Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, vil have Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at slutte krigen i Ukraine.

Det siger han på et pressemøde efter Nato-topmøde i Haag onsdag.

Dermed lægger den amerikanske præsident tilsyneladende mere ansvar for den fortsatte krig over på Vladimir Putin.

– Jeg vil tale med Putin snart om at slutte krigen, siger Trump på pressemødet.

Her lader han samtidig forstå, at han er skuffet over den russiske præsident, som, han ikke vil afvise, har territoriale ambitioner ud over Ukraine.

– Jeg er overrasket over ham. Jeg tror, han blevet vildledt. Jeg troede, at vi ville have fået afsluttet krigen i Ukraine nu, siger Trump.

Han kalder det på pressemødet for “en sarkastisk bemærkning”, da han i valgkampen lovede at afslutte krigen i Ukraine på 24 timer.

Siden har Trump til stor frustration for Ukraine og landets allierede valgt at holde igen med at presse Putin ind i en fredsaftale gennem eksempelvis omfattende sanktioner mod Rusland.

Men nu kan tonen måske være på vej til at skifte.

Onsdag gik Trump overraskende for en række Nato-lande med til at bekræfte fortsat støtte til Ukraine i erklæringen fra Nato-topmødet.

Samtidig antyder han, at Putin nu skal til at indstille sig på et andet forhold til USA’s præsident.

Blandt andet har Trump afvist hjælp fra Putin i konflikten mellem Israel og Iran, siger han:

– Putin ringede til mig og sagde, at han ville hjælpe med Iran. Jeg sagde, at jeg har ikke brug for hjælp med Iran – jeg har brug for hjælp med Rusland, siger Trump.

Trump havde samtidig et møde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i kanten af Nato-topmødet og omtaler efterfølgende Ukraines præsident som en stærk leder.

I erklæringen fra Nato-topmødet – som USA støtter – står der om Ukraine:

– De allierede bekræfter deres vedvarende suveræne forpligtelser til at yde støtte til Ukraine, hvis sikkerhed bidrager til vores, og vil til dette formål medtage direkte bidrag til Ukraines forsvar og dets forsvarsindustri ved beregning af de allieredes forsvarsudgifter.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er især glad for, at erklæringen sikrer, at militærstøtte til Ukraine kan tælles med i det nye fem procents mål for Nato-landenes forbrug på forsvar.

Det håber den danske statsminister vil sikre, at Nato-landene fortsætter med at sende våben til Ukraine.

I erklæringen fra Haag-topmødet får Ukraine til gengæld ikke gentaget løftet om en “irreversibel” vej til Nato-medlemskab.

Det var ellers et af de vigtigste resultater for Ukraine på sidste års Nato-topmøde i Washington.

Dengang hed USA’s præsident Joe Biden. Han var i modsætning til Trump villig til på sigt at lukke Ukraine ind i alliancen.

Ifølge Nato-kilder har Ukraine i lyset af Trumps holdning undladt at bede om at få gentaget løftet om en sikker vej til medlemskab.

Dermed undgik Zelenskyj et åbent opgør med Trump om Ukraines mulighed for at komme med i Nato.

Sidste års løfte fra Washington-erklæringen står dermed uimodsagt.

Trump-administrationen har dog gjort det klart, at Ukraine ikke får medlemskab af Nato som del af en fredsaftale med Rusland.

Det gik ifølge den amerikanske præsident, Donald Trump, godt, da han og den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, mødtes i Haag onsdag.

Det siger Trump på et pressemøde, efter at de to præsidenter mødtes på sidelinjerne af et topmøde i militæralliancen Nato.

Trump signalerer efter mødet blandt andet, at han er åben for at sende flere Patriot-missiler til Ukraine – dog uden at love noget.

– I ved, det har været lidt bøvlet mellem os nogle gange, men han kunne ikke have været flinkere, siger Trump om Zelenskyj.

Første del af udtalelsen er tilsyneladende en henvisning til et nu berømt skænderi mellem de to i Det Hvide Hus i slutningen af februar.

Også den ukrainske præsident, der siden skænderiet har arbejdet på at forbedre forholdet til USA, siger, at mødet gik godt.

– Jeg havde et langt og indholdsrigt møde med præsident Trump, skriver Zelenskyj på det sociale medie X.

– Vi kom omkring alle de i sandhed vigtige emner. Jeg takker præsidenten. Jeg takker USA. Vi talte om, hvordan man kan opnå en våbenhvile og en reel fred.

– Vi talte om, hvordan man kan beskytte vores folk.

På mødet i Det Hvide Hus i februar, som løb helt af sporet, blev Zelenskyj af Trump og den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, beskyldt for at være utaknemmelig.

Men stemningen har tilsyneladende været bedre onsdag. Mødet tog ifølge flere medier omkring 50 minutter.

Undervejs i Trumps pressemøde onsdag indleder han en kort samtale med en journalist, hvis mand er soldat i den ukrainske hær.

I den forbindelse siger Trump – der ellers står for en langt mere tilbageholdende linje end forgængeren Joe Biden, hvad angår våbenstøtte – at han overvejer at sende flere Patriot-missiler til Ukraine for at hjælpe med at afværge russiske angreb.

– Vi kommer til at se, om vi kan stille flere af dem til rådighed, siger han.

