Seneste nyheder

For første gang siden 13. juni er israelske børn og unge onsdag mødt op til undervisning på deres skoler og uddannelsesinstitutioner.

Således har skolerne fået grønt lys til at genåbne efter at have været lukket i næsten to uger på grund af Irans angreb på Israel.

Det skriver mediet Times of Israel.

Israels militær besluttede tirsdag aften at ophæve alle restriktioner, som civile har været underlagt som følge af konflikten med Iran.

Foruden skolerne har alle ikke-kritiske arbejdspladser været lukket, og større forsamlinger har været forbudt.

Beslutningen om at genåbne skoler og arbejdspladser kom, efter at Israel tirsdag morgen indgik en aftale om våbenhvile med Iran.

På trods af våbenhvilen var der dog meldinger om angreb både mod Iran og Israel i løbet af dagen.

De to lande beskyldte hinanden for at bryde våbenhvilen.

De første angreb i den aktuelle konflikt blev iværksat af Israel 13. juni, hvorefter Iran svarede igen med angreb den anden vej.

Ifølge iranske myndigheder er flere end 600 civile blevet dræbt i Iran, mens der er registreret 28 dræbte i Israel ifølge israelske myndigheder.

Genåbningen af skoler og arbejdspladser i Israel er betinget af, at de lokale myndigheder vurderer, at det er sikkert at lade elever og ansatte vende tilbage.

Skoler, der er blevet ramt i de iranske angreb, eller som ligger tæt på steder, der er blevet angrebet, er ikke tvunget til at åbne endnu.

Flere beboelsesområder er blevet ramt af iranske missiler. Det gælder blandt andet områder i Tel Aviv, Haifa og Beersheba.

På den anden side er et boligområde i Teheran blevet angrebet. Omkring 60 personer blev meldt dræbt i et enkelt angreb 14. juni.

Endnu en gang må regeringen nedjustere forventningerne til, hvor mange nedslidte arbejdere der ventes at bruge Arne-pensionen i 2030.

Oprindeligt var skønnet, at 16.500 ville bruge ordningen. Nu ventes der 6800 på den tidlige pension i 2030.

Det viser, at ordningen er for ringe og bør forbedres, mener Enhedslisten og SF.

– Arne-pensionen er ikke nem at bruge for mange mennesker, og det skyldes særligt, at ydelserne i Arne-pensionen er meget lave, siger Pelle Dragsted, politisk leder i Enhedslisten.

Ordningen, der officielt kaldes ret til tidlig pension, blev indført af den socialdemokratiske regering i 2020 med hjælp fra Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti.

Statsminister Mette Frederiksen (S) beskriver den som en kronjuvel i sit politiske virke.

Men trods stoltheden fra Socialdemokratiet vil færre gøre brug af retten, end man regnede med, viser nye tal fra Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Arne-pensionen giver en lavere ydelse end Seniorpensionen, som man dog skal visiteres til. Forskellen er omtrent fra 15.000 kroner om måneden på Arne-pensionen mod op til 21.000 kroner om måneden på Seniorpension.

– Den er svær at leve af, og selv hvis man går fra et job med en relativt lav indkomst og ned til Arne-pensionen, kan det være svært at få betalt husleje og få råd til gaver til børnebørnene, siger Pelle Dragsted.

Også hos SF er man klar i vurderingen af Arne-pensionen.

– Vi bliver nødt til at gøre den mere attraktiv, siger Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF.

Ydelsen skal sættes op, og målgruppen bør udvides til at omfatte flere arbejdsgrupper med lidt lavere anciennitet, lyder det. Dermed vil flere arbejdere kunne bruge den, selv om man har brugt lidt færre år på arbejdsmarkedet.

Karsten Hønge vil eksempelvis sikre, at pædagoger og sygeplejersker med mellemlange uddannelser også i praksis kan få ret til den tidlige pension.

– Målet er retfærdighed, og det skal vi understøtte, siger han.

Da aftalen om den tidlige pension blev indgået, blev der afsat penge svarende til forventningen om, at 16.500 ville bruge den.

Der kan derfor være penge tilovers, som Enhedslisten og SF vil bruge på at forbedre ordningen.

Irans parlament har onsdag stemt for et forslag om, at Iran skal stoppe sit samarbejde med FN’s atomagentur, IAEA.

Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Nournews ifølge Reuters.

Den endelige beslutning, om hvorvidt samarbejdet skal ophøre, ligger dog hos Irans øverste nationale sikkerhedsråd.

IAEA har hidtil holdt opsyn med de iranske atomanlæg – herunder hvor store mængder beriget uran landet er i besiddelse af.

Formanden for Irans parlament, Mohammad Bagher Ghalibaf, siger til iransk stats-tv, at suspenderingen skal gælde, “indtil sikkerheden omkring atomanlæggene er garanteret”.

– Det internationale atomagentur, som har nægtet at fordømme angrebet på Irans atomanlæg, har sat sin internationale troværdighed på spil, siger Mohammad Bagher Ghalibaf.

Parlamentets afstemning om udtrædelse af samarbejdet kommer efter 12 dage med israelske angreb på iranske atomanlæg og militærbaser.

