Seneste nyheder

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, vil undersøge amerikanske regeringsoplysninger om uidentificerede flyvende objekter.

Det siger han i et interview med den konservative amerikanske podcaster Benny Johnson, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg har ikke kunnet bruge nok tid på det her til virkelig at forstå det, men det kommer jeg til, tro mig. Jeg er besat af det her, siger Vance i interviewet.

– Jeg har stadig tre år mere som vicepræsident. Jeg kommer til at nå til bunds i UFO-dokumenterne.

I interviewet spørger Benny Johnson vicepræsidenten til en melding, som præsident Donald Trump kom med i februar.

Her sagde Trump, at han vil beordre, at der påbegyndes en proces, hvor regeringsdokumenter, der handler om blandt andet rumvæsner, frigives.

Fra Trump lød det, at han traf beslutningen på baggrund af en enorm interesse, der er blevet udvist på området.

Tidligere samme måned sagde Barack Obama, som er tidligere demokratisk præsident i USA, at han mener, at der findes rumvæsner, selv om han ikke har set dem.

Vance, som er republikaner, forklarer i interviewet, at han selv mener, at rumvæsner i virkeligheden er dæmoner.

– Jeg tror ikke, de er rumvæsner. Jeg tror, de er dæmoner, siger han.

Vicepræsidenten beskriver sit blik på rumvæsner som en kristen forståelse af “overjordiske væsner, der flyver rundt og gør mærkelige ting mod mennesker”.

Interessen for UFO’er og lignende fænomener er blevet genoplivet i USA i de senere år.

Det er sket, mens den amerikanske regering har undersøgt adskillige meldinger om flyvende objekter.

I marts 2024 offentliggjorde USA’s forsvarsministerium, Pentagon, en rapport, hvor det blev fastslået, at der ikke forelå beviser for, at der har været tale om udenjordisk teknologi bag uidentificerede luftfænomener.

Mange mistænkelige observationer har vist sig blot at være vejrballoner, satellitter og anden normal aktivitet, skriver AFP.

Nepals tidligere premierminister Khadga Prasad Sharma Oli er lørdag morgen lokal tid blevet anholdt. Det samme er hans tidligere indenrigsminister Ramesh Lekhak.

De er blevet lagt i håndjern for at have udvist forsømmelighed ved ikke at forhindre en række dødsfald i løbet af omfattende demonstrationer sidste år, oplyser politiet.

Anholdelserne kommer, dagen efter at premierminister Balendra Shah og hans nye regering er blevet taget i ed i Nepal. De vandt valget i marts i år og væltede den 74-årige Olis regering.

Mindst 77 mennesker blev dræbt under et antikorruptionsoprør ledet af unge den 8. og 9. september sidste år.

Demonstrationerne begyndte på grund af et kortvarigt forbud mod sociale medier, men udsprang af en langvarig vrede over økonomiske vanskeligheder i landet. De unge var frustrerede over regeringens manglende indsats mod korruption.

Mindst 19 unge blev dræbt i løbet af demonstrationernes første dag. På andendagen bredte demonstrationerne sig til flere steder i landet.

Parlamentet og regeringsbygninger blev sat i brand, og premierminister Oli endte med at træde tilbage kort efter.

En regeringsstøttet kommission, der siden har undersøgt det dødelige oprør, har anbefalet, at den tidligere premierminister og andre embedsmænd bliver retsforfulgt.

Der er ikke beviser for, at der er blevet givet ordre til at skyde mod demonstranterne, fastslår en rapport fra kommissionen.

Men der blev ikke gjort nogen indsats for at stoppe eller kontrollere skyderierne mod demonstranterne, og på grund af myndighedernes forsømmelige adfærd mistede mindreårige livet, lyder det i rapporten.

Ifølge rapporten døde 48 ud af 63 obducerede ofre af skudsår. De fleste blev ramt i brystet eller i hovedet.

Khadga Prasad Sharma Oli har afvist, at han skulle have beordret sikkerhedsstyrkerne til at åbne ild mod demonstranter.

35-årige Balendra Shah, der er tidligere rapper, og hans parti vandt en jordskredssejr ved parlamentsvalget i Nepal i denne måned.

Til hans første regeringsmøde fredag aften besluttede han sig for at gennemføre anbefalingerne i rapporten fra kommissionen.

Oli kalder selv anholdelsen for “hævngerrig” og lover juridisk kamp til stregen.

AFP

Ved 16-tiden – hvor valghandlingen har været i gang i otte timer – har stemmeprocenten passeret de 50.

Det fremgår af en rundspørge, som Ritzau har foretaget blandt 8 kommuner med et samlet vælgerantal på knap 300.000.

Her lyder den vægtede, gennemsnitlige stemmeprocent på 52,8. Det er 0,5 procentpoint højere end en tilsvarende måling blandt de samme kommuner ved folketingsvalget i 2022.

Valgforsker Kasper Møller Hansen er dog forsigtig med at udlægge den højere stemmeprocent på nuværende tidspunkt som et tegn på, at valgdeltagelsen også ender højere i sidste ende.

Det skyldes, at der ser ud til at være afgivet flere brevstemmer denne gang.

Brevstemmerne indgår i opgørelsen af den løbende stemmeprocent, og derfor er den formentlig kunstigt høj i forhold til valget 2022.

– Det ligner dødt løb sammenlignet med sidst. Godt nok er vi lidt foran på nuværende tidspunkt, men det er formentlig et resultat af flere brevstemmer.

