Seneste nyheder

Krigshandlingerne mellem Iran og Israel fortsætter, og konflikten kan sprede sig til andre steder i Mellemøsten.

Det vurderer Udenrigsministeriets Borgerservice, der varsler danskere i Mellemøsten om en mulig spredning. Det skriver borgerservice på det sociale medie X og i rejsevejledninger på hjemmesiden.

– Der er risiko for, at situationen kan sprede sig til andre dele af Mellemøsten. Flytrafikken kan blive påvirket med aflysninger eller forsinkelser til følge, lyder det.

Udenrigsministeriets Borgerservice har skrevet opslag og opdateret rejsevejledninger for Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Jordan, Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar og Irak.

Fløjet direkte ind fra Schweiz Rundt timede belgiske Jordi Meeus (Bora) sin spurt bedst og tog i et decimeret felt sejren i mændenes første udgave af det danske World Tour-løb Copenhagen Sprint.

Meeus havde i spurten fundet den hollandske favorit Dylan Groenewegens (Jayco) hjul, og det var klogt. Belgieren var tålmodig, og da han åbnede op, var ingen tæt på at true ham.

Det var oprindeligt slet ikke meningen, at Meeus, der i 2023 vandt sidste etape af Tour de France på Champs-Élysées, skulle være på startlisten i det københavnske World Tour-løb.

Meeus kommer direkte fra Schweiz Rundt, som han udgik af fredag, efter at han også havde taget en spurtsejr der.

Tobias Lund Andresen (Team Picnic) blev i spurten bedste dansker på en femteplads.

Alexis Renard (Cofidis) spurtede sig til en andenpladsen, mens Emilien Jeanniere (TotalEnergies) tog tredjepladsen. Franske Arnaud Demare (Arkea) klemte sig også ind foran Tobias Lund.

Den hollandske mester Groenewegen åbnede spurten, men han fik for meget vind på snuden og endte på en syvendeplads.

Det bedste danske kort til en topplacering inden løbet, Mads Pedersen (Lidl-Trek), spurtede slet ikke med om sejren.

Det gjorde forhåndsfavoritten Olav Kooij (Visma) heller ikke. Hollænderen blev fanget i et styrt med under ti kilometer til mål og opgav at kæmpe sig tilbage.

Afslutningen var kaotisk, og for en stund så det ud til, at en lille gruppe skulle snyde feltets hurtige herrer.

Rundstrækningen i de snoede københavnske gader blev udnyttet til en offensiv, som det danske landshold åbnede med den normale Quick-Step-rytter Casper Pedersen 50 kilometer fra mål.

Han fik selskab af Daan Hoole (Lidl-Trek) og Cedric Beullens (Lotto), og de tre fik hurtigt kontakt med de to tilbageværende udbrydere Jensen Plowright og Mads Andersen.

Frontgruppen voldte feltet flere problemer, end hvad sprintholdene havde håbet på, og med ti kilometer tilbage var hullet på 20 sekunder.

Samtidig var et stort styrt i feltet, der kostede for blandt andre Kooij, med til, at jagten blev påvirket.

Det lå længe og vippede i forhold til, om gruppen ville holde, men på den allersidste kilometer fangede feltet Beullens som den sidste mand fra gruppen.

Så var der lagt op til den forventede afslutningen mellem feltets hurtigste herrer, hvor altså Meeus var stærkest.

Maveproblemer har spoleret Mattias Skjelmoses (Lidl-Trek) Tour de France-forberedelser, men søndag fik danskeren en stor optur inden den franske grand tour.

Skjelmose vandt det bjergrige endagsløb Andorra Morabanc Clàssica foran Cristian Rodriguez (Arkea) og Enric Mas (Movistar).

Danskeren åbnede selv spurten på toppen af den afsluttende stigning, og ingen af konkurrenterne var tæt på at gå forbi.

– Jeg har været syg længe og missede både Dauphiné og Schweiz Rundt, men kunne heldigvis køre dette løb. Jeg synes, at formen er der til Touren, siger Skjelmose i det officielle vinderinterview.

– Jeg følte mig godt kørende hele dagen, og gutterne gjorde et godt stykke arbejde. Jeg kørte i mit eget tempo, og jeg vidste, at jeg har en god spurt, hvis vi kom til mål sammen.

Løbet havde inden da budt på mange højdemeter og sluttede med en ti kilometer lang stigning.

