Seneste nyheder

Den danske cykelrytter Mads Pedersen kommer alligevel ikke til at deltage i søndagens flamske klassiker Gent-Wevelgem – nu kaldet In Flanders Fields.

Pedersens mandskab, Lidl-Trek, oplyser på sin hjemmeside, at danskeren er blevet ramt af sygdom.

Mads Pedersen har vundet løbet tre gange – senest sidste år – men han får altså ikke mulighed for at gentage succesen i år.

Han er for nylig vendt tilbage efter et styrt i februar, som resulterede i et brud på håndleddet.

Planen var ikke, at han skulle deltage i Milano-Sanremo i seneste weekend, men det gjorde han alligevel og blev nummer fire.

Fredag blev han nummer ni i endagsløbet E3 Saxo Classic.

– Jeg har haft en forkølelse de sidste par dage, og det påvirkede mig bestemt også i gårsdagens løb, siger Pedersen i en video, der er delt på Instagram.

Han fortæller videre, at hans muskler omkring håndleddet er ømme på grund af manglende bevægelse.

– Men det er helt normalt, så der er ingen grund til bekymring for håndleddet. Det (afbuddet, red.) skyldes udelukkende sygdom.

Det nyvalgte folketingsmedlem Jacob Harris er blevet ekskluderet af Borgernes Parti, skriver partiet på Facebook.

– Borgernes Partis folketingsgruppe har pr. dags dato valgt at ekskludere Jacob Harris fra gruppen og dermed fra Borgernes Parti.

– Jacob Harris har efter Borgernes Parti opfattelse forbrudt sig mod den tro-love erklæring han har underskrevet og ikke givet sandfærdige oplysninger til partiet, og tilmed gentagne gange handlet i modstrid med partiets værdier, skriver partiet.

Harris blev valgt ind i Folketinget tirsdag ved valget. Fredag kom det frem, at Harris vil søge om orlov.

Borgernes Parti meddelte fredag, at Harris vil søge om orlov på grund af stress. Det skete, efter at mediet Finans torsdag skrev, at en kurator har indstillet Jacob Harris og hans hustru til konkurskarantæne.

Kurator Morten Bjerregaard har vurderet, at “der er grundlag for politimæssig efterforskning” mod de to, der på papiret ejede byggeselskabet Krokodille Aps, som sagen drejer sig om.

Harris har understreget, at han ikke mener, at han har foretaget “noget forkert eller ulovligt”.

I et Facebook-opslag fra fredag fremviste Borgernes Parti en tro og love-erklæring, som Harris ifølge partiet har underskrevet, ligesom partiets andre kandidater skal have gjort, 11. marts sidste år.

– Så kan alle se, at vi som parti har gjort alt, hvad der står i vores magt, lyder det fra partiet.

I erklæringen skriver kandidaterne blandt andet under på, at de ikke har været “underlagt konkurskarantæne” eller været involveret i “grov misligholdelse af selskabsretlige eller økonomiske forpligtelser”.

Lørdag skriver Borgernes Parti så, at Harris ifølge partiets opfattelse har “forbrudt sig mod den tro og love-erklæring han har underskrevet og ikke givet sandfærdige oplysninger til partiet, og tilmed gentagne gange handlet i modstrid med partiets værdier”.

– Hvad han så gør nu, må være op til hans samvittighed. Borgernes Parti ser frem til de kommende års arbejde i Folketinget, hvor vi vil kæmpe danskernes sag benhårdt, skriver partiet.

Det er Harris, som sidder på folketingsmandatet. Borgernes Parti kan altså ikke bare overtage Harris’ mandat, selv om han er smidt ud af partiet. Det sker kun, hvis han helt stopper i Folketinget.

Harris kan vælge at fortsætte som løsgænger eller komme ind i et andet parti. Han vælger det første til at begynde med i hvert fald.

– Jeg vil gøre min indflydelse gældende som løsgænger. Det har jeg ikke selv valgt. Min dør står åben, hvis Borgernes Parti ombestemmer sig, siger Harris til DR Nyheder.

Borgernes Parti kom ind i Folketinget i første forsøg med 2,1 procent af stemmerne. Spærregrænsen er på 2,0 procent. Det rækker til fire mandater. Nu er partiet nede på tre.

Kort inden opslaget om den politiske fyreseddel til Harris var formand Lars Boje Mathiesen selv på Facebook. Her skrev han, at han først udtaler sig til pressen mandag.

Harris retter en skarp kritik af Lars Boje Mathiesen. Til Ekstra Bladet har Harris tidligere lørdag udtalt, at det var partiformanden, der havde anbefalet Harris at søge orlov.

– Derefter bruger han (Boje, red.) fredag og lørdag på at presse mig til at trække mig, siger Harris til DR Nyheder.

Det danske rederi Mærsk har indstillet alle aktiviteter midlertidigt på containerhavnen i byen Salalah i Oman.

Det sker efter en “sikkerhedshændelse”, som menes at have involveret droneaktivitet. Der har også været meldinger om eksplosioner.

Det skriver Mærsk i en opdatering på sin hjemmeside.

