Seneste nyheder

Irans vigtigste anlæg til atomberigelse er blevet fuldstændig tilintetgjort ved USA’s angreb på tre atomanlæg i Iran.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, i en tv-transmitteret tale natten til søndag dansk tid.

– Luftangrebene var en storslået militær succes. Irans vigtigste atomberigelsesanlæg er blevet fuldstændig og totalt tilintetgjort, siger præsidenten.

USA har tidligere på natten udført luftangreb mod de tre atomanlæg Fordow, Natanz og Isfahan i Iran.

Det er første gang, at USA involverer sig direkte i konflikten, efter at Israel natten til fredag i sidste uge angreb flere militære mål i Iran.

En unavngiven iransk politiker siger tidligt søndag morgen ifølge det halvofficielle iranske nyhedsbureau Fars, at atomanlægget Fordow ikke har fået alvorlige skader ved angrebet.

Politikeren tilføjer, at de fleste af skaderne er sket over jorden, og at skaderne kan udbedres.

Trump siger i sin tale natten til søndag, at Iran nu må slutte fred. Ellers vil USA gå efter andre mål i Iran, lyder det fra præsidenten.

– Enten bliver der fred, eller også bliver det en langt større tragedie for Iran, end vi har været vidne til i de sidste otte dage. Husk, at der er mange mål tilbage, siger Trump og tilføjer:

– Hvis ikke, der kommer fred hurtigt, vil vi gå efter de andre mål med præcision, hurtighed og dygtighed.

Trump advarer efter talen Iran mod at gøre gengæld mod USA.

– Enhver form for gengældelse fra Irans side mod USA vil blive mødt med langt større styrke end det, som vi var vidne til i aften, skriver Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Tidligere på natten sagde den amerikanske præsident til Fox News, at USA under angrebet brugte seks såkaldte bunker buster-bomber på atomanlægget Fordow, mens 30 Tomahawk-missiler blev brugt mod de andre atomanlæg.

USA’s bunker buster-bomber vejer 13,6 ton og kan trænge 61 meter ned i jorden, inden den eksploderer. Bomben regnes for at være det kraftigste konventionelle våben.

Donald Trump kom under den knap fire minutter lange tale ikke med yderligere detaljer om angrebene på de tre atomanlæg.

Han meddeler dog, at der søndag eftermiddag klokken 14.00 dansk tid vil blive afholdt et pressemøde i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, om angrebet.

– I morgen klokken 08.00 vil general Caine og forsvarsminister Pete Hegseth holde en pressekonference i Pentagon, siger Trump.

USA og Iran har de seneste måneder forhandlet om at lande en aftale om Irans atomprogram. Siden konflikten brød ud mellem Israel og Iran er forhandlingerne mellem USA og Iran gået i stå.

Iran nægtede ifølge den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, at forpligte sig til en aftale om atomnedrustning.

Det skriver Johnson natten til søndag i et opslag på det sociale medie X, hvor han kommenterer på, at USA natten til søndag har angrebet tre atomanlæg i Iran.

– De militære operationer i Iran bør tjene som en klar påmindelse til vores modstandere og allierede om, at præsident Trump mener, hvad han siger.

USA og Iran har de seneste måneder forhandlet om at lande en aftale om Irans atomprogram. Trump trak sig under sin første embedsperiode ud af en tidligere atomaftale mellem de to lande.

Med den tidligere aftale forpligtede Iran sig til nedbringe sin mængde af beriget uran, mens blandt andet USA til gengæld fjernede sanktioner mod Iran.

Israel og Iran har udvekslet gensidige luftangreb, siden Israel i sidste uge indledte en operation i Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Forhandlingerne mellem USA og Iran er efterfølgende gået i stå.

– Præsident Trump gav Irans leder alle muligheder for at indgå en aftale, men Iran nægtede at forpligte sig til en aftale om atomnedrustning, skriver Johnson og tilføjer:

– Præsident Trump har været konsekvent og klar i mælet om, at et atombevæbnet Iran ikke ville blive tolereret. Den holdning nu blevet håndhævet med styrke, præcision og klarhed.

Flere republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus har dog en noget anden reaktion på angrebene i Iran.

– Det er ikke i overensstemmelse med forfatningen, skriver Thomas Massie, der er valgt i delstaten Kentucky, i et opslag på det sociale medie X.

Republikanske Marjorie Taylor Greene, der er valgt i delstaten Georgia, advarede kort før meldingerne om angrebet, USA om at gå ind i konflikten mellem Iran og Israel.

– Hver gang USA står på tærsklen til storhed, bliver vi involveret i endnu en krig i udlandet.

– Det er ikke vores kamp, skrev hun i et opslag på X.

