Seneste nyheder

Hunde og dykkere var onsdag involveret i en stor eftersøgning omkring Brørup i Sønderjylland som en del af efterforskningen af drabet på en 42-årig polsk mand.

Syd- og Sønderjyllands Politi har onsdag aften indstillet dagens eftersøgning uden at finde noget af interesse.

Det fremgår af et opslag på det sociale medie X klokken 22.12.

– Vi har ikke yderligere kommentarer til dagens eftersøgning af hensyn til den igangværende efterforskning, skriver politiet.

Den 42-årige polske mand blev fundet død i Københoved i Vejen Kommune 23. marts.

Københoved og Brørup ligger omkring 12 kilometer fra hinanden.

Tre mænd på henholdsvis 27, 32 og 40 år sidder varetægtsfængslet i sagen. De er sigtet for drab og usømmelig omgang med lig.

For en måned siden gennemførte politiet ransagninger på flere steder i forbindelse med det tre måneder gamle drab.

Ransagningerne fandt sted i Vejen, Rødding, Holsted, Andst og Gedved.

Om politiet fik noget ud af de ransagninger – og i så fald hvad – er ikke kommet frem.

Efter fundet af den døde polske mand vidste politiet i første omgang ikke, hvem han var. Det fik politiet til at offentliggøre et modelfoto af en lignende tatovering, som den dødfundne havde på højre skulderblad.

Senere fandt politiet ud af, at der var tale om en 42-årig polsk statsborger med bopæl i Vejen Kommune.

Få dage efter drabet blev en 32-årig mand anholdt i Ribe og sigtet for at have dræbt den polske mand.

Allerede der stod det klart, at politiet mente, at han ikke havde været alene om det. I sigtelsen lød det, at han skulle have udført drabet med en eller flere gerningspersoner.

I grundlovsforhøret nægtede han sig skyldig.

I starten af april blev de to andre sigtede anholdt. De har også begge nægtet sig skyldige.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har anmodet EU-lande, heriblandt Danmark, om at evakuere og tage imod patienter fra Gaza, der er for syge eller sårede til, at hjælpen på hospitaler i Gaza rækker.

Regeringen har sagt, at det “indebære en sikkerhedsmæssig risiko for Danmark”.

Nu lyder det i et svar til avisen Politiken, at kun patienter og ledsagere, der er sikkerhedsgodkendt af en instans under det israelske forsvarsministerium, kan forlade Gaza.

Svaret kommer, efter at avisen har spurgt om sikkerhedsrisikoen ved at modtage medicinsk evakuerede patienter fra Gazastriben.

– Det er en del af den strenge procedure, at kun patienter og ledsagere, som er blevet clearet via COGAT (Coordinator of Government Activities in the Territories), en instans under Israels forsvarsministerium, har tilladelse til at blive evakueret fra Gaza, skriver WHO.

I december sagde sundhedsminister Sophie Løhde (V) i Folketingssalen ifølge Information, at “PET har vurderet, at medicinsk evakuering fra Gaza også vil kunne indebære en sikkerhedsmæssig risiko for Danmark”.

Dette udsagn er af flere oppositionspolitikere blevet kritiseret.

Til Politiken siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, at svarene fra WHO “fuldstændigt gennemhuller” regeringens argumenter.

Tidligere har også Lægeforeningen ifølge DR bakket op om WHO’s anmodning om, at europæiske lande tager imod syge og sårede fra Gaza.

Politiken skriver, at Norge det seneste år har taget imod 20 patienter fra Gaza og i maj sagde ja til at modtage yderligere 15 patienter i år.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), har tidligere sagt, at han mener, at “den rigtige måde at støtte på er ved at støtte i Gaza og i øvrigt også i nærområderne”.

I alt 15 lande i Europa har indtil videre taget imod medicinsk evakuerede patienter fra Gaza, oplyser WHO til Politiken.

Ungarn bør ophæve et forbud fra politiet mod afholdelsen af en pridemarch i hovedstaden Budapest på lørdag.

Sådan lyder meldingen fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag aften i et opslag på det sociale medie X.

– Jeg opfordrer ungarske myndigheder til at tillade, at Budapest Pride kan finde sted, skriver hun.

– Hverken arrangører eller deltagere skal frygte kriminelle eller administrative sanktioner, lyder det videre.

Arrangøren af weekendens pride, hvor titusindvis ventes at deltage, er Ungarns LGBTQ-samfund.

Politiet nedlagde for en uge siden forbud mod pridemarchen.

Det skete, efter at Ungarns parlament i marts vedtog en lov, der giver politiet grundlag for at forbyde LGBTQ-optog. Formålet skulle være at beskytte børn.

Budapests liberale borgmester, Gergely Karácson, har tidligere udtalt, at Budapest trods forbuddet fra politiet agter at afholde prideparaden til trods for lovgivningen.

– I denne by er der ingen første- eller andenrangsborgere. I denne by ved vi, at kun sammen kan vi være frie, sagde Karácson.