Her var Skjelmose i problemer og blev sat af Mas, Rodriguez og Sebastan Berwick (Caja-Rural), men frontgruppen gik i stå, og danskeren kæmpede sig tilbage.

Det skulle vise sig at koste dyrt for konkurrenterne, at de ikke kunne blive enige.

200 meter fra målstregen åbnede Skjelmose spurten. Han havde klart mest punch i benene og tog sin anden sejr i sæsonen.

I april satte danskeren Tadej Pogacar (UAE) og Remco Evenepoel (Quick-Step) til vægs i en spurt i Amstel Gold Race.

Det var egentlig ikke meningen, at det lille endagsløb i Andorra skulle være en del af Skjelmoses Tour-forberedelser, men en maveinfektion ændrede på det.

Den oprindelige plan var, at Skjelmose ligesom mange af Tour-favoritterne skulle køre Critérium du Dauphiné, men han blev ikke klar til det, og så blev plan B at køre Schweiz Rundt.

Maveproblemerne vendte dog tilbage, og derfor røg plan B også i vasken for Skjelmose, der søndag kørte sit første løb efter den ufrivillige pause.

Trods den ustabile optakt virker formen lovende, inden Tour de France begynder 5. juli i det nordlige Frankrig.

Irans modsvar på de amerikanske bombeangreb mod deres atomprogram begynder at udforme sig yderligere.

Søndag eftermiddag godkender Irans parlament at lukke Hormuzstrædet.

Det melder det iranske statsejede Press TV ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den endelige beslutning om at lukke strædet, som er af afgørende betydning for verdens oliehandel, skulle dog ligge hos Irans Øverste Nationale Sikkerhedsråd.

Natten til søndag dansk tid angreb USA flere iranske atomanlæg, og en lukning af strædet har af analytikere været fremhævet som en af flere iranske muligheder for at reagere.

Strædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd.

Det forbinder flere af landene i Golfen: Irak, Kuwait, Saudi-Arabien, Bahrain, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.

Iran og USA har givet forskellige meldinger om omfanget af skaderne fra bombeangrebet.

Donald Trump har sagt, at Fordow-anlægget er “fuldstændigt tilintetgjort”, imens en iransk politiker siger, at der kun er sket mindre skader.

Iran har søndag morgen angrebet Israel igen, mens de konkrete planer om et modsvar mod USA stadig er usikre.

Skridtet med at lukke Hormuzstrædet er i første omgang et modsvar, der først og fremmest vil ramme den internationale handel og gas- og oliepriserne.

Bombeangrebene mod de iranske atomanlæg kan have sat Irans atomprogram flere år tilbage.

Men selv om der er påført stor skade mod atomprogrammet, er det ikke totalt elimineret, og arbejdet med at udvikle en atombombe vil med en forsinkelse kunne fortsætte.

Det har Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, fortalt Ritzau søndag.

– Jeg ser det som et forsøg på at skære kapaciteten ned og hæmme iranernes evne til at bruge militærmagt uden for deres eget territorium.

14 såkaldte bunker buster-bomber, over 125 militærfly og over to dusin Tomahawk-missiler blev anvendt i det amerikanske angreb på Iran natten til søndag dansk tid.

Det siger den øverste general i det amerikanske militær, Dan Caine, på et pressemøde om angrebet, der blev kaldt “Operation Midnight” – og som ramte tre atomanlæg.

Der var tale om Fordow-anlægget og to yderligere anlæg, som ligger ved byerne Natanz og Isfahan.

Der er stadig stor usikkerhed om det faktiske omfang af skader på atomanlæggene, da der er få uafhængige meldinger. Iran har meldt om langt mindre omfattende skader end USA.

Dan Caine siger, at det endnu er for tidligt at oplyse om de præcise konsekvenser af angrebet. Men han taler om “meget alvorlige skader” på alle tre anlæg.

Han siger også, at der var tale om den første operationelle brug af bunker buster-bomberne, som er et navn givet til bomber, som er lavet til at penetrere dybt under jordens overflade.

De har blandt andet været brugt med det formål at ramme Fordow-anlægget, som er bygget ind i et bjerg og befinder sig op til 100 meter under jorden.

Caine siger, at USA havde relativt frit spil til at angribe.

– Irans kampfly var ikke i luften, og det lader til, at Irans jord til luft-missilsystemer ikke så os i løbet af missionen. Vi bevarede overraskelseselementet, siger Caine.

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, der også deltager ved pressemødet, opfordrer Iran til nu at vælge fredens vej, for ellers vil USA angribe yderligere.

