Seneste nyheder

Den britiske kabinetssekretær Chris Wormald forlader sin post.

Det meddeler premierminister Keir Starmers kontor ifølge flere medier.

Chris Wormald er det tredje medlem af Starmers inderkreds, der forlader sin post inden for få dage.

Det sker i kølvandet på de seneste afsløringer i Epstein-sagen, der også har kostet Peter Mandelson jobbet som ambassadør i USA og sendt regeringen ud i en krise.

– Jeg er Sir Chris meget taknemmelig for hans lange og fornemme karriere i den offentlige tjeneste, der strækker sig over 35 år, og for den støtte, han har givet mig i det seneste år, siger Starmer i en udtalelse.

– Jeg er nået til enighed med ham om, at han fratræder som kabinetssekretær i dag, lyder det videre.

Der er ikke yderligere oplysninger om, hvad der har ført til Wormalds afgang.

Den konservative oppositionsleder, Kemi Badenoch, siger ifølge tv-stationen BBC, at Chris Wormald nu er blevet “den seneste person, Keir Starmer har smidt under bussen for at redde sig selv”.

Siden december 2024 har Wormald siddet på posten som kabinetssekretær, der i en dansk sammenhæng omtrent svarer til at være departementschef.

Foruden Chris Wormald har også Starmers nære rådgiver Morgan McSweeney og kommunikationschef Tim Allan forladt deres job i de seneste dage.

Det skyldes, at de senest offentliggjorde dokumenter i sagen om den afdøde amerikanske seksualforbryder Jeffrey Epstein har afsløret, at Mandelson havde tættere bånd til Epstein end hidtil antaget.

Det har udløst nye spørgsmål om, hvordan Mandelson kunne blive udpeget til den vigtige post som Storbritanniens ambassadør i USA.

Sagen har fået britiske medier til at fokusere på, om Starmer selv bør gå af.

Reuters

Fire lastbiler har været involveret i et uheld ud for Ringsted, der spærrer Vestmotorvejen i østgående retning torsdag aften.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Nikolaj Laursen omkring klokken 21.40.

– Formentlig på grund af vejret er fire lastbiler forulykket, og det spærrer så motorvejen, siger vagtchefen.

Det er endnu uvist, hvad der er sket i uheldet.

– Vi er næsten lige kommet frem dernede, lyder det fra politiets vagtchef.

Umiddelbart er der dog ingen meldinger om, at nogen er kommet til skade i uheldet.

Tidshorisonten er endnu uklar, men Vejdirektoratet forventer, at det er overstået i løbet af natten.

– Det er altid det, der er spændende ved lastbiler, fordi de ikke er sådan lige at flytte. Det vi plejer at gøre, er at tilkalde en tungvognstransport, der kan trække lastbilerne, siger politiets vagtchef.

Politiet råder folk til at køre efter forholdene og følge myndighedernes anvisninger.

USA’s præsident, Donald Trump, meddeler torsdag, at han ikke anerkender en videnskabelig konklusion fra 2009 om, at drivhusgasser truer folkesundheden.

Den såkaldte “endangerment finding” fra 2009 danner grundlag for en række klimalove og tiltag, blandt andet regler om udslip fra biler.

– Denne bestemmelse havde intet faktuelt grundlag, slet ingen, og intet juridisk grundlag, siger Trump torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Samtidig gentager han sin holdning om, at menneskeskabte klimaforandringer er et svindelnummer.

– Man skal ikke bekymre sig om det, for det har intet at gøre med folkesundhed, det hele var et svindelnummer, et gigantisk svindelnummer, lyder det fra præsidenten.

Grønne organisationer ser det som Trump-administrationens hidtil mest vidtrækkende tilbagerulning af klimapolitik.

Manish Bapna, som er formand for ngo’en Natural Resources Defense Council, siger til AFP, at det er det “største enkeltstående angreb nogensinde mod USA’s føderale regerings indsats for at tackle klimakrisen”.

Guvernøren i delstaten Californien, Gavin Newsom, er blandt de førende demokratiske politikere, der fordømmer Trumps skridt.

– Denne beslutning forråder det amerikanske folk og cementerer Det Republikanske Partis status som et parti, der er pro-forurening, siger Newsom.

Trumps melding kom ved et arrangement i Det Hvide Hus, hvor præsidenten var ledsaget af chefen for USA’s miljøstyrelse (EPA), Lee Zeldin.

Trump-administrationen har derfor formelt fjernet standarderne for udledning af drivhusgasser fra biler.

Denne ophævelse ventes dog hurtigt at blive udfordret ved domstolene af klimaorganisationer.

Præsident Barack Obama brugte den videnskabelige afgørelse fra 2009 som juridisk fundament for en række regler på klimaområdet.

Afgørelsen slår fast, at seks drivhusgasser – blandt andet CO2 og metan – udgør en fare for folkesundheden, idet de forværrer den globale opvarmning.

Flere af de regler, der blev indført på baggrund af de videnskabelige resultater – herunder grænser for, hvor meget CO2 kulkraftværker må udlede – ventes nu at blive omgjort, efter at Trump har affejet grundlaget for dem.

I et opslag på X advarer tidligere præsident Obama om, at Trumps beslutning om at underkende den “endangerment finding”, der fik Obama-administrationen til at indføre klimalove i 2009, vil få negative konsekvenser.

– Uden den er vi mindre trygge, mindre sunde og mindre i stand til at bekæmpe klimaforandringer, skriver Obama.

– Alt sammen for, at industrien bag fossile brændstoffer kan tjene endnu flere penge.

En ambulance er blevet ramt af en personbil bagfra på Sydmotorvejen nær Vordingborg.

