Seneste nyheder

Fyns Politi er fredag aften til stede ved Odense Banegård Center i forbindelse med uorden eller slagsmål. En person er anholdt.

Det skriver politikredsen i et opslag på platformen X klokken 23.29.

Et vidne fortæller natten til lørdag til TV 2 Fyn, at han var med til at give livreddende førstehjælp til en mand, der lå på fortovet og blødte fra kraveben- eller halsregionen.

Vidnet vurderer, at den blødende mand på fortovet var stukket med en kniv.

Det har endnu ikke været muligt for Ritzau at få bekræftet oplysningerne fra Fyns Politi.

Hændelsen på Odense Banegård Center førte til, at byens letbane var lukket i en periode fra omkring klokken 22.40 og frem, mens politiet foretog undersøgelser på stedet.

Klokken 23.29 skrev politiet på X, at letbanen var i drift igen igen, og at politiet fortsat vil være på banegården et par timer endnu.

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration vil muligvis i løbet af den kommende uge annoncere en aftale for at afslutte en igangværende konflikt med USA’s ældste og mest velhavende universitet, Harvard University.

Præsidenten skriver i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at Harvard har handlet “yderst passende under disse forhandlinger og ser ud til at være engageret i at gøre det rigtige”.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Hvis der indgås et forlig på det grundlag, der i øjeblikket diskuteres, vil det være tankevækkende historisk og meget godt for vores land, skriver Trump.

Konflikten mellem Det Hvide Hus og universitetet handler kort sagt om Harvards muligheder for at optage udenlandske studerende.

Harvard har anlagt to separate retssager.

Den ene for at få adgang til omkring 2,5 milliarder dollar i indefrosne midler, og den anden for at forhindre den amerikanske regering i at blokere for udenlandske studerendes mulighed for at gå på Harvard.

Tidligere i juni underskrev Trump en bekendtgørelse, som skal suspendere visa for nye studerende fra udlandet på Harvard.

Ordren skal gælde i seks måneder, medmindre den forlænges.

Internationale studerende, der allerede er startet på universitetet, risikerer desuden at få deres visa ophævet, lød det.

Ifølge Harvard er Trumps ønske om at afholde udenlandske studerende fra at komme ind i USA ulovligt.

I en klage har universitetet kaldt det for et “åbenlyst brud” på en række amerikanske love.

Samtidig har det “umiddelbare og ødelæggende konsekvenser” for universitetet og over 7000 personer med visum.

Omkring 27 procent af de studerende på Harvard kommer fra udlandet.

Hundredvis af studerende på Harvard har tidligere samlet sig for at udtrykke deres modstand mod regeringen.

Politiet er fredag aften talstærkt til stede i forbindelse med en hændelse i Bredegade i Slagelse.

Jannick Hallø, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, siger til TV2 Øst, at politiet er til stede på grund af et “mistænkeligt forhold”.

– Mere kan jeg ikke sige lige nu, siger vagtchefen til mediet.

Han bekræfter imidlertid, at et større antal politibiler, som ifølge TV2 Øst kørte med fuld udrykning fra Næstved mod Slagelse, er en del af aktionen.

Bredegade i det centrale Slagelse er spærret som følge af hændelsen.

Europæiske lande kommer ikke til at kunne hjælpe med at få afsluttet den igangværende konflikt mellem Iran og Israel.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, fredag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Iran vil ikke tale med Europa. De vil tale med os (USA, red.). Europa kommer ikke til at kunne hjælpe i det her, siger Trump til journalister.

Trump giver sin mening til kende, efter at europæiske udenrigsministre tidligere fredag opfordrede til, at USA skal være en del af de videre forhandlinger for at finde en løsning.

Opfordringen kom efter et møde i Genéve, hvor udenrigsministrene fra Storbritannien, Tyskland og Frankrig drøftede Irans atomprogram med den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Den britiske udenrigsminister, David Lammy, kaldte i den forbindelse den nuværende situation for “et farligt øjeblik” ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Torsdag lød det fra Det Hvide Hus på et pressemøde, at Iran kun er få uger væk fra at kunne udvikle en atombombe.

Her blev det også meldt ud, at Donald Trump inden for de næste to uger vil beslutte sig for, hvorvidt USA vil involvere sig i konflikten mellem Israel og Iran.

Fredag siger præsidenten, at Iran maksimalt har to uger til at undgå mulige amerikanske luftangreb.

– Det sidste, man har lyst til, er at bruge landstyrker, lyder det.

Det er ifølge Trump samtidig svært at anmode Israel om at standse landets luftangreb mod Iran.

– Israel gør det godt. Iran gør det mindre godt, siger præsidenten.