I hændelsen blev en kran beskadiget, og havnen blev straks evakueret, lyder det.

Alle aktiviteter i hele havnen er blevet midlertidigt indstillet.

Mærsk skriver, at alle rederiets medarbejdere er i sikkerhed, og at ingen af Mærsks skibe eller last er blevet beskadiget.

På nuværende tidspunkt forventer det danske rederi, at driften vil være på pause i omkring 48 timer.

Hvis der skulle komme ændringer til den tidsplan, vil Mærsk kontakte sine kunder hurtigst muligt.

En talsperson fra det iranske militær har lørdag sagt, at militæret har angrebet et amerikansk skib i “betydelig afstand” til havnen i Salalah. Det skriver AFP.

De første meldinger om angrebet kom lørdag morgen dansk tid. Her lød det fra Omans regering, at en medarbejder på havnen var kommet til skade.

Mærsk driver gennem datterselskabet APM Terminals en containerhavn i Salalah.

Havnen ligger i det sydlige Oman og er dermed placeret mellem indsejlingen til Det Røde Hav og Den Persiske Golf.

Konflikten i Mellemøsten har også tidligere haft betydning for Mærsks aktiviteter.

I begyndelsen af marts meddelte rederiet, at det midlertidigt indstillede at tage imod fragtbookinger ind og ud af en række lande i Mellemøsten.

I Oman ville man dog fortsat sejle til Salalah.

Siden har Mærsk arbejdet på at udvide mulighederne for landtransport i regionen.

Mærsks topchef, Vincent Clerc, har tidligere i marts oplyst til The Wall Street Journal, at Mærsk har ti skibe, som er fanget i Den Persiske Golf.

Trafikken via det vigtige Hormuzstrædet, der leder ind til Den Persiske Golf, er blevet så godt som indstillet i kølvandet på konflikten i Mellemøsten.

Den 28. februar indledte Israel i samarbejde med USA et omfattende angreb på Iran. Angrebene er der siden blevet svaret tilbage på.

Det nyvalgte folketingsmedlem for Borgernes Parti Jacob Harris, der har søgt orlov tre dage efter folketingsvalget, siger til Ekstra Bladet, at han har gjort det efter anbefaling fra partiformand Lars Boje Mathiesen.

– Det var Lars Boje, der anbefalede det til mig, at det måske var måden at slippe ud af søgelyset, indtil jeg havde fundet ud af, hvad der var op og ned i det her, siger Jacob Harris til Ekstra Bladet.

Harris tilføjer, at han egentlig havde tænkt sig at påbegynde jobbet som folketingsmedlem.

– Men jeg kan også godt se, at jeg har brug for lige at stå med familien i det her, siger Harris til mediet.

Ifølge Borgernes Parti har Harris søgt om orlov på grund af stress. Det er sket, efter at mediet Finans torsdag skrev, at en kurator har indstillet Jacob Harris og hans hustru til konkurskarantæne.

Kurator Morten Bjerregaard har vurderet, at “der er grundlag for politimæssig efterforskning” mod de to, der på papiret ejede byggeselskabet Krokodille Aps, som sagen drejer sig om.

Harris har understreget, at han ikke mener, at han har foretaget “noget forkert eller ulovligt”.

Til Ekstra Bladet bekræfter Harris, at han søger orlov på grund af stress. Harris modtager løn, mens han er på orlov. Den lyder på omkring 90.000 kroner om måneden. Det ser han ikke noget problematisk i.

Han siger, at når man er syg på en arbejdsplads, så skal man “selvfølgelig have løn under sygdom”. Harris tilføjer, at han føler sig syg, og at han sover dårligt om natten.

Om sagen skrev han fredag på Facebook:

– Der har i medierne de seneste dage været en række sager, som jeg finder dybt forfejlet. Det har taget meget hårdt på mine børn og min hustru, at medierne har kontaktet dem og også mig.

– Alt det gode, der nu skal gøres politisk, risikerer at blive overskygget af personsager, og det kan jeg ikke have siddende på mig.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Lars Boje Mathiesen, som i skrivende stund ikke er vendt retur.

Til gengæld har han givet sig til kende på Facebook:

– Jeg er hverken gået i flyverskjul eller andet. Hele det politiske cirkus er der jo også på mandag. Nu handler det om min familie.

Det kan I respektere eller lade være. Jeg står til fuld rådighed for at besvare alle spørgsmål I måtte have igen på mandag. Skal vi sige klokken 12 på Christiansborg, da jeg lige skal tværs over landet.

Indonesiens regering er lørdag begyndt at håndhæve et forbud mod en række sociale medier for børn under 16 år.

Det oplyser nyhedsbureauet AFP.

– Vi gentager, at der ikke er plads til kompromis, når det gælder overholdelse, og at enhver virksomhed, der opererer i Indonesien, er forpligtet til at følge landets love, udtalte landets kommunikationsminister, Meutya Hafid, på en pressekonference fredag aften.

Indonesien annoncerede allerede forbuddet tidligere i marts for at beskytte børn under 16 år mod mobning, svindel, internetafhængighed og pornografisk indhold, og nu træder det så endeligt i kraft.

