Seneste nyheder

Både Israel og Iran har brudt en våbenhvile, som USA natten til tirsdag offentliggjorde.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, tirsdag ved middagstid dansk tid, mens der er stor usikkerhed om våbenhvilen.

Trump er hverken tilfreds med Iran eller Israel, siger han, men han er især utilfreds med Israel.

– Jeg må få Israel til at slappe af nu, siger han på vej væk fra Det Hvide Hus.

– Så snart vi lavede aftalen, gik Israel ud og smed en masse bomber i et omfang, som vi ikke har set før, lyder det videre Trump, inden han sætter kursen mod Haag i Holland, hvor der er Nato-topmøde.

Han fortsætter:

– Vi har i bund og grund to lande, der har kæmpet så længe, at de ikke selv ved, hvad fanden (“fuck”, red.) de laver, siger Trump.

Både Israel og Iran har beskyldt hinanden for brud på våbenhvilen, og Israel har truet med angreb på Teheran.

De israelske trusler kom, efter at israelsk militær havde registreret missiler fra Iran, og luftforsvar var blevet aktiveret.

På det sociale medie Truth Social skriver Trump direkte til Israel:

– Israel. Smid ikke de bomber. Hvis I gør det, er det et kæmpe brud. Få jeres piloter hjem nu!

Trump siger, at det muligvis ikke var meningen, at våbenhvilen blev brudt.

Kort efter at Air Force One lettede, har Trump skrevet på Truth Social, at våbenhvilen fortsat er gældende.

– Israel kommer ikke til at angribe Iran. Alle fly kommer til at vende om og hjemad, mens de sender en venlig “flyhilsen” til Iran, skriver han.

Reuters

Det svenske regeringsparti Liberalerna har tirsdag valgt ny leder ved et ekstraordinært landsmøde.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Den nye leder bliver 30-årige Simona Mohamsson, som tidligere i år blev valgt som partisekretær.

– Tak til alle, som har vist mig tillid i dag, sagde hun, inden hun senere tirsdag skulle holde sin første partiledertale på det svenske folkemøde i Almedalen i Visby på øen Gotland.

Her blev hun kortvarigt forstyrret af en aktivist, der blev ført væk. Undervejs betonede hun blandt andet, at hun ønsker sænket skat på arbejde og mere orden på friskolesystemet.

Partiet, som har ideologiske rødder i klassisk liberalisme og blev dannet i 1934, har kæmpet med tilslutningen i meningsmålingerne.

Målingerne har peget på, at partiet kan ende under spærregrænsen på 4,0 procent.

Ved seneste valg fik Liberalerna 4,6 procent af stemmerne og 16 mandater og blev en del af regeringen under statsminister Ulf Kristersson fra Moderaterna.

Den seneste leder for Liberalerna, Johan Persson, meddelte i slutningen af april, at han ville gå af, når der var fundet en ny leder.

Kristersson har på sociale medier ønsket Mohamsson tillykke med valget som partileder.

– For næsten tre år siden fik vores partier til opgave af vælgerne at få orden på Sverige. Vi er kommet langt, men vi er ikke færdige, skriver han ledsaget af et fælles billede.

Det vides endnu ikke, hvilken ministerpost Simona Mohamsson får i den svenske regering, skriver SVT.

Både ansatte og indsatte blev såret, og flere blev dræbt, da Israels militær mandag angreb Evin-fængslet i den iranske hovedstad, Teheran.

Det siger en talsperson for fængslet Asghar Jahangir ifølge Reuters.

– Som følge af skaderne blev nogle administrative og juridiske kolleger såvel som indsatte og deres familiemedlemmer såret, siger Jahangir og tilføjer, at “der var martyrer, men antallet er endnu ikke opgjort”.

Ifølge talspersonen blev dele af fængslets administrative bygning beskadiget i det israelske angreb.

Iran anklages af flere lande og organisationer for at have placeret politiske fanger i Evin-fængslet.

Blandt de politiske fanger, der har været indsat i fængslet, er den iranske aktivist og modtager af Nobels fredspris Narges Mohammadi.

Hun blev indsat i fængslet i 2021 og løsladt midlertidigt i december sidste år på grund af sygdom. Mohammadi modtog Nobels fredspris i 2023 blandt andet for sin kamp mod undertrykkelse af kvinder i Iran.

Narges Mohammadi befinder sig fortsat i Iran, men hun er ikke vendt tilbage til fængslet. Hun har kritiseret den igangværende konflikt mellem Iran og Israel over for Time Magazine.

Det er uvist, om der er politiske aktivister blandt de dræbte efter angrebet på Evin-fængslet.

Den israelske udenrigsminister, Gideon Saar, offentliggjorde efter angrebet mandag en optagelse på det sociale medie X. Optagelsen viste ifølge ham, at indgangen til Evin-fængslet blev sprængt i luften.