Motorvejen er derfor spærret i nordgående retning.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Kasper Skotte til Ritzau.

Hvorvidt ambulancen var i udrykning, vides endnu ikke.

Politi og redningsberedskab er til stede ved åstedet.

Det er endnu uvist, om der er tilskadekomne, men der er tilkaldt tre ambulancer.

– Det skyldes, at der er mange involverede, siger vagtchefen og oplyser, at ambulancen blev påkørt af en personbil, hvori der sad fire personer.

Tidshorisonten for genåbningen er endnu ukendt.

– Vi arbejder på at få lukket af ved afkørsel 41, så trafikken kan blive ledt af der, siger vagtchefen.

Bilister opfordres til at finde alternative ruter og følge politiets anvisninger på stedet.

Politiet hørte indledningsvist om uheldet, da der tikkede en anmeldelse ind om, at en lastbil var kørt af vejen på grund af vejret.

– Imens vi er ude på stedet, bliver en ambulance ramt af en bil også bagfra. Derfor er det to færdselsuheld i ét, siger vagtchefen.

Det er uklart, om ambulancen var til stede for at assistere i uheldet med lastbilen.

Politiet oplyser, at der har været fredeligt i kredsen indtil klokken 18.00, hvor der begyndte at tikke færdselsuheld ind rundtom i det sydlige Sjælland.

– Det er umiddelbart materielle færdselsuheld, hvor der ikke er nogen, der er kommet til skade, siger Kasper Skotte.

I et færdselsuheld omkring Fuglebjerg måtte politiet dog beslaglægge en bil og administrativt inddrage førerretten på en bilist, efter at vedkommende havde kørt ind i en anden bil.

– Der var føreren påvirket et godt stykke over det tilladte – altså det, vi kalder vanvidskørsel, siger vagtchefen.

Politiet kan beslaglægge et køretøj, hvis bilisten har gjort sig skyldig i vanvidskørsel.

Det gælder blandt andet spirituskørsel med en promille over 2,00.

EU-landenes ledere har torsdag samlet sig om flere konkrete forslag, der kan styrke EU’s konkurrenceevne.

Det siger EU’s præsident, António Costa, på et pressemøde efter det uformelle EU-topmøde torsdag.

På den baggrund har torsdagens “strategiske brainstorm” om konkurrenceevne været en succes, mener Costa.

– Vi er nået frem til en ny energi og forståelse om udfordringen, siger António Costa.

Han fastslår, at der er enstemmighed blandt EU-landene om at fortsætte med regelforenkling.

Samtidig er EU-landenes ledere enige om at skabe ét samlet indre marked i løbet af 2026 og 2027, siger Costa.

Ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, var EU-landenes ledere enige om, at EU-Kommissionen på topmødet i marts skal præsentere en køreplan for styrkelse af det indre marked.

– Der er også enighed om, at der årligt skal præsenteres en rapport om forenkling af regler, siger von der Leyen med henvisning til et af de vigtigste krav fra de europæiske virksomheder.

Lederne er desuden enige om det såkaldte 28. regime, der skal sikre fælles virksomhedsregler på tværs af EU-landene.

Derudover er der krav fra mange EU-lande om at få energipriserne ned, siger António Costa.

– Energiomstillingen er den vigtigste vej til lavere priser og skabe energiuafhængighed. Men det tager tid.

– Derfor har vi brug for løsninger i den mellemliggende periode. Vi vil se på konkrete løsninger på topmødet i marts, siger Costa.

Han ser også enighed blandt EU-landene om, at “Europa skal være åben for handel”.

Derfor skal EU-Kommissionen fortsætte arbejdet med at indgå handelsaftaler for at diversificere handlen ved at inddrage nye lande.

Samtidig var EU-landenes ledere enige om at gå videre med forslaget om en opsparings- og investeringsunion – på engelsk Savings and Investment Union.

– Europa mangler investeringer, og der vil ikke være nogen konkurrenceevne uden yderligere investeringer.

– Jeg er glad for, at der var enstemmighed om at gå videre med forslaget om en opsparings- og investeringsunion, siger António Costa.

Ifølge von der Leyen var der på mødet konkret enighed om, at man skal gennemføre den første fase af unionen senest ved topmødet i juni.

Sker det ikke, så lægger von der Leyen op til, at en mindre gruppe af EU-lande må gå videre alene for at blive færdig.

– Jeg foretrækker, at det sker med alle 27 lande. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, så kan vi falde tilbage på “forbedret samarbejde” (enhanced coorporation, red.), siger von der Leyen.

Det er en EU-omskrivning for, at den bedste tænkelige løsning – opbakning fra alle EU-lande – må opgives, så færre lande i stedet får lov at gå videre alene.

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, håber, at meldingerne er et signal om, at EU-lederne nu sætter et stop for “unødig regulering, langsommelig processer, høje omkostninger og et indre marked, der stadig er dårligt fungerende”.

– Det er en bunden opgave for EU’s ledere at fjerne alle politiske benspænd for europæisk konkurrenceevne og sætte energi til Europas økonomiske muskler, siger Lars Sandahl Sørensen.

Ukraines allierede har torsdag givet løfter om militær hjælp til Ukraine for et beløb svarende til i alt 220 milliarder kroner.

Det meddeler den britiske forsvarsminister, John Healey.

– Vi kan redde liv, vi kan lægge pres på Putin, og vi kan nå til enighed om fred, men kun hvis vi øger indsatsen sammen, siger han ifølge Reuters på et pressemøde.

Løfterne kom ved et møde i den såkaldte Kontaktgruppe for Ukraines forsvar (UDCG), som også går under navnet Ramstein-gruppen. Her koordinerer godt 50 lande leveringerne af militært udstyr til Ukraine.