Den indonesiske regering har tidligere udtalt, at forbuddet i første omgang drejer sig om platformene YouTube, TikTok, Facebook, Instagram, Threads, X, Bigo Live og Roblox.

Metuya Hafid har ifølge AFP oplyst på en pressekonference fredag aften, at X og Bigo Live allerede fuldt ud efterlever de nye regler.

I samme ombæring udtaler han, at de andre sociale medier, der er omfattet af forbuddet, bør “øjeblikkeligt tilpasse deres produkter, funktioner og tjenester til de gældende regler”.

Det indonesiske forbud bliver indført, godt tre måneder efter at Australien som det første land i verden gjorde det forbudt for børn under 16 år at bruge flere sociale medier – herunder YouTube, Snapchat, Instagram og TikTok.

I november 2025 indgik den daværende danske regering også en aftale, der forbyder børn under 15 år at have en profil på forskellige sociale medier.

Aftalen blev indgået af den daværende regering sammen med De Konservative og Det Radikale Venstre og indeholder en undtagelse, der gør, at danske børn ned til 13 år må bruge sociale medier, hvis de har fået et ja fra deres forældre.

Forbuddet er dog ikke blevet omsat til lov endnu og er derfor ikke indført.

Frankrig, Grækenland, Spanien og Indien arbejder blandt andet på eller overvejer at indføre aldersgrænser for sociale medier.

Godt et døgn efter at politiet afslørede en mand fra Viby ved Aarhus i at være sælger af opioider og andre lægemidler, er sagen blevet afgjort.

Den 33-årige mand er blevet idømt fængsel i et år og ni måneder i det, som kaldes en straksdom.

Det oplyser en anklager fra Østjyllands Politi om afgørelsen, som er truffet af en dommer i Retten i Aarhus lørdag.

Ved anholdelsen fredag fandt politiet over 2100 tramadol-tabletter, som er et opioid.

Manden lå også inde med over 13.000 andre piller, blandt andet rivotril, som også kræver en recept. Mængden gør, at der er tale om en overtrædelse af straffelovens narkoparagraf.

Desuden må manden af med mere end 68.000 kroner, som stammer fra ulovlig handel.

Opioider er vanedannende, og tilsyneladende støder politiet oftere på midlet uden for sundhedsvæsenet.

I juli 2025 blev loven ændret, så straffen blev skærpet for den type lovovertrædelser, oplyser anklager Louise Bjørnager, som har ført sagen lørdag.

Ændringen indebærer, at handel med opioider bedømmes hårdere end for eksempel med kokain. Straffen er firdoblet i forhold til tidligere.

Baggrunden for den nye kurs er, at misbrugsproblemet ser ud til være voksende. Desuden vurderer de retsmedicinske institutter opioider til at være farligere end kokain.

På grund af tilståelsen er den 33-årige dog sluppet billigere end ellers. Han har opnået en reduktion af straffen på mellem 20 procent og 33 procent.

I øvrigt er han blevet varetægtsfængslet, indtil afsoningen kan begynde.

Elkunder kan se frem til et halvår med lavere elregninger.

Fra 1. april skifter landets netselskaber til sommertariffer, hvilket gør det billigere for selskaberne at få transporteret strøm fra elnettet og ud til forbrugerne.

Det skriver flere af landets elselskaber i pressemeddelelser.

Sommerhalvåret er lig med flere lysere timer og derfor et lavere strømforbrug, og det sænker prisen på nettarifferne.

Nettarifferne er inddelt i tidszoner over døgnet, hvor priserne er højest i aftentimerne og lavest om natten.

Det kan betyde, at flere kunder kan se frem til en halvering af prisen i de dyreste timer på døgnet.

Det er blandt andre selskaberne Norlys og NRGI, som skriver om de kommende prisfald per kilowatt-time.

Netselskabet Konstant, der er en del af NRGI-koncernen, melder om et fald fra 68,11 øre per kilowatt-time til 29,51 øre per kilowatt-time fra klokken 17 til 21.

Tidsperioden bliver også omtalt som “den såkaldte kogespids”, hvor belastningen er størst, hvor priserne derfor er på sit højeste.

Elselskabet N1, – en del af Norlys – der forsyner mere end 815.000 elforbrugere skriver, at deres vintertarif overgår fra 99 øre per kilowatt-time til sommertariffen, som falder til 43 øre per kilowatt-time.

Ifølge NRGI betyder overgangen til sommertariffen, at der er ydeligere penge at spare for el-kunderne.

Overgangen til sommertarifferne kommer nemlig i kølvandet på, at el-afgiften er blevet ændret.

Fra 1. januar 2026 blev el-afgiften sat ned fra 90 øre til 1 øre per kilowatt-time.

Det betyder afgiftsnedsættelsen er en besparelse på 3600 kroner årligt, for en gennemsnitlig hustand, der har et årligt elforbrug på 4000 kilowatt-time, skriver selskabet.

Partistifter og formand Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti har tidligere i klare vendinger kritiseret, når folketingspolitikere i modvind beder om orlov og får den. Endda med fuld løn.