USA har gennemført luftangreb på tre atomanlæg i Iran.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, natten til søndag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Vi har afsluttet vores meget vellykkede angreb på de tre atomanlæg i Iran, skriver præsidenten.

De tre atomanlæg, der har været mål for de amerikanske angreb, er ifølge præsidenten anlæggene Fordow, Natanz og Isfahan.

– En fuld last med bomber blev smidt på det primære anlæg, Fordow. Alle fly er sikkert på vej hjem, skriver Trump.

Trump har desuden delt et opslag på Truth Social, hvor der fremgår at atomanlægget Fordow skulle være taget ud (Fordow is gone, red.).

Den israelske tv-station KAN citerer en unavngiven israelsk embedsmand for, at det amerikanske angreb skete i fuld koordination med Israel.

Unavngivne iranske embedsmænd bekræfter ifølge statslige iranske medier, at de tre atomanlæg er blevet angrebet. Iranske medier rapporterer desuden, at anlæggene ikke indeholdt materiale, der kan forårsage stråling.

En unavngiven amerikansk embedsmand siger til nyhedsbureauet Reuters, at USA’s B-2 bombefly blev taget i brug under angrebet.

Flyene er de eneste, der har kapacitet og er godkendt til at flyve med og kaste USA’s bunker buster-bomber.

Sådan en bombe vejer 13,6 ton og kan trænge 61 meter ned i jorden, inden den eksploderer. Bomben regnes for at være det kraftigste konventionelle våben.

De amerikanske angreb i Iran, sker få dage efter at pressesekretæren i Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, på et pressemøde fortalte, at Donald Trump inden for to uger ville træffe en beslutning om, hvorvidt USA skulle involvere sig i konflikten mellem Israel og Iran.

Israel og Iran har i mere end en uge udvekslet gensidige luftangreb. Angrebene begyndte, da Israel natten til fredag i sidste uge indledte et stort angreb på Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Trump annoncerer i et opslag på Truth Social, at han klokken 04.00 natten til søndag dansk tid vil holde en tale til nationen.

– Dette er et historisk øjeblik for USA, Israel og verden. Iran må nu gå med til at afslutte denne krig, skriver præsidenten.

USA og Iran har de seneste måneder forhandlet om at lande en aftale om Irans atomprogram. Trump trak sig under sin første embedsperiode ud af en tidligere atomaftale mellem de to lande.

Med den tidligere aftale forpligtede Iran sig til nedbringe sin mængde af beriget uran, mens blandt andet USA til gengæld fjernede sanktioner mod Iran.

Siden konflikten brød ud mellem Israel og Iran er forhandlingerne mellem USA og Iran gået i stå.

Luftforsvaret over den iranske hovedstad, Teheran, og den iranske storby Tabriz er ifølge det iranske nyhedsbureau Mehr travlt optaget tidligt natten til søndag.

Det skriver mediet CNN.

Ifølge det iranske nyhedsbureau Nour News kan der høres eksplosioner i både Tabriz og den østlige del af Teheran.

Israel har lørdag aften udført luftangreb flere steder i Iran.

Det israelske luftvåben har oplyst, at man har indledt angreb i området Bandar Abbas, der ligger i den sydlige del af Iran. Angrebene er ifølge luftvåbnet rettet mod et våbendepot og flere lagre med droner.

Ifølge Mehr indledte Israel lørdag aften desuden et luftangreb i byen Shiraz, der ligeledes ligger i den sydlige del af Iran.

– Luftforsvaret i Shiraz er blevet aktiveret i nogle områder af byen og har været involveret i at bekæmpe fjendtlige objekter og zionistiske fly, rapporterer Mehr.

Ifølge nyhedsbureauet AFP ligger der flere militærbaser i området omkring Shiraz.

Irans Revolutionsgarde oplyste sent lørdag aften, at man har sendt droner i retning mod Israel.

– En stor bølge af angrebs- og selvmordsdroner har i timevis været på vej mod strategiske mål i hele regimets territorium fra nord til syd i de besatte områder, siger Ali Mohammad Naini, der er talsmand for enheden til statslig iransk tv ifølge AFP.

Det israelske luftvåben oplyser tidligt natten til søndag, at det har opsnappet en drone over et område nær Golanhøjderne. Det fremgår ikke, om dronen er opsendt fra Iran.

Det er tidligt på natten ikke umiddelbart nogen meldinger om, hvorvidt der er dræbte eller tilskadekomne i forbindelse med aftenens gensidige angreb.

Lørdag sagde Israel, at man havde angrebet Irans atomanlæg i Isfahan for anden gang, siden Israel i sidste uge indledte sin operation i Iran.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) oplyste lørdag aften, at et værksted til fremstilling af centrifuger var blevet ramt under det seneste angreb på atomanlægget.

