Seneste nyheder

USA’s Højesteret har fredag begrænset føderale dommeres magt til at omgøre præsident Donald Trumps ordrer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fredagens afgørelse fra USA’s øverste domstol ses som en stor sejr for Trump-administrationen, skriver medierne BBC og AFP.

Præsidenten selv er da også hurtigt ude og erklære sejr i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– KÆMPE SEJR i USA’s Højesteret!, skriver han.

På et efterfølgende pressemøde i Det Hvide Hus fredag aften dansk tid siger Trump, at det var “en alvorlig trussel mod demokratiet”, at dommere kunne omgøre hans ordrer.

– I stedet for bare at afgøre de sager, der lå på bordet foran dem, har disse dommere forsøgt at diktere loven for hele landet, siger Trump.

Han betegner de pågældende dommere som værende fra “den yderste venstrefløj”.

Afgørelsen i USA’s Højesteret faldt i forbindelse med en juridisk strid om Trumps forsøg på at begrænse nyfødtes ret til amerikansk statsborgerskab.

Et af de første dekreter, som præsidenten underskrev, efter at han var tiltrådt i januar, var et opgør med denne rettighed.

Kritikere siger, at det er i strid med forfatningen at fratage nyfødte deres ret til amerikansk statsborgerskab.

Højesterettens afgørelse fredag handler ikke om dette spørgsmål, men sætter rammerne for, hvad lavere domstole kan afgøre.

I en afgørelse med stemmerne 6-3 erklærede Højesteret, at landsdækkende påbud udstedt af distriktsdommere “sandsynligvis overstiger den rimelige myndighed, som Kongressen har givet de føderale domstole”.

Det konservative flertals beslutning møder kritik fra Sonia Sotomayor, som er en af de tre liberale højesteretsdommere, der er imod afgørelsen.

– Flertallet ignorerer fuldstændig, hvorvidt præsidentens dekret er i overensstemmelse med forfatningen, siger hun ifølge Reuters.

Flertallet “fokuserer i stedet udelukkende på spørgsmålet om, hvorvidt føderale domstole har mandat til at udstede universelle påbud”, mener hun videre.

Dommere ved lavere retsinstanser har i flere tilfælde blokeret for mange af de dekreter, præsidenten har udstedt.

Højesteretten har et flertal af konservative dommere.

De tre, der var imod at begrænse de lavere domstoles muligheder for at begrænse præsidentens påbud, betragtes som liberale.

I sin første embedsperiode udpegede Trump tre af de ni dommere, som i dag udgør højesteretten. De tre betragtes som meget konservative.

En 37-årig mand, som sidste år dræbte en 14-årig skoledreng med et sværd i den britiske hovedstad, London, er fredag blevet straffet med fængsel i mindst 40 år.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Borgere blev angrebet, politibetjente blev alvorligt såret, et par blev skræmt fra vid og sans i deres eget hjem, og en klog, talentfuld ung dreng blev dræbt, sagde dommer Joel Bennathan, da han idømte 37-årige Marcus Monzo en livstidsdom med en minimumsstraf på 40 års fængsel.

Ingen fængselsstraf “kan komme i nærheden af at dulme Daniels families sorg”, sagde dommeren til den 37-årige spansk-brasilianer.

Marcus Monzo gik amok under et omkring 20 minutter langt angreb i bydelen Hainault i det østlige London i april 2024.

Ud over drabet på den 14-årige dreng sårede han også to politimænd.

De udviste “eksemplarisk mod og satte deres liv på spil for at forsøge at beskytte den offentlighed, de tjener”, lød det fra dommer Joel Bennathan, da han roste politiets indsats.

Marcus Monzo nåede også at bryde ind i et hus, hvor han angreb et sovende par i deres soveværelse.

Den dømtes forsvarere har sagt, at han havde en psykose udløst af cannabis.

Marcus Monzo, der på gerningstidspunktet var 36 år, begyndte angrebet ved at køre en varebil ind i en fodgænger, hvorefter han steg ud og ramte ham på halsen med sværdet.

Marcus Monzo fortsatte videre i varebilen, hvor han angreb 14-årige Daniel, der iført høretelefoner og sportstøj var på vej i skole.

Daniel Anjorin blev påført “voldsomme og uoverkommelige skader på venstre side af hoved og hals” fra sværdet, har anklager Tom Little forklaret tidligere under retssagen.

Skaderne nærmede sig, hvad man kunne kalde en halshugning, har det lydt fra Tom Little.

Efter overfaldet på Daniel Anjorin angreb Monzo en kvindelig politibetjent, der jagtede ham igennem en gyde. Tre gange blev hun ramt af hans sværd.

Monzo flygtede ind i et hus og ind i et soveværelse, hvor to personer lå og sov. Dem angreb han, inden han flygtede ud af huset igen.

I sin forklaring til politiet har Marcus Monzo fortalt, at han mærkede et skifte i sin personlighed, og at han troede, at han var med i filmen “The Hunger Games”.

Filmen handler om et dødspil, hvor en række deltagere tvinges til at kæmpe mod hinanden, indtil kun én overlevende står tilbage.

