Seneste nyheder

Både Iran og Israel melder sig klar til at overholde den skrøbelige våbenhvile, som tirsdag er begyndt at forme sig – så længe den anden part ikke bryder den.

Det siger henholdsvis Irans præsident og Israels forsvarsminister tirsdag.

I et opslag på X fortæller Israels forsvarsminister, Israel Katz, at han har haft en telefonsamtale med USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, hvor de talte om våbenhvilen.

– Jeg understregede, at Israel vil respektere våbenhvilen – så længe den anden side gør det, skriver Katz på X.

Lignende toner kommer fra Irans præsident, Masoud Pezeshkian.

– Iran vil ikke overtræde våbenhvilen, medmindre Israel gør det, siger Masoud Pezeshkian ifølge det iranske medie Nournews, skriver Reuters.

Ligeledes melder den iranske præsident sig klar “til at løse problemerne” ved forhandlingsbordet med USA.

Det siger han i et opkald med Mohammed bin Zayed, der er præsident for De Forenede Arabiske Emirater, skriver det officielle iranske nyhedsbureau Irna ifølge AFP.

Efter 12 dages luftangreb mellem de to lande, erklærede USA’s præsident, Donald Trump, natten til tirsdag dansk tid, at begge parter havde sagt ja til en våbenhvile.

Om morgenen, hvor den skulle gælde fra, blev det også bekræftet fra både iransk og israelsk side.

Men bare et par timer senere anklagede Israel sin ærkefjende igennem mange år for at have brudt aftalen og meldte om angreb nær Teheran. Iran afviste at have brudt aftalen.

Tirsdag eftermiddag anklagede Trump begge lande for at have brudt våbenhvilen i noget tordnende vendinger.

Særligt Israel var Trump mærkbart utilfreds med.

– Jeg må få Israel til at slappe af nu, sagde han til fremmødte journalister foran Det Hvide Hus.

– Så snart vi lavede aftalen, gik Israel ud og smed en masse bomber i et omfang, som vi ikke har set før, lød det videre fra Trump, der tilføjede:

– Vi har i bund og grund to lande, der har kæmpet så længe, at de ikke selv ved, hvad fanden (“fuck”, red.) de laver, sagde Trump, der kort efter satte kurs mod Haag i Holland, hvor der er Nato-topmøde.

Ukrainske våbenproducenter kan nu opstarte produktion i Danmark.

Det står klart, efter at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og den ukrainske forsvarsminister, Rustem Umerov, har underskrevet en aftale, som støtter ukrainske forsvarsvirksomheders etablering af produktion i Danmark.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen er underskrevet i forbindelse med et Nato-topmøde i den hollandske by, Haag.

– Danmark går foran ved at give ukrainske forsvarsvirksomheder mulighed for at starte produktion i Danmark. Aftalen skal danne grundlag for et tæt samarbejde mellem danske og ukrainske forsvarsvirksomheder, siger Lund Poulsen i pressemeddelelsen.

Aftalen vil gavne begge lande, mener den danske forsvarsminister.

– Det vil samtidig give det danske forsvar nemmere adgang til nogle af de nyeste teknologier og erfaringer fra Ukraine. På den måde vil integrationen af vores forsvarsindustrier være til stor gavn for begge landes sikkerhed og kampkraft, lyder det.

Tilbage i maj fortalte Troels Lund Poulsen til Berlingske, at regeringen er klar til at lade ukrainske våbenproducenter opstarte våbenproduktion i Danmark.

Han gentog budskabet i sin formandstale ved Folkemødet på Bornholm tidligere på måneden.

– Jeg forventer, at vi inden for de kommende måneder er klar til her i Danmark at rulle den røde løber ud for ukrainske forsvarsvirksomheder, der producerer droner og andet forsvarsmateriel.

– Og ved at lade ukrainske virksomheder etablere produktion her i Danmark vil vi både kunne bidrage til at sikre en forsyningslinje til de ukrainske tropper, der kæmper for deres frihed, og samtidig vil det være med til at øge vores egen kampkraft betragteligt her i Danmark, sagde Lund Poulsen ved den anledning.

Aftalen glæder også ukrainerne.

– Aftalen udgør fundamentet for det dansk-ukrainske samarbejde i de næstkommende årtier, siger Umerov.

Danmark sætter 500 millioner kroner af til at få “sat fart på etableringen af ukrainsk forsvarsindustri i Danmark”. Hvor den skal finde sted, og hvad der skal produceres, er ikke meldt ud.

