Seneste nyheder

I Iran er en mand blevet henrettet, efter at han var blevet dømt til døden for angiveligt at have samarbejdet med den israelske efterretningstjeneste.

Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Tasnim mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Manden blev anholdt i slutningen af 2023.

Ifølge Tasnim var han leder af en cybergruppe, der havde tilknytning til efterretningstjenesten Mossad.

– Mohammad-Amin Mahdavi Shayesteh blev hængt denne morgen for et efterretningssamarbejde med det zionistiske regime, lyder det ifølge AFP fra det iranske retssystem, der bruger Irans betegnelse for Israel.

Shayesteh blev også dømt for at samarbejde med tv-kanalen Iran International. Det er en tv-kanal med base i London, der sender nyheder på persisk og er kritisk over for den iranske regering.

Iran anser kanalen for at have forbindelser til Israel og har ifølge AFP også kaldt den en “terrororganisation” under de landsdækkende protester i 2022.

Israelske medier har også tidligere i juni berettet om iranske henrettelser af personer, der var dømt for at spionere for Israel.

Senest skrev nyhedsbureauet AFP søndag, at Iran samme dag havde henrettet en mand, der ved en iransk domstol var blevet fundet skyldig i at være spion for Mossad. Det oplyste det iranske retsvæsen på sin hjemmeside ifølge AFP.

– Majid Mosayebi blev i morges hængt efter at have gennemgået hele strafprocessen, og efter at hans dom var blevet stadfæstet af højesteret, skrev retsvæsnet.

Iran har optrappet jagten på personer, der mistænkes for at spionere for Israel, siden Israel for cirka halvanden uge siden indledte en operation i Iran, og konflikten mellem de to lande brød ud.

Det er ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S) en undladelsessynd, at man i årtier ikke har haft indført grænseværdier på en række miljøfarlige stoffer i muslinger, fisk og havbund.

Og så er det i strid med reglerne for havmiljø.

Det erkender ministeren til DR, efter at mediet har foreholdt ham dokumenter fra embedsmænd i ministeriet med advarsler, der går mindst 14 år tilbage.

Helt konkret er der tale om, at man fra dansk side ikke har indført grænseværdier for en række forurenede stoffer i fisk, muslinger og havbund.

Miljøfarlige stoffer er blandt andet tungmetaller og kemikalier såsom nikkel, arsen og PCB.

Grænseværdierne skal bruges til at kunne se, om havmiljøet er forurenet og dermed kunne igangsætte tiltag for at nedbringe en forurening.

Målingerne af miljøfarlige stoffer i havet er i årevis primært blevet foretaget i muslinger, fisk og havbundsmateriale.

Men størstedelen af målingerne er ikke blevet regnet med i Miljøministeriets tilstandsvurderinger af vandmiljøet på grund af manglende grænseværdier.

Det har haft betydning for vurderingen af kystvandenes tilstand. Det kunne DR berette torsdag efter at have fået aktindsigt i et udkast til en ny vurdering.

Her skrev mediet, at stort set alle 123 vandområder langs de danske kyster er forurenede med flere miljøfarlige stoffer, end Miljøministeriet hidtil har fortalt.

I de nuværende tilstandsvurderinger er 9 ud af 123 vandområder så forurenede med mindst fem miljøfarlige stoffer, at tilstanden er for dårlig for dyr og planter.

Hvis de nye grænseværdier indføres, vil tallet være 75 i stedet for 9.

Ministeriet lægger ifølge DR nu op til at indføre nye grænseværdier for flere miljøfarlige stoffer i netop muslinger, fisk og havbund.

Og det er derfor, at de danske kyster kommer til at fremstå langt mere forurenede end hidtil.

Efter en varm og solrig weekend vender vi denne uge vejrmæssigt tilbage til noget, der minder lidt mere om det normale danske sommervejr.

Det fortæller Lars Henriksen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

I løbet af mandag vil flere byger trække ind over hele landet.

– Det giver muligvis skybrud, der kan komme med hagl, torden og også nogle kraftige vindstød, siger Lars Henriksen.

Derfor har DMI mandag udsendt et varsel om risiko for voldsomt vejr.

Et skybrud betyder, at der falder mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.

Når rækken af byger efterhånden har passeret ind over landet, vil vinden tage til fra vest. Vinden bliver jævn til hård. Ved kysterne kan vinden blive af kulingstyrke.

Om aftenen vil der være risiko for byger, mens temperaturerne vil ligge mellem 12 til 15 grader.

– Det bliver en lidt typisk sankthansaften, hvor vi flere steder får godt gang i vinden, og hvor byger kan forstyrre det hele lidt, siger Lars Henriksen.

Han anbefaler, at man forbereder sig på vejrforholdene, hvis man har planer om at skulle udendørs og tænde bål mandag aften.

– Man skal nok klæde sig godt på og have en paraply og noget regntøj med for en sikkerheds skyld.