Torsdag morgen sagde Natos generalsekretær, Mark Rutte, at Ukraine har brug for mere luftforsvar.

Og det er på vej, lovede han på vej ind til torsdagens møder med Natos forsvarsministre i Bruxelles.

Senest har Storbritannien ifølge Rutte meddelt, at man vil donere en halv milliard pund til luftforsvar i Ukraine. Beløbet svarer til omkring fire milliarder kroner.

Pengene vil også gå til at indkøbe avanceret amerikansk udstyr via det såkaldte PURL-initiativ. Det står for Prioritised Ukraine Requirements List.

Blandt andet har Tyskland og andre lande lovet PAC-3-systemer – eller Patriot Advanced Capability-3 – der anses for at være det mest effektive til at stoppe russiske missilangreb.

Desuden har Norge og Frankrig indgået en aftale, der betyder, at Norge bidrager med et beløb svarende til 2,8 milliarder danske kroner til blandt andet at købe franske glidebomber. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Rutte tilføjer torsdag aften, der kan ventes flere meldinger fra flere lande “snart”.

Støtten til Ukraine kommer på et tidspunkt, hvor byrden i forhold til at forsyne Ukraine med våben er blevet lagt på Europa og Canadas skuldre, efter USA’s præsident, Donald Trump, har gjort det klart, at USA ikke vil fortsætte sin direkte støtte til Ukraine.

Skolebusserne på Bornholm kommer ikke til at køre fredag morgen.

Det oplyser det bornholmske trafikselskab BAT torsdag aften på sin hjemmeside.

– På grund af kraftig snefygning og fortsat kraftig vind i nat vil skoleruterne være ufremkommelige.

– Derfor har BAT besluttet, at alle skoleruter og den behovsvurderede skolekørsel vil være indstillet i morgen fredag 13. februar 2026, lyder det.

På Bornholm har skoleeleverne først vinterferie i næste uge.

Ud over skoleruterne aflyser BAT også de tidligste busafgange fredag morgen.

Busserne kommer først til at køre fra klokken 06.00, oplyser BAT til TV2 Bornholm.

Torsdag aften har den lokale beredskabsstab holdt et møde om den varslede snestorm. Det oplyser Bornholms Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Den lokale beredskabsstab har været samlet klokken 18.00, og der er meldinger om udbredt snefygning, særligt på Nordlandet og midt på øen.

– Vi opfordrer til, at man kører forsigtigt og overvejer, om det er nødvendigt at køre ud, skriver Bornholms Politi efter mødet.

Bornholms Politi opfordrer desuden til, at fly- og færgepassagerer holder sig orienteret om aktuelle transportmuligheder.

Torsdag aften har flere flyafgange til og fra Bornholm været forsinkede.

Bornholmslinjen, der sejler mellem Rønne og Ystad, melder torsdag aften også om hårdt vejrs varsel.

– På disse afgange medtager vi derfor ikke transporter med levende dyr eller ophængt kød på vogndækket, skriver Bornholmslinjen på sin hjemmeside.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har fra torsdag til fredag varslet snestorm i den sydlige del af Danmark.

På Bornholm gælder varslet frem til fredag klokken 12.00.

I varslingsperioden kan der falde sammenlagt 25 centimeter sne på øen, lyder det fra DMI.

Vintertjenesten i Bornholms Regionskommune har til DR sagt, at øens veje i løbet af aftenen vil være helt lukkede eller blive svært fremkommelige.

– Sneen begynder at lægge sig derude, og det begynder at fyge, så det bliver værre. Der er hvide veje, og nogle steder er der stadig kørespor, men jo mere sne der kommer, des mere vil det fyge, siger Jesper Hyldig, vagthavende ved Vintertjenesten, til DR.

Bornholms Kommune indstillede snerydningen af vejene klokken 18.00. Herefter har beredskabet taget over.

Der venter en nordisk duel mod Norge, når det danske fodboldlandshold til efteråret skal spille Nations League.

Desuden venter Portugal og Wales også i gruppespillet.

Det står klart efter torsdagens lodtrækning i Bruxelles.

Kampene i Nations League afvikles fra september til november senere på året.

Første spillerunde er i dagene 24.-26. september, mens sjette og sidste runde spilles 15.-17. november.

Danmark var ved torsdagens lodtrækning at finde i Nations Leagues øverste lag.

Slutter Danmark på en af de to øverste pladser i gruppen, venter knockoutfasen i Nations League.

Kvartfinalerne afvikles i marts 2027, mens finalestævnet med de fire sidste nationer løber af stablen i juni.

Ender man på sidstepladsen i gruppen, rykker man ned i Nations Leagues B-lag.

Danmark var i 2024 at finde i kvartfinalen, da landsholdet formåede at spille sig videre fra Nations Leagues gruppefase.

Danmark sluttede som toer i gruppen bag Spanien, men foran Serbien og Schweiz. Kvartfinalen i Nations League blev dog endestationen efter et nederlag til Portugal med sammenlagt 3-5 over to opgør.

Inden efterårets Nations League skal landsholdets VM-skæbne afgøres.

I en VM-playoffkamp venter Nordmakedonien 26. marts. Vinder Danmark, venter enten Irland eller Tjekkiet fem dage senere i en afgørende playoffkamp.

Hvis Danmark vinder de to kampe, vil holdet være kvalificeret til VM til sommer i USA, Canada og Mexico.

EU skal forenkle sine regler, få energipriserne ned og investere i innovation.

Sådan lyder opskriften fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, efter et uformelt EU-topmøde med fokus på konkurrenceevne torsdag.