Det iranske retsvæsen bekræftede også, at angrebet havde fundet sted.

Det er først tirsdag kommet frem, at angrebet kostede menneskeliv.

Irans retsvæsen skriver via mediet Mizan, at de indsatte i Evin-fængslet er blevet flyttet til andre fængsler efter angrebet.

Tidligt tirsdag morgen blev en 50-årig kvinde fundet død på en adresse i Tranbjerg J i det sydlige Aarhus.

En 39-årig mand, som kvinden boede sammen med, blev kort efter anholdt og sigtet for drab på kvinden.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 39-årige mand ringede selv til politiet klokken 04.53 og oplyste, at hans kvindelige samlever var afgået ved døden.

Flere patruljer og en ambulance nåede frem til stedet, men kvindens liv kunne ikke reddes.

Tirsdag morgen er politiet fortsat på stedet, hvor undersøgelser er i gang.

Den 39-årige bliver tirsdag på et endnu ukendt tidspunkt fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Det fremgår ikke, hvordan han forholder sig til sigtelsen.

De pårørende til den afdøde kvinde er underrettet.

Flere irakiske militæranlæg er blevet ramt af droneangreb. To radarsystemer skal have fået større skader.

Det siger en talsperson for det irakiske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Alle de steder, der er blevet angrebet, tilhører irakiske sikkerhedsstyrker, lyder det.

Talspersonen siger, at de “kriminelle handlinger” ikke vil gå ustraffet hen. Det fremgår ikke umiddelbart, hvem der skal have angrebet anlæggene, eller hvem der mistænkes for det.

Dronerne var små og kom fra områder tæt på. Der er stadig en efterforskning i gang. Sådan lyder det fra anonyme kilder inden for sikkerhedsområdet til Reuters.

Også nyhedsbureauet AFP skriver om meldingerne om droneangreb. Det sker med henvisning til anonyme kilder på sikkerhedsområdet.

Kilderne siger, at et første angreb ramte Taji-basen nord for Bagdad, og nogle timer senere blev Imam Ali-luftbasen også ramt.

Der er kun meldinger om materielle skader. Der er ikke meldinger om sårede eller tilskadekomne.

Fire andre steder i Irak blev angreb angiveligt afværget, inden dronerne kunne nå frem.

Den irakiske premierminister, Mohammed Shia’ Al Sudani, har igangsat en omgående efterforskning, siger talspersonen for det irakiske militær.

FC København har lukket et af hullerne på backpositionerne ved at handle i storklubben Paris Saint-Germain.

Den 19-årige back Yoram Zague er lejet i den kommende sæson, og FCK har sikret sig en købsoption på spilleren. Det oplyser FCK på sin hjemmeside.

Det er blevet til i alt ni ligakampe og et enkelt mål for PSG i de seneste to sæsoner for teenageren.

– Jeg har fået en stærk fodbolduddannelse i PSG og er taknemmelig for min debut der, men jeg føler, at det nu er tid til at tage næste skridt.

– Jeg har fulgt FC Københavns europæiske kampe og set, hvordan klubben giver unge spillere chancen på et højt niveau. Det inspirerer mig og passer til mine ambitioner, siger Zague til klubbens hjemmeside.

FCK sagde mandag endegyldigt farvel til den lejede back Giorgi Gocholeishvili, som fik 33 kampe som back i sidste sæson. Derudover råder FCK over Rodrigo Huescas som højre back.

På den anden backposition i venstre side råder FCK lige nu kun over Birger Meling.

Sportsdirektør Sune Smith-Nielsen forklarer, at Zague er en spiller, FCK har haft et godt øje til i noget tid.

– Han matcher den profil, vi søger til positionen – en ung spiller med europæisk og internationalt snit.

– Vi får mulighed for at se ham an, og samtidig giver aftalen os en købsoption, som peger ind i fremtiden, hvis vi sammen vurderer, at der er et godt fundament for en permanent løsning.

– Han styrker konkurrencen i truppen og tilfører både fart og talent til vores defensive linje, siger Sune Smith-Nielsen.

FCK-træner Jacob Neestrup kalder Zague for en moderne back, der er hurtig og teknisk dygtig.

– Han er angrebsivrig og med et stort potentiale.

– Der er naturligvis et stykke arbejde forude med at indarbejde ham i vores defensive strategier og relationer i forhold til den mere skandinaviske måde at forsvare på, siger Neestrup.

Blot timer efter at en våbenhvile mellem Iran og Israel trådte i kraft, er der skabt alvorlig tvivl om den.

Israels militær siger, at det registrerede missiler affyret fra Iran mod Israel, og at forsvarssystemer blev aktiveret. Nu vil Israel svare igen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag formiddag.

