Seneste nyheder

Knap en tredjedel af befolkningen i stillehavsnationen Tuvalu har søgt om et særligt klimavisum, der giver tuvaluanere mulighed for at flytte til Australien.

Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af tal fra de australske myndigheder.

Aftalen blev præsenteret i slutningen af 2023 på et pressekonference, der blev afholdt af den australske premierminister, Anthony Albanese, og Tuvalus daværende premierminister Kausea Natano.

Den tillader, at indbyggere fra øgruppen, der er truet af klimaforandringer, kan komme til Australien for at bo, arbejde og studere.

I alt skal 3125 tuvaluanere indtil videre have søgt om et visum i den første ansøgningsrunde, der lukker 18. juli.

Der bor over 10.000 personer på øgruppen, og ansøgningsrunden åbnede i sidste uge.

I første omgang vil 280 personer årligt blive tildelt et visum.

Tuvalu er en af de steder på jorden, der er under den største trussel fra klimaforandringer, skriver AFP. Forskere frygter ifølge nyhedsbureauet, at Tuvalu vil være ubeboelig inden for de næste 80 år.

To ud af øgruppens ni koralatoller er allerede stort set dækket af vand.

– Australien anerkender den ødelæggende effekt, som klimaforandringerne har på levebrød, sikkerhed og trivsel for klimasårbare lande og mennesker, især i Stillehavsregionen, oplyser Australiens udenrigsministerium til AFP.

De 280 personer, der vil blive tildelt et visum, vælges gennem en tilfældig udtrækning.

Det koster 25 australske dollar at deltage i udtrækningen – hvilket svarer til omkring 104 danske kroner.

En anden del af aftalen mellem Australien og Tuvalu er, at Australien skal bistå Tuvalu ved naturkatastrofer. Australien har desuden lovet en økonomisk hånd til udbygning af Tuvalus hovedø for at sikre den mod stigende havstand.

AFP

Myndighederne og statsministeren har bedt danskerne om at “preppe” og forberede sig med et lille forråd af dåsemad, vand og en radio i tilfælde af en omfattende krise.

Men det kan være en dyr omgang at opbygge et lager af mad og drikke samt andet overlevelsesudstyr, hvis man i forvejen kæmper med at få enderne til at mødes.

Derfor foreslår Socialdemokratiet og Røde Kors nu, staten bør betale for “prepping”-kasser til samfundets mest udsatte borgere.

Det skriver Jyllands-Posten.

– Når vi ser på samfundets beredskab, så er det vigtigt at huske, at der er en gruppe, som har svært ved at preppe og skal have hjælp til det, siger Kasper Rough, beredskabsordfører for Socialdemokratiet, til Jyllands-Posten.

I juni sidste år gik den danske regering i form af forsvarsminister Troels Lund Poulsen og beredskabsmyndighederne ud med anbefalingen om, at alle borgere skal kunne klare sig selv i op til tre døgn, hvis der opstår en krise.

Da anbefalingerne blev præsenteret på et pressemøde, afviste både myndigheder og Troels Lund Poulsen, at det offentlige havde et ansvar for at hjælpe udsatte borgere med at betale regningen.

Det mener Socialdemokratiet nu, at der bør ses på.

Kasper Roug har selv købt en færdigpakket kasse med forberedelsesudstyr til lidt over 1000 kroner.

Han forestiller sig, at det blandt andet kan være borgere, som allerede er i kontakt med det offentlige på grund af en sårbarhed eller en diagnose, der skal kunne få hjælp til en sådan kasse.

Socialdemokraten forestiller sig, at forslaget kan finansieres gennem de øgede forsvarsudgifter.

Helt konkret kan pengene findes blandt de 1,5 procent af bnp, som i fremtiden skal bruges på sikkerhedsudgifter i bred forstand.

Der kører torsdag morgen ikke tog mellem Tinglev i Sønderjylland og Flensborg i Nordtyskland, skriver DSB på det sociale medie X.

Det skyldes akut sporarbejde.

– Banedanmark er desværre nødt til midlertidigt at lukke togtrafikken på strækningen på grund af akut sporarbejde, skriver DSB.

Af DSB’s hjemmeside fremgår det, at der ikke kører tog mellem cirka klokken 07 og 10.

Det er to tog hver vej, der ikke kommer til at køre. Her bliver der i stedet indsat togbusser.

Via strækningen går også tog mellem København og Hamburg i Tyskland. Her vil tog EC 391 fra København kun køre til Fredericia, hvorefter man skal med togbus.

Det alsidige basketballtalent Cooper Flagg blev natten til torsdag valgt som den første i NBA-draften.