Derfor bør Lars Boje Mathiesen også komme på banen i sagen om det nyvalgte folketingsmedlem for Borgernes Parti Jacob Harris, der har søgt orlov tre dage efter folketingsvalget.

Det mener Danmarksdemokraternes politiske ordfører, Susie Jessen.

– Det er en lidt spøjs situation, især fordi vi har set, at Borgernes Parti og Lars Boje Mathiesen tidligere har tordnet mod orlov.

– Det er svært at se forskel på det her og det, de tog afstand fra før. Jeg synes, at Lars Boje Mathiesen burde forholde sig til det her, siger Susie Jessen.

Lars Boje Mathiesen har eksempelvis før langet kraftigt ud efter Moderaterne i sager om Mike Fonseca og Jon Stephensen, der var folketingsmedlemmer fra 2022 og frem til tirsdagens valg.

Formanden for Borgernes Parti mente, at det var en “hån” mod sygdomsramte, da Mike Fonseca, som på daværende tidspunkt sad i Folketinget for Moderaterne, søgte om orlov, efter at det kom frem, at hans kæreste var 15 år.

I sagen om Jon Stephensen, som gik på orlov, efter at TV 2 afslørede, at han havde sendt en række upassende beskeder til et medlem af Unge Moderater, satte Lars Boje Mathiesen spørgsmålstegn ved, om Folketinget overhovedet skulle acceptere Jon Stephensens orlov.

Nyheden om Harris kom frem fredag aften. Han søger orlov fra Folketinget efter beskyldninger om pengemisbrug i et konkursramt familieselskab.

Det skrev Harris på Facebook, og han understregede, at han ikke mener, at han har foretaget “noget forkert eller ulovligt”.

Senere fredag aften kom der også et opslag fra Lars Boje Mathiesen på Facebook.

Her nævnte han ikke Harris-sagen med et ord, men formanden meddelte blot, at han trækker stikket og ikke lige får svaret “de næste dage”.

– Men mon ikke den skøre verden er der også, når jeg er tilbage, tilføjede Boje Mathiesen dog.

Det var torsdag, at mediet Finans skrev, at en kurator har indstillet Jacob Harris og hans hustru til konkurskarantæne.

Kurator Morten Bjerregaard har vurderet, at “der er grundlag for politimæssig efterforskning” mod de to, der på papiret ejede byggeselskabet Krokodille Aps, som sagen drejer sig om.

Udenrigsministre fra Pakistan, Saudi-Arabien, Tyrkiet og Egypten vil mødes i Pakistan til samtaler om krigen i Mellemøsten.

Det oplyser den pakistanske regering lørdag, skriver AFP.

Møderne skal ifølge planen finde sted søndag og mandag, oplyses der. De skal afholdes i den pakistanske hovedstad, Islamabad.

– Under besøget vil udenrigsministrene have dybdegående drøftelser om en række emner, herunder bestræbelserne på at deeskalere spændingerne i regionen, lyder det i en erklæring fra udenrigsministeriet.

Udenrigsministrene vil også mødes med Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif.

Pakistan skal agere som en central formidler mellem Iran og USA, efterhånden som konflikten mellem de to lande trækker ud, skriver AFP.

Krigen i Iran har varet i fire uger. USA og Israel begyndte lørdag 28. februar omfattende angreb mod Iran og har siden da bombet tusindvis af mål i landet.

Iran har svaret igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

Lørdag har Irans præsident, Masoud Pezeshkian, og Pakistans premierminister desuden talt i telefon sammen.

Det oplyser det iranske præsidentkontor ifølge Reuters, ligesom Pakistans premierminister har skrevet om samtalen på X.

Ifølge Reuters roser Pezeshkian Pakistans diplomatiske indsats, og de to ledere har drøftet krigshandlinger i regionen og bestræbelserne på at afslutte konflikten under et opkald, der varede over en time.

Sharif orienterede også Pezeshkian om Pakistans diplomatiske kontakter med USA og golfstaterne, lyder det.

Irans præsident understreger behovet for “tillid” før forhandlinger, skriver nyhedsbureauet.

Pakistan har langvarige forbindelser til det iranske styre i Teheran og tætte kontakter i golfstaterne. Samtidig har Sharif og hærchefen, Asim Munir, ifølge AFP et personligt forhold til den amerikanske præsident Donald Trump.

Det nyvalgte grønlandske folketingsmedlem Qarsoq Høegh-Dam fra Naleraq har fokus på, hvad der er bedst for Grønland, når han tirsdag skal til møde hos den kongelige undersøger Mette Frederiksen, der forsøger at danne en regering efter tirsdagens folketingsvalg.

Qarsoq Høegh-Dam forventer, at Grønland kan komme med én samlet stemme og ét sæt krav til den kommende danske regering, uanset hvordan den måtte komme til at se ud.

– Vi har holdt tætte møder, og på nuværende tidspunkt er der en bred enighed, så der kan komme én samlet stemme, siger Qarsoq Høegh-Dam, som henviser til politiske drøftelser i Grønland blandt de partier, der sidder i det grønlandske parlament.