Han mener ikke, at loven om forbud mod LGBTQ-optog gælder arrangementer, som er organiseret af bystyret.

– Budapest rådhus vil arrangere Budapest Pride-march 28. juni som et byarrangement. Punktum, skrev Karácson for nylig på Facebook.

Premierminister Viktor Orbans nationalkonservative parti, Fidesz, sidder på et stort flertal af pladserne i parlamentet.

Orbans regering fører en restriktiv kurs over for LGBTQ-samfundet, og allerede i februar sagde premierminister, at arrangørerne bag Budapest Pride ikke skulle gøre sig den ulejlighed at arrangere pridemarchen i år.

Ud over at forbyde LGBTQ-optog har politiet med den nye lovgivning fået lov til at bruge ansigtsgenkendelse for at identificere personer, der deltager i prideparader.

Prisen for at genoplive den nordjyske ammunitionsfabrik “Krudten” i Elling ved Frederikshavn ser ud til at blive mangedoblet.

Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge avisen viser fortrolige dokumenter, at regningen for at få fabrikken i gang er steget til 883 millioner kroner.

Indtil nu har vurderingen lydt på mellem 70 og 200 millioner kroner for at istandsætte de nedslidte bygninger, der har stået tomme, siden “Krudten” lukkede i 2020.

Ifølge flere kilder med kendskab til sagen er udgifterne steget, fordi ejendommen er i meget dårlig stand til formålet, skriver Jyllands-Posten.

Der er både gamle bygninger, som skal rives ned, og nye bygninger skal bygges op.

Ifølge Jyllands-Posten er der blandt andet afsat 65 millioner kroner til rådgivning, og 50 millioner til uforudsete udgifter.

Staten købte i 2023 våbenfabrikken “Krudten”. De sidste to år er der ikke blevet produceret noget i fabrikken.

Det er den norske virksomhed Nammo, der skal producere ammunition i Elling.

Og for nylig blev det offentliggjort, at der oprettes et dansk datterselskab, hvori den danske stat bliver medejere.

Forløbet om ammunitionsproduktion i Danmark har været en langstrakt proces.

Det er mere end to år siden, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) første gang fortalte, at Danmark skulle sætte skub i en national ammunitionsproduktion.

Argumentet for at genstarte en ny produktion på netop “Krudten” har været, at der før er blevet lavet ammunition på stedet.

Jyllands-Posten har bedt om en kommentar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Ifølge avisen lyder det eneste svar, at “Forsvarsministeriet hverken kan af- eller bekræfte oplysninger i fortrolige aktstykker”.

Tidligere har det være meldt ud, at det forventes, at man i sommeren 2027 igen vil være i stand til at producere ammunition på fabrikken i det nordjyske.

Ifølge Jyllands-Posten ventes faciliteterne tidligst at stå færdige i andet halvår af 2027. Herefter kan produktionen starte op.

Først i 2029 vil fabrikken “opnå fuld produktionskapacitet”, står der ifølge avisen i de fortrolige papirer, som avisen har set.

En mand er onsdag aften i kritisk tilstand efter et færdselsuheld på Sallingsundbroen tidligere på dagen.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Bøje Hansen.

Ulykken har skabt store trafikale problemer hele dagen, og en vognbane har været spæret flere timer, oplyser han.

– Der er åben for al trafik igen, oplyser vagtchefen.

Ulykken skete, da en varevogn blev ramt i siden af en lastbil, fortæller vagtchefen.

– Varebilen kommer kørende hen over Sallingsundbroen, da føreren kommer til Salling, foretager han en U-vending. Der kommer en lastbil bagved, der kører direkte ind i førersiden af varebilen, oplyser Anders Bøje Hansen.

Politiet har ikke haft mulighed for at afhøre manden, da hans tilstand er kritisk.

– Han bliver fastklemt og kommer slemt til skade. Han bliver herefter kørt med udrykning til Viborg Sygehus, fortæller vagtchefen.

Hans pårørende er underrettet, oplyser politiet.

Da køen var på sit højeste, var der mellem seks og otte kilometers kø på Mors, siger vagtchefen.

Sallingsundbroen forbinder øen Mors med halvøen Salling.

En 69-årig dykker er onsdag aften blevet fundet død ved Ekkodalen i Fredericia.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Halfdan Kramer til Fyens Stiftstidende.

Der er tale om en mand fra dykkerklubben Marsvinet-Lillebælt i Middelfart, som forsvandt efter en dykkertur i Lillebælt lørdag.

Forsvarets søredningstjeneste JRCC ledte lørdag efter manden, men indstillede eftersøgningen lørdag eftermiddag.

Her lød det, at JRCC ikke vurderede, at det var realistisk at finde ham i live.

Manden blev fundet død i vandet ud for Ekkodalen, siger vagtchefen til Fyens Stiftstidende. Nu skal årsagen til mandens død undersøges.

– Det kan både være ulykke som følge af dykkerturen, men der kan også være tale om pludselig opstået sygdom under vandet. Det skal vi undersøge nu, siger Halfdan Kramer til mediet.