Konflikten mellem Israel og Iran brød ud, da Israel natten til fredag i sidste uge indledte et stort angreb på Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Morgenen efter svarede Iran tilbage, og siden har landene angrebet hinanden gentagne gange.

En fremragende start hjalp lørdag aften England til at sikre en semifinalebillet ved U21-EM i Slovakiet.

I kvartfinalen vandt englænderne med 3-1 over Spanien. De to første engelske scoringer faldt inden for det første kvarter, mens Elliott Anderson i tillægstiden lukkede kampen med en straffesparkscoring.

James McAtee åbnede for englænderne efter mindre end ti minutter, da han sparkede en løs bold efter et hjørnespark i kassen.

Fem minutter senere blev starten endnu bedre. Liverpools Harvey Elliott var først over en ripost og fordoblede føringen.

Derfra kom spanierne bedre med, men uden de for alvor overtog kampen. Fem minutter før pausen reducerede Javi Guerra på straffespark.

Det helt tunge spanske pres for en udligning kom aldrig. Spanierne tilspillede sig i anden halvleg få gode muligheder, men James Beadle i det engelske mål tog godt fra, da der var behov.

England var samtidig farlig i den anden ende, og i dommerens tillægstid cementerede Elliott Anderson sejren fra straffesparkspletten.

I semifinalen venter så Holland, der tidligere lørdag spillede sig videre fra kvartfinalen med en 1-0-sejr over Portugal. Toeren fra Danmarks gruppe lignede ellers undervejs ikke et hold, der var på kurs på semifinalen.

I første halvleg ragede Ruben van Bommel, søn af den tidligere hollandske landsholdsprofil Mark van Bommel, to gule kort til sig på tre minutter og efterlod sine holdkammerater med noget af et bjerg, der skulle bestiges.

De hollandske spillere overkom dog udfordringen. Geovany Quenda brændte efter en halv time et straffespark for Portugal, og det var det tætteste, portugiserne kom på en scoring.

Holland forsvarede sig heroisk og med en scoring fra Ernest Poku seks minutter før tid på en omstilling blev semifinalebilletten sikret.

For femte gang ud af fem mulige tog den dansk-svenske satsning på et amerikansk fodboldhold, Nordic Storm, lørdag aften en imponerende storsejr i European League of Football (ELF) – Europas pendant til NFL.

På hjemmebanen i Gladsaxe vandt det dansk-svenske mandskab med 47-19 over polske Panthers Wroclaw.

Det var anden gang, at det polske mandskab fik bøllebank af Nordic Storm. I anden spillerunde vandt det dansk-svenske mandskab 40-21 i Polen.

I lørdagens storsejr var det endnu en gang Nordic Storms kasteangreb, der førte an i sejren.

Quarterback og stjernespiller Jadrian Clark kastede for 370 yards og hele 6 touchdowns.

Tight end-veteranen Adria Botella Moreno greb fire af scoringerne, mens receiver-profilen Brendan Beaulieu greb otte bolde for 111 yards.

Den danske receiver Simon Føns greb også et touchdown, mens den danske tight end Jonathan Steinhauer greb det sidste touchdown kastet fra quarterback Clark.

Defensivt ledte den svenske linebacker Ludvig Myrén an med ti tacklinger og et enkelt sack på Panthers Wroclaws quarterback.

Andetsteds lørdag tabte Vienna Vikings overraskende 26-33 mod tyske Rhein Fire. Dermed er Nordic Storm det eneste tilbageværende hold i ELF, der er ubesejret i denne sæson.

Selv om der stadig resterer syv grundspilskampe, kunne det altså godt begynde at lugte af en slutspilsplads for holdet, der har hjemmebane på Gladsaxe Stadion.

Det er de fire divisionsvindere og de to bedste hold derudover, der går videre til slutspillet, der kulminerer med en finale på fodboldholdet VfB Stuttgarts hjemmebane 7. september.

Nordic Storm topper den nordlige division foran den forsvarende ELF-mester, Rhein Fire, der har tre sejre efter fem kampe.

Hamburg Sea Devils og Berlin Thunder er de to resterende hold i divisionen. Begge mandskaber har to sejre i fem kampe.

Finalen spilles 7. september på MHPArena i Stuttgart. Sidste år var mere end 41.000 tilskuere på plads til finalen i Gelsenkirchen.

For første gang i karrieren går Elmer Møller direkte ind i hovedturneringen ved en grand slam-turnering, når Wimbledon begynder 30. juni.

Norske Casper Ruud har meldt afbud til turneringen med en knæskade, og da den 21-årige dansker er førstereserve, slipper han dermed for at spille kvalifikationen og går direkte ind i hovedturneringen.

