Seneste nyheder

Pakistan har planer om at nominere USA’s præsident, Donald Trump, til Nobels fredspris.

Det skriver den pakistanske regering i en udtalelse, som er delt på det sociale medie X.

Regeringer kan nominere til Nobels fredspris. I sin indstilling henviser den pakistanske regering til, at Donald Trump lavede en fredsaftale efter fire dages konflikt mellem Pakistan og Indien i maj måned.

– Pakistan håber fortsat, at hans oprigtige forsøg vil fortsætte med at bidrage til regional og global stabilitet, særligt i konteksten af de igangværende kriser i Mellemøsten, lyder det.

Ifølge udtalelsen ser Pakistan Trump som en, der “oprigtigt” ønsker at skabe fred.

Pakistan mener, at USA’s indgriben i konflikten med Indien var med til at løse den, imens Indien mener, at den blev løst imellem de to parter, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Reuters har Trump efterfølgende været utilfreds med, at han ikke fik nok anerkendelse for aftalen.

I et opslag på sit sociale medie Truth Social annoncerede den amerikanske præsident fredag, at den demokratiske republik Congo og Rwanda var klar til at underskrive en fredsaftale i Washington D.C. mandag.

Her skrev Donald Trump, at han ikke vil få en Nobels fredspris “uanset hvad jeg gør.”

– Men folket ved det, og det er alt, der betyder noget for mig, skriver han.

Siden Donald Trump igen indtog Det Hvide Hus i januar måned, har han også gentagne gange sagt, at han arbejder for en våbenhvile mellem Rusland og Ukraine, og at han vil stoppe krigen.

I alt fire amerikanske præsidenter har modtaget Nobels fredspris. Jimmy Carter fik dog først prisen, efter at han havde forladt embedet.

Den seneste amerikanske præsident, som modtog den, var Barack Obama i 2009.

Nobelprisen uddeles i Norge af en komité. Prisen kan tildeles personer, institutioner eller organisationer, som i det forgangne år har gjort menneskeheden den største nytte inden for freden.

Socialdemokratiet har lørdag udelukket Henrik Sass Larsen fra partiet.

Dermed er den tidligere minister ikke længere medlem af det parti, han i årtier var med til at styre.

– Jeg kan bekræfte, at hovedbestyrelsen på baggrund af den offentligt kendte sag om Henrik Sass Larsens køb af børneovergrebsmateriale har besluttet at udelukke ham fra Socialdemokratiet, siger partisekretær Lasse Ryberg i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Henrik Sass Larsen har fået beskeden overleveret lørdag.

Socialdemokratiet har tidligere bedt ekspolitikeren om at forlade partiet, efter at sagen om besiddelse af børneovergrebsmateriale kom frem.

Det har Henrik Sass Larsen selv berettet om. Partiet står ham dog så nært, at han ikke ville imødekomme beskeden, og han valgte at blive som medlem.

Den løsning var partiformand og statsminister Mette Frederiksen dog ikke tilfreds med.

Til pressen bekræftede hun for nylig, at hun ville have Sass Larsen til at melde sig ud.

– Det er det, vi har vurderet er det mest rigtige, sagde Mette Frederiksen kortfattet til pressen.

Nu har partiets hovedbestyrelse selv taget et skridt og aktivt udelukket Henrik Sass Larsen fra partiet.

Sass er tiltalt for blandt andet at være i besiddelse af materiale med overgreb mod børn.

Det drejer sig om over 6200 billeder og 2200 filmsekvenser med overgrebsmateriale.

Han er derudover tiltalt for at være i besiddelse af en barnedukke konstrueret med et seksuelt formål for øje, “idet den var opskåret i skridtet og tilknyttet en elektronisk betjening”, lyder det i anklageskriftet.

Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig i tiltalen. Sagen skal for retten i august, og han er altså derfor ikke dømt for noget endnu.

Han var en central figur i Mette Frederiksens første tid som formand for Socialdemokratiet. Han var eksempelvis gruppeformand for partiet fra 2015 til 2019, da Socialdemokratiet sad i opposition.

Henrik Sass Larsen trak sig fra dansk politik i 2019, kort efter at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen var kommet til magten.

Højesteret kommer til at afgøre, om en psykiater skal betale cirka 7,3 millioner kroner til Region Nordjylland. Kravet er rejst mod den omstridte psykiater Arne Mejlhede.

Det er Procesbevillingsnævnet, der på sin hjemmeside netop har oplyst, at regionen har fået tilladelse til at indbringe retssagen for landets øverste domstol.

Regionen er ikke tilfreds med en dom, som Vestre Landsret afsagde i november sidste år. Her sagde landsretten kun ja til en del af kravet.