De pårørende er underrettet, lyder det.

Under eftersøgningsaktionen lørdag deltog både en redningshelikopter og en båd. Politiet var også til stede.

Det var klokken 11.42 lørdag, at der blev slået alarm om, at en dykker ikke var vendt tilbage til land.

Lidt over tre timer senere indstillede myndighederne eftersøgningen.

Under omfattende demonstrationer i Kenya onsdag har mindst 16 mennesker mistet livet.

Det oplyser direktøren for organisationen Amnesty Kenya, den lokale afdeling af Amnesty International.

Over 400 er kommet til skade under demonstrationerne, oplyste Kenyas Nationale Menneskerettighedskommission – en uafhængig institution – i en meddelelse tidligere.

Protesterne markerer etåret for store demonstrationer mod skattestigninger i 2024.

Blandt de tilskadekomne er demonstranter, politi og journalister. Nogle har skudsår, melder kommissionen.

Onsdagens protester har til formål at mindes de store demonstrationer sidste år, hvor mindst 60 mennesker mistede livet.

Der har været meldinger om sammenstød i blandt andet Kenyas hovedstad, Nairobi. En embedsmand på byens ældste hospital, Kenyatta National Hospital, siger, at der er over 100 sårede alene der.

Store folkemængder kunne på den kenyanske tv-kanal NTV ses gå i retning mod præsidentens kontor, inden der blev lukket ned for udsendelsen. Tv-stationen var i forvejen gået imod en ordre om ikke at sende live fra demonstrationerne.

Ordren om ikke at sende fra demonstrationerne blev senere suspenderet af en domstol i Nairobi, og NTV samt andre kanaler sender onsdag igen.

I byen Kikuyu i udkanten af Nairobi satte demonstranter ild til retsbygninger, rapporterer Citizen TV, der bringer billeder af flammer og tyk røg fra en bygning.

Der blev også meldt om visse sammenstød i byen Mombasa ifølge NTV samt protester i byerne Kitengela, Kisii, Matuu og Nyeri.

Sidste års protester ebbede ud, da præsident William Ruto trak de foreslåede skattestigninger tilbage.

Men der har i befolkningen fortsat været en vrede over den hårde fremfærd fra de kenyanske sikkerhedsstyrker. Denne måned har der været nye demonstrationer, efter at en blogger døde i politiets varetægt.

Reuters

Sara Holmgaard er ved at forberede sig til EM i fodbold, men har også haft tid til at finde sig en ny klub.

Den 26-årige midtjyde har således været en tur i Spanien for at skrive kontrakt med storklubben Real Madrid. Hun forlader dermed engelske Everton.

Det bekræfter spanierne på både hjemmeside og sociale platforme, hvor det fremgår, at Sara Holmgaard har underskrevet en aftale, der gælder indtil sommeren 2027.

– Jeg er så glad for at være her, og jeg kan ikke vente med at se jer alle meget snart, siger Sara Holmgaard i en video på X.

Sara Holmgaard havnede i 2022 i Everton sammen med sin tvillingesøster, Karen.

Hun rykkede dog omgående hjem til Fortuna Hjørring for at spille på en lejeaftale i et halvt år, inden hun i begyndelsen af 2023 for alvor rykkede til England.

Siden da er hun blevet en stor profil for Liverpool-klubben, som altså nu sender hende til Spanien.

Hidtil i karrieren har hun fulgtes med sin søster stort set hele vejen, men der er umiddelbart ingen meldinger om, at også Karen Holmgaard skal en tur til Real Madrid i denne omgang.

Dansk selskab får hun dog. Angriber Signe Bruun spiller nemlig også i Real Madrid.

Trods protester skydes “århundredets bryllup” snart i gang.

Jeff Bezos, som er grundlægger af Amazon, er onsdag sammen med sin forlovede, Lauren Sánchez, ankommet til Venedig i Italien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I den kendte kanalby med den historiske bykerne venter tre dage med overdådige VIP-fester som fejring af deres bryllup – på trods af lokale protester.

Sted og dato for det egentlige bryllup er stadig ukendt. Nogle spekulationer går på, at de to muligvis allerede er blevet gift ved en privat ceremoni i USA.

Omkring 90 private jetfly ventes at lande i lufthavne omkring byen denne uge.

Med sig bringer de en lang række af kendisser, der ifølge mediet USA Today kan omfatte navne som skuespiller Orlando Bloom, tv-vært Oprah Winfrey og mediepersonligheder som Kim Kardashian og Kris Jenner.

Det anslås, at fejringen vil koste Bezos et beløb svarende til mellem 300 og 350 millioner kroner.

Torsdag aften ventes fejringen af det, der er blevet døbt “århundredes bryllup”, at begynde under åben himmel i buegangene i middelalderkirken Madonna dell’Orto. Det siger en anonym kilde med viden om planerne.

Den ligger i det centralt beliggende område Cannaregio, som er kendt for blandt andet sit natteliv.

