den amerikanske r’n’b-sanger Chris Brown nægter sig skyldig i en sag, hvor han er sigtet for at have overfaldet en musikproducer med en tequilaflaske på en natklub i London for to år siden.

Det er kommet frem under et retsmøde ved Southwark Crown Court i den britiske hovedstad fredag, skriver Reuters.

Han er sigtet for at have forsøgt at påføre offeret svære fysiske skader, da han – ifølge anklagemyndigheden – “uprovokeret” overfaldt produceren Abraham Diaw på natklubben Tate Mayfair i 2023.

Under retsmødet bekræftede Brown sit navn og sin fødselsdato, hvorefter han nægtede sig skyldig.

– Nej, frue, svarede sangeren på dommerens spørgsmål om, om han erkender at have overfaldt produceren.

Brown er sigtet sammen med rapperen Omolulu Akinlolu, som også nægter sig skyldig.

Chris Brown blev anholdt i Manchester, da han i maj var ankommet til Storbritannien for første gang siden 2023. En uge senere blev han løsladt mod en kaution på fem millioner pund. Det svarer til cirka 43 millioner kroner.

Med løsladelsen kunne Chris Brown – som planlagt – begynde sin turné “Breezy Bowl XX” få uger senere i Storbritannien.

Retssagen mod Chris Brown og Omolulu Akinlolu er planlagt til at begynde 26. oktober 2026.

Chris Brown har siden midten af 00’erne været kendt for numre som “Run It”, “With You”, “Kiss Kiss” og “Forever”.

Det er ikke første gang, at han er i søgelyset for vold.

I 2009 blev Brown idømt en betinget straf og samfundstjeneste for at have begået vold mod sin daværende partner, sangeren Rihanna.

Tidligere er han også blevet beskyldt for at have voldtaget en kvinde på et luksushotel i Paris. Brown afviste anklagen og blev aldrig sigtet.

Det havde nær kostet en mandlig politibetjent livet, da en procedure blev glemt under en træningsøvelse i Taastrup den 7. november sidste år.

Under øvelsen skulle den mandlige betjent simulere et knivangreb på en 29-årig kvindelig betjent.

Da hun trykkede på aftrækkeren på sin pistol, viste den sig ved en fejl at være ladt, hvilket resulterede i, at den mandlige kollega blev skudt på kroppen fra klos hold.

Ulykken resulterede i livstruende skader på betjenten, der overlevede ulykken, men risikerer varige mén.

Fredag har Retten i Glostrup dømt den 29-årige betjent for pligtforsømmelse, og hun straffes med en bøde på 9000 kroner.

Retten lægger ved domsafsigelsen vægt på, at hun har udvist uagtsomhed ved ikke at være fuldkommen sikker på, at pistolen ikke var ladt, inden hun og de andre betjente gik ind på træningsbanen.

Under domsafsigelsen siger dommeren, at retten er klar over, at der er tale om en tragisk ulykke, og at det ikke var en bevidst handling fra den 29-åriges side, men at det i sidste ende var hendes ansvar at sørge for, at pistolen var sikker.

Den dag ulykken skete var den 29-årige betjent med tre andre kolleger på øvelsesbanen, hvor de alle glemte at udføre det såkaldte “makkertjek”.

Det er en procedure, hvor betjentene tjekker og ombygger hinandens pistoler for at sikre, at de ikke er ladt.

At ombygge en pistol består typisk i, at man indsætter en sikkerhedspind, som blokerer løbet og forhindrer det i at affyre, når man trykker på aftrækkeren.

Hendes pistol viste sig at være ladt ved en fejl, og hun kom derfor til at skyde den mandlige betjent i maven.

Forsvareren sagde under retsmødet, at hendes klient aldrig ville have trykket på aftrækkeren, hvis hun havde været den mindste smule i tvivl om, hvorvidt pistolen var ladt.

– Jeg vil bare gerne lige sige, at jeg simpelthen er så ked af det, der er sket, sagde hun, da hun blev spurgt, om hun ville udtale sig.

Det er ikke blevet oplyst om den 29-årige betjent fortsat er ansat i politiet.

AGF’s ansættelse af Jakob Poulsen som cheftræner er spændende og forfriskende, mener Peter Sørensen, der selv har været træner i den aarhusianske klub og i dag er fodboldekspert på Viaplay.

– Det er godt, AGF har valgt en ung, dansk og talentfuld træner frem for at prøve et afdanket udenlandsk navn, som kunne være tiltrukket af en stor dansk klub, men uden at gå ind med samme engagement, som Jakob kommer med.