Psykiateren drev i mange år klinik i Hobro, men solgte den i 2014 til sin hustru.

I sagen slog landsretten fast, at behandlingerne i nogle tilfælde var forsømmelige, og desuden var journalføringen så utilstrækkelig, at man ikke kunne vurdere grundlaget for behandlingerne.

Men i forbindelse med et såkaldt regreskrav nåede landsdommerne frem til, at man ikke kunne fastslå, at psykiateren havde handlet groft uagtsomt i den forstand, som fremgår af klage- og erstatningsloven.

Om regionens såkaldte tilbagesøgningskrav nikkede landsretten kun ja til den del af kravet, som fremgik af en skønsmands undersøgelse.

Oprindeligt var byretten kommet til et andet resultat. Nemlig at Mejlhede skulle betale hele kravet på 7,3 millioner kroner.

Tidligere har regionens praksischef luftet sin frustration over landsrettens krav til bevisførelse.

– Det gør det fuldstændig umuligt at påvise grov uagtsomhed i den slags sager, har praksischef Carsten Haugaard Kvist sagt til DR i foråret.

Da regionen i april oplyste, at man ville gå til Procesbevillingsnævnet i et forsøg på at komme til Højesteret, udtalte Mejlhede til DR, at han med sindsro så frem til en eventuel ny omgang i retssystemet.

– Jeg har allerede én gang fået medhold både fagligt og økonomisk, sagde han.

Hvornår Højesteret tager fat på sagen, vides endnu ikke.

Det sidste medlem af den syv mand store K-pop-gruppe BTS har lørdag aftjent sin værnepligt.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, mens forventningerne om et snarligt comeback til den populære gruppe tiltager.

Lørdag er således den dag, hvor rapperen Suga officielt fritages for tjeneste. Suga har gjort civil tjeneste som et alternativ til at tjene i det sydkoreanske militær.

Værnepligt er obligatorisk for alle raske mænd mellem 18 og 28 år i Sydkorea. Tjenesten kan vare 18 måneder eller mere. Sugas civile tjeneste skyldes angiveligt en skulderskade, melder lokale medier.

Der er ikke planlagt nogen offentlig markering af Sugas afsluttede tjeneste, som det ellers var tilfældet for andre BTS-medlemmer.

Det skyldes bekymringer for, hvor mange der kunne tænkes at møde op ved en sådan begivenhed.

– Vi bekræfter, at Suga i praksis afsluttede sin alternative tjeneste 18. juni ved at bruge sin tilbageværende orlov, skriver BTS’ pladeselskab, Big Hit Music, i en meddelelse.

– Hans officielle dato med fritagelse for tjeneste er 21. juni.

K-pop er en af Sydkoreas største kulturelle eksportvarer.

Både nationalt og internationalt er BTS blevet en enorm succes og er kendt for sange som “Dynamite” og “Butter”.

Boybandet har holdt pause siden 2022, fordi alle bandets syv medlemmer har måttet aftjene værnepligt.

Da to andre medlemmer af gruppen tidligere i juni afsluttede deres værnepligt, havde hundredvis af fans og en række journalister samlet sig nær de baser, hvor de havde gjort tjeneste.

Flere fans var ifølge nyhedsbureauet AP rejst fra lande som Mexico, Tyrkiet og Brasilien for at få et glimt af deres idoler, og der udbrød jubel, da BTS-medlemmerne ankom.

Det er uvist, præcis hvornår BTS gør comeback. Flere unavngivne kilder siger til The Korea Herald, at det kan ske i marts 2026.

En cirka 30-årig mand blev udsat for særlig farlig vold, da han blev overfaldet nær banegården i Odense fredag aften.

Det vurderer en dommer i Retten i Odense, som lørdag har besluttet at varetægtsfængsle den anholdte i sagen.

Forbrydelsen blev begået med en “skarp genstand”, har politiet tidligere oplyst.

Ifølge politiets mistanke forsøgte den anholdte 27-årige mand at slå den anden ihjel, men dommeren finder altså i sin foreløbige vurdering, at der i stedet er tale om farlig vold.

Retsmødet lørdag er foregået bag lukkede døre, og det er endt med, at den sigtede skal være varetægtsfængslet frem til 17. juli.

I forbindelse med overfaldet ved Odense Banegård Center foretog politiet afspærringer, og det betød også, at letbanen i et stykke tid var forhindret i at køre.

Et vidne har fortalt til TV 2 Fyn, at han var med til at give livreddende førstehjælp til den sårede mand, der lå på fortovet. Han blødte fra kraveben- eller halsregionen, har vidnet oplyst.

Fra politiet har man oplyst, at sagen ikke umiddelbart har noget med bander at gøre.

