Seneste nyheder

Den grønlandske skiskytte Sondre Slettemark, der repræsenterer Danmark ved vinter-OL, nåede fredag sit mål om at sikre sig en plads i søndagens jagtstart.

Han stryger ind på startlisten på det yderste mandat med en placering som nummer 60 i sprintdisciplinen over 10 kilometer.

Slettemark bliver dermed den første nogensinde til at repræsentere Danmark i jagtstarten ved OL.

Undervejs i sprinten missede Slettemark et skud både stående og liggende og var derfor i første omgang skuffet, da han kom i mål.

Som følge af de to missere skulle han gennemføre lige så mange strafrunder og kørte ind over stregen på en foreløbig 34.-plads.

Da det stod klart, at han var blandt de 60 bedste, var humøret meget bedre, selv om han ved, at han starter allersidst i jagtstarten.

– Det havde jeg ikke troet med to missere. For helvede mand, det er den fedeste følelse, siger Slettemark til TV 2 Sport.

Han fortæller videre, at han hele tiden stod og opdatede scoren med sin far, mens de gentog ordene “kom nu”.

Slettemark brugte lige omkring 26 minutter på at gennemføre sprinten. Han var under et sekund hurtigere end nummer 61 på listen.

Guldet gik til franske Quentin Maillet, som brugte mindre end 23 minutter på skiene.

Han vandt i suveræn stil foran nordmændene Vetle Sjåstad og Sturla Holm, der tog henholdsvis sølv og bronze.

OL-debutanten Slettemark stemplede ind ved legene i det nordlige Italien for første gang tirsdag.

Her blev han nummer 62 ud af 89 i mændenes individuelle konkurrence på 20 kilometer.

Der er fredag eftermiddag ved 13-tiden blevet affyret skud ved svømmehallen i Ølbycentret nær Køge.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Skuddet blev tilsyneladende løsnet under et sammenstød mellem to grupperinger.

Skuddet ramte jorden. Det var formentlig et forsøg på at slippe væk fra konfrontationen.

Ingen personer skal være kommet noget til, lyder det fra politiet, der meget gerne hører fra eventuelle vidner.

Kongeriget Danmark har fredag underskrevet en aftale med Canada, der skal styrke forsvarssamarbejdet på en række områder.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

– Vi har brug for vores venner, og vi deler den canadiske vilje til at styrke de transatlantiske bånd og løse fremtidens opgaver i fællesskab, lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Aftalen er blevet underskrevet ved sikkerhedskonferencen i München.

Troels Lund Poulsen har underskrevet aftalen sammen med Sirið Stenberg, der er færøsk landsstyrekvinde for udenrigs- og kulturanliggender, og Vivian Motzfeldt, der er grønlands minister for udenrigsanliggender.

Fra Canadas side er det forsvarsminister David J. McGuinty, der har skrevet under på aftalen.

En dansk mand er blevet anholdt i Mexico.

Det bekræfter Udenrigsministeriet over for Ekstra Bladet.

Ifølge både B.T. og Ekstra Bladet skriver mexicanske medier, at manden er anklaget for at have forsøgt at bortføre en pige og udsat hende for en seksuel krænkelse.

Mediet La Silla Rota skriver, at hændelsen fandt sted søndag i byen Veracruz i Mexico.

De beretter, at offeret i sagen er datter af lokale forretningsdrivende på promenaden i byen.

Efter at pigen fortalte om den danske mand, søgte danskeren ifølge La Silla Rota tilflugt på et hotel i Veracruz.

Andre mexicanske medier skriver dog ifølge Ekstra Bladet, at det var pigens bror eller de andre lokale, som opdagede, hvad der var på færde.

Det mexicanske medie Notiver skriver, at flere lokale angiveligt skal have forsøgt at komme ind på hotellet for at få fat i manden.

Manden blev ifølge Ekstra Bladet tidligere på ugen fængslet.

Udenrigsministeriet oplyser til Ekstra Bladet, at man yder konsulær bistand i sagen. Ministeriet har ikke yderligere kommentarer.

Kaskelothvalen, der sidste fredag skyllede i land ved Blåvandshuk Fyr nær Esbjerg, er skyllet ud i havet igen.