– Det er forfriskende og en stor udfordring for Jakob. Det er det første store danske job, han tager efter at have gjort det ganske godt i Viborg, siger Peter Sørensen.

AGF er på det seneste sat i forbindelse med store danske trænere som Bo Svensson og Johannes Hoff Thorup, men den type navne kan AGF ikke hente lige nu, mener Peter Sørensen.

– AGF er i øjeblikket bare ikke et sted, hvor klubben kan tiltrække trænere, der har internationale muligheder som Svensson og Hoff Thorup. AGF har været nødt til at kigge på den næste hylde.

– Jeg var på forhånd overbevist om, at det ville være den hylde, AGF ville hente sin træner fra, som Jakob Poulsen kommer fra, siger den tidligere superligatræner.

På den hylde er superligatrænere som Rasmus Bertelsen, Thomas Nørgaard, Kent Nielsen og så 41-årige Jakob Poulsen, lyder vurderingen.

– Det er dygtige danske trænere, og der er Jakob Poulsen den yngste og måske mindst erfarne af dem. Men det er også en træner, der har noget stamina.

– På trods af relativt ringe rutine har han erfaring som leder på banen, men også som spiller på stærke hold, hvor der har været store forventninger og pres.

– Det mærkede han hos AGF og FC Midtjylland, hvor han blev mester og var anfører. Og på landsholdet selvfølgelig, påpeger Peter Sørensen.

For AGF har det været det muliges kunst, men samtidig er det også et modigt valg, mener fodboldeksperten.

– AGF befinder sig et vanskeligt sted og ikke et specielt attraktivt sted for trænere, der har større muligheder.

– Det er altid en stor opgave at træne AGF, og det er en vanskelig opgave i øjeblikket. Det er på et midlertidigt stadion, og der er meget opmærksomhed på det nye stadion.

– Han overtager en trup, der forekommer slidt for ikke at sige udbrændt. Nogle af nøglespillerne er aldrende spillere. Og økonomien virker til at være presset i kraft af de projekter, der kører sideløbende, siger Peter Sørensen.

Jakob Poulsen kommer midt i en overgangsfase med nyt stadionbyggeri i AGF.

Samtidig skal Jakob Poulsen skabe resultater med den nuværende trup, hvor flere spillere er over 30 år, påpeger Peter Sørensen og peger blandt andre på anfører og frontangriber Patrick Mortensen.

– Helt akut er der en trup, der skal forynges, forbedres og måske også forandres stilmæssigt. Det er Jakob tænkt ind til. Han har spillet på en helt anderledes måde i Viborg end AGF.

– I kraft af sin ungdommelighed og uerfarenhed kommer Jakob Poulsen med noget helt andet end det meriterede vælde, som Uwe har stået for i AGF, hvor han har slidt meget hårdt på sine omgivelser ved at være om ikke enerådig så i hvert fald meget bestemmende.

– Der er Jakob en anden ledertype, han er uddelegerende, inddragende og lyttende. Han er optaget af proces, uddannelse og udvikling, forklarer Peter Sørensen.

Hollandsk politi har torsdag anholdt en af de hovedmistænkte i en sag om et alvorligt knivstikkeri i et solcenter i Herning.

Ved knivstikkeriet, der fandt sted mandag aften, blev en 16-årig dreng overfaldet og stukket flere gange med kniv.

Den anholdte i Holland er en 23-årig mand fra Herning-området, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Han blev torsdag aften anholdt i Holland på baggrund af en europæisk arrestordre fra Midt- og Vestjyllands Politi.

I forvejen sidder en 16-årig pige varetægtsfængslet i sagen.

Desuden er en 21-årig mand anholdt i Tyskland. Både han og den 23-årige mand blev onsdag varetægtsfængslet in absentia af Retten i Herning, hvilket betyder, at de kan blive krævet udleveret til Danmark.

– Efter en intens efterforskningsindsats mandag-tirsdag fik vi identificeret de to hovedmistænkte fra drabsforsøget.

– Vi havde en formodning om, at de var flygtet til udlandet, og det glæder mig, at vi i samarbejde med myndighederne i Tyskland og Holland er lykkedes med at få dem anholdt så hurtigt, siger politikommissær Lars Boe Larsen, der er efterforskningsleder ved lokalpolitiet i Herning, i pressemeddelelsen.

Mærsk stopper midlertidigt med at sende skibe til den israelske havn Haifa som følge af konflikten mellem Israel og Iran.

Det oplyser Mærsk i en skriftlig udtalelse.