Iran og Israel har bekriget hinanden på daglig basis siden fredag i sidste uge.

Efter fredagens møde med flere europæiske kolleger sagde Irans udenrigsminister, at Iran er “klar til at overveje diplomatiet igen, når aggressionen er stoppet”.

Samtidig lød det fra de europæiske udenrigsministre, at de er klar til flere samtaler med Iran for at forsøge at genoprette en diplomatisk vej for landets atomprogram.

Kvartfinalen blev endestationen for Holger Rune ved ATP 500-turneringen på Queen’s Club i London, der fungerer som opvarmning til Wimbledon.

Fredag tabte den danske tennisspiller i tre sæt, 6-7, 7-6, 2-6, til den spanske veteran Roberto Bautista Agut.

Rune har ellers i de tre hidtidige møder med 37-årige Bautista Agut haft overhånden, senest i French Open i maj, men sådan var det ikke fredag aften.

Spanieren, der ligger nummer 51 på verdensranglisten, spillede fremragende og var særligt i egne servepartier suveræn. Samtidig havde Rune svært ved at finde rytmen på græsset på Queen’s Club i det vestlige London.

Dermed bliver den ene semifinale i London et rent spansk møde mellem Bautista Agut og landsmanden Carlos Alcaraz.

I fredagens kvartfinale viste Bautista Agut allerede i de første partier gode takter.

Spanieren startede stærkt i egen serv, mens Rune kæmpede mere med at finde rytmen.

Danskeren lavede flere uprovokerede fejl og dobbeltfejl. Det var tydeligt, at han efter en lang periode på grus skulle vænne sig til det hurtigere græsunderlag.

Spanieren tilspillede sig derfor en række af breakbolde, men hver gang formåede Rune at afværge.

Danskeren levede livet farligt og skulle slide langt mere for sine point, men han fik dem, og derfor skulle der en tiebreak til at afgøre første sæt.

Her rystede Bautista Agut ikke på hånden i sin serv. Da Rune stadig ikke havde rytme i sit spil, blev sættet spansk på den tredje sætbold.

I andet sæt fortsatte Rune den hakkende stil, mens Bautista Agut stadig var urørlig i egen serv.

Den spanske veteran bankede som i første sæt flere gange på i Runes serv, men hver gang slap danskeren med skrækken, og derfor skulle der igen et tiebreak til at afgøre sættet.

Her lignede det en gentagelse af første sæts tiebreak, men bagud 2-4 kom Rune tilbage.

Danskeren vandt de efterfølgende fem bolde og sendte kampen ud i tredje sæt. Det var dog den eneste lille danske opblomstring i kampen.

Tredje sæt mindede på mange måder om de to første, den eneste forskel var, at Bautista Agut nu slog til på de muligheder, han tilspillede sig i Runes sæt.

Spanieren kom hurtigt foran 3-0, og derfra var det kun et spørgsmål om tid, før kampen var afgjort.

Foran 5-2 sendte Rune bolden ud over baglinjen på Bautista Aguts første matchbold.

Techgiganten Meta, der blandt andet står bag Facebook, har offentliggjort en ny serie af briller, som bruger kunstig intelligens.

Det skriver tech-mediet The Verge.

Brillerne er lavet i samarbejdet med det amerikanske brand Oakley og kan blandt andet tage billeder og optage video.

Via kunstig intelligens kan de også svare på spørgsmål om ens omgivelser.

Det er anden generation af såkaldte smartbriller fra Meta. Første generation blev i første omgang lanceret i 2021 i samarbejde med Ray-Ban.

Første udgave var ingen succes, men anderledes var det med anden udgave, som blev lanceret i 2023.

– Det var vildt. Populariteten kom en smule bag på os, siger Alex Himmel, der er vicedirektør i Meta, til Bloomberg News ifølge MarketWire.

Ifølge The Verge kan en særudgave af de nye briller forudbestilles fra 11. juli til en pris på 499 dollar – svarende til omkring 3200 kroner.

Andre Oakley-modeller med Metas teknologi vil være tilgængelige fra 399 dollar – svarende til omkring 2500 kroner – senere på sommeren.

Særudgaven vil være tilgængelig i Danmark, skriver Meta i en pressemeddelelse.

Ligesom med de eksisterende Ray-Ban-briller er de nye briller udstyret med et frontvendt kamera, højttalere og mikrofoner, der er indbygget i stellet.

Når brillerne er forbundet til en telefon, kan de bruges til at lytte til blandt andet musik og føre telefonsamtaler.

Ifølge The Verge kan brillerne også oversætte sprog.

Bloomberg News skriver ifølge MarketWire, at de nye produkter henvender sig til sportsfolk.