Målet med Israels angreb har været at hindre, at Iran udvikler atomvåben.

Iran har svaret igen på Israels angreb med missil- og droneangreb på Israel.

Natten til søndag trådte USA ind i konflikten med bombeangreb på tre iranske atomanlæg i Natanz, Isfahan og Fordow.

Efter de amerikanske angreb, som blandt andet blev udført med kraftfulde bunker buster-bomber, sagde USA’s præsident, Donald Trump, at det iranske atomprogram var “fuldstændig tilintetgjort”.

Men en foreløbig vurdering fra efterretningsenheden Defense Intelligence Agency (DIA) under USA’s forsvarsministerium peger ifølge flere medier på, at Irans atomprogram kun er blevet forsinket med få måneder.

Vurderingen er foreløbig og er beskrevet af CNN, New York Times og Reuters, som henviser til unavngivne kilder med kendskab til sagen.

178 lande samarbejder med IAEA.

Organisationen kontrollerer, at medlemslandene anvender kernekraft til civile formål og ikke til at lave atomvåben.

Iran afholder lørdag statsbegravelse for højtstående militærfolk og fremtrædende forskere, som er blevet dræbt i israelske angreb den seneste tid.

Det rapporterer det statslige iranske nyhedsbureau IRNA ifølge AFP.

– Den nationale begravelsesceremoni for hærførere og forskere, der er blevet gjort til martyrer i det zionistiske regimes angreb, vil blive afholdt på lørdag fra klokken 08.00, skriver IRNA.

Det betyder, at statsbegravelsen, som afholdes i Teheran, begynder klokken 06.30 dansk tid.

Hossein Salami, som var øverstkommanderende i landets militær, Revolutionsgarden, bliver dog allerede begravet torsdag.

Han blev dræbt 13. juni i den første bølge af israelske angreb.

Blandt de øvrige militærfolk, der er blevet dræbt i konflikten, er Mohammad Bagheri og Gholam Ali Rashid.

Bagheri var stabschef for Irans væbnede styrker, mens Rashid var chef for Khatam al-Anbiyas centrale hovedkvarter, der er Irans væbnede styrkers kommandocentral.

Rashid blev erstattet af Ali Shadmani, men få dage efter Rashids død blev Shadmani selv dræbt i et israelsk luftangreb.

Også Amir Ali Hajizadeh, der var øverstkommanderende i Revolutionsgardens luftvåben, er blevet dræbt.

Blandt de atomforskere, som har mistet livet i israelske angreb, er Fereydoun Abbasi og Mohammad Mehdi Tehranchi.

Abbasi var fra 2011 til 2013 direktør for en iransk atomenergiorganisation og var medlem af Irans parlament fra 2020 til 2024.

Tehranchi var – ud over at være atomforsker – rektor for Det Islamiske Azad Universitet i den iranske hovedstad, Teheran.

Israels angreb er blevet besvaret med iranske angreb på Israel.

Ifølge de israelske myndigheder har iranske angreb kostet 28 mennesker livet i Israel. Og iranske myndigheder melder om mindst 610 dræbte civile i Iran.

Målet med angrebene har for Israels vedkommende været at ødelægge iranske atomanlæg, så Iran ikke bliver i stand til at producere atomvåben.

En våbenhvile mellem parterne trådte i kraft tidligt tirsdag morgen, men de gensidige angreb fortsatte dog i løbet af dagen.

Natten til onsdag og onsdag morgen har der ikke været meldinger om angreb.

Politiet er onsdag til stede på flere lokationer i det nordlige Brørup i Sydjylland i forbindelse med efterforskningen af drabet på en 42-årig polsk mand.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse onsdag.

Politiet søger både på land og vand med politihunde og vandsøgshunde, lyder det.

– Vi eftersøger på lokationer i det nordlige Brørup, da der i vores foreløbige efterforskning er indikationer på, at der på stederne kan være elementer af interesse for os i forbindelse med drabsefterforskningen, siger vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen i meddelelsen.

Den 42-årige polske mand blev fundet død i Københoved i Vejen Kommune 23. marts.

Københoved og Brørup ligger omkring 12 kilometer fra hinanden.

Tre mænd på henholdsvis 27, 32 og 40 år sidder varetægtsfængslet i sagen. De er sigtet for drab og usømmelig omgang med lig.

Af hensyn til efterforskningen ønsker Syd- og Sønderjyllands Politi ikke at udtale sig mere om onsdagens aktion.

For en måned siden gennemførte politiet ransagninger på flere steder i forbindelse med det tre måneder gamle drab.

Ransagningerne fandt sted i Vejen, Rødding, Holsted, Andst og Gedved.

Om politiet fik noget ud af de ransagninger – og i så fald hvad – er ikke kommet frem.

Efter fundet af den døde polske mand vidste politiet i første omgang ikke, hvem han var. Det fik politiet til at offentliggøre et modelfoto af en lignende tatovering, som den dødfundne havde på højre skulderblad.

Senere fandt politiet ud af, at der var tale om en 42-årig polsk statsborger med bopæl i Vejen Kommune.

Få dage efter drabet blev en 32-årig mand anholdt i Ribe og sigtet for at have dræbt den polske mand.