Generalstaben i Irans hær afviser dog at have affyret missiler mod Israel i de seneste timer. Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Nournews ifølge Reuters.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, siger, at han har beordret militæret til “på kraftfuld vis” at svare igen efter meldingerne om iranske missiler. Israel vil således fortsætte angreb i den iranske hovedstad, Teheran.

– Jeg har beordret det israelske militær – i koordinering med premierministeren – til at fortsætte den intense angrebsaktivitet mod Teheran, siger Katz.

Det sker ifølge forsvarsministeren “i lyset af Irans totale brud på den våbenhvile, der blev erklæret af den amerikanske præsident, og affyringen af missiler mod Israel”.

Han siger også, at det er “i overensstemmelse med regeringens politik om at svare kraftfuldt igen på ethvert brud”.

Ifølge det israelske militær blev der affyret to missiler efter våbenhvilens start, skriver det israelske medie The Times of Israel. Borgere melder ifølge mediet, at luftforsvaret i flere tilfælde lykkedes med afværge missilerne.

Det var USA’s præsident, Donald Trump, der ved midnatstid dansk tid i første omgang sagde, at en aftale om en våbenhvile var indgået mellem Israel og Iran. Ved 07.00-tiden sagde han, at den var trådt i kraft.

Også iransk stats-tv meddelte tidligere på morgenen, at en våbenhvile var gået i gang.

Der har undervejs været forvirring om de præcise betingelser i aftalen og tidslinjen.

Fra israelsk side er aftalen blevet godkendt, meddelte den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor kort efter klokken 08.00.

Indsatte i visse danske arrester bliver primært tilbudt arbejde med at flette julestjerner og folde musetrapper, som ofte bliver smidt ud efterfølgende.

Det skaber utilfredshed hos de indsatte, der ønsker et arbejde med en reel værdi.

Sådan lyder det i en temarapport fra Folketingets Ombudsmand, der har været på besøg i danske arrester og fængsler.

– De indsattes beskæftigelse skal være med til at give indhold og struktur i en hverdag som frihedsberøvet, lyder det fra ombudsmand Christian Britten Lundblad i forbindelse med rapporten.

Han fremhæver, at det derfor vil være gavnligt, hvis arresterne kan tilbyde arbejde i cellerne, der i “højere grad har en nytteværdi og ikke blot efterfølgende kasseres”.

Det er vigtigt at have fokus på de indsattes beskæftigelsesmuligheder, da det forbereder dem til deres færden i samfundet efter fængslingen, siger Christian Britten Lundblad til Ritzau.

– De indsatte skal have bedre beskæftigelsesmuligheder for at ruste dem til det samfund, der venter dem. Når de skal løslades fra fængslet, så er det helt givet en god måde at komme videre ved at have beskæftigelse og vænne sig til god og relevant beskæftigelse.

Ombudsmanden har givet tre arrester en anbefaling om, at de løbende skal være opmærksomme på karakteren af det cellearbejde, de tilbyder.

I forbindelse med den årlige temarapport på voksenområdet for 2024 besøgte Ombudsmanden syv arrester – herunder arresthuset Vestre Fængsel – og tre fængsler.

Arresthusene er for varetægtsfængslede, som endnu ikke er dømt, mens fængslerne er for dømte.

I praksis er der dog arrestafdelinger i flere fængsler, ligesom et antal dømte afsoner i arresthuse.

Besøgene viste, at der generelt var et bredere udbud af arbejde i fængslerne end i arresterne. Ombudsmandens overordnede indtryk var også, at de indsatte i fængslerne var tilfredse med arbejdsudbuddet.

Flere af de besøgte arrester oplyste under besøgene, at det kunne være vanskeligt og ressourcekrævende at skaffe tilstrækkeligt værkstedsarbejde fremfor arbejde i cellerne.

Temarapporten havde foruden fokus på indsattes mulighed for arbejde også fokus på adgang til besøg.

Her lyder hovedkonklusionen, at afviklingen af besøg bliver tilrettelagt på en “tilfredsstillende og hensigtsmæssig måde”.

Der var dog nogle besøgslokaler, der ikke fremstod indbydende, hyggelige eller børnevenlige.

Derfor anbefaler ombudsmanden, at fængsler og arrester sikrer, at lokalerne, hvor der afholdes besøg med børn, er indbydende og giver mulighed for aktiviteter mellem indsatte forældre og børn.

Anklagemyndigheden lukker nu ned for efterforskningen af et dødsfald, hvor en 38-årig kvinde i februar sidste år blev fundet død på en adresse på Lyngvej i Esbjerg, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Efterforskningen har ikke kunnet godtgøre, at der ligger noget strafbart bag kvindens død, lyder det fra specialanklager Annemarie Haahr.