– Mange af dem, der har brevstemt, vil jo ikke dukke senere på dagen, som de måske gjorde sidst. Derfor ligner det, at vi ender nogenlunde samme sted, siger han til Ritzau.

Samme konklusion når Lise Merrild, der er valgansvarlig i Odense Kommune, også frem til.

– Vores stemmeprocent ligger en smule højere, end den gjorde sidste gang, men vi har også fået flere brevstemmer ind, så det ender nok nogenlunde samme sted.

– Indtil videre har det kørt efter bogen, men det er her ved 16-tiden og de næste par timer, at det store rykind kommer, når folk får fri fra arbejde, og så må vi se, hvad der sker, siger hun.

Sidste gang endte stemmeprocenten på 84,2, hvilket var 0,4 procentpoint lavere end ved folketingsvalget i 2019.

Yemens houthi-bevægelse er klar til at gribe til våben, hvis andre lande tilslutter sig USA og Israels krig mod Iran.

Det siger Yahya Saree, som er militær talsperson for houthierne, i en tv-transmitteret tale.

– Vi bekræfter, at vores fingre er på aftrækkeren til direkte militær intervention, siger talspersonen.

Houthierne er støttet af styret i Iran. Houthi-bevægelsen har kontrolleret store dele af Yemen i omkring et årti. Den har blandt andet kontrol over Yemens hovedstad, Sanaa.

Talspersonen truer også med angreb, hvis Det Røde Hav bliver brugt til at angribe mål i Iran.

Houthierne har tidligere angrebet skibe i Det Røde Hav som reaktion på regionale konflikter. Gruppen har indtil videre ikke grebet ind i den seneste krig i Iran, der har varet en måned.

Truslerne fra houthi-bevægelsen øger udsigten til en bredere regional konflikt – især set i lyset af houthiernes evne til at ramme mål langt uden for Yemen og forstyrre skibsruter omring Den Arabiske Halvø.

Irans shiamuslimske allierede i både Libanon og Irak har allerede tilsluttet sig krigen i regionen, som blev udløst af amerikanske og israelske angreb på Iran 28. februar.

Houthiernes militære talsperson opfordrer USA og Israel til omgående at stoppe angrebene på Iran og allierede lande – herunder de palæstinensiske områder, Libanon og Irak. Han opfordrer også til at få gennemført våbenhvileaftalen i Gazastriben.

Houthierne er allierede med den militante palæstinensiske gruppe Hamas i Gazastriben.

Efter angrebet den 7. oktober 2023 på Israel fra Hamas, som udløste krigen i Gazastriben, begyndte houthierne at angribe international skibsfart i Det Røde Hav. Houthierne sagde, at de handlede i solidaritet med palæstinenserne.

Gruppen affyrede også droner og missiler mod Israel. Det udløste gengældelsesangreb fra Israel samt amerikanske angreb på houthi-mål i Yemen.

Houthierne indstillede disse angreb efter en amerikansk-mæglet våbenhvile mellem Israel og Hamas i oktober 2025.

Reuters

Unavngivne kilder siger til flere medier, at en række amerikanske soldater er blevet såret i et iransk angreb mod en militærbase i Saudi-Arabien.

Det drejer sig om den amerikanske base Prince Sultan Air Base, hvor et missilangreb fra Iran fredag ramte, skriver avisen Wall Street Journal.

Til avisen siger amerikanske og saudiarabiske kilder med kendskab til angrebet, at i alt ti amerikanske soldater er blevet såret. To skal være alvorligt tilskadekomne.

Wall Street Journals kilder fortæller desuden, at ubemandede luftfartøjer – hvilket ofte er en betegnelse for droner – også indgik i angrebet.

Det amerikanske nyhedsbureau AP skriver på baggrund af to unavngivne amerikanske embedsmænd, at mindst ti soldater er kommet til skade i angrebet. Den ene af mediets kilder siger også, at to af soldaterne har alvorlige skader.

Fra nyhedsbureauet Reuters lyder antallet af sårede soldater på 12. Det skriver mediet på baggrund af meldinger fra en amerikansk embedsmand.

Også herfra meldes to soldater alvorligt sårede.

Der er endnu ingen officielle meldinger om tilskadekomne soldater på Prince Sultan Air Base.

Det amerikanske fagmagasin Air & Space Forces Magazine beskriver også angrebet. Ifølge mediet afviser en talsperson for det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, at kommentere meldingerne.

Ifølge nyhedsbureauet AFP meddelte Saudi-Arabiens forsvarsministerium i sidste uge, at det havde opsnappet et ballistisk missil nær Prince Sultan Air Base.

Reuters skriver, at der – medregnet de sårede soldater i fredagens angreb – er flere end 300 ansatte i det amerikanske militær, som er blevet såret, siden krigen mod Iran brød ud den 28. februar.

Det skete, da USA og Israel indledte omfattende angreb mod Iran.

13 soldater fra USA er blevet dræbt i krigen, lyder det videre.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sår fredag endnu en gang tvivl om USA’s støtte til forsvarsalliancen Nato.

Under en investeringskonference i Miami i delstaten Florida siger Trump, at han er utilfreds med, at europæiske Nato-lande har afvist at yde militær støtte til USA, som i knap fire uger har været i krig med Iran.

Han antyder, at amerikanerne muligvis ikke vil komme andre lande til undsætning i fremtiden, hvis USA bliver bedt om det.