Allerede der stod det klart, at politiet mente, at han ikke havde været alene om det. I sigtelsen lød det, at han skulle have udført drabet med en eller flere gerningspersoner.

I grundlovsforhøret nægtede han sig skyldig.

I starten af april blev de to andre sigtede anholdt. De har også begge nægtet sig skyldige.

Selv om unge bilister på 17 år fra på tirsdag i dagtimerne ifølge loven kan sætte sig bag rattet og køre uden en erfaren bilist ved sin side, behøver de ikke gøre det.

Helt konkret rådes forældre fortsat til at sætte sig på passagersædet med de unge bilister til trods for nye regler.

Sådan lyder det fra Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

– Selv om de unge nu må køre selv i dagtimerne, er det ikke det samme som, at de skal, siger rådets administrerende direktør, Jakob Bøving Arendt, i meddelelsen.

Tirsdag træder de nye færdselsregler i kraft, hvilket betyder, at de 17-årige med kørekort fremover må køre uden en erfaren bilist ved sin side mellem klokken 05.00 og 20.00.

Fra klokken 20.00 til klokken 05.00 skal de 17-årige fortsat køre med en ledsager, der har kørekort.

Rådet fremhæver, at unge fortsat har meget at lære i trafikken, da de mangler erfaring. Desuden lyder det, at de unge har en mere risikabel adfærd end deres forældre.

– Det handler ikke om at kontrollere den unge bilist, men om at støtte dem i en god start i deres nye rolle som bilist ved at lære dem om farer og risici og træne mange forskellige situationer i trafikken, siger direktøren.

Derudover opfordrer han til, at forældre er tydelige om krav og forventninger til de unge bilister inden “hver eneste tur”.

De nye regler for de unge bilister er kommet i stand, da regeringen vil gøre det nemmere for unge at komme rundt i områder i landet, hvor der ikke er gode, offentlige forbindelser.

Samme dag træder en ny promillegrænse på 0,2 i de første tre år, efter man har taget sit kørekort, i kraft.

Promillegrænsen lyder på 0,5 for alle andre bilister.

Det svarer i praksis til nul tolerance over for alkohol i de første tre år som bilist.

Biler, der er pakket med telte, pavilloner og højttalere, vender snuden mod Dyrskuepladsen i Roskilde lørdag, når Roskilde Festival åbner for dele af campingområdet.

Det vil give trængsel på vejene i og omkring Roskilde, lyder det fra Vejdirektoratet, der opfordrer til, at man kører af sted i god tid.

Der vil i perioder være mere trafik og risiko for kødannelser på Holbækmotorvejen omkring frakørslerne ved Roskilde samt på Køgevej og Ringstedvej.

Vejdirektoratet henviser til, at det særligt bliver lørdag 28. juni, onsdag 2. juli og lørdag 5. juli, at der vil være tæt trafik i området.

Lørdag ventes der særlig tæt trafik på Holbækmotorvejen fra klokken 14.00 til 20.00, på Køgevej mellem Roskilde og Tjæreby fra klokken 15.00 til 20.00 og Ringstedvej mellem Rute 21 og Gammelgårdsvej fra klokken 10.30 og 18.00.

Hvis man som festivalgæst skal sættes af nær festivalen, opfordrer Vejdirektoratet til, at vestgående trafikanter benytter frakørsel 9 Trekroner og følge skiltningen Drop-off East eller frakørsel 13 Ringstedvej og følge skiltningen til Drop-off West.

Østgående trafikanter skal benytte frakørsel 14 Roskilde V og følge skiltningen til Drop-off West eller frakørsel 11 Roskilde SØ og følge skiltningen til Drop-off East.

Onsdag åbner festivalpladsen. Det vil give tæt trafik og lokale kødannelser ind mod området mellem klokken 12.00 og 18.00.

Lørdag og søndag, hvor mange festivalgæster ventes at tage hjem, bliver også en stor rejsedag.

Trafikanter, der skal hente festivalgæster, skal følge skiltningen til de respektive drop-off områder.

I østgående retning skal man benytte frakørsel 14 Roskilde V og følge skiltningen til Drop-off West eller frakørsel 11 Roskilde SØ og følge skiltningen til Drop-off East.

I vestgående retning skal benytte frakørsel 9 Trekroner og følge skiltningen til Drop-off East eller frakørsel 13 Ringstedvej og følge skiltningen til Drop-off West.

Roskilde Festival anbefaler generelt besøgende at tage toget direkte til og fra festivalpladsen.

I en direkte duel om gruppe D’s andenplads var det Chelsea, der sikrede videre avancement med en 3-0-sejr over Esperance Tunis fra Tunesien natten til onsdag dansk tid.

Inden mødet i sidste spillerunde lå de to hold side om side med tre point hver, mens brasilianske Flamengo allerede havde sikret sig gruppens førsteplads.

Angriberen Liam Delap, der i starten af juni kom til Chelsea fra Ipswich, åbnede sin scoringskonto i London-klubben i sejren.

22-årige Delap øgede i femte tillægsminut i første halvleg til 2-0.

Få minutter forinden havde stopperen Tosin Adarabioyo med et hovedstød bragt Chelsea i front på en dødbold.