Lokale myndigheder i Venedig har onsdag meddelt, at et område skal afspærres, så gæster holdes adskilt fra aktivister.

I flere uger har folk demonstreret imod brylluppet med argumenter om, at Venedig bliver lavet om til en forlystelsespark for de rige.

– Der er kun en ting, der tæller nu: penge, penge, penge, siger Venedig-borgeren Nadia Rigo.

– Så vi er taberne, fortsætter hun.

– Vi, der blev født her, må enten flytte til fastlandet, eller vi må bede dem om lov til at gå om bord på en færge. De er blevet herrerne, siger hun.

Der ventes omkring 250 gæster til bryllupfesten for 61-årige Bezos, der ifølge Forbes’ aktuelle liste over de rigeste personer i verden er nummer fire, og 55-årige Sánchez.

De fleste af gæsterne ventes at ankomme i tide til den anden fest, som ifølge den anonyme kilde skal finde sted på den lille ø San Giorgio foran den kendte Markusplads med det 99 meter høje klokketårn.

Reuters

AGF er på vej til at sælge en af sine store profiler.

Klubben er således blevet enig med en udenlandsk klub, som gerne vil købe Mikael Anderson. Det skriver AGF på sin hjemmeside onsdag.

– Mikael Anderson har derfor fået lov til at rejse til den pågældende klub for at forhandle sine personlige vilkår på plads og gennemføre et lægetjek, skriver AGF på sin hjemmeside.

Hvilken klub der er tale om, melder historien endnu intet om. På rygteplan melder det svenske medie Expressen, at Stockholm-klubben Djurgården er meget interesseret i Anderson.

Mikael Anderson forlængede så sent som i januar sin kontrakt i AGF, hvor han har været siden sommeren 2021, hvor aarhusianerne hentede ham i FC Midtjylland.

Siden da har han spillet 121 førsteholdskampe i klubben, hvor han også fik sin helt tidlige fodboldopdragelse, inden han drog på akademi hos FC Midtjylland.

Mellem opholdene i Aarhus og Herning har Mikael Anderson tørnet ud for Vendsyssel FF og hollandske Excelsior.

Særligt de seneste år har han slået sit navn fast i Superligaen, hvor han er blevet en stor profil for AGF.

Præstationerne har desuden gjort ham til en fast bestanddel af det islandske landshold, som han valgte at repræsentere, da han i 2017 fik debut på landets U21-landshold.

Tidligere i karrieren har han spillet på danske ungdomslandshold.

Folketingets formand, Søren Gade (V), har indkaldt Udvalget for Forretningsorden og Folketingets ledelse, Præsidiet, til møde torsdag om Mike Fonseca-sagen.

Mødet i udvalget starter klokken 13.30, og umiddelbart efter det møde samles Præsidiet.

Det fremgår af et brev, som Søren Gade onsdag har sendt til udvalget.

Det var i forvejen kendt, at der skulle afholdes møder om sagen, men dato for møderne har ikke tidligere fremgået.

I sidste uge kom det frem i en bog, at Moderaterne og formand Lars Løkke Rasmussen i 2023 tilbød tidligere medlem og nuværende løsgænger Mike Fonseca blandt andet 370.000 kroner i en form for fratrædelsesaftale for at udtræde af Folketinget og dermed nedlægge sit mandat.

Det fik otte partier uden om regeringen til at sende et brev til Folketingets ledelse, hvor de bad om at få undersøgt en række forhold i sagen.

De ville have en redegørelse fra Moderaterne og undrede sig over, hvor partiet skulle få pengene fra. Desuden ville de have undersøgt, om det er et brud på loven at betale nogen for at nedlægge sit mandat, samt om det er brud på grundlovens ånd.

Moderaterne har fået “lejlighed til at fremkomme med eventuelle skriftlige bemærkninger til henvendelsen”, fremgår det af brevet. Men Moderaterne har ikke ønsket at kommentere.

I forhold til om det er brud på grundloven lyder vurderingen fra Folketingets Administration, at den “konkrete sag, som den er oplyst, ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens paragraf 56”.

Paragraf 56 i Grundloven fastslår blandt andet, at folketingsmedlemmer kun er bundet ved deres overbevisning og ikke har pligt til at tage hensyn til, hvad deres parti eller vælgere siger.

USA’s præsident, Donald Trump, vil have Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at slutte krigen i Ukraine.

Det siger han på et pressemøde efter Nato-topmøde i Haag onsdag.

Dermed lægger den amerikanske præsident tilsyneladende mere ansvar for den fortsatte krig over på Vladimir Putin.

– Jeg vil tale med Putin snart om at slutte krigen, siger Trump på pressemødet.

Her lader han samtidig forstå, at han er skuffet over den russiske præsident, som, han ikke vil afvise, har territoriale ambitioner ud over Ukraine.

– Jeg er overrasket over ham. Jeg tror, han blevet vildledt. Jeg troede, at vi ville have fået afsluttet krigen i Ukraine nu, siger Trump.