Lund Poulsen vurderer ikke, at aftalen vil øge truslen mod Danmark for eksempelvis russisk sabotage eller hybridangreb.

– Jeg vurderer ikke, at det her initiativ i sig selv kommer til at betyde, at trusselsbilledet ændrer sig.

– Det er ikke sådan, at jeg tænker, at vi bliver et russisk mål som følge af aftalen, siger Lund Poulsen på et doorstep i Haag.

USA’s præsident, Donald Trump, har delt, hvad der ifølge ham er en privat besked fra Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Beskeden er blevet delt i et screenshot på Trumps sociale medie Truth Social.

Her lykønsker Rutte Trump med hans “beslutsomme handling i Iran” og kalder den for “i sandhed ekstraordinær” og noget, som “ingen af os andre turde gøre”.

USA sendte lørdag en række militærfly mod Iran og angreb landets atomanlæg.

– Det giver os alle mere sikkerhed, skriver han og tilføjer, at han nu flyver ind til Nato-topmødet i Haag til “endnu en stor succes”.

Succesen er ifølge beskeden fra Rutte, at Nato-landene på topmødet vil blive enige om at bruge fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.

– Du vil opnå noget, som ingen amerikansk præsident i årtier har kunnet få gjort. Europa vil yde et stort bidrag, som de burde, og det vil være din fortjeneste, skriver Rutte i opslaget.

Op til dagens topmøde har der ellers været flere meldinger om, at Spanien ikke vil gå med til en Nato-målsætning på fem procent.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, fastslog søndag ifølge Reuters, at landet ikke vil “tvinges til at øge sit forsvarsbudget til fem procent af bnp”.

Derfor er Spanien ifølge Sánchez blevet enig med de øvrige medlemslande om at sætte deres mål for forsvarsbudgettet på 2,1 procent af bnp.

Det mener Spanien er nok til at indfri de konkrete styrkemål, som Nato-landenes forsvarsministre blev enige om på et møde den 5. juni.

– Spanien tror, at de kan nå styrkemålene med 2,1 procent. Nato er overbevist om, at det vil kræve 3,5 procent, sagde Mark Rutte under et pressemøde i Haag mandag og anerkendte dermed udfordringen.

De resterende 1,5 procent op til 5-procentmålet består af udgifter til eksempelvis cyberforsvar og infrastruktur, som mange lande allerede bruger i forvejen.

Nato-generalsekretæren understreger tirsdag ifølge Reuters, at han ikke har et problem med, at Trump har offentliggjort deres private samtale.

Samtidig tilføjer han, at tonen i beskeden var passende.

En mindre kendt sunnimuslimsk ekstremistgruppe ved navn Saraya Ansar al-Sunna har tirsdag taget skylden for et selvmordsangreb i en kirke i Syriens hovedstad, Damaskus.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Under angrebet blev mindst 25 personer dræbt og 63 såret ifølge landets sundhedsministerium.

Landets myndigheder har ellers bebrejdet Islamisk Stat for angrebet, og mandag oplyste Syriens indenrigsministerium, at man havde anholdt “et antal kriminelle involveret i angrebet”.

Ministeriet har ikke umiddelbart kommenteret på, at Saraya Ansar al-Sunna har taget skylden for angrebet.

Ifølge ministeriet var anholdelserne sket i forbindelse med en sikkerhedsoperation nær Damaskus “mod celler tilknyttet Daesh-terrorgruppen (Islamisk Stat, red.)”.

Ifølge BBC oplyste Saraya Ansar al-Sunna i april i en udtalelse, at gruppen arbejder selvstændigt.

– Vi er ikke tilknyttet nogen gruppe eller organisation, og vi modtager ingen støtte fra nogen part, skrev gruppen.

I udtalelsen understreger gruppen desuden, at de på daværende tidspunkt ikke arbejder for Islamisk Stat, og at der ikke er nogen koordinering mellem de to grupper.

– Det kan ændre sig i fremtiden, og hvis det sker, vil vi straks meddele det, skrev gruppen ifølge BBC.

Angrebet skete søndag i Sankt Elias-kirken i Dweila-nabolaget. Kirken er græsk-ortodoks.

I en udtalelse fra ministeriet oplyses det, at den formodede gerningsmand gik ind i kirken og åbnede ild, hvorefter han detonerede sin bombevest, skriver Reuters.

Den nye syriske præsident Ahmed al-Sharaa, som stod i spidsen for den lynoffensiv, der væltede Assad, har gentagne gange sagt, at han vil beskytte landets minoriteter.