Meta har planer om at introducere flere modeller i samarbejde med Oakley i løbet af de kommende år.

Liverpool FC har endnu en gang været på rov i tyske Bayer Leverkusen.

Denne gang har den engelske storklub sat kløerne i den offensive profil Florian Wirtz.

Det skriver Liverpool på fodboldklubbens hjemmeside.

22-årige Wirtz har i de seneste sæsoner været en nøglespiller på Leverkusen-holdet, der for et år siden brød Bayern Münchens dominans og blev tysk mester.

Ifølge engelske medier betaler Liverpool 116 millioner pund for kreatøren. Det svarer til mere end en milliard kroner. Tyske medier beretter om en endnu højere købspris.

– Jeg er meget spændt på det her nye eventyr. Det fyldte meget for mig, at jeg ville prøve noget helt nyt, forlade Bundesligaen og skifte til Premier League, siger den tyske tekniker til Liverpools hjemmeside.

– Jeg har talt med flere, der har spillet her, som siger, at det passer perfekt til mig. Alle baner er perfekte, og man kan nyde hver kamp. Jeg ser meget frem til min debut.

Leverkusen er det eneste mandskab, Wirtz har repræsenteret på seniorniveau. Han fik debut i 2020, og siden er det blevet til 197 kampe.

Foruden at være blevet en stor profil i Bundesligaen har Wirtz også etableret sig som en vigtig spiller på det tyske landshold. Her har han optrådt 31 gange og scoret 7 mål.

Wirtz er den anden spiller fra det succesfulde Leverkusen-hold, som Liverpool henter denne sommer. Højrebacken Jeremie Frimpong tager også turen til det engelske og skal erstatte Trent Alexander-Arnold.

Vægttabsmidler som Novo Nordisks Wegovy skal i langt højere grad bruges til at forebygge hjerte-kar-sygdomme.

Sådan lyder det fra den amerikanske sammenslutning for hjertelæger, American College of Cardiology, der fredag er kommet med nye anbefalinger.

Det skriver mediet Bloomberg News ifølge MarketWire.

Organisationen anbefaler nu, at vægttabsmidler skal bruges som den første behandlingsmetode, når det kommer til at forebygge hjerte-kar-sygdomme hos overvægtige.

Både Wegovy fra Novo Nordisk og konkurrenten Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound nævnes i hjertelægernes nye retningslinjer som midler, der bør overvejes.

Både Wegovy og Zepbound er GLP-1-midler, der efterligner virkningen af naturlige tarmhormoner, som regulerer appetitten.

De nye retningslinjer er ifølge MarketWire et brud med organisationens tidligere anbefalinger, der forsøgte at fremme livsstilsændringer som motion og sundere kost.

Nu mener hjertelægerne, at vægttabsmidlerne er mere effektive end livsstilsændringer og samtidig er det forbundet med færre risici end en operation.

Et studie fra 2023 har vist, at Wegovy kan reducere risikoen for alvorlige hjerte-kar-tilfælde med 20 procent.

De nye anbefalinger stiller vægttabsmidlerne over for et paradigmeskift, vurderer Evan Seigerman, der er analytiker i det amerikanske børshus BMO.

– Ændringen i anbefalingen åbner potentielt døren for bredere dækning af disse medikamenter uden livsstilsændrende skridt først, skriver han ifølge MarketWire.

Wegovy er Novo Nordisks næstmest solgte produkt – kun overgået af diabetesmidlet Ozempic.

I 2024 landede salget af Wegovy på 58,2 milliarder kroner.

Den estiske kok Artur Kazaritski kan kalde sig tredobbelt Sol over Gudhjem-vinder, efter at han sammen med Freja Krarup fredag blev kåret som vinder af madfestivalens dessertkonkurrence.

Det skriver arrangøren i en pressemeddelelse.

Artur Kazaritski, souschef på michelinrestauranten Geranium i København, vandt hovedkonkurrencen ved den bornholmske madfestival i 2023 og 2024.

Da han blev udråbt som vinder sammen med Freja Krarup, chefkonditor på Hotel d’Angleterre, pegede kokken på konditoren for at indikere, at det var hendes fortjeneste, lyder det.

Det var første gang, at dessertkonkurrencen rykkede op på niveau med kokkekonkurrencen.

Dessertkonkurrencen havde således sin egen dag på madfestivalens hovedscene på havnen i Gudhjem.

Ifølge dommer Kenneth Toft-Hansen var “en masse små overraskelser” – eksempelvis røget sild i chokolade – med til at give makkerparret lidt ekstra point.

Han er tidligere vinder af det uofficielle verdensmesterskab i kokkekunst, Bocuse d’Or, og var en del af dommerpanelet ved konkurrencen.