– Vi bruger hundredvis af milliarder dollar om året på Nato, hundredvis, på at beskytte dem, og vi ville altid have været der for dem, men nu, baseret på deres handlinger, behøver vi vel ikke at det, gør vi?

– Hvorfor skulle vi være der for dem, hvis de ikke er der for os? De var der ikke for os, siger Trump.

Den amerikanske præsident har ved flere lejligheder rejst tvivl om hans vilje til at overholde Natos artikel 5 – forsvarsalliancens centrale musketered. Den fastlår, at et angreb mod ét medlemsland er et angreb mod alle i Nato.

USA og Israel gik i krig med Iran 28. februar. Siden da har Trump gentagne gange givet udtryk for, at han er utilfreds med vestlige allieredes modvilje mod at sende militær til at hjælpe med at sikre Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet er en afgørende søvej for eksport af olie og naturgas fra golfstaterne, og det smalle stræde er sårbart for iranske angreb.

Skibstrafikken gennem strædet er stort set gået i stå i løbet af de seneste uger. Det har fået energipriserne til at stige verden over.

AFP

Den amerikanske bank Bank of America er gået med til at betale 72,5 millioner dollar – 471 millioner kroner – i et forlig.

To kvinder har anklaget banken for at have muliggjort seksuelle overgreb begået mod dem af den afdøde finansmand og seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det viser retsdokumenter fredag, skriver nyhedsbureauet Reuters natten til lørdag dansk tid.

Advokater for både Bank of America og kvinderne i sagen oplyste tidligere på måneden til Jed Rakoff, som er føderal dommer i New York, at de havde indgået det, de kaldte en principiel aftale om et forlig.

Vilkårene for aftalen blev dog ikke offentliggjort.

Aftalen skal nu godkendes af Rakoff, som ifølge Reuters vil tage stilling til den ved et retsmøde torsdag.

Søgsmålet landede i oktober fra en kvinde under pseudonymet Jane Doe.

Her blev banken, som er USA’s næststørste, anklaget for at have ignoreret mistænkelige finansielle transaktioner knyttet til Epstein.

Det skete ifølge anklagerne på trods af en “overflod” af oplysninger om hans forbrydelser, fordi banken prioriterede profit over beskyttelse af ofrene.

Bank of America har sagt, at kvinden kun hævdede, at banken leverede almindelige bankydelser til personer, som på daværende tidspunkt ikke havde nogen kendte bånd til Epstein.

Enhver antydning af, at banken var mere involveret, er “tynd og meningsløs”, har det lydt.

Advokater for kvinden har også sagsøgt andre personer med anklager om, at de har muliggjort Epsteins forbrydelser.

I 2023 indgik advokaterne et forlig på 290 millioner dollar – 1,9 milliarder kroner – med banken JPMorgan Chase og et på 75 millioner dollar – 487 millioner kroner – med banken Deutsche Bank.

Jeffrey Epstein døde i en fængselscelle i New York i august 2019. Efterforskere konstaterede, at han havde begået selvmord.

En 70-årig mand er fredag aften død, efter at han faldt i vandet i lystbådehavnen i Korsør.

Det oplyser vagtchef Kasper Skotte fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

– Da vi nåede frem, lå der to personer i vandet dernede. Den ene er desværre afgået ved døden. Den anden er kørt på Slagelse Sygehus, siger vagtchefen.

Den kvæstede er en mand på 66 år. Politiet kender ikke hans tilstand, men oplyser, at manden er ved bevidsthed og kan tale.

Ifølge politiet var det en af de to mænd, der alarmerede et familiemedlem, som straks ringede 112. Alarmcentralen blev kontaktet lidt efter klokken 21.

Politiet er ikke klar over, hvad der præcis er sket. Det tyder på, at den ene mand faldt i vandet fra en husbåd. Da den anden mand forsøgte at hjælpe ham op, faldt han selv i.

– Det er vores opfattelse, at de to mænd er sammen dernede og kender hinanden, siger Kasper Skotte.

Husbåden er ejet af den 66-årige mand, der nu er indlagt, oplyser politiet.

Den amerikanske golfstjerne Tiger Woods er fredag blevet anholdt af politiet i Florida efter en soloulykke i en bil. Politiet mener, at Woods kørte bil i påvirket tilstand.

Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tidligere fredag kom der oplysninger om, at Woods havde været involveret i en soloulykke i sin bil, som endte med at ligge på taget.

Der var ingen oplysninger om Woods’ tilstand efter ulykken, eller hvordan det var sket. Angiveligt skulle han have ramt en lastbil og derefter mistet herredømmet over sin bil.

På et pressemøde har politiet nu oplyst, at Woods viste tegn på at være påvirket, hvorfor han blev anholdt på stedet. Han er ikke kommet til skade i ulykken, som skete i Jupiter Island i Florida.

Woods klarede en alkoholtest på stedet, men nægtede ifølge politiet efterfølgende at afgive en urintest, der kunne afsløre, om han havde stoffer i kroppen.

– Da vi spurgte, om han ville afgive en urinprøve, nægtede han. Derfor sigtede vi ham for at køre påvirket, for materiel skade og for at nægte at lade sig teste i henhold til loven, lød det fra politiet på pressemødet ifølge AFP.

Fra John Budensiek, som er sherif i amtet Martin County i Florida, lyder det ifølge dpa til journalister, at Woods kørte i høj hastighed på en strækning med en fartgrænse på omkring 48 kilometer i timen.