– Vi har foretaget en grundig juridisk vurdering af efterforskningsresultaterne, og vi har nu afsluttet sagen. Vi har ikke ved gennemgangen af sagens materiale fundet grundlag for, at der skulle ligge et strafbart forhold bag den 38-årige kvindes død.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi har efterforskningen været “grundig og længerevarende”. Der har ikke været rejst sigtelser i forløbet.

Det var om eftermiddagen mandag den 27. februar 2024, at den afdøde kvinde blev fundet. Den efterfølgende morgen meldte politiet ud, at man iværksatte en undersøgelse af dødsfaldet, og der blev foretaget en retsmedicinsk obduktion.

Allerede samme dag meldte Syd- og Sønderjyllands Politi ud, at obduktionen ikke havde kastet nærmere lys over, hvordan kvinden var død. Heller ikke hvorvidt der var tale om en naturlig død eller en forbrydelse kunne fastslås.

Politiet oplyste dengang, at man afventede svar på yderligere undersøgelser.

En måned efter fundet af kvinden var politiet igen til stede på adressen. I den forbindelse oplyste politiet, at det var som led i en fortsat efterforskning af sagen.

Politiet ønskede i den forbindelse ikke at indvie offentligheden yderligere i, hvad der var op og ned i sagen. Blot kunne man oplyse, at der ikke var fastslået en dødsårsag.

Det er kun et lille døgns tid siden, at den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs advarede om, at olieprisen på sigt kunne ryge op over 110 dollar per tønde, hvis Iran blokerede Hormuzstrædet.

Men realiteten i dag er, at prisen på Brent-olie fra Nordsøen handles til omkring 67 dollar.

Det er cirka ni procent lavere end for et døgns tid siden.

Prisfaldet er en markedsreaktion på de seneste hændelser i konflikten mellem Iran og Israel.

Først og fremmest blev det set som positivt, at Irans angreb mod amerikanske baser i Qatar var særdeles afmålte og endda var varslet på forhånd.

Og siden fulgte så Donald Trumps udmelding om, at en fredsaftale var lige om hjørnet.

Chefanalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea konstaterer, at de finansielle markeder reagerede positivt på nyheden på et tidspunkt, hvor den ikke engang var bekræftet fra nogen af stridens parter.

Frygten for en eskalering af konflikten fik ellers olieprisen til at tage et midlertidigt hop i opadgående retning mandag.

Hormuzstrædet er et smalt farvand mellem Iran og Oman, og hvis Iran beslutter sig for at lukke det for skibstrafik, vil det blokere for transport af omkring 20 procent af den olie, der produceres i verden.

Investeringsøkonom Per Hansen mener dog, at risikoen for en iransk blokade af Hormuzstrædet er meget lille.

– Det giver heller ikke så meget mening, fordi det også vil pacificere deres egen livsnerve og indtægtskilde for den olie, som de ikke mindst sælger til Kina, vurderer han.

Israel har godkendt den amerikanske præsident Donald Trumps forslag om en våbenhvile med Iran.

Det siger den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Fra kontoret lyder det videre, at Israel vil svare kraftfuldt igen, hvis våbenhvilen bliver brudt.

Den israelske regering hævder, at “alle mål” er blevet opnået i løbet af dagene med krigshandlinger.

Både iranske statsmedier og Trump har tidligere sagt, at våbenhvilen er gået i gang. Det var Trump, der ved midnatstid dansk tid første gang kom med en melding om en aftale i det, som han døbte 12-dageskrigen.

– Israel takker præsident Trump og USA for deres forsvarsstøtte og deres deltagelse i elimineringen af den iranske atomtrussel, står der i en meddelelse fra kontoret.

– I lyset af at operationens mål er blevet opnået – og i fuld koordinering med præsident Trump – har Israel godkendt præsidentens forslag om en fælles våbenhvile, står der videre.

Netanyahu vil komme med en udtalelse senere.

Det var Trump, der ved midnatstid meddelte, at der var kommet en aftale mellem de to lande. Siden har også iransk stats-tv meddelt, at en våbenhvile er gået i gang. Det skriver nyhedsbureauet AP.

I løbet af weekenden angreb USA iranske atomanlæg og involverede sig dermed direkte i konflikten.

Iran afviser, at formålet med anlæggene er at opnå atomvåben. Blandt andet Det Internationale Atomagentur har kritiseret Iran for ved flere lejligheder ikke i tilstrækkelig grad at have oplyst om sine nukleare materialer og aktiviteter.

Reuters

Når klokken på de danske folkeskoler ringer ud fredag, er der udsigt til nogle af årets travleste dage på de danske veje, når danskerne drager på ferie.

Vejene ventes særligt at være belastet hver lørdag i de seks uger, som skolernes sommerferie strækker sig over.

Dermed er der allerede lørdag mellem klokken 11 og 15 stor risiko for kødannelser og forlænget rejsetid.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikprognose for sommerferien.