– De tog smagene helt til kanten med teknisk overskud til også at blære sig lidt en gang imellem, siger han.

Vinderholdets dessert bestod af citrusfrugten cedrat med grillede figner, grønne jordbær, urter, kaviar og pisket havre.

Fire hold med både danske og internationale navne dystede om at vinde konkurrencen, hvor deltagerne skulle præsentere en lille dessert.

Den skulle baseres på en såkaldt “mystery box” og en servering med enkelte bundne råvarer.

Artur Kazaritski og Freja Krarup fik af dommerpanelet, som også bestod af Anne Bruun, Jesper Koch og Jakob de Neergaard, en samlet score på 271 ud af 320 mulige point.

Foruden titlen får makkerparret 20.000 kroner hver i præmiepenge og to uger bag rettet i en Audi Q4 e-tron.

Det var på tide, at konditorfaget fik sin egen scene, mener Mikkel Marschall, grundlægger af madfestivalen.

– Med et setup af stjernespækkede deltagere har vi i år virkelig mærket, hvor højt niveauet er i det søde køkken, og hvad konkurrencen kan trække af både deltagere og publikum, siger han.

Madfestivalen fortsætter lørdag med kokkekonkurrencen.

Flere europæiske udenrigsministre siger fredag efter et møde med Irans udenrigsminister i Genève, at USA skal være en del af de videre forhandlinger for at finde en løsning.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udenrigsministrene fra Storbritannien, Tyskland og Frankrig har netop afsluttet et møde med Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, for at drøfte landets atomprogram.

– Vi opfordrer Iran til at forsætte deres samtaler med USA, siger den britiske udenrigsminister, David Lammy, efter mødet.

Han kalder situationen lige nu for “et farligt øjeblik”.

USA og Iran har de seneste måneder forhandlet på højt niveau om at lande en aftale om Irans atomprogram.

Målet med atomforhandlingerne mellem Iran og USA er at blive enige om en atomaftale, der kan erstatte en tidligere aftale fra 2015, som USA trak sig ud af under Donald Trumps første periode som amerikansk præsident.

Med den tidligere aftale forpligtede Iran sig til nedbringe sin mængde af beriget uran, mens blandt andet USA til gengæld fjernede sanktioner mod Iran.

Seneste runde af forhandlingerne skulle have fundet sted i søndags i Oman, men de israelske angreb på Iran fredag i sidste uge fik forhandlingerne til at gå i stå. Siden har Iran og Israel bekriget hinanden på daglig basis.

Irans udenrigsminister siger efter fredagens møde, at Iran er “klar til at overveje diplomatiet igen, når aggressionen er stoppet”. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De europæiske udenrigsministre siger fredag, at de er klar til flere samtaler med Iran for at forsøge at genoprette en diplomatisk vej om landets atomprogram.

Irans udenrigsminister vil også gerne fortsætte dialogen i den nærmeste fremtid, siger han.

Iran har i de seneste år opbygget store lagre af beriget uran. Landet siger selv, at berigelsesprogrammet kun har civile formål. Omvendt siger Israel, at Iran i hemmelighed udvikler atomvåben.

Fra amerikansk side har det lydt, at Iran ikke skal have lov til at udvikle en atombombe.

Torsdag lød det fra Det Hvide Hus på et pressemøde, at Iran kun er få uger væk fra at kunne udvikle en atombombe.

Her blev det også meldt ud, at USA’s præsident, Donald Trump, inden for de næste to uger vil beslutte sig for, hvorvidt USA vil involvere sig i konflikten mellem Israel og Iran.

Da organisationen Global Aktions lokaler på Wesselsgade på Nørrebro i København 13. januar blev udsat for et brandattentat, blev der efterfølgende fundet en u-detoneret håndgranat på fortorvet.

Håndgranaten blev angiveligt leveret af to mænd, som tidligere på året blev varetægtsfængslet i en anden sag om fire håndgranater, der blev opbevaret i Glostrup.

Det kan Sjællandske Nyheder fredag fortælle efter oplysninger fra Københavns Politi.

Ifølge mediet mener Københavns Politi, at de to sigtede fra håndgranat-sagen forinden brandattentatet har overdraget håndgranaten, som blev fundet på fortorvet.

De to er henholdsvis 27 og 32 år, og sidstnævnte har ifølge Sjællandske Nyheder begået sig i bandemiljøet.

Mændene er ikke sigtet for selve brandattentatet, og mediet har ikke kunnet få svar på, om de har overdraget håndgranaten direkte til en eller flere af de personer, som politiet har sigtet for selve angrebet.

I sagen om selve brandattentatet sidder to mænd – en 19-årig britisk mand og en 20-årig somalisk mand – varetægtsfængslet for alvorlig brandstiftelse. De nægter sig skyldige.