18-årige Cooper Flagg gav i sidste sæson så store prøver på sit talent for Duke University i amerikansk collegebasket, at samtlige NBA-hold havde ham øverst på deres liste.

Dallas Mavericks var førstevælger og slog kløerne i draftens på forhånd mest hypede spiller.

– Det er en utrolig følelse. En drøm, der er gået i opfyldelse for at være ærlig, siger Flagg ifølge AFP.

Han er den næstyngste spiller i historien til at blive valgt som den første i NBA-draften – kun overgået af LeBron James for 22 år siden.

I 2003 var LeBron James otte dage yngre, da han blev valgt af Cleveland Cavaliers.

Cooper Flagg, der måler 206 centimeter, beskrives af AFP som en atletisk playmaker med stor tilstedeværelse i begge ender af banen.

I den seneste collegesæson lavede han i gennemsnit 19,2 point per kamp for Duke Universitys collegehold, Duke Blue Devils, der nåede semifinalen i NCAA-turneringen.

Cooper Flagg, der oprindeligt er fra delstaten Maine, var i sidste sæson førsteårsstuderende på Duke University i North Carolina.

Draften i NBA foregår over to runder, hvor ligaens 30 hold har mulighed for at vælge blandt de tilmeldte spillere.

Rækkefølgen i draften afgøres i en lodtrækning, hvor de hold, der klarede sig dårligst i den seneste NBA-sæson, har en fordel.

Dallas Mavericks var tilsmilet af held under lodtrækningen, der foregik i maj, da holdet fra Texas på forhånd blot var spået 1,8 procents chance for at blive førstevælger.

NBA-holdet San Antonio Spurs var andenvælger i draften. Holdet valgte Dylan Harper, der er søn af den pensionerede NBA-spiller Ron Harper, fra Rutgers University i New Jersey.

AFP

Den amerikanske delstat Mississippi har henrettet den længst siddende på statens dødsgang.

79-årige Richard Gerald Jordan fik ifølge tv-stationen CNN onsdag klokken 18.16 lokal tid en dødelig indsprøjtning, næsten fem årtier efter at han blev dømt skyldig i et drab.

I 1976 blev han dømt for drabet på kvinden Edwina Marter samme år.

De sidste ord benyttede Richard Gerald Jordan til at undskylde over for Marters familie og bad om tilgivelse, inden han sagde:

– Vi ses igen på den anden side, allesammen.

Richard Gerald Jordan var veteran og led af PTSD. Han var i tjeneste i det amerikanske militær under krigen i Vietnam.

I retssagen kom det frem, at Jordan i 1976 havde ringet til banken Gulf National Bank for at tale med en rådgiver.

Jordan fik oplyst navnet på rådgiveren Charles Marter – Edwina Marters mand – og lagde efterfølgende på.

Som det næste slog han Marter-familiens adresse op i telefonbogen og bortførte Edwina Marter. Han kørte hende efterfølgende ud i en skov, hvor han dræbte hende med skud.

Jordan ringede efter drabet til Charles Marter og krævede 25.000 dollar for at frigive Edwina Marter. Samtidig hævdede han, at hun fortsat var i live.

Jordan har flere gange anket sagen, der gennem årene er blevet behandlet fire gange i det amerikanske retssystem.

Præsidenten for den private organisation National Institute of Military Justice, Franklin Rosenblatt, mener, at tjenesten under krigen i Vietnam kan have været en faktor i forbindelse med drabet.

– Hans tjeneste, hans krigstraume blev vurderet som irrelevant under retssagen, siger Rosenblatt ifølge CNN.

– Vi ved så meget mere nu, end vi gjorde for ti år siden, siger han.

Charles Marter og parrets to sønner havde forud for onsdagens henrettelse meddelt, at de ikke ønskede at overvære den.

Det sagde sønnen Eric Marter, der var 11 år i 1976, til nyhedsbureauet AP.

– Det skulle være sket for lang tid siden. Jeg er ikke interesseret i at lade tvivlen komme ham til gode. Han bør straffes, sagde Eric Marter.

Henrettelsen blev overværet af Jordans hustru, Marsha, samt advokat og en spirituel vejleder.

Foreløbig er 25 personer blevet henrettet i USA i 2025.

Narkobaronen Jose Adolfo Macias, kendt som Fito, er blevet anholdt efter at være flygtet fra et fængsel i Ecuador sidste år.

Det oplyser landets præsident, Daniel Noboa.