Pausen gælder for alle skibe, som bliver drevet af Mærsk.

Rederiet har taget beslutningen efter en grundig analyse af trusselsrapporter med særligt fokus på risici ved at anløbe israelske havne, lyder det.

Haifa er den største containerhavn i Israel.

– Vores umiddelbare prioritet er at sikre vores medarbejderes sikkerhed og velbefindende på de berørte steder, skriver Mærsks presseafdeling.

Mærsk oplyser, at alle medarbejdere i øjeblikket er i sikkerhed, og at selskabet har sat procedurer i gang for at sikre minimal påvirkning af driften.

– I øjeblikket oplever vi ikke yderligere forstyrrelser i vores planlagte drift i regionen, lyder det.

I en opdatering til kunder på Mærsks hjemmeside lyder det, at der er tale om et præventivt skridt for at beskytte medarbejdere, aktiver og kunders last.

Israel og Iran har angrebet hinanden siden natten til fredag i sidste uge, hvor Israel gennemførte et storstilet angreb på iranske atom- og militæranlæg.

Lørdag morgen svarede Iran tilbage, og siden har landene angrebet hinanden gentagne gange.

Angrebene skriver sig ind i en større konflikt i regionen, hvor Iran støtter flere militante bevægelser, som Israel er i krig med. Herunder Hamas-bevægelsen i Gazastriben og houthierne i Yemen.

Houthi-bevægelsen angreb for mere end et år siden vestlige fragtskibe i Det Røde Hav.

Det fik mange rederier herunder Mærsk til at indstille fragten via Suezkanalen og dermed også Det Røde Hav. I stedet har fragtskibene sejlet en længere omvej syd om Afrika.

Den længere rute har sendt fragtpriserne i vejret, hvilket har bidraget positivt til indtjeningen hos Mærsk.

I 2024 endte det danske rederi med et overskud på 45 milliarder kroner.

Kronprins Christian har tidligere – under titlen som prins – med pen på papir erklæret, at han vil overholde Grundloven.

Fredag har den 19-årige kronprins afgivet erklæringen på ny om “ubrødeligt at ville overholde Grundloven”, da han siden sidst er blevet tronfølger.

Det er sket ved kronprinsens første ordinære statsråd som tronfølger, viser billeder fra statsrådssalen på Christiansborg Slot.

Det skete med hans far, kong Frederik, ved sin venstre side og med ministre fra regeringen rundt om bordet med den røde dug.

Siden tronskiftet i januar sidste år har kronprinsen ikke haft mulighed for at deltage i møder i statsrådet, da han har skullet afslutte gymnasiet, et længerevarende ophold i Afrika og sin værnepligt.

Statsministeren og de øvrige ministre holder med passende mellemrum et møde med kongen – et møde, som kaldes for statsrådet.

Her skal kongen sammen med en minister underskrive de love, som Folketinget har vedtaget.

Desuden er det også her regeringen forelægger de lovforslag, som den agter at fremsætte, for kongen.

Statsrådet er mest en højtidelig ceremoni og ikke et møde, hvor der bliver truffet beslutninger.

Sidst kronprinsen underskrev en lignende erklæring, var kort efter hans 18-års fødselsdag.

På daværende tidspunkt var hans farmor, dronning Margrethe regent. Den underskrift betød, at kronprinsen fremover kunne indsættes som rigsforstander, i tilfælde af at dronning Margrethe og hans far var forhindret.

Efter tronskiftet er kronprins Christian den første rigsforstander i rækken.

Ved statsrådet sad kronprinsen skråt over for statsminister Mette Frederiksen (S), der foruden kong Frederik havde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) som bordherre.

Derudover deltog blandt andre også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), finansminister Nicolai Wammen (S) og justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) kaldte det for “helt centralt” at få styr på sit ministeriums magtbeføjelser.

Det skulle en kommission se på, men for knap to måneder siden blev kommissionen droppet. I stedet ville ministeren nedsætte et ekspertpanel, som kan rådgive regeringen.

Fredag er det kommet frem, at ekspertpanelet består af otte personer, og hvem de er.

Eksperterne kommer med operativ erfaring fra redning, politi, krisestyring samt organisering. De kommer blandt andet fra steder som Hovedstadens Beredskab, Frederiksborg Brand & Redning og Beredskabsstyrelsen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Ekspertpanelet skal i første omgang komme med input til det videre arbejde på udvalgte emner. De forventes at afrapportere inden nytår 2025.

– Samarbejdet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber er vigtigt for et velfungerende samlet dansk beredskab. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi har sammensat et bredt ekspertpanel, siger ministeren i pressemeddelelsen.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab blev i august 2024 under en regeringsrokade født med en væsentlig uklarhed.