– Blæser det for meget, kan man nok også frygte, at man nogle steder tænker, at det ikke går at sætte gang i bålet. Men det må man jo holde øje med, tilføjer meteorologen.

Det ustadige vejr fortsætter efter mandag.

De kommende dage vil nemlig være præget af perioder med byger og sol, mens temperaturerne i dagtimerne vil ligge mellem 15 og 22 grader. Det bliver varmest i den østlige del af landet.

Tidligt mandag morgen blev beboere på Æblegade i Sønderborg evakueret efter en anmeldelse om gaslugt.

Det skrev Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X klokken 05.09.

En time senere skriver politiet, at beboerne igen er vendt retur til deres lejligheder.

Evakueringen har omhandlet to opgange, hvor der er tilmeldt 14 personer på de berørte adresser.

Anmeldelsen om kraftig gaslugt fik politiet klokken 04.13.

Beboerne blev bedt om at åbne deres vinduer og derefter forlade bygningen.

– Lækagen er lokaliseret og stammer fra en gasflaske, der blev opbevaret i en baggård bag ejendommene, skriver politiet klokken 06.07 på X.

Politiet oplyser, at det mandag morgen fortsat er på stedet “lidt endnu”.

Samtidig bliver der holdt øje med, om der er nogen, der begynder at udvise symptomer på, at de har indåndet for meget gas.

Oklahoma City Thunder sikrede sig natten til mandag dansk tid NBA-trofæet.

Det skete, da holdet i den syvende og afgørende finalekamp vandt med 103-91 over Indiana Pacers.

Oklahoma City Thunder var forud for finaleserien den helt store favorit og endte altså i sidste ende også med at leve op til det.

Men det har holdt hårdt. Indiana Pacers har givet favoritterne kamp til stregen og ganske overraskende tvunget finaleserien helt ud i syv kampe.

Også i nattens finale lignede Indiana Pacers et mandskab, der kunne overraske. Halvvejs i opgøret var holdet foran med et enkelt point.

Men Oklahoma City Thunder kom buldrende ud til anden halvdel af kampen og vandt tredje quarter med 14 point, mens føringen i fjerde quarter nåede helt op på 22 point.

Dermed var favoritterne klar, da det spidsede til, og trofæet havnede i Oklahoma.

– Det føles uvirkeligt. Så mange timer, så mange øjeblikke og så mange følelser. Det er vildt, at vi alle er her nu. Den her gruppe har arbejdet for det, og vi har fortjent at vinde, siger Oklahoma-stjernen Shai Gilgeous-Alexander.

Mesterskabet er det første til Oklahoma City Thunder under det nuværende navn. I 1979 vandt holdet som Seattle Supersonics sin første og hidtil eneste NBA-titel.

I 2008 blev holdet flyttet til sin nuværende base i Oklahoma, hvor mesterskabet altså blev sikret i den syvende og afgørende finalekamp.

Mesterskabet er kulminationen for et ungt hold, der gennem hele sæsonen har været båret frem af godt og aggressivt forsvar ledt an af Chet Holmgren, mens Shai Gilgeous-Alexander har styret offensiven.

Det har været opskriften gennem hele slutspillet, hvor holdet har sendt Memphis Grizzlies, Denver Nuggets og Minnesota Timberwolves ud, og det virkede altså til syvende og sidst også i finaleserien mod Indiana Pacers.

Gilgeous-Alexander har sæsonen igennem været den helt store stjerne for Oklahoma City Thunder.

Det kastede en kåring som grundspillets mest værdifulde spiller i NBA af sig, og i finaleserien har han vist, at det var fuldt fortjent.

I den afgørende kamp natten til mandag dansk tid bidrog stjernen med 29 point og 12 assists i sejren.

Han blev desuden kåret som finaleseriens mest værdifulde spiller, MVP.

Olieprisen stiger i kølvandet på USA’s angreb på tre atomanlæg i den olieproducerende stat Iran i weekenden.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til mandag dansk tid.

Da handlen åbnede efter weekenden, steg priserne med mere end fire procent på både den europæiske Brent-olie og den amerikanske WTI-olie.

Prisen nåede ved børsåbningen det højeste niveau siden januar i år.

Siden er priserne faldet en smule.

Natten til mandag ligger prisen på en tønde Brent-olie således 2,2 procent højere end ved børsåbning, mens prisen på en tønde WTI-olie er steget med 2,1 procent, siden handlen åbnede.

Iran er verdens niende største producent af olie. Landet producerer omkring 3,3 millioner tønder olie om dagen. Halvdelen af olien eksporteres, mens landet beholder den anden halvdel til eget forbrug.

Prisen på olie bevæger sig typisk, når der udspiller sig en konflikt i den del af verden.

Spændinger i Mellemøsten kan nemlig skabe bekymring for, at det får en betydning for olieforsyningerne – og dermed prisen.

Iagttagere af oliemarkedet frygter, at Iran som modsvar på de amerikanske angreb vil lukke Hormuzstrædet.