Jose Adolfo Macias afsonede en dom på 34 års fængsel for blandt andet narkohandel og drab, da han i januar 2024 forsvandt fra et fængsel i Guayaquil.

Samtidig udbrød der voldsomme uroligheder. Bevæbnede mænd invaderede en tv-station, mens over 200 fængselsansatte blev taget som gidsler.

Regeringen indførte dengang undtagelsestilstand.

Præsident Noboa roser politiet for nu at have fanget Fito.

– Min anerkendelse går til vores politi og militær, som har deltaget i den her operation. Flere vil falde, og vi vil generobre landet. Uden ophør, skriver han på det sociale medie X.

Regeringen havde udlovet en dusør på en million dollar, svarende til knap 6,5 millioner kroner, for oplysninger, der kunne føre til hans anholdelse.

45-årige Jose Adolfo Macias er leder af narkokartellet Los Choneros, som blev dannet i byen Chone i det vestlige Ecuador.

Han fik dommen på 34 års fængsel tilbage i 2011.

Reuters

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, vil torsdag afholde endnu et pressemøde om det amerikanske angreb på atomanlæg i Iran.

Det oplyser USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på Truth Social, efter at der i de seneste dage er opstået tvivl om, hvor store skader de amerikanske angreb natten til søndag forvoldte.

Trump skriver, at Hegseth sammen med militære repræsentanter på et pressemøde klokken 14.00 dansk tid vil fremlægge fakta om angrebet og kæmpe for piloternes værdighed.

Præsidenten omtaler piloterne, der udførte angrebet, som patrioter.

– Disse patrioter var meget oprørte.

– Efter 36 timers farefuld flyvning gennem fjendtligt territorium landede de, og de vidste, at succesen var legendarisk. To dage senere kunne de læse falske nyheder fra CNN og det forfejlede New York Times, skriver Donald Trump.

Han tilføjer, at pressemødet vil være både interessant og uomtvisteligt.

CNN, New York Times og nyhedsbureauet Reuters berettede tirsdag om en vurdering fra efterretningsenheden Defense Intelligence Agency (DIA) under USA’s forsvarsministerium.

Unavngivne kilder med kendskab til DIA-vurderingen berettede, at Irans atomprogram kun er blevet forsinket med få måneder. Det blev nævnt, at vurderingen var foreløbig og kunne ændre sig.

Vurderingen fra DIA stod dermed i kontrast til søndagens melding fra Trump og Hegseth om, at anlæggene blev fuldstændig ødelagt.

USA udførte angreb på tre atomanlæg – Natanz, Isfahan og Fordow.

Fordow-anlægget er bygget ind i et bjerg og befinder sig op til 100 meter under jorden.

I forbindelse med angrebet på Fordow benyttede USA bombefly og de såkaldte bunker buster-bomber, der vejer 13,5 ton per styk. De to øvrige anlæg blev angrebet med Tomahawk-missiler.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har underskrevet en aftale med Europarådet om at oprette et særligt tribunal, hvor embedsmænd fra Rusland kan stilles til ansvar for landets invasion af Ukraine.

Ifølge aftalen skal tribunalet, som er en domstol, stille Rusland til ansvar for den såkaldte aggressionsforbrydelse, som invasionen i 2022 har udgjort.

Teoretisk set vil topfolk helt op til præsident Vladimir Putin kunne stilles for retten.

Det er vigtigt, at hele Europa står sammen om den ambition, siger Zelenskyj.

– Vi er nødt til at vise helt tydeligt, at aggression fører til straf, og vi er nødt til at gøre det sammen – hele Europa.

– Der er stadig lang vej endnu. Retfærdighed tager tid, men er nødvendig. Enhver krigsforbryder skal vide, at retfærdigheden sker fyldest, og det gælder også for Rusland, siger den ukrainske præsident.

Det næste skridt mod oprettelsen af et tribunal bliver ifølge Alain Berset, Europarådets generalsekretær, at man laver en bred aftale med så mange lande som muligt om at tilslutte sig og hjælpe med oprettelsen.

Det er ikke afgjort, hvor domstolen skal ligge.

Europarådet består af 46 lande, hvoraf mange også er medlemmer af EU, herunder Danmark.

Desuden er blandt andet Tyrkiet, Ukraine og Storbritannien medlemmer af Europarådet. Rusland blev smidt ud efter invasionen af Ukraine.

Både EU-Kommissionen og EU-medlemslande har givet opbakning til oprettelsen af et tribunal.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag har allerede udstedt arrestordrer på Putin og andre russiske embedsmænd.

De er anklaget for at have bortført ukrainske børn og for at angribe civile.