En lastvognschauffør er tidligt lørdag morgen blevet afsløret med en gevaldig promille i Odense.

Manden, der er fra Ukraine, sigtes for vanvidskørsel, og den litauisk indregistrerede lastvogn er blevet beslaglagt.

Inden anholdelsen havde politiet fået melding om lastvognens bemærkelsesværdige kørsel, og det var ikke svært for patruljen at finde frem til den formodede spritbilist på Middelfartvej i Blommenslyst.

Lastvognen var kørt ind til siden med katastrofeblinket tændt. Her havde chaufføren lagt sig til at sove, oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.

Anholdelsen skete godt 20 minutter over tre lørdag morgen.

Ved den første kontrol i alkometertesten viste promillen sig at være over 2,3.

I færdselsloven står, at en promille på 2,0 og derover anses for at være så alvorlig overtrædelse, at der er tale om såkaldt vanvidskørsel.

Og det giver adgang til, at politiet kan beslaglægge et køretøj, så retten senere kan afgøre, om køretøjet skal konfiskeres.

I den aktuelle sag er chauffør, der er sidst i 40’erne, frihedsberøvet som følge af sagen, og politiet skal undersøge sagen nærmere.

Tidligere i denne måned blev en anden østeuropæisk trafikant af Retten i Glostrup udvist af Danmark, efter at han var blevet afsløret med en promille på 3,62.

På Motorring 4 ved Ishøj havde han påkørt en anden bilist.

I en såkaldt straksdom blev manden udvist med forbud mod at indrejse i fire år. Oveni kom 30 dages betinget fængsel.

Trump-administrationen fortsætter med at svinge sparekniven over tv- og radiostationen Voice of America, som i sin tid blev oprettet for at imødegå nazipropaganda og fremme amerikanske værdier.

Yderligere 639 ansatte har nemlig fredag lokal tid fået at vide, at de afskediges inden for Voice of America og den myndighed, der fører tilsyn med mediet.

Dermed bliver radio- og tv-kanalen reduceret til en brøkdel af sin tidligere størrelse.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters kan det meget vel blive Voice of Americas dødsstød.

De seneste afskedigelser betyder, at i alt 1400 mennesker er blevet fyret på Voice of America og i myndigheden Det Amerikanske Agentur for Globale Medier (USAGM) siden marts.

Det siger Kari Lake, som er den amerikanske præsident Donald Trumps ledende rådgiver i USAGM.

– I årtier har amerikanske skatteydere været tvunget til at finansiere et agentur, som har været plaget af dysfunktionalitet, ensidighed og ressourcespild. Det slutter nu, siger Lake.

Regeringen under Donald Trump har beskyldt både Voice of America og en række andre skattefinansierede medier for at være partiske og imod konservative værdier.

Besparelserne er også et led i at nedbringe offentlige udgifter, lyder det.

Lake siger, at i alt 250 ansatte fortsætter i USAGM, Voice of America og The Office of Cuba Broadcasting (OCB), som sender nyheder til det kommunistiske Cuba. Ifølge Lake vil ingen af de 33 ansatte i OCB blive fyret.

Det var i 1942, at USA oprettede Voice of America med nyheder, der ikke var kontrolleret af censurmyndigheder i Japan eller Nazityskland. De blev sendt til befolkningerne i de to lande via sendere fra BBC.

Derfra bredte USA’s berømte radioprogrammer fra den frie verden sig til verdens lukkede lande.

Nu kan det meget vel være slut for Voice of America, som ifølge sin hjemmeside når ud til over 350 millioner lyttere og brugere verden over og sender på næsten 50 forskellige sprog.

Et større slagsmål på en parkeringsplads nær et bowlingcenter i Slagelse fredag aften fik politiet til at gribe ind med afspærringer og anholdelser.

En person blev stukket med kniv i nederste del af ryggen, oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lørdag.

Desuden undersøger politiet oplysninger om, at der blev slået med en flaske.

Fredag aften lød politiets besked om udrykningen med adskillige patruljevogne til Bredgade i byen, at der var tale om et “mistænkeligt forhold”.

Omkring 20 personer skal have været involveret i opgøret. To blev anholdt, har politiet tidligere lørdag oplyst til B.T.

Disse to personer vil ikke blive stillet for en dommer med krav om varetægtsfængsling, oplyser vagtchefen sidst på formiddagen lørdag.

Han kan ikke sige noget nærmere om årsagen til sammenstødet. Efterforskerne vil i de kommende dage forsøge at danne sig et overblik over, hvad der skete, og hvem der gjorde hvad.

Saeed Izadi, som stod i spidsen for den iranske elitestyrke Quds-styrkens palæstinensiske afdeling, er blevet dræbt i et israelsk angreb på Iran.