Da efterforskerne ankom til stedet, virkede Woods sløv, og som om at han var påvirket af medicin, siger sheriffen.

Hvis det påvises, at han kørte i påvirket tilstand, er det ikke første gang, det amerikanske golfikon har gjort det.

I 2017 faldt han i søvn i sin bil midt på kørebanen med motoren tændt under påvirkning af stærk medicin. Han blev vækket af en betjent.

Det kostede en dom for kørsel i påvirket tilstand, en tur på afvænning og samfundstjeneste.

Efter dommen i 2017 kom han tilbage på golfbanen og viste prøver på fordoms niveau, men rygskader blev ved med at bremse ham.

Det blev ikke bedre, da han i 2021 var ude for en grim soloulykke i bil. Han måtte igennem omfattende operationer i det ene ben, og siden er han aldrig kommet helt tilbage på toppen.

USA’s præsident, Donald Trump, har til journalister kommenteret Woods ulykke og sagt, at han har ondt af golfstjernen.

– Han har nogle problemer, der var en ulykke, og det er alt, jeg ved. (Han er, red.) en meget nær ven af mig. Han er en fantastisk person, en fantastisk mand, men, (han har, red.) nogle problemer.

Flere andre alvorlige skader har også ramt fænomenet.

Tidligere på ugen deltog Woods i en golfsimulator-turnering og så ud til at nærme sig et længe ventet comeback. Han havde endnu ikke udelukket at deltage i majorturneringen The Masters om et par uger.

Med 11 milliarder kroner tjent gennem karrieren på såvel sponsorater som præmiepenge er Woods den mest indtjenende atlet nogensinde i sportsverdenen.

Han står noteret for 15 majortitler, hvilket kun er overgået af Jack Nicklaus. I alt har Woods vundet 82 sejre på PGA Tour. Det er en rekord, han deler med Sam Snead.

To mænd blev torsdag aften dræbt i endnu en færdselsulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse.

Det får nu en række borgmestre til sammen at gå til Vejdirektoratet for at undersøge, hvordan man kan undgå, at lignende sker fremadrettet.

Det siger Allerøds borgmester, Clara Rao, til DR.

– Vi må erkende, at der er sket en alvorlig ulykke her i anlægsperioden, og derfor bør man også se på, om der var noget, som Vejdirektoratet kunne have gjort for at undgå denne hændelse, og hvad har man tænkt sig at gøre fremadrettet i anlægsperioden for at undgå, at det sker igen, siger hun til mediet.

Hun fortæller, at borgmestrene i Furesø og Hillerød er med til at rette henvendelse til Vejdirektoratet.

Det vil de gøre, på trods af at Vejdirektoratet er i færd med at udbygge Hillerødmotorvejens forlængelse, der er en motortrafikvej, så den kan blive til en motorvej.

Målet med udbygningen er ifølge Vejdirektoratet blandt andet at nedbringe antallet af ulykker på den 13,5 kilometer lange strækning.

I de seneste år er der nemlig sket flere alvorlige ulykker på Hillerødmotorvejens forlængelse.

I slutningen af januar blev to personer kørt til hospitalet, efter at to biler kørte sammen nord for Kollerød-afkørslen. En af dem var i kritisk tilstand.

I juli 2024 mistede et forældrepar og en mandlig bilist livet, efter at to personbiler var kørt sammen på strækningen.

En mand, der ikke var involveret i ulykken, er blevet idømt ni måneders fængsel for at have bragt andre i fare, fordi han ifølge dommen kørte om kap med en af de biler, der var involveret i ulykken.

Han var også tiltalt for uagtsomt manddrab, men blev frifundet.

Dommen er anket og skal behandles i landsretten til næste år.

Og torsdag var det altså to mænd på henholdsvis 35 og 52 år, der blev dræbt i en ulykke.

De kom kørende i sydlig retning i høj fart og kom af uvisse årsager over i den modsatte vejbane og kørte frontalt ind i en modkørende bil, har politiet oplyst.

Vejdirektoratet oplyser til DR, at ulykken torsdag vil blive undersøgt.

– Hastigheden på strækningen er allerede sænket, der er sat oplysningstavler op, og der er øget fartkontrol, mens man er i gang med at ombygge strækningen til motorvej med fysisk midteradskillelse, lyder det i en skriftlig kommentar fra Vejdirektoratet til mediet.

Det amerikanske justitsministerium stævner Paramount efter selskabets milliardopkøb af underholdningstjenesten Warner Bros. Discovery (WBD).

Det fortæller tre unavngivne personer med indsigt i sagen til Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet viser stævningen, at justitsministeriet fortsætter sin undersøgelse af opkøbet til 110 milliarder dollar.

I februar lød det, at filmselskabet Paramount Skydance havde indgået en formel aftale om at købe Warner Bros. Discovery.

Kæmpeselskabet vil – hvis fusionen ender med at blive gennemført – omfatte CNN, HBO og Nickelodeon og nogle af de mest kendte titler i Hollywood. Det gælder blandt andet Harry Potter, Game of Thrones og det såkaldte DC Universe.

Handlen blev godkendt i enstemmighed af begge selskabers bestyrelser, og det blev forventet, at handlen vil blive gennemført i tredje kvartal af 2026, meldte selskaberne.