Det oplyser Jane Hansen, der er kontorchef ved Miljøstyrelsen, i et skriftligt svar til Ritzau.

– Den er ikke at se nogen steder ud for kysten, så langt øjet rækker. Det er derfor vurderingen, at hvalen ikke længere befinder sig i området, men at vind og strøm nu har ført den væk, lyder det.

Kontorchefen fortæller, at beredskabet for strandede havpattedyr fredag formiddag har været på stranden, og hun tilføjer, at skulle hvalen drive i land igen, så vil beredskabet fortsat holde øje med situationen.

Kaskelothvalen har den seneste uge ligget på en sandbanke ved Blåvand.

I den periode er mange taget til området for at opleve det store havdyr.

Undervejs blev hvalens kæbeparti også et stort omdrejningspunkt, da det ad to omgange blev stjålet.

Det blev første gang opdaget søndag, at et stykke af kæben var forsvundet i ly af nattens mørke.

Det bekræftede Charlotte Bie Thøstesen, der er naturhistorisk fagchef ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

Da fagfolk tirsdag skulle fjerne det sidste stykke af kæben, kunne de konstatere, at der ikke var mere at fjerne.

Det lød efterfølgende fra Syd- og Sønderjyllands Politi, at det blev efterforsket som to tilfælde af tyveri.

– Vi er meget sikre på, at nogen har været derude og save endnu et stykke af underkæben, sagde Kent Brynielsen, der er vicepolitiinspektør i politikredsen.

Kaskelothvalen er fredet under EU’s habitatsdirektiv, og det er derfor ulovligt at fjerne dele af hvalen.

Omkring en uge inden, at hvalen strandede ved Blåvandshuk Fyr, var en anden kaskelothval strandet nær Ålbæk syd for Skagen.

Da valgte Naturstyrelsen at skære den pågældende hvals kæbe af og køre den til opbevaring et sikkert sted, da kaskelothvalens tænder har en høj værdi.

– Vi er gået ind i en ny tid af åben konflikt og krig, som får os til at holde vejret.

Det siger Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, i en tale på sikkerhedskonferencen i München.

Her fastslår Merz, at mottoet for konferencen “Under destruction” – på dansk under ødelæggelse, ikke er dystert nok.

– “Under destruction” betyder, at den internationale orden er ved at blive ødelagt.

– Men det er ikke stærkt nok. Den internationale regelbaserede verdensorden eksisterer ikke længere, siger Friedrich Merz.

Den tyske forbundskansler mener, at Europa er vendt tilbage efter en “lang ferie” og nu vågner op til helt ny virkelighed.

I stedet for accept af de internationale regler er verden ifølge Merz ved at blive opdelt i interessesfærer med kamp om råmaterialer og forsyningskæder.

– Det er et farligt spil. I første omgang for de små aktører. Men på sigt sikkert også for de store aktører, siger Friedrich Merz.

Han fastslog dog samtidig, at Europa ikke er bundet af udviklingen, men stadig har mulighed for at påvirke den.

– Vi kan forsvare vores interesser i verden, hvis vi rejser os sammen med tro på vores egen styrke.

– Så kan vi komme igennem stormen og bevare vores frihed. Hvis vi åbner nye døre og søger nye muligheder, så vil vi komme stærkere ud af den udfordrende periode, siger Merz.

Han peger blandt andet på, at Europa har store økonomiske og teknologiske muligheder – “men vi har ikke brugt dem i lang tid”, siger Merz.

– Vi skal tænde kontakten nu, for vores frihed er ikke længere givet.

– Vi skal vise fasthed og beslutsomhed for at håndhæve frihed. Vi skal yde ofre. Ikke en dag i fremtiden, men nu, siger Merz.

Han fastslår, at Tyskland vil gøre sit.

Det skal blandt andet ske ved at gøre op med nogle af de traumer og regler, som har styret Tyskland i kølvandet på Anden Verdenskrigs ødelæggelser.

– Jeg siger det gerne igen: Jeg frygter tysk magt mindre, end jeg frygter manglende tysk handling, siger Friedrich Merz.

Han har blandt andet stillet sig bag den enorme tyske oprustning, som er ved at gøre op med Tysklands ellers rodfæstede antimilitarisme siden Anden Verdenskrig.