Søndag var der meldinger om, at Irans parlament vil lukke Hormuzstrædet.

Den endelige beslutning ligger dog angiveligt hos Irans Øverste Nationale Sikkerhedsråd.

Strædet, der ligger mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten, er et af de mest trafikerede i verden. En femtedel af verdens olie transporteres ad denne rute.

Økonomer hos banken MUFG advarer ifølge AFP om stor usikkerhed i udviklingen af olieprisen. I en analyse fra økonomerne lyder det, at olieprisen kan stige med op til 10 dollar per tønde.

Lederartikler vil fremover ikke være at finde i avisen Børsen.

Avisen har besluttet sig for at nedlægge formatet.

Det skriver Børsens ansvarshavende chefredaktør, Nikolaj Sommer, i det, som han omtaler som avisens sidste leder.

Børsen har i et århundrede – ligesom mange andre danske aviser – dagligt udtrykt avisens holdninger til både aktuelle danske og udenlandske spørgsmål i lederartikler.

Men Sommer mener ikke længere, at formatet giver mening.

Han kalder avislederen et levn fra tider, hvor medier var tæt knyttet til politiske partier eller andre samfundsinteresser.

Chefredaktøren har kigget til USA, hvor han mener, at nogle medier er ulideligt politiske.

– Politiserede medier skaber ekkokamre og gør medierne til lette ofre for populistiske politikere, der ønsker at underminere den journalistiske troværdighed generelt, skriver han.

Han understreger, at danske medier ikke befinder sig samme sted som USA, men mener alligevel ikke, at udviklingen er fuldstændig fremmed i Danmark.

Samtidig mener han, at det vil styrke mediernes demokratiske legitimitet, hvis de flytter sig længere væk fra at kunne opfattes som politiske magtspillere.

Mens Børsen har valgt at nedlægge lederformatet, vil avisen i stedet skrue op for avisens øvrige opinionsstof, hvor mennesker mener noget under eget navn.

Det vil sige, at avisen fremover vil bringe flere kommentarer og debatformater.

Her vil kvalificerede og indsigtsfulde stemmer ifølge chefredaktøren dele deres analyser og vurderinger.

Børsen vil i de kommende måneder præsentere en række profiler, som får debut som kommentarskribenter i Børsen, skriver Nikolaj Sommer.

Han sætter ikke navne på disse personer, ligesom han heller ikke kommer nærmere ind på, hvilke type profiler der er tale om.

Nikolaj Sommer er forholdvis ny i rollen som ansvarshavende chefredaktør på Børsen. Han overtog posten, efter at Bjarne Corydon i april meddelte, at han bliver generaldirektør i DR 1. august.

USA’s præsident, Donald Trump, lufter natten til mandag dansk tid tanker om et regimeskifte i Iran.

Det gør han i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Det er ikke politisk korrekt at bruge udtrykket regimeskifte, men hvis det nuværende iranske regime er ude af stand til at gøre Iran stort igen (Make Iran Great Again, red.), hvorfor skulle der så ikke ske et regimeskifte, skriver Trump.

Hans kommentar kommer, efter at USA natten til søndag dansk tid angreb tre atomanlæg i Iran.

Efterfølgende afviste den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, at formålet med den amerikanske operation var et regimeskifte i Iran.

– Præsidenten gav grønt lys til en målrettet operation, der skulle neutralisere truslerne mod vores nationale interesser fra det iranske atomprogram samt beskytte vores soldater og vores allierede Israel.

– Missionen handlede ikke om – og har ikke handlet om – et regimeskifte, sagde han.

Iran var tidligere en vigtig allieret for USA i Mellemøsten. Men efter den islamiske revolution i 1979, som førte til etableringen af det nuværende præstestyre, har de to lande i høj grad set hinanden som fjender.

Nogle dage før de amerikanske angreb skrev Trump på Truth Social, at USA for nuværende ikke havde planer om at dræbe Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

– Vi ved, præcis hvor den såkaldte øverste leder gemmer sig. Han er et nemt mål, men han er i sikkerhed der, skrev Trump også.

14 såkaldte bunker buster-bomber, over 125 militærfly og over to dusin Tomahawk-missiler blev anvendt i det amerikanske angreb på Iran.

Tre atomanlæg blev ramt. Der var tale om Fordow-anlægget og to yderligere anlæg, som ligger ved byerne Natanz og Isfahan.

Der er stadig stor usikkerhed om det faktiske omfang af skader på atomanlæggene, da der er få uafhængige meldinger. Iran har meldt om langt mindre omfattende skader end USA.

Mindst syv personer er blevet dræbt i et russisk luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det oplyser ukrainske myndigheder mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet fandt sted natten til mandag. Reuters beskrev tidligere, hvordan der var udbrudt brand i beboelsesområder, og at indgangen til en metrostation er blevet beskadiget.

Mange indbyggere i Kyiv bruger metrostationer som beskyttelsesrum, når byen er under russiske angreb.