– Jeg er tilfreds med de fremskridt, vi har gjort i dag, siger Emmanuel Macron efter mødet, der blev holdt på det belgiske slot Alden Biesen.

Han peger på, at der på mødet var opbakning til at skabe energimotorveje i Europa for at få energipriserne ned og åbne for, at europæiske virksomheder skal kunne etablere sig i andre EU-lande inden for 48 timer alene via online løsninger.

Frankrigs præsident fastholder dog sit – for nogle EU-lande som Tyskland – kontroversielle forslag om at optage fælles EU-gæld for at investere i innovation.

– Der er ikke noget tabu, når det gælder fælles gæld. Vi har brugt det instrument i de seneste måneder.

– Vi brugte det til at sikre lånet til Ukraine i december, siger Emmanuel Macron.

Han henviser dermed til et topmøde i december, hvor Belgiens premierminister, Bart De Wever, formåede at aflive EU-Kommissionens forslag om at lave et såkaldt erstatningslån fra de indefrosne russiske midler til Ukraine.

I stedet valgte 24 af de 27 EU-lande at give Ukraine et lån på 90 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet.

Dermed fik Macron for alvor taget hul på den franske drøm om at bruge fælles EU-gæld til at finansiere Europas store investeringer.

Et ønske, der dog støder på modstand fra blandt andet Tysklands forbundskansler Friedrich Merz.

– Der er ting, vi skal diskutere. Vi er ikke altid enige om, hvordan EU-budgettet skal finansieres. Så det bør ikke komme som en overraskelse, at vi fortsat er uenige, siger Merz efter torsdagens møde.

Macron gør det dog klart, at der skal handles nu.

Og kan man ikke opnå enighed blandt alle EU-lande senest på et topmøde i juni, så bør EU efter Macrons opfattelse lade en mindre gruppe af lande gå videre med forslag, der kan styrke konkurrenceevnen.

Det har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, også åbnet for, når det gælder kapitalmarkedsunionen:

– Vi har brug for at få det over målstregen. Vores virksomheder har brug for kapital lige nu. Så lad os få det gjort i år, sagde von der Leyen onsdag i EU-Parlamentet.

Her fastslog hun, at “plan A” er at få alle 27 EU-lande bag forslaget:

– Men er det ikke muligt, så giver traktaten mulighed for at gå videre med færre lande.

– Og vi skal have fremskridt på den ene eller anden måde for at få revet de barrierer ned, som forhindrer os i at være en sand global gigant, sagde von der Leyen.

Kinesiske Temu forpligter sig i en ny aftale på at betale for affaldshåndteringen, når danske kunders produkter fra platformen bliver til affald i danske skraldespande.

Det skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside.

– Det er en sejr for miljøet, at det nu er lykkes at få Temu til at lave en aftale, så de udenlandske virksomheder, der sælger via den store platform, selvfølgelig også bidrager til vores ordentlige og forsvarlige danske måde at håndtere affald og emballage på, udtaler direktør i Miljøstyrelsen Jakob Møller Nielsen.

I oktober trådte et udvidet producentansvar for emballage i kraft.

Det betyder, at en virksomhed skal betale for håndteringen af de produkter, virksomheden har sat på markedet, når produkterne bliver til affald.

Og det har Temu, mere specifikt moderselskabet Whaleco Technology Limited, altså nu forpligtet sig på at gøre, lyder det fra styrelsen.

Temu, der er en platform for en række forhandlere, er en af de mest anvendte netbutikker i Danmark. Netbutikken tilbyder stærkt nedsatte forbrugsvarer, som primært sendes direkte fra Kina til forbrugere i Europa og USA.

I december 2024 sendte Miljøstyrelsen advarselsbreve ud til omkring 1000 kinesiske virksomheder om deres producentansvar.

Det skyldtes, at ingen kinesiske virksomheder ifølge styrelsen havde tilmeldt sig det danske producentansvarsregister, selv om kinesiske varer strømmede ind i Danmark og stadig gør det.

Whaleco Technology Limited har tilmeldt sig den danske ordning Retur, der er en af tre ordninger, der står for at varetage producentansvaret.

Aftalen dækker producentansvar for elektronik, emballage, batterier, fiskegrej, engangsplast og med tiden også tekstiler og andre typer affald, skriver Retur i en pressemeddelelse.

Over for mediet CleantechWatch kalder administrerende direktør i Retur Morten Harboe-Jepsen aftalen for “en milepæl”.

Adspurgt om, hvorvidt aftalen garanterer, at regningen for affaldshåndteringen af alle produkter købt af danske forbrugere via Temu havner hos Temu eller platformens forhandlere, svarer han:

– Ja. Jeg ender med at have en omkostning for affaldshåndtering, og den deler jeg med mine kunder, herunder Temu. Så de får en regning, der svarer til det, de sætter på markedet, siger Morten Harboe-Jepsen til CleantechWatch.

Det søgsmål, som USA’s præsident, Donald Trump, har anlagt mod den britiske tv-station BBC, kommer for retten i USA i februar 2027.

Sagen indledes 15. februar 2027, har en føderal dommer i delstaten Florida besluttet.

Trump har sagsøgt BBC for injurier. Han kræver i alt ti milliarder dollar eller knap 63 milliarder kroner i erstatning.

Trump sagsøgte sidste år den britiske public service-udbyder på grund af dens redigering af en tale, som præsidenten holdt forud for stormen på den amerikanske Kongres 6. januar 2021.

BBC bragte klip fra talen i et dokumentarprogram.

Trump hævder, at BBC’s redigering af hans tale fik det til at fremstå, som om han direkte opfordrede sine tilhængere til at angribe Kongressen.