Det skriver TV 2 Sport.

Det er ikke lang tid siden, at Elmer Møller fik grand slam-debut. Det skete i maj, da han kvalificerede sig til French Open som såkaldt “lucky loser”.

I grand slam-turneringen i Paris tabte danskeren, der ligger nummer 110 på verdensranglisten, i fire sæt i første runde til amerikanske Tommy Paul, der ligger nummer otte i verden.

Og nu går danskeren altså direkte ind i hovedturneringen i den kommende grand slam-turnering takket være et norsk afbud.

At Ruud ikke bliver klar til Wimbledon kommer ikke ud af det blå.

Nordmandens deltagelse har længe ligget på vippen, og lørdag aften bekræftede hans manager, Tina Falster, til det norske nyhedsbureau NTB, at den norske stjerne ikke bliver klar.

Det er en mindre betændelse i knæet, der afholder Ruud fra at stille op i den engelske grand slam-turnering, der spilles på græs.

– Han er tilbage på banen, og det går godt, men det er desværre for tidligt at skulle spille bedst af fem sæt, lyder det fra Ruuds manager til det norske nyhedsbureau.

I forvejen er den engelske grand slam-turnering på græs ikke en turnering, som Ruud har et godt forhold til.

Nordmanden er trods gode seedninger aldrig lykkedes med at spille sig forbi anden runde af Wimbledon, og han har tidligere udtalt, at græs er for golfspillere.

Ruud har ikke været i aktion, siden han blev slået ud af grand slam-turneringen French Open for over tre uger siden.

Dengang var han rangeret som nummer otte i verden, men er siden dalet ned som nummer 16. I 2022 lå han på andenpladsen i en periode.

Med afbuddet til Wimbledon misser Casper Ruud for første gang siden Australian Open i januar 2022 en grand slam-turnering.

Israels udenrigsminister, Gideon Saar, mener, at den iranske revolutionsgarde har forsøgt at angribe israelske borgere i Cypern.

Det skriver udenrigsministeren i et opslag på X lørdag.

– Takket være de cypriotiske sikkerhedsmyndigheder i samarbejde med den israelske efterretningstjeneste blev terrorangrebet afværget, skriver ministeren.

Han anklager desuden det iranske styre for med vilje at målrette angreb mod israelske civile både i Israel og i udlandet.

– Israel vil fortsætte med at agere for at fjerne den eksistentielle trussel fra det iranske terrorregime, skriver Saar i opslaget.

Cypriotisk politi oplyste tidligere lørdag, at de har arresteret en person under spionage- og terroranklager.

Ifølge mediet Sky News har de cypriotiske myndigheder bekræftet, at der er tale om en britisk mand.

Det er uvist, om der er en forbindelse mellem anholdelsen af den britiske mand og Israels anklager.

Ifølge cypriotiske medier og britiske Sky News har den anholdte mand bånd til Iran.

Det er dog ikke blevet bekræftet fra officielt hold.

Siden Israel fredag i sidste uge iværksatte et stort angreb mod Iran, som skulle ramme landets atomprogram, har de to lande på skift angrebet hinanden.

Cypern i Middelhavet er ifølge nyhedsbureauet AFP hjem for mange israelere og en populær feriedestination.

Mens konflikten mellem Israel og Iran er gået ind i sin ottende dag, er Cypern ligeledes blevet en form for mellemstation for israelere, der forsøger at vende hjem til Israel efter at være strandet i udlandet.

Den første båd fra Cypern til den israelske havn Ashdod afgik fredag med 1500 israelere om bord.

Ifølge det israelske transportministerium er op mod 150.000 israelere strandet i udlandet.

AFP

Efter lidt over tre timer har myndighederne lørdag eftermiddag indstillet en større redningsaktion, som blev sat i gang ved middagstid i Lillebælt, da en dykker blev meldt savnet.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til B.T.

Klokken 11.42 blev der i Fredericia slået alarm om, at en dykker ikke var vendt tilbage til land.

Klokken 15 indstillede Forsvarets søredningstjeneste JRCC eftersøgningen, da det blev vurderet, at det ikke var realistisk at finde personen i live.

Det fortæller vagtchef Halfdan Kramer til mediet.

En redningshelikopter og en båd var en del af redningsaktionen. Også politiet var til stede.

De pårørende er blevet underrettet i “begrænset omfang”, siger vagtchefen.

En 64-årig mand er lørdag afgået ved døden som følge af en voldsepisode begået fredag på Refshaleøen i København.

Det oplyser Københavns Politi på det sociale medie X.

Politiet anholdt fredag en formodet gerningsmand. Manden er 20 år gammel.