Det bliver fremover lettere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Efter længere tids hovedbrud internt i regeringen om udenlandsk arbejdskraft ser det ud til, at detaljerne er faldet på plads.

Både TV 2 og DR Nyheder erfarer i hvert fald, at regeringen på mandag vil præsentere sit udspil.

TV 2 skriver desuden, at det er klappet af med Danmarks Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Konkret betyder det blandt andet, at den såkaldte beløbsgrænse sænkes fra 514.000 kroner til 300.000 kroner. Beløbsgrænsen indikerer, hvad en person fra udlandet mindst skal tjene i løn om året for at kunne arbejde i Danmark.

Til gengæld vil der være en række krav, som skal sikre, at udlændinge, som kommer til Danmark for at arbejde, arbejder under ordnede forhold.

Eksempelvis er det kun arbejdsgivere med en overenskomst, som kan bruge ordningen, og de udenlandske ansatte skal bære id-kort.

Ordningen med den nye beløbsgrænse kommer ifølge TV 2 og DR desuden kun til at gælde for udlændinge fra 16 bestemte lande uden for EU.

Der er ifølge DR tale om ti lande, som Danmark investerer kraftigt i samt seks lande, der har status af kandidatlande til EU.

De såkaldte Menapt-lande bliver ikke en del af ordningen. Menapt-lande inkluderer oftest lande fra Mellemøsten og Nordafrika samt Afghanistan og Pakistan.

Emnet har længe udfordret de tre regeringspartier. Moderaterne er de mest ivrige for at få mere udenlandsk arbejdskraft, mens Socialdemokratiet har været de mest restriktive. Venstre vil også gerne have mere udenlandsk arbejdskraft, men har fokuseret meget på, hvilke lande den skal komme fra og ikke komme fra.

En ny model for udenlandsk arbejdskraft er skrevet ind i regeringsgrundlaget fra 2022.

Heri står der blandt andet, at regeringen vil arbejde for at “lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft, så længe ledigheden er lav”.

Desuden vil regeringen “indføre en ny ordning med lavere beløbsgrænser for certificerede virksomheder, der er omfattet af ordnede løn- og arbejdsvilkår”.

Lynlås i stedet for knapper og bedre tilpasningsmuligheder i forhold til størrelse er blot nogle af de ting, som danske soldater fremover kan se frem til, når de trækker i uniformen.

Fredag fik 30 soldater på Haderslev Kaserne udleveret Forsvarets nye uniformer, som efter planen skal iklæde det militære personel i Danmark inden 2027.

Det skriver Forsvaret i en nyhed, hvor der også er tilhørende billeder af soldaterne, der fik lov at prøve uniformerne med det samme.

– Det, at den har faste knæbeskyttere og lynlås i stedet for de mange tusind knapper, der var førhen, gør den både bedre og mere lækker end den gamle, siger konstabel Staub i Forsvarets nyhed.

Den nye kampuniform Nordic Combat Uniform, der skal erstatte de tidligere uniformer, er en fællesanskaffelse i det nordiske forsvarssamarbejde Nordefco.

Uniformerne er udviklet med særligt fokus på at kunne opfylde militære krav under krævende nordiske klimaforhold.

Med uniformen får soldaterne både netundertøj, termotøj og regntøj, som kan kombineres med uniformen efter situation og vejrforhold.

På den gamle uniform lukkes mangle lommer med knapper.

De nye uniformer har fået lynlås på flere af lommerne, mens nogle af lommerne har fået indvendige stropper, så soldaterne nemmere kan fastspænde mindre genstande.

Inden Forsvarets ansatte får tildelt uniformen, skal de omkring en kropsscanner, som sikrer en hurtig og præcis vurdering af den enkelte soldats størrelse af de forskellige uniformdele.

Inden udgangen af 2025 vil store dele af Forsvaret have fået udleveret de nye uniformer.

Brigadegeneral Susanne Lund udleverede den første uniform fredag, som hun kaldte en “glædens dag”.

– Med den nye uniform får soldaterne et system, der er tilpasset deres behov og virkelighed både under træning og under udsendelse. Uniformen både styrker soldaternes operationelle effektivitet og deres trivsel og komfort i felten, siger hun i nyheden.

Retten i Roskilde idømmer to mænd henholdsvis 11 og 14 års fængsel for at have dræbt Jimmi Lillelund og for at brænde hans jordiske rester.

Selv om der er forskel på straffene til 28-årige Emil Jørgensen og 61-årige Jan Dworak Nielsen, så har retten reelt vurderet, at begge mænd står til en straf på 14 års fængsel for drabet.

Emil Jørgensen, der er Jimmi Lillelunds nevø, blev i 2021 idømt tre års fængsel i en narkosag. De tre år er afsonet og på grund af en særlig juridisk regel om strafudmåling, så skal det trækkes fra de 14 år, fordi det er begået efter drabet.

Juristerne taler om en “tillægsstraf” eller en “paragraf 89-situation”, når det bliver mere indforstået.