Delap viste i forbindelse med sin scoring fine detaljer. Angriberen modtog bolden på feltets kant med ryggen til mål, vendte fornemt rundt og udplacerede Esperance Tunis-keeperen med en indersideafslutning.

I anden halvlegs syvende tillægsminut lukkede og slukkede den 19-årige indskifter Tyrique George opgøret med en afslutning uden for feltet.

Chelsea møder i ottendedelsfinalen portugisiske Benfica, der tirsdag aften vandt gruppe C efter en 1-0-sejr over Bayern München.

Norske Andreas Schjelderup blev matchvinder for portugiserne.

Iran har under den 12 dage lange konflikt med Israel anholdt 700 personer, som er under anklage for at have forbindelse til Israel.

Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Nour News onsdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Siden Israel natten til fredag i sidste uge indledte en operation i Iran, har der været flere meldinger om anholdelser i Iran, hvor de anholdte er blevet beskyldt for at have en relation til spiontjenester i Israel.

Det fremgår ikke af meldingerne fra Nour News, om alle de 700 anholdte menes at have haft forbindelse til spiontjenester.

Flere internationale medier – heriblandt CNN og Newsweek – har i samme periode rapporteret, at Iran skal have optrappet jagten på personer, der spionerer for Israel.

Onsdag morgen er tre mænd blevet henrettet i Iran, rapporterer det iranske nyhedsbureau Mizan ifølge Reuters.

Det er sket, efter at de var blevet dømt til døden for angiveligt at have samarbejdet med den israelske efterretningstjeneste Mossad og for at have smuglet udstyr, som angiveligt var blevet brugt i et attentat.

Alle 11 danske KFC-restauranter drejer midlertidigt nøglen om og lukker.

Det oplyser den amerikanske fastfoodkædes vesteuropæiske afdeling til DR, efter at mediet i programmet Kontant afdækker, hvordan ansatte har fiflet med datomærkning.

Derfor vil KFC lukke alle 11 butikker, indtil der er fundet en ny franchisetager og dermed en ny driftsledelse.

De danske restauranter har været drevet af selskabet Isken ApS indtil nu, hvor kæden vil have en ny til at stå for driften i Danmark.

Allerede 10. juni svarede den vesteuropæiske afdeling DR, at de ting, kæden blev forholdt, ikke overholdte vilkår og forpligtelser i KFC’s franchiseaftaler.

Helt konkret har DR Kontant talt med tidligere ansatte på de danske restauranter, der fortæller om, hvordan man har forlænget datomærkningen på kylling brugt i restauranterne.

Hvis en frisk, optøet kylling ikke var blevet brugt inden udløbstidspunkt, printede man nye holdbarhedsklistermærker til at sætte på.

DR har fået indblik i en gruppechat med ledelsen på restauranten i Tilst, hvor der også er flere eksempler på, hvordan man omtaler det at “forlænge” kyllingens holdbarhedsdato som en praksis.

KFC har restauranter i Rødovre, Greve, Tilst, Horsens, Vejle, Herning, to i Odense og tre i København.

Fødevarestyrelsens rejsehold var på kontrolbesøg på alle 11 restauranter i begyndelsen af juni.

Det affødte 11 smileys med sur eller lige mund og dermed inden glade smileys, hvilket betyder ingen anmærkninger.

Styrelsen tildelte i alt fire sure smileys og syv med lige mund.

I rapporten fra KFC i Odense fremgår det blandt andet, at der ses skimmellignende vækst, støvansamlinger og spindelvæv.

En anden kontrolrapport henvises der til beskedtråde mellem medarbejdere og ledere hos KFC.

Billeder i beskedtrådene viser blandt andet, at kyllingekød optøs uden for køl i kasser på virksomhedens gulv, selv om virksomhedens officielle retningslinjer er, at det ikke må optøs på andre måder end på køl.

– Derudover sender en medarbejder i en besked to billeder af salat, der er udløbet, og spørger direkte ledelsen, om det skal smides ud eller ommærkes, hvortil ledelsen svarer, at de venter med udsmidning til dagen efter, bemærker styrelsen.

Syv israelske soldater meldes dræbt i den sydlige del af Gazastriben.

Det meddeler det israelske militær, IDF, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Foreløbige undersøgelser viser ifølge mediet Times of Israel, at soldaterne har mistet livet, efter at en bombe tirsdag detonerede på et pansret køretøj i byen Khan Younis.

Eksplosionen forårsagede en brand i det pansrede køretøj, og det var ikke muligt at redde soldaterne ud.

Bomben var ifølge IDF placeret på det israelske militærkøretøj af det, der betegnes som en palæstinensisk terrorist.

Der er foreløbig ikke nogen, der har sagt, at de står bag angrebet.

I en anden hændelse i Khan Younis er yderligere to israelske soldater blevet såret, skriver Times of Israel. Den ene alvorligt.

Det socialdemokratiske prestigeprojekt med en ret til tidlig pension – ofte omtalt som Arne-pensionen – fortsætter med at ramme forbi forventningerne.

For langt færre ventes nu at benytte ordningen i 2030 i forhold til tidligere skøn.