Men ICC kan ikke retsforfølge dem for selve beslutningen om at invadere Ukraine – altså aggressionsforbrydelsen. Derfor er det ifølge Europarådet nødvendigt at oprette et tribunal.

AFP

Hunde og dykkere var onsdag involveret i en stor eftersøgning omkring Brørup i Sønderjylland som en del af efterforskningen af drabet på en 42-årig polsk mand.

Syd- og Sønderjyllands Politi har onsdag aften indstillet dagens eftersøgning uden at finde noget af interesse.

Det fremgår af et opslag på det sociale medie X klokken 22.12.

– Vi har ikke yderligere kommentarer til dagens eftersøgning af hensyn til den igangværende efterforskning, skriver politiet.

Den 42-årige polske mand blev fundet død i Københoved i Vejen Kommune 23. marts.

Københoved og Brørup ligger omkring 12 kilometer fra hinanden.

Tre mænd på henholdsvis 27, 32 og 40 år sidder varetægtsfængslet i sagen. De er sigtet for drab og usømmelig omgang med lig.

For en måned siden gennemførte politiet ransagninger på flere steder i forbindelse med det tre måneder gamle drab.

Ransagningerne fandt sted i Vejen, Rødding, Holsted, Andst og Gedved.

Om politiet fik noget ud af de ransagninger – og i så fald hvad – er ikke kommet frem.

Efter fundet af den døde polske mand vidste politiet i første omgang ikke, hvem han var. Det fik politiet til at offentliggøre et modelfoto af en lignende tatovering, som den dødfundne havde på højre skulderblad.

Senere fandt politiet ud af, at der var tale om en 42-årig polsk statsborger med bopæl i Vejen Kommune.

Få dage efter drabet blev en 32-årig mand anholdt i Ribe og sigtet for at have dræbt den polske mand.

Allerede der stod det klart, at politiet mente, at han ikke havde været alene om det. I sigtelsen lød det, at han skulle have udført drabet med en eller flere gerningspersoner.

I grundlovsforhøret nægtede han sig skyldig.

I starten af april blev de to andre sigtede anholdt. De har også begge nægtet sig skyldige.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har anmodet EU-lande, heriblandt Danmark, om at evakuere og tage imod patienter fra Gaza, der er for syge eller sårede til, at hjælpen på hospitaler i Gaza rækker.

Regeringen har sagt, at det “indebære en sikkerhedsmæssig risiko for Danmark”.

Nu lyder det i et svar til avisen Politiken, at kun patienter og ledsagere, der er sikkerhedsgodkendt af en instans under det israelske forsvarsministerium, kan forlade Gaza.

Svaret kommer, efter at avisen har spurgt om sikkerhedsrisikoen ved at modtage medicinsk evakuerede patienter fra Gazastriben.

– Det er en del af den strenge procedure, at kun patienter og ledsagere, som er blevet clearet via COGAT (Coordinator of Government Activities in the Territories), en instans under Israels forsvarsministerium, har tilladelse til at blive evakueret fra Gaza, skriver WHO.

I december sagde sundhedsminister Sophie Løhde (V) i Folketingssalen ifølge Information, at “PET har vurderet, at medicinsk evakuering fra Gaza også vil kunne indebære en sikkerhedsmæssig risiko for Danmark”.

Dette udsagn er af flere oppositionspolitikere blevet kritiseret.

Til Politiken siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, at svarene fra WHO “fuldstændigt gennemhuller” regeringens argumenter.

Tidligere har også Lægeforeningen ifølge DR bakket op om WHO’s anmodning om, at europæiske lande tager imod syge og sårede fra Gaza.

Politiken skriver, at Norge det seneste år har taget imod 20 patienter fra Gaza og i maj sagde ja til at modtage yderligere 15 patienter i år.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), har tidligere sagt, at han mener, at “den rigtige måde at støtte på er ved at støtte i Gaza og i øvrigt også i nærområderne”.

I alt 15 lande i Europa har indtil videre taget imod medicinsk evakuerede patienter fra Gaza, oplyser WHO til Politiken.

Ungarn bør ophæve et forbud fra politiet mod afholdelsen af en pridemarch i hovedstaden Budapest på lørdag.

Sådan lyder meldingen fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag aften i et opslag på det sociale medie X.

– Jeg opfordrer ungarske myndigheder til at tillade, at Budapest Pride kan finde sted, skriver hun.

– Hverken arrangører eller deltagere skal frygte kriminelle eller administrative sanktioner, lyder det videre.

Arrangøren af weekendens pride, hvor titusindvis ventes at deltage, er Ungarns LGBTQ-samfund.