Han kalder det på pressemødet for “en sarkastisk bemærkning”, da han i valgkampen lovede at afslutte krigen i Ukraine på 24 timer.

Siden har Trump til stor frustration for Ukraine og landets allierede valgt at holde igen med at presse Putin ind i en fredsaftale gennem eksempelvis omfattende sanktioner mod Rusland.

Men nu kan tonen måske være på vej til at skifte.

Onsdag gik Trump overraskende for en række Nato-lande med til at bekræfte fortsat støtte til Ukraine i erklæringen fra Nato-topmødet.

Samtidig antyder han, at Putin nu skal til at indstille sig på et andet forhold til USA’s præsident.

Blandt andet har Trump afvist hjælp fra Putin i konflikten mellem Israel og Iran, siger han:

– Putin ringede til mig og sagde, at han ville hjælpe med Iran. Jeg sagde, at jeg har ikke brug for hjælp med Iran – jeg har brug for hjælp med Rusland, siger Trump.

Trump havde samtidig et møde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i kanten af Nato-topmødet og omtaler efterfølgende Ukraines præsident som en stærk leder.

I erklæringen fra Nato-topmødet – som USA støtter – står der om Ukraine:

– De allierede bekræfter deres vedvarende suveræne forpligtelser til at yde støtte til Ukraine, hvis sikkerhed bidrager til vores, og vil til dette formål medtage direkte bidrag til Ukraines forsvar og dets forsvarsindustri ved beregning af de allieredes forsvarsudgifter.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er især glad for, at erklæringen sikrer, at militærstøtte til Ukraine kan tælles med i det nye fem procents mål for Nato-landenes forbrug på forsvar.

Det håber den danske statsminister vil sikre, at Nato-landene fortsætter med at sende våben til Ukraine.

I erklæringen fra Haag-topmødet får Ukraine til gengæld ikke gentaget løftet om en “irreversibel” vej til Nato-medlemskab.

Det var ellers et af de vigtigste resultater for Ukraine på sidste års Nato-topmøde i Washington.

Dengang hed USA’s præsident Joe Biden. Han var i modsætning til Trump villig til på sigt at lukke Ukraine ind i alliancen.

Ifølge Nato-kilder har Ukraine i lyset af Trumps holdning undladt at bede om at få gentaget løftet om en sikker vej til medlemskab.

Dermed undgik Zelenskyj et åbent opgør med Trump om Ukraines mulighed for at komme med i Nato.

Sidste års løfte fra Washington-erklæringen står dermed uimodsagt.

Trump-administrationen har dog gjort det klart, at Ukraine ikke får medlemskab af Nato som del af en fredsaftale med Rusland.

Det gik ifølge den amerikanske præsident, Donald Trump, godt, da han og den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, mødtes i Haag onsdag.

Det siger Trump på et pressemøde, efter at de to præsidenter mødtes på sidelinjerne af et topmøde i militæralliancen Nato.

Trump signalerer efter mødet blandt andet, at han er åben for at sende flere Patriot-missiler til Ukraine – dog uden at love noget.

– I ved, det har været lidt bøvlet mellem os nogle gange, men han kunne ikke have været flinkere, siger Trump om Zelenskyj.

Første del af udtalelsen er tilsyneladende en henvisning til et nu berømt skænderi mellem de to i Det Hvide Hus i slutningen af februar.

Også den ukrainske præsident, der siden skænderiet har arbejdet på at forbedre forholdet til USA, siger, at mødet gik godt.

– Jeg havde et langt og indholdsrigt møde med præsident Trump, skriver Zelenskyj på det sociale medie X.

– Vi kom omkring alle de i sandhed vigtige emner. Jeg takker præsidenten. Jeg takker USA. Vi talte om, hvordan man kan opnå en våbenhvile og en reel fred.

– Vi talte om, hvordan man kan beskytte vores folk.

På mødet i Det Hvide Hus i februar, som løb helt af sporet, blev Zelenskyj af Trump og den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, beskyldt for at være utaknemmelig.

Men stemningen har tilsyneladende været bedre onsdag. Mødet tog ifølge flere medier omkring 50 minutter.

Undervejs i Trumps pressemøde onsdag indleder han en kort samtale med en journalist, hvis mand er soldat i den ukrainske hær.

I den forbindelse siger Trump – der ellers står for en langt mere tilbageholdende linje end forgængeren Joe Biden, hvad angår våbenstøtte – at han overvejer at sende flere Patriot-missiler til Ukraine for at hjælpe med at afværge russiske angreb.

– Vi kommer til at se, om vi kan stille flere af dem til rådighed, siger han.

Ukraine er stærkt afhængig af våbenstøtte under den fortsatte krig med Rusland. Den begyndte i februar 2022, da Rusland indledte sin fuldskalainvasion af Ukraine.

USA har forsøgt at skubbe Rusland og Ukraine i retning af en diplomatisk løsning, men foreløbig uden større gennembrud.

AFP

Fødevarevirksomheden True Food ApS tilbagekalder et parti kyllingeoverlår uden ben, da der er fundet salmonella i produktet.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse onsdag.