Han hævder også, at USA søger freden.

– Missionen var og er ikke en, der handler om regimeskifte, siger Hegseth.

Samtidig kalder han det amerikanske angreb en “utrolig” og “overvældende” succes.

– Vi smadrede det iranske atomprogram, siger Hegseth.

Han siger, at tidligere præsidenter har ønsket at gøre det samme, men at ingen har været i stand til det før den nuværende præsident, Donald Trump.

– Når denne præsident taler, så bør verden lytte, siger Hegseth.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, har beskyldt USA for at forråde diplomatiet efter forhandlinger mellem de to lande.

– Diplomatiets dør bør altid være åben, men det er ikke tilfældet lige nu, sagde Araghchi tidligere søndag.

Ukrainske soldater forsvarer stadig et mindre område i den russiske Kursk-region.

Det siger Ukraines forsvarschef, Oleksandr Syrskyj. Det skriver nyhedsbureauet Reuters søndag.

Rusland har ellers igennem et stykke tid hævdet at kontrollere hele regionen, hvor Ukraine sidste år gik til angreb.

– Vi kontrollerer omkring 90 kvadratkilometer i Glusjkovo-distriktet i Kursk-regionen i Den Russiske Føderation, siger Syrskyj.

Det svarer cirka til størrelsen på den danske ø Ærø.

Han siger også ifølge BBC, at Ukraine vil “udvide omfanget og dybden af angreb på Rusland”.

– Selvfølgelig vil vi fortsætte, siger han.

I sensommeren sidste år begyndte Ukraine en offensiv i Kursk-regionen i Rusland på grænsen til Ukraine.

En række landsbyer blev overtaget af Ukraine, men Rusland sendte forstærkninger til regionen – heriblandt nordkoreanske soldater – og i løbet af foråret meldte Rusland på ny at have fuld kontrol over Kursk.

Den melding kom, efter at Ukraine i længere tid havde været presset i defensiven.

Nu kæmper omkring 10.000 russiske soldater mod Ukraine i Kursk, siger Syrskyj.

Den ukrainske hær siger, at militærets aktiviteter i Kursk forhindrer Rusland i at sende et markant antal soldater til Ukraines østlige Donetsk-region, hvor nogle af de hårdeste kampe finder sted.

Ukraine har tidligere sagt, at en del af formålet med Kursk-offensiven var, at områder i regionen kunne bruges til at styrke den ukrainske position i forhandlinger med Rusland.

Rusland har besat omkring en femtedel af Ukraines territorie.

Situationen i Iran bliver fulgt tæt i København, hvor Udenrigsministeriet tager bestik af udviklingen efter det amerikanske angreb på iranske atomfaciliteter.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser to pointer for sig:

Iran må ikke udvikle atomvåben, og det har USA skredet ind for at sikre.

Men samtidig er det afgørende, at det diplomatiske spor fortsætter med forhandlinger frem for krigshandlinger.

Det siger han i en kommentar på det sociale medie X.

– Iran må aldrig udvikle atomvåben. I går aftes handlede USA for at forhindre dette, lyder det fra den danske udenrigsminister.

Han fortsætter med at betone, at krigen ikke bør udvikle sig videre trods det amerikanske angreb.

– Vi må ikke miste fokus på det diplomatiske spor. Jeg opfordrer parterne til at vende tilbage til forhandlingerne og undgå yderligere eskalering, siger Lars Løkke Rasmussen.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, siger ved et pressemøde i Istanbul, at “diplomatiets dør” altid bør være åben, men lige nu er den det ikke.

Det skriver mediet Al Jazeera søndag.

Natten til søndag dansk tid angreb USA tre iranske atomanlæg.

Det var første gang, at USA involverede sig direkte i konflikten mellem Israel og Iran.

Iran og USA var i måneder i forhandlinger om det iranske atomprogram, som ifølge Iran har et fredeligt sigte, hvilket mange lande dog tvivler alvorligt på.

Araghchi beskylder USA for at have “forrådt” diplomatiet.

– Diplomatiets dør bør altid være åben, men det er ikke tilfældet lige nu, siger Araghchi.

– Mit land har været under angreb, og vi må svare igen baseret på vores legitime ret til selvforsvar.

Han siger videre, at han til eftermiddag tager til Moskva for mandag at mødes med den russiske præsident, Vladimir Putin. Her skal de to have “alvorlige” drøftelser.