Tymur Tkatjenko, der står i spidsen for Kyivs militæradministration, oplyste tidligt natten til mandag, at hovedstaden var under omfattende russiske droneangreb.

– Endnu et omfattende angreb på hovedstaden. Der er muligvis tale om flere bølger af fjendtlige droner, skrev han i en udtalelse ifølge AFP.

Tkatjenko siger, at alene i det travle Sjevtjenkivskyj-distrikt er seks personer blevet dræbt. Her viser billeder, hvordan en hel opgang i en lejlighedsbygning er blevet ødelagt.

Fire børn var blandt i alt 25 personer, som blev såret i angrebet, siger han.

Nattens angreb i Kyiv sker, efter at Ukraines forsvarschef, Oleksandr Syrskyj, har lovet at skrue op for de ukrainske angreb på Rusland.

– Vi vil ikke bare sidde og forsvare os. For det fører ikke til noget, og i sidste ende fører det til, at vi stadig trækker os tilbage og mister folk og landområder, sagde han for nylig ifølge AFP.

Syrskyj mener dog, at Rusland har flere fordele, når det drejer sig om krigsførelse ved brug af droner.

– Her har de desværre en fordel både i forhold til antallet og rækkevidden, sagde han.

Både Rusland og Ukraine har gentagne gange udført luftangreb mod hinanden, siden Rusland i februar 2022 invaderede nabolandet.

Ukraine og flere vestlige lande har presset på for at få Rusland til at gå med til en øjeblikkelig våbenhvile, der skal vare i 30 dage.

Det forslag har Rusland flere gange afvist.

Israels militær siger søndag, at det har angrebet og ramt flere militære mål i Iran.

Herunder i de vestlige byer Kermanshah og Hamedan, hvor der foregår overvågning ved hjælp af satellitter og radarer, siger militæret, IDF, ifølge CNN.

Det har også angrebet faciliteter, hvor missiler opbevares, og hvorfra der kan affyres missiler, lyder det.

Det står ikke klart, hvilke skader der er sket, eller om der er sårede og dræbte.

Det iranske nyhedsbureau ISNA rapporterer, at tre mennesker er blevet dræbt søndag i et israelsk angreb, der har ramt en ambulance i det centrale Iran.

– Ambulancen var på vej til at overføre en patient, da den blev kraftigt beskadiget af et droneangreb, siger guvernøren Hamidreza Mohammadi Fesharaki.

– Alle i ambulancen – føreren, patienten og en ledsager – led martyrdøden. Droneangrebet fik ambulancen til at vige fra sin vejbane og køre ind i et andet køretøj, tilføjer han.

Angrebet skete i Najafabad, som ligger i den centrale provins Isfahan.

Der er også søndag aften dansk tid meldinger om angreb i det nordvestlige Iran.

Ifølge ISNA har to steder i byen Tabriz, der har omkring to millioner indbyggere, været mål for angreb.

Det står ikke klart, om der er sket skader, eller om der er tilskadekomne. Luftforsvaret blev aktiveret under angrebet, siger en chef for kriseberedskabet i provinsen.

Israel har ikke kommenteret meldingen om et angreb på en ambulance.

Iran og Israel har udvekslet angreb i over en uge. Natten til søndag meldte USA – Israels allierede – sig direkte ind i konflikten og udførte flere angreb på iranske atomanlæg.

Det var Israel, der i første omgang eskalerede en årelang konflikt med Iran ved at udføre en stribe af angreb den 13. juni, hvor atomanlæg blev ramt, og hvor højtstående militærfolk blev dræbt.

Israel hævdede, at det var nødvendigt for landets sikkerhed, fordi Iran var tæt på at udvikle atomvåben. En påstand, som det iranske styre har afvist.

Søndag siger den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, at Israel er tæt på at have opnået sine mål i Iran efter de amerikanske angreb.

Han har her gentaget, at ambitionen er at ødelægge Irans atomprogram såvel som landets mulighed for at angribe med missiler.

– Vi bevæger os skridt for skridt mod at opnå de her målsætninger. Vi er meget, meget tæt på at komme i mål, siger Netanyahu.

Han tilføjer, at Israel vil indstille angrebene i Iran, når målene er nået.

AFP

Østjyllands Politi modtog søndag eftermiddag en anmeldelse om, at en person i en bil i Viby ved Aarhus var blevet stukket med en skarp genstand.

Personen er afgået ved døden, oplyser politikredsen på det sociale medie X søndag aften.

Politiet har anholdt en formodet gerningsmand, og der foretages massiv efterforskning i de kommende timer, lyder det.

Det understreges, at hændelsen ikke er banderelateret.

I opslaget kommer Østjyllands Politi ikke med nærmere informationer om hverken den afdøde eller den anholdte.

Yderligere oplysninger vil blive givet mandag formiddag, hedder det.

Anmeldelsen kom klokken 16.31. Siden har ordensmagten været massivt til stede på Grøndalsvej i Viby.