I en ny fremskrivning offentliggjort mandag lyder forventningen fra Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet, at der i 2030 vil være 6800 modtagere af Arne-pensionen opgjort i helårspersoner.

Det er et markant fald i forhold til seneste fremskrivning fra februar, hvor forventningen lød på 13.100 personer.

Da den politiske aftale om ret til tidlig pension blev indgået i 2020, blev det estimeret, at 16.500 personer ville være på Arne-pensionen i 2030.

Dermed er forventningerne blevet justeret ned med i alt tæt på 60 procent nu.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der har ansvaret for retten til tidlig pension, kalder det “en bunden opgave” for hende, at Arne-pensionen “forbliver en relevant ordning”.

Men hun vil ikke sætte tal på, hvor langt tallet skal ned, før ordningen ikke længere er relevant.

– Jeg mener, at den er relevant i dag. Jeg mener også, at vi har en bunden opgave i at sikre, at den er relevant i fremtiden.

– Og vi tager ikke let på, hvis de her tal bliver for lave. For så betyder det, at vi ikke har løst opgaven med at sørge for, at ordningen bidrager til, at vores samlede pensionssystem afspejler de forskellige arbejds- og seniorliv, som vi har, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Spørgsmål: Hvornår bliver tallene for lave?

– Det har jeg ikke et endegyldigt svar på. Det kommer også meget an på, hvad det er, der ligger bag. Er det, fordi folk ikke finder den attraktiv, eller fordi de synes, at det er mere attraktivt og dermed også muligt for dem at blive ved med at arbejde? Eller er det en helt tredje vej?

– Det kræver, at vi får kigget ind bag om tallene og får evalueret, som det hele tiden har været planen.

I aftaleteksten fra 2020 fremgår det, at retten til tidlig pension skal igennem et “politisk serviceeftersyn” senest i 2030.

Ane Halsboe-Jørgensen ser dog ikke den nye fremskrivning som en anledning til nødvendigvis at fremrykke det eftersyn.

Spørgsmål: Kan du komme nærmere, hvornår du har tænkt dig at lave det her eftersyn?

– Vi har lagt op til, at vi har en grundlæggende samlet diskussion af vores pensionssystem frem mod 2030, og der indgår det her også.

Når de to ministerier skønner, at 6800 personer vil benytte Arne-pensionen i 2030, er det ud af en gruppe på 31.200 personer, der skønnes at være berettigede til pensionsordningen.

Ifølge Ane Halsboe-Jørgensen er det også et relevant tal, da det gør, at “dem med de længste og ofte hårdeste arbejdsliv har tryghed i maven og ved, at det er en beslutning, de selv kan træffe, fordi de har retten til at trække sig tilbage lidt tidligere”.

I 2024 modtog 12.500 personer en Arne-pension. Forventningen var oprindelig 32.300 ifølge fremskrivningen fra de to ministerier.

Arne-pensionen giver i 2025 en månedlig ydelse på 14.976 kroner om måneden før skat.

Det er muligt at modtage Arne-pension i mellem et og tre år, alt efter hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet, når man runder 61 år.

Andrew Cuomo, som er tidligere guvernør i delstaten New York, erklærer sig slået af Zohran Mamdani i kampen om at blive Det Demokratiske Partis kandidat til borgmesterposten i New York City.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP og nyhedsbureauet Reuters.

– I aften var ikke vores aften, siger den 67-årige Cuomo til sine støtter til en valgfest ifølge Reuters.

– Jeg ringede til ham (Mamdani, red.), jeg ønskede ham tillykke. Han vandt, lyder det.

Meldingen kommer, efter at det med omkring 90 procent af stemmerne optalt stod klart, at den 33-årige Mamdani havde taget føringen over Cuomo.

Der er tale om et primærvalg, hvor Det Demokratiske Partis kandidat til posten skal findes forud for borgmestervalget i november.

Også New Yorks siddende borgmester, Eric Adams, stiller op til posten.

Adams stiller op som uafhængig kandidat og er ikke den del af demokraternes primærvalg.

Zohran Mamdani er medlem af New Yorks delstatsforsamling. Hvis han bliver valgt som New Yorks næste borgmester, vil han blive den første muslimske og indisk-amerikanske borgmester i storbyen.

Blandt hans valgløfter er at gøre det billigere at bo i New York. Han stiller sig desuden kritisk over for Israels handlinger i Gaza, som han har kaldt et folkedrab. Blandt hans støtter er den venstreorienterede senator Bernie Sanders.

Primærvalget er blevet afholdt som et såkaldt rangeret valg. Det betyder, at vælgere ikke bare stemmer på én kandidat, men i stedet rangerer deres foretrukne kandidater. I dette tilfælde har de kunnet stemme på fem personer.

Hverken Cuomo eller Mamdani, som på forhånd var udråbt som favoritter, fik i første optælling over 50 procent af stemmerne.

Derfor er man ude i en ny optælling. Her bliver kandidaten med færrest stemmer sorteret fra, og man tager et nyt kig på alle de stemmesedler, hvor den pågældende kandidat var rangeret øverst. Stemmerne bliver så fordelt efter andenprioriteten.

Man kan ende med at skulle gøre det flere gange, og det kan derfor tage flere dage, før der ligger et endeligt resultat.