Ifølge Michael Andersen, vagtchef ved Københavns Politi, fandt voldsepisoden sted ved indgangen og udgangen til festivalen Copenhell, der i disse dage afholdes på Refshaleøen.

Den anholdte bliver lørdag aften fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i København.

Her er det ifølge Ekstra Bladet kommet frem, at den 20-årige er sigtet for vold med døden til følge.

Ifølge sigtelsen skulle den 20-årige fredag aften omkring klokken 22.10 have tildelt den afdøde mand et hårdt knytnæveslag i hovedet.

Den 64-årige mand faldt omkuld, mistede bevidstheden, fik brud på flere knogler i ansigtet og en blødning i højre side af hjernen.

Den 20-årige nægter sig skyldig i sigtelsen, skriver Ekstra Bladet.

Dommeren har valgt at nedlægge navneforbud for både den sigtede og den afdøde mand.

Trods protester fra fremmødte journalister valgte dommeren også at lukke dørene til retsmødet, efter at sigtelsen var blevet læst højt.

Det betyder, at det ikke er muligt for offentligheden at få et indblik i, hvad manden eventuelt forklarer, og hvilke beviser politiet har mod ham.

Anklageren fortæller, at der fortsat er flere vidner, som mangler at blive afhørt og genafhørt, lyder det.

Den afdøde mands pårørende er blevet underrettet.

Jeppe Nissen, festivalchef for Copenhell, skriver i en mail til TV 2, at festivalen stiller alle ressourcer til rådighed for at hjælpe politiet i efterforskningen.

– Vi er helt knuste og sender først og fremmest vores tanker til offerets familie og pårørende, skriver han.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) blev afbrudt af buhråb og protester, da han lørdag indviede den første naturnationalpark i Danmark i Fussingø.

Det skriver TV 2.

Ifølge mediet drejede protesterne sig om både dyrevelfærd, skove og et hegn, der er blevet sat op rundt om naturnationalparken.

– Uden hegn, råbte de fremmødte i kor, da ministeren stod på en scene og talte til forsamlingen.

– Nu har I råbt “uden hegn”, og det har vi hørt, svarede Heunicke blandt andet tilbage.

Det er Naturstyrelsen, der har rejst et 14,5 kilometer langt hegn omkring parken, der ligger ved Randers.

Ikke alle var lige tilfredse under indvielsen, hvor der også blev råbt:

– I hegner dyrene ude af skovene, hvad tænker I på?

Hegnet er blevet sat op for at sikre, at blandt andet stude og kronhjorte forbliver inde i parken, så naturen bliver vildere.

Indvielsen kommer i lyset af, at Danmark er et af de lande i Europa, hvor biodiversiteten er i den ringeste forfatning.

Parken er den første af sin slags og dækker et område på over 1100 fodboldbaner.

Lokale protester forsinker fortsat de næste 14 projekter flere steder.

Seneste afrapportering til EU viste, at 95 procent af de vurderede naturtyper i Danmark er i dårlig bevaringstilstand.

Mange arter er fortsat i risiko for at uddø i Danmark. De mangler især sammenhængende naturområder, hvor de kan leve på egne præmisser.

De 15 naturnationalparker, som skal åbnes i de kommende år på statsejede arealer, vil samlet bidrage med under en procent mere vild natur.

Til sammenligning udgør landbruget cirka 60 procent.

Magnus Heunicke forventer, at naturnationalparker ved Gribskov, Tranum, Stråsø og Almindingen kan åbne i løbet af de kommende år

De ti efterfølgende parker kan åbne fra 2028 og frem.

Portugisiske João Almeida (UAE) var igen stærkest, da favoritterne til den samlede sejr lørdag spurtede om sejren på 7. etape af Schweiz Rundt.

Den klatrestærke portugiser havde mest power i stængerne, da fem ryttere spurtede om sejren på toppen af en skrap afsluttende stigning.

Det var den anden etapesejr til Almeida i dette års Schweiz Rundt. Han var også stærkest i løbets første bjergslag onsdag.

UAE-rytteren henviste lørdag de tre øvrige ryttere i top-4 af klassementet, Oscar Onley (Team Picnic), Kevin Vauquelin (Arkea), Julian Alaphilippe (Tudor), og så Felix Gall (AG2R) til de øvrige placeringer.

Vauquelin i førertrøjen forsøgte at overliste de øvrige med en skarp acceleration i finalen, men den kom lige en postgang for tidligt. I stedet slog Almeida til.

Arkea-rytteren fører fortsat løbet før søndagens sidste etape, der er en bjergenkeltstart.

Her er João Almeida favorit til at overtage førertrøjen. Han er på andenpladsen lidt over et halvt minut efter i den samlede stilling.

Forinden spurtfinalen var det Felix Gall, der på næstsidste stigning havde åbnet ballet.