Ud over fængselsstraffene er mændene dømt til at betale erstatning til Jimmi Lillelunds to børn. En voksen søn er blevet tilkendt 112.000 kroner, mens en mindreårig datter er tilkendt 325.000 kroner.

Jimmi Lillelund blev skudt og dræbt 30. april 2020. Det skete i et naturområde i Veksø og skyldtes en økonomisk strid i familien.

Først i 2024 skete der anholdelser i sagen, da Lillelunds storesøster, hendes daværende samlever og hendes søn blev anholdt og varetægtsfængslet.

Storesøsteren er tidligere fredag blevet frifundet i sagen, hvor hun har siddet på anklagebænken side om side med de andre tiltalte.

Ved domsafsigelsen var hun imidlertid en fri kvinde, og hun overværede rettens afgørelse fra tilhørerrækkerne, som var fyldt til sidste plads.

Begge mænd valgte efter en kortere pause at anke deres domme til Østre Landsret. De vil frifindes for drabsanklagen.

Om sagen er endegyldigt slut for den 49-årige kvinde er op til anklagemyndigheden at afgøre. Statsadvokaten i København skal inden to uger beslutte, om frifindelsen ankes.

Læger Uden Grænser kalder en amerikansk-støttet organisation, som står for uddeling af mad i Gaza, for “en dødsfælde”.

Det skriver Læger Uden Grænser, MSF, i en pressemeddelelse fredag.

Det er den amerikansk- og israelskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation, GHF, som Læger Uden Grænser kritiserer.

– Med over 500 dræbte og næsten 4000 sårede under forsøg på at skaffe mad er denne ordning et blodbad maskeret som nødhjælp, skriver MSF i pressemeddelelsen.

De understreger desuden, at GHF ifølge dem bør afvikles med det samme.

Organisationen begyndte ifølge nyhedsbureauet AFP dets arbejde med maduddeling i Gaza for omkring en måned siden.

Israel startede i marts en blokade for adgangen af nødhjælpsleverancer til Gaza. Da Israel igen i maj tillod madforsyninger at komme ind i området, var det ved hjælp af GHF.

Organisationen har fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for ikke at være neutral, og at den omgår det normale nødhjælpssystem i Gaza – samt ikke at være tilstrækkelig forberedt.

Flere gange har der været kaotiske omstændigheder og skudepisoder ved GHF-uddelingssteder.

FC Nordsjælland-angriberen Benjamin Nygren skifter til Celtic. Det oplyser FCN fredag på fodboldklubbens hjemmeside.

Den 23-årige svensker er blevet solgt til skotterne efter 107 kampe og 35 mål for FCN. Han kom til Farum fra belgiske Genk i januar 2022.

Med antallet af mål forlader Nygren klubben som den fjerdemest scorende spiller i FCN’s historie.

FCN nævner ikke noget om transfersummen, men Sky Sports har tidligere skrevet, at Celtic betaler cirka 17,5 millioner kroner for spilleren, der kun havde et halvt år tilbage af kontrakten.

– Jeg kom til FC Nordsjælland som en ung dreng, og nu forlader jeg klubben som en voksen mand.

– Det har været en fantastisk tid for mig, og jeg er vokset rigtig meget både som fodboldspiller og som menneske, siger Nygren til klubbens hjemmeside.

I den forgangne sæson blev Nygren FCN’s topscorer med 15 mål i Superligaen. Han var fem mål efter ligatopscorer Patrick Mortensen fra AGF.

– Det har været vigtigt for mig at spille fast og få store udfordringer både i Superligaen og i Conference League, og samtidig har jeg spillet med nogle rigtig gode spillere, der har været med til at udvikle mig.

– Så jeg vil gerne sige tak til alle mine medspillere og de trænere, der har hjulpet mig til at få selvtilliden tilbage og blive den spiller, jeg er nu, siger Nygren.

FCN-fodbolddirektør Alexander Riget mener, at Nygren rejser videre i karrieren efter at have været igennem en god udvikling.

– Samtidig har han været god for vores miljø med sin vilje til hele tiden at blive bedre og udvikle sig og med sin evne til at drive truppen.

– Med sine mange mål og assists var han med til at sikre, at FC Nordsjælland var en del af mesterskabsspillet i de seneste to sæsoner, og det var helt naturligt, at han også bar anførerbindet i foråret, siger Riget.

Hvis DR skal kunne efterleve forpligtelserne i public service-kontrakten, er krav om login på DRTV nødvendigt.

Det fremgår af et svar fra DR til Datatilsynet, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Tilsynet har krævet svar fra DR på en række opfølgende spørgsmål, efter at DR i maj også sendte svar til tilsynet med argumenter for login-løsningen.

Det skete i kølvandet på en række klager til Datatilsynet om DR’s krav om login med e-mail og brugernavn, hvis brugere vil se andet indhold ud over livekanalerne fra DRTV.

Kritikken omhandler, at DR, der i år modtager 3,7 milliarder kroner betalt over skatten, oveni tvinger brugerne til login-krav for at få adgang til det, de allerede har betalt for.

Desuden har kritikken lydt, at DR’s krav ikke handler om en bedre brugeroplevelse, men om at hale flere statistiske oplysninger ud af brugerne.