På søndag ventes der også tæt trafik. Her er der risiko for mindre kødannelser. Ligeledes ser det ud for de kommende søndage fra uge 27 til og med uge 31.

– Til gengæld er der godt nyt til dem, der skal på arbejde. For skal man ud at køre i hverdagene i sommerferien, kan man generelt set forvente mindre trafik på vejene og kortere rejsetid i myldretiden, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Den største del af trafikken vil som udgangspunkt bevæge sig på tværs af landet mellem Sjælland og Jylland.

Derudover forventer Vejdirektoratet, at der vil være ekstra trafik til og fra de dansk-tyske grænser.

Hadefulde ytringer om kvinder og urealistiske mandeidealer omtales i højere grad end tidligere som indhold, man møder på mainstream sociale medier – og ikke blot i internettets afkroge.

Men der er begrænset viden om det i en dansk kontekst.

Det mener ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) og digitaliseringsminister Caroline Stage (M), som vil kortlægge den såkaldte manosfære.

Det skriver Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.

Manosfæren er en fællesbetegnelse for digitale rum, hvor mænd mødes og diskuterer køn og maskulinitet.

Den omtales ofte som en gruppe, der blandt andet dyrker bestemte maskulinitetsidealer, kritik af ligestilling og hadefulde ytringer om kvinders ret til for eksempel egen krop.

Ministrene vil undersøge, hvordan unge mænd og drenge eksponeres for urealistiske mandeidealer og kvindehadsk indhold på nettet.

– Det er næsten blevet daglig kost, at unge drenge og mænd i deres feed bliver eksponeret for indhold, hvor kvinder bliver omtalt som sexobjekter, mindre værd end mænd og andre kvindehadske vendinger, lyder det fra Caroline Stage i meddelelsen.

Her lyder det også fra Heunicke, at det er “afgørende” at kunne sætte ind over for problemerne på den rette måde. Ellers står Danmark med et dobbelt ligestillingsproblem:

– Kvinder bliver omtalt sexistisk og kvindehadsk. Samtidig bliver mænd og drenge eksponeret for urealistiske mandeidealer og udskamning af dem, der ikke passer ind i idealet, siger han.

I Irland har man forsøgt at kortlægge selv samme problematik i en undersøgelse fra DCU Anti-Bullying Centre på universitetet i Dublin.

Her undersøgte forskerne blandt andet, hvor hurtigt unge mandlige profiler på TikTok og YouTube blev eksponeret for antifeministisk og andet ekstremistisk indhold – uanset om man opsøgte det eller ej.

Det tog 23 minutter.

De to danske ministerier afsætter sammenlagt 700.000 kroner til undersøgelsen, der ventes færdig til foråret næste år.

Det fremgår ikke, hvem der skal lave undersøgelsen.

Iransk stats-tv rapporterer tirsdag morgen, at en aftale om våbenhvile mellem Israel og Iran er trådt i kraft.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.

Meldingen kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, ved midnat meldte, at der var indgået en aftale om våbenhvile mellem Iran og Israel.

Kort efter klokken 07 tirsdag morgen skriver Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at våbenhvilen er trådt i kraft.

– Lad venligst være med at bryde den, skriver han.

Indledningsvist havde præsidenten meddelt, at våbenhvilen ville træde i kraft omkring seks timer efter hans første udmelding om aftalen – det vil sige omkring klokken 06 dansk tid.

Trump forklarede det i opslaget således, at Iran vil være den første part til at indlede våbenhvilen. Efter 12 timer vil det angiveligt være Israels tur.

– Ved den 24. time vil verden hylde en officiel afslutning på 12-dages krigen, skrev Trump ved midnat.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, sagde natten til tirsdag, at der endnu ikke var truffet nogen beslutning om en sådan aftale.

Ministeren tilføjede, at Irans endelige beslutning om at indstille landets militære operationer først ville blive truffet på et senere tidspunkt.

Det israelske premierministerkontor har kort efter klokken 08.00 meddelt, at Israel har godkendt den amerikanske præsident Donald Trumps forslag om en våbenhvile med Iran.

Inden meldingerne om en igangværende våbenhvile var der flere angreb.

Iran sendte ifølge det israelske militær i de tidlige morgentimer tirsdag seks bølger af missiler ind over Israel.

Et af de iranske missiler ramte ifølge den israelske redningstjeneste Magen David Adom en boligblok i byen Beer Sheva, der ligger i den sydlige del af Israel.

Mindst fire personer blev dræbt i angrebet, lyder det fra redningstjenesten, mens to personer fik moderate skader. Yderligere 20 er blevet lettere såret, skriver Times of Israel.

Der var i morgentimerne desuden meldinger om eksplosioner over blandt andet Tel Aviv og nær Jerusalem.

Israels militær oplyste tirsdag morgen, at det i de seneste timer havde angrebet det vestlige Iran med missiler.