Ukraine er stærkt afhængig af våbenstøtte under den fortsatte krig med Rusland. Den begyndte i februar 2022, da Rusland indledte sin fuldskalainvasion af Ukraine.

USA har forsøgt at skubbe Rusland og Ukraine i retning af en diplomatisk løsning, men foreløbig uden større gennembrud.

AFP

Fødevarevirksomheden True Food ApS tilbagekalder et parti kyllingeoverlår uden ben, da der er fundet salmonella i produktet.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse onsdag.

Produktet er solgt i Netto-butikker i hele landet, skriver styrelsen.

Det drejer sig specifikt om produktet “Hverdagskylling Kyllingeoverlår uden ben” med et nettoindhold på 300 gram og sidste anvendelsesdato 19. juni, lyder det.

– Har du produktet, bør du kassere det, eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt, skriver Fødevarestyrelsen.

Selv om sidste anvendelsesdato er overskredet, kan nogle forbrugere have valgt at nedfryse produktet til senere brug.

Det er derfor, at Fødevarestyrelsen anbefaler, at man smider kyllingen ud eller leverer det tilbage til den butik, man har købt den i.

Salmonella er en bakterie, der forårsager salmonellose – en mave-tarminfektion, som især er karakteriseret ved diarré og generel utilpashed.

Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger.

– Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge, skriver styrelsen i pressemeddelelsen.

Du kan risikere at blive smittet med salmonella fra en række fødevarer for eksempel fjerkræ, svine- og oksekød og upasteuriseret mælk.

I Danmark er risikoen for at blive syg af salmonella fra æg og kyllingekød dog meget lille, står der på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Med jævne mellemrum kaldes produkter solgt i Danmark tilbage, hvis der findes spor af bakterien.

I marts blev flæskesvær med smag af barbecue solgt fra supermarkedet Lidl trukket tilbage.

Det skete på grund af risiko for salmonella ved indtag af flæskesværene.

USA vil ramme Spanien “dobbelt så hårdt” i kommende handelsaftale, fordi Spanien ikke vil betale fem procent af bnp til forsvar.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, på et pressemøde efter Nato-topmødet i Haag.

På topmødet sagde Nato-landene – inklusiv Spanien – ja til en erklæring om, at man vil øge forsvarsudgifterne til fem procent i 2035.

Trods erklæringen sagde Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, som den eneste regeringsleder åbent, at Spanien kun vil bruge 2,1 procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

Det er nok til at indfri Natos styrkemål, mener Sánchez. Derfor vil Spanien ikke bruge mere på forsvar.

Men det vil få konsekvenser lyder det fra Trump:

– Det er forfærdeligt, hvad Spanien har gjort. De er det eneste land, der ikke vil betale. Deres økonomi er ellers god. Men de er det eneste land, der ikke betaler, siger Donald Trump.

Den amerikanske præsident har i forvejen lagt told på EU, der nu kæmper for at indgå en handelsaftale inden den 9. juli. Her udløber en pause på en del af tolden, som Trump har indført.

Trump lægger dog op til, at Spanien vil blive direkte ramt i en separat handelsaftale med USA.

Her kan Trump eksempelvis vælge at lægge ekstra told specifikt på spanske vare, der bliver eksporteret til USA.

– Jeg vil forhandle direkte med Spanien. Jeg gør det selv. De kommer til at betale mere på den her måde.

– De kommer til at betale mere end de lande, der betaler fem procent i forsvar, siger Donald Trump.

400 journaliststuderende rykker ud til 50 nyhedsredaktioner landet over for at hjælpe lokale og regionale medier med dækningen af efterårets kommunalvalg.

Det skriver Constructive Institute ved Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Instituttet, der uddanner journalister i konstruktiv journalistik, er initiativtager til projektet “Dit Valg. Vores Danmark”.

Det sker i samarbejde med blandt andet alle danske lokale og regionale medier, de tre journalistuddannelser, Danmarks Statistik og forskere på Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.

Formålet skal sikre den bedst mulige dækning af kommunal- og regionsrådsvalget 18. november.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) glæder sig over, at det er lykkedes at samle “så mange gode kræfter om at give de lokale og regionale medier flere muskler” i dækningen af valget.

Han slår også fast, at lokale og regionale medier spiller en “nøglerolle” i demokratiet.

– Men det er desværre ingen hemmelighed, at særligt de lokale medier er hårdt pressede af, at techgiganterne løber med annoncekronerne og læsernes opmærksomhed, og at der i den seneste tid har været adskillige fyringsrunder på redaktionerne, siger kulturministeren i pressemeddelelsen.

Siden kommunalvalget i 2021 er der ifølge Constructive Institute forsvundet tæt på 350 journalister på lokale og regionale medier.

Ud over ekstra hænder fra journaliststuderende vil projektet stå bag ti valgfestivaler rundt om i landet for at engagere vælgere.

Danmarkshistoriens største meningsundersøgelse vil blive gennemført af Epinion, der vil spørge 400.000 danskere om deres holdninger og prioriteringer.

Alex Nielsen, der er chefredaktør og administrerende direktør for Mediehusene Midtjylland, kalder projektet “ambitiøst” og en mulighed for at vise, “hvad den lokale journalistik kan”.