Ved brandattentatet blev der kastet en brosten gennem vinduet til Global Aktion og sat ild til lokalerne med brændbare væsker. Beboere kom i overhængende livsfare, lyder det i sigtelsen.

Politiet har tidligere oplyst, at det er en af politiets hypoteser, at der er personer, som har “bestilt” eller på anden måde har fået andre til at udføre attentatet.

Den anden sag om håndgranater, som den 27-årige og 32-årige er fængslet i, omhandler ifølge Sjællandske Nyheder fire håndgranater, som angiveligt blev gemt i et grønt område ved Tavleholmsvej i Glostrup.

Den ene, der var en attrap, blev overdraget til en mand på en villavej.

I den sag er der retssager på vej mod to andre sigtede, som er sigtet for at overdrage attraphåndgranaten. De ventes at tilstå. En femte i den sag er blevet løsladt. Det er uvist, om sigtelsen bliver droppet mod vedkommende.

Nyoprykkede HØJ Elite satser stort, og det har klubben endnu en gang bekræftet med tilgangen af en tidligere landsholdsprofil.

35-årige Michael Damgaard, der søndag vandt Champions League-guld med Magdeburg, skifter efter ti år i den tyske klub til dansk ligahåndbold og HØJ.

Det bekræfter Ølstykke-klubben på sin Facebook-side.

– Efter 10 år i Magdeburg, hvor vi har opbygget et forhold, der var så tæt på at være så familiært som muligt, har prioriteten været at finde den klub, hvor vi tror, at vi bedst kan opnå det samme, siger Damgaard.

– Samtidig har HØJ Elite udviklet en vinderkultur, som matcher mine ambitioner. Jeg er stolt over at blive en del af det setup og forhåbentlig kunne være med til at løfte klubben det allersidste stykke.

HØJ rykkede i foråret op i den bedste række på både herre- og damesiden.

Tilgangen af Damgaard, der har spillet 103 landskampe, er en af flere store investeringer, som den sjællandske klub har foretaget forud for den kommende sæson i Herreligaen.

Svenske Hampus Wanne, en af verdens bedste venstrefløje, er kommet til, og derudover har klubben fået fingre i den norske træner Stian Tønnesen, der tidligere har ført IFK Kristianstad til det svenske mesterskab.

– Med Michael får vi en spiller, der har spillet på absolut topniveau og med stor rutine. Han er en eksplosiv spiller med duelspillet og skuddet som sine absolutte spidskompetencer, siger den nye træner, Stian Tønnesen.

Landsholdslegenden Hans Lindberg kom til klubben sidste sommer og har været en del af oprykningen, men det er endnu ikke afklaret, om han fortsætter på banen i den kommende sæson.

Danmark er sammen med flere andre lande blevet enige om yderligere tiltag mod den russiske skyggeflåde, der opererer i Østersøen og Nordsøen.

Det siger Storbritanniens udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Hvis fartøjer ikke sejler under gyldigt flag i Østersøen og Nordsøen, vil vi tage passende skridt inden for international lov, lyder det fra de i alt 14 lande i en fælles erklæring.

Storbritannien, Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Island, Letland, Litauen, Holland, Norge, Polen og Sverige er afsender på erklæringen.

Skyggeflåden er en betegnelse for skibe, typisk lastet med olie, som Rusland bruger til at omgå internationale sanktioner efter krigen i Ukraine. De er typisk gamle og slidte og har ofte ukendt forsikring og ejerskab.

Skibene er normalt ikke reguleret eller forsikret af almindelige vestlige selskaber.

Landene er blevet enige om at styrke samarbejdet yderligere og sikre en fælles og koordineret tilgang til at bekæmpe skyggeflåden.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), har tidligere fortalt TV 2, at Danmark overvejer at stoppe skibe, der sejler uden flag eller forsikring i danske farvande.

– Vi har allerede strammet grebet om de her skibe betydeligt. Nu er vi nødt til at overveje at stramme det yderligere for at sikre den nødvendige effekt, lød det fra udenrigsministeren i slutningen af maj ifølge TV 2.

Sverige sagde for nylig, at landet fra 1. juli skærper kontrollen af skibe fra den russiske skyggeflåde, som sejler gennem svensk farvand, og som lægger til i svenske havne.

Konkret er det skibenes forsikringsoplysninger, der bliver gennemgået.

Kontrol af skibenes forsikringer skal ifølge svenskerne være med til at fastslå, om skibene har styr på deres sikkerhed, og om selskaberne bag har midler til at rydde op efter et eventuelt olieudslip, hvis der skulle ske et uheld.