Dog er det først op til det amerikanske justitsministerium at godkende handlen, ligesom EU-myndigheder skal gennemgå den.

Med stævningen forsøger ministeriet at få yderligere indsigt i, hvordan opkøbet vil påvirke konkurrenceforholdene på streamingmarkedet og filmproduktionen foruden øvrige punkter, skriver MarketWire.

Derudover vil ministeriet gerne vide, hvordan biografmarkedet vil blive påvirket af opkøbet.

Warner Bros. Discovery, der blandt andet har streamingtjenesten HBO Max og tv-kanalen CNN under sig, satte formelt sig selv til salg i oktober sidste år.

Det skete, efter at produktionsselskabet havde annonceret, at det skulle splittes op i to selvstændige selskaber.

I begyndelsen af december oplyste Netflix, at selskabet havde indgået en aftale med konkurrenten Warner Bros. Discovery om at købe Warner Bros., herunder dets film- og tv-studier og streamingtjenesten HBO Max.

Få dage senere startede en budkrig, da Paramount meldte sig på banen med et købstilbud – en budkrig, som Paramount altså endte med at vinde.

Hos fagforeningen for Hollywoods manuskriptforfattere Writers Guild of America (WGA) blev nyheden om fusionen mellem de to selskaber ikke vel modtaget.

Det skrev WGA i en udtalelse ifølge mediet Deadline.

– Den foreslåede Paramount-Warner-sammenlægning vil konsolidere kontrollen over to store film- og tv-studier samt streamingtjenester og to af de største arbejdsgivere for forfattere.

– Tabet af konkurrence vil være en katastrofe for forfattere, forbrugere og hele underholdningsindustrien. Fusionen må blokeres, lød det.

Folketingsmedlem for Borgernes Parti Jacob Harris søger orlov fra Folketinget efter beskyldninger om pengemisbrug i et konkursramt familieselskab.

Det skriver han i et opslag på Facebook.

– Der har i medierne de seneste dage været en række sager, som jeg finder dybt forfejlet. Det har taget meget hårdt på mine børn og min hustru, at medierne har kontaktet dem og også mig, skriver han og tilføjer:

– Alt det gode, der nu skal gøres politisk, risikerer at blive overskygget af personsager, og det kan jeg ikke have siddende på mig.

Harris understreger, at han ikke mener, at han har foretaget “noget forkert eller ulovligt”.

Han tilføjer, at han først kommer tilbage, når “alle disse forhold er fuldt ud afdækket, og alle juridiske spørgsmål er fuldt afklaret”, så fokus kan være på partiets politik.

Borgernes Parti kommenterer udmeldingen fra Harris i et opslag på Facebook senere fredag aften.

– Jacob Harris har meddelt Borgernes Parti, at han har søgt orlov fra folketinget grundet stress. Jacob Harris har oplyst Borgernes Parti, at der samtidig er en række uafklarede forhold, som han i den kommende tid vil få afklaret. Det hilser vi velkomment i Borgernes Parti.

I opslaget linker partiet desuden til en tro og love-erklæring, som Harris ifølge partiet har underskrevet, ligesom partiets andre kandidater skal have gjort, 11. marts sidste år.

– Så kan alle se, at vi som parti har gjort alt, hvad der står i vores magt, lyder det.

I erklæringen skriver kandidaterne blandt andet under på, at de ikke har været “underlagt konkurskarantæne” eller været involveret i “grov misligholdelse af selskabsretlige eller økonomiske forpligtelser”.

Partiet tilføjer, at Sanne Pilgaard skal afløse Harris.

Torsdag kunne Finans skrive, at en kurator har indstillet Jacob Harris og hans hustru til konkurskarantæne.

Kurator Morten Bjerregaard har vurderet, at “der er grundlag for politimæssig efterforskning” mod de to, der på papiret ejede byggeselskabet Krokodille Aps, som sagen drejer sig om.

Jacob Harris blev tirsdag valgt ind i Folketinget for Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti.

Partiet fik fire mandater, hvor det ene gik til Jacob Harris i Sjællands Storkreds. Her fik han 2307 personlige stemmer.

Hans familieselskab gik konkurs i november og er efterfølgende blevet undersøgt af kurator Morten Bjerregaard.

I en redegørelse, som Finans har fået aktindsigt i, fremgår det, at kuratoren mener, at Jacob Harris og hustruen har haft et “omfattende privatforbrug” med penge fra selskabet.

Det drejer sig blandt andet om et “betydeligt forbrug i udlandet, der formentlig stammer fra private rejser”.

Det er også kuratorens vurdering, at der har været tale om en stråmandsvirksomhed, hvor hustruen stod som ejer og direktør uden reelt at drive virksomheden. Det har Jacob Harris ligeledes afvist.

Han har erkendt over for Finans, at der er blevet brugt penge i forbindelse med udlandsrejser, men at det har været “i forbindelse med virksomhedens drift og investeringer”.

Ifølge Finans er der indtil videre rejst krav på omkring 1,6 millioner kroner i konkursboet.

Konkursbegæringen blev indgivet af Gældsstyrelsen, som ægteparret ifølge Jacob Harris forsøgte at få en afdragsordning på plads med inden konkursen.

Ifølge USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, er forventningen fra amerikansk side, at krigen mod Iran stopper inden for “uger, ikke måneder”.

Det siger han foran fremmødte journalister efter et møde med G7-landenes udenrigsministre i Frankrig fredag, skriver flere medier.