Foruden Qarsoq Høegh-Dam fra Naleraq fik Naaja H. Nathanielsen fra IA et grønlandsk mandat ved tirsdagens valg.

Regeringsforhandlingerne begyndte for alvor fredag. Her var der sættemøder, altså indledende forhandlinger, i Statsministeriet, hvor syv partier var på visit hos Mette Frederiksen.

Det var SF, Enhedslisten, De Radikale, Alternativet, Moderaterne, Venstre og De Konservative.

Efterfølgende meddelte Socialdemokratiet, at regeringsforhandlingerne fortsætter tirsdag og onsdag i næste uge. Disse finder sted på Marienborg, statsministerens embedsbolig.

– Der afvikles møder på Marienborg tirsdag 31. marts og onsdag 1. april, ligesom der tirsdag formiddag afholdes bilaterale møder med de nordatlantiske medlemmer af Folketinget, stod der i en pressemeddelelse fredag aften.

Qarsoq Høegh-Dam bekræfter, at han og Naaja H. Nathanielsen skal til møde med Mette Frederiksen hver for sig.

Naleraq er et parti med stor fokus på grønlandsk selvstændighed. Blandt Qarsoq Høegh-Dams andre mærkesager er, at Danmark skal forbedre forholdene i grønlandske fængsler og hos politiet.

– I Grønland er der mere, der samler os, end der skiller os i forhold til Danmark. Men det jeg kan sige, er, at Danmark har ansvarsområder i Grønland, og det skal per lov leve op til standard.

– Det er blevet negligeret helt. Det skal leve op til standard i den igangværende valgperiode. Det er en mærkesag for Naleraq, siger Qarsoq Høegh-Dam.

Navnet Høegh-Dam er ikke ukendt i Folketinget. Aki-Mathilda Høegh-Dam, der er søster til Qarsoq Høegh-Dam, var folketingsmedlem fra 2019 og frem til tirsdagens valg.

Færre piger end tidligere vælger en erhvervsuddannelse, når de går ud af grundskolen.

Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har trukket.

I 2026 har 10,7 procent af pigerne søgt en erhvervsuddannelse. Det er ikke set lavere i de år, der er lavet statistik på området. Statistikken går tilbage til 2009.

Siden 2009 er andelen af piger, som søger en erhvervsuddannelse, blevet tæt på halveret.

Jannik Bay, som er uddannelses- og integrationschef i DA, ærgrer sig over udviklingen, fordi det er med til at begrænse talentmassen.

– Rigtig mange virksomheder har utroligt gode erfaringer med kvinder i det, der traditionelt betegnes som mandefag. Virksomhederne går med andre ord glip af halvdelen af befolkningens talent, siger han.

Det er ikke kun blandt pigerne, at søgningen mod erhvervsuddannelserne er faldet.

Blandt drenge er andelen faldet knap halvandet procentpoint til 26,9 procent for den årgang, som forlader grundskolen til sommer.

Det har ført til et samlet fald i andelen af elever, som har søgt mod erhvervsuddannelser i år.

Mens det sidste år gjaldt 20 procent, gælder det 19 procent i år.

En erhvervsuddannelse fører til job som faglært inden for eksempelvis byggeri, handel, fødevarer eller omsorg.

Siden 2015 har der ellers været en politisk målsætning om, at 30 procent af en ungdomsårgang skal søge en erhvervsuddannelse.

Tal trukket af DA viser desuden betydelige forskelle i søgningen mod erhvervsuddannelser i forskellige landsdele.

I Region Nordjylland er søgningen blandt pigerne steget fra 13,2 procent i 2025 til 14 procent i 2026.

Omvendt er andelen blandt pigerne i hovedstadsområdet faldet fra 7,1 procent til 6,5 procent i de samme år.

Jannik Bay peger på, at en del af årsagen kan være måden, der bliver talt om forskellige fag.

Derfor opfordrer han forældre til at tænke over, hvordan man taler med sine børn om forskellige uddannelser.

– Det er en supertanker, som skal vendes. Det er svært for mange at komme ind i nutiden, hvor der ikke er noget, der hedder mandefag og kvindefag, siger han.

Ser man på forskellige erhvervsuddannelser, er der også stor forskel på pigernes tilslutning.

Næsten halvdelen af pigerne har søgt en uddannelse inden for omsorg, sundhed og pædagogik.

Det kan være uddannelser som frisør, social- og sundhedsassistent og tandklinikassistent.

Pigernes tilslutning er lavest til uddannelser inden for teknologi, byggeri og transport.

Her kan man uddanne sig til eksempelvis elektriker, bygningssnedker og kranfører.

Endnu en girafunge er blevet født i Københavns Zoo natten til lørdag. Det er anden gang på kort tid, siden en anden girafunge kom til verden i samme zoologiske have 13. marts.

Det oplyser Mai Maria Beck, kommerciel direktør i Københavns Zoo, til mediet TV 2 Kosmopol.

Den kommercielle direktør oplyser i en sms til TV 2 Kosmopol, at girafungen er umiddelbart sund, frisk og rask, og at alle har det godt.