Også en ambulance og en lægebil ankom til området, som er afspærret, skriver TV2 Østjylland.

Ifølge mediet har politiet haft en drone i luften, og politiet har også gjort brug af politihunde.

Gerningsstedet omfatter blandt andet en parkeringsplads ved boligområdet, lyder det.

Omkring klokken 18 skrev politiet i første omgang på X, at betjente var rykket ud til stedet efter en anmeldelse om knivstikkeri.

– Der foretages kriminaltekniske undersøgelser, og efterforskning pågår, lød det.

Danmarks U21-landshold i fodbold er ude af EM-slutrunden efter et stort fransk comeback i slutfasen.

Steffen Højers mandskabs førte med 2-1, da der var spillet 83 minutter af søndagens kvartfinale, men tabte 2-3 til Frankrigs favoritter.

Marseilles Quentin Merlin og Mathys Tel fra Tottenham viste klassen, da Frankrig i slutfasen havde allermest brug for det.

Danmark var ellers foran to gange på mål af Clement Bischoff og Oliver Sørensen, men kunne ikke holde fast.

Danmark leverede en fin præstation og udnyttede et par franske fejl, men bedømt på spil og chancer over hele kampen kunne man ikke indvende noget mod den franske sejr.

Frankrig spillede sig til kampens første store chance, da Tottenhams Mathys Tel midt for mål afsluttede mod kassen, men Andreas Jungdal afværgede med en hurtig refleks på stregen. Han skulle få en aften i fokus.

I den anden ende kom Danmark bedre og bedre med og begyndte at true det franske mål.

Fra lidt mere end 20 meter kanonerede Noah Nartey bolden mod mål, og overliggeren stod i vejen for drømmekassen efter et kvarter.

Bare to minutter senere kom Danmark alligevel foran. Frankrig sjuskede med en fejlaflevering på kanten af eget felt, og Clement Bischoff straffede prompte ved at sende bolden i mål til 1-0 fra feltets bue.

Målet fik franskmændene til at hanke op i sig selv. Favoritten dominerede markant, og kun en mesterlig redning fra Jungdal forhindrede Tel i at flugte Frankrig på 1-1 på et langskud.

Det trak op til dansk pauseføring, men med to minutter tilbage af halvlegen tog Djaoui Cisse sagen i egen hånd. Han gled forbi og igennem det danske forsvar og lagde bolden ind under Jungdal til udligning.

Det kunne afføde bange anelser før anden halvleg, men i stedet fik Danmark en drømmestart på anden akt.

Danmark tog indkast på banens sidste tredjedel, og da det franske forsvar var forbløffende passivt, kunne Oliver Sørensen give ny dansk føring med en inderside fra få meter.

Derpå fulgte en god dansk periode, men nye problemer skulle melde sig. Med 20 minutter tilbage var Danmark heldig med at undgå udligning efter en bizar situation.

Bolden var på vej ud af banen til dansk målspark, og keeper Jungdal forlod sit mål for at bede en bolddreng om en ny bold. Men bolden, der stadig var i spil, ramte hjørneflaget, så Frankrig kunne fastholde angrebet, og Jungdal blev overrumplet af et indlæg, som Tel headede i mål.

Heldigvis fandt VAR-dommerne dog en offside i opspillet. Kort efter var Danmark igen meget heldig, da dommeren fløjtede frispark til Frankrig, der ellers havde spillet sig til en friløber fra midterlinjen.

Syv minutter før tid gik det dog galt, og denne gang var der intet at rafle om. Quentin Merlin tog chancen fra 25 meter og kanonerede bolden i målhjørnet til 2-2.

Bare minuttet efter kom Frankrig også foran. Mathys Tel blev spillet fri på kanten af offside og kælede bolden ind i det ene hjørne til fransk avancement.

I semifinalen skal Frankrig møde enten Tyskland eller Italien, der mødes i den sidste kvartfinale søndag aften.

Basketballspilleren Kevin Durants ophold i Phoenix Suns er aldrig blevet den succes, som begge parter havde håbet på, og nu sender NBA-holdet den 36-årige profil videre.

Ifølge sportsmediet ESPN skifter Durant i en stor byttehandel til Houston Rockets, der sender flere profiler og draft-valg i den anden retning.

Jalen Green, Dillon Brooks, det tiende valg i den kommende NBA-draft og fem fremtidige andenrundevalg skal Houston punge op med for Durant, skriver det amerikanske medie.

Skiftet går officielt igennem, når den nye sæson begynder 6. juli.

Phoenix Suns, der i de seneste år har satset med tilgangen af flere profiler, herunder Durant, har haft en skuffende sæson. Holdet fik 36 sejre i de 82 grundspilskampe, hvilket rakte til en 11.-plads i den vestlige konference.

I Houston Rockets kommer den aldrende Durant derimod til et hold, der har haft en langt bedre sæson.

Efter flere år som bundhold i den vestlige konference fandt holdet fra Texas melodien og blev nummer to i grundspillet. I slutspillet tabte Houston Rockets dog i første runde til Golden State Warriors.