– Som krigsministeriet (det amerikanske forsvarsministerium, red.) har fremhævet, så følger vi eller er foran tidsplanen i denne operation og forventer at afslutte den på det rette tidspunkt inden for uger, ikke måneder, siger han ifølge CNN.

Det helt store fokus i forhold til en afslutning på krigen er lige nu en 15-punkts plan for fred, som USA har sendt til Iran.

Ifølge USA’s særlige udsending, Steve Witkoff, har Iran haft planen “i lidt tid”.

Det siger han fredag ved et investeringsforum i Miami ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Vi forventer et svar fra dem, og det vil løse det hele, siger han.

Witkoff siger desuden, at USA tror, at der allerede i denne uge vil være møder med Iran.

– Vi tror, at der vil være møder i denne uge. Vi håber det bestemt, siger han ifølge Reuters.

Meldingerne fra amerikanske topfolk har flere gange lydt, at krigen i Iran følger den plan, amerikanerne havde for det.

Efter G7-mødet i Frankrig understreger Rubio desuden, USA kan nå sine “mål” i Iran uden at indsætte amerikanske soldater på iransk landjord.

Rubio nævner også situationen i Hormuzstrædet. Ifølge ham har Iran truet med at indføre afgifter for skibe, der passerer strædet.

Ifølge udenrigsministeren har han sammen med allierede gjort fremskridt i forhold til at modsætte sig de iranske trusler.

– Det er ikke blot ulovligt, det er uacceptabelt og det er farligt for verden, og det er vigtigt at verden har en plan for at konfrontere det, siger han ifølge AFP.

Udenrigsministeren nævnte også ifølge nyhedsbureauet, at han forventer, at den israelske regering vil gøre noget mod den stigende vold fra bosættere på Vestbredden mod palæstinensere.

Når det kommer til amerikanske våben, der allerede er blevet lovet væk til Ukraine, siger Rubio, at de kan blive omdirigeret til Mellemøsten, men at det endnu ikke er sket.

– Lad mig gøre det klart, hvis USA har et militært behov, hvad enten det er at fylde vores lagre eller fuldføre nogle missioner i USA’s nationale interesse, så kommer vi altid først, siger han ifølge CNN.

Israel har fredag indledt nye, omfattende angreb mod flere områder i Iran.

Det oplyser Israels militær i et opslag på beskedtjenesten Telegram.

Meldingen fra militæret kommer samtidig med, at iranske medier skriver om flere forskellige israelsk-amerikanske angreb mod landet.

Blandt andet skriver det iranske statslige nyhedsmedie Irna, at et luftangreb har dræbt to personer ved Firouzabad cementfabrik i den sydlige provins Fars, skriver Reuters.

Derudover er to store stålværker ligeledes blevet skadet i angreb ifølge det iranske nyhedsbureau, skriver AFP.

Det gælder stålværkerne Khuzestan i det sydvestlige Iran og Mobarakeh i den centrale del af landet.

Et anlæg, der forarbejder uran, i den centrale del af landet skulle ligeledes være blevet ramt, oplyser Irans atomenergiorganisation ifølge AFP.

Angrebet har “ikke medført frigivelse af noget radioaktivt materiale”, lyder det.

Samtidig skulle også tungtvandsanlægget Khondab være blevet angrebet, oplyser Hassan Ghamari, der er en embedsmand i Markazi-provinsen, til Fars, skriver AFP.

Tungt vand bliver blandt andet brugt i atomreaktorer.

Der er heller ikke ved Khondab-anlægget meldinger om hverken skadede eller dræbte personer eller radioaktivt læk.

I et opslag på Telegram bekræfter det israelske militær, at det har angrebet et tungtvandsanlæg og et uranudvindingsanlæg, begge beliggende i det centrale Iran.

Torsdag forlængede USA’s præsident, Donald Trump, en pause for angreb på iranske kraftværker.

Det skrev han i et opslag på sit sociale medie Truth Social torsdag aften dansk tid.

Ifølge Trump har den iranske regering anmodet om en forlængelse af fristen.

Dermed vil USA ikke angribe kraftværkerne frem til mandag 6. april klokken 20.00 lokal tid. Det er i Danmark 7. april klokken 02.00.

I et opslag på X bekræfter Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, fredagens angreb og kalder det for “modstridende” i forhold til den forlængede deadline.

– Iran vil afkræve en hård pris for de israelske forbrydelser, skriver han og tilføjer, at Israel hævder det udførte angrebene med USA.

Ifølge AFP advarer Irans revolutionsgarde samme dag ansatte ved industrivirksomheder, der har amerikanske aktionærer, og industrier allieret med Israel om at forlade deres arbejdsplads, da Iran vil udføre gengældelsesangreb.

Den danske cykelstjerne Jonas Vingegaard (Visma) føjede fredag endnu en etapesejr til sit cv, da han sejrede på 5. etape af Catalonien Rundt.

På den hårde bjergetape op mod Coll de Pal kørte Vingegaard alene på de sidste seks kilometer og vandt med 50 sekunder til den nærmeste.

Dermed overtager Vingegaard også føringen i den samlede stilling. Han har 57 sekunder ned til Felix Gall på andenpladsen.

På grund af hårde vindstød på toppen af målbjerget Coll de Pal var målstregen rykket 2,2 kilometer længere ned ad bjerget, så den afsluttende stigning, der var uden for kategori, kun var 14,3 kilometer lang i stedet for 16,5 kilometer.