Syriens udenrigsministerium kaldte efterfølgende angrebet på kirken for “et desperat forsøg på at underminere den nationale sameksistens”.

Pave Leo siger i en udtalelse tirsdag, at han er “dybt bedrøvet” over angrebet på kirken og “udtrykker sin dybfølte solidaritet med alle berørt af tragedien”.

Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, Sohr, der overvåger situationen i Syrien fra Storbritannien, var angrebet det første selvmordsangreb mod en kirke i Syrien siden borgerkrigen brød ud i 2011.

AFP

900 fasaner, fasankyllinger og ænder er tirsdag blevet aflivet på en adresse nær Tjele ved Viborg. Derudover er yderligere 1400 æg blevet destrueret.

Det oplyser politikommissær Mads-Peter Jeldtoft Larsen.

Tirsdag morgen mødte politiet op på to adresser nær Tjele sammen med Fødevarestyrelsen.

Det skete på baggrund af anmeldelser og egne observationer, som havde givet mistanke om, at der blev holdt fjerkræ ulovligt på adresserne.

Politiet ankom på adresserne omkring klokken 07 tirsdag morgen og fandt massevis af æg og fugle, der blev holdt uden tilladelse.

Her kunne Mads-Peter Jeldtoft Larsen bekræfte, at fuglene skulle aflives og æggene tilintetgøres.

– Det er ikke bare sådan, at man kvaser dem. De bliver gasset, forklarer han.

Senere kunne han fortælle, at de godt 900 aflivede fugle og 1400 destruerede æg var blevet fjernet fra stederne.

Det er ansatte fra Fødevarestyrelsen, som står for den veterinære del af indsatsen.

Aflivningen af fuglene er nødvendig, fordi det på grund af veterinære forholdsregler ikke er tilladt at fjerne dyrene fra adressen. Formålet er at forebygge udbrud af fugleinfluenza.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at ejeren af det ulovlige vildt vil blive sigtet for at have overtrådt sin rettighedsfrakendelse. Strafferammen går fra bøde og til fængsel i op til seks måneder.

Politiet vil på nuværende tidspunkt ikke komme nærmere ind på, hvem de mistænkte er.

Arbejdet på adresserne blev afsluttet klokken 14.

Det havde været en gedigen overraskelse, hvis Jonas Vingegaard ikke blev udtaget til årets Tour de France. Faktisk en sensation. Men den mulighed er nu endegyldigt elimineret.

Det hollandske Visma-holdet har tirsdag sat navn på de otte ryttere, der skal køre årets Tour de France, og den danske stjernerytter er i tråd med udmeldingerne forlods holdets kaptajn.

– Fra første dag skal vi være klar som hold for bedst muligt at kunne støtte Jonas i klassementet, siger sportsdirektør Grischa Niermann til hjemmesiden.

De syv ryttere, som skal hjælpe Vingegaard, bliver Wout van Aert, Matteo Jorgenson, Simon Yates, Sepp Kuss, Tiesj Benoot, Victor Campenaerts og Edoardo Affini.

For sidstnævnte er der tale om debut i verdens største etapeløb.

Vingegaard vandt Touren i både 2022 og 2023, men måtte sidste år se sig slået af Tadej Pogacar.

Selv om den 28-årige dansker er holdets ubestridte kaptajn til Touren, så bliver de syv holdkammerater ikke lænket til Vingegaard som hjælpere hele vejen til Paris.

– Der vil være muligheder for adskillige af rytterne til at jagte etapesejre, og vi er bevidst meget fokuseret på vores egen plan, lyder det fra Niermann.

– Vi har haft en optimal forberedelse, og med den tror vi på, at vi kan opnå det bedst mulige resultat.

Knap tre måneder efter at en 21-årig somalisk kvinde blev stukket med kniv og dræbt i Herning, har politiet anholdt to personer i sagen.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Der er tale om en 17-årig dreng og en 18-årig mand, som politiet har sigtet for medvirken til drab.

Politikommissær Theis Thylstrup, der er efterforskningsleder, siger i pressemeddelelsen, at han ikke kan komme nærmere ind på, hvilken rolle politiet mener, at de anholdte har haft.

– Det eneste, jeg kan sige på nuværende tidspunkt, er, at vi har sigtet dem begge for medvirken til drab, lyder det.

Den 21-årige kvinde blev stukket med kniv 7. april på Gormsvej i Herning.

Det skete omkring klokken 21 i et område, hvor der ligger flere boligblokke.

Forbipasserende slog alarm til politiet og ydede førstehjælp til den unge kvinde, men hendes liv stod ikke til at redde.