Ungen er født af giraffen Lien, og det er Liens niende kalv. Ifølge TV 2 Kosmopol forventer Københavns Zoo, at der vil blive født en tredje girafunge inden for de kommende måneder.

Mediet oplyser, at den nuværende girafflok i Københavns Zoo består af en avlshan, tre hunner og 39 kalve efter nattens fødsel.

Et nyt AI-værktøj udviklet af DTU Fødevareinstituttet med navnet PathogenFinder2 skal bruges til potentielt at forebygge pandemier.

Det skriver DTU Fødevareinstituttet i en pressemeddelelse.

Hensigten med værktøjet er, at det skal vurdere, hvorvidt en ukendt bakterie indeholder genetiske træk, der kan gøre den sygdomsfremkaldende.

Via prøver fra spildevand, raske mennesker og dyr kan værktøjet identificere bakterier, der er potentielt sygdomsfremkaldende, før de har inficeret nogen.

– Det er afgørende ikke blot at kunne forudsige bakterielle trusler, der ligner dem, vi allerede kender, men også at være forberedt på fremkomsten af en helt ny og hidtil ukendt sygdomsfremkaldende bakterie, siger forsker Alfred Ferrer Florensa.

Værktøjet fungerer lidt på samme måde som AI-sprogmodel for tekst. Ligesom den lærer mønstre i det menneskelige sprog, så lærer PathogenFinder2 proteinerne i bakteriernes “sprog” eller kendetegn.

– Den (PathogenFinder2, red.) klarer sig markant bedre end alle tidligere modeller, især når den støder på bakteriearter, vi aldrig har set før. Derudover giver den forklaringer på sine forudsigelser, fortæller Alfred Ferrer Florensa.

Værktøjet er trænet på mere end 21.000 bakteriegenomer – den samlede arvemasse i en bakterie også kaldet DNA – fra internationale databaser.

Det er det, der har givet det et unikt udgangspunkt for at kunne skelne mellem skadelige og harmløse bakterier. Også når den stødte på hidtil ukendte bakteriearter.

I undersøgelsen af proteinerne i bakterierne kan værktøjet også bruges af forskerne til at undersøge, hvilke af proteinerne der har størst indflydelse på bakteriernes potentiale til at udvikle sygdom.

Forskerne bag værktøjet understreger, at selv om det kan påpege interessante mønstre og potentielle risici, så skal resultaterne altid undersøges yderligere, før man kan drage endelige konklusioner.

For 20. år i træk slukkes lyset rundt omkring i verden i en time lørdag aften for at vise støtte til planeten og skabe opmærksomhed om miljømæssige problemer.

Bevægelsen kaldes Earth Hour, og det er WWF Verdensnaturfonden, som står bag.

Arrangørerne opfordrer alle borgere, virksomheder og andre aktører til at slukke lyset mellem klokken 20.30 og 21.30 lørdag aften lokal tid.

I år opfordres der endvidere til, at man bruger en time i løbet af dagen på at gøre noget godt for naturen.

WWF Verdensnaturfonden foreslår, at det kan være at lave et bæredygtigt måltid, plante en hjemmehørende art eller samle affald i naturen.

Af bæredygtige måltider nævnes en bolognese med linser, muslingesuppe eller grillet blæksprutte.

Earth Hour begyndte i Sydney i Australien i 2007. Her slukkede over 2,2 millioner mennesker lyset i en time for at vise den daværende regering, at befolkningen var bekymret for klimaforandringer.

Siden har bevægelsen spredt sig til hele verden og fra 2023 er der også blevet opfordret til at bruge en time på at gøre noget positivt for Jorden.

I 2023 blev der registreret 410.000 timer, mens antallet af registrerede timer til fordel for Jorden nåede over tre millioner i 2025.

Yemens houthi-bevægelse bekræfter lørdag morgen, at den har igangsat et missilangreb mod Israel.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Det fremgår ikke umiddelbart, om mål er blevet ramt.

Israel sagde tidligere på natten, at landet arbejdede på at opfange et missil fra Yemen.

Houthierne siger, at angrebet kommer efter fortsatte angreb på infrastruktur i Iran, Libanon, Irak og de palæstinensiske områder og tilføjer, at gruppens operationer vil fortsætte, indtil “aggressionen” på alle fronter ophører, skriver Reuters.

En talsperson fra houthi-bevægelsen sagde fredag, at man var klar til at gribe til våben, hvis andre lande tilslutter sig USA og Israels krig mod Iran.

Houthierne er støttet af styret i Iran. Houthi-bevægelsen har kontrolleret store dele af Yemen i omkring et årti. Den har blandt andet kontrol over Yemens hovedstad, Sanaa.

Houthierne har tidligere angrebet skibe i Det Røde Hav som reaktion på regionale konflikter.

Sent fredag aften og natten til lørdag er Israel desuden blevet angrebet af iranske raketter.

Ifølge AFP er en person blevet dræbt i byen Tel Aviv, og mindst fire andre er blevet såret.

Iran og Israel har angrebet hinanden regelmæssigt, siden Israel sammen med USA indledte krigen mod Iran for fire uger siden.