Fire mand var i udbrud på vej op ad næstsidste stigning, og på vej op ad sidste stigning var det blevet til en trio i skikkelse af Marc Soler, Giulio Ciccone og Vingegaards holdkammerat Davide Piganzoli.

Op mod målet stak Ciccone alene afsted, og da det bagvedliggende felt med Vingegaard og Mattias Skjelmose var forholdsvis passivt, havde Ciccone stadig et minuts forspring ved indgangen til de sidste 11 kilometer.

Det ændrede sig, da Florian Lipowitz, Felix Gall og Lenny Martinez angreb fra feltet og hurtigt slugte Ciccone og kørte forbi.

Med knap syv kilometer til mål angreb Vingegaard endelig, og trioen var hurtigt kørt ind. Og danskeren fortsatte bare, og med seks kilometer tilbage kunne ingen længere følge hans antrit.

Vingegaards forspring passerede hurtigt et halvt minut, og da forfølgerne havde svært ved at samarbejde og ikke havde samme gode ben, øgede danskeren. Lidt over et minut havde han før den sidste kilometer.

Felix Gall hentede lidt på danskeren på den sidste kilometer og kom alene over stregen som toer. Skjelmose sluttede på syvendepladsen og er også syver samlet, 1 minut og 51 sekunder efter Vingegaard.

Vingegaard ligner nu en samlet vinder af løbet. Også lørdagens 6. etape er en bjergetape, inden det ugelange etapeløb slutter med en kuperet afslutning i Barcelona søndag.

Vinder Vingegaard, vil det være hans anden etapeløbssejr på blot et par uger, da han tidligere i marts triumferede i Paris-Nice.

I maj gælder det et af sæsonens store mål i Giro d’Italia.

Den norske paraplyorganisation for kvinders rettigheder – Fokus – afbryder samarbejdet med den norske kronprinsesse, Mette-Marit.

Det skriver organisationen i en meddelelse på sin hjemmeside fredag.

– Fokus’ arbejde kræver, at vi konstant overvejer, hvilke rammer der bedst beskytter vores aktiviteter. Organisationen vil ikke fortsætte sin kongelige protektion. Beslutningen er truffet med respekt for alle berørte, står der.

Fokus er en paraplyorganisation med 45 medlemsorganisationer i Norge.

Organisationen arbejder for at styrke kvinders rettigheder i ni lande i Afrika og Latinamerika og blev grundlagt i 1995, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Det er godt en måned siden, at kronprinsessens omfattende kontakt med Jeffrey Epstein blev kendt i offentligheden. Umiddelbart efter beklagede kronprinsesse Mette-Marit, at hun havde haft kontakt med Epstein.

Den dømte – nu afdøde – seksualforbryder Jeffrey Epstein og Mette-Marit havde hyppig dialog i perioden 2011-2014.

Kontakten fandt sted, efter at han i 2008 var blevet dømt for handel med mindreårige piger.

Kronprinsessen har en række protektioner for forskellige organisationer. Efter historien om hendes kontakt med Epstein har flere af organisationerne enten afbrudt samarbejdet med hende – eller har sat det på pause.

Kronprinsessen forklarede for nylig sin kontakt med Epstein i et interview med NRK.

Flere af de organisationer, hun har protektion for, sagde, at de var tilfredse med de svar, hun gav, mens andre sagde, at de stadig overvejede samarbejdet.

Blå Kors i Norge, der arbejder med udsatte mennesker, og Kristiansands Internationale Børnefilmfestival er blandt de organisationer, der har ønsket at fortsætte samarbejdet.

Oscarvinder Pavel Talankin er blevet udpeget som “udenlandsk agent” af Rusland.

Det skriver Reuters fredag med henvisning til en liste fra det russiske justitsministerium.

Talankin står bag den danskproducerede dokumentar “Mr. Nobody Against Putin”, som vandt en Oscar i kategorien Bedste Dokumentar for knap to uger siden.

Filmen følger den russiske lærer Pavel “Pasha” Talankin, som dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Optagelserne er indsamlet til dokumentaren i hemmelighed, og Talankin flygtede siden fra Rusland.

Ifølge Reuters bliver personer, som sættes på den russiske liste over udenlandske agenter, pålagt besværlige bureaukratiske krav og begrænsninger på deres indkomst i Rusland.

Torsdag nedlagde en domstol i den russiske by Tjeljabinsk et forbud mod dokumentaren.

Det rapporterede russiske medier ifølge BBC og nyhedsbureauet dpa.

Ifølge BBC har en statslig menneskerettighedsorganisation i Rusland også tidligere kritiseret, at filmen viser billeder af russiske skolebørn, uden at filmskaberne har fået samtykke fra deres forældre.

Det har domstolen også ifølge dpa kritiseret i sin afgørelse.

Domstolen har desuden vurderet, at filmen indeholder elementer af “propaganda for terrorisme.”

Den russiske oscarvinder Nikita Mikhalkov har ifølge dpa kritiseret filmen for at være et “skammeligt manifest af had mod russere.”

Dmitrij Peskov, som er talsperson for den russiske præsident, Vladimir Putin, blev spurgt til filmen efter dens oscarsejr.

– Jeg har ikke set denne film, svarede han ifølge BBC.

Dpa skriver, at “Mr. Nobody Against Putin” fortsat er tilgængelig uden for Rusland.