Forskningslektor og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch kalder projektet for en “win-win” for både medier og studerende.

– For medierne er det en kærkommen hjælpende hånd på et tidspunkt, hvor der er forsvundet meget journalistisk arbejdskraft.

– Og for de studerende giver det mulighed for at komme tættere på virkeligheden og finde ud af den afgørende indflydelse, som kommuner og regioner har på vores hverdag, siger han til Ritzau.

En række almennyttige fonde, heriblandt Velux Fonden og TrygFonden, støtter initiativet.

1. juli træder nye regler i kraft, der forbyder brugen af hundehalsbånd med pigge på indersiden.

Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Hidtil har det kun været forbudt at bruge halsbånd med pigge over otte millimeter. Nu forbydes alle pighalsbånd, skriver organisationen.

Pighalsbånd er designet med en række små pigge, der er rettet ind mod hundens hals.

Når hunden trækker i halsbåndet, presses pigge ind i huden – med smerte og ubehag hos hunden som følge.

Familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse Jens Jokumsen kalder forbuddet et “vigtigt skridt for hundenes velfærd”.

– Halsbånd med pigge er udviklet til at påføre hunde smerte som straf. Det hører ikke hjemme i moderne hundetræning, siger han i meddelelsen.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) er ifølge Dyrenes Beskyttelse undtaget det kommende forbud.

Det betyder, at tjenesten fortsat kan bruge halsbånd med stumpe pigge på op til otte millimeter.

Forbuddet mod pighalsbånd til hunde er ifølge Dyrenes Beskyttelse en del af dyrevelfærdsaftalen “Sammen om dyrene”, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik tilbage i februar 2024.

Det har i årevis været ulovligt at bruge stødhalsbånd, der giver hunden elektriske stød ved uønsket adfærd.

Men det er ikke alle hundeejere, der er klar over, at det er ulovligt, lyder det fra Jens Jokumsen.

Frem for halsbånd med stød eller pigge bør man ifølge familiedyrschefen bruge en positiv tilgang, hvor hunden belønnes ved den ønskede adfærd.

Det styrker båndet mellem hund og ejer og skaber tryghed for hunden, lyder det.

– En glad og tryg hund lærer langt bedre, og det skaber et sundt og tillidsfuldt forhold mellem dyr og menneske, siger Jens Jokumsen.

En invasiv hvepseart – asiatisk gedehams – er for første gang registreret i Danmark.

Et eksemplar af hvepsen er fanget i Kerteminde på det nordøstlige Fyn, oplyser Danmarks Biavlerforening.

Asiatisk gedehams er ikke hjemmehørende i Danmark, og den er på listen over invasive arter.

Den kan være en trussel for hjemmehørende arter, men også for frugtavlere, siger sekretariatsleder i biavlerforeningen Rune Havgaard Sørensen.

– Vi har set, at den gør stor skade på frugtavl i lande i Sydeuropa. Den går på modne frugter, og i og med at den bliver meget talstærk, så bliver den et stort problem for avlerne.

Asiatisk gedehams lever blandt andet af insekter, men honningbier og humlebier er ifølge sekretariatslederen også på menuen.

– Et bo af asiatisk gedehams spiser op til 11 kilo insekter om året.

– Den har særligt specialiseret sig i at spise de insekter, der er nemme at fange. Det gælder også honningbier og humlebier, der flyver ind og ud af et bo, siger Rune Havgaard Sørensen.

Asiatisk gedehams er ikke mere aggressiv over for mennesker end den hjemmehørende art, stor gedehams.

Et stik fra begge arter kan føre til kraftige allergiske reaktioner.

Som navnet antyder, kommer asiatisk gedehams fra Asien. Arten dukkede ifølge Miljøstyrelsen første gang op i Europa i 2005 i nærheden af Bordeaux i Frankrig.

Sandsynligvis var den kommet med skib fra Kina, skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Nu findes asiatisk gedehams i hele Frankrig, i store dele af Spanien og Portugal, dele af Norditalien og i Belgien.

Der er fundet enkelte eksemplarer i Storbritannien, og i Tyskland er arten fundet så langt nordpå som Hamburg.

Danmarks Biavlerforening har opsat fælder nær findestedet. Håbet er at afklare, om hvepsen, der blev fanget i Kerteminde, så at sige var en enlig svale eller en del af et bo.

– Vi har opsat fælderne for at identificere, hvor asiatisk gedehams eventuelt har etableret sig.

– Hvis der er tale om et bo, skal vi gerne finde det og få det fjernet, inden de formerer sig og spreder sig yderligere, siger Rune Havgaard Sørensen.

Asiatisk gedehams er to til tre centimeter lang og er kendetegnet ved to karakteristiske gule bånd på bagkroppen.

Hvepsen har også et tydeligt sort hoved og forkrop samt gule ben.

Hvis man har mistanke om at have set asiatisk gedehams, skal man indrapportere fundet via hjemmesiden arter.dk.

Man kan også kontakte Danmarks Biavlerforening og medsende foto eller video af observationen.

Konkurrencerådet har nu indledt en markedsefterforskning af markedet for skadesforsikringer til private.

Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er nyt, at styrelsen har fået mulighed for at indlede en markedsefterforskning, og det er første gang, at værktøjet tages i brug.