Det stod ikke klart, om ministeriet har lovhjemmel til at kræve eller blot anbefale noget, når og hvis det skal pålægge myndigheder eller andre at styrke deres beredskab.

Det kan gøre forskellen for, om Danmark er sikkert eller ej, hvis krisen rammer, har kritikken lydt fra Danske Beredskaber, der er en sammenslutning af kommunale beredskaber.

Torsten Schack Pedersen har tidligere påtalt uklarheden, som har været kendt i årevis, og at emnet skulle undersøges af en kommission. Men den blev altså ikke til noget. Tiden er ikke til at vente på en kommission, lød det fra ministeren, da kommissionen blev droppet.

En nedreven køreledning aflyser tog mellem Københavns Hovedbanegård og lufthavnen i Kastrup.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Metro og bus kører fortsat til og fra Københavns Lufthavn.

DSB skriver, at Banedanmarks teknikere arbejder på at få køreledningen på plads igen ved Tårnby Station, hvor den er revet ned.

– Vores første forsigtige prognose er klokken 13.30, skriver DSB klokken 09.27.

Tidligere fredag morgen var Øresundstoget mellem Danmark og Sverige også aflyst som følge af den nedrevne køreledning.

Ved 10-tiden er Skånetrafikken igen begyndt at køre tog mellem Københavns Lufthavn, Malmø Hyllie og Malmø C.

Der ventes dog forsinkelser og enkelte aflysninger på strækningen.

AGF har været på rov hos en superligarival for at finde sin nye cheftræner.

Aarhusianerne har købt Jakob Poulsen fri af Viborg FF.

Det oplyser begge superligaklubber fredag.

Ansættelsen kommer tre uger efter fyringen af tyskeren Uwe Rösler og to dage efter, at AGF-spillerne vendte tilbage på arbejde efter sommerferien.

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen glæder sig over ankomsten af den tidligere landsholdsspiller, der har fået en fireårig kontrakt.

– Vi haft en meget grundig og god proces, og vi er ikke i tvivl om, at vi med Jakob står med den rigtige mand. Han har allerede vist sit værd som træner, og vi ser et yderligere potentiale, som vi skal forløse sammen.

– Som træner trækker Jakob blandt andet på sin flotte karriere som spiller, hvor han vandt titler og høstede værdifuld erfaring, som nu kommer ham til gode som træner.

– Han har i Viborg FF vist sig dygtig til at udvikle spillere til et højt niveau, og hans værdier og ambitiøse tilgang til arbejdet flugter med de ambitioner og visioner, vi har for de kommende år, siger fodbolddirektøren.

For Jakob Poulsens vedkommende bliver det en genforening med en af sine tidligere klubber.

I perioden 2008-2010 optrådte han på AGF’s midtbane, før han blev solgt i sommeren 2010, hvor han både havde været med til at rykke AGF ned i 1. division, men også spillet VM for Danmark.

Nu får han igen en dagligdag på Fredensvang.

Fremover får Poulsen kortere på arbejde, da han har boet i Aarhus, imens han har trænet Viborg.

Han nåede halvandet år som cheftræner i Viborg, der nu skal på trænerjagt på et usædvanligt tidspunkt. Poulsen har således været på træningsbanen i denne uge, da de grønblusede tog hul på forberedelserne til den nye sæson.

Viborg-sportschef Mads Agesen fortæller, at klubben ikke havde forventet at skulle på trænermarkedet lige nu, og at klubben vil tage sig god tid til at finde den rette afløser for Poulsen.

Viborg har været vant til at miste cheftrænere til konkurrerende klubber. Også forgængerne Jacob Neestrup, Lars Friis og Jacob Friis blev købt fri før kontraktudløb.

Indtil Viborg har fundet sin næste cheftræner, får Nickolai Lund, Pål Fjelde og Ralf Pedersen ansvaret for den daglige træning i Viborg.

Beskæftigelsen fortsætter op og stiger med 5400 personer i april. Nu er beskæftigelsen steget 21 måneder i træk.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Der var dermed 3.055.700 lønmodtagere i Danmark i april. Det er endnu en rekord.

Steen Nielsen, som er vicedirektør i Dansk Industri, mener, at den stadigt stigende beskæftigelse vidner om et stærkt arbejdsmarked, hvor der skabes masser af nye job.

– Det er meget imponerende, men det er efterhånden svært at blive overrasket. I de seneste ti år har der i gennemsnit kun været en måned om året, hvor beskæftigelsen ikke er steget, skriver han i en kommentar.