– Tyskland styrker Natos østlige flanke. Vi har sendt en brigade, som for første gang i Bundeswehrs historie er stationeret uden for Tyskland.

– Nu vil vi gøre Bundeswehr til den stærkeste konventionelle styrke i Europa, siger Merz.

Bundeswehr – på dansk forbundsværnet – blev grundlagt i 1955 som det daværende Vesttysklands militær.

En irakisk statsborger, der i årevis har levet på tålt ophold på Udrejsecenter Kærshovedgård, er stadig til fare for statens sikkerhed.

Det fastslår Københavns Byret i en dom fredag. Derfor får den 58-årige mand ikke lov til at generhverve sin opholdstilladelse.

Gennem årene har han flere gange forsøgt at få domstolene til at underkende justitsministerens vurdering om, at han udgør en fare.

Men heller ikke denne gang får han medhold. Han giver fortsat udtryk for antidemokratiske holdninger, mener byretten.

Sagens hovedperson har baggrund i Turkmenistan, og helt tilbage i 2009 blev han udvist administrativt.

Dengang mente PET, at han var en del af et netværk, som havde sendt omkring 30 terrorister til Irak, men han er aldrig blevet sigtet.

Derefter kom han på tålt ophold. Hver dag skal han melde sig hos de ansatte på udrejsecentret.

I den åbne del af processen i byretten er det kommet frem, at der på Kærshovedgård går rygter om, at den 58-årige Amer Saeed skulle lede en skandinavisk afdeling af al-Qaeda.

Dette kan PET ikke bekræfte. Han har ikke kapaciteten til at være leder af et sådant netværk, mener tjenesten.

I en tilsvarende sag, som blev behandlet af byretten i 2019 og af landsretten i 2020, blev der lagt vægt på Amer Saeeds kontakter med radikaliserede personer.

Fredag udtaler tre dommere, at disse aktiviteter og andre forhold, som er nævnt af Højesteret i en dom tilbage fra 2011, har en så alvorlig karakter, at manden fortsat er til fare for statens sikkerhed.

Også selv om de ligger flere år tilbage.

I retten har manden været repræsenteret af advokat Erbil Kaya.

I en lukket del af processen har en anden advokat, Thomas Brædder, forsøgt at varetage mandens interesser – men denne advokat har ikke måttet fortælle den 58-årige om det materiale, som er lagt frem.

I den tidligere sag i 2019 førte advokat Gunnar Homann ordet for manden på tålt ophold.

– Sådan en farevurdering kan ikke være livsvarig. Den må et eller andet tidspunkt rinde ud, sagde han.

Fredagens afgørelse vil pr. automatik blive sendt videre til Østre Landsret, medmindre den 58-årige siger nej.

Da en bilist blev stoppet af en politibetjent, havde han sin mobiltelefon i hånden.

Men imens det kostede en dom for at benytte mobiltelefon under kørsel i byretten, er Østre Landsret nået frem til det modsatte resultat.

Det skriver retten i et resumé af dommen på sin hjemmeside.

Retten vurderer, at det ikke er bevist, at manden rent faktisk benyttede telefonen.

Anklagemyndigheden har efter rettens overbevisning ikke kunnet bevise, at manden eksempelvis har talt i telefon, tjekket beskeder eller vejrudsigten, set på uret eller lignende.

Derfor blev bilisten frifundet.

Bilisten har selv hævdet, at han ikke holdt sin telefon, men derimod et brilleetui.

Men både byretten og landsretten har lagt vægt på politibetjentens forklaring om sagen.

Begge steder er retten kommet frem til, at manden havde sin telefon i hånden, imens han havde hånden på rattet.

Det er ulovligt at bruge håndholdt teleudstyr eller andre håndholdte kommunikationsapparater, når man kører.

Det gælder uanset, om man fører personbil, lastbil, bus, motorcykel, knallert, cykel eller traktor ifølge Rådet for Sikker Trafik.

Det britiske forbud mod aktivistgruppen Palestine Action er ulovligt.

Det har Højesteret i Storbritannien afgjort fredag, skriver Reuters.

Forbuddet mod gruppen trådte i kraft 5. juli sidste år. Siden har det været anset som en strafbar handling at tilhøre eller støtte gruppen.