En ung mand blev set løbe fra stedet. Det står ikke umiddelbart klar, om politiet vurderer, at den person er en af de anholdte.

De to anholdte skal nu afhøres. Tirsdag eftermiddag står det ikke klart, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.

Begge de anholdte er fra lokalområdet, oplyser politiet.

Ritzau talte med efterforskningslederen, da der var gået 30 dage siden kvindens død.

På daværende tidspunkt kunne han oplyse, at politiet havde fået mange henvendelser fra offentligheden i sagen.

Han kunne også fortælle, at National enhed for Særlig Kriminalitets (NSK) afdeling for kvalitetssikring af drabssager bidrog med sparring. Det er standard i drabssager.

Ukraine vil få opbakning på Nato-topmødet i Haag. Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Udmeldingen kommer på Nato-topmødets første dag, inden USA’s præsident, Donald Trump, er ankommet.

– Støtten til Ukraine vil være der, siger Mark Rutte på et fælles pressemøde med Zelenskyj samt EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU’s præsident, António Costa.

Meldingen faldt altså, uden at Trump var i rummet.

Derfor er det uklart, om Natos generalsekretær også talte på USA’s vegne.

Ukraine er ikke medlem af Nato, og derfor deltager Zelenskyj ikke på linje med de 32 Nato-landes stats- og regeringsledere.

Op til Nato-topmødet har der været bekymring for, at Trump helt ville holde Ukraine ude af erklæringen fra topmødet i et forsøg på at holde et godt forhold til Rusland.

Til stor frustration for Ukraines europæiske allierede tøver Trump – trods fortsatte russiske angreb på Ukraine – også med at gennemføre nye sanktioner mod Rusland.

Dagen før erklæringen skal vedtages, ser det dog ud til, at støtten til Ukraine vil blive omtalt i erklæringen.

Også Rusland ventes at blive omtalt som årsagen til, at Nato-landene på topmødet ventes at sige ja til et nyt mål om forsvarsudgifter på fem procent af bruttonationalproduktet (bnp).

Til gengæld har Ukraine undladt at presse Trump og Nato-kredsen for det, man drømmer allermest om: Et løfte om Nato-medlemskab.

– Det vigtigste for os er enigheden blandt Nato-landene og EU-landene. Det giver mulighed for stærk støtte til Ukraine, siger Zelenskyj.

Det er en helt ny situation i forhold til sidste års Nato-topmøde i Washington, hvor den amerikanske præsident hed Joe Biden.

Dengang fik Ukraine løfte om en “irreversibel” vej til Nato-medlemskab. Uden at Ukraine fik en dato for, hvornår det skulle ske.

Trump-administrationen har afvist Nato-medlemskab som del af en fredsaftale med Rusland.

To drenge på henholdsvis 15 og 16 år er tirsdag fundet skyldige i at have udøvet grov vold mod tre homoseksuelle mænd i Odense.

Dommen er afsagt ved Retten i Odense.

Drengene udsatte tre mænd for slag og spark efter at have lokket mændene til at møde op ved hjælp af en falsk profil på en datingapp.

I et tilfælde blev en midaldrende mand så alvorligt kvæstet, at han pådrog sig flere mindre hjerneblødninger og syningskrævende skader i hovedet.

Drengene er idømt fængsel i henholdsvis syv og otte måneder. I begge tilfælde er én måned af straffen gjort ubetinget, mens resten er betinget med en prøvetid på to år.

Det oplyser specialanklager ved Anklagemyndigheden i Fyns Politi Christian Nielsen.

To andre jævnaldrende var også tiltalt for at tage del i et af overfaldene, men blev frifundet.

De to dømte drenge erkendte sig delvist skyldige, men argumenterede med, at de var mødt op for at konfrontere pædofile.

Der er dog ifølge anklageren intet, der underbygger, at det skulle være tilfældet.

Ofrene har samstemmende forklaret, at de troede, at de skulle mødes med en voksen person, sådan som det var angivet i profilen på datingappen.

– Jeg hæfter mig ved, at retten har fundet de to skyldige i at have begået grov vold mod tre forurettede, og at der er udmålt en straf af en vis længde, siger Christian Nielsen.

Både de dømte og anklagemyndigheden har nu to uger til at overveje, om sagen skal prøves i landsretten.

Mindst 29 palæstinensere er tirsdag blevet dræbt af israelske soldater og droner under uddeling af nødhjælp i Gaza.

Det fortæller lokale læger til Reuters.