Nu styrker holdet sig så med noget rutine, og selv om alderen har rundet 36, kan Kevin Durant stadig lave point.

I denne sæson lavede den lange forward i gennemsnit 26,6 point per kamp, hvilket var syvendebedst af alle i grundspillet.

Durant indledte sin NBA-karriere i 2007 og har i mange år været en af de bedste skytter i ligaen. I 2014 blev han kåret til sæsonens mest værdifulde spiller, MVP, og derudover er han seks gange valgt til årets hold i ligaen.

Han startede karrieren hos det daværende Seattle Supersonics, der siden blev til Oklahoma City Thunder.

Fra 2016 til 2019 var han en stor stjerne hos suveræne Golden State Warriors, der både i 2017 og 2018 blev NBA-mester. I begge tilfælde blev Durant kåret som finalens mest værdifulde spiller.

Han spillede siden fire sæsoner Brooklyn Nets på et sammensat hold, der aldrig blev forløst, inden Durant i 2023 drog videre til Phoenix, men det ophold har altså lidt samme skæbne.

En kirke i Syriens hovedstad, Damaskus, er søndag blevet udsat for et angreb af en selvmordsbomber.

Det oplyser landets indenrigsministerium ifølge Reuters.

Sundhedsmyndigheder og sikkerhedskilder oplyser, at mindst 20 mennesker er blevet dræbt.

Syriens statslige nyhedsbureau citerer sundhedsministeriet for at oplyse, at 52 personer er blevet såret.

Den formodede gerningsmand var ifølge indenrigsministeriet medlem af Islamisk Stat.

I en udtalelse fra ministeriet oplyses det, at han gik ind i kirken og åbnede ild, hvorefter han detonerede sin bombevest, skriver Reuters.

Angrebet skete i Sankt Elias-kirken i Dweila-nabolaget.

Ifølge en sikkerhedskilde har to mænd været involveret i angrebet, heriblandt selvmordsbomberen.

Episoden er det første selvmordsangreb i Damaskus siden den tidligere præsident Bashar al-Assad blev væltet i december 2024.

Den nye syriske præsident Ahmed al-Sharaa, som stod i spidsen for den lynoffensiv, der væltede Assad, har gentagne gange sagt, at han vil beskytte landets minoriteter.

Syriens udenrigsministerium kalder ifølge AFP angrebet på kirken for “et desperat forsøg på at underminere den nationale sameksistens”.

I slutningen af maj sagde Islamisk Stat, IS, at den militante gruppe havde udført gruppens første angreb mod syriske regeringsstyrker siden Assads fald.

IS sagde i en udtalelse, at gruppen anbragte en eksplosiv anordning på et af de syriske styrkers køretøjer i den sydlige syriske provins Sweida.

Udtalelsen blev opfanget af den amerikanskbaserede Site Intelligence Group, som er en ngo, der overvåger jihadistiske medier, skrev AFP.

Både Site og Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr) sagde den gang, at det var første gang, at IS hævdede at stå bag et angreb målrettet Syriens nye regering.

Efter magtskiftet i Syrien har der været bekymring for, at de små grupper af IS, som er tilbage i Syrien, igen vil blusse op.

Ifølge flere unavngivne diplomater er Nato-landene søndag blevet enige om en fælles udtalelse med et nyt mål for landenes forsvarsbudgetter.

Det skriver nyhedsbureauerne dpa, Reuters og AFP.

I den sætter Nato-landene det som mål årligt at bruge fem procent af bnp på forsvars- og sikkerhedsrelaterede udgifter inden 2035.

Udtalelsen har ifølge diplomaterne fået grønt lys fra alle 32 medlemslande.

Kort efter meldingen om den fælles udtalelse understreger Spaniens premierminister, Pedro Sánchez dog, at landet ikke vil “tvinges til at øge sit forsvarsbudget til fem procent af bnp”.

Det siger han ifølge Reuters og tilføjer, at Spanien vil “respektere de andre medlemslandes legitime ønske om at øge forsvarsbudgettet”.

Derfor er Spanien ifølge Sánchez blevet enige med de øvrige medlemslande om at undtage Spanien fra den ellers fælles målsætning på fem procent.

I stedet vil Spanien sætte deres mål for forsvarsbudgettet på 2,1 procent af bnp, siger han.

Spanien har tidligere talt imod et Nato-mål på fem procent og kaldt det “urimeligt” for Spanien.

Det sagde Sánchez i et brev til Natos generalsekretær, Mark Rutte, skrev nyhedsbureauet AFP tidligere i juni.

Her advarede premierministeren om, at det kan risikere at gå ud over andre områder som sundhed og uddannelse, hvis forsvarsbudgettet øges til fem procent.