Politiet nedlagde for en uge siden forbud mod pridemarchen.

Det skete, efter at Ungarns parlament i marts vedtog en lov, der giver politiet grundlag for at forbyde LGBTQ-optog. Formålet skulle være at beskytte børn.

Budapests liberale borgmester, Gergely Karácson, har tidligere udtalt, at Budapest trods forbuddet fra politiet agter at afholde prideparaden til trods for lovgivningen.

– I denne by er der ingen første- eller andenrangsborgere. I denne by ved vi, at kun sammen kan vi være frie, sagde Karácson.

Han mener ikke, at loven om forbud mod LGBTQ-optog gælder arrangementer, som er organiseret af bystyret.

– Budapest rådhus vil arrangere Budapest Pride-march 28. juni som et byarrangement. Punktum, skrev Karácson for nylig på Facebook.

Premierminister Viktor Orbans nationalkonservative parti, Fidesz, sidder på et stort flertal af pladserne i parlamentet.

Orbans regering fører en restriktiv kurs over for LGBTQ-samfundet, og allerede i februar sagde premierminister, at arrangørerne bag Budapest Pride ikke skulle gøre sig den ulejlighed at arrangere pridemarchen i år.

Ud over at forbyde LGBTQ-optog har politiet med den nye lovgivning fået lov til at bruge ansigtsgenkendelse for at identificere personer, der deltager i prideparader.

Prisen for at genoplive den nordjyske ammunitionsfabrik “Krudten” i Elling ved Frederikshavn ser ud til at blive mangedoblet.

Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge avisen viser fortrolige dokumenter, at regningen for at få fabrikken i gang er steget til 883 millioner kroner.

Indtil nu har vurderingen lydt på mellem 70 og 200 millioner kroner for at istandsætte de nedslidte bygninger, der har stået tomme, siden “Krudten” lukkede i 2020.

Ifølge flere kilder med kendskab til sagen er udgifterne steget, fordi ejendommen er i meget dårlig stand til formålet, skriver Jyllands-Posten.

Der er både gamle bygninger, som skal rives ned, og nye bygninger skal bygges op.

Ifølge Jyllands-Posten er der blandt andet afsat 65 millioner kroner til rådgivning, og 50 millioner til uforudsete udgifter.

Staten købte i 2023 våbenfabrikken “Krudten”. De sidste to år er der ikke blevet produceret noget i fabrikken.

Det er den norske virksomhed Nammo, der skal producere ammunition i Elling.

Og for nylig blev det offentliggjort, at der oprettes et dansk datterselskab, hvori den danske stat bliver medejere.

Forløbet om ammunitionsproduktion i Danmark har været en langstrakt proces.

Det er mere end to år siden, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) første gang fortalte, at Danmark skulle sætte skub i en national ammunitionsproduktion.

Argumentet for at genstarte en ny produktion på netop “Krudten” har været, at der før er blevet lavet ammunition på stedet.

Jyllands-Posten har bedt om en kommentar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Ifølge avisen lyder det eneste svar, at “Forsvarsministeriet hverken kan af- eller bekræfte oplysninger i fortrolige aktstykker”.

Tidligere har det være meldt ud, at det forventes, at man i sommeren 2027 igen vil være i stand til at producere ammunition på fabrikken i det nordjyske.

Ifølge Jyllands-Posten ventes faciliteterne tidligst at stå færdige i andet halvår af 2027. Herefter kan produktionen starte op.

Først i 2029 vil fabrikken “opnå fuld produktionskapacitet”, står der ifølge avisen i de fortrolige papirer, som avisen har set.

En mand er onsdag aften i kritisk tilstand efter et færdselsuheld på Sallingsundbroen tidligere på dagen.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Bøje Hansen.

Ulykken har skabt store trafikale problemer hele dagen, og en vognbane har været spæret flere timer, oplyser han.

– Der er åben for al trafik igen, oplyser vagtchefen.

Ulykken skete, da en varevogn blev ramt i siden af en lastbil, fortæller vagtchefen.

– Varebilen kommer kørende hen over Sallingsundbroen, da føreren kommer til Salling, foretager han en U-vending. Der kommer en lastbil bagved, der kører direkte ind i førersiden af varebilen, oplyser Anders Bøje Hansen.

Politiet har ikke haft mulighed for at afhøre manden, da hans tilstand er kritisk.

– Han bliver fastklemt og kommer slemt til skade. Han bliver herefter kørt med udrykning til Viborg Sygehus, fortæller vagtchefen.

Hans pårørende er underrettet, oplyser politiet.