De to lande har et strategisk partnerskab.

Den iranske udenrigsministers udtalelser om mulighederne for diplomati kommer, efter at blandt andet EU og Storbritannien har opfordret til en diplomatisk løsning.

– USA viste, at de ikke har respekt for folkeretten. De forstår kun magtens og truslernes sprog, siger Araghchi ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han har tidligere på det sociale medie X skrevet, at både USA og Israel har “sprængt” de diplomatiske bestræbelser i “luften” med deres angreb.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har advaret Iran imod at svare igen.

Han har sagt, at USA kan ramme flere mål i Iran, hvis USA ønsker det.

Ligene af tre gidsler er ifølge det israelske militær blevet hentet ud af Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet AFP søndag.

– I en specialoperation blev ligene af gidslerne Ofra Keidar, Yonatan Samerano og stabssergent Shay Levinson hentet ud af Gazastriben i går, skriver militæret i en meddelelse.

Samerano blev dræbt under angrebet 7. oktober 2023 på Israel og bragt til Gaza. Det samme gælder Keidar og Levinson, der ifølge en udtalelse fra Israels hær “kæmpede mod terrorister om morgenen 7. oktober og faldt i kamp”.

Efter at gidslerne er blevet hentet ud, er der ifølge nyhedsbureauet Reuters 50 gidsler tilbage i Gaza. Kun 20 af dem menes at være i live.

Omkring 1200 blev dræbt og 251 taget som gidsler, da den militante palæstinensiske gruppe Hamas og allierede grupper angreb det sydlige Israel 7. oktober 2023.

Efterfølgende er over 55.000 palæstinensere blevet dræbt under den israelske offensiv ifølge sundhedsmyndighederne i det Hamas-kontrollerede område.

En potentielt farlig episode udspillede sig ved fem-tiden søndag morgen på Nørreport Station i København, oplyser politiet.

En 18-årig mand blev overfaldet med spark på perronen og faldt derefter ned på skinnerne.

Han kom dog op igen og undgik at blive ramt af et S-tog.

Kort efter blev en mand på 35 år anholdt i sagen, og han sigtes for at have bragt den yngre i livsfare.

I Københavns Politi oplyser den centrale efterforskningsleder, at flere personer overværede optrinnet.

Nogle rejsende hjalp politiet med at holde øje med den 35-årige, som rejste videre med et tog, og derfor kunne han anholdes på en anden station.

Sigtelsen handler om, at han på hensynsløs måde skal have udsat den 18-årige for livsfare. Dermed overtrådte han – ifølge politiet – straffelovens § 252.

Hvad den anholdte siger til sigtelsen, og hvad der gik forud for episoden, kan den centrale efterforskningsleder søndag ikke oplyse. Men han siger, at de to umiddelbart ikke kendte hinanden i forvejen.

I et retsmøde i Københavns Byret har en dommer besluttet at varetægtsfængsle den 35-årige i 22 dage.

Iran bør ikke have atomvåben.

Men det er afgørende, at situationen ikke eskalerer til en storkrig.

Det siger Christian Friis Bach (V), formand for Udenrigspolitisk Nævn, efter at USA natten til søndag dansk tid har bombet flere iranske atomfaciliteter.

– Der må ikke ske en yderligere optrapning, og konflikten bør ikke sprede sig, for det kan blive destabiliserende for hele regionen og verden, lyder det.

Det er første gang, at USA direkte involverer sig i konflikten mellem Israel og Iran, som eskalerede efter et israelsk angreb fredag i sidste uge.

Det er Fordow-anlægget samt anlæggene ved Natanz og Isfahan, der er ramt.

Christian Friis Bach vil gerne understrege, at Irans atomprogram ikke bør accepteres.

– Vi kan ikke acceptere, at Iran og Irans Revolutionsgarde, som spiller en meget destabiliserende rolle i hele regionen og har været med til at skubbe til og skabe en række konflikter, får atomvåben, siger han.

Men nu skal der sættes aktivt ind med yderligere diplomati og forhandling for at undgå en eskalering, siger han.

– Derfor er det helt afgørende, at EU nu spiller den rolle, jeg tror, EU kan – nemlig som en forhandler og fredsskaber.

Samme linje kommer fra EU’s udenrigschef, Kaja Kallas.

– Jeg opfordrer alle parter til at træde tilbage, vende tilbage til forhandlingsbordet og forhindre yderligere eskalering, skriver hun.