Hackere med tilknytning til Iran hævder at have hacket FBI-direktør Kash Patels mailindbakke.

Hackerne skal desuden have offentliggjort billeder af Patel og af, hvad der ser ud til at være hans CV.

Det skriver Reuters. En talsperson fra FBI bekræfter fredag aften dansk tid, at Patels indbakke har været mål for et cyberangreb.

– Vi har taget alle nødvendige skridt for at afbøde potentielle risici forbundet med denne aktivitet, siger talsperson Ben Williamson.

Han tilføjer, at den berørte data ligger et stykke tilbage tidsmæssigt, og at angrebet ikke berører nogen information fra regeringen.

På sin hjemmeside skriver hackergruppen Handala Hack Team, at Patel “nu vil finde sit navn på listen over ofre for vellykket hacking”.

Handala, der kalder sig en gruppe pro-palæstinensiske selvtægtshackere, betragtes ifølge Reuters af vestlige forskere som en af flere personaer, der bruges af den iranske regerings cyberefterretningsenheder.

Reuters har set en række mails og billeder offentliggjort af hackergruppen.

Billederne er publiceret på gruppens hjemmeside og viser angiveligt Patel lugte til og ryge cigarer, køre i en cabriolet og posere for kameraet med en stor flaske rom.

Materialet indeholder også en blanding af korrespondancer, der ser ud til at være både private og sendt i arbejdsmæssige sammenhænge fra 2010 til 2019, skriver nyhedsbureauet. Samlet skal der være tale om mere end 300 mails.

Kash Patel er advokat og blev som nær allieret med USA’s præsident, Donald Trump, godkendt som ny chef for FBI i februar sidste år.

Det var Donald Trump, der udpegede Patel til posten.

Før det havde Patel rådgivet ledende skikkelser i Trump-administrationen under Trumps første embedsperiode fra 2017 til 2021.

Patel har tidligere mødt kritik fra blandt andre demokratiske senatorer, der har ment, at han har spredt konspirationsteorier og støttet pro-Trump demonstranter, som 6. januar 2021 stormede den amerikanske Kongres.

En revisor begik groft bedrageri, da han i maj 2024 udfærdigede et dokument om eftergivelse af gæld.

Retten i Aarhus har fredag idømt den i dag 66-årige mand et år og tre måneders fængsel. En stor del af straffen er dog gjort betinget, så det kun er tre måneder, der skal afsones.

Desuden er han i dommen frakendt retten til at “udøve virksomhed som revisor”, oplyser Jacob Johansen, der er anklager hos National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Rettighedsfrakendelsen gælder “indtil videre” – altså på ubestemt tid.

Svindlen skete, da kuratoren i et konkursbo i 2024 søgte dækning af en konkursfordring på 2,7 millioner kroner.

Men den 66-årige nu dømte skabte “vildfarelse hos kuratoren”, da han udfærdigede et dokument om eftergivelse af gæld, som blev tilbagedateret til februar 2022.

Retten har i dommen fundet, at der var et krav at gøre gældende, og at revisorens udarbejdelse af det tilbagedaterede dokument gjorde, at kuratoren ikke indkrævede det.

– Han bliver dømt for at lave dokumentet, fordi det i sidste ende gør, at kurator i konkursboet dropper at forfølge et krav, fordi de tror, at gælden ikke eksisterer længere, forklarer anklageren.

Jyllands-Posten har tidligere beskrevet, at sagen blev til, da politiet efterforskede en stor sag om hashsmugling.

I den forbindelse aflyttede politiet den hovedmistænkte i hashsagen og opfangede en samtale mellem den narkomistænkte og den nu dømte tidligere revisor.

Dermed kunne politiet høre, at de to aftalte, at dokumentet skulle forfalskes. Over for avisen erkendte den nu 66-årige, at han havde gjort det og var “taget med bukserne nede”.

Han har i retssagen nægtet at have begået groft bedrageri.

Og han vil frifindes. Derfor har han straks anket til landsretten.

Ifølge Jyllands-Posten, som tidligere har omtalt tiltalen, er den 66-årige ikke godkendt revisor, men har en fortid som både direktør og partner i forskellige revisionsfirmaer.

En 27-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet i forbindelse med en voldtægt begået i en lejlighed på Langenæs Allé i Aarhus i efteråret 2024, oplyser Østjyllands Politi på Politi Update.

Manden blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus fredag formiddag efter at være blevet udleveret fra Storbritannien torsdag.

En anden mand sidder i forvejen fængslet som sigtet i sagen, mens en tredje mand er dømt. Den dom er anket.

Sagen drejer sig om en kvinde, der tidligt om morgenen på gerningsdagen blev tilbageholdt og voldtaget af tre mænd i en lejlighed på Langenæs Allé.

Kvinden undslap efter noget tid og kontaktede på gaden en forbipasserende, som hjalp offeret med at tilkalde politiet.

Tre personer blev anholdt, og en af dem blev varetægtsfængslet. Det drejer sig om en 34-årig mand fra Eritrea, der i februar sidste år blev idømt tre års fængsel i sagen. En dom, han har anket til Vestre Landsret.

De to andre, som blev anholdt, blev løsladt igen, mens to andre igen nåede at flygte til udlandet. De to er nu begge i Danmark. Den første blev udleveret i slutningen af februar og fængslet, mens den anden kom til Danmark torsdag og er fængslet fredag. Begge er 27 år og fra Eritrea ligesom den allerede dømte mand.