Det skabte udskilning, hvor de fire øverste i klassementet, var de eneste, der kunne følge østrigeren.

De kom samlet ind på de sidste fire kilometer, der bød på endnu en stejl opkørsel. Igen var det Gall, der forsøgte sig med et nyt angreb.

Østrigeren fik igen slået et hul, men præcis som på stigningen forinden halede konkurrenterne ham stille og roligt i land, og så var der lagt op til en spurtafslutning mellem de fem.

En 21-årig mand fra Gentofte er i kritisk tilstand efter en faldskærmsulykke lørdag ved Skinderholm Flyveplads nær Herning.

Manden er overført til Aarhus Universitetshospital, oplyser Andreas Andersen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest.

Ifølge vagtchefen gik der noget galt under udspringet, så faldskærmen og nødfaldskærmen blev viklet ind i hinanden.

Manden var sammen med en gruppe, da han sprang ud fra 1000 meters højde.

– Det var muligt at tale med ham, før han blev kørt af sted mod hospitalet, siger vagtchefen til mediet.

Politiet har sikret udstyret og skal nu undersøge, om alle forholdene levede op til reglerne.

Politiet fik anmeldelsen klokken 12.12. Den 21-åriges familie er blevet underrettet.

Dropzone Denmark, firmaet bag faldskærmsudspringet, oplyser ifølge mediet i en pressemeddelelse, at ulykken skete i forbindelse med et uddannelsesforløb.

Ejer Peter Svalø oplyser, at den 21-årige sprang på egen hånd, og det er endnu for tidligt at sige, om ulykken kommer til at medføre ændrede procedurer.

Ifølge meddelelsen skete ulykken, da den 21-årige fik viklet foden om en line, da han sprang ud af flyvemaskinen, som havde fragtet ham op i luften.

Det medførte, at faldskærmen kun var to tredjedele bærende, lyder det.

Den tidligere belarusiske oppositionsleder Sergej Tikhanovskij er lørdag blevet løsladt fra fængsel.

Det skriver oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja, der ligeledes er Tikhanovskijs kone, i et opslag på X.

– Min mand Sergej er fri. Det er svært at beskrive glæden i mit hjerte, skriver hun.

Sergej Tikhanovskij blev sammen med mange andre oppositionsledere fængslet forud for valget i Belarus i 2020.

Sergej Tikhanovskij blev idømt 18 års fængsel.

Tikhanovskaja overtog efterfølgende posten som oppositionsleder fra sin mand og stillede op til præsidentvalget.

I 2020 flygtede hun fra Belarus til Litauen, hvor hun i dag lever i eksil.

I opslaget på X takker Tikhanovskaja USA for landets rolle i løsladelsen.

Hun takker blandt andet den amerikanske præsident, Donald Trump, Trumps udsending til Ukraine-konflikten, Keith Kellogg samt EU-allierede for “alle deres bestræbelser”.

– Vi er ikke færdige. 1150 politiske fanger er stadig bag tremmer. Alle skal løslades, skriver hun.

I et opslag på X bekræfter Litauens udenrigsminister, Kestutis Budrys, at 14 fanger – inklusiv Sergej Tikhanovskij – er blevet løsladt.

De er ifølge udenrigsministeren alle “i sikkerhed i Litauen”.

Han kalder i opslaget USA’s rolle i løsladelserne for “afgørende”. Budrys understreger dog, at arbejdet endnu ikke er ovre.

– Over 1000 gidsler sidder stadig i fængsel i Belarus. De skal alle løslades uden forsinkelser, skriver han.

Blandt de løsladte fanger er fem fra Belarus, tre fra Polen, to fra Letland, to fra Japan, en fra Estland og en fra Sverige.

Det oplyser en talsperson for Litauens premierminister ifølge Reuters.

Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, har ledet landet med hård hånd i over 30 år.

Efter valget i august 2020 har Lukasjenko og hans styre slået hårdt ned på al politisk modstand.

Han blev i marts taget i ed til sin syvende periode i spidsen for landet.

Den 70-årige Lukasjenko regnes for at være blandt den russiske præsident, Vladimir Putins, nærmeste allierede.

Mindst otte personer meldes dræbt, efter en luftballon med 22 mennesker om bord er styrtet ned i delstaten Santa Catarina i Brasilien lørdag morgen lokal tid.

Det oplyser delstatens guvernør, Jorginho Mello, i et opslag på X.

Her skriver han, at der ud over de otte bekræftede dødsfald er blevet fundet to personer i live.

Guvernøren oplyser desuden, at redningsarbejdet efter de øvrige personer fortsætter.

Meldingen om ulykken i Brasilien sker, efter at en person søndag i sidste uge mistede livet i en luftballonulykke i Tyrkiet.