Den amerikanske musikproducer Sean “Diddy” Combs afviste tirsdag en mulighed for at forsvare sig i vidneskranken i New York i en retssag, der potentielt kan koste ham fængsel på livstid.

Det skete, efter at 34 vidner gennem de seneste seks uger er blevet udspurgt i sagen, hvor musikproduceren er tiltalt for blandt andet sexhandel, tvungen prostitution og afpresning.

Dommer Arun Subramanian spurgte først, hvordan Sean “Diddy” Combs har det.

– Jeg har det godt, ærede dommer.

– Jeg har længe gerne villet sige tak. De gør et fremragende arbejde, sagde den tiltalte musikproducer og rapper ifølge CNN.

Det er første gang i flere uger, at 55-årige Sean “Diddy” Combs udtaler sig under den igangværende sag.

Dommeren ville efterfølgende høre, om det var rapperens egen beslutning ikke at afgive vidneforklaring.

– Det er udelukkende min beslutning. Jeg mener – det er en beslutning, jeg har truffet sammen med mine advokater, sagde Sean “Diddy” Combs.

Ifølge BBC brugte musikproducerens forsvarsadvokater omkring 20 minutter på at afvise alle anklager mod ham.

Forsvarsadvokaterne argumenterede for, at anklageren ikke har formået at løfte bevisbyrden mod Sean “Diddy” Combs og bad dommeren om at droppe sagen, hvor han risikerer mellem 15 års fængsel og livstid.

Forsvaret havde tirsdag ikke indkaldt nogen vidner, men fremlagde i stedet tekstbeskeder sendt mellem musikproduceren og ekskæresten Casandra Ventura og et andet påstået offer med pseudonymet Jane.

Tekstbeskederne havde til hensigt at vise, at kvinderne velvilligt deltog i sex med musikeren og mandlige prostituerede til flere dages fester, der blev kaldt “freak offs”.

I en besked, der blev læst op i retten, skrev pseudonymet Jane i en besked til Combs; “jeg har det altid sjovt”, med henvisning til de såkaldte “freak offs”, skriver BBC.

Anklageren i sagen, Emily Johnson, har tidligere i sagen beskrevet, at Sean “Diddy” Combs optog videoer fra festerne, som han bagefter brugte til afpresning.

Hvis kvinderne modsatte sig, overfaldt den amerikanske rapper dem, har anklageren fortalt.

Den snart syv uger lange retssag nærmer sig sin afslutning.

Torsdag vil både anklageren og forsvaret få mulighed for at komme med deres afsluttende bemærkninger.

Israels militær skød tirsdag aften to droner ned, som var på vej mod Israel.

Det meddeler militæret, IDF, som tilføjer, at dronerne formentlig kom fra Iran.

Det fremgår ikke, om IDF anser det som et angreb. Droner kan også bruges til blandt andet overvågning.

Ifølge den israelske radiostation Kan blev dronerne sandsynligvis affyret engang tirsdag morgen, hvor der også blev affyret et missil fra Iran.

De to droner blev skudt ned uden for israelsk territorium, oplyser militæret.

Det fremgår ikke, hvor det nærmere er sket.

Iran har ikke kommenteret oplysningerne.

Meldingen fra det israelske militær kommer på et tidspunkt, hvor både Iran og Israel har sagt, at de vil overholde den skrøbelige våbenhvile, der begyndte tidligere tirsdag efter næsten to uger med talrige luftangreb fra begge lande.

Også i Iran var der tirsdag aften meldinger om et droneangreb. De blev dog senere afvist af Irans Revolutionsgarde.

Iranske medier havde rapporteret, at luftforsvar var blevet aktiveret for at afværge et droneangreb mod byen Tabriz i det nordvestlige Iran.

Det var Israel, der lagde ud med at angribe Iran den 13. juni. Ifølge Israel skete det for at forhindre Iran i at udvikle atomvåben. Selv har Iran afvist, at landet forsøger at udvikle atomvåben.

Tirsdag sagde den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, at missionen var lykkedes.

Det skete, efter at USA i weekenden smed bomber over tre atomanlæg i Iran.

– Vi har forpurret Irans atomprojekt. Hvis nogen i Iran forsøger at genopbygge det, vil vi handle med samme beslutsomhed, med samme intensitet, for at forhindre ethvert forsøg, sagde premierministeren.

USA’s præsident, Donald Trump, har hævdet, at de tre anlæg blev fuldstændigt ødelagt, mens det israelske militær har sagt, at det iranske atomprogram er blevet sat flere år tilbage.

Flere internationale medier skrev dog tirsdag aften dansk tid, at det måske ikke er tilfældet.

Unavngivne kilder har til medierne sagt, at efterretningsenheden Defense Intelligence Agency (DIA) under USA’s forsvarsministerium foreløbigt har vurderet, at Irans atomprogram kun er blevet forsinket med få måneder.

Natten til mandag siger Trump, at det er fake news.

Reuters

Den amerikanske delstat Florida har skudt gang i opførelsen af et udrejsecenter, som har fået navnet Alligator Alcatraz på grund af dets afsides beliggenhed i vådområdet Everglades.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Everglades er kendt for at huse blandt andet alligatorer, krokodiller og pytonslanger.