Fra april i 2024 til april i år er der kommet 35.200 flere lønmodtagere i Danmark. Det svarer til en stigning på 1,2 procent, skriver Danmarks Statistik.

Stigningen på 5400 personer i april er samtidig den største stigning i en måned siden juni 2023. Her steg beskæftigelsen med knap 5700 personer.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, annoncerede i april øgede toldsatser på en lang række lande.

Efterfølgende satte han toldsatserne på pause, hvorefter en lavere basistold på ti procent blev gældende for de fleste lande.

Det har skabt stor usikkerhed og uro på de internationale markeder og for virksomheder, som handler med USA.

Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv, hæfter sig ved, at den danske jobvækst er sket midt i toldkrigen.

– Det danske arbejdsmarked skyder en enorm høj fart, der trodser både handelskrigen og de mildt sagte pessimistiske forbrugere, skriver han i en kommentar.

Men selv om det danske arbejdsmarked ser robust ud, medfører handelskrigen en usikkerhed, som er “ekstraordinært stor”, mener Tore Stramer.

Alligevel forventer han som udgangspunkt, at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige. Men hvis handelskrigen eskalerer, vil det danske arbejdsmarked ifølge Stramer også blive påvirket.

– Vi kan således ikke udelukke, at jobvæksten bremser op, hvis flere virksomheder vælger at holde igen med nyansættelserne som følge af en eskalering i handelskrigen, skriver han.

Op mod 140.000 borgere bliver fredag kontaktet, fordi de uforvarende indgår i et omfattende projekt, hvor forskere kortlægger deres biologiske byggesten.

Det sker med en besked i e-Boks, skriver Sundhedspolitisk Tidsskrift fredag.

Der er tale om 140.000 danskere i alderen 17 til 44 år, der får at vide, om de indgår i et omfattende forskningsprojekt, der hedder “iPsych”.

Projektet blev startet for over ti år siden af en gruppe forskere på Aarhus Universitet.

Forskerne har fået udleveret rester af hælprøver, som er et tilbud til samtlige nyfødte i Danmark. Prøverne bliver gemt i Danmarks Nationale Biobank.

Det er fra de prøver, forskerne har udvundet de genetiske oplysninger, har DR tidligere beskrevet.

Formålet er at forske i årsagerne til autisme, adhd eller en række psykiske sygdomme, og hvordan behandling virker.

De genetiske data er blevet koblet sammen med en række oplysninger.

Det er alt fra personernes helbred, psykisk eller fysisk sygdom i familien, sociale og økonomiske forhold, uddannelse og beskæftigelse til for eksempel skolekarakterer og sessionsdata.

Data i projektet er pseudonymiserede. Det betyder, at forskerne ikke kan identificere de enkelte personer uden yderligere oplysninger.

For godt et år siden meddelte Aarhus Universitet, at det ville undersøge, om man kunne kontakte de 140.000 danskere.

Det skete, efter at universitet modtog kritik fra en række organisationer til patienter og pårørende.

Kritikken lød blandt andet på, at de deltagende skulle have mulighed for at frabede sig at være en del af projektet.

Det får man nu muligheden for i det brev, som bliver udsendt fredag. Det siger professor Anders Børglum, der er en af projektets stiftere, til Sundhedspolitisk Tidsskrift.

– Hvis man siger nej tak, vil ens data blive slettet, så de ikke indgår i nye projekter. Hvis mange siger nej tak, vil det have negativ betydning for fremtidige projekter, siger han til mediet.

Han håber derfor ikke, at der er mange, der melder sig ud, da det vil gå ud over repræsentativiteten i projektet.

I en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet lyder det fra Anders Børglum, at det har været en lang proces at finde ud af, hvordan man skulle kontakte de 140.000 danskere.

– Vi har især overvejet, om vi med brevet i e-Boks kan gøre modtagerne unødigt usikre eller bekymrede – især de mere sårbare grupper, siger han.

Men ifølge ham vejer ønsket om information højere, hvorfor universitet fredag kontakter alle 140.000.

Den britiske popsanger Robbie Williams brugte ikke kun mikrofonen til at synge, da han torsdag aften optrådte i Parken. Den 51-årige hitmager havde også en del at fortælle publikum.

Ifølge anmeldere talte han “utroligt meget mellem numrene”, mens der også var meget “sniksnak”.

– Til at starte med var monologerne sjove. Til sidst var de pinlige. Spil og syng nu bare, for pokker, skriver Berlingskes anmelder.