Forbrugerrådet Tænk og Prosa, der er de it-professionelles fagforening, har kritiseret login-kravet. Ole Tange, der er politisk rådgiver i Prosa, fastholder kritikken trods DR’s seneste svar, siger han fredag.

DR skriver i det seneste svar, at et moderne streamingtilbud ikke alene består i at stille indhold til rådighed.

– Men også i at levere en sammenhængende og individuel brugeroplevelse, som matcher forbrugernes forventninger, lyder det i svaret til Datatilsynet.

Her henviser DR – som det gør flere gange i det samlede svar – til public service-kontrakten.

Helt konkret til det afsnit i den seneste kontrakt, der dækker fra 2024 til 2026, hvor følgende fremgår:

– DRTV udvikles løbende som et særskilt tilbud i egen ret med henblik på at kunne præsentere et attraktivt og relevant streamingtilbud, der udnytter de digitale muligheder.

DR understreger i sit svar, at krav om login ikke er efter ønske om indblik i brugeres vaner, men derimod en teknisk “forudsætning for at kunne levere funktionaliteter, som brugerne forventer af et moderne streamingtilbud”.

Konkret muliggør DRTV’s login, at man kan for eksempel kan gøre brug af “se videre”-funktionen på tværs af enheder.

Datatilsynet, der fører tilsyn med, at borgernes databeskyttelse overholdes, undersøger nødvendigheden af at indsamle personoplysninger fra DRTV’s brugere.

DR skriver i svaret, at “ingen følsomme personoplysninger kan udledes af det rene login”.

Tv-stationen skriver også, at behandlingen af personoplysninger sker med hjemmel i GDPR – EU’s persondataforordning.

Public service-kanalen understreger, at den ikke sælger porteføljer af personoplysninger, og at DR ikke har kommercielle aktiviteter i forbindelse med behandling af personoplysninger.

– DR videregiver ikke personoplysninger til gengæld for andre oplysninger.

Datatilsynet oplyser til Ritzau, at det på baggrund af DR’s seneste svar undersøger sagen videre. Hvad et eventuelt udfald af undersøgelsen kan blive, og hvornår det ventes, kan tilsynet ikke oplyse på nuværende tidspunkt.

En coronapandemi, en sejr til krigsramte Ukraine og en konflikt om Israel har de seneste fem år sat præg på Eurovision.

I de fem år har Martin Österdahl stået i spidsen for det internationale melodigrandprix. Indtil nu.

Österdahl stopper som chef for Eurovision “denne sommer” efter fem år på posten. Det skriver European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, i en pressemeddelelse.

Han siger selv i meddelelsen, at han fra dag ét var inspireret af konkurrencens unikke potentiale og evne til at forene mennesker gennem musik.

– Særligt i 2021, hvor vi bragte Eurovision tilbage direkte til millioner af seere verden over midt i en global pandemi, hvilket demonstrerede det sammenhold og den styrke, der er kernen i vores fællesskab, lyder det fra ham.

Eurovision-direktør Martin Green takker Österdahl for hans utrættelige engagement.

– Hans stabile lederskab gennem nogle af konkurrencens mest udfordrende og nyskabende år har sat nye, høje standarder, siger han i meddelelsen.

Melodigrandprixet har de senere år været ramt af en række sager, mens Österdahl har været i front.

I 2020 aflyste coronapandemien sangkonkurrencen, der skulle have været afholdt i Hollands Rotterdam.

Byen fik muligheden for værtskabet igen året efter, hvor Eurovision blev afholdt med massetests for corona, isolering og flere optrædener via videolink.

I 2022 løb Ukraine med sejren i konkurrencen, hvilket normalt tilskriver værtsrollen til det efterfølgende års Eurovision.

Men grundet krigen i landet blev Eurovision i 2023 i stedet afholdt i Storbritannien.

Særligt sidste års melodigrandprix i Sverige blev mødt af heftig kritik og flere demonstrationer.

Geopolitiske spændinger og knas mellem deltagere og produktionen gennemsyrede showet i Malmö Arena i det svenske.

At Israel deltog i Eurovision affødte stærke propalæstinensiske reaktioner grundet krigen i Gaza.

Sikkerhedsopbuddet var stort. De svenske myndigheder blev assisteret af både dansk og norsk politi, og flere lande overvejede angiveligt at trække sig som følge af det.

Direktør Martin Green vil varetage Martin Österdahls rolle midlertidigt. EBU skriver, at yderligere oplysninger vil komme senere.

Den danske malervarekoncern Flüggers øverste chef samt virksomhedens finansdirektør er sigtet i sag om muligt brud på EU-sanktioner mod Rusland.

Det oplyser Flügger til DR.

Selve virksomheden Flügger er også sigtet i sagen.

Sigtelsen blev forkyndt i forbindelse med en ransagning af firmaets hovedkontor, som National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) gennemførte torsdag.

De to chefer blev desuden anholdt torsdag, men løsladt efter end afhøring. Deres private hjem blev også ransaget.