Før et eventuelt øget mål for forsvarsbudgettet bliver officielt, skal det først godkendes af landenes ledere på et Nato-topmøde i Haag, der finder sted tirsdag og onsdag i den kommende uge.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange understreget, at han vil have, at de andre Nato-lande løfter en større byrde og øger deres forsvarsudgifter til fem procent af bnp.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Flere lande har allerede sagt ja til den nye målsætning – heriblandt Danmark.

Omfanget af skaderne på det underjordiske atomanlæg Fordow i Iran er stadig uklart.

Det oplyser Rafael Grossi, direktøren for Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, i et interview med CNN ifølge Reuters.

– Selv om det er klart, at amerikanske luftangreb natten over ramte Irans berigelsesanlæg Fordow, der er bygget inde i et bjerg, er det endnu ikke muligt at vurdere skaderne under jorden, siger Grossi søndag.

Agenturet, der ofte omtales som FN’s nukleare vagthund, har ikke haft mulighed for at inspicere Irans atomanlæg siden Israels første omfattende angreb 13. juni.

Atomchefen siger til CNN, at han håber, det vil være muligt at vende tilbage til Fordow og de andre atomanlæg så hurtigt som muligt, skriver Reuters.

Natten til søndag dansk tid angreb USA flere iranske atomanlæg.

Iran og USA har givet forskellige meldinger om omfanget af skaderne fra bombeangrebet.

Donald Trump har sagt, at Fordow-anlægget er “fuldstændigt tilintetgjort”, imens en iransk politiker siger, at der kun er sket mindre skader.

Både IAEA og Irans Atomenergiorganisation, AEOI, oplyser desuden søndag, at der ikke er tegn på øget stråling efter USA’s angreb på atomanlæggene i Iran.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Der er ikke blevet registreret nogen forurening, skriver AEOI og tilføjer:

– Der er ikke nogen fare for de indbyggere, der bor omkring anlæggene.

Direktøren for IAEA, Rafael Grossi, skriver i et opslag på det sociale medie X, at der vil være krisemøde i organisationens bestyrelse mandag “i lyset af den presserende situation i Iran”.

Udenrigsministeriets Borgerservice skriver tidligt søndag morgen, at Beredskabsstyrelsen i Danmark vurderer, at strålingen fra den type nukleart materiale, der findes på nukleare anlæg, der er blevet angrebet, vil være beskeden.

– Selv i tilfælde af fortsatte, voldsomme angreb og eksplosioner på de pågældende anlæg, er det ikke sandsynligt, at det vil medføre en større nuklear risiko uden for lokalområdet, fremgår det af ministeriets rejsevejledning for Iran.

Udenrigsministeriet fraråder i øjeblikket alle rejser til Iran.

Krigshandlingerne mellem Iran og Israel fortsætter, og konflikten kan sprede sig til andre steder i Mellemøsten.

Det vurderer Udenrigsministeriets Borgerservice, der varsler danskere i Mellemøsten om en mulig spredning. Det skriver borgerservice på det sociale medie X og i rejsevejledninger på hjemmesiden.

– Der er risiko for, at situationen kan sprede sig til andre dele af Mellemøsten. Flytrafikken kan blive påvirket med aflysninger eller forsinkelser til følge, lyder det.

Udenrigsministeriets Borgerservice har skrevet opslag og opdateret rejsevejledninger for Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Jordan, Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar og Irak.

Fløjet direkte ind fra Schweiz Rundt timede belgiske Jordi Meeus (Bora) sin spurt bedst og tog i et decimeret felt sejren i mændenes første udgave af det danske World Tour-løb Copenhagen Sprint.

Meeus havde i spurten fundet den hollandske favorit Dylan Groenewegens (Jayco) hjul, og det var klogt. Belgieren var tålmodig, og da han åbnede op, var ingen tæt på at true ham.

Det var oprindeligt slet ikke meningen, at Meeus, der i 2023 vandt sidste etape af Tour de France på Champs-Élysées, skulle være på startlisten i det københavnske World Tour-løb.

Meeus kommer direkte fra Schweiz Rundt, som han udgik af fredag, efter at han også havde taget en spurtsejr der.

Tobias Lund Andresen (Team Picnic) blev i spurten bedste dansker på en femteplads.

Alexis Renard (Cofidis) spurtede sig til en andenpladsen, mens Emilien Jeanniere (TotalEnergies) tog tredjepladsen. Franske Arnaud Demare (Arkea) klemte sig også ind foran Tobias Lund.

Den hollandske mester Groenewegen åbnede spurten, men han fik for meget vind på snuden og endte på en syvendeplads.

Det bedste danske kort til en topplacering inden løbet, Mads Pedersen (Lidl-Trek), spurtede slet ikke med om sejren.

Det gjorde forhåndsfavoritten Olav Kooij (Visma) heller ikke. Hollænderen blev fanget i et styrt med under ti kilometer til mål og opgav at kæmpe sig tilbage.

Afslutningen var kaotisk, og for en stund så det ud til, at en lille gruppe skulle snyde feltets hurtige herrer.