Men et panel bestående af tre dommere ved retten fandt, at forbuddet var “uforholdsmæssigt” og resulterede i en “meget betydelig indblanding i retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed”, skriver AFP.

Den britiske indenrigsminister, Shabana Mahmood, siger, at hun er “skuffet” og ville appellere kendelsen.

Palestine Action er fortsat forbudt for at give regeringen mulighed for at anfægte afgørelsen, lyder det i fredagens dom.

Ifølge AFP udbrød der jubel blandt demonstranter, der var samlet uden for bygningen, da kendelsen blev annonceret.

Regeringens forbud fra 2025 har gjort det til en alvorlig forbrydelse at være medlem af Palestine Action eller at demonstrere støtte til gruppen. Straffen kan være op til 14 års fængsel.

Volker Türk, der er FN’s højkommissær for menneskerettigheder, har tidligere sagt, at forbuddet er et “foruroligende” misbrug af britisk terrorlovgivning.

Højesteret i Storbritannien fungerer som sidste appelinstans for civilretlige sager.

Men på grund af det centrale britiske forfatningsmæssige princip om parlamentets absolutte suverænitet, spiller den britiske højesteret en betydeligt mere beskeden rolle som forfatningsdomstol end i mange andre lande.

Det betyder, at den britiske regering har mulighed for at anke fredagens dom.

Forbuddet mod Palestine Action blev indført, efter at gruppen i stigende grad havde lavet aktioner mod forsvarsvirksomheder med israelsk tilknytning i Storbritannien, skriver Reuters.

Forbuddet førte til næsten 3000 anholdelser ifølge protestgruppen Defend Our Juries, skriver AFP.

Hundredvis er også blevet sigtet og skal møde i retten.

Fredag morgen blev en snerydder ved Præstø vækket af politiet i sin lastbil.

Midt- og Vestsjællands Politi havde fået flere tip om, at manden kørte narkopåvirket.

Det oplyser politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Lastbilen vejer 42 tons, og med en sneplov foran bliver det et særdeles farligt køretøj at have på vejene med en påvirket chauffør bag rattet, udtaler vicepolitiinspektør Thomas Hartmann, der er leder af Tungvognscenter Øst, i en kommentar.

Chaufføren er 45 år gammel og holdt på en rasteplads og sov med motoren tændt, da politiet mødte ham.

Manden blev testet positiv for kokain og erkendte narkokørslen.

Han fik herefter udtaget en blodprøve og løsladt.

Thomas Hartmann sender i udmeldingen på Politi Update en tak til de borgere, som tippede politiet om kørslen.

Chaufføren blev anholdt klokken 7.13 fredag morgen.

EU-Kommissionen vil undersøge, om en kapitalindsprøjtning på 15,4 millioner euro i selskabet PostNord Logistics lever op til EU’s statsstøtteregler.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Beløbet svarer til cirka 115 millioner kroner.

PostNord Logistics er et datterselskab i PostNord-koncernen, som den danske stat ejer 40 procent af. Den resterende del ejer Sverige.

Selskabet står blandt andet for at fragte gods og varer på paller.

EU-Kommissionen afviste egentlig i 2020 en klage om, at der skulle være tale om statsstøtte.

Men den beslutning blev tre år senere delvist annulleret af EU-domstolen, fordi kommissionens undersøgelse af klagen og grundlaget for afgørelsen blev anset for at være utilstrækkeligt.

Derfor åbner man nu en dybdegående undersøgelse af sagen for at vurdere, om kapitalindsprøjtningen, der kom fra moderselskabet til PostNord Logistics, rent faktisk kan tilskrives den danske og svenske stat.

Derudover skal undersøgelsen slå fast, om støtten er i strid med reglerne for statsstøtte.

Reglerne om statsstøtte skal være med til at sikre lige konkurrencevilkår.

Brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder (ITD) har været en af de parter, der har klaget over kapitalindsprøjtningen på 15,4 millioner euro.

Organisationen har tidligere hævdet, at støtten har været med til at dække et hul i PostNord Logistics egenkapital, som er opstået, fordi selskabet – ifølge ITD – har forsøgt at udkonkurrere private aktører.

PostNord Logistics egenkapital har fra 2018 til 2024 ligget på mellem minus 36 millioner kroner og et plus på 32 millioner kroner.