Torsdag oplyste Flügger i en fondsbørsmeddelelse, at virksomheden efterforskes af politiet.

Den besked kom, efter at DR havde afsløret, at Flüggers produkter aktivt bliver markedsført i flere russiske byer, blandt andet på stribevis af messer, ligesom malingen fra Flügger kan købes online og fysisk i butikker i Rusland.

NSK oplyste torsdag desuden til DR også, at der torsdag var blevet gennemført en ransagnings- og anholdelsesaktion i København i forbindelse med en sag, der omhandler et dansk selskabs mulige omgåelse af sanktioner mod Rusland.

Det var i den forbindelse, at de to ledelsesmedlemmer i den børsnoterede virksomhed blev anholdt og efterfølgende løsladt.

Trods Grønlands størrelse er øen ikke så svær at forsvare militært.

Det er et af budskaberne fra chefen for Arktisk Kommando, Søren Andersen, i et stort interview med nyhedsbureauet Reuters.

– I virkeligheden er Grønland ikke så svært at forsvare. Det er relativt få punkter, der skal forsvares, og det har vi selvfølgelig en plan for. Nato har en for det, siger Søren Andersen til Reuters.

Det er fra Arktisk Kommando i Nuuk, at Forsvarets opgaver i og omkring Grønland og Færøerne varetages.

Som led i første delaftale for Arktis og Nordatlanten bliver kommandoen opgraderet ved blandt andet en øgning af bemandingen.

Grønland har i løbet af 2025 været i internationalt søgelys og er blevet et vigtigt emne på Christiansborg.

Det skyldes, at USA’s præsident, Donald Trump, flere gange har ytret et ønske om at overtage Grønland.

Søren Andersen sover dog fint om natten, lyder det til Reuters.

– Vi arbejder sammen militært, som vi altid har gjort.

Han siger videre, at trusselsniveauet mod Grønland ikke er steget det sidste år, når det handler om Rusland og Kina.

Donald Trump har blandt andet beskyldt Danmark for ikke at sætte en stopper for, at kinesiske og russiske skibe sejler rundt omkring Grønland.

Det afviser Søren Andersen.

– Vi ser ingen russiske eller kinesiske statsskibe heroppe, siger han.

Men for at området kan forblive “konfliktfrit”, skal der gøres mere, lyder det.

– Hvis Rusland begynder at ændre adfærd omkring Grønland, skal jeg være i stand til at handle på det, siger Søren Andersen.

Søren Andersen er generalmajor og har været chef for Arktisk Kommando siden 2023.

Niels Lunde, som er chefredaktør på Børsen, stopper på mediet.

Det skriver han selv på den sociale platform X.

– Søren Kierkegaard skriver et sted om den forunderlige følelse, han har, når han spadserer ud ad Nørreport med en tynd rørstok i hånden. Jeg tror, at jeg ved, hvad han mener. På vej ud på nye eventyr, skriver han og tilføjer:

– PS: Laver podcast frem til januar.

Også politisk kommentator Helle Ib stopper ved indgangen til sommerferien, skriver MediaWatch.

I en mail til mediet oplyser også Nikolaj Sommer, som for nylig overtog rollen som ansvarshavende chefredaktør på Børsen, at de to stopper.

Sommer overtog posten, efter at Bjarne Corydon i april meddelte, at han bliver generaldirektør i DR 1. august.

Niels Lunde siger til MediaWatch, at han stopper som konsekvens af, at han ikke er en del af det hold, den nye ansvarshavende chefredaktør har sat.

Der er dog ingen “kurrer på tråden”, understreger han.

Niels Lunde har været chefredaktør på Børsen siden 2011. Samme år kom Helle Ib til som analytiker og kommentator.

Tidligere på ugen meldte Nikolaj Sommer ud, at Børsen nedlægger formatet lederartikler.

Børsen har i et århundrede – ligesom mange andre danske aviser – dagligt udtrykt avisens holdninger til både aktuelle danske og udenlandske spørgsmål i lederartikler.

Men Sommer mener, at formatet ikke længere giver mening.

Han kalder avislederen et levn fra tider, hvor medier var tæt knyttet til politiske partier eller andre samfundsinteresser.

Kun ét var dommere og nævninger enige om i forbindelse med sagen om 42-årige Jimmi Lillelund, der forsvandt – i første omgang sporløst – tilbage i april 2020.

Det ene var, at hans daværende svoger, en i dag 61-årig mand, var skyldig i at Lillelund blev dræbt, hvorefter hans jordiske rester blev brændt og begravet.

Men et flertal blandt de tre dommere og seks nævninger var også blevet overbevist af anklager Andreas Dahl om, at Jimmi Lillelunds nevø, som minimum handlede i forening med sin daværende stedfar og muligvis endda affyrede de dræbende skud.

Derfor blev to mænd, som under sagen har peget på hinanden som den skyldige, men selv har nægtet, begge fundet skyldige i at have dræbt Jimmi Lillelund, da Retten i Roskilde fredag traf afgørelse om sagens skyldsspørgsmål.