Produktet er solgt i Netto-butikker i hele landet, skriver styrelsen.

Det drejer sig specifikt om produktet “Hverdagskylling Kyllingeoverlår uden ben” med et nettoindhold på 300 gram og sidste anvendelsesdato 19. juni, lyder det.

– Har du produktet, bør du kassere det, eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt, skriver Fødevarestyrelsen.

Selv om sidste anvendelsesdato er overskredet, kan nogle forbrugere have valgt at nedfryse produktet til senere brug.

Det er derfor, at Fødevarestyrelsen anbefaler, at man smider kyllingen ud eller leverer det tilbage til den butik, man har købt den i.

Salmonella er en bakterie, der forårsager salmonellose – en mave-tarminfektion, som især er karakteriseret ved diarré og generel utilpashed.

Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger.

– Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge, skriver styrelsen i pressemeddelelsen.

Du kan risikere at blive smittet med salmonella fra en række fødevarer for eksempel fjerkræ, svine- og oksekød og upasteuriseret mælk.

I Danmark er risikoen for at blive syg af salmonella fra æg og kyllingekød dog meget lille, står der på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Med jævne mellemrum kaldes produkter solgt i Danmark tilbage, hvis der findes spor af bakterien.

I marts blev flæskesvær med smag af barbecue solgt fra supermarkedet Lidl trukket tilbage.

Det skete på grund af risiko for salmonella ved indtag af flæskesværene.

USA vil ramme Spanien “dobbelt så hårdt” i kommende handelsaftale, fordi Spanien ikke vil betale fem procent af bnp til forsvar.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, på et pressemøde efter Nato-topmødet i Haag.

På topmødet sagde Nato-landene – inklusiv Spanien – ja til en erklæring om, at man vil øge forsvarsudgifterne til fem procent i 2035.

Trods erklæringen sagde Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, som den eneste regeringsleder åbent, at Spanien kun vil bruge 2,1 procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

Det er nok til at indfri Natos styrkemål, mener Sánchez. Derfor vil Spanien ikke bruge mere på forsvar.

Men det vil få konsekvenser lyder det fra Trump:

– Det er forfærdeligt, hvad Spanien har gjort. De er det eneste land, der ikke vil betale. Deres økonomi er ellers god. Men de er det eneste land, der ikke betaler, siger Donald Trump.

Den amerikanske præsident har i forvejen lagt told på EU, der nu kæmper for at indgå en handelsaftale inden den 9. juli. Her udløber en pause på en del af tolden, som Trump har indført.

Trump lægger dog op til, at Spanien vil blive direkte ramt i en separat handelsaftale med USA.

Her kan Trump eksempelvis vælge at lægge ekstra told specifikt på spanske vare, der bliver eksporteret til USA.

– Jeg vil forhandle direkte med Spanien. Jeg gør det selv. De kommer til at betale mere på den her måde.

– De kommer til at betale mere end de lande, der betaler fem procent i forsvar, siger Donald Trump.

400 journaliststuderende rykker ud til 50 nyhedsredaktioner landet over for at hjælpe lokale og regionale medier med dækningen af efterårets kommunalvalg.

Det skriver Constructive Institute ved Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Instituttet, der uddanner journalister i konstruktiv journalistik, er initiativtager til projektet “Dit Valg. Vores Danmark”.

Det sker i samarbejde med blandt andet alle danske lokale og regionale medier, de tre journalistuddannelser, Danmarks Statistik og forskere på Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.

Formålet skal sikre den bedst mulige dækning af kommunal- og regionsrådsvalget 18. november.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) glæder sig over, at det er lykkedes at samle “så mange gode kræfter om at give de lokale og regionale medier flere muskler” i dækningen af valget.

Han slår også fast, at lokale og regionale medier spiller en “nøglerolle” i demokratiet.

– Men det er desværre ingen hemmelighed, at særligt de lokale medier er hårdt pressede af, at techgiganterne løber med annoncekronerne og læsernes opmærksomhed, og at der i den seneste tid har været adskillige fyringsrunder på redaktionerne, siger kulturministeren i pressemeddelelsen.

Siden kommunalvalget i 2021 er der ifølge Constructive Institute forsvundet tæt på 350 journalister på lokale og regionale medier.

Ud over ekstra hænder fra journaliststuderende vil projektet stå bag ti valgfestivaler rundt om i landet for at engagere vælgere.

Danmarkshistoriens største meningsundersøgelse vil blive gennemført af Epinion, der vil spørge 400.000 danskere om deres holdninger og prioriteringer.

Alex Nielsen, der er chefredaktør og administrerende direktør for Mediehusene Midtjylland, kalder projektet “ambitiøst” og en mulighed for at vise, “hvad den lokale journalistik kan”.

Forskningslektor og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch kalder projektet for en “win-win” for både medier og studerende.

– For medierne er det en kærkommen hjælpende hånd på et tidspunkt, hvor der er forsvundet meget journalistisk arbejdskraft.