Ifølge den amerikanske præsident Donald Trump er der brugt 30 Tomahawk-missiler og seks af de såkaldte bunker-buster-bomber i angrebet.

Sidstnævnte bombe er særligt skabt til at kunne bryde gennem hårde overflader og ramme underjordiske mål.

Iran og USA har givet forskellige meldinger om omfanget af skaderne. Donald Trump har sagt, at Fordow-anlægget er “fuldstændigt tilintetgjort”, imens en iransk politiker siger, at der kun er sket mindre skader.

Den hårde kerne af Donald Trump-støtter – Make America Great Again-bevægelsen (Maga, red.) – lader for nu til at støtte op om USA’s angreb på iranske atomanlæg.

Men ikke uden forbehold.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt Axios og NBC News.

Op til angrebene var der splittelse i Maga-bevægelsen om, hvorvidt USA skulle gribe ind.

Præsident Donald Trump har i løbet af sin politiske karriere været stor modstander af, at USA skulle involvere sig i krige rundtomkring i verden, og kritikere har sagt, at et angreb ville stride imod “America First”-kursen.

Den tidligere Trump-rådgiver Steve Bannon, der har podcasten “War Room”, tror dog, at præsidentens stærkeste støtter nu vil blive overbevist om, at angrebene var et rigtigt valg.

– Han er nødt til at tale med Maga. Der er mange i Maga, som ikke er glade for det, siger Bannon efter angrebene i sin podcast.

– Jeg tror, at han får Maga med om bord på det hele, men han må forklare det omhyggeligt og gå igennem det hele.

Den konservative politiske aktivist Charlie Kirk – der tidligere har markeret sig som en stemme imod amerikansk involvering i krige i udlandet – skriver på det sociale medie X, at Iran ikke gav Trump “noget valg”.

– I et årti har han stået fast på, at Iran aldrig må få et atomvåben. Iran besluttede sig for at opgive diplomati i jagten på en bombe. Dette er et kirurgisk angreb, udført til perfektion, skriver han.

Ryan Girdusky – der har arbejdet for en interesseorganisation, som støttede J.D. Vances senatskampagne i 2022 – tror, også at Maga-bevægelsen vil vise forståelse for angrebet.

– Folk ønsker ikke en optrapning, hvor soldater sendes ind på landjorden, men dette er ikke Irak, siger han ifølge NBC News.

Langt de fleste republikanere i Kongressen har støttet op om Trumps kurs – med undtagelse af nogle få.

Imens har der været bred fordømmelse fra Demokraterne, og kongresmedlemmet Alexandria Ocasio-Cortez, der tilhører partiets venstrefløj, mener, at der bør føres en rigsretssag mod Trump for ikke i tilstrækkelig grad at have involveret Kongressen inden angrebet.

Det er kun et spørgsmål om tid, før Houthi-bevægelsen i Yemen vil komme med et svar på USA’s angreb på Iran.

Det siger Houthi-bevægelsens medlem, Mohammed al-Bukhaiti, til tv-stationen Al Jazeera. Det skriver Reuters.

I begyndelsen af maj indgik USA en våbenhvile med houthierne, efter at bevægelsen havde angrebet amerikanske skibe nær Yemen. USA svarede igen ved at bombe mål i Yemen.

Mohammed al-Bukhaiti siger søndag til Al Jazeera, at våbenhvilen med USA blev indgået før krigen mod Iran.

Våbenhvilen blev annonceret 6. maj, efter at Oman havde været med til at forhandle en aftale på plads.

– Vi vil stoppe bombardementerne, sagde Trump dengang.

– De har kapituleret, men endnu mere vigtigt, så vil vi tro på deres ord, lød det videre.

Israels militær har søndag morgen sat ind over for et nyt iransk missilangreb.

Det oplyser militæret (IDF) i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

– For kort tid siden kunne sirener høres flere steder på tværs af Israel, efter at missiler affyret fra Iran mod staten Israel blev identificeret, lyder det.

Ifølge det israelske militær blev der affyret to bølger af missiler mod Israel.

Kort efter klokken 07.15 dansk tid er meldingen til israelerne dog, at det igen er sikkert at forlade beskyttelsesrum.

Det israelske medie Kan skriver ifølge nyhedsbureauet Reuters, at mindst ti missiler har ramt søndag morgen.

Ifølge israelske medier skal der være tale om, at missiler har ramt i det nordlige og centrale Israel.

Missilerne har ramt i Nes Ziona, Rishon Lezion-området og Tel Aviv, lyder det.