Også Jimmi Lillelunds 49-årige storesøster – hun dannede i april 2020 par med den 61-årige – var tiltalt i sagen.

Men som den eneste kunne hun forlade retslokalet uden at skulle lægge sin frihed i hænderne på de tilstedeværende fængselsbetjente og dermed det system, som i det seneste års tid har berøvet dem alle deres frihed. Hun blev frifundet og løsladt.

Kun én af de seks nævninger fandt hende skyldig, mens de fem øvrige og de tre juridiske dommere alle stemte for at frifinde.

Jimmi Lillelunds forsvinden, der i første omgang som sagt var sporløs, blev det stik modsatte i sommeren 2024.

Her fik politiet nys om, at Jimmi Lillelunds jordiske rester var blevet brændt af og gravet ned i området ved den gård i Gundsømagle, hvor han boede til leje hos sin storesøster og svoger.

Ved opgravningen fandt man spor af aske. Der var knogler fra en vædder, men også fra et menneske. Og der var tænder. De skulle vise sig med en vis sandsynlighed at stamme fra Jimmi Lillelund, omend det aldrig kunne siges med sikkerhed.

Storesøsteren, hendes søn og svogeren blev alle anholdt og varetægtsfængslet i sagen. Alle nægtede sig skyldige, og alle har fortalt løgnehistorier til politiet og i retten.

Det vurderer Retten i Roskilde i hvert fald, fortæller retsformand Jakob Fink Nielsen i forbindelse med oplæsning af skyldkendelsen fredag.

Nevøen og svogeren har begge indrømmet, at de var til stede i det naturområde nogle kilometer fra gården, hvor Jimmi Lillelund blev skudt. Men de har beskyldt hinanden hver især for at have handlet egenrådigt.

Men rettens flertal har ladet sig overbevise om, at de havde en aftale eller en fælles forståelse af, at Jimmi Lillelund skulle dræbes, hvilket han blev med to skud.

Under sagen er det kommet frem, at der angiveligt var en strid om penge, som storesøsteren og svogeren skyldte Jimmi. Der er undervejs nævnt beløb fra 300.000 til i underkanten af en halv million.

Det er også under sagen kommet frem, at gården i et vist omfang også var centrum for narkokriminalitet.

Ved en tidligere lejlighed blev der på gården fundet piller og narko, og det udløste dengang en fængselsdom til Jimmi Lillelunds nevø, mens svogeren, som også var tiltalt i sagen blev frifundet.

Under en ransagning af Jimmi Lillelunds bil efter hans forsvinden fandt politiet 1,9 millioner kroner i kontanter. Pengene var gemt væk i et skjult hulrum i bilen.

Et vidne i sagen har sagt, at Jimmi Lillelund havde lavet penge ved at opkøbe kolonihavehuse i Ishøj Landsby og sætte dem i stand.

Frifindelsen af storesøsteren udløste, hvad man nok bedst kan betegne som murren i krogene på de stopfyldte tilhørerrækker, hvor pårørende til både de tiltalte, men også til Jimmi Lillelund er mødt op.

– Det kan være, hun skal med ud at ryge med os andre, lød det blandt andet med en slet skjult sarkasme fra en af tilhørerne, da retten sendte alle ud til frokostpause.

Fredag eftermiddag skal det afgøres, hvilken straf nevøen og svogeren skal idømmes. Begge får mulighed for at anke deres dom til Østre Landsret.

Neven manglede kun en enkelt stemme fra enten en dommer eller en nævning, før at han var gået fri.

Også anklagemyndigheden har mulighed for at anke. Det gælder også frifindelsen af storesøsteren.

Efterforskningen i sagen mod Marius Borg Høiby er ifølge norsk politi afsluttet.

Det oplyser politiadvokat Andreas Kruszewski på et pressemøde fredag.

28-årige Høiby er sigtet for i alt tre voldtægter. Én med samleje og to uden.

Derudover er han tiltalt for fire tilfælde af seksuelt krænkende adfærd, et tilfælde af mishandling af nære relationer og to såkaldte tilfælde af legemsbeskadigelse.

Han er ligeledes tiltalt for trusler, hærværk, brud på besøgsforbud, fornærmelse af en politibetjent og overtrædelser af færdselsloven.

Høiby er den norske kronprinsesse Mette-Marits søn.

Flere andre sager mod ham er henlagt, fortæller politiadvokaten.

Det er de ifølge Kruszewski på grund af enten manglende bevismateriale eller forældelse.

En af de sager, der er blevet henlagt, gælder anklager om vold mod model og influencer Julianne Snekkestad, der er Høibys ekskæreste.

Det bekræfter politiadvokaten.

Snekkestad dannede par med Høiby fra 2018 til 2022. I efteråret fortalte hun på sociale medier, hvordan forholdet var præget af både fysisk og psykisk vold.

Kruszewski tilføjer desuden, at Høiby gennem efterforskningen er blevet afhørt flere gange, og at han har samarbejdet med politiet. Han er nu færdig med at blive afhørt.

Der er et tocifret antal forurettede i sagen. Hvor mange, det mere konkret er, vil politiadvokaten ikke ind på.