Flere lande har midlertidigt valgt at lukke deres ambassader i Irans hovedstad, Teheran, og evakuere ansatte på grund af den væbnede konflikt mellem Israel og Iran.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Schweiz, Slovakiet og Australien siger fredag, at de lukker ambassaderne midlertidigt og evakuerer ansatte fra Iran.

– Alle udstationerede medarbejdere har nu forladt Iran og er i sikkerhed, lyder det fra det schweiziske udenrigsministerium i en erklæring og tilføjer, at medarbejderne ville vende tilbage til Teheran, så snart situationen tillader det.

Australien siger, at de lukker ambassaden på grund af et “forværret sikkerhedsmiljø”.

– Den australske regering har beordret alle australske embedsmænd og pårørende til at forlade landet, siger Australiens udenrigsminister, Penny Wong, ifølge Reuters.

Storbritannien siger fredag, at landet midlertidigt fjerner britisk personale fra ambassaden i Teheran. Ambassaden bliver dog fortsat drevet på afstand.

Det samme gælder Irlands ambassade. Det siger den irske udenrigsminister, Simon Harris, i en erklæring, skriver Reuters.

– Set i lyset af den forværrede situation har jeg i samråd med embedsmænd og koordinering med EU-partnere besluttet midlertidigt at flytte vores personale fra Teheran, lyder det.

Ambassaden fortsætter sit arbejde fra Dublin.

Flere andre lande har allerede suspenderet deres arbejde på landets ambassader i den iranske hovedstad. Det gælder Bulgarien, Tjekkiet, New Zealand og Portugal, skriver Reuters.

Konflikten mellem Israel og Iran blev udløst af israelske angreb på Iran natten til fredag i sidste uge. Siden da har de to lande angrebet hinanden dagligt.

Udenrigsministeriet i Danmark oplyste tidligere på ugen til Ritzau, at Danmark ikke har iværksat evakueringer af danskere fra hverken Israel eller Iran.

Udenrigsministeriet oplyser fredag eftermiddag til Ritzau, at den danske ambassade fortsat er åben i Teheran.

Det samme er den norske ambassade, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Fredag mødes udenrigsministrene fra Storbritannien, Frankrig og Tyskland med Irans udenrigsminister i Genève i Schweiz til forhandlinger om Irans atomprogram.

Storbritannien har fredag taget et historisk skridt i retning af at gøre aktiv dødshjælp lovligt.

Underhuset i det britiske parlament har stemt ja til et lovforslag, der vil tillade aktiv dødshjælp for uhelbredeligt syge mennesker.

314 stemte for, mens 291 stemte imod. Lovforslaget skal nu videre til Overhuset.

Lovforslaget skal vedtages i begge kamre, hvis det skal blive en realitet.

Afstemningen i det britiske underhus faldt efter en fire timer lang følelsesladet debat.

AFP

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, siger i en tale til FN’s Menneskerettighedsråd, at Israels angreb på atomanlæg i Iran er “alvorlige krigsforbrydelser”.

Det sker forud for atomforhandlinger mellem Irans udenrigsminister og udenrigsministrene fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien i den schweiziske by Genève. Med til forhandlingerne er også EU’s udenrigschef, Kaja Kallas.

Abbas Araghchi kalder de israelske angreb, som begyndte natten til fredag i sidste uge, et “forræderi mod diplomatiet”. Iran er fast besluttet på at forsvare sig med al magt, lyder det.

Udenrigsministeren fortæller, at Iran og USA skulle have mødtes i søndags til endnu en runde af forhandlinger om at lande en aftale om Irans atomprogram.

Forhandlingerne stoppede dog, efter at Israel havde angrebet Iran i fredags.

USA’s mål med forhandlingerne var at forhindre, at Iran gennem uranberigelse bliver i stand til at producere atomvåben. For at kunne producere en atombombe, skal man bruge uran med en berigelse på mindst 90 procent.

Aftalen skulle erstatte en tidligere atomaftale fra 2015, som USA’s præsident, Donald Trump, trak USA ud af i sin første embedsperiode i 2018.

Med den daværende aftale fjernede en række vestlige lande deres sanktioner mod Iran, mens Iran lovede at begrænse sin berigelse af uran til under fire procent.

Kort før fredagens atomforhandlinger i Schweiz er der meldinger om iranske missiler, der er slået ned i Israel.

Ifølge Israels hær blev der affyret omkring 25 ballistiske missiler mod Israel, skriver Times of Israel.

Ifølge mediet er to personer alvorligt såret i den israelske by Haifa, heriblandt en 16-årig dreng. Den israelske redningstjeneste Magen David Adom siger, at man har behandlet i alt 17 sårede personer.