Det sker, efter at en rapport i april blandt andet konkluderede, at forsikringskunder, der har haft det samme forsikringsselskab i flere år uden at genforhandle aftalen, betaler mere end nye kunder.

Analysen viste ifølge Konkurrencerådets formand, Christian Schultz, at konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private er udfordret.

– Med markedsefterforskningen vil vi få afdækket, om forsikringsselskabernes adfærd svækker konkurrencen, i en grad så der er grundlag for at gribe ind fra konkurrencemyndighedens side, siger han i meddelelsen.

Konkurrencerådet er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og agerer uafhængigt af erhvervsministeren.

Skadesforsikringer til private kan være eksempelvis husforsikringer, indboforsikringer, rejseforsikringer eller bilforsikringer.

Markedsefterforskningen vil blandt andet se på den pris, som forsikringskunder betaler for deres forsikringer.

Der vil ifølge styrelsen være særligt fokus på den måde, forsikringsselskaberne løbende indeksregulerer priserne typisk ud fra lønudviklingen i det private.

Markedsefterforskningen giver konkurrencemyndighederne mulighed for at undersøge og potentielt gribe ind over for adfærd eller strukturer, som svækker konkurrencen. Også selv om adfærden ikke er i strid med konkurrencereglerne.

Analysen, som blev offentliggjort i april, var udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for Konkurrencerådet.

Her lød det, at en kunde, der har haft det samme forsikringsselskab i mindst ti år, i gennemsnit betaler 425 kroner mere om året for sin bilforsikring, når man sammenligner med en ny kunde.

For indboforsikringen er den årlige merbetaling 240 kroner, mens den er 443 kroner for husforsikringen.

Dengang afviste forsikringsselskabernes brancheforening, Forsikring & Pension, at analysen viste, at konkurrencen var for dårlig.

Nato-landene er på topmødet i Haag blevet enige om fremover at bruge fem procent af bnp på forsvar og sikkerhedsrelaterede udgifter, står der i erklæringen fra topmødet.

Dermed vil Nato-landene også fremover være i stand til at imødegå ethvert angreb, siger Natos generalsekretær, Mark Rutte.

– Det er en betydelig investering, som er nødvendig i lyset af sikkerhedsudfordringerne. Landene skal mindst bruge 3,5 procent direkte på forsvar.

– Derudover skal 1,5 procent af bnp gå til investeringer, der understøtter vores forsvar og sikkerhed, siger Mark Rutte.

Samme melding kommer fra statsminister Mette Frederiksen (S):

– Alle Natos lande skal bruge 5 procent. Det er vedtaget enstemmigt, og det er også nødvendigt med den sikkerhedsmæssige situation, vi befinder os i.

– Det er et stærkt signal til dem, der desværre har valgt at være fjender til Vesten, siger Mette Frederiksen.

I erklæringen fra topmødet udpeges Rusland direkte som årsagen til, at det er nødvendigt at opruste.

Det er en lettelse for mange europæiske lande, som har været bekymrede for, om USA’s præsident, Donald Trump, ville blokere for sprogbrug, der kunne forstyrre forhandlingerne med Rusland.

Forhandlingerne har dog langt fra givet den lynfred, som Trump håbede på. Det anses som en årsag til, at USA er gået med til at pege på Rusland som den vigtigste trussel for Nato.

I erklæringen bekræfter Nato-landene også, at de står bag den såkaldte musketered i Nato-traktatens artikel fem.

Dermed siger USA som et af de 32 lande ja til at forsvare de øvrige lande i alliancen i tilfælde af angreb.

– Vi bekræfter vores ufravigelige forpligtelse til kollektivt forsvar, som er nedfældet i artikel 5 i Washington-traktaten – at et angreb på én er et angreb på alle, står i erklæringen.

– Vi forbliver forenede og standhaftige i vores beslutning om at beskytte vores en milliard borgere, forsvare Alliancen og sikre vores frihed og demokrati.

Op til topmødet har der været tvivl om USA’s præsident, Donald Trumps, vilje til at forsvare de europæiske lande.

Med beslutningen om at øge forsvarsudgifterne til samlet fem procent, har USA dog stillet sig bag erklæringen.

Dermed kommer Trump til at indfri et ønske, som skiftende amerikanske præsidenter har haft i årtier: At Europa skal betale for sin egen sikkerhed.

– Allierede forpligter sig til at investere fem procent af bnp årligt i centrale forsvarskrav samt forsvars- og sikkerhedsrelaterede udgifter inden 2035, hedder det i erklæringen.

Dermed har Nato-landene ti år til at indfri målet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fastslog dog på vej ind til topmødet, at det efter hendes opfattelse bør gå hurtigere.

I lyset af truslen fra Rusland vil den danske regering gå efter at bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) direkte på forsvar inden 2030.

De sidste 1,5 procent skal Nato-landene efter planen bruge på sikkerhed mere bredt.

Det kan eksempelvis være cybersikkerhed, infrastruktur og forsvar mod hybrid angreb.

Iranske atomanlæg er blevet “alvorligt beskadiget” i den seneste tids amerikanske og israelske angreb.

Det siger Esmaeil Baghaei, der er talsmand for Irans udenrigsministerium, i et interview med det arabiske medie Al Jazeera.