Da køen var på sit højeste, var der mellem seks og otte kilometers kø på Mors, siger vagtchefen.

Sallingsundbroen forbinder øen Mors med halvøen Salling.

En 69-årig dykker er onsdag aften blevet fundet død ved Ekkodalen i Fredericia.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Halfdan Kramer til Fyens Stiftstidende.

Der er tale om en mand fra dykkerklubben Marsvinet-Lillebælt i Middelfart, som forsvandt efter en dykkertur i Lillebælt lørdag.

Forsvarets søredningstjeneste JRCC ledte lørdag efter manden, men indstillede eftersøgningen lørdag eftermiddag.

Her lød det, at JRCC ikke vurderede, at det var realistisk at finde ham i live.

Manden blev fundet død i vandet ud for Ekkodalen, siger vagtchefen til Fyens Stiftstidende. Nu skal årsagen til mandens død undersøges.

– Det kan både være ulykke som følge af dykkerturen, men der kan også være tale om pludselig opstået sygdom under vandet. Det skal vi undersøge nu, siger Halfdan Kramer til mediet.

De pårørende er underrettet, lyder det.

Under eftersøgningsaktionen lørdag deltog både en redningshelikopter og en båd. Politiet var også til stede.

Det var klokken 11.42 lørdag, at der blev slået alarm om, at en dykker ikke var vendt tilbage til land.

Lidt over tre timer senere indstillede myndighederne eftersøgningen.

Under omfattende demonstrationer i Kenya onsdag har mindst 16 mennesker mistet livet.

Det oplyser direktøren for organisationen Amnesty Kenya, den lokale afdeling af Amnesty International.

Over 400 er kommet til skade under demonstrationerne, oplyste Kenyas Nationale Menneskerettighedskommission – en uafhængig institution – i en meddelelse tidligere.

Protesterne markerer etåret for store demonstrationer mod skattestigninger i 2024.

Blandt de tilskadekomne er demonstranter, politi og journalister. Nogle har skudsår, melder kommissionen.

Onsdagens protester har til formål at mindes de store demonstrationer sidste år, hvor mindst 60 mennesker mistede livet.

Der har været meldinger om sammenstød i blandt andet Kenyas hovedstad, Nairobi. En embedsmand på byens ældste hospital, Kenyatta National Hospital, siger, at der er over 100 sårede alene der.

Store folkemængder kunne på den kenyanske tv-kanal NTV ses gå i retning mod præsidentens kontor, inden der blev lukket ned for udsendelsen. Tv-stationen var i forvejen gået imod en ordre om ikke at sende live fra demonstrationerne.

Ordren om ikke at sende fra demonstrationerne blev senere suspenderet af en domstol i Nairobi, og NTV samt andre kanaler sender onsdag igen.

I byen Kikuyu i udkanten af Nairobi satte demonstranter ild til retsbygninger, rapporterer Citizen TV, der bringer billeder af flammer og tyk røg fra en bygning.

Der blev også meldt om visse sammenstød i byen Mombasa ifølge NTV samt protester i byerne Kitengela, Kisii, Matuu og Nyeri.

Sidste års protester ebbede ud, da præsident William Ruto trak de foreslåede skattestigninger tilbage.

Men der har i befolkningen fortsat været en vrede over den hårde fremfærd fra de kenyanske sikkerhedsstyrker. Denne måned har der været nye demonstrationer, efter at en blogger døde i politiets varetægt.

Reuters

Sara Holmgaard er ved at forberede sig til EM i fodbold, men har også haft tid til at finde sig en ny klub.

Den 26-årige midtjyde har således været en tur i Spanien for at skrive kontrakt med storklubben Real Madrid. Hun forlader dermed engelske Everton.

Det bekræfter spanierne på både hjemmeside og sociale platforme, hvor det fremgår, at Sara Holmgaard har underskrevet en aftale, der gælder indtil sommeren 2027.

– Jeg er så glad for at være her, og jeg kan ikke vente med at se jer alle meget snart, siger Sara Holmgaard i en video på X.

Sara Holmgaard havnede i 2022 i Everton sammen med sin tvillingesøster, Karen.

Hun rykkede dog omgående hjem til Fortuna Hjørring for at spille på en lejeaftale i et halvt år, inden hun i begyndelsen af 2023 for alvor rykkede til England.

Siden da er hun blevet en stor profil for Liverpool-klubben, som altså nu sender hende til Spanien.

Hidtil i karrieren har hun fulgtes med sin søster stort set hele vejen, men der er umiddelbart ingen meldinger om, at også Karen Holmgaard skal en tur til Real Madrid i denne omgang.