Det er nu op til statsadvokaten at beslutte, hvorvidt der skal rejses tiltale i sagen.

Det norske kongehus’ kommunikationschef, Guri Varpe, oplyser til det norske nyhedsbureau NTB, at sagen nu må gå sin gang i retssystemet.

– Sagen følger sin gang i retssystemet og følger normale procedurer. Vi har ikke mere at tilføje og henviser til advokat Holager Andenæs, siger kommunikationschefen til nyhedsbureauet.

Sagerne mod Høiby begyndte 4. august sidste år, da han blev anholdt og sigtet for vold mod sin daværende kæreste og for hærværk. Siden er sagen vokset, og sigtelserne mod ham er blevet udvidet.

Som haveejer kan det være svært at vide, hvilke blomsterarter man skal gå efter, hvis man gerne vil gøre noget godt for insekterne.

Men nu har botanikere udarbejdet en liste med ti bud. Listen indeholder blomsterarter, som både bier og mennesker kan lide.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Bag undersøgelsen står botanikere fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet og botanikere fra Natural Botanical Gardens i Wales.

De har gennemgået over 400 tidligere forskningsartikler om blomster og insekter.

Så har de undersøgt, hvor godt bestøvere synes om færdige blomsterblandinger.

På den baggrund har de udviklet to nye frøblandinger. Dem har de bedømt på, hvor mange insekter der besøgte dem, og på hvilken æstetisk tiltrækningskraft de har på mennesker.

Arterne tæller blandt andet almindelig røllike, ager-gåseurt, kornblomst og purpur slangehoved.

Også gul okseøje, kornvalmue, agersennep og lugtløs kamille er på listen. De to sidste er stolt kavaler og marokkansk torskemund.

Professor og botaniker Natasha de Vere fra Statens Naturhistoriske Museum siger i en pressemeddelelse, at meget viden på området er anekdotisk.

– Så der var behov for en videnskabelig tilgang, hvor vi systematisk tester, hvad der virker, for at være sikre på, hvordan vi bedst hjælper bestøvere, som er supervigtige for vores økosystemer, lyder det.

Brøndby nedjusterer forventningerne til det økonomiske resultat i det regnskabsår, der slutter på mandag.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Tidligere forventede man et underskud i spændet 60-100 millioner kroner. Nu forventer man et underskud på mellem 120 og 140 millioner kroner.

En af årsagerne er, at indtægterne fra spillersalg er lavere end forventet. Salget af Yuito Suzuki kommer for eksempel ikke til at påvirke det igangværende regnskabsår. Det kommer til gengæld til at påvirke det næste.

Derfor har Brøndby også en forventning om, at bundlinjen i næste regnskabsår ser noget mindre drabelig ud, end den kommer til i denne omgang.

For det næste regnskabsår forventer Brøndby et resultat, der ligger et sted mellem et underskud på 40 millioner kroner og et overskud på 20 millioner kroner.

I det regnestykke har man inkluderet deltagelse i Conference Leagues ligaspil. Klubben træder inden længe ind i anden runde af kvalifikationen til den tredjebedste europæiske klubturnering.

Danske August Holmgren grand slam-debuterer ved Wimbledon mod franskmanden Quentin Halys, der ligger nummer 47 i verden.

Holger Rune, der er seedet som nummer otte i turneringen, åbner mod den chilenske kvalifikationsspiller Nicolás Jarry.

Den sidste danske herresinglespiller, Elmer Møller, møder i første runde amerikanske Frances Tiafoe, der er seedet som nummer 12 i turneringen.

Det står klart efter fredagens lodtrækning til den traditionsrige græsturnering i London.

Danmarks eneste repræsentant i damesingle, Clara Tauson, er seedet som nummer 23 og møder i første runde britiske Heather Watson, som har fået et wildcard til turneringen.

Wimbledon begynder mandag. Danskernes kamptidspunkter er endnu ikke fastlagte.

Det er første gang nogensinde, at Danmark er repræsenteret af fire singlespillere i den samme grand slam-turnering.

Elmer Møller, der ligger nummer 114 i verden har på papiret den sværeste modstander af danskerne i form af Tiafoe. Han har ikke før stået over for amerikaneren.

Ligesom Møller har August Holmgren heller ikke før stiftet bekendtskab med sin franske modstander. Halys ligger 148 pladser over Holmgren på verdensranglisten. Danskeren er nummer 195.

Både Rune og Tauson har én gang før mødt deres modstandere, og i begge tilfælde er det endt med dansk sejr.

Rune vandt i 2024 i to sæt over chilenske Jarry i ATP-turneringen i schweiziske Basel, der spilles indendørs.

Tausons sejr over 33-årige Watson kom i 2021 på spanske ferieø Tenerife.

Her vandt danskeren første runde i tre sæt mod briten, der ligger nummer 148 i verden.

I tredje runde venter potentielt svær modstand for Tauson. Her kan Elena Rybakina fra Kasakhstan, der ligger nummer 11 i verden, stå på den anden side af nettet, hvis begge spillere klarer sig igennem de første runder.