– Det er helt sikkert, for de har været under gentagne angreb, siger han.

Talsmanden konkretiserer ikke, hvilke skader atomanlæggene har fået.

– Jeg kan ikke tilføje yderligere til sagen, for det handler om et teknisk anliggende, siger han.

USA angreb natten til søndag atomanlæg i Natanz, Isfahan og Fordow.

Ved angrebene anvendte USA’s militær de særligt kraftige bunker buster-bomber, som kan trænge op til 60 meter ned gennem jorden, og som er designet til at ødelægge særligt beskyttede anlæg.

Efterfølgende udtalte USA’s præsident, Donald Trump, at de tre atomanlæg var fuldstændigt ødelagte.

De amerikanske medier CNN og New York Times og nyhedsbureauet Reuters skrev tirsdag aften dansk tid, at en foreløbig vurdering pegede på, at skaderne var knap så omfattende som først antaget.

Vurderingen kom fra efterretningsenheden Defense Intelligence Agency (DIA), der hører under USA’s forsvarsministerium.

Faktisk havde de amerikanske angreb blot forsinket Irans atomprogram med få måneder, lød vurderingen fra enheden angiveligt.

På et pressemøde i forbindelse med Natos topmøde i Haag erkendte Trump, at det ikke står klart, hvor omfattende skaderne er efter de amerikanske angreb.

– Efterretningerne var slet ikke entydige. Efterretningerne siger, at vi ikke ved det. Det kan have været meget slemt. Det er det, efterretningerne peger på, lød det fra den amerikanske præsident.

Men umiddelbart efter sagde Trump, at der skete “udslettelse” af anlæggene i forbindelse med de amerikanske angreb.

USA trådte aktivt ind i konflikten, efter at Israel og Iran gennem mere end en uge havde angrebet hinanden med missiler og droner.

Israel iværksatte den første bølge af angreb med det mål at standse Irans berigelse af uran og ødelægge landets atomprogram.

En 16-årig dreng er onsdag blevet anholdt og sigtet for at have dræbt en 21-årig somalisk kvinde i Herning 7. april.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Tirsdag blev en 17-årig dreng og en 18-årig mand også anholdt i sagen. De blev dog løsladt efter endt afhøring.

De er begge fortsat sigtet for medvirken til drab.

Den 16-årige dreng fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Herning torsdag klokken 09.30.

– Vi har arbejdet intenst med den her sag de seneste måneder, og det glæder mig, at vi nu har taget et nyt, vigtigt skridt i opklaringsarbejdet, siger politikommissær og efterforskningsleder Theis Thylstrup i pressemeddelelsen fra politiet.

Onsdag eftermiddag har politiet ikke flere kommentarer til sagen.

Inden tirsdag var der ikke nogen, der var anholdt eller sigtet i sagen.

Den 21-årige kvinde blev stukket med kniv 7. april på Gormsvej i Herning.

Drabet skete omkring klokken 21 i et område, hvor der ligger flere boligblokke.

Forbipasserende slog alarm til politiet og ydede førstehjælp til kvinden, men det lykkedes ikke at redde hendes liv.

En ung mand blev set løbe fra stedet.

I tiden efter drabet bad politiet bilister i området om at henvende sig, hvis de havde et såkaldt dashcam på deres bil.

Politiet har også tidligere oplyst, at det ikke mener, at kvinden var et tilfældigt offer.

I forbindelse med løsladelsen af den 17-årige og den 18-årige tidligere onsdag sagde Theis Thylstrup, at afhøringen af dem indgår i efterforskningen af sagen.

Om det har været medvirkende til, at den 16-årige blev anholdt og sigtet for drab, oplyser politiet ikke.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har hilst på og trykket hånd med USA’s præsident, Donald Trump, onsdag i forbindelse med forsvarsalliancen Natos topmøde i Haag.

Det fremgår af en række billeder fra mødet, hvor NATO-landene efter planen skal vedtage en erklæring om at bruge fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.

Også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har fået hilst på Trump. Det er første gang, at Venstres formand møder Trump.

Ifølge Løkkes rådgiver, som er med i Holland, talte Løkke og Trump om duoens seneste møde med hinanden. Det fandt sted i 2018.

Løkke fik over for Trump nævnt, at Danmark har hævet forsvarsudgifterne betragteligt siden deres seneste møde.

Til gengæld fik Løkke og Trump ikke talt om Grønland ifølge rådgiveren. Emnet er ellers oplagt, i og med at Trump har udtrykt et stort ønske om at gøre Grønland til en del af USA.

Trump har endda ikke afvist at bruge militær magt i den forbindelse. Det faktum har den danske regering kritiseret flere gange.

Lund Poulsen ønsker ikke at referere samtalen mellem ham og Trump, lyder meldingen.

Også statsminister Mette Frederiksen (S) deltager ved Nato-topmødet. Tidligere onsdag blev hun ved et doorstep-pressemøde spurgt ind til, om hun ville tage Grønland op med Trump i forbindelse med topmødet.

– Vi har ikke planlagt noget møde direkte (med Trump, red). Vi går ind i et fælles møde med alle de andre ledere i Nato, sagde hun.

I et interview med Ritzau har Mette Frederiksen for nylig udtalt, at relationen mellem hende og Trump er lidt udfordret i øjeblikket, selv om hun tidligere har sagt, at hun har en god relation til den amerikanske præsident.