Der har også været meldinger om et nedslag i byen Haifa.

Men ifølge IDF er der formentlig tale om, at en del af Israels luftforsvar har fejlet og skudt forkert og derfor er slået ned i byen. Det viser en indledende efterforskning ifølge The Times of Israel.

Blandt andet er en bygning blevet ramt i det centrale Israel.

Ifølge en udtalelse fra den israelske redningstjeneste Magen David Adom er mindst 11 kommet til skade.

I et opslag på X skriver tjenesten, at ti er kommet lettere til skade, og en er kommet moderat til skade.

På iransk stats-tv er det blevet oplyst, at der er sat gang i et angreb. Med henvisning til kilder, siger en vært ifølge AFP, at 30 missiler er blevet affyret fra Iran.

Det iranske angreb kommer i kølvandet på et amerikansk luftangreb på tre iranske atomanlæg natten til søndag.

Det er første gang, at USA involverer sig direkte i konflikten, efter at Israel natten til fredag i sidste uge angreb flere militære mål i Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en atommagt.

Siden har Israel og Iran gentagne gange angrebet hinanden.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde i en tv-transmitteret tale natten til søndag, at Iran nu må slutte fred. Ellers vil USA gå efter andre mål i Iran, lød det fra præsidenten.

Iran forbeholder sig alle muligheder for at forsvare landets suverænitet, interesser og befolkning efter USA’s angreb på iranske atomanlæg natten til søndag.

Det skriver Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, søndag morgen i et opslag på det sociale medie X.

– USA, der er et permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd, har foretaget en alvorlig overtrædelse af FN-pagten, folkeretten og NPT (traktat om ikke-spredning af atomvåben, red.) ved at angribe Irans fredelige atominstallationer, skriver han.

– Begivenhederne denne morgen er skandaløse og vil få konsekvenser i evig tid, tilføjer ministeren.

USA udførte natten til søndag luftangreb mod Fordow-anlægget og anlæggene ved Natanz og Isfahan i Iran.

Det er første gang, at USA involverer sig direkte i konflikten, efter at Israel natten til fredag i sidste uge angreb flere militære mål i Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en atommagt.

Fra flere sider opfordres Iran til nye forhandlinger. Opfordringen kommer fra blandt andet EU og Storbritannien.

Men Araghchi skriver senere søndag på X, at både USA og Israel har “sprængt” de diplomatiske bestræbelser i “luften”.

– Sidste uge var vi i forhandlinger med USA, da Israel besluttede sig for at sprænge diplomatiet i luften, skriver ministeren.

– Denne uge var vi i forhandlinger med EU, da USA besluttede sig for at sprænge diplomatiet i luften. Hvilken konklusion ville I drage?, spørger han og siger, at Iran ikke kan vende tilbage til et forhandlingsbord, det aldrig har forladt.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde i en tv-transmitteret natten til søndag, at Iran nu må begrave stridsøksen. Ellers vil USA gå efter andre mål i Iran, lød det fra præsidenten.

– Enten bliver der fred, eller også bliver det en langt større tragedie for Iran, end vi har været vidne til i de sidste otte dage. Husk, at der er mange mål tilbage.

– Hvis ikke, der kommer fred hurtigt, vil vi gå efter de andre mål med præcision, hurtighed og dygtighed, sagde Trump.

USA og Iran har de seneste måneder forhandlet om at nå frem til en aftale om Irans atomprogram.

USA’s mål med forhandlingerne var at forhindre, at Iran gennem uranberigelse bliver i stand til at producere atomvåben.

Aftalen skulle erstatte en tidligere atomaftale fra 2015, som USA’s præsident, Donald Trump, trak USA ud af i sin første embedsperiode i 2018.

Siden konflikten brød ud mellem Israel og Iran, er forhandlingerne mellem USA og Iran gået i stå.

Der er ikke nogen tegn på forurening efter USA’s angreb på tre atomanlæg i Iran natten til søndag.

Det oplyser Irans Atomenergiorganisation (AEOI) ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Der er ikke blevet registreret nogen forurening, skriver organisationen og tilføjer:

– Der er ikke nogen fare for de indbyggere, der bor omkring anlæggene.

Heller ikke FN’s atomvagthund (IAEA) ser nogen tegn på øget stråling. Det oplyser organisationen i en udtalelse søndag morgen.

USA udførte natten til søndag luftangreb mod de tre atomanlæg Fordow, Natanz og Isfahan i Iran.