Tusinder af mennesker stormede Kongressen den dag, hvor kongresmedlemmerne var i færd med at godkende demokraten Joe Bidens valgsejr ved præsidentvalget i 2020.

Sagen er den seneste af flere retssager, som Trump har anlagt mod medier i og udenfor USA.

Den republikanske præsident kræver “erstatning på et beløb på ikke mindre end 5.000.000.000 dollar” for hver af to anklagepunkter mod BBC.

De to punkter handler om påstået ærekrænkelse og overtrædelse af Floridas lov om vildledende og urimelig handelspraksis.

Florida er den delstat, hvor Trump har sin private bolig.

Da søgsmålet blev offentliggjort sidste år, sagde en talsperson for Trumps juridiske team, at den “tidligere respekterede og nu miskrediterede BBC ærekrænkede præsident Trump ved bevidst, ondsindet og vildledende at manipulere hans tale i et åbenlyst forsøg på at blande sig i præsidentvalget i 2024”.

– BBC har et langvarigt mønster for at vildlede sit publikum i dækningen af præsident Trump, alt sammen i tjeneste for sin egen venstreorienterede politiske dagsorden, sagde talspersonen.

To af mediets øverste chefer, generaldirektør Tim Davie og nyhedschef Deborah Turness, forlod sidste år deres poster efter stor kritik af dokumentaren om Trump.

BBC har dog afvist Trumps påstande om ærekrænkelse, selv om BBC’s bestyrelsesformand, Samir Shah, har sendt Trump et brev med en undskyldning.

BBC’s advokater har forsøgt at få sagen afvist med den begrundelse, at retten i Florida ikke har jurisdiktion.

De har også anført, at Trump ikke kan bevise, at dokumentaren, som blev sendt forud for valget i 2024, men ikke i USA, “forårsagede ham nogen påviselig skade”.

– Han blev genvalgt 5. november 2024, efter at dokumentaren blev sendt. Han vandt i Florida med en overbevisende margin på 13 procentpoint og forbedrede dermed sine valgresultater fra 2020 og 2016, hedder det.

AFP

Den malaysiske skuespiller Michelle Yeoh bliver belønnet med en ærespris på den internationale filmfestival i Berlin, Berlinalen.

Prisen bliver overrakt ved åbningsceremonien til årets filmfestival torsdag i den tyske hovedstad.

Michelle Yeoh tildeles æresprisen for sine “enestående præstationer” inden for film, lyder begrundelsen.

– Michelle Yeoh er en visionær kunstner og performer, hvis arbejde trodser grænser, uanset om det er geografisk, sprogligt eller filmisk, siger festivalens direktør, Tricia Tuttle, i en erklæring.

Den 63-årige skuespiller fik sit internationale gennembrud i Bond-filmen “Tomorrow Never Dies” fra 1997. I 2000 udmærkede hun sig i filmen “Tiger på spring, drage i skjul” og fem år senere i “Mit liv som geisha”.

I 2023 skrev Michelle Yeoh historie, da hun var den første kvinde af asiatisk oprindelse, der modtog en Oscar i kategorien Bedste Kvindelige Hovedrolle for sin præstation i “Everything Everywhere All at Once”.

Hun er ligeledes den første person med asiatisk baggrund, der modtager æresprisen ved filmfestivalen i Berlin.

Sidste år blev æresprisen tildelt den britiske skuespiller Tilda Swinton. Den blev første gang uddelt i 1982, hvor modtageren var den amerikanske skuespiller James Stewart.

Michelle Yeoh sad i 1999 i juryen for filmfestivalen. Men i år er det hende, der skal modtage en pris.

– Berlin har altid haft en særlig plads i mit hjerte, siger hun i en erklæring.

– Det var en af de første festivaler, der omfavnede mit arbejde med så stor en varme og generøsitet. At vende tilbage efter alle disse år som en anerkendelse af min rejse inden for film føles virkelig meningsfuldt.

Efter åbningsceremonien torsdag byder de næste ni dage på filmvisninger og premierer, inden årets Berlinale kulminerer lørdag med uddelingen af festivalens hovedpris, Guldbjørnen, for Bedste Film, som 22 forskellige værker er med i opløbet om.

Årets Berlinale åbnes af filmen “No Good Men”, som har en dansk producer og fotograf indover.

Filmen følger den eneste kvindelige kamerakvinde på Kabul TV i Afghanistan.

Der er også verdenspremiere på den dansk-bulgarske film “Lust”, som danske Eva Jacobsen har produceret.

Der er også danske islæt til Berlinale Talents, hvor fem danske filmfolk er iblandt 200 filmskabere, der skal deltage i workshops og debatter under filmfestivalen.

Endelig er de danske børnefilm “Mira” og “Honey” nomineret til en European Children’s Film Association Feature Award for Bedste Europæiske Spillefilm For Børn og Unge 2025.

Prisen uddeles under Berlinalen, men er ellers ikke tilknyttet filmfestivalen.

Nato-landene er hastigt ved at levere på løftet om at bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) direkte på forsvar. Og 1,5 procent af bnp på forsvarsrelaterede investeringer.

Dermed tager Europa nu en større rolle i Nato.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde efter Nato-forsvarsministrenes møde i Bruxelles.

– Det jeg så og hørte i dag kan ikke sammenlignes med noget Nato-møde, jeg har deltaget i. Og jeg har været til mange Nato-møder siden 2020.

– Sidste år på topmødet i Haag afgav de allierede et løfte om at bruge i alt fem procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar. Allerede nu kan vi se, at der bliver leveret, siger Mark Rutte.

Han fremhæver blandt andet Danmark som et af de Nato-lande, der allerede nu er på omdrejningshøjde med Nato-målet.