Nyhedsbureauet AP skriver om mindst 25 dræbte og henviser til oplysninger fra de lokale hospitaler i Gaza.

Øjenvidner fortæller, at israelske soldater og droner åbnede ild mod hundredvis af mennesker, der var samlet for at få udleveret nødhjælp, skriver AP.

Det er det seneste af en lang række angreb, som Israels militær beskyldes for at have begået mod palæstinensere ved de centre i Gaza, hvorfra der uddeles nødhjælp.

Det er organisationen Gaza Humanitarian Foundation (GHF), der har uddelt nødhjælp der, hvor der er blevet skudt mod civile.

GHF har stået for uddelingen af nødhjælp siden slutningen af maj.

Siden er flere end 410 personer blevet dræbt af israelsk militær i forbindelse med nødhjælpsuddelingerne, oplyste en talsperson for FN’s kontor for menneskerettigheder tidligere tirsdag ifølge Reuters.

– Desperate, sultne mennesker i Gaza står fortsat over for det umenneskelige valg mellem enten at sulte ihjel eller risikere at blive dræbt, mens de forsøger at få fat i mad, sagde talsperson Thameen al-Kheetan på et pressemøde.

GHF er finansieret af Israel og USA og har fået til opgave at uddele nødhjælp i det krigshærgede område, men organisationen er blandt andet blevet kritiseret for kun at være til stede få steder i Gaza.

Dermed risikerer palæstinensere at skulle rejse langt for at få fat i basale fornødenheder.

Forskellige FN-agenturer og ngo’er har nægtet at samarbejde med GHF, da de frygter, at organisationen tjener israelske militære formål.

Ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder har krigen i Gaza kostet omkring 56.000 mennesker livet.

Israel iværksatte krigen efter den militante bevægelse Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023. Her blev cirka 250 personer taget som gidsler, og 1200 blev slået ihjel. Gidslerne og de dræbte var overvejende israelere, men der var også en række andre nationaliteter blandt dem.

I marts indførte Israel en blokade, der betød, at intet nødhjælp nåede ind til befolkningen i Gaza. Blokaden blev ophævet i maj.

Israelsk militærradio rapporterer, at militæret har angrebet en iransk radar nær Teheran, den iranske hovedstad.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Meldingerne om angreb kommer, mens der er stor usikkerhed om en våbenhvile, som USA’s præsident, Donald Trump, erklærede natten til tirsdag – og som ifølge præsidenten fortsat er gældende.

De iranske medier Mizan og Shargh melder om lyden af to eksplosioner i Teheran, skriver Reuters.

Også i den nordligt beliggende by Babolsar melder iranske medier om angreb.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sendt kort inden det mulige angreb en bredside afsted mod både Iran og Israel for ikke at overholde våbenhvilen.

– Vi har i bund og grund to lande, der har kæmpet så længe, at de ikke selv ved, hvad fanden (“fuck”, red.) de laver, sagde han.

Kort efter hævdede Trump, at Israel ikke ville angribe Iran.

Ubekræftede meldinger lyder dog, at Israel ikke helt afblæste et angreb, men i stedet nedjusterede det efter opkald mellem Trump og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Journalisten Barak Ravid fra mediet Axios skriver på det sociale medie X, at Netanyahu i opkaldet sagde, at angrebet ikke kunne stoppes helt. I stedet for at angribe mange mål ville Israel kun angribe et mål, lød det angiveligt.

Ravid henviser til en unavngiven højtstående israelsk embedsmand.

Danmark er tirsdag blevet en del af forsvarsalliancen Natos samarbejde om lufttanknings- og transportkapacitet.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Konkret betyder det, at Danmark indtræder i Nato-samarbejdet Multinational Multi Role Tanker Transport Fleet (MMF). Også Sverige indtræder i samarbejdet.

MMF består i forvejen af Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Luxembourg, Holland og Norge.

Med Danmarks indtræden anskaffer MMF sig yderligere to lufttanknings- og transportfly. Det er af typen Airbus A330. De to fly skal placeres på en flystation i Danmark. Det gælder også personel. Hvor oplyses ikke i pressemeddelelsen.

– Lufttankning er en vigtig kapacitet, som vil kunne styrke luftforsvaret af kongeriget og øge kampkraften for det danske forsvar. Lufttankningskapacitet skaber eksempelvis forudsætningen for operationer med kampfly i Arktis og Nordatlanten, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i pressemeddelelsen.

Danmarks samlede udgift ventes at blive cirka 7,4 milliarder kroner i perioden 2025-2037, hvilket har været meldt ud tidligere.