Viceguvernøren for den nordvestiranske provins Gilan sagde, at ni personer havde mistet livet i et israelsk angreb tidligt tirsdag morgen på beboelsesejendomme. Det meddelte nyhedsbureauet Tasnim ifølge Reuters.

Der er opnået kontakt til den danske satellit Bifrost, der natten til tirsdag er blevet sat i kredsløb om Jorden.

Det oplyser Dennis Bo Hansen, der er konsortiechef for Bifrost ved Space Inventor, til Ritzau.

Kontakten blev opnået klokken 02.09 dansk tid.

– Vi fik radiokontakt til den allerede under den første overflyvning af vores antennestation, lyder det fra konsortiechefen.

Satellitten Bifrost blev mandag aften sendt ud i rummet på ryggen af en SpaceX-raket. Efterfølgende er den blevet skubbet fri fra raketten og er nu i kredsløb.

– Vi er blevet sat af i en bane, der er lidt højere end forventet, men det er ikke noget, der er et problem, fortæller Dennis Bo Hansen.

Bifrost skal overvåge de danske arktiske farvande omkring Grønland ved hjælp af sensorer og kunstig intelligens, som kan se radarsignaler fra skibe, der sejler i området.

Det er første gang, at en dansk satellit med avanceret realtidsanalyse sendes i kredsløb med fokus på overvågning af Grønland og Arktis.

Bag Bifrost står oprindeligt virksomheden Space Inventor, som gik i gang med projektet for syv år siden.

Siden har Terma, Gatehouse SatCom, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og svenske Unibap Space Solutions tilsluttet sig.

Under satellittens første overflyvning over konsortiet bag Bifrosts antennestation blev det konstateret, at de elektriske systemer virker, og at batterierne bliver ladet op, fortæller Dennis Bo Larsen.

– Vi begynder nu på en fase, hvor vi skal tjekke, at hver af delsystemerne virker som de skal. Det kommer der til at gå nogle dage med, siger han.

Testene af satellitten vil blive foretaget, hver gang der etableres radiokontakt med Bifrost.

En operatør vil blandt andet kigge på parametre som strømme, spændinger og temperaturer for at sikre sig, at alt fortsat arter sig som forventet.

– Den største forhindring er overstået. Fra nu af er det bare det lange seje træk, siger Dennis Bo Knudsen.

Det er tidligt tirsdag morgen uklart, hvorvidt Iran har stoppet landets angreb mod Israel.

I et opslag på det sociale medie X skriver Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, at Irans militæroperationer mod Israel fortsatte indtil klokken 02.30.

– Vores magtfulde væbnede styrkers militæroperationer for at straffe Israel for dets aggression fortsatte indtil allersidste øjeblik, klokken 04.00 (klokken 02.30 dansk tid, red.), skrev udenrigsministeren omkring klokken 03.

– Sammen med alle iranere takker jeg vores modige væbnede styrker, som fortsat er klar til at forsvare vores kære land indtil deres sidste bloddråbe, og som reagerede på ethvert angreb fra fjenden indtil allersidste øjeblik, skriver udenrigsministeren.

Israels militær siger dog omkring klokken 04 på beskedtjenesten Telegram, at missiler er blevet affyret fra Iran mod landet “for kort tid siden”.

Det skriver AFP.

Der har i den forbindelse lydt sirener flere steder i Israel. Det står ikke klart, hvornår missilerne skal være blevet affyret, og altså om det er sket før eller efter udtalelsen fra Araghchi.

Meldingerne fra de to lande kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, omkring midnat meddelte, at Iran og Israel var blevet enige om en aftale om en våbenhvile.

Ifølge Trump skulle den første fase af våbenhvilen træde i kraft omkring klokken 06 tirsdag morgen dansk tid.

Fra hverken Israel eller Iran kom der dog umiddelbart nogen bekræftelse af en sådan aftale.

Mens Israel stadig ikke har kommenteret Trumps udtalelser, lød det tidligere på natten fra Iran, at landet ikke havde truffet en endelig beslutning om en aftale.

Klokken 02.45 dansk tid skrev Aragchi således på X, at der på daværende tidspunkt ingen aftale var.

Hvis Israel stoppede landets angreb mod Iran, ville Iran dog heller ingen planer have om at fortsætte, lød det.

Reuters skrev tidligere på natten, at der frem til 02.30 ingen meldinger var om angreb fra Israel mod Iran.

– Lige nu er der ingen aftale om våbenhvile eller ophør af militære operationer, men hvis det israelske regime stopper dets ulovlige aggression mod det iranske folk seneste klokken 04.00 (02.30 dansk tid, red.), har vi ikke nogen hensigt om at forsætte vores modsvar, skrev Aragchi.

Den iranske udenrigsminister sagde samtidig, at en endelig beslutning om, hvorvidt landets militære operationer skal indstilles, først vil blive truffet på et senere tidspunkt.