Optagelser fra en lokal NBC-station viser, at byggeriet er gået i gang.

Store telte skal huse migranter, mens der skal opstilles campingvogne til medarbejdere.

I sidste uge sagde en lokal embedsmand, at det ikke bliver nødvendigt at investere tungt i sikkerheden omkring udrejsecenteret. Det skyldes de barske sumpede græsarealer, der fra naturens side omkranser området.

Navnet er en henvisning til det tidligere Alcatraz -fængsel, der ligger i Californien og er omgivet af vand.

USA’s præsident, Donald Trump, har siden han tiltrådte i januar gjort en indsats for at skrue op for tilbageholdelser og deportationer af migranter.

Trump siger, at det er nødvendigt, fordi millioner af migranter ifølge ham på ulovlig vis krydsede grænsen til USA under hans demokratiske forgænger Joe Biden.

Der er med Alligator Alcatraz tale om et såkaldt detentionscenter, som er et fængsel til midlertidige tilbageholdelser. Her bliver migranter placeret af myndighederne – eksempelvis mens der træffes en beslutning om, hvilket land de skal deporteres til.

Antallet af personer, der befinder sig i denne slags fængsler i USA, er steget under Trump. Da han blev indsat i Det Hvide Hus gjaldt det 39.000, og den 15. juni lød tallet på 56.000.

Trumps administration har samtidig presset på for at finde mere plads til tilbageholdte borgere.

De nye faciliteter i Florida ventes at koste 450 millioner dollar årligt – 2,9 milliarder kroner. På sigt vil man her kunne huse 5000 personer, vurderer landets ministerium for indenlandsk sikkerhed.

I en video, som blev delt på sociale medier i sidste uge, sagde Floridas delstatslige justitsminister, James Uthmeier, at Alligator Alcatraz i løbet af de første 30-50 dage vil kunne huse 1000 mennesker.

Storbritannien planlægger at indkøbe kampfly, der kan affyre atomvåben.

Det meddeler den britiske regering i en pressemeddelelse tirsdag aften.

Planen er at købe 12 F-35A-fly. Flyene kan både have konventionelle våben og kernevåben med sig.

Storbritannien har tidligere haft fly, der kunne affyre atomvåben, men de blev udfaset efter Den Kolde Krig.

Nu skal piloterne i landets luftvåben igen spille en rolle i atomforsvaret, lyder det i pressemeddelelsen, hvor regeringen kalder investeringen den største styrkelse af atomprogrammet i en generation.

Kampflyene skal indgå i en Nato-mission, der handler om såkaldt nuklear afskrækkelse. Altså at afskrække fjender fra at angribe, fordi man besidder atomvåben.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, kalder indkøbet nødvendigt for national sikkerhed.

– I en tid med stor usikkerhed kan vi ikke længere tage fred for givet, hvilket er grunden til, at min regering investerer i vores nationale sikkerhed, siger han i pressemeddelelsen.

Forsvarsalliancen Nato holder i disse dage topmøde i den hollandske by Haag, hvor øgede investeringer i forsvar står øverst på dagsordenen. Det er især set i lyset af, at truslen fra Rusland er blevet større i de seneste år, og at USA med præsident Donald Trump i spidsen kræver, at de europæiske lande i højere grad kan beskytte sig selv.

Storbritannien har i forvejen ubåde, der kan bære atomvåben. Med tilføjelsen af fly kommer landet til at ligge mere på linje med USA og Frankrig, der kan affyre kernevåben fra både land, vand og i luften.

F-35A-flyene, som produceres i USA, kan bære taktiske atombomber. En unavngiven embedsmand siger til Reuters, at Storbritannien formentlig vil være nødt til at købe bomberne hos USA.

Et taktisk atomvåben er lavet til brug på slagmarken og er generelt mindre end strategiske atomvåben, hvis formål er at kunne angribe langt fra fronten. Det kan for eksempel være angreb på militærbaser og byer på fjendens territorium.

Reuters

Brasilianske Neymar har forlænget sin kontrakt med barndomsklubben Santos FC.

Det skriver klubben i en udtalelse.

33-årige Neymar bliver således i Santos FC til udgangen af året.

– Jeg tog en beslutning og lyttede til mit hjerte. Santos er ikke bare mit hold, det er mit hjem, mine rødder, min historie og mit liv, siger han.

Den brasilianske boldkunstner, der tidligere var på kontrakt i den saudiarabiske klub Al-Hilal, havde til at starte med underskrevet en aftale, der løb frem til sommer med den brasilianske klub.

Tirsdagens kontraktforlængelse sker med mulighed for yderligere forlængelse, fremgår det.

– Det er en historisk og betydningsfuld dag for brasiliansk fodbold, en gave til fans af Santos FC. Vores idol, vores dreng, prinsen i trøje nummer 10, siger Marcelo Teixeira, som er præsident for Santos.

Santos FC var klubben, hvor Neymar for alvor brød igennem som ungt talent. Med vilde detaljer tryllebandt han det brasilianske fodboldpublikum, inden han drog mod Europa og Barcelona i 2013.