– MMF-samarbejdet er en vigtig del af Natos europæiske lufttankningskapacitet. Med adgang til flyvetimer allerede fra i dag, tilgangen af de to yderligere flystel og placeringen af en såkaldt “Forward Operating Base” i Danmark øger vi nu denne kapacitet markant, siger Lund Poulsen.

MMF råder i øjeblikket over ti fly af typen Airbus A330.

Et russisk missilangreb på den ukrainske storby Dnipro har tirsdag dræbt mindst syv personer. Omkring 70 personer er såret.

Det oplyser guvernøren i regionen Dnipropetrovsk, Serhij Lysak, på beskedtjenesten Telegram.

– Civil infrastruktur blev ramt. Herunder et kollegium, et gymnasium og en administrativ bygning, skriver han.

Guvernøren tilføjer, at et passagertog også blev ramt i angrebet, og flere passagerer kom til skade.

Blandt de sårede i Dnipro er ti børn.

– Tallene er stadig ved at blive verificeret. Desværre stiger antallet af personer, der er berørt af angrebet, hele tiden. Men der kunne være mange flere.

– Mange af indbyggerne i de berørte områder befandt sig i beskyttelsesrum på tidspunktet for angrebet. Dette reddede mange liv, skriver Serhij Lysak.

Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, skriver på X, at skoler, børnehaver og et hospital også er blevet ramt i angrebet på Dnipro.

– Mens ledere er samlet til Nato-topmøde i Haag, sender Rusland et budskab om terror og om afvisning af fred. Hvorvidt de allierede øger presset på Moskva, er et spørgsmål om troværdighed, skriver han.

Han henviser til den vestlige forsvarsalliances igangværende topmøde i Holland, hvor Natos udenrigsministre og regeringsledere deltager.

Dnipro ligger i det østlige Ukraine, og regionen Dnipropetrovsk grænser op til Donetsk-regionen, som Rusland hævder at have annekteret.

Tidligere i juni meddelte Rusland, at landets offensiv i Ukraine var på vej ind i Dnipropetrovsk, og at en kampvognsenhed var nået til regionen.

Rusland vurderes dog kun at kontrollere små lommer i regionen.

Angrebet på Dnipro finder sted efter et angreb natten til tirsdag, hvor den ukrainske Sumy-region blev ramt. Her mistede tre personer livet.

Der har været meldinger om, at en af de dræbte i Sumy er et barn.

Foruden de tre dræbte blev tre personer såret i angrebet.

Både Israel og Iran har brudt en våbenhvile, som USA natten til tirsdag offentliggjorde.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, tirsdag ved middagstid dansk tid, mens der er stor usikkerhed om våbenhvilen.

Trump er hverken tilfreds med Iran eller Israel, siger han, men han er især utilfreds med Israel.

– Jeg må få Israel til at slappe af nu, siger han på vej væk fra Det Hvide Hus.

– Så snart vi lavede aftalen, gik Israel ud og smed en masse bomber i et omfang, som vi ikke har set før, lyder det videre Trump, inden han sætter kursen mod Haag i Holland, hvor der er Nato-topmøde.

Han fortsætter:

– Vi har i bund og grund to lande, der har kæmpet så længe, at de ikke selv ved, hvad fanden (“fuck”, red.) de laver, siger Trump.

Både Israel og Iran har beskyldt hinanden for brud på våbenhvilen, og Israel har truet med angreb på Teheran.

De israelske trusler kom, efter at israelsk militær havde registreret missiler fra Iran, og luftforsvar var blevet aktiveret.

På det sociale medie Truth Social skriver Trump direkte til Israel:

– Israel. Smid ikke de bomber. Hvis I gør det, er det et kæmpe brud. Få jeres piloter hjem nu!

Trump siger, at det muligvis ikke var meningen, at våbenhvilen blev brudt.

Kort efter at Air Force One lettede, har Trump skrevet på Truth Social, at våbenhvilen fortsat er gældende.

– Israel kommer ikke til at angribe Iran. Alle fly kommer til at vende om og hjemad, mens de sender en venlig “flyhilsen” til Iran, skriver han.

Reuters

Det svenske regeringsparti Liberalerna har tirsdag valgt ny leder ved et ekstraordinært landsmøde.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Den nye leder bliver 30-årige Simona Mohamsson, som tidligere i år blev valgt som partisekretær.

– Tak til alle, som har vist mig tillid i dag, sagde hun, inden hun senere tirsdag skulle holde sin første partiledertale på det svenske folkemøde i Almedalen i Visby på øen Gotland.