Her var to luftballoner involveret i en ulykke i området Kappadokien, der besøges af mange turister fra Tyrkiet og resten af verden.

Det meddelte den tyrkiske tv-station TRT ifølge nyhedsbureauet dpa.

Yderligere 19 personer blev kvæstet efter ulykken, lød det. Alle 19 er indonesiske turister.

Det var angiveligt en af luftballonernes skippere, der afgik ved døden ifølge nyhedsbureauet.

Det fremgår ikke, hvordan ulykken helt konkret skete.

Kappadokien i det centrale Tyrkiet er særligt kendt for at være et sted, hvor turister tager til netop for at flyve i luftballoner.

En dommer i Holbæk har besluttet at varetægtsfængsle en mand, som politiet sigter for at have forsøgt at voldtage en kvinde i en lejlighed i Kalundborg tidligt lørdag morgen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet fik klokken tre opkaldet fra en kvinde i begyndelsen af 20’erne. En mand var trængt ind i hendes lejlighed og var begyndt at befamle hende, har vagtchefen oplyst.

Efter blot to minutter kunne en patrulje anholde en mistænkt i sagen.

Manden, der er 39 år, er blevet sigtet for forsøg på voldtægt, oplyser anklager Louise Varberg.

Manden har i den åbne del af retsmødet nægtet sig skyldig. Dommeren er dog nået frem til, at mistanken er begrundet, og at manden af hensyn til politiets efterforskning skal være varetægtsfængslet frem til 15. juli.

Luksusyachten “Bayesian”, som under stor opmærksomhed sank i august 2024, er blevet løftet til overfladen, hvor vand lørdag pumpes ud af den.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Skibet lå 50 meter under havoverfladen ud for Sicilien.

Arbejdet med at få yachten op af vandet har været særdeles komplekst, og ifølge The Guardian har det kostet over 160 millioner kroner.

Efterforskere håber på at få ny viden om forliset ved at kunne undersøge yachten.

“Bayesian” havde blandt andre den britiske tech-milliardær Mike Lynch og hans datter om bord, da den sank under et uvejr.

De to var blandt de syv personer, som mistede livet.

I løbet af weekenden vil fartøjet blive holdt løftet over vandet, mens der gøres forberedelser til, at det flyttes. Det oplyser TMC Marine, som har stået for at hæve yachten sammen med hollandske specialister.

Herefter ventes den at blive transporteret til den nærliggende havn Termini Imerese, hvorefter den overleveres til de myndigheder, som undersøger forliset.

Anklagere har åbnet en efterforskning af forliset på baggrund af mistanke om uagtsomt manddrab. Kaptajnen og to britiske besætningsmedlemmer er under efterforskning. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de vil blive sigtet.

Der var i alt 22 mennesker om bord på yachten, da den begyndte at synke. Ni besætningsmedlemmer og seks gæster blev reddet i live.

Undervejs i bjærgningen af luksusyachten har der blandt andet været brugt et fjernstyret redskab til at skære den enorme, 72 meter høje mast af skibet. Det har skullet lette processen.

En midlertidig rapport om forliset, som er udarbejdet af britiske myndigheder, pegede sidste måned på, at fartøjet kan have været mere vindfølsomt, end besætningen ventede, når det brugte motoren.

Pakistan har planer om at nominere USA’s præsident, Donald Trump, til Nobels fredspris.

Det skriver den pakistanske regering i en udtalelse, som er delt på det sociale medie X.

Regeringer kan nominere til Nobels fredspris. I sin indstilling henviser den pakistanske regering til, at Donald Trump lavede en fredsaftale efter fire dages konflikt mellem Pakistan og Indien i maj måned.

– Pakistan håber fortsat, at hans oprigtige forsøg vil fortsætte med at bidrage til regional og global stabilitet, særligt i konteksten af de igangværende kriser i Mellemøsten, lyder det.

Ifølge udtalelsen ser Pakistan Trump som en, der “oprigtigt” ønsker at skabe fred.

Pakistan mener, at USA’s indgriben i konflikten med Indien var med til at løse den, imens Indien mener, at den blev løst imellem de to parter, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Reuters har Trump efterfølgende været utilfreds med, at han ikke fik nok anerkendelse for aftalen.

I et opslag på sit sociale medie Truth Social annoncerede den amerikanske præsident fredag, at den demokratiske republik Congo og Rwanda var klar til at underskrive en fredsaftale i Washington D.C. mandag.

Her skrev Donald Trump, at han ikke vil få en Nobels fredspris “uanset hvad jeg gør.”

– Men folket ved det, og det er alt, der betyder noget for mig, skriver han.