– Og for de studerende giver det mulighed for at komme tættere på virkeligheden og finde ud af den afgørende indflydelse, som kommuner og regioner har på vores hverdag, siger han til Ritzau.

En række almennyttige fonde, heriblandt Velux Fonden og TrygFonden, støtter initiativet.

1. juli træder nye regler i kraft, der forbyder brugen af hundehalsbånd med pigge på indersiden.

Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Hidtil har det kun været forbudt at bruge halsbånd med pigge over otte millimeter. Nu forbydes alle pighalsbånd, skriver organisationen.

Pighalsbånd er designet med en række små pigge, der er rettet ind mod hundens hals.

Når hunden trækker i halsbåndet, presses pigge ind i huden – med smerte og ubehag hos hunden som følge.

Familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse Jens Jokumsen kalder forbuddet et “vigtigt skridt for hundenes velfærd”.

– Halsbånd med pigge er udviklet til at påføre hunde smerte som straf. Det hører ikke hjemme i moderne hundetræning, siger han i meddelelsen.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) er ifølge Dyrenes Beskyttelse undtaget det kommende forbud.

Det betyder, at tjenesten fortsat kan bruge halsbånd med stumpe pigge på op til otte millimeter.

Forbuddet mod pighalsbånd til hunde er ifølge Dyrenes Beskyttelse en del af dyrevelfærdsaftalen “Sammen om dyrene”, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik tilbage i februar 2024.

Det har i årevis været ulovligt at bruge stødhalsbånd, der giver hunden elektriske stød ved uønsket adfærd.

Men det er ikke alle hundeejere, der er klar over, at det er ulovligt, lyder det fra Jens Jokumsen.

Frem for halsbånd med stød eller pigge bør man ifølge familiedyrschefen bruge en positiv tilgang, hvor hunden belønnes ved den ønskede adfærd.

Det styrker båndet mellem hund og ejer og skaber tryghed for hunden, lyder det.

– En glad og tryg hund lærer langt bedre, og det skaber et sundt og tillidsfuldt forhold mellem dyr og menneske, siger Jens Jokumsen.

En invasiv hvepseart – asiatisk gedehams – er for første gang registreret i Danmark.

Et eksemplar af hvepsen er fanget i Kerteminde på det nordøstlige Fyn, oplyser Danmarks Biavlerforening.

Asiatisk gedehams er ikke hjemmehørende i Danmark, og den er på listen over invasive arter.

Den kan være en trussel for hjemmehørende arter, men også for frugtavlere, siger sekretariatsleder i biavlerforeningen Rune Havgaard Sørensen.

– Vi har set, at den gør stor skade på frugtavl i lande i Sydeuropa. Den går på modne frugter, og i og med at den bliver meget talstærk, så bliver den et stort problem for avlerne.

Asiatisk gedehams lever blandt andet af insekter, men honningbier og humlebier er ifølge sekretariatslederen også på menuen.

– Et bo af asiatisk gedehams spiser op til 11 kilo insekter om året.

– Den har særligt specialiseret sig i at spise de insekter, der er nemme at fange. Det gælder også honningbier og humlebier, der flyver ind og ud af et bo, siger Rune Havgaard Sørensen.

Asiatisk gedehams er ikke mere aggressiv over for mennesker end den hjemmehørende art, stor gedehams.

Et stik fra begge arter kan føre til kraftige allergiske reaktioner.

Som navnet antyder, kommer asiatisk gedehams fra Asien. Arten dukkede ifølge Miljøstyrelsen første gang op i Europa i 2005 i nærheden af Bordeaux i Frankrig.

Sandsynligvis var den kommet med skib fra Kina, skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Nu findes asiatisk gedehams i hele Frankrig, i store dele af Spanien og Portugal, dele af Norditalien og i Belgien.

Der er fundet enkelte eksemplarer i Storbritannien, og i Tyskland er arten fundet så langt nordpå som Hamburg.

Danmarks Biavlerforening har opsat fælder nær findestedet. Håbet er at afklare, om hvepsen, der blev fanget i Kerteminde, så at sige var en enlig svale eller en del af et bo.

– Vi har opsat fælderne for at identificere, hvor asiatisk gedehams eventuelt har etableret sig.

– Hvis der er tale om et bo, skal vi gerne finde det og få det fjernet, inden de formerer sig og spreder sig yderligere, siger Rune Havgaard Sørensen.

Asiatisk gedehams er to til tre centimeter lang og er kendetegnet ved to karakteristiske gule bånd på bagkroppen.

Hvepsen har også et tydeligt sort hoved og forkrop samt gule ben.

Hvis man har mistanke om at have set asiatisk gedehams, skal man indrapportere fundet via hjemmesiden arter.dk.

Man kan også kontakte Danmarks Biavlerforening og medsende foto eller video af observationen.

Konkurrencerådet har nu indledt en markedsefterforskning af markedet for skadesforsikringer til private.

Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er nyt, at styrelsen har fået mulighed for at indlede en markedsefterforskning, og det er første gang, at værktøjet tages i brug.