Her blev hun kortvarigt forstyrret af en aktivist, der blev ført væk. Undervejs betonede hun blandt andet, at hun ønsker sænket skat på arbejde og mere orden på friskolesystemet.

Partiet, som har ideologiske rødder i klassisk liberalisme og blev dannet i 1934, har kæmpet med tilslutningen i meningsmålingerne.

Målingerne har peget på, at partiet kan ende under spærregrænsen på 4,0 procent.

Ved seneste valg fik Liberalerna 4,6 procent af stemmerne og 16 mandater og blev en del af regeringen under statsminister Ulf Kristersson fra Moderaterna.

Den seneste leder for Liberalerna, Johan Persson, meddelte i slutningen af april, at han ville gå af, når der var fundet en ny leder.

Kristersson har på sociale medier ønsket Mohamsson tillykke med valget som partileder.

– For næsten tre år siden fik vores partier til opgave af vælgerne at få orden på Sverige. Vi er kommet langt, men vi er ikke færdige, skriver han ledsaget af et fælles billede.

Det vides endnu ikke, hvilken ministerpost Simona Mohamsson får i den svenske regering, skriver SVT.

Både ansatte og indsatte blev såret, og flere blev dræbt, da Israels militær mandag angreb Evin-fængslet i den iranske hovedstad, Teheran.

Det siger en talsperson for fængslet Asghar Jahangir ifølge Reuters.

– Som følge af skaderne blev nogle administrative og juridiske kolleger såvel som indsatte og deres familiemedlemmer såret, siger Jahangir og tilføjer, at “der var martyrer, men antallet er endnu ikke opgjort”.

Ifølge talspersonen blev dele af fængslets administrative bygning beskadiget i det israelske angreb.

Iran anklages af flere lande og organisationer for at have placeret politiske fanger i Evin-fængslet.

Blandt de politiske fanger, der har været indsat i fængslet, er den iranske aktivist og modtager af Nobels fredspris Narges Mohammadi.

Hun blev indsat i fængslet i 2021 og løsladt midlertidigt i december sidste år på grund af sygdom. Mohammadi modtog Nobels fredspris i 2023 blandt andet for sin kamp mod undertrykkelse af kvinder i Iran.

Narges Mohammadi befinder sig fortsat i Iran, men hun er ikke vendt tilbage til fængslet. Hun har kritiseret den igangværende konflikt mellem Iran og Israel over for Time Magazine.

Det er uvist, om der er politiske aktivister blandt de dræbte efter angrebet på Evin-fængslet.

Den israelske udenrigsminister, Gideon Saar, offentliggjorde efter angrebet mandag en optagelse på det sociale medie X. Optagelsen viste ifølge ham, at indgangen til Evin-fængslet blev sprængt i luften.

Det iranske retsvæsen bekræftede også, at angrebet havde fundet sted.

Det er først tirsdag kommet frem, at angrebet kostede menneskeliv.

Irans retsvæsen skriver via mediet Mizan, at de indsatte i Evin-fængslet er blevet flyttet til andre fængsler efter angrebet.

Tidligt tirsdag morgen blev en 50-årig kvinde fundet død på en adresse i Tranbjerg J i det sydlige Aarhus.

En 39-årig mand, som kvinden boede sammen med, blev kort efter anholdt og sigtet for drab på kvinden.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 39-årige mand ringede selv til politiet klokken 04.53 og oplyste, at hans kvindelige samlever var afgået ved døden.

Flere patruljer og en ambulance nåede frem til stedet, men kvindens liv kunne ikke reddes.

Tirsdag morgen er politiet fortsat på stedet, hvor undersøgelser er i gang.

Den 39-årige bliver tirsdag på et endnu ukendt tidspunkt fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Det fremgår ikke, hvordan han forholder sig til sigtelsen.

De pårørende til den afdøde kvinde er underrettet.

Flere irakiske militæranlæg er blevet ramt af droneangreb. To radarsystemer skal have fået større skader.

Det siger en talsperson for det irakiske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Alle de steder, der er blevet angrebet, tilhører irakiske sikkerhedsstyrker, lyder det.

Talspersonen siger, at de “kriminelle handlinger” ikke vil gå ustraffet hen. Det fremgår ikke umiddelbart, hvem der skal have angrebet anlæggene, eller hvem der mistænkes for det.

Dronerne var små og kom fra områder tæt på. Der er stadig en efterforskning i gang. Sådan lyder det fra anonyme kilder inden for sikkerhedsområdet til Reuters.