– Der er en ret voldsom og fundamental uenighed, lød det fra statsministeren kort før Nato-mødet.

En sydkoreansk domstol har onsdag afvist at udstede en arrestordre på den tidligere præsident Yoon Suk-yeol.

Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

Det var en særlig anklager, der havde anmodet om arrestordren.

Anklageren mener, at den nu afsatte præsident har forsøgt at forhindre myndighedernes arbejde i forbindelse med en sag mod Yoon om den undtagelsestilstand, som han erklærede i december sidste år.

Sydkoreas forfatningsdomstol afgjorde i april i en rigsretssag, at Yoon forsømte sine præsidentielle pligter, da han 3. december indførte en kortvarig militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Yoon indførte ifølge eget udsagn undtagelsestilstanden, fordi pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser inden for landets grænser.

Efterfølgende stemte parlamentet for, at Yoon skulle stilles for en rigsret.

Rigsretssagen, som blev ført ved forfatningsdomstolen, endte med, at Yoon blev afsat fra præsidentposten.

Yoon er tiltalt for at have tilrettelagt oprør i forbindelse med undtagelsestilstanden. Hvis han kendes skyldig, kan det resultere i en livstidsdom eller dødsdom.

Yoon blev anholdt i januar, men på baggrund af en retskendelse blev han løsladt 52 dage senere.

Selve undtagelsestilstanden varede kun seks timer, men blev startskuddet til flere måneders politisk uro i Sydkorea.

Den usædvanlige beslutning om undtagelsestilstanden blev taget, efter at Yoon og hans konservative regeringsparti, PPP, havde været gennem en lang række politiske slagsmål. Præsidenten og regeringen tiltrådte i 2022.

I ugen op til undtagelsestilstanden afviste oppositionen regeringens finanslovplaner.

Under undtagelsestilstanden fyldte soldater gaderne i Sydkorea, indgangene til landets parlament blev blokeret, og medierne blev censureret.

Som følge af Yoons exit blev der afholdt præsidentvalg i Sydkorea i begyndelsen af juni. Her vandt den liberale kandidat Lee Jae-myung.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) nægter at svare på, hvorfor politiet tog imod oplysninger om journalisters interne notater fra Amira Smajic.

Det fremgår af et svar til Folketingets retsudvalg.

Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF ville vide, hvad politiet skulle med notesbøger og billeder fra redaktionen, da Amira Smajic samarbejdede med TV 2 om “Den sorte svane” og samtidig var meddeler for politiafdelingen NSK.

I de seneste udgaver af dokumentaren fremgår det, at Smajic affotograferede en TV 2-journalists notesbog og sendte billederne til sine kildeførere i NSK.

Men hvad politiets ærinde var, kommer altså ikke frem i lyset.

I svaret til retsudvalget lyder det fra Justitsministeriet, at NSK “ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse – heller ikke i fortrolig form kan udtale sig nærmere om de spørgsmål”, som rejses i dokumentaren.

Programmerne viser, hvordan Smajic stjal filer fra en journalists harddisk. Af beskederne mellem hende og hendes kildeførere i politiet fremgår det, at de bagefter skulle mødes til gennemgang af harddisken.

Åbenbart var der ingen protester fra politiet mod at modtage fortroligt materiale om journalisternes arbejde. Faktisk tværtimod.

Kontakten i politiet skrev blandt andet til Smajic, at det var svært at tyde journalistens noter.

“Han skriver åbenbart på et udenlandsk eller underjordisk skriftsprog,” blev der svaret – efterfulgt at “hold kæft nogle kragetæer”.

Det, som TV 2 har betegnet som spionage mod journalister, har vakt opsigt og udløst en række kritiske kommentarer. Også fra en tidligere ansat i PET, som selv har været kildefører.

Men NSK’s ledelse ønsker ikke at svare på spørgsmål, og onsdag viser det sig altså, at også justitsministeren er tavs.

Om politiet har overtrådt loven, er Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) gået i gang med at undersøge.

Efterforskningen angår en række af de episoder, som fremgår af de to seneste afsnit af “Den sorte svane”.

Pernille Skipper, der sidste år blev valgt som formand for andelsselskabet Coop, flytter til USA med familien til august.

Hun skriver på LinkedIn, at hendes mand har fået et drømmejob i USA, og at parret og deres tre børn derfor flytter udenlands.

Det får i første omgang ikke nogen betydning for hendes formandspost i Coop, men Skipper konstaterer, at man på den lange bane ikke kan være “formand for en medlemsejet virksomhed, der bryster sig af sine stærke lokale forankring”.

– Jeg kan meget på computer og telefon, men jeg kan ikke på samme måde slide asfalten på de danske landeveje tynd og være til stede lokalt.

– Så planerne for, hvad der skal ske på den lange bane, skal lægges på et tidspunkt, skriver hun.

Juristen Pernille Skipper var medlem af Folketinget for Enhedslisten fra 2011 til november 2022.

Hun var i mange år politisk ordfører for sit parti og blev efterfølgende ansat som politisk kommentator for TV 2.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, takker statsminister Mette Frederiksen (S) for et godt møde i forbindelse med Nato-mødet i Haag.