Ekstra Bladet, der kalder Williams for et “charmerende kaosmenneske”, savnede, at briten sang mere til koncerten – det, som publikum var kommet for.

Berlingske og Ekstra Bladet kvitterer med to ud af seks stjerner, mens Politikens anmelder er en anelse mere positiv og giver tre ud af seks hjerter.

– Der var noget forpustet over koncerten, der aldrig fandt fodfæste, men buldrede rundt som en gammel partybus, skriver Politikens anmelder.

Som en overraskelse hev Williams det danske band Aqua på scenen til at synge verdenshittet “Barbie Girl”.

Det var ikke just en succes ifølge anmeldere hos Ekstra Bladet, Berlingske og Politiken. Sidstnævnte noterer blot, at “det lød forfærdeligt”, mens Ekstra Bladet skriver, at der var manglende interesse fra publikum, og at indslaget faldt til jorden.

– Det var simpelthen noget værre rod, især for det kunne have været så meget bedre, skriver Berlingske.

Det var dog ikke opfattelsen hos anmelderen ved B.T., der skriver, at der “var gåsehud og kæben i gulvet for alle pengene”.

B.T. giver koncerten fire ud af seks stjerner og beskriver Williams som værende tilbage i topform.

Williams startede koncerten ud med sangene “Rocket” og “Let Me Entertain You”.

Efter det indledte den britiske sanger en blanding af blandt andet sangene “Seven Nation Army” og “Livin’ on a Prayer”, som han ikke selv står bag.

Ekstra Bladet noterer, at det fik det næsten udsolgte Parken til at synge med.

– Billigt kopitrick, men det virkede.

Herfra lyder det, at det gik ned ad bakke.

– Siden er superstjernen endt med at ævlebævle som en sær blanding mellem en slags langtrukken publikumsopvarmer og halvdårlig standupkomiker. Det var nærmest skizofrent at høre på, skriver mediets anmelder.

B.T. mente derimod, at Williams virkede mere i balance og “fuld af overskud”.

– Han talte meget, men aldrig for meget. Han var selvironisk uden at blive for ironisk, skriver anmelderen.

Otte partier uden om regeringen vil have undersøgt, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har forsøgt at betale Mike Fonseca for at forlade Folketinget.

Det fremgår af et brev fra partierne til Folketingets ledelse.

– Det er vigtigt at få undersøgt, om der har været tale om et forsøg på at bryde med grundlovens ånd, står der i brevet, som Ritzau har modtaget.

Der er allerede blevet besluttet, at Folketingets ledelse, som består af en række partier, skal diskutere sagen. Oppositionspartierne hilser det velkommen og har input til emner.

De vil have en redegørelse fra Moderaterne og undrer sig over, hvor partiet skulle få pengene fra. Desuden vil de have undersøgt, om det er et brud på loven at betale nogen for at nedlægge sit mandat.

Mike Fonseca fortalte Moderaterne om sit forhold til en 15-årig pige, hvorefter partileder Lars Løkke Rasmussen forsøgte at købe mandatet for seks måneders vederlag samt psykologhjælp og hjælp til krisekommunikation.

Det skyldes, at regeringen stod til at miste sit indenrigspolitiske flertal. Mike Fonseca afslog tilbuddet og blev siden løsgænger.

Tirsdag kom det frem i bogen “Det koster et mandat”, at Løkke havde tilbudt 370.000 kroner, hvilket fremgik af lydoptagelser fra Mike Fonseca af et kældermøde mellem Løkke og Fonseca.

På baggrund af Folketingets ledelses vurdering vil partierne tage stilling til, om der er behov for at få gennemført en juridisk vurdering af lovligheden af tilbuddet til Mike Fonseca.

Professor i forfatningsret Jørgen Albæk Jensen og juraprofessor Frederik Waage ser ikke noget direkte ulovligt i det, men har sagt, at tilbuddet om penge er i strid med “ånden i Grundloven”.

Udlændingeordfører Peter Skaarup (DD) er bekymret for, om penge tæller højere end vælgernes dom.

– Man kan ikke udelukke på forhånd, at lovgivningen skal opdateres, eller der skal laves nogle nærmere spilleregler for partierne. Det er helt vildt at forestille sig, hvis partierne skal til at konkurrere om at købe deres mandater ud, fordi der foregår noget, som de ikke kan lide, siger han.

Lars Løkke Rasmussen kritiseres for at forsøge at omgøre valget, mens hans tilhængere fremhæver, at det ikke er ulig, hvad man ville gøre i det private erhvervsliv.