Også nyhedsbureauet AFP skriver om meldingerne om droneangreb. Det sker med henvisning til anonyme kilder på sikkerhedsområdet.

Kilderne siger, at et første angreb ramte Taji-basen nord for Bagdad, og nogle timer senere blev Imam Ali-luftbasen også ramt.

Der er kun meldinger om materielle skader. Der er ikke meldinger om sårede eller tilskadekomne.

Fire andre steder i Irak blev angreb angiveligt afværget, inden dronerne kunne nå frem.

Den irakiske premierminister, Mohammed Shia’ Al Sudani, har igangsat en omgående efterforskning, siger talspersonen for det irakiske militær.

FC København har lukket et af hullerne på backpositionerne ved at handle i storklubben Paris Saint-Germain.

Den 19-årige back Yoram Zague er lejet i den kommende sæson, og FCK har sikret sig en købsoption på spilleren. Det oplyser FCK på sin hjemmeside.

Det er blevet til i alt ni ligakampe og et enkelt mål for PSG i de seneste to sæsoner for teenageren.

– Jeg har fået en stærk fodbolduddannelse i PSG og er taknemmelig for min debut der, men jeg føler, at det nu er tid til at tage næste skridt.

– Jeg har fulgt FC Københavns europæiske kampe og set, hvordan klubben giver unge spillere chancen på et højt niveau. Det inspirerer mig og passer til mine ambitioner, siger Zague til klubbens hjemmeside.

FCK sagde mandag endegyldigt farvel til den lejede back Giorgi Gocholeishvili, som fik 33 kampe som back i sidste sæson. Derudover råder FCK over Rodrigo Huescas som højre back.

På den anden backposition i venstre side råder FCK lige nu kun over Birger Meling.

Sportsdirektør Sune Smith-Nielsen forklarer, at Zague er en spiller, FCK har haft et godt øje til i noget tid.

– Han matcher den profil, vi søger til positionen – en ung spiller med europæisk og internationalt snit.

– Vi får mulighed for at se ham an, og samtidig giver aftalen os en købsoption, som peger ind i fremtiden, hvis vi sammen vurderer, at der er et godt fundament for en permanent løsning.

– Han styrker konkurrencen i truppen og tilfører både fart og talent til vores defensive linje, siger Sune Smith-Nielsen.

FCK-træner Jacob Neestrup kalder Zague for en moderne back, der er hurtig og teknisk dygtig.

– Han er angrebsivrig og med et stort potentiale.

– Der er naturligvis et stykke arbejde forude med at indarbejde ham i vores defensive strategier og relationer i forhold til den mere skandinaviske måde at forsvare på, siger Neestrup.

Blot timer efter at en våbenhvile mellem Iran og Israel trådte i kraft, er der skabt alvorlig tvivl om den.

Israels militær siger, at det registrerede missiler affyret fra Iran mod Israel, og at forsvarssystemer blev aktiveret. Nu vil Israel svare igen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag formiddag.

Generalstaben i Irans hær afviser dog at have affyret missiler mod Israel i de seneste timer. Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Nournews ifølge Reuters.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, siger, at han har beordret militæret til “på kraftfuld vis” at svare igen efter meldingerne om iranske missiler. Israel vil således fortsætte angreb i den iranske hovedstad, Teheran.

– Jeg har beordret det israelske militær – i koordinering med premierministeren – til at fortsætte den intense angrebsaktivitet mod Teheran, siger Katz.

Det sker ifølge forsvarsministeren “i lyset af Irans totale brud på den våbenhvile, der blev erklæret af den amerikanske præsident, og affyringen af missiler mod Israel”.

Han siger også, at det er “i overensstemmelse med regeringens politik om at svare kraftfuldt igen på ethvert brud”.

Ifølge det israelske militær blev der affyret to missiler efter våbenhvilens start, skriver det israelske medie The Times of Israel. Borgere melder ifølge mediet, at luftforsvaret i flere tilfælde lykkedes med afværge missilerne.

Det var USA’s præsident, Donald Trump, der ved midnatstid dansk tid i første omgang sagde, at en aftale om en våbenhvile var indgået mellem Israel og Iran. Ved 07.00-tiden sagde han, at den var trådt i kraft.

Også iransk stats-tv meddelte tidligere på morgenen, at en våbenhvile var gået i gang.

Der har undervejs været forvirring om de præcise betingelser i aftalen og tidslinjen.

Fra israelsk side er aftalen blevet godkendt, meddelte den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor kort efter klokken 08.00.