Russiske droneangreb har i den ukrainske Sumy-region dræbt tre personer.

Det melder lokale myndigheder natten til tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

En af de dræbte skal være et barn.

– Omkring midnat angreb russerne massivt i en landsby i Verkhnjosyrovatska-området med droner, siger Oleg Grygorov, som står i spidsen for regionens militæradministration.

– Vi har oplysninger om tre døde. Blandt dem er en otteårig dreng, lyder det.

Tre personer er desuden blevet såret, siger Grygyrov.

Det står ikke umiddelbart klart, om nogen af de sårede er i livsfare.

Rusland har ikke kommenteret nattens melding fra Ukraine vedrørende Sumy.

Sumy ligger i det nordøstlige Ukraine. Dens hovedby, som også hedder Sumy, ligger omkring 30 kilometer fra grænsen til den russiske Kursk-region.

Grygorov oplyser ikke umiddelbart noget om, hvilke skader landsbyen er blevet påført i forbindelse med angrebet.

Fredag sagde Ruslands præsident, Vladimir Putin, ifølge Reuters, at Ukraine i hans øjne tilhører Rusland. Han advarede samtidig om, at fremrykkende russiske styrker kan indtage byen Sumy som del af et forsøg på i regionen at skabe en såkaldt bufferzone langs grænsen.

– Vi har ikke til opgave at erobre den (byen Sumy, red.), men i princippet udelukker jeg det ikke, sagde den russiske præsident.

Fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, lød det i en tale, at der blandt ukrainske kommandører har været drøftelser om, hvordan man fra ukrainsk side kan tage affære i regionen.

– Vi holder dem tilbage og udrydder disse drabsmænd, forsvarer vores Sumy-region, sagde Zelenskyj ifølge Reuters.

Ukraines udenrigsminister fordømte Putins udtalelser, som han kaldte for bevis på russisk foragt mod amerikanske fredsbestræbelser.

Rusland kontrollerer aktuelt mindre dele af Sumy-regionen.

Iran og Israel er blevet enige om en aftale om våbenhvile.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, omkring midnat dansk tid på sit sociale medie, Truth Social.

Ifølge Trump vil den første fase af våbenhvilen træde i kraft om cirka seks timer – det vil være omkring klokken 06 tirsdag morgen dansk tid.

– Det er blevet fuldt ud aftalt mellem Israel og Iran, at der vil være en fuldstændig og total våbenhvile (om cirka seks timer fra nu, når Israel og Iran har afviklet og afsluttet deres igangværende sidste missioner) i 12 timer, hvorefter krigen vil blive betragtet som slut, skriver Trump i sit opslag.

Ifølge Reuters bekræfter en højtstående iransk embedsmand, at Iran giver grønt lys til aftalen. Hverken Iran og Israel har dog endnu officielt kommenteret meldingen fra den amerikanske præsident.

Trump forklarer det i opslaget således, at Iran vil være den første part til at indlede våbenhvilen. Efter 12 timer bliver det så Israels tur.

– Ved den 24. time vil verden hylde en officiel afslutning på 12-dages krigen, skriver Trump.

– Under antagelse af at alt går, som det skal, hvilket det vil gøre, vil jeg gerne lykønske begge lande, Israel og Iran, med at have udholdenheden, modet og intelligensen til at afslutte det, der bør kaldes “12-dages krigen”.

De igangværende krigshandlinger mellem Iran og Israel begyndte, da Israel 13. juni gennemførte angreb på atomanlæg, militære mål og militære ledere i Iran.

Siden har begge lande angrebet modparten med gentagne luftangreb.

I weekenden kastede USA sig ind i konflikten og udførte luftangreb på tre atomanlæg i Iran.

Mandag har Iran svaret igen på de amerikanske angreb ved at angribe amerikanske mål i regionen.

Trump skriver i sit opslag, at krigen kunne være fortsat i årevis, og at den kunne have ødelagt hele Mellemøsten.

– Men det gjorde den ikke, og det vil den aldrig! Gud velsigne Israel, Gud velsigne Iran, Gud velsigne Mellemøsten, Gud velsigne USA og Gud velsigne verden, slutter præsidentens opslag.

Ifølge CNN udtalte USA’s vicepræsident, J.D. Vance, sig kort efter meldingen fra Trump til Fox News.

– Vi arbejdede faktisk på det, lige da jeg forlod Det Hvide Hus for at komme herover. Så det er gode nyheder, at præsidenten lykkedes med at få det over målstregen, siger han.

Det Hvide Hus er ikke umiddelbart vendt tilbage på CNN’s henvendelse om yderligere oplysninger om aftalen.

En unavngiven qatarsk embedsmand med kendskab til forhandlingerne siger til Reuters, at det var Qatars premierminister, Mohammed bin Abdulrahman al-Thani, som sikrede, at Iran sagde ja til det amerikanske forslag om våbenhvile.