Donald Trump har i en tv-transmitteret tale efter angrebet meldt Irans vigtigste anlæg til atomberigelse fuldstændig tilintetgjort.

En unavngiven iransk politiker har dog ifølge det iranske nyhedsbureau Fars hævdet, at anlægget ikke har fået alvorlige skader. De fleste af skaderne er ifølge politikeren sket over jorden.

Dele af atomanlægget Fordow ligger omkring 100 meter under jordens overflade.

Termiske billeder fra rumfartsorganisationen Nasa’s satellitter viser ifølge dpa betydelig termisk aktivitet i området. Det kan tyde på, at der er udbrudt brand på anlægget.

Udenrigsministeriets Borgerservice skriver tidligt søndag morgen, at Beredskabsstyrelsen i Danmark vurderer, at strålingen fra den type nukleart materiale, der findes på nukleare anlæg, der er blevet angrebet, vil være beskeden.

– Selv i tilfælde af fortsatte, voldsomme angreb og eksplosioner på de pågældende anlæg, er det ikke sandsynligt, at det vil medføre en større nuklear risiko uden for lokalområdet, fremgår det af ministeriets rejsevejledning for Iran.

Udenrigsministeriet fraråder i øjeblikket alle rejser til Iran.

AEOI siger natten til søndag, at Iran planlægger at fortsætte sine atomaktiviteter på trods af de amerikanske angreb.

– Irans Atomenergiorganisation forsikrer den store iranske nation om, at den på trods af fjendens onde planer ikke vil lade udviklingen af denne nationale industri stoppe, skriver AEOI i en udtalelse, der er blevet bragt af flere iranske statsmedier.

USA’s angreb på iranske atomfaciliteter natten til søndag er en farlig eskalering af situationen i Mellemøsten.

Det siger generalsekretær for FN, António Guterres, som reaktion på USA’s målrettede angreb på tre atomanlæg i Iran.

– Det er en øget risiko for, at konflikten hurtigt kan komme ud af kontrol med katastrofale konsekvenser for civile, regionen og verden, siger António Guterres ifølge nyhedsbureauet Reuters i en udtalelse.

– På dette farefulde tidspunkt er det afgørende at undgå en kaosspiral. Der findes ingen militær løsning. Den eneste vej frem er diplomati. Det eneste håb er fred, siger han videre.

Det er første gang, at USA involverer sig direkte i konflikten, efter at Israel natten til fredag i sidste uge angreb flere militære mål i Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en atommagt.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, oplyser natten til søndag, at USA’s angreb er blevet fuldt koordineret med Israel.

Netanyahu mener, Trump har hindret det, som Netanyahu betegner som verdens farligste regime, i at få verdens farlige våben.

Det fortæller han i en video, han har delt på det sociale medie X.

– Hans lederskab i dag har skabt et omdrejningspunkt for historien, som kan lede Mellemøsten og andre mod en fremtid med rigdom og fred, siger premierministeren.

USA’s præsident Donald Trumps beslutning om at angribe atomanlæg i Iran natten til søndag vil ændre historien.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i en video delt på det sociale medie X.

– Tillykke præsident Trump.

– Din modige beslutning om at angribe Irans nukleare faciliteter med USA’s store magt vil ændre historien, siger Benjamin Netanyahu i videoen.

Premierministeren siger, at Israels eget militær har opnået utrolige ting, siden landet natten til fredag i sidste uge indledte de første angreb på Iran – ifølge Israel selv for at hindre Iran i at blive en atommagt.

– Men i aftenens angreb på iranske atomfaciliteter har USA været uovertrufne, siger Netanyahu.

– Det har gjort, hvad intet andet land i verden kan gøre, lyder det videre.

Benjamin Netanyahu siger, at Trump har hindret det, som Netanyahu betegner som verdens farligste regime, i at få verdens farlige våben.

– Hans lederskab i dag har skabt et omdrejningspunkt for historien, som kan lede Mellemøsten og andre mod en fremtid med rigdom og fred, siger premierministeren.

Klokken 04.00 natten til søndag fortalte Trump i en tale til den amerikanske nation, at Irans vigtigste anlæg til atomberigelse er blevet fuldstændig tilintetgjort.

Irans vigtigste anlæg til atomberigelse er blevet fuldstændig tilintetgjort ved USA’s angreb på tre atomanlæg i Iran.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, i en tv-transmitteret tale natten til søndag dansk tid.