– Nato allierede arbejder på at levere de styrker og kapaciteter, der skal til.

– Allierede som Danmark, Estland, Litauen og Polen er allerede på eller over vores investeringsmål, siger Mark Rutte.

Ifølge Natos generalsekretær gav “alle” Nato-landene omkring bordet input til, hvordan man hurtigt er ved at øge de nationale forsvar.

– Vi ser tegn på en ny tankegang og en samlet vision om et meget stærkere europæisk forsvar i Nato, siger Mark Rutte.

Dermed er de europæiske lande ifølge Rutte ved at levere den mere “fair” fordeling af byrden i alliancen, som USA’s præsident, Donald Trump, har krævet.

I de første uger af 2026 sendte Trump rystelser igennem Nato med kravet om ejerskab over Grønland.

Den amerikanske præsidents langvarige afvisning af at udelukke brug af militærmagt for at overtage Grønland fik flere europæiske allierede til at sætte spørgsmålstegn ved alliances overlevelse.

Men Rutte mener, at det nu er lykkedes Nato at komme videre.

Både med Arctic Sentry-missionen, der skal styrke sikkerheden i Arktis, og gennem de europæiske landes oprustning.

– Nato er en alliance af demokratier med frie medier og politikere fra alle sider, der er valgt af deres befolkninger. Det betyder, at der altid vil være diskussioner i Nato. Det vil være meget kedeligt, hvis det ikke var tilfældet.

– Vi har også set det tidligere i 60’erne, i 70’erne, i 80’erne og for nylig. Jeg er ikke bekymret for det, siger Rutte.

Han er flere gange i opgørene mellem Trump og Europa blevet beskyldt for at se for mildt på den amerikanske præsidents ageren.

Men Rutte mener, at Nato endnu en gang har vist, at man efter diskussioner “altid” lykkes med at samle sig og fokusere på det overordnede mål om at beskytte en milliard mennesker i de 32 Nato-lande.

– Vi skal have et stærkere Nato, og det får vi, når Europa øger sin indsats. Det er præcis, det der nu sker, så USA kan fokusere mere på Indo Pacific-regionen.

– Så jeg mener, at vi står stærkere i dag end for et eller to år siden, siger Rutte.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, deltog ikke i mødet. I stedet var USA repræsenteret af undersekretær for forsvarspolitik, Elbridge Colby.

Han glædede sig over, at de europæiske Nato-lande nu tager større ansvar for det konventionelle forsvar af Europa.

Det vil frigøre USA til at kunne fokusere mere på Kina, samtidig med at USA forsat vil forsvare Europa med de amerikanske atomvåben, der er placeret i Europa.

– Der er nu et virkeligt stærkt grundlag for at arbejde sammen i partnerskab.

– Det er en tilbagevenden til det, Nato oprindeligt var tiltænkt, siger Elbridge Colby.

Ved et ulovligt gaderæs i Gladsaxe sidste år havde en 25-årig mand til opgave at kontrollere, om politiet kom forbi.

Den rolle har kostet ham en dom på 20 dages ubetinget fængsel for medvirken til ulovlig kapkørsel. Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politikredsen er det første gang, at en såkaldt “politispotter” er blevet dømt.

– Dommen slår fast, at det er strafbart at medvirke til ulovlige gaderæs — også selv om man ikke selv sidder bag rattet. Det gælder dem, der kører ræs, dem, der starter løbene, og dem, der fungerer som vagter og forsøger at spotte politiet, udtaler specialanklager Charlotte Møgelhøj i pressemeddelelsen.

Afgørelsen faldt tidligere på ugen ved Retten i Glostrup.

Gaderæset løb af stablen en sen fredag aften i juli i Gladsaxe.

En færdselsbetjent i civil kørte ud til området, efter at Københavns Vestegns Politi havde fået anmeldelser fra flere borgere, som var generet af motorstøj og farlig kørsel.

På vej til stedet blev betjenten standset af en maskeret kontrolpost, der både havde radio, øresnegl og mikrofon. Kontrolposten lyste ind i forbipasserende biler for at kontrollere, om det var politifolk.

Kontrolposten – den 25-årige mand – blev anholdt på stedet.

Han har under sagen nægtet sig skyldig, skriver politiet.

– Alle, der bidrager til at afvikle den form for farlig og utryg adfærd på offentlige veje, risikerer fængselsstraf, udtaler Charlotte Møgelhøj.

Politiet skriver, at “startere”, som sætter væddeløbene i gang, også tidligere er blevet straffet at medvirke til de ulovlige løb.

Fødevareministeriet bad om at blive fjernet som forfatter af en rapport fra Miljøministeriet, fordi de var uenige i rapportens metodik og konklusion på et centralt område.

Det skete, kort inden at miljøminister Magnus Heunicke (S) brugte rapportens konklusioner i sin argumentation for et forbud mod sprøjtegift.

Det kan B.T. afdække på baggrund af korrespondance mellem de to ministerier.

Forløbet får forvaltningsekspert Frederik Waage, der er professor på Syddansk Universitet, til at fremhæve en bekymring.

– Sagen rejser spørgsmålet, om der er nogle embedsmænd, der bliver spændt for en politisk vogn, når en så stor faglig uenighed slet ikke reflekteres i rapporten, siger han til B.T.

Da miljøminister Magnus Heunicke den 12. januar præsenterede sit tiltag om at forbyde sprøjtegift i områder med boringer efter drikkevand, stod han på et fagligt grundlag fra rapporten.

B.T.’s afdækning viser dog, at der i dagene op til ministerens udmelding var en væsentlig faglig uenighed mellem ministerierne.