Det siger den israelske forsvarsminister, Israel Katz, lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Izadi er ifølge Israel blevet ramt i et angreb på en lejlighed i den iranske by Qom.

Quds-styrken hører under Irans Revolutionsgarde, og den står for operationer i udlandet. Den står også for forbindelser til militser, som er allieret med Iran forskellige steder i Mellemøsten.

Blandt andet har Quds-styrken støttet Hamas-gruppen i Gazastriben, ligesom Revolutionsgarden spillede en rolle, da Hizbollah i Libanon blev dannet i 1982.

Også en anden ledende skikkelse i Revolutionsgarden er ifølge Israel blevet dræbt – Benham Shariyari. Ifølge det israelske militær var han “ansvarlig for alle våbenoverførsler fra det iranske regime til stedfortrædere rundtomkring i Mellemøsten”.

Hermed henviser det israelske militær til grupper som houthierne i Yemen og Hizbollah i Libanon.

Irans Revolutionsgarde har ikke bekræftet, at de to er blevet dræbt.

Den israelske forsvarsminister siger lørdag i en udtalelse, at Saeed Izadi har været med til at finansiere og skaffe våben til Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.

Derfor kalder han angrebet et stort resultat for den israelske efterretningstjeneste og luftvåben.

Izadi var underlagt sanktioner fra USA og Storbritannien. Han blev sanktioneret grundet påståede forbindelser til Hamas og til en anden militant gruppe, Islamisk Jihad, som også deltog i angrebene 7. oktober.

I otte dage har Israel og Iran på skift angrebet hinanden. Det er sket, efter at Israel fredag i sidste uge iværksatte et stort angreb, som ifølge Israel skulle ramme Irans atomprogram.

Israels militær siger lørdag på ny, at det iranske atomprogram er blevet ramt i israelske angreb. Det skal være sket natten til lørdag. Ifølge en anonym israelsk embedsmand blev Isfahan-atomanlægget ramt.

Israel har i vidt omfang begrundet angrebene på Iran med at ville forhindre ærkefjenden i at få atomvåben.

Iran afviser, at målet med landets atomprogram er militært, men Det Internationale Atomenergiagentur har kritiseret Iran for ikke i tilstrækkelig grad at have oplyst om sine nukleare materialer og aktiviteter.

Siden Israel i sidste uge indledte en operation i Iran, har politiet i provinsen Qom anholdt 22 personer, som det mener har forbindelse til israelske efterretningstjenester.

Det skriver det halvofficielle iranske nyhedsbureau Fars lørdag morgen ifølge AFP.

Provinsen Qom ligger syd for Irans hovedstad, Teheran. Iran er inddelt i 30 provinser.

– 22 personer er blevet identificeret og anholdt på baggrund af anklager om at være knyttet til det zionistiske regimes spiontjenester, forstyrre den offentlige debat og støtte det kriminelle regime, skriver Fars med henvisning til politiet i Qom.

Iran har i de seneste dage optrappet jagten på personer, der spionerer for Israel. Det har flere internationale medier som CNN og Newsweek rapporteret i denne uge.

Det er sket efter Israels store angreb med blandt andet 200 fly natten til fredag i sidste uge.

Ikke kun i Qom er jagten på israelske spioner blevet skruet op på de seneste.

Tirsdag skrev CNN, at 28 personer siden storangrebet er blevet anholdt for at være spioner i Irans hovedstad, Teheran.

Andre er desuden blevet anholdt for at dele artikler, “der støtter det zionistiske regime”, online.

Daily Telegraph har rapporteret, at yderligere 14 personer sidste lørdag blev anholdt i den sydlige del af Iran. De har ifølge oplysningerne bånd til Israel og var involveret i det, som Iran kalder terrorangreb.

Myndighederne i Iran har ifølge CNN opfordret befolkningen i landet til at rapportere om mistænkelig adfærd.

Det kan være, hvis folk bærer beskyttelsesbriller eller en maske, kører pickup, bærer store tasker eller filmer ved militære, industrielle eller beboelsesmæssige områder, fremgår det af en erklæring.

Konflikten mellem Israel og Iran brød ud, da Israel natten til fredag i sidste uge indledte et stort angreb på Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Dagen efter svarede Iran tilbage, og siden har landene angrebet hinanden gentagne gange.

Israels luftvåben har natten til lørdag indledt en række luftangreb mod affyringsramper og faciliteter til opbevaring af missiler i det centrale Iran.

Det skriver det israelske luftvåben i et opslag på det sociale medie X.

Mediet Al Jazeera skriver, at en beboelsesejendom i byen Qom, der ligger omkring 100 kilometer syd for den iranske hovedstad, Teheran, er blevet ramt i et luftangreb.

Ifølge det iranske nyhedsbureau Tasnim er en 16-årig dræbt i angrebet, mens to personer er blevet kørt på hospitalet med skader.

Irans atomanlæg i Isfahan er natten til lørdag blevet angrebet af Israel. Det skriver det halvofficielle iranske nyhedsbureau Fars lørdag morgen. Der er ingen meldingerne om læk som følge af angrebet.

Lørdag morgen oplyser det israelske militær (IDF) ifølge flere israelske medier, at luftvåbnet har dræbt et højtstående medlem af Irans Revolutionsgarde.

Ifølge IDF er der tale om Aminpour Joudaki, der var kommandør i en dronebrigade i det iranske luftvåben.

Hverken Iran eller Irans Revolutionsgarde har bekræftet meldingerne.

Natten til lørdag har det israelske militær advaret om iranske missilaffyringer mod Israel. Det har udløst sirener i den centrale del af Israel, heriblandt i Tel Aviv og på den israelsk besatte Vestbred.

Eksplosioner gav i nat genlyd over Tel Aviv, mens det israelske luftforsvar reagerede på angrebet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sirenerne kunne også høres i den sydlige del af Israel. Det oplyser den israelske redningstjeneste Magen David Adom.

Ifølge en embedsmand fra det israelske militær har Iran affyret fem ballistiske missiler. Der er ifølge embedsmanden ikke umiddelbart noget tegn på, at missilerne skal have ramt deres mål.

Der er tidligt lørdag morgen ingen meldinger om dræbte eller tilskadekomne i Israel efter nattens angreb.

Beredskabstjenesten har offentliggjort billeder, der viser, at der er udbrudt brand på taget af en boligblok i det centrale Israel.

Ifølge Times of Israel er det fragmenter fra et missil, der er årsag til branden. Mediet tilføjer, at branden er under kontrol.

Konflikten mellem Israel og Iran har nu varet i over otte døgn, efter at Israel natten til fredag i sidste uge indledte et stort angreb på Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Dag efter svarede Iran tilbage, og siden har landene angrebet hinanden gentagne gange.

I Los Angeles er der fortsat behov for de soldater, der tidligere på måneden blev indsat af den amerikanske præsident, Donald Trump.

Det siger USA’s vicepræsident, J.D. Vance, natten til lørdag dansk tid, under et besøg i den amerikanske storby, der ligger i delstaten Californien.

Trump har indsat 4000 soldater fra Nationalgarden og 700 marineinfanterister i Los Angeles, efter at demonstrationer opstod i kølvandet på amerikanske immigrationsmyndigheders talrige razziaer og anholdelser i byen.

– Soldaterne og marineinfanteristerne er desværre fortsat en nødvendig del af, hvad der foregår her, fordi de er bekymrede for, at det skal blusse op igen, siger Vance til journalister.

Ifølge AFP er den seneste uge i Los Angeles forløbet relativt roligt.

Billeder fra nyhedsbureauet fredag, viser dog fortsat at der anvendes tåregas mod personer, der forsøger at forhindre den amerikanske told- og grænsemyndighed U.S. Customs and Border Protection (CBP) i at foretage razziaer i byen.

Den amerikanske vicepræsidents besøg i Los Angeles sker, dagen efter at en amerikansk appeldomstol besluttede, at Trump indtil videre kan beholde kontrollen over Californiens Nationalgarde.

Den demokratiske guvernør i Californien, Gavin Newsom, har i kraftige vendinger kritiseret, at Trump har taget Nationalgarden i brug. Ifølge guvernøren er det et brud på ytringsfriheden.

Ordrer om at indkalde Nationalgarden skal normalt gå gennem delstatens guvernør, medmindre der er oprør eller fare for et oprør mod regeringsmyndighederne.

Demonstrationerne har stort set været fredelige bortset fra enkelte episoder med vold og hærværk i en lille del af storbyen.

– Hvis du lader voldelige urostiftere brænde amerikanske storbyer ned til grunden, så sender vi selvfølgelig føderale retshåndhævende myndigheder ind for at beskytte de mennesker, som præsidenten blev valgt til at beskytte, siger Vance.

Han tilføjer, at præsident Trump igen er klar til at indsætte soldater, hvis det bliver nødvendigt.

Vicepræsidenten siger ikke noget om, hvor længe de soldater, der i øjeblikket opholder sig i Los Angeles, skal blive i byen.

AFP

Novo Nordisk har fredag i Chicago i USA fremlagt de fulde resultater af de første testfaser af vægttabsstoffet amycretin.

På et årsmøde i den amerikanske diabetesforening berettede Novo Nordisk, at amycretin har hjulpet patienter med at tabe sig mere end 24 procent.

De første testfaser viser ifølge Novo Nordisk, at overvægtige og svært overvægtige patienter uden diabetes på 36 uger tabte sig 22 procent med en ugentlig indsprøjtningsdosis på 20 milligram.

Med en øget indsprøjtningsdosis på 60 milligram, lyder vægttabet på 24,3 procent efter 36 uger.

Amycretin er også blevet testet i pilleform, hvor patienter over en periode på 12 uger er blevet givet en stigende dosis fra 3 til 100 milligram.

De patienter, der i slutningen af forsøgsperioden var nået op på 50 milligram, havde et gennemsnitligt vægttab på 10,4 procent.

De patienter, der endte forsøgsperioden på 100 milligram, tabte sig i gennemsnit 13,1 procent.

Novo Nordisk sagde på fredagens møde i Chicago, at vægttabet i forsøgene ikke udjævnede sig, hvilket betyder, at en længere behandling muligvis kan føre til et endnu større vægttab.

Registrerede bivirkninger ved behandlingen er hovedsageligt koncentreret omkring mavetarm systemet. Novo Nordisk oplyser, at bivirkningerne er på et sammenligneligt niveau med andre nyere vægttabsprodukter.

Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker hos Sydbank med speciale i medicinalindustrien, mener, at antallet af patienter med bivirkninger er til “den høje side”.

– Det er særligt blandt dem, der har fået medicinen med injektion, at der er en høj andel, der oplever bivirkninger som kvalme, opkast og så videre, siger han.

– Men det er noget, man typisk ser i de tidlige udviklingsstudier. Den måde, man prøver at adressere det på, er ved at ændre på, hvordan man doserer op og ned.

– Det er noget, som vi skal holde øje med, og det er selvfølgelig noget, som Novo Nordisk vil forsøge at adressere i kommende studier, siger Søren Løntoft Hansen.

Forskningsdirektør Martin Lange fortalte, at Novo Nordisk vil igangsætte fase 3 af udviklingen af amycretin i 2026 med henblik på at opnå godkendelse til behandling af både overvægt og svær overvægt.

Fase 3, der er den sidste forsøgsfase for lægemidler, ventes at fortsætte i et par år, tilføjede Martin Lange.

Sideløbende med studierne af amycretin arbejder Novo Nordisk også på at udvikle lægemidlet Cagrisema, som kombinerer semaglutid – det virksomme stof i Novo Nordisks produkter Wegovy og Ozempic – med det nye stof cagrilintid.

I december viste fase 3-data for cagrisema, at det var muligt at opnå et vægttab på 22,7 procent.

Reuters

Den propalæstinensiske aktivist og studerende Mahmoud Khalil er blevet løsladt.

Det skriver det amerikanske medie NBC News natten til lørdag dansk tid.

Khalil blev anholdt af de amerikanske myndigheder 8. marts, efter at udenrigsministeriet trak hans opholdstilladelse tilbage. Siden har han været i immigrationsmyndighedernes varetægt i delstaten Louisiana.

Khalil var en af lederne bag det anerkendte Columbia Universitets Gaza-demonstrationer.

Han blev løsladt fredag aften klokken 18.30 lokal tid. Kort forinden havde en føderal dommer givet ordre om løsladelsen.

– Selv om retfærdigheden sejrede er det på høje tid. Det burde ikke have taget tre måneder, siger Khalil ifølge NBC News efter løsladelsen.

Den 30-årige Columbia-studerende fortæller, at han nu vil tage til New York for at blive genforenet med sin kone og sin søn, der blev født, mens Khalil var i immigrationsmyndighederne varetægt.

– Trump og hans administration har valgt den forkerte person til det her. Det betyder ikke, at der er en rigtig person til det. Ingen bør tilbageholdes for at protestere mod et folkemord, for at protestere mod deres universitet, tilføjer Khalil.

Ved anholdelsen af Khalil blev en sjældent anvendt bestemmelse i den amerikanske udlændingelov taget i brug.

Bestemmelsen giver den amerikanske udenrigsminister beføjelse til at forsøge at udvise enhver ikke-statsborger, hvis tilstedeværelse i landet anses for at være i strid med USA’s udenrigspolitiske interesser.

Khalil er den første kendte udenlandske studerende, der er blevet anholdt som led i den republikanske præsident Donald Trumps forsøg på at udvise udenlandske studerende, som har deltaget i propalæstinensiske demonstrationer.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har i et retsdokument tidligere givet udtryk for, at Khalil bør deporteres på grund af hans påståede rolle, i hvad han betegner som antisemitiske demonstrationer og forstyrrende aktiviteter, som skaber et fjendtligt miljø for jødiske studerende i USA.

Israelske angreb i Iran har forsinket Irans mulighed for at udvikle atomvåben med et sted mellem to til tre år.

Det vurderer den israelske udenrigsminister, Gideon Saar, til den tyske avis Bild i et interview, der udkommer lørdag.

Israel har under landets offensiv mod Iran – der begyndte natten til fredag i sidste uge – ramt flere nukleare og militære anlæg, samt dræbt flere højtstående militærfolk og atomforskere.

Saar mener, at offensiven har givet det, som han kalder omfattende resultater.

– Ifølge den vurdering, vi hører, har vi allerede udskudt deres mulighed for at komme i besiddelse af en atombombe med mindst to eller tre år.

– Det er ekstremt vigtigt, at vi fik ram på de mennesker, som stod i spidsen for og pressede på for at gøre atomprogrammet til et våben, siger udenrigsministeren og tilføjer:

– Vi har allerede opnået meget, men vi vil gøre alt, hvad vi kan. Vi kommer ikke til at stoppe, før vi har gjort alt, hvad vi kan, for at fjerne denne trussel.

Iran – som har afvist, at landet forsøger at blive en atommagt – har svaret igen på de israelske angreb. De to lande har den seneste uge angrebet hinanden gentagne gange.

Israels udenrigsminister siger i interviewet med Bild, at den israelske regering ikke har defineret et systemskifte i Iran som et mål i konflikten.

– Det har vi i hvert fald ikke gjort indtil videre, siger Saar.

Det iranske sundhedsministerium oplyste søndag, at 224 personer havde mistet livet som følge af de israelske angreb. Landets myndigheder har ikke opdateret tallet siden.

Menneskeretsgruppen Human Rights Activist News Agency (HRANA) anslog fredag, at 657 mennesker er blevet dræbt i Iran. Heriblandt anslås 263 personer at være civile.

Ifølge de israelske myndigheder har de iranske angreb i Israel dræbt mindst 25 personer.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, overvejer i øjeblikket, om USA skal involvere sig i konflikten mellem Israel og Iran. Pressesekretæren i Det Hvide Hus sagde torsdag, at Trump inden for to uger ville træffe en beslutning herom.

Udenrigsministrene fra Storbritannien, Tyskland og Frankrig opfordrede på et møde med Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, fredag Iran til at fortsætte dets samtaler med USA om landets atomprogram.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, meddeler fredag, at han måske burde genoverveje sin beslutning om ikke at fyre landets centralbankchef, Jerome Powell.

Det sker i et opslag på det sociale medie Truth Social.

Meldingen kommer, efter at centralbanken onsdag valgte at fastholde den toneangivende rente i USA.

– Måske – kun måske – burde jeg ændre min holdning til at fyre ham. Men hans embedsperiode udløber alligevel snart, skriver Donald Trump.

Jerome Powells ansættelseskontrakt løber frem til maj 2026.

Som et argument for at sænke renten skriver præsidenten, at “USA stort set ikke har nogen inflation”.

Præsidenten efterlyser en lavere rente på mellem 1 til 2 procent. Renten blev onsdag fastholdt i et interval mellem 4,25 procent til 4,5 procent.

En højere rente kan medvirke til at dæmpe inflationen, mens en lavere rente, som Trump efterlyser, kan medvirke til en stigning i inflationen.

I onsdagens rentemeddelelse fra centralbanken fremgik det, at inflationen i USA fortsat er over centralbankens målsætning om at holde den under to procent.

Trump forstår ikke, hvorfor de øvrige medlemmer af centralbankens bestyrelse ikke har sat Powell på plads, skriver han.

– Jeg forstår til fulde, at min store kritik af ham, gør det sværere for ham at gøre, hvad han burde gøre – at sænke renten – men jeg har prøvet på alle andre måder.

– Jeg har været flink, jeg har været neutral og jeg har været slem – flink og neutral virkede ikke, skriver Donald Trump.

Trump har i de første fem måneder af sin anden præsidentperiode gentagne gange kritiseret Jerome Powell for ikke at sænke renten. Trump har også kritiseret flere af centralbankchefens vurderinger.

Powell har blandt andet nævnt, at Donald Trumps indførsel af importtold på udenlandske varer vil øge risikoen for højere arbejdsløshed i USA og sandsynligvis forårsage højere inflation og langsommere vækst.

Trumps kritik af Powell har skabt bekymring om centralbankens uafhængighed og har rystet investorer.

Fyns Politi er fredag aften til stede ved Odense Banegård Center i forbindelse med uorden eller slagsmål. En person er anholdt.

Det skriver politikredsen i et opslag på platformen X klokken 23.29.

Et vidne fortæller natten til lørdag til TV 2 Fyn, at han var med til at give livreddende førstehjælp til en mand, der lå på fortovet og blødte fra kraveben- eller halsregionen.

Vidnet vurderer, at den blødende mand på fortovet var stukket med en kniv.

Det har endnu ikke været muligt for Ritzau at få bekræftet oplysningerne fra Fyns Politi.

Hændelsen på Odense Banegård Center førte til, at byens letbane var lukket i en periode fra omkring klokken 22.40 og frem, mens politiet foretog undersøgelser på stedet.

Klokken 23.29 skrev politiet på X, at letbanen var i drift igen igen, og at politiet fortsat vil være på banegården et par timer endnu.

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration vil muligvis i løbet af den kommende uge annoncere en aftale for at afslutte en igangværende konflikt med USA’s ældste og mest velhavende universitet, Harvard University.

Præsidenten skriver i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at Harvard har handlet “yderst passende under disse forhandlinger og ser ud til at være engageret i at gøre det rigtige”.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Hvis der indgås et forlig på det grundlag, der i øjeblikket diskuteres, vil det være tankevækkende historisk og meget godt for vores land, skriver Trump.

Konflikten mellem Det Hvide Hus og universitetet handler kort sagt om Harvards muligheder for at optage udenlandske studerende.

Harvard har anlagt to separate retssager.

Den ene for at få adgang til omkring 2,5 milliarder dollar i indefrosne midler, og den anden for at forhindre den amerikanske regering i at blokere for udenlandske studerendes mulighed for at gå på Harvard.

Tidligere i juni underskrev Trump en bekendtgørelse, som skal suspendere visa for nye studerende fra udlandet på Harvard.

Ordren skal gælde i seks måneder, medmindre den forlænges.

Internationale studerende, der allerede er startet på universitetet, risikerer desuden at få deres visa ophævet, lød det.

Ifølge Harvard er Trumps ønske om at afholde udenlandske studerende fra at komme ind i USA ulovligt.

I en klage har universitetet kaldt det for et “åbenlyst brud” på en række amerikanske love.

Samtidig har det “umiddelbare og ødelæggende konsekvenser” for universitetet og over 7000 personer med visum.

Omkring 27 procent af de studerende på Harvard kommer fra udlandet.

Hundredvis af studerende på Harvard har tidligere samlet sig for at udtrykke deres modstand mod regeringen.

Politiet er fredag aften talstærkt til stede i forbindelse med en hændelse i Bredegade i Slagelse.

Jannick Hallø, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, siger til TV2 Øst, at politiet er til stede på grund af et “mistænkeligt forhold”.

– Mere kan jeg ikke sige lige nu, siger vagtchefen til mediet.

Han bekræfter imidlertid, at et større antal politibiler, som ifølge TV2 Øst kørte med fuld udrykning fra Næstved mod Slagelse, er en del af aktionen.

Bredegade i det centrale Slagelse er spærret som følge af hændelsen.

Europæiske lande kommer ikke til at kunne hjælpe med at få afsluttet den igangværende konflikt mellem Iran og Israel.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, fredag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Iran vil ikke tale med Europa. De vil tale med os (USA, red.). Europa kommer ikke til at kunne hjælpe i det her, siger Trump til journalister.

Trump giver sin mening til kende, efter at europæiske udenrigsministre tidligere fredag opfordrede til, at USA skal være en del af de videre forhandlinger for at finde en løsning.

Opfordringen kom efter et møde i Genéve, hvor udenrigsministrene fra Storbritannien, Tyskland og Frankrig drøftede Irans atomprogram med den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Den britiske udenrigsminister, David Lammy, kaldte i den forbindelse den nuværende situation for “et farligt øjeblik” ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Torsdag lød det fra Det Hvide Hus på et pressemøde, at Iran kun er få uger væk fra at kunne udvikle en atombombe.

Her blev det også meldt ud, at Donald Trump inden for de næste to uger vil beslutte sig for, hvorvidt USA vil involvere sig i konflikten mellem Israel og Iran.

Fredag siger præsidenten, at Iran maksimalt har to uger til at undgå mulige amerikanske luftangreb.

– Det sidste, man har lyst til, er at bruge landstyrker, lyder det.

Det er ifølge Trump samtidig svært at anmode Israel om at standse landets luftangreb mod Iran.

– Israel gør det godt. Iran gør det mindre godt, siger præsidenten.

Iran og Israel har bekriget hinanden på daglig basis siden fredag i sidste uge.

Efter fredagens møde med flere europæiske kolleger sagde Irans udenrigsminister, at Iran er “klar til at overveje diplomatiet igen, når aggressionen er stoppet”.

Samtidig lød det fra de europæiske udenrigsministre, at de er klar til flere samtaler med Iran for at forsøge at genoprette en diplomatisk vej for landets atomprogram.