De to lande begyndte den 28. februar omfattende angreb mod Iran og har siden da bombet tusindvis af mål i landet.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, er blevet slået ihjel i angrebene.

Iran har svaret igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

Revolutionsgarden i Iran har i løbet af krigen taget kontrol over Hormuzstrædet, og skibstrafikken er stort set gået i stå på grund af risikoen for angreb.

Det har fået energipriserne til at stige verden over, da Hormuzstrædet er afgørende for transport af olie og naturgas.

Den unge Mercedes-kører Kimi Antonelli fortsætter med at imponere og starter forrest i søndagens Formel 1-grandprix i Japan.

Italieneren var hurtigst i lørdagens kvalifikation og indtager således pole position foran holdkammeraten George Russell og McLarens Oscar Piastri.

Det er anden løbsweekend i træk, at 19-årige Antonelli satte en hurtigere omgangstid end konkurrenterne.

Ved kvalifikationen til Kinas grandprix tidligere i marts blev han den yngste til at køre sig i pole position.

Han fulgte endda op på resultatet med sin første grandprix-triumf. Antonelli ligger nummer to i kørernes VM-tabel, mens Russell fører.

Mercedes har generelt domineret i starten af sæsonen. Det er tredje gang i lige så mange grandprixer, at Antonelli og Russell indtager forreste startrække.

Den firedobbelte verdensmester Max Verstappen (Red Bull) starter som nummer 11. Han har haft en tung start på sæsonen.

Hollænderen har vundet Japans grandprix de seneste fire gange, men det tyder altså ikke på, at det bliver til en femte gang i træk.

Thailand har indgået en aftale med Iran om at tillade thailandske olietankskibe sikker passage gennem Hormuzstrædet.

Det siger Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, på et pressemøde lørdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Der er indgået en aftale om at tillade thailandske olietankskibe at sejle sikkert gennem Hormuzstrædet, siger premierministeren.

Anutin Charnvirakul tilføjer, at det vil dæmpe bekymringer om import af brændstof.

Der er dog ikke umiddelbart flere meldinger om detaljer i aftalen – for eksempel hvornår den vil træde i kraft, eller hvor mange thailandske skibe den vil gælde.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger premierministeren lørdag også, at Thailand for nuværende har oliereserver til 100 dage.

Hormuzstrædet er afgørende for transport af olie og naturgas fra en stribe lande omkring Den Persiske Golf til resten af verden.

Revolutionsgarden i Iran har kontrolleret Hormuzstrædet under den krig, der begyndte for fire uger siden – den 28. februar – med israelske og amerikanske angreb på Iran.

Skibstrafikken er stort set gået i stå på grund af risikoen for angreb. Det har fået energipriser verden over til at stige markant.

Onsdag skrev Reuters, at et thailandsk olietankskib var passeret sikkert gennem Hormuzstrædet som følge af det, der blev beskrevet som diplomatisk koordinering mellem Thailand og Iran.

Skibet skulle heller ikke betale for at komme igennem blokaden, lød det.

– Jeg anmodede om, at hvis thailandske skibe skulle passere gennem strædet, om de kunne hjælpe med at sikre en sikker passage, sagde Thailands udenrigsminister, Sihasak Phuangketkeow, ifølge Reuters.

– De svarede, at de ville tage sig af det og bad os om at oplyse navnene på de skibe, der ville sejle igennem.

Den thailandske olietanker passerede, to uger efter at skibet “Mayuree Naree”, som sejlede under thailandsk flag, blev ramt af et projektil i Hormuzstrædet, hvilket forårsagede brand om bord og tvang besætningen til at forlade skibet.

Iran har ifølge Reuters meddelt FN’s Sikkerhedsråd og Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) at “ikke‑fjendtlige” fartøjer kan passere gennem Hormuzstrædet, hvis de koordinerer det med iranske myndigheder.

For tredje gang på ti dage er et område nær Irans atomkraftværk i Bushehr blevet angrebet.

Det oplyser Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) på det sociale medie X.

IAEA har fået oplysningerne fra Iran. Der er ikke konstateret skader på atomkraftværket, oplyser FN-agenturet.

IAEA-chef Rafael Grossi opfordrer på X de involverede parter i den igangværende krig til at udvise maksimal tilbageholdenhed for at hindre risikoen for en atomulykke.

Hverken USA eller Israel har umiddelbart kommenteret angrebet.

Krigen i Iran har varet i fire uger. USA og Israel begyndte lørdag 28. februar omfattende angreb mod Iran og har siden da bombet tusindvis af mål i landet. Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, er blevet slået ihjel i angrebene.

Iran har svaret igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

Fredag blev en mand dræbt i Tel Aviv i Israel efter et iransk missilangreb, skriver nyhedsbureauet AFP.

Krigen mod Iran har fået Hizbollah-militsen, som har base i Libanon og er allieret med det iranske styre, til at angribe Israel. Det har fået det israelske militær til at bombe en række Hizbollah-mål i Libanon.

Houthi-bevægelsen i Yemen, som også er støttet af Iran, truede fredag med at gribe til våben.