Men det afviser Peter Skaarup, for en politiker er ikke ansat, men valgt af vælgerne, og vedkommende får ikke løn, men vederlag.

– Det er at sammenligne æbler og pærer. Selvfølgelig vil man forsøge at hjælpe medlemmer, men man passerer en afgørende grænse, som er udansk. Man betaler selvfølgelig ikke folketingsmedlemmer for at komme ud af diverse situationer, siger han.

Israel har natten til fredag udførte flere målrettede angreb i Irans hovedstad, Teheran.

Det oplyser det israelske militær, IDF, ifølge Reuters.

Et af de mål, som Israel er gået efter, er organisationen SPND’s hovedkvarter.

SPND hører under Irans forsvarsministerium og bedriver blandt andet forskning.

Ifølge USA og Israel drejer dele af organisationens forskning sig om udvikling af atomvåben.

– SPND fungerer som et knudepunkt for forskning og udvikling af avancerede teknologier og våben til det iranske regimes militære kapaciteter, lyder det ifølge det israelske medie Times of Israel i en udtalelse fra IDF.

– Det blev etableret i 2011 af Mohsen Fakhrizadeh (iransk atomforsker, red.), grundlæggeren af Irans atomvåbenprogram, lyder det videre.

Hverken Iran eller SPND har umiddelbart reageret på den israelske melding om angreb.

Der er ingen meldinger om, i hvilket omfang angrebet har beskadiget hovedkvarteret.

Ifølge Israels militær er flere end 60 jagerfly blevet benyttet i nattens angreb, og de skal have sendt omkring 120 projektiler ned over Iran.

Ud over SPND-hovedkvarteret har Israel i løbet af natten rettet angreb mod flere steder, hvor Iran angiveligt producerer missiler.

– Blandt målene var militære industrianlæg til produktion af komponenter til missiler og faciliteter til fremstilling af råmaterialer, der anvendes til støbning af missilernes motorer, siger IDF ifølge Times of Israel.

Israel har også tidligere meldt om angreb mod SPND. Natten til søndag bekræftede landets luftvåben således også at have udført angreb mod organisationens hovedkvarter.

Konflikten mellem Israel og Iran har stået på, siden Israel natten til fredag i sidste uge indledte et stort angreb på Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Iran har afvist, at landet forsøger at blive en atommagt .

En amerikansk appeldomstol har natten til fredag besluttet, at USA’s præsident, Donald Trump, indtil videre kan beholde kontrollen over Californiens Nationalgarde.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Beslutningen er en forlængelse af en beslutning fra appeldomstolen i sidste uge. Afgørelsen satte dengang en tidligere afgørelse fra dommer Charles Breyer på pause.

Breyer havde kort forinden beordret, at Californiens Nationalgarde skulle tilbage under delstatens kontrol, og at Trump i en periode ikke skulle kunne aktivere Nationalgarden i Los Angeles.

Breyers afgørelse kom, efter at den demokratiske guvernør i delstaten Californien, Gavin Newsom, havde lagt sag an mod både Trump og den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth.

Los Angeles har været præget af demonstrationer, som opstod, efter at de amerikanske immigrationsmyndigheder har lavet talrige razziaer og anholdelser i byen.

Det er sket som led i præsident Donald Trumps plan om at deportere migranter uden opholdstilladelse.

Det fik tidligere i juni den amerikanske præsident til at indsætte 4000 soldater fra Nationalgarden i Los Angeles. Han har desuden indsat 700 marineinfanterister.

Vold mod børn i konfliktzoner nåede i 2024 et hidtil uset niveau på verdensplan.

Det oplyser FN ifølge AFP torsdag i en rapport.

Her fremgår det, at der blev registreret 41.370 tilfælde af det, som FN definerer som alvorlige overtrædelser mod børn.

Det er en stigning på 25 procent i forhold 2023, som også satte rekord for vold mod børn.

FN har i rapporten indsamlet data om vold begået mod personer under 18 år i omkring 20 konfliktzoner i verden.

De fleste overtrædelser foregik i 2024 ifølge rapporten i de palæstinensiske områder, hvor der blev begået mere end 8.500 alvorlige overtrædelser. De fleste tilskrives israelske styrker.

FN oplyser, at 1259 palæstinensiske børn blev dræbt sidste år i Gaza.

Derudover er FN i gang med at få verificeret oplysninger om, at yderligere 4470 børn blev dræbt i det krigshærgede område i 2024.

Rapporten giver desuden israelske militærangreb i Libanon en stor del af skylden for, at mere end 500 børn enten blev dræbt eller kom til skade sidste år i Libanon.