Her blev han en af fodboldens allerstørste navne. Især da han foldede sig ud i FC Barcelonas frontkæde med Lionel Messi og Luis Suarez, var der fart på karrieren.

I 2017 gjorde Paris Saint-Germain ham til den dyreste fodboldspiller nogensinde. Franskmændene betalte mere end 220 millioner euro – over 1,6 milliarder kroner – for teknikeren.

Rekorden står stadig i dag.

Efter fem år i PSG skiftede han i sommeren 2023 til saudiarabisk fodbold, ligesom flere andre havde gjort det – heriblandt Cristiano Ronaldo.

Neymar står noteret for 128 kampe og 79 mål for Brasilien, og han er dermed den mest scorende nogensinde foran Pele (77 mål) og nummer to på listen over spillere med flest kampe efter Cafu (142 kampe).

USA’s angreb på tre iranske atomfaciliteter var måske ikke så ødelæggende, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har sagt.

Det fremgår af en foreløbig vurdering fra efterretningsenheden Defense Intelligence Agency (DIA) under USA’s forsvarsministerium efter søndagens angreb på atomanlæggene Fordow, Isfahan og Natanz.

Det skriver CNN, New York Times og nyhedsbureauet Reuters. De henviser til unavngivne kilder med kendskab til rapporten.

Vurderingen er foreløbig og kan ændre sig. Men de tidlige resultater tyder på, at Irans atomprogram kun er blevet forsinket med få måneder, skriver medierne.

De unavngivne kilder beretter, at det af DIA-vurderingen fremgår, at kun indgangen til Fordow-anlægget, der er bygget ind i et bjerg, blev ødelagt, mens de underjordiske strukturer er intakte.

Desuden antydes det i vurderingen fra DIA, at Iran forud for angrebet havde fjernet beriget uran til andre lokationer, siger den ene af kilderne til CNN.

Efter weekendens amerikanske angreb, som blandt andet bestod af de kraftfulde bunker buster-bomber, sagde præsident Donald Trump, at det iranske atomprogram var “fuldstændig tilintetgjort”.

Før angrebet vurderede amerikanske efterretningstjenester ifølge New York Times, at Iran ville være i stand til at lave en atombombe på tre måneder.

Rapporten fra DIA estimerer, at atomprogrammet er blevet forsinket med under seks måneder, skriver New York Times.

Det Hvide Hus bekræfter, at den foreløbige vurdering findes. Men talsperson Karoline Leavitt kalder den over for CNN “decideret forkert”.

Den er ifølge Leavitt “klassificeret som tophemmelig, men er blevet lækket til CNN af en anonym og andenrangstaber fra efterretningsmiljøet”.

Ifølge Reuters ventes det at blive en vanskelig opgave at vurdere skaderne på anlæggene.

Direktøren for Det Internationale Atomagentur (IAEA), Rafael Grossi, opfordrede tirsdag Iran til igen at tillade besøg fra agenturets inspektører på iranske atomanlæg.

Inspektørerne havde senest adgang til atomanlæggene i Iran få dage før Israels angreb på Iran den 13. juni.

Millioner af indbyggere i USA søger tilflugt indendørs, efter at en hedebølge tirsdag har ramt den østlige del af landet med rekordhøje temperaturer.

Det ellers ofte hektiske Times Square i storbyen New York var midt på dagen tæt på mennesketomt, da temperaturen nåede 37 grader, hvilket er det højeste siden 2012.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det såkaldte heat index for byen – hvor faktorer som luftfugtighed er medregnet for at give et billede af, hvor høj temperaturen føles – lyder for New York City samtidig på 43,3 grader.

Her har nogle borgere brugt paraplyer, når de har bevæget sig gennem gaderne, mens andre har solbadet i byens parker.

– Det har været et lidt koldt forår. og så lige pludseligt, bum, så er den (varmen, red.) her, siger den 82-årige Eleanor Burke.

I byen Newark i New Jersey er temperaturen tirsdag eftermiddag nået op på 39,4 grader, oplyser Den amerikanske nationale vejrtjeneste (NWS).

I Philadelphia, som ligger i Pennsylvania, har den lydt på 38 grader.

De høje temperaturer kan belaste byens elnet, fordi flere skruer op får deres aircondition. I Bronx, som er en bydel i New York, har et strømsvigt, som efterlod flere end 34.000 hjem uden strøm, fået udbyderen Con Edison til at opfordre folk til at begrænse deres strømbrug.

NSW har i en varsling omtalt de høje temperaturer som ekstremt farlige.

– Ekstremt farlig varme fortsætter i den midtvestlige del af USA og ved østkysten. Det påvirker næsten halvdelen af den amerikanske befolkning, lyder det.

NSW opfordrer samtidig folk til at begrænse fysisk aktivitet på grund af dårlig luftkvalitet.

Ekstrem varme er den vejrrelaterede begivenhed med den højeste dødelighed i USA. Flere dør således under ekstrem varme i landet, end når det rammes af orkaner og tornadoer.

BBC omtaler den igangværende hedebølge i USA som sommerens første store hedebølge i Nordamerika.

Ifølge mediet ser hedebølgen ud til at kunne betyde, at temperaturrekorden for juni flere steder vil blive slået.