Reuters

Sydeuropa har den seneste uge været ramt af meget høje temperaturer, og det ser ud til at fortsætte hen over weekenden.

Det skriver en række europæiske medier, heriblandt Euronews og The Journal.

Fredag har den spanske vejrtjeneste Aemet varslet temperaturer på op mod 40 grader flere steder i Spanien.

Det gælder blandt andet byerne Sevilla og Córdoba. I juni bliver det normalt ikke varmere end 33 grader i de to byer.

– Selv om disse dele af Spanien er vant til hedebølger om sommeren, så er der en stigende tendens til, at høje temperaturer kommer tidligere, og samtidig bliver de mere intense og længerevarende.

– Det er noget, der helt klart kan tilskrives klimaforandringer, siger Lars Lowinski, der er meteorolog ved den tyske vejrtjeneste WetterOnline, til Euronews.

I Frankrig, Italien og Portugal bliver det mellem 35 og 38 grader de varmeste steder i løbet af weekenden.

Også Storbritannien vil blive ramt af ekstrem varme de kommende dage. Lørdag kan temperaturer nå op på 34 grader i det sydlige England, skriver The Journal.

Samtidig advarer den britiske vejrtjeneste Met Office om kraftigt tordenvejr.

Det varme vejr har samtidig medført en stigning i antallet af skovbrande i Storbritannien.

I år har der været mere end 500 skovbrande i Storbritannien. Det er en stigning på 717 procent sammenlignet med 2024.

Også i Danmark kan man forvente varmt vejr i weekenden.

Lørdag bliver det op mod 25 grader, mens temperaturer søndag kan snige sig op på 30 grader. Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Sidste år var det varmeste år nogensinde i Europa, og ekstrem varme har medført tusindvis af dødsfald de seneste år.

I 2022 døde flere end 60.000 mennesker i Europa som følge af ekstreme temperaturer, mens der i 2023 blev registreret mere end 47.000 dødsfald.

Mink kommer på EU’s liste over invasive arter.

Det har et flertal af EU’s medlemslande fredag besluttet, skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på sin hjemmeside.

Som en konsekvens af EU-forordningen vil avl og produktion af mink være forbudt i hele EU, når ændringen træder i kraft i 2027.

Medlemsstaterne har herefter to år til at udfase avl og produktion af mink, fremgår det af meddelelsen.

Danmark har stemt imod EU-forordningen, og regeringen vil nu ansøge om en særordning for de danske minkavlere, skriver Miljøstyrelsen.

En særordning skal gøre det muligt at drive og videreføre minkproduktion herhjemme.

Det er kun muligt at søge om en særordning for eksisterende minkvirksomheder, lyder det i nyheden.

SF har kaldt minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) i samråd og ønsker, at ansøgningen om en dansk særordning stoppes. Det oplyser dyrevelfærdsordfører Carl Valentin (SF).

– Når hovedparten af europæiske lande har taget afstand til minkavl, kan det simpelthen ikke være rigtigt, at vi vil insistere på dispensation, så man fortsat kan pine dyr i små bure, lyder det.

Der er otte lande tilbage i Europa, der fortsat har minkproduktion.

– Det her viser også, hvor absurd det er, at regeringen insisterede på at genåbne minkproduktionen, selv om vi advarede om, at mink kunne komme på denne liste. Tænk engang, at man nu skal til at kompensere minkavlere igen, siger Carl Valentin.

Herhjemme blev alle mink aflivet i forbindelse med coronaepidemien i 2020.

Efterfølgende blev der indgået en aftale om erstatning til minkbranchen.

Dengang i 2021 var forventningen, at den samlede regning ville blive mellem 15,6 og 18,8 milliarder kroner.

Den forventede regning lyder nu på 29,2 milliarder kroner, og erstatningen er fortsat ved at blive udbetalt.

Minkproduktion er dog blevet genstartet i Danmark.

Den seneste opgørelse fra Fødevarestyrelsen viser, at der er 12 minkvirksomheder fordelt på fem minkfarme.

Hos Dyrenes Beskyttelse er der tilfredshed med det kommende EU-forbud mod avl og produktion af mink.

– Minkavl er en af de mest dyrefjendske produktioner, vi overhovedet har. Derfor er det en stor lettelse og en kæmpe sejr for dyrevelfærden, at minkavl nu bliver forbudt i Europa uagtet baggrunden for beslutningen. Det burde være sket for længe siden, siger direktør hos Dyrenes Beskyttelse Britta Riis i en pressemeddelelse.

Nadia Nadim var en af kaninerne i hatten, da den danske trup til EM i fodbold fredag blev udtaget på et pressemøde i København.