Miljøministeriets embedsfolk ville konkludere, at sprøjteforbuddet var den bedste løsning økonomisk set.

Men den konklusion mente Fødevareministeriets embedsfolk var så fejlagtig, at man først søgte at udskyde præsentationen, så man kunne forbedre vidensgrundlaget.

Fødevareministeriet var uenig i selve metodikken. Der kunne være en fejlvurdering i det tab, som landbrugserhvervet oplever, når de ikke må bruge sprøjtemidler længere.

Derfor mente embedsfolkene herfra, at konklusionen om den positive økonomiske effekt var for usikker.

Man blev derfor efter eget ønske skrevet ud af rapporten, inden miljøminister Magnus Heunicke i et interview med TV Avisen på DR brugte netop økonomien som et argument for sit sprøjteforbud.

Til B.T. forklarer ministeren, at han ikke selv har haft indflydelse på rapporten.

– Det står fuldstændig klart i rapporten, hvem der har ansvaret for konklusionerne: det er Miljø- og Ligestillingsministeriet. De økonomiske antagelser, som konklusionerne bygger på, er lagt helt åbent frem i rapporten. Jeg har som minister ikke haft indflydelse på det faglige arbejde eller rapportens konklusioner, lyder det i en skriftlig kommentar til B.T.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) siger til B.T., at han ikke kan “mindes en lignende proces”.

– Jeg undrer mig over, at Miljøministeriet i deres rapport har ignoreret de faglige vurderinger fra embedsmændene i Fødevareministeriet, lyder det fra Jacob Jensen.

Ritzau forsøger at få fødevareministerens undren uddybet i et interview.

Sverige vil sende jagerfly af typen JAS 39 Gripen til Grønland for at patruljere.

Det oplyser det svenske forsvarsministerium i en pressemeddelelse.

Flyene skal patruljere i området omkring Grønland og Island, lyder det.

– Dette styrker afskrækkelse, beskytter vores fælles interesser og bidrager til stabilitet i en region, som er afgørende for Europa og det transatlantiske samarbejde, siger Ulf Kristersson i meddelelsen.

Fly af typen JAS 39 Gripen produceres af den svenske våbenproducent Saab.

Sveriges bidrag er en del af Nato-missionen Arctic Sentry, som har til formål at styrke sikkerheden i Arktis.

Missionen kommer efter de alvorlige spændinger, som den amerikanske præsident Donald Trumps krav om ejerskab over Grønland udløste.

Trump har gentagne gange ytret sin bekymring for sikkerheden i Arktis i forhold til russiske og kinesiske interesser.

Præsidenten mente derfor indtil for nylig, at det var nødvendigt, at Grønland kom på amerikanske hænder.

Men efter et møde i slutningen af januar med Natos generalsekretær, Mark Rutte, skiftede Trump mening. Siden har fokus været på at øge sikkerheden i Arktis.

Med Arctic Sentry overtager Nato koordinationen af den militære tilstedeværelse i hele Arktis – og altså ikke kun i Grønland.

Det sker med amerikansk opbakning, selv om det endnu er uvist, i hvilket omfang USA vil deltage.

Arctic Sentry vil blive ledet af Joint Force Command Norfolk (JFC Norfolk). Det er en fælles styrkekommando, hvis ansvarsområde siden december har omfattet hele den arktiske region.

Den danske forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), sagde tidligere torsdag, at han forventer, at Danmark vil bidrage med fly, militært personel og maritime bidrag til sikkerheden i Arktis.

Rusland har blokeret den populære beskedtjeneste WhatsApp for ikke at overholde russisk lovgivning.

Det oplyser Kreml torsdag, skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

– En sådan beslutning er faktisk blevet truffet og implementeret, siger Dmitrij Peskov, der er talsmand for Kreml og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Peskov siger, at beslutningen skyldes WhatsApps “modvilje mod at overholde normerne i russisk lov”.

Det foreslås, at den russiske befolkning i stedet benytter den statslige beskedtjeneste Max, skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet siger kritikere, at Max er et overvågningsværktøj, hvilket russiske myndigheder benægter.

WhatsApp har omkring 100 millioner brugere i Rusland, hvor der bor knap 150 millioner mennesker.

WhatsApp, der er ejet af Meta, udtalte onsdag over for Financial Times skarp kritik af nyheden om, at Rusland havde planer om at lukke for appen.

– At forsøge at isolere over 100 millioner mennesker fra privat og sikker kommunikation er et tilbageskridt og kan kun føre til mindre sikkerhed for befolkningen i Rusland, lød det fra WhatsApp.

Financial Times skriver, at ifølge russiske medier begrænsede myndighederne i december adgangen til WhatsApp med 70 til 80 procent.

Tidligere på ugen skruede Rusland også op for afbrydelser på den krypterede beskedtjeneste Telegram, der ifølge Financial Times er mere populær i landet end WhatsApp.

Telegrams russiskfødte grundlægger, Pavel Durov, fordømte de nye restriktioner og sagde, at “en begrænsning af borgernes frihed aldrig er det rigtige svar”, skriver Financial Times.

Appen bruges i vid udstrækning af russiske soldater ved frontlinjen såvel som af beboere i regioner, der grænser op til Ukraine, som Rusland invaderede i februar 2022.

Det tysk luftfartsselskab Lufthansa aflyser torsdag 21 fly til og fra Danmark. Det viser oplysninger fra Københavns og Billunds lufthavnes hjemmesider.

De aflyste fly i København og Billund er til eller fra Frankfurt og München.

Der er tale om en planlagt endagsstrejke, så arbejdet forventes at blive genoptaget fredag.

Aflysningerne sker, fordi piloter og kabinepersonalet strejker. Det oplyser Lufthansa Group på sin hjemmeside.