Egenkapitalen er groft sagt et udtryk for en virksomheds samlede formue og et billede på sundheden i virksomheden.

Med iværksættelsen af den nye undersøgelse får både den danske og svenske stat mulighed for at komme med kommentarer til sagen.

Færre elever i skoleklasserne og genindførslen af store bededag.

Det er aktuelle valgløfter, der koster penge.

Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, vil derfor også have en større debat om, hvordan Danmark kan øge sin konkurrencekraft og tjene flere penge til at finansiere alle ønskerne.

Det siger han til pressen ved sikkerhedskonferencen i den tyske by München fredag.

– Jeg synes, at vi alle nu taler om klassekvotienter, store bededag og hvad ved jeg, indleder han.

– Sandheden er, at vi nu har løftet vores forsvarsbudgetter ret voldsomt på kort tid.

Oprustningen har krævet en stor del af det økonomiske råderum, regeringen kan prioritere fra.

– Det har vi råd til på grund af vores super økonomi, men også fordi hele vores råderum er ædt op.

Derfor er der brug for at fokusere på, hvordan det råderum øges igen.

– Jeg synes også, vi bør have en debat i Europa og Danmark om, hvordan vi øger vores konkurrencekraft, siger Lars Løkke Rasmussen.

Til sikkerhedskonferencen i München er det store emne i sagens natur sikkerhedspolitik.

Men Lars Løkke Rasmussen mener, at diskussionen om Europas økonomiske pondus er mere “ufortalt”.

Det til trods for, at EU har afholdt et uofficielt topmøde om netop konkurrencekraft på et slot i Belgien dagen inden.

En af Lars Løkke Rasmussens ideer til at accelerere det danske samarbejde med EU og styrke vores nationale konkurrencekraft er at indføre euroen i Danmark.

Det nævner han til pressen fredag.

– Jeg synes helt klart, at vi fuldt og helt bør melde os ind i det europæiske samarbejde og erstatte kronen med euroen, siger han.

.

Den amerikanske rumfartsorganisation Nasa og firmaet SpaceX har fredag sendt Crew-12-missionen afsted til den Internationale Rumstation (ISS).

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Raketten lettede fra Florida i USA tidligt fredag morgen lokal tid med en besætning på to amerikanske Nasa-astronauter, en fransk astronaut og en russisk kosmonaut.

Foran besætningen venter en otte måneder lang videnskabelig mission i kredsløb om Jorden.

Ifølge Reuters lettede raketten, der er af typen Falcon 9, fra Cape Canaveral Space Force Station langs Floridas Atlanterhavskyst.

Billeder fra Nasa viste det høje fartøj stige til vejrs, mens en ildkugle oplyste morgenhimlen i den amerikanske delstat.

De fire besætningsmedlemmer skal efter planen ankomme til rumstationen lørdag efter en 34-timers flyvning, hvor de skal tilkobles ISS omkring 420 kilometer over Jorden.

Efter årtiers amerikanske klager over, at Europa ikke gør nok for eget forsvar, så tager Europa nu større lederskab i Nato.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, fredag på et pressemøde ved sikkerhedskonferencen i München.

– Der har været stor irritation i USA over, at Europa ikke gør så meget som USA, når det gælder forsvar. Det er vi ved at rette op nu, siger Mark Rutte.

Han henviser til, at de europæiske Nato-lande er i gang med at indfri løftet fra Nato-topmødet i Haag sidste år om at bruge 3,5 procent af bnp direkte på forsvar.

Det mål opfylder Danmark og en række Nato-lande allerede nu, fastslog Mark Rutte på torsdagens Nato-forsvarsministermøde i Bruxelles.

– På mødet torsdag oplevede jeg et skift i tankegangen. Nu har vi en fælles vision, og Europa øger virkeligt sine bidrag.

– Europa tager mere lederskab i Nato og tager bedre hånd om sit eget forsvar. Det vil gøre Nato stærkt. For et stærkt Europa i et stærkt Nato betyder, at det transatlantiske bånd vil være stærkere end nogensinde, siger Mark Rutte.