Det skal være sket under et telefonopkald med iranske embedsmænd mandag.

Inden da havde Trump ifølge kilden fortalt til emiren af Qatar, Tamim bin Hamad Al Thani, at Israel havde givet grønt lys til aftalen. Trump bad angiveligt derfor Qatar om hjælp til at overtale Iran til at gøre det samme.

USA’s højesteret har mandag banet vejen for, at landets præsident Donald Trumps administration kan genoptage deportationer af migranter til andre lande end deres hjemlande – uden at migranterne først får krav på en chance for at rejse påstande om risiko for eksempelvis tortur.

Det skriver Reuters.

Højhedsretten har således ophævet en kendelse, der krævede, at migranter – som skal deporteres til såkaldte tredjelande – får en “meningsfuld mulighed” for at fortælle myndighederne, at de i det pågældende land risikerer at blive forfulgt, tortureret eller dræbt.

Det landsdækkende påbud blev udstedt 18. april af den føderale dommer Brian Murphy.

Reuters beskrive mandagens beslutning fra højesteretten som en sejr til Trump og hans ønske om massedeportationer fra USA.

Rettens tre liberale dommere – Sonia Sotomayor, Elena Kagan og Ketanji Brown Jackson – var uenige i afgørelsen, skriver Reuters.

I februar skruede USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed op for tempoet i deportationer fra USA til tredjelande. Det medførte, at flere rettighedsgrupper gik sammen om et gruppesøgsmål på vegne af en række migranter.

Migranterne ønskede at forhindre, at de kunne blive udvist til et tredjeland uden varsel og uden en chance for at påberåbe sig de skader, de risikerede at blive udsat for.

21. maj vurderede Brian Murphy, at hans påbud var blevet overtrådt. Det skete, da en gruppe migranter blev sendt til Sydsudan, som USA’s udenrigsministerium selv har fraråder rejser til.

Murphy mente ikke, at migranterne havde fået mulighed for at give udtryk for eventuelle bekymringer for deres sikkerhed, og de blev derfor tilbageholdt i Djibouti.

Det Hvide Hus har i en udtalelse tidligere kaldt Murphy for en aktivistisk dommer fra den yderste venstrefløj.

Den 27. maj anmodede Trumps administration så om en ophævelse af påbuddet til højesteretten. Administrationen sagde, at kendelsen forhindrede op til tusindvis af igangværende deportationssager.

Deportationer af folk til tredjelande er et afgørende tiltag for at fjerne migranter, der begår alvorlig kriminalitet, mener administrationen.

Deres egne lande er nemlig ofte ikke villige til selv at tage imod dem, lyder argumentet.

Ifølge CNN har højesteretten ikke begrundet mandagens beslutning.

Danmark har et mindre antal soldater i Qatar.

Det oplyser Forsvaret i et opslag på X mandag aften.

– Forsvaret monitorerer løbende situationen og har ikke yderligere at tilføje, skriver Forsvaret i opslaget.

Meldingen kommer, efter at Iran mandag aften angreb en amerikanskledet militærbase i Qatar.

Angrebet kom som et modsvar på, at USA i weekenden angreb flere iranske atomfaciliteter.

USA’s præsident, Donald Trump, har mandag aften i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, takket Iran for at give en tidlig advarsel om angrebet.

Han tilføjer, at advarslen gjorde det muligt at sørge for, at ingen blev dræbt eller såret i angrebet.

Det er uvist, hvorfor de danske soldater befinder sig i Qatar. Ritzau har rakt ud til Forsvaret og spurgt til sagen.

Det er også uklart, præcis hvor mange danske soldater der befinder sig i landet.

Både Qatars udenrigsministerium, det amerikanske forsvarsministerium og Irans sikkerhedsråd har bekræftet, at Iran mandag sendte flere missiler mod den amerikanskledede base Al-Udeid i Qatar.

I Trumps opslag på Truth Social skriver han, at 14 missiler blev affyret.

Af dem blev 13 ifølge den amerikanske præsident nedskudt, mens et enkelt blev “sat fri”, fordi det fløj i en “ikke-truende” retning.

I et opslag på X skriver Qatars forsvarsministerium, at et missilangreb mod Al-Udeid er blevet afværget, og at ingen er blevet dræbt eller såret i angrebet.

En talsperson for Qatars udenrigsministerium oplyser desuden, at Qatar fordømmer angrebet.

– Vi anser dette for en åbenlys krænkelse af staten Qatars suverænitet, skriver talspersonen Majed al-Ansari i et opslag på X og tilføjer:

– Vi bekræfter, at Qatar forbeholder sig retten til at besvare direkte på en måde, der svarer til karakteren og omfanget af denne uforskammede aggression, skriver han.