Det sker, efter at en rapport i april blandt andet konkluderede, at forsikringskunder, der har haft det samme forsikringsselskab i flere år uden at genforhandle aftalen, betaler mere end nye kunder.

Analysen viste ifølge Konkurrencerådets formand, Christian Schultz, at konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private er udfordret.

– Med markedsefterforskningen vil vi få afdækket, om forsikringsselskabernes adfærd svækker konkurrencen, i en grad så der er grundlag for at gribe ind fra konkurrencemyndighedens side, siger han i meddelelsen.

Konkurrencerådet er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og agerer uafhængigt af erhvervsministeren.

Skadesforsikringer til private kan være eksempelvis husforsikringer, indboforsikringer, rejseforsikringer eller bilforsikringer.

Markedsefterforskningen vil blandt andet se på den pris, som forsikringskunder betaler for deres forsikringer.

Der vil ifølge styrelsen være særligt fokus på den måde, forsikringsselskaberne løbende indeksregulerer priserne typisk ud fra lønudviklingen i det private.

Markedsefterforskningen giver konkurrencemyndighederne mulighed for at undersøge og potentielt gribe ind over for adfærd eller strukturer, som svækker konkurrencen. Også selv om adfærden ikke er i strid med konkurrencereglerne.

Analysen, som blev offentliggjort i april, var udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for Konkurrencerådet.

Her lød det, at en kunde, der har haft det samme forsikringsselskab i mindst ti år, i gennemsnit betaler 425 kroner mere om året for sin bilforsikring, når man sammenligner med en ny kunde.

For indboforsikringen er den årlige merbetaling 240 kroner, mens den er 443 kroner for husforsikringen.

Dengang afviste forsikringsselskabernes brancheforening, Forsikring & Pension, at analysen viste, at konkurrencen var for dårlig.

Nato-landene er på topmødet i Haag blevet enige om fremover at bruge fem procent af bnp på forsvar og sikkerhedsrelaterede udgifter, står der i erklæringen fra topmødet.

Dermed vil Nato-landene også fremover være i stand til at imødegå ethvert angreb, siger Natos generalsekretær, Mark Rutte.

– Det er en betydelig investering, som er nødvendig i lyset af sikkerhedsudfordringerne. Landene skal mindst bruge 3,5 procent direkte på forsvar.

– Derudover skal 1,5 procent af bnp gå til investeringer, der understøtter vores forsvar og sikkerhed, siger Mark Rutte.

Samme melding kommer fra statsminister Mette Frederiksen (S):

– Alle Natos lande skal bruge 5 procent. Det er vedtaget enstemmigt, og det er også nødvendigt med den sikkerhedsmæssige situation, vi befinder os i.

– Det er et stærkt signal til dem, der desværre har valgt at være fjender til Vesten, siger Mette Frederiksen.

I erklæringen fra topmødet udpeges Rusland direkte som årsagen til, at det er nødvendigt at opruste.

Det er en lettelse for mange europæiske lande, som har været bekymrede for, om USA’s præsident, Donald Trump, ville blokere for sprogbrug, der kunne forstyrre forhandlingerne med Rusland.

Forhandlingerne har dog langt fra givet den lynfred, som Trump håbede på. Det anses som en årsag til, at USA er gået med til at pege på Rusland som den vigtigste trussel for Nato.

I erklæringen bekræfter Nato-landene også, at de står bag den såkaldte musketered i Nato-traktatens artikel fem.

Dermed siger USA som et af de 32 lande ja til at forsvare de øvrige lande i alliancen i tilfælde af angreb.

– Vi bekræfter vores ufravigelige forpligtelse til kollektivt forsvar, som er nedfældet i artikel 5 i Washington-traktaten – at et angreb på én er et angreb på alle, står i erklæringen.

– Vi forbliver forenede og standhaftige i vores beslutning om at beskytte vores en milliard borgere, forsvare Alliancen og sikre vores frihed og demokrati.

Op til topmødet har der været tvivl om USA’s præsident, Donald Trumps, vilje til at forsvare de europæiske lande.

Med beslutningen om at øge forsvarsudgifterne til samlet fem procent, har USA dog stillet sig bag erklæringen.

Dermed kommer Trump til at indfri et ønske, som skiftende amerikanske præsidenter har haft i årtier: At Europa skal betale for sin egen sikkerhed.

– Allierede forpligter sig til at investere fem procent af bnp årligt i centrale forsvarskrav samt forsvars- og sikkerhedsrelaterede udgifter inden 2035, hedder det i erklæringen.

Dermed har Nato-landene ti år til at indfri målet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fastslog dog på vej ind til topmødet, at det efter hendes opfattelse bør gå hurtigere.

I lyset af truslen fra Rusland vil den danske regering gå efter at bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) direkte på forsvar inden 2030.

De sidste 1,5 procent skal Nato-landene efter planen bruge på sikkerhed mere bredt.

Det kan eksempelvis være cybersikkerhed, infrastruktur og forsvar mod hybrid angreb.