Det store spørgsmål på sikkerhedskonferencen i München bliver, om den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, vil dele den holdning og anerkende, at forholdet mellem USA og Europa nu kan gå ind i en ny fase efter flere voldsomme opgør med USA’s præsident, Donald Trump, om ikke bare Grønland og Europas forbrug på forsvar, men også Trump-administrationens kritik af europæiske lederes holdning til ytringsfrihed og migration.

En 12-årig pige sad på passagersædet i en bil en majaften i Søborg, da en mand affyrede seks skud gennem bilens åbne vindue.

Skuddene ramte en 35-årig mand bag rattet, som døde.

Nu har anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi rejst tiltale mod fire mænd i sagen. Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse fredag.

– Der er tale om et usædvanligt brutalt drab begået med et barn i umiddelbar skudlinje. Anklagemyndigheden vil nedlægge påstand om meget lange fængselsstraffe, udtaler specialanklager Cecilie Swartz Bak.

Skuddrabet skete på Novembervej i Søborg 2. maj sidste år.

Politiet betragter også skudepisoden som et drabsforsøg mod pigen.

Flere medier har beskrevet, at drabsofferet var bror til en mand med relation til rocker- og bandemiljøet.

Efter den første skudsalve gik en 24-årig mand hen til bilen med en pistol. Men han forlod stedet uden at affyre skud.

En 27-årig mand er tiltalt for at affyre de dræbende skud.

I første omgang blev den 35-årige mand alvorligt såret og indlagt på hospitalet, hvor han to dage senere døde.

Pigen undgik at blive ramt af skuddene. Hun er et familiemedlem til den dræbte, har det tidligere været fremme.

Ud over de to pistolbevæbnede mænd er en 36-årig mand også blevet tiltalt for at holde og vente med en flugtbil, skriver politiet.

Den fjerde tiltalte – en 26-årig mand – har haft en ledende rolle i planlægningen af attentatet, lyder det i pressemeddelelsen.

Han blev udleveret fra Tyrkiet i december og herefter varetægtsfængslet i sagen.

Gruppen er også blevet tiltalt for våbenbesiddelse under særdeles skærpende omstændigheder.

Yderligere to personer har været sigtet i sagen. Men sigtelserne imod dem er nu frafaldet.

Sagen skal føres ved Retten i Glostrup. Her er den endnu ikke blevet berammet, skriver politiet.

Den nuværende brændstofblokade i Cuba får turister til at forlade østaten. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Cubanerne har oplevet længerevarende strømafbrydelser og manglende brændstof. Det betyder, at mange af øens hoteller står tilbage med tomme værelser på grund af den manglende turisme.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er det omkring 30 hoteller, som er uden gæster.

Tidligere har Cuba meddelt internationale flyselskaber, at de ikke har mulighed for at tanke i Cuba på grund af energikrisen, som øens manglende olieforsyninger har medført.

Flere lande har desuden frarådet rejser til Cuba.

Blandt de lande, som fraråder unødvendig indrejse til Cuba, er Storbritannien, Canada og USA.

Cuba lider under et hårdt pres på deres olieforsyninger. Det sker som følge af USA’s anholdelse af Venezuelas tidligere præsident Nicolas Maduro.

USA blokerede derefter alle olieforsyninger til Cuba, som har tætte bånd med Venezuela.

USA’s præsident, Donald Trump, ønsker at lægge mest muligt pres på den kommunistiske østat, og har ikke lagt skjul på, at han ønsker at udskifte magthaverne i Cuba.

Trump har truet med told mod lande som ønsker at hjælpe Cuba. Det er sket for at øge presset på Cuba og afskære øen for olie.

Ifølge AFP udtrykker FN dyb bekymring for Cubas socioøkonomiske krise.

Det russiske nyhedsmedie Tess oplyser fredag, at Ruslands viceudenrigsminister, Sergej Alexeyevich Ryabkov, udtaler, at Rusland vil hjælpe Cuba med nødhjælp.

Ud over nødhjælpen er russerne også forberedt på at sende olie til Cuba. Det skriver den russiske nyhedsavis Izvestia ifølge Reuters.

Rusland og Cuba har i mange år været nært allieret.

Talsmand for Ruslands præsident udtalte sig tidligere i februar om kontakten mellem de to lande.

– Vi opretholder intensiv kontakt med vores cubanske venner gennem diplomatiske og andre kanaler, siger Dmitrij Peskov.