Skulle Tauson klare sig forbi de tre første runder, kan den polske stjerne Iga Swiatek potentielt vente i fjerde runde, der svarer til ottendedelsfinalen.

Leicester-danskerne Mads Hermansen, Daniel Iversen og Jannik Vestergaard får en ny mand på sidelinjen, når der efter sommeren står Championship-fodbold på menuen.

Den engelske klub, der i foråret rykkede ud af Premier League, skriver på sin hjemmeside, at man efter gensidig aftale siger farvel til cheftræner Ruud van Nistelrooy.

Den tidligere hollandske angrebsstjerne overtog roret i klubben i november 2024 fra Steve Cooper.

Leicester lå på daværende tidspunkt nummer 16 i ligaen med 10 point efter 12 kampe. Van Nistelrooy formåede altså ikke at vende skuden.

Hollænderen skrabede i 25 ligakampe 15 point sammen, og Leicester endte med at rykke ud fem runder før tid.

Hvem, der overtager for Ruud van Nistelrooy og skal forsøge at få Leicester tilbage på øverste hylde i England, er endnu uvist.

Inden Leicester-jobbet stod van Nistelrooy i november midlertidigt i spidsen for Manchester United i to kampe.

Fra 2022 til 2023 var hollænderen cheftræner for PSV Eindhoven.

Som spiller brød han igennem i netop PSV, hvor det blev til 62 mål i 67 kampe, inden turen i 2001 gik til Manchester United. Her bankede han mål ind frem til 2006.

I alt blev det til 95 mål i 150 kampe i Manchester-klubben, før Real Madrid satte kløerne i den hollandske bomber.

Van Nistelrooy fortsatte med at score mål i den spanske hovedstadsklub, inden det i de sidste år blev til ophold i Hamburger SV og Malaga. I 2012 lagde han støvlerne på hylden.

En mand, der er sigtet for at have hjulpet med at bombe en fertilitetsklinik i Californien i maj, er død i fængslet.

Det oplyser de amerikanske myndigheder ifølge flere amerikanske medier, herunder The New York Times og NBC News.

Manden, den 32-årige Daniel Park, begik selvmord tirsdag.

Det viser en rapport fra Los Angeles distrikts retsmedicinske kontor, skriver NBC News.

Park blev anholdt og sigtet for at have “ydet materiel støtte til terrorister”, skriver The New York Times.

En 25-årig mand ved navn Guy Edward Bartkus er ifølge amerikanske myndigheder den hovedmistænkte i sagen, og det menes, at det var ham, der udførte angrebet.

Han døde selv i eksplosionen. Derudover blev yderligere fire personer såret.

Daniel Park blev ifølge The New York Times anholdt i Polen. Et par dage efter eksplosionen havde han ifølge avisen købt en flybillet i kontanter.

I Polen blev han anholdt af de lokale myndigheder og sendt tilbage til USA. Han ankom derefter til fængslet den 13. juni.

FBI har ifølge NBC News kaldt bombningen for terrorisme.

Det amerikanske justitsministerium oplyser ifølge mediet, at Park sendte 82 kilo ammoniumnitrat til Bartkus før angrebet.

Han betalte desuden for yderligere forsendelse af 41 kilo.

Stoffet er en form for gødning, som også kan bruges i sprængstoffer.

FBI mener, at både Bartkus og Park var motiveret af en antinatalistisk ideologi.

Antinatalisme er en forplantningskritisk ideologi, hvor menneskelig reproduktion anses som uetisk.

Amerikanske medier har tidligere henvist til en hjemmeside, hvor der er beskeder, som Bartkus ser ud til at have skrevet under et brugernavn. Her skal han have fremlagt argumenter mod menneskeliv.

– Dybest set er jeg pro-dødelighed, skrev brugeren ifølge Los Angeles Times.

AGF sælger den islandske profil Mikael Anderson til svenske Djurgården.

Det skriver den aarhusianske klub på sin hjemmeside.

– Det lå ikke i kortene, at Mikael skulle forlade os nu denne sommer. Men som det nogle gange sker i fodbold, er der nu opstået en mulighed, som Mikael meget gerne vil eftersætte, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

– Vi har opnået en tilfredsstillende transfer og aftale med hans nye klub, og sender nu Mikael afsted med tak for en god tid og med de varmeste ønsker for hans nye tid i Sverige.

Anderson, der så sent som i januar forlængede sin kontrakt med AGF, har spillet 121 kampe for aarhusianerne siden sommeren 2021. Han blev dengang hentet i FC Midtjylland.

I seneste sæson blev det til 34 kampe med seks scoringer og ni oplæg til følge i AGF-trøjen.

– Siden han kom tilbage til AGF fire år siden, har Mikael været en værdsat, loyal og vigtig del af vores trup. Og med hans dynamiske og opportunistiske stil på banen har han gjort en stor forskel for os i de senere år, siger Carsten V. Jensen.

Skiftet sker med øjeblikkelig virkning, og i den svenske hovedstadsklub har Anderson underskrevet en aftale til 2029.

Djurgården ligger efter 12 kampe i midten af den svenske liga med 15 point.