Rundstrækningen i de snoede københavnske gader blev udnyttet til en offensiv, som det danske landshold åbnede med den normale Quick-Step-rytter Casper Pedersen 50 kilometer fra mål.

Han fik selskab af Daan Hoole (Lidl-Trek) og Cedric Beullens (Lotto), og de tre fik hurtigt kontakt med de to tilbageværende udbrydere Jensen Plowright og Mads Andersen.

Frontgruppen voldte feltet flere problemer, end hvad sprintholdene havde håbet på, og med ti kilometer tilbage var hullet på 20 sekunder.

Samtidig var et stort styrt i feltet, der kostede for blandt andre Kooij, med til, at jagten blev påvirket.

Det lå længe og vippede i forhold til, om gruppen ville holde, men på den allersidste kilometer fangede feltet Beullens som den sidste mand fra gruppen.

Så var der lagt op til den forventede afslutningen mellem feltets hurtigste herrer, hvor altså Meeus var stærkest.

Maveproblemer har spoleret Mattias Skjelmoses (Lidl-Trek) Tour de France-forberedelser, men søndag fik danskeren en stor optur inden den franske grand tour.

Skjelmose vandt det bjergrige endagsløb Andorra Morabanc Clàssica foran Cristian Rodriguez (Arkea) og Enric Mas (Movistar).

Danskeren åbnede selv spurten på toppen af den afsluttende stigning, og ingen af konkurrenterne var tæt på at gå forbi.

– Jeg har været syg længe og missede både Dauphiné og Schweiz Rundt, men kunne heldigvis køre dette løb. Jeg synes, at formen er der til Touren, siger Skjelmose i det officielle vinderinterview.

– Jeg følte mig godt kørende hele dagen, og gutterne gjorde et godt stykke arbejde. Jeg kørte i mit eget tempo, og jeg vidste, at jeg har en god spurt, hvis vi kom til mål sammen.

Løbet havde inden da budt på mange højdemeter og sluttede med en ti kilometer lang stigning.

Her var Skjelmose i problemer og blev sat af Mas, Rodriguez og Sebastan Berwick (Caja-Rural), men frontgruppen gik i stå, og danskeren kæmpede sig tilbage.

Det skulle vise sig at koste dyrt for konkurrenterne, at de ikke kunne blive enige.

200 meter fra målstregen åbnede Skjelmose spurten. Han havde klart mest punch i benene og tog sin anden sejr i sæsonen.

I april satte danskeren Tadej Pogacar (UAE) og Remco Evenepoel (Quick-Step) til vægs i en spurt i Amstel Gold Race.

Det var egentlig ikke meningen, at det lille endagsløb i Andorra skulle være en del af Skjelmoses Tour-forberedelser, men en maveinfektion ændrede på det.

Den oprindelige plan var, at Skjelmose ligesom mange af Tour-favoritterne skulle køre Critérium du Dauphiné, men han blev ikke klar til det, og så blev plan B at køre Schweiz Rundt.

Maveproblemerne vendte dog tilbage, og derfor røg plan B også i vasken for Skjelmose, der søndag kørte sit første løb efter den ufrivillige pause.

Trods den ustabile optakt virker formen lovende, inden Tour de France begynder 5. juli i det nordlige Frankrig.

Irans modsvar på de amerikanske bombeangreb mod deres atomprogram begynder at udforme sig yderligere.

Søndag eftermiddag godkender Irans parlament at lukke Hormuzstrædet.

Det melder det iranske statsejede Press TV ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den endelige beslutning om at lukke strædet, som er af afgørende betydning for verdens oliehandel, skulle dog ligge hos Irans Øverste Nationale Sikkerhedsråd.

Natten til søndag dansk tid angreb USA flere iranske atomanlæg, og en lukning af strædet har af analytikere været fremhævet som en af flere iranske muligheder for at reagere.

Strædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd.

Det forbinder flere af landene i Golfen: Irak, Kuwait, Saudi-Arabien, Bahrain, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.

Iran og USA har givet forskellige meldinger om omfanget af skaderne fra bombeangrebet.

Donald Trump har sagt, at Fordow-anlægget er “fuldstændigt tilintetgjort”, imens en iransk politiker siger, at der kun er sket mindre skader.

Iran har søndag morgen angrebet Israel igen, mens de konkrete planer om et modsvar mod USA stadig er usikre.

Skridtet med at lukke Hormuzstrædet er i første omgang et modsvar, der først og fremmest vil ramme den internationale handel og gas- og oliepriserne.

Bombeangrebene mod de iranske atomanlæg kan have sat Irans atomprogram flere år tilbage.

Men selv om der er påført stor skade mod atomprogrammet, er det ikke totalt elimineret, og arbejdet med at udvikle en atombombe vil med en forsinkelse kunne fortsætte.

Det har Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, fortalt Ritzau søndag.

– Jeg ser det som et forsøg på at skære kapaciteten ned og hæmme iranernes evne til at bruge militærmagt uden for deres eget territorium.