Tidligt lørdag morgen oplyser det israelske militær, at et missil er blevet affyret fra Yemen mod Israel. Det er første gang i løbet af krigen, der er meldinger om et missil affyret fra Yemen, skriver AFP.

Syrisk stats-tv rapporterer lørdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der har været eksplosioner i Syriens hovedstad, Damaskus. Israelske luftforsvarssystemer har opfanget iranske missiler i syrisk luftrum, lyder det.

Irans revolutionsgarde har i løbet af krigen taget kontrol over Hormuzstrædet. Skibstrafikken er stort set gået i stå på grund af risikoen for angreb.

Hormuzstrædet er afgørende for transport af olie og naturgas fra en stribe lande omkring Den Persiske Golf til resten af verden. Derfor er energipriser verden over steget markant.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, vil undersøge amerikanske regeringsoplysninger om uidentificerede flyvende objekter.

Det siger han i et interview med den konservative amerikanske podcaster Benny Johnson, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg har ikke kunnet bruge nok tid på det her til virkelig at forstå det, men det kommer jeg til, tro mig. Jeg er besat af det her, siger Vance i interviewet.

– Jeg har stadig tre år mere som vicepræsident. Jeg kommer til at nå til bunds i UFO-dokumenterne.

I interviewet spørger Benny Johnson vicepræsidenten til en melding, som præsident Donald Trump kom med i februar.

Her sagde Trump, at han vil beordre, at der påbegyndes en proces, hvor regeringsdokumenter, der handler om blandt andet rumvæsner, frigives.

Fra Trump lød det, at han traf beslutningen på baggrund af en enorm interesse, der er blevet udvist på området.

Tidligere samme måned sagde Barack Obama, som er tidligere demokratisk præsident i USA, at han mener, at der findes rumvæsner, selv om han ikke har set dem.

Vance, som er republikaner, forklarer i interviewet, at han selv mener, at rumvæsner i virkeligheden er dæmoner.

– Jeg tror ikke, de er rumvæsner. Jeg tror, de er dæmoner, siger han.

Vicepræsidenten beskriver sit blik på rumvæsner som en kristen forståelse af “overjordiske væsner, der flyver rundt og gør mærkelige ting mod mennesker”.

Interessen for UFO’er og lignende fænomener er blevet genoplivet i USA i de senere år.

Det er sket, mens den amerikanske regering har undersøgt adskillige meldinger om flyvende objekter.

I marts 2024 offentliggjorde USA’s forsvarsministerium, Pentagon, en rapport, hvor det blev fastslået, at der ikke forelå beviser for, at der har været tale om udenjordisk teknologi bag uidentificerede luftfænomener.

Mange mistænkelige observationer har vist sig blot at være vejrballoner, satellitter og anden normal aktivitet, skriver AFP.

Nepals tidligere premierminister Khadga Prasad Sharma Oli er lørdag morgen lokal tid blevet anholdt. Det samme er hans tidligere indenrigsminister Ramesh Lekhak.

De er blevet lagt i håndjern for at have udvist forsømmelighed ved ikke at forhindre en række dødsfald i løbet af omfattende demonstrationer sidste år, oplyser politiet.

Anholdelserne kommer, dagen efter at premierminister Balendra Shah og hans nye regering er blevet taget i ed i Nepal. De vandt valget i marts i år og væltede den 74-årige Olis regering.

Mindst 77 mennesker blev dræbt under et antikorruptionsoprør ledet af unge den 8. og 9. september sidste år.

Demonstrationerne begyndte på grund af et kortvarigt forbud mod sociale medier, men udsprang af en langvarig vrede over økonomiske vanskeligheder i landet. De unge var frustrerede over regeringens manglende indsats mod korruption.

Mindst 19 unge blev dræbt i løbet af demonstrationernes første dag. På andendagen bredte demonstrationerne sig til flere steder i landet.

Parlamentet og regeringsbygninger blev sat i brand, og premierminister Oli endte med at træde tilbage kort efter.

En regeringsstøttet kommission, der siden har undersøgt det dødelige oprør, har anbefalet, at den tidligere premierminister og andre embedsmænd bliver retsforfulgt.

Der er ikke beviser for, at der er blevet givet ordre til at skyde mod demonstranterne, fastslår en rapport fra kommissionen.

Men der blev ikke gjort nogen indsats for at stoppe eller kontrollere skyderierne mod demonstranterne, og på grund af myndighedernes forsømmelige adfærd mistede mindreårige livet, lyder det i rapporten.

Ifølge rapporten døde 48 ud af 63 obducerede ofre af skudsår. De fleste blev ramt i brystet eller i hovedet.

Khadga Prasad Sharma Oli har afvist, at han skulle have beordret sikkerhedsstyrkerne til at åbne ild mod demonstranter.

35-årige Balendra Shah, der er tidligere rapper, og hans parti vandt en jordskredssejr ved parlamentsvalget i Nepal i denne måned.

Til hans første regeringsmøde fredag aften besluttede han sig for at gennemføre anbefalingerne i rapporten fra kommissionen.

Oli kalder selv anholdelsen for “hævngerrig” og lover juridisk kamp til stregen.

AFP