– Luftangrebene var en storslået militær succes. Irans vigtigste atomberigelsesanlæg er blevet fuldstændig og totalt tilintetgjort, siger præsidenten.

USA har tidligere på natten udført luftangreb mod de tre atomanlæg Fordow, Natanz og Isfahan i Iran.

Det er første gang, at USA involverer sig direkte i konflikten, efter at Israel natten til fredag i sidste uge angreb flere militære mål i Iran.

En unavngiven iransk politiker siger tidligt søndag morgen ifølge det halvofficielle iranske nyhedsbureau Fars, at atomanlægget Fordow ikke har fået alvorlige skader ved angrebet.

Politikeren tilføjer, at de fleste af skaderne er sket over jorden, og at skaderne kan udbedres.

Trump siger i sin tale natten til søndag, at Iran nu må slutte fred. Ellers vil USA gå efter andre mål i Iran, lyder det fra præsidenten.

– Enten bliver der fred, eller også bliver det en langt større tragedie for Iran, end vi har været vidne til i de sidste otte dage. Husk, at der er mange mål tilbage, siger Trump og tilføjer:

– Hvis ikke, der kommer fred hurtigt, vil vi gå efter de andre mål med præcision, hurtighed og dygtighed.

Trump advarer efter talen Iran mod at gøre gengæld mod USA.

– Enhver form for gengældelse fra Irans side mod USA vil blive mødt med langt større styrke end det, som vi var vidne til i aften, skriver Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Tidligere på natten sagde den amerikanske præsident til Fox News, at USA under angrebet brugte seks såkaldte bunker buster-bomber på atomanlægget Fordow, mens 30 Tomahawk-missiler blev brugt mod de andre atomanlæg.

USA’s bunker buster-bomber vejer 13,6 ton og kan trænge 61 meter ned i jorden, inden den eksploderer. Bomben regnes for at være det kraftigste konventionelle våben.

Donald Trump kom under den knap fire minutter lange tale ikke med yderligere detaljer om angrebene på de tre atomanlæg.

Han meddeler dog, at der søndag eftermiddag klokken 14.00 dansk tid vil blive afholdt et pressemøde i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, om angrebet.

– I morgen klokken 08.00 vil general Caine og forsvarsminister Pete Hegseth holde en pressekonference i Pentagon, siger Trump.

USA og Iran har de seneste måneder forhandlet om at lande en aftale om Irans atomprogram. Siden konflikten brød ud mellem Israel og Iran er forhandlingerne mellem USA og Iran gået i stå.

Iran nægtede ifølge den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, at forpligte sig til en aftale om atomnedrustning.

Det skriver Johnson natten til søndag i et opslag på det sociale medie X, hvor han kommenterer på, at USA natten til søndag har angrebet tre atomanlæg i Iran.

– De militære operationer i Iran bør tjene som en klar påmindelse til vores modstandere og allierede om, at præsident Trump mener, hvad han siger.

USA og Iran har de seneste måneder forhandlet om at lande en aftale om Irans atomprogram. Trump trak sig under sin første embedsperiode ud af en tidligere atomaftale mellem de to lande.

Med den tidligere aftale forpligtede Iran sig til nedbringe sin mængde af beriget uran, mens blandt andet USA til gengæld fjernede sanktioner mod Iran.

Israel og Iran har udvekslet gensidige luftangreb, siden Israel i sidste uge indledte en operation i Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Forhandlingerne mellem USA og Iran er efterfølgende gået i stå.

– Præsident Trump gav Irans leder alle muligheder for at indgå en aftale, men Iran nægtede at forpligte sig til en aftale om atomnedrustning, skriver Johnson og tilføjer:

– Præsident Trump har været konsekvent og klar i mælet om, at et atombevæbnet Iran ikke ville blive tolereret. Den holdning nu blevet håndhævet med styrke, præcision og klarhed.

Flere republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus har dog en noget anden reaktion på angrebene i Iran.

– Det er ikke i overensstemmelse med forfatningen, skriver Thomas Massie, der er valgt i delstaten Kentucky, i et opslag på det sociale medie X.

Republikanske Marjorie Taylor Greene, der er valgt i delstaten Georgia, advarede kort før meldingerne om angrebet, USA om at gå ind i konflikten mellem Iran og Israel.

– Hver gang USA står på tærsklen til storhed, bliver vi involveret i endnu en krig i udlandet.

– Det er ikke vores kamp, skrev hun i et opslag på X.