Strejken er gældende for både Lufthansa og dets datterselskab, fragtselskabet Lufthansa Cargo.

Strejken sker på baggrund af uoverensstemmelser om forhandlinger om pension hos piloterne. Forhandlingerne har stået på længe, men er gået i stå. Det oplyser den tyske pilotfagforening Vereinigung Cockpit (VC) på sin hjemmeside.

Indtil 2017 modtog piloterne hos Lufthansa en klassisk pensionsordning med en garanteret udbetaling. Denne pensionsordning er dog senere hen blevet erstattet med en kapitalmarkedsbaseret model.

Denne model ligger under den tidligere pension for piloterne, skriver VC i sin pressemeddelelse.

Præsident for VC, Andreas Pinheiro, understreger, at de ikke ønsker at se situationen eskalere, og at de altid er klar til dialog.

Lufthansa forventede et stort omfang af deres fly ville blive aflyst, men har ikke angivet et konkret antal, ifølge dpa.

Omkring 800 fly er torsdag blevet aflyst. Det tæller Lufthansa, Lufthansa Cityline og Lufthansa Cargo. Cirka 100.000 passagerer er påvirket er aflysningerne. Det oplyser Lufthansa ifølge Reuters.

Lufthansa er i gang med at ombooke de berørte passagerer, oplyser virksomheden via sin hjemmeside.

Politiet har torsdag formiddag ransaget Norges tidligere statsminister Thorbjørn Jaglands lejlighed i Oslo.

Det skriver flere norske medier, herunder VG.

Advokat Anders Brosveet bekræfter over for VG ransagningen af “Jaglands hjem og fritidsejendomme”.

– Dette var forventet og er en almindelig del af en efterforskning af denne type, siger Anders Brosveet til mediet.

– Som en automatisk konsekvens af ransagningen har Jagland nu formel status som sigtet, tilføjer han.

På vej ud af sin lejlighed siger Thorbjørn Jagland selv til pressen:

– Jeg har kun én ting at sige, og det er, at jeg er meget glad for, at sagen bliver afklaret. Der er ikke mere at sige, lyder det ifølge VG.

Onsdag besluttede Europarådet at ophæve Jaglands immunitet i forbindelse med Epstein-sagen.

Den norske regering har anmodet om, at det skulle ske, så Jagland kan blive efterforsket af politienheden Økokrim.

VG har torsdag observeret seks personer trænge ind i den tidligere statsministers lejlighed i Oslo.

Med sig havde de flere kasser, og flere kom ud af en bil, der tilhører Økokrim, skriver VG.

Økokrim efterforsker den tidligere norske statsminister på mistanke om grov korruption.

Efterforskningen omhandler, hvorvidt han har modtaget rejser, gaver og lån i forbindelse med sine stillinger.

Ifølge VG er det første gang, at Europarådet har ophævet immuniteten for en tidligere topleder.

Jagland var generalsekretær for rådet fra 2009 til 2019. Han var norsk statsminister fra 1996 til 1997 og leder af det norske Arbeiderpartiet fra 1992 til 2002.

Den tidligere toppolitiker har gennem sin advokat afvist, at han har gjort noget, der kan være strafbart, i løbet af sine ti år i Europarådet.

Efterforskningen af Jagland sker på grund af nye oplysninger i Epstein-dokumenterne, har politiet tidligere oplyst.

Epstein-filerne er en stor samling af dokumenter, billeder og videoklip, som er blevet indsamlet under efterforskningen af den dømte seksualforbryder og finansmand Jeffrey Epstein og hans netværk.

I et brev fra Økokrim til Europarådet fremgår det, at Jagland og hans familie har benyttet Epsteins lejligheder i Paris og New York ved flere lejligheder, samt at de har haft et længere ophold i hans villa i Palm Beach i Florida, skriver NTB.

Desuden har Jagland indvilget i at få dækket rejse- og hoteludgifter, men dette skete dog ikke ifølge NTB.

Danmarks Idrætsforbunds formand, Hans Natorp, føler med den diskvalificerede ukrainske skeletonkører Vladyslav Heraskevych, men forstår samtidig beslutningen fra Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Det siger DIF-formanden til TV 2 Sport.

– Det er jo IOC, der laver en konkret vurdering, at der er tale om en geopolitisk betændt sag, og at det er en overtrædelse af reglerne. På samme måde har vi set russiske atleter blive udelukket fra at deltage, fordi de blev brugt politisk, siger Hans Natorp til TV 2 Sport.

Ukraineren ville gennemføre skeletonkonkurrencen med en hjelm med billeder af ukrainske atleter, der er blevet dræbt i krigen mod Rusland i hjemlandet.

Det nægtede IOC, og da der ikke kunne findes et kompromis, blev Heraskevych diskvalificeret kort inden konkurrencestart torsdag.

– Hvis vi begynder at operere med undtagelser, så skal vi også acceptere, at danske atleter kan stille op mod andre atleter, der har helt andre budskaber med, som vi absolut ikke bakker op om, siger Hans Natorp til TV 2 Sport.

Torsdag formiddag har en talsperson fra IOC også sat flere ord på beslutningen om at diskvalificere Heraskevych.

Talspersonen siger, at man beklager beslutningen, men den kommer efter flere afvisninger af at overholde IOC’s retningslinjer.

– Der er 130 konflikter rundt om i verden. Vi kan ikke have budskaber om dem under konkurrencerne.

– Reglerne er skabt af atleterne selv for at give dem et sikkert rum at konkurrere i.

– Hvis vi havde tilladt en atlet at komme med denne type budskab, ville det føre til kaos, siger IOC-talspersonen ifølge Reuters.