Den 37-årige angriber er således blandt de 23 udvalgte til slutrunden i Schweiz, efter at hun i mere end halvandet ikke har optrådt for nationalmandskabet.

Nadim har spillet 105 kampe for Danmark og scoret 38 mål, men et par alvorlige knæskader har sat sit præg på karrieren i de seneste sæsoner.

Som udlejet fra AC Milan til svenske Hammarby har hun spillet syv kampe og scoret et mål i foråret, og i slutningen af maj var veteranen med på bænken i Nations League-kampen mod Wales i Odense uden at komme på banen.

Med i landstræner Andrée Jeglertz’ trup er også den 27-årige offensivspiller Rikke Marie Madsen, der spillede sin seneste landskamp i februar 2024.

Everton-spilleren fødte i oktober sidste år datteren Frida, fik allerede i marts comeback for sit klubhold og nåede en håndfuld kampe, inden sæsonen sluttede, hvilket altså var nok til at overbevise landstræneren.

Også Karen Holmgaard har kæmpet sig tilbage i varmen efter en ufrivillig pause, mens yngre kræfter som Alberte Vingum, Emma Færge, Isabella Obaze, Cornelia Kramer alle får slutrundedebut.

Etablerede profiler som Pernille Harder, Sanne Troelsgaard, Stine Ballisager, Katrine Veje og Signe Bruun skal naturligvis også med til Schweiz, mens der denne gang ikke blev plads til Sofie Svava og Mille Gejl.

Den 24-årige Lyon-spiller og den 25-årige Crystal Palace-spiller har været med ved de seneste to slutrunder og har været regelmæssigt udtaget under Jeglertz, men er denne gang fravalgt.

Danmark møder 4. juli Sverige i Genève i sin første kamp ved EM. Fire dage senere gælder det Tyskland i Basel, inden man afslutter gruppen med Polen i Luzern 12. juli.

De to bedste fra hver gruppe avancerer til kvartfinalerne.

Truppen til EM i Schweiz:

Keepere: Maja Bay Østergaard, Alberte Vingum og Kathrine Larsen.

Markspillere: Stine Ballisager, Katrine Veje, Emma Færge, Sanne Troelsgaard, Isabella Obaze, Sara Thrige, Frederikke Thøgersen, Karen Holmgaard, Sara Holmgaard, Janni Thomsen, Emma Snerle, Josefine Hasbo, Kathrine Kühl, Rikke Marie Madsen, Pernille Harder, Signe Bruun, Cornelia Kramer, Amalie Vangsgaard, Sofie Bredgaard og Nadia Nadim.

Iran er åben for at diskutere en begrænsning af landets uranberigelse, fortæller en højtstående iransk embedsmand til nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen kommer, samme dag som udenrigsministrene fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien skal holde atomforhandlinger med Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Det sker i Genève i Schweiz.

Med til forhandlingerne er også EU’s udenrigschef, Kaja Kallas.

Den iranske embedsmand påpeger, at de europæiske lande spiller en vigtigere rolle nu end tidligere, da Iran ikke vil forhandle med USA, så længe Israel, der er USA’s nære allierede, angriber mål i Iran.

Embedsmanden siger videre, at der ikke kan blive tale om “nul berigelse” – “især ikke nu under de israelske angreb”.

Lavt beriget uran bruges i atomkraftværker til at producere elektricitet, mens højt beriget uran kan bruges til militære formål.

For at kunne producere en atombombe, skal man bruge uran med en berigelse på mindst 90 procent.

Uran beriges, når man øger andelen af isotopen U-235 i stoffet.

USA og Iran forhandlede indtil for nylig om en ny atomaftale. Forhandlingerne stoppede dog, efter at Israel natten til fredag i sidste uge angreb adskillige atomanlæg og militære anlæg i Iran.

Siden har Israel og Iran angrebet hinanden dagligt.

USA’s mål med forhandlingerne var at forhindre, at Iran gennem uranberigelse bliver i stand til at producere atomvåben.

Aftalen skulle erstatte en tidligere atomaftale fra 2015, som USA’s præsident, Donald Trump, trak USA ud af i sin første embedsperiode i 2018.

Med den daværende aftale fjernede en række vestlige lande deres sanktioner mod Iran, mens Iran lovede at begrænse sin berigelse af uran til under fire procent.

Siden natten til fredag i sidste uge har Israel angrebet flere iranske atomanlæg og dræbt en række atomforskere og højtstående militærfolk.

Ifølge Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er Iran tæt på at kunne producere atomvåben, hvilket vil udgøre en trussel mod Israels eksistens. Derfor målretter det israelske militær mod Irans atomprogram.

Iran har svaret igen på de israelske angreb med drone- og missilangreb på blandt andet boligblokke og et hospital i Israel.