Her ventes Nato-landenes ledere at bekræfte deres støtte til Ukraine. Men Danmark er igen ved at positionere sig som en af Ukraines stærkeste støtter.

Onsdagens møde mellem Zelenskyj og den danske statsminister kommer, efter at Danmark og Ukraine har underskrevet en aftale om at invitere ukrainske forsvarsvirksomheder til at producere i Danmark.

– Vi havde en omfattende diskussion af udviklingen af fælles våbenproduktion, Danmarks EU-formandskab og den fortsatte støtte til vores soldater, skriver Zelenskyj på det sociale medie X om mødet.

Her fastslår han, at Danmark nu får en særlig rolle i forhold til at sikre våben til Ukraines fortsatte kamp mod Rusland.

– Danmark bliver det første land, som vi laver fælles forsvarsproduktion med.

– Alle lande som oprigtigt støtter Ukraine kan nu regne med et partnerskab med os, som vil være til gavn for begge parter, skriver Zelenskyj.

I en retssag om delvis ulovlig statsstøtte til anlæg af en fast forbindelse mellem Tyskland og Danmark over Femern Bælt har Østre Landsret onsdag besluttet at sende spørgsmål til EU-Domstolen.

Spørgsmålene skal skaffe en nærmere juridisk afklaring.

Det er rederiet Scandlines, som har anlagt sagen mod den danske stat og mod Femern Bælt A/S.

Rederiets færger sejler mellem Danmark og Tyskland og er altså konkurrent til den faste forbindelse.

Påstanden er, at staten skal opkræve 1,4 milliarder kroner i såkaldte ulovlighedsrenter.

I sagen kræver staten frifindelse på grund af forældelse, men i processen er det altså nu nødvendigt at henvende sig til EU-Domstolen, fremgår det af onsdagens kendelse.

Omdrejningspunktet er lån på 7,4 milliarder kroner ydet i november og december 2018 til Femern A/S.

Senere blev det af kommissionen i marts 2020 fastslået, at der overordnet var tale om lovlig statsstøtte til projektet, men vilkårene havde været for fordelagtige.

Dermed er en del af den allerede ydede statsstøtte ulovlig.

Og det er her, at Scandlines er kommet på banen med sit krav mod staten. Sagen blev anlagt i 2023 ved Københavns Byret og derefter henvist til Østre Landsret, fordi den er principiel.

I spørgsmålet om såkaldt præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen har staten ment, at det er galt med timingen. Det er for tidligt at stille spørgsmålene.

Men landsdommerne følger altså kravet fra Scandlines’ advokater.

Et af spørgsmålene drejer sig om, hvorvidt den den danske stat har pligt til at opkræve de 1,4 milliarder kroner.

I øvrigt verserer der ved EU-Domstolen to andre sager om statens støtte til byggeriet af den faste forbindelse.

Såvel staten som Scandlines har nemlig indbragt kommissionens beslutning fra 2020. Disse sager er endnu ikke endelig afgjort.

I den danske retssag er såvel den tyske som den danske udgave af rederiet gået i aktion. Dels Scandlines Deutschland GmbH og dels Scandlines Danmark Aps.

Der er ikke blot rejst en påstand om statens opkrævning af 1.429.680.000 kroner plus procesrenter hos Femern Bælt A/S.

Rederierne kræver også, at den danske stat skal anerkende at være erstatningsansvarlig for ethvert tab, som rederierne måtte lide som følge af, at staten har ydet ulovlig statsstøtte.

Hvis Iran genopbygger sit atomprogram efter den seneste tids angreb, vil USA være klar til at angribe landet igen.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, under et pressemøde med Natos generalsekretær, Mark Rutte. Det skriver Reuters.

– Bestemt, svarer Trump, da han bliver spurgt, om USA vil angribe Iran i tilfælde af, at Irans uranberigelsesprogram genoptages.

USA angreb tre atomanlæg i de iranske byer Natanz, Isfahan og Fordow natten til søndag. Ifølge Trump satte angrebene Irans atomprogram “årtier tilbage”.

– De kommer ikke til at bygge bomber i lang tid, siger han.

Præsidenten siger dog også, at efterretninger vedrørende omfanget af skaderne på de iranske atomanlæg ikke er entydige.

– Efterretningerne var slet ikke entydige. Efterretningerne siger, at vi ikke ved det. Det kan have været meget slemt. Det er det, efterretningerne peger på, siger Trump, men tilføjer, at der skete “udslettelse” af atomanlæggene.

Med på pressemødet er USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og forsvarsminister Pete Hegseth.

Begge siger, at de iranske atomanlæg har fået alvorlige skader.

De adresserer samtidig oplysninger fra amerikanske medier om, at atomprogrammet kun er blevet forsinket med et par måneder.

CNN, New York Times og Reuters har beskrevet en rapport, der skal være lavet af efterretningsenheden Defense Intelligence Agency (DIA) under USA’s forsvarsministerium.

– Det var en tophemmelig rapport, den var foreløbig, og den var usikker i sin vurdering, siger Pete Hegseth og fortæller, at forbundspolitiet FBI skal efterforske, hvem der har lækket rapporten.

Natten til tirsdag annoncerede Trump, at en aftale om våbenhvile mellem Iran og Israel var kommet på plads.