Dansk selskab får hun dog. Angriber Signe Bruun spiller nemlig også i Real Madrid.

Trods protester skydes “århundredets bryllup” snart i gang.

Jeff Bezos, som er grundlægger af Amazon, er onsdag sammen med sin forlovede, Lauren Sánchez, ankommet til Venedig i Italien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I den kendte kanalby med den historiske bykerne venter tre dage med overdådige VIP-fester som fejring af deres bryllup – på trods af lokale protester.

Sted og dato for det egentlige bryllup er stadig ukendt. Nogle spekulationer går på, at de to muligvis allerede er blevet gift ved en privat ceremoni i USA.

Omkring 90 private jetfly ventes at lande i lufthavne omkring byen denne uge.

Med sig bringer de en lang række af kendisser, der ifølge mediet USA Today kan omfatte navne som skuespiller Orlando Bloom, tv-vært Oprah Winfrey og mediepersonligheder som Kim Kardashian og Kris Jenner.

Det anslås, at fejringen vil koste Bezos et beløb svarende til mellem 300 og 350 millioner kroner.

Torsdag aften ventes fejringen af det, der er blevet døbt “århundredes bryllup”, at begynde under åben himmel i buegangene i middelalderkirken Madonna dell’Orto. Det siger en anonym kilde med viden om planerne.

Den ligger i det centralt beliggende område Cannaregio, som er kendt for blandt andet sit natteliv.

Lokale myndigheder i Venedig har onsdag meddelt, at et område skal afspærres, så gæster holdes adskilt fra aktivister.

I flere uger har folk demonstreret imod brylluppet med argumenter om, at Venedig bliver lavet om til en forlystelsespark for de rige.

– Der er kun en ting, der tæller nu: penge, penge, penge, siger Venedig-borgeren Nadia Rigo.

– Så vi er taberne, fortsætter hun.

– Vi, der blev født her, må enten flytte til fastlandet, eller vi må bede dem om lov til at gå om bord på en færge. De er blevet herrerne, siger hun.

Der ventes omkring 250 gæster til bryllupfesten for 61-årige Bezos, der ifølge Forbes’ aktuelle liste over de rigeste personer i verden er nummer fire, og 55-årige Sánchez.

De fleste af gæsterne ventes at ankomme i tide til den anden fest, som ifølge den anonyme kilde skal finde sted på den lille ø San Giorgio foran den kendte Markusplads med det 99 meter høje klokketårn.

Reuters

AGF er på vej til at sælge en af sine store profiler.

Klubben er således blevet enig med en udenlandsk klub, som gerne vil købe Mikael Anderson. Det skriver AGF på sin hjemmeside onsdag.

– Mikael Anderson har derfor fået lov til at rejse til den pågældende klub for at forhandle sine personlige vilkår på plads og gennemføre et lægetjek, skriver AGF på sin hjemmeside.

Hvilken klub der er tale om, melder historien endnu intet om. På rygteplan melder det svenske medie Expressen, at Stockholm-klubben Djurgården er meget interesseret i Anderson.

Mikael Anderson forlængede så sent som i januar sin kontrakt i AGF, hvor han har været siden sommeren 2021, hvor aarhusianerne hentede ham i FC Midtjylland.

Siden da har han spillet 121 førsteholdskampe i klubben, hvor han også fik sin helt tidlige fodboldopdragelse, inden han drog på akademi hos FC Midtjylland.

Mellem opholdene i Aarhus og Herning har Mikael Anderson tørnet ud for Vendsyssel FF og hollandske Excelsior.

Særligt de seneste år har han slået sit navn fast i Superligaen, hvor han er blevet en stor profil for AGF.

Præstationerne har desuden gjort ham til en fast bestanddel af det islandske landshold, som han valgte at repræsentere, da han i 2017 fik debut på landets U21-landshold.

Tidligere i karrieren har han spillet på danske ungdomslandshold.

Folketingets formand, Søren Gade (V), har indkaldt Udvalget for Forretningsorden og Folketingets ledelse, Præsidiet, til møde torsdag om Mike Fonseca-sagen.

Mødet i udvalget starter klokken 13.30, og umiddelbart efter det møde samles Præsidiet.

Det fremgår af et brev, som Søren Gade onsdag har sendt til udvalget.

Det var i forvejen kendt, at der skulle afholdes møder om sagen, men dato for møderne har ikke tidligere fremgået.