Efterfulgt af de palæstinensiske områder foregik de fleste overtrædelser mod børn i Den Demokratiske Republik Congo, Somalia, Nigeria og Haiti.

Ny på listen over det, som FN betegner som “skammens liste” over udøvere af alvorlige overtrædelser mod børn, er den haitianske bande Viv Ansanm. Banden beskyldes for at rekruttere børn, udøve massevoldtægter og drab.

Også det colombianske narkokartel Clan del Golfo er på grund af rekruttering af børn kommet på FN-listen.

Af de 41.370 alvorlige overtrædelser, som FN har registreret mod børn i 2024, er 36.221 tilfælde foregået sidste år. De øvrige 5149 tilfælde er begået tidligere, men først blevet bekræftet i 2024.

FN har indsamlet data om vold mod børn i konfliktzoner i næsten 30 år.

Storbritanniens udenrigsminister, David Lammy, tror fortsat, at det er muligt at nå frem til en diplomatisk løsning med Iran om landets atomprogram.

Det siger Lammy i en udtalelse efter at have taget del i et møde i Det Hvide Hus med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og USA’s særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff.

– Situationen i Mellemøsten er fortsat farefuld. Vi er fast besluttede på, at Iran aldrig må komme i besiddelse af atomvåben, skriver Lammy i udtalelsen og fortsætter:

– Vi har diskuteret, hvordan Iran er nødt til at indgå en aftale for at undgå en forværring af konflikten. Der er nu et vindue inden for de næste to uger til at finde frem til en diplomatisk løsning.

Den britiske udenrigsministers besøg i Det Hvide Hus sker, før han fredag rejser til Genève for at mødes med Irans udenrigsminister, Abbes Aragchi. Også den franske og tyske udenrigsminister deltager i mødet.

Her skal ministrene blandt andet diskutere Irans atomprogram.

– Nu er det tid til at sætte en stopper for de alvorlige begivenheder i Mellemøsten og forhindre en regional optrapning, der ikke vil gavne nogen, siger Lammy.

Konflikten mellem Israel og Iran har nu varet i en uge, efter at Israel natten til fredag i sidste uge indledte et stort angreb på Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Lørdag morgen svarede Iran tilbage, og siden har landene angrebet hinanden gentagne gange.

USA har foreløbig ikke involveret sig direkte i konflikten, men torsdag aften sagde USA’s præsident Donald Trumps pressesekretær, at Trump inden for to uger vil træffe en beslutning om, hvorvidt det vil ske.

Ifølge pressesekretæren mener Trump også, at der er “en betydelig chance for forhandlinger, som måske eller måske ikke finder sted med Iran i den nærmeste fremtid”.

AFP

Mindst otte personer er natten til fredag kommet til skade i en sporvognsulykke i den svenske by Göteborg.

Det oplyser politiet i Göteborg til den svenske nyhedsbureau TT.

Sporvognen kørte af sporet og ramte et pizzeria i det centrale Göteborg klokken 00.52.

Ulykken skete i krydset mellem Vasagatan og Avenyn.

En stor redningsindsats er natten til fredag i gang, mens politiet har afspærret området.

– Vi arbejder på stedet sammen med politi og ambulancer, siger Bosse Florell, der er alarm- og kontroloperatør ved redningstjenesten ifølge TT.

Foreløbig er otte personer bragt på hospitalet med skader, oplyser politiet. Det er endnu uklart, hvor alvorlige skader de har pådraget sig. Blandt de tilskadekomne er føreren af sporvognen.

Hele bygningen, hvor pizzeriaet ligger, meldes ødelagt, efter at sporvognen ramte med stor kraft.

– Hastigheden var så høj, at sporvognen ikke bare afsporede, men fortsatte med at køre ligeud på asfalten.

– Den fortsatte et godt stykke op på fortovet på den modsatte side og derefter kørte den ind i et pizzeria, siger vagthavende ved politiet Morten Gunning til TT.

Arnan Duzic befandt sig på pizzeriaet, hvor han var i gang med at spise, da han hørte sporvognen nærme sig.

– Ledningerne begyndte at knirke, og man kunne høre lyden af metalliske knirkelyde, som om den var ved at køre af.

– Bagefter kørte den lige ind i pizzeriaet, siger Arnan Duzic til Göteborgs-Posten.

Politiet har i forbindelse med ulykken indledt en forundersøgelse omkring grov uagtsomhed i trafikken.

Politiet forventer at være til stede omkring ulykkesstedet i de næste timer.

TT