Tirsdag morgen bekræftede Iran og Israel våbenhvilen.

Direkte adspurgt af en journalist på pressemødet, hvordan det går med våbenhvilen, svarer Trump, at det går godt.

– Jeg synes, at det var en forrygende sejr for alle – inklusive Iran, siger Trump om våbenhvilen.

Der har ikke været nogen meldinger om iranske og israelske missil- og droneangreb siden tirsdag.

Det skal fremover straffes hårdere, hvis man begår personfarlig kriminalitet.

Det fremgår af den politiske aftale om en strafreform, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) onsdag præsenterer i Justitsministeriet.

Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Borgernes Parti er med i aftalen.

I aftalen står der, at straffene for at begå grov og særdeles grov vold skærpes med 100 procent.

Straffen for såkaldt simpel vold i gentagelsestilfælde skærpes med 50 procent, og det samme er tilfældet for simpel vold i form af tilfældig overfalds- og gruppevold. Simpel vold kan være kast med genstande, skub, slag og spark.

– I dag tager vi et opgør med alt for lave straffe for personfarlig kriminalitet. Vi er enige om, at vi skal stå på ofrenes side. At de mærker en højere grad af retfærdighed, end de gør i dag.

– De, der mærker andre for livet og ødelægger andres liv, de skal også mærke en hård og tydelig konsekvens fra samfundets side, siger Peter Hummelgaard på et pressemøde.

Hvis man er blevet idømt fængsel på livstid, vil man fremover først kunne blive prøveløsladt efter 20 år mod 12 år i dag.

Hos SF er fungerende retsordfører Mads Olsen blandt andet tilfreds med, at strafferammen for besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale med personer under 18 år bliver skærpet med 100 procent.

Det samme er tilfældet med naturkriminalitet.

– Vi fordobler bødestraffen for naturkriminalitet og slår fast med syvtommersøm, at det skal føre til fængselsstraf i de allergroveste tilfælde.

– For naturen tilhører os alle, og derfor skal det også kunne mærkes, når man ødelægger den, siger Mads Olsen.

Kritikere har påpeget, at politikerne risikerer at underminere domstolenes uafhængighed ved at lægge op til hårdere straffe inden for den eksisterende strafferamme.

Den præmis køber Peter Hummelgaard ikke.

– Det er ikke noget, der piller ved dommernes uafhængighed, siger han.

Aftalen indeholder til gengæld det element, at man skal få mulighed for at afsone sin straf med fodlænke i egen bopæl ved en straf på op til 12 måneders fængsel mod 6 måneder i dag.

Muligheden gælder dog ikke, hvis man har begået personfarlig kriminalitet.

Der er i øjeblikket mangel på fængselspladser i Danmark, og sidste år manglede der omkring 225 pladser.

Aftalen indeholder da også det element at skaffe flere pladser.

Det gælder blandt andet et kvindefængsel, som enten skal etableres som et nyt fængsel eller som en ny kvindeafdeling i et eksisterende fængsel.

Herudover skal der etableres et nyt lukket fængsel med 400 pladser samt diverse andre fængselspladser.

Hos kriminalforsorgen roser direktør Ina Eliasen den nye aftale.

– Den er historisk i sit omfang og har fokus på alt det vigtige. Lige fra flere store fængselsbyggerier, nye rammer for at ansætte uniformeret personale og et kæmpe løft af det kriminalitetsforebyggende arbejde med blandt andet ansættelse af mange flere civile medarbejdere.

– Når vi om nogle år har implementeret reformen, har vi en helt anden og stærk kriminalforsorg end den, vi kender i dag, siger hun i en pressemeddelelse.

Nato-landene bliver på topmødet i Haag enige om at bruge fem procent på forsvar og beredskab.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på vej ind til Nato-topmødet.

Her efterlyser hun hurtig handling for at opbygge et tilstrækkeligt stærkt forsvar til at afskrække Rusland.

– Det er en vigtig beslutning, at alle Nato-landene fremover skal bruge fem procent på forsvar og beredskab.

– Det er vigtigt, men det er også nødvendigt, for nedrustningen varede for længe, så vi har virkelig, virkelig travlt, siger Mette Frederiksen.

Nato-landene ventes at enes om, at målet skal nås i 2035. Den danske statsminister har talt for, at det senest skal ske i 2030, og derfor har den danske regering via den såkaldte Accelerationsfond sat gang i en hurtig oprustning.

– Rusland bliver ikke afskrækket af målsætninger, tal og ord. Putin bliver kun afskrækket af vores konkrete militærfaglige resultater både offensivt og defensivt, siger Mette Frederiksen.

Hun erklærer sig uenig med Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, der har fastslået, at han ikke ønsker at øge det spanske forsvarsbudget til fem procent.

I stedet vil Spanien fokusere på at indfri Natos konkrete styrkemål. Det kan indfris med 2,1 procent, siger den spanske premierminister.

– Jeg har ikke nogen forståelse for det spanske synspunkt, for Europa skal forsvare sig selv, og Nato skal kunne forsvare sig selv.

– Det, Spanien siger med 2,1 procent, er nok er ikke rigtigt. Vi vil ikke kunne afskrække og forsvare i tilstrækkelig grad, siger Mette Frederiksen.