I sidste uge kom det frem i en bog, at Moderaterne og formand Lars Løkke Rasmussen i 2023 tilbød tidligere medlem og nuværende løsgænger Mike Fonseca blandt andet 370.000 kroner i en form for fratrædelsesaftale for at udtræde af Folketinget og dermed nedlægge sit mandat.

Det fik otte partier uden om regeringen til at sende et brev til Folketingets ledelse, hvor de bad om at få undersøgt en række forhold i sagen.

De ville have en redegørelse fra Moderaterne og undrede sig over, hvor partiet skulle få pengene fra. Desuden ville de have undersøgt, om det er et brud på loven at betale nogen for at nedlægge sit mandat, samt om det er brud på grundlovens ånd.

Moderaterne har fået “lejlighed til at fremkomme med eventuelle skriftlige bemærkninger til henvendelsen”, fremgår det af brevet. Men Moderaterne har ikke ønsket at kommentere.

I forhold til om det er brud på grundloven lyder vurderingen fra Folketingets Administration, at den “konkrete sag, som den er oplyst, ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens paragraf 56”.

Paragraf 56 i Grundloven fastslår blandt andet, at folketingsmedlemmer kun er bundet ved deres overbevisning og ikke har pligt til at tage hensyn til, hvad deres parti eller vælgere siger.

USA’s præsident, Donald Trump, vil have Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at slutte krigen i Ukraine.

Det siger han på et pressemøde efter Nato-topmøde i Haag onsdag.

Dermed lægger den amerikanske præsident tilsyneladende mere ansvar for den fortsatte krig over på Vladimir Putin.

– Jeg vil tale med Putin snart om at slutte krigen, siger Trump på pressemødet.

Her lader han samtidig forstå, at han er skuffet over den russiske præsident, som, han ikke vil afvise, har territoriale ambitioner ud over Ukraine.

– Jeg er overrasket over ham. Jeg tror, han blevet vildledt. Jeg troede, at vi ville have fået afsluttet krigen i Ukraine nu, siger Trump.

Han kalder det på pressemødet for “en sarkastisk bemærkning”, da han i valgkampen lovede at afslutte krigen i Ukraine på 24 timer.

Siden har Trump til stor frustration for Ukraine og landets allierede valgt at holde igen med at presse Putin ind i en fredsaftale gennem eksempelvis omfattende sanktioner mod Rusland.

Men nu kan tonen måske være på vej til at skifte.

Onsdag gik Trump overraskende for en række Nato-lande med til at bekræfte fortsat støtte til Ukraine i erklæringen fra Nato-topmødet.

Samtidig antyder han, at Putin nu skal til at indstille sig på et andet forhold til USA’s præsident.

Blandt andet har Trump afvist hjælp fra Putin i konflikten mellem Israel og Iran, siger han:

– Putin ringede til mig og sagde, at han ville hjælpe med Iran. Jeg sagde, at jeg har ikke brug for hjælp med Iran – jeg har brug for hjælp med Rusland, siger Trump.

Trump havde samtidig et møde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i kanten af Nato-topmødet og omtaler efterfølgende Ukraines præsident som en stærk leder.

I erklæringen fra Nato-topmødet – som USA støtter – står der om Ukraine:

– De allierede bekræfter deres vedvarende suveræne forpligtelser til at yde støtte til Ukraine, hvis sikkerhed bidrager til vores, og vil til dette formål medtage direkte bidrag til Ukraines forsvar og dets forsvarsindustri ved beregning af de allieredes forsvarsudgifter.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er især glad for, at erklæringen sikrer, at militærstøtte til Ukraine kan tælles med i det nye fem procents mål for Nato-landenes forbrug på forsvar.

Det håber den danske statsminister vil sikre, at Nato-landene fortsætter med at sende våben til Ukraine.

I erklæringen fra Haag-topmødet får Ukraine til gengæld ikke gentaget løftet om en “irreversibel” vej til Nato-medlemskab.

Det var ellers et af de vigtigste resultater for Ukraine på sidste års Nato-topmøde i Washington.

Dengang hed USA’s præsident Joe Biden. Han var i modsætning til Trump villig til på sigt at lukke Ukraine ind i alliancen.

Ifølge Nato-kilder har Ukraine i lyset af Trumps holdning undladt at bede om at få gentaget løftet om en sikker vej til medlemskab.

Dermed undgik Zelenskyj et åbent opgør med Trump om Ukraines mulighed for at komme med i Nato.

Sidste års løfte fra Washington-erklæringen står dermed uimodsagt.

Trump-administrationen har dog gjort det klart, at Ukraine ikke får medlemskab af Nato som del af en fredsaftale med Rusland.