Det danske udenrigsministerium har ingen rejsevejledning for Cuba, men opfordrer til, at man holder sig orienteret. Det oplyser ministeriet på sin hjemmeside.

Tre personer er døde i vejrrelaterede ulykker i Frankrig og Spanien, hvor stormvejr har rastet det seneste døgn.

Det oplyser myndighederne i de to lande fredag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Cirka 450.000 husstande i det sydlige Frankrig er fredag morgen og formiddag uden strøm, oplyser el-operatøren Enedis.

Kraftig vind og voldsom regn har skabt kaos i det sydlige Frankrig og det nordlige Spanien samt dele af Portugal, hvilket har medført aflysninger af fly, tog og færger samt forstyrrelser på vejene.

De spanske myndigheder oplyser ifølge AFP, at en kvinde er omkommet, efter at taget på et industrilager kollapsede over hende.

I Frankrig er en person død efter et fald fra en stige, og en lastbilchauffør er blevet dræbt, fordi et træ er smadret gennem hans forrude, skriver nyhedsbureauet.

Flere er også blevet kvæstet i vejrrelaterede hændelser i Spanien, og en viadukt i Portugal er delvist kollapset på grund af oversvømmelser.

Franske meteorologer siger, at stormen, der har fået navnet Nils, er “usædvanligt kraftig”.

Flere indbyggere i Sydfrankrig er chokerede over stormens voldsomhed, skriver AFP.

– Jeg har aldrig set noget lignende, fortæller en blomsterhandler i byen Perpignan.

En indbygger i landsbyen Roaillan nær Bordeaux kalder situationen “vanvittig”.

Den seneste tid har dele af Sydeuropa været ramt af voldsomt vejr.

I weekenden ramte stormen Marta den Iberiske Halvø, og mere end 26.000 redningsarbejdere blev sat ind i Portugal.

Det skete, blot få dage efter at oversvømmelser forårsaget af stormen Leonardo dræbte to personer i Portugal og Spanien.

I slutningen af januar mistede fem personer desuden livet, da stormen Kristin ramte Portugal.

Ifølge AFP peger flere forskere på, at menneskeskabte klimaforandringer øger varigheden, intensiteten og hyppigheden af de ekstreme vejrhændelser, såsom oversvømmelser og hedebølger, der har ramt Sydeuropa i de senere år.

Danmarks fodboldlandshold åbner og slutter efterårets Nations League mod Norge.

Det står klart, efter at kampprogrammet fredag er blevet offentliggjort.

Værd at bemærke er, at der skal spilles fire landskampe inden for en samling, da der i efteråret kun er to landskampsterminer.

Den længere samling finder sted i slutningen af september og starten af oktober. Her starter danskerne med at møde nordmændene på udebane 24. september.

Derefter venter to opgør mod Wales og en hjemmekamp mod Portugal frem til 4. oktober.

Nations League færdigspilles i midten af november. Her skal Danmark en tur til Portugal 14. november, inden turneringen sluttes i Parken 17. november mod nordmændene.

Slutter Danmark på en af de to øverste pladser i gruppen, venter eventuelle kvartfinaler i foråret 2027.

Ender man på sidstepladsen i gruppen, rykker man ned i Nations Leagues B-lag.

Så langt tænker Brian Riemer og co. formentlig ikke lige nu.

Inden efterårets Nations League skal landsholdets VM-skæbne nemlig afgøres.

I en VM-playoffkamp venter Nordmakedonien 26. marts. Vinder Danmark, venter enten Irland eller Tjekkiet fem dage senere i en afgørende playoffkamp.

Hvis Danmark vinder de to kampe, vil holdet være kvalificeret til VM til sommer i USA, Canada og Mexico.

Danmark vil bidrage med fire F35-kampfly til Nato-missionen Arctic Sentry, der skal styrke sikkerheden i Arktis.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til pressen i forbindelse med en sikkerhedskonference i München fredag.

– Derudover kommer vi også til at deltage med yderligere kapaciteter, siger han uden at konkretisere det.

Med missionen skal øvelser og patruljering samles i det arktiske område under Nato-ledelse.

Bidraget til Arctic Sentry bliver Danmarks første.

De danske fly vil have base i