Siden Donald Trump igen indtog Det Hvide Hus i januar måned, har han også gentagne gange sagt, at han arbejder for en våbenhvile mellem Rusland og Ukraine, og at han vil stoppe krigen.

I alt fire amerikanske præsidenter har modtaget Nobels fredspris. Jimmy Carter fik dog først prisen, efter at han havde forladt embedet.

Den seneste amerikanske præsident, som modtog den, var Barack Obama i 2009.

Nobelprisen uddeles i Norge af en komité. Prisen kan tildeles personer, institutioner eller organisationer, som i det forgangne år har gjort menneskeheden den største nytte inden for freden.

Socialdemokratiet har lørdag udelukket Henrik Sass Larsen fra partiet.

Dermed er den tidligere minister ikke længere medlem af det parti, han i årtier var med til at styre.

– Jeg kan bekræfte, at hovedbestyrelsen på baggrund af den offentligt kendte sag om Henrik Sass Larsens køb af børneovergrebsmateriale har besluttet at udelukke ham fra Socialdemokratiet, siger partisekretær Lasse Ryberg i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Henrik Sass Larsen har fået beskeden overleveret lørdag.

Socialdemokratiet har tidligere bedt ekspolitikeren om at forlade partiet, efter at sagen om besiddelse af børneovergrebsmateriale kom frem.

Det har Henrik Sass Larsen selv berettet om. Partiet står ham dog så nært, at han ikke ville imødekomme beskeden, og han valgte at blive som medlem.

Den løsning var partiformand og statsminister Mette Frederiksen dog ikke tilfreds med.

Til pressen bekræftede hun for nylig, at hun ville have Sass Larsen til at melde sig ud.

– Det er det, vi har vurderet er det mest rigtige, sagde Mette Frederiksen kortfattet til pressen.

Nu har partiets hovedbestyrelse selv taget et skridt og aktivt udelukket Henrik Sass Larsen fra partiet.

Sass er tiltalt for blandt andet at være i besiddelse af materiale med overgreb mod børn.

Det drejer sig om over 6200 billeder og 2200 filmsekvenser med overgrebsmateriale.

Han er derudover tiltalt for at være i besiddelse af en barnedukke konstrueret med et seksuelt formål for øje, “idet den var opskåret i skridtet og tilknyttet en elektronisk betjening”, lyder det i anklageskriftet.

Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig i tiltalen. Sagen skal for retten i august, og han er altså derfor ikke dømt for noget endnu.

Han var en central figur i Mette Frederiksens første tid som formand for Socialdemokratiet. Han var eksempelvis gruppeformand for partiet fra 2015 til 2019, da Socialdemokratiet sad i opposition.

Henrik Sass Larsen trak sig fra dansk politik i 2019, kort efter at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen var kommet til magten.

Højesteret kommer til at afgøre, om en psykiater skal betale cirka 7,3 millioner kroner til Region Nordjylland. Kravet er rejst mod den omstridte psykiater Arne Mejlhede.

Det er Procesbevillingsnævnet, der på sin hjemmeside netop har oplyst, at regionen har fået tilladelse til at indbringe retssagen for landets øverste domstol.

Regionen er ikke tilfreds med en dom, som Vestre Landsret afsagde i november sidste år. Her sagde landsretten kun ja til en del af kravet.

Psykiateren drev i mange år klinik i Hobro, men solgte den i 2014 til sin hustru.

I sagen slog landsretten fast, at behandlingerne i nogle tilfælde var forsømmelige, og desuden var journalføringen så utilstrækkelig, at man ikke kunne vurdere grundlaget for behandlingerne.

Men i forbindelse med et såkaldt regreskrav nåede landsdommerne frem til, at man ikke kunne fastslå, at psykiateren havde handlet groft uagtsomt i den forstand, som fremgår af klage- og erstatningsloven.

Om regionens såkaldte tilbagesøgningskrav nikkede landsretten kun ja til den del af kravet, som fremgik af en skønsmands undersøgelse.

Oprindeligt var byretten kommet til et andet resultat. Nemlig at Mejlhede skulle betale hele kravet på 7,3 millioner kroner.

Tidligere har regionens praksischef luftet sin frustration over landsrettens krav til bevisførelse.

– Det gør det fuldstændig umuligt at påvise grov uagtsomhed i den slags sager, har praksischef Carsten Haugaard Kvist sagt til DR i foråret.

Da regionen i april oplyste, at man ville gå til Procesbevillingsnævnet i et forsøg på at komme til Højesteret, udtalte Mejlhede til DR, at han med sindsro så frem til en eventuel ny omgang i retssystemet.

– Jeg har allerede én gang fået medhold både fagligt og økonomisk, sagde han.

Hvornår Højesteret tager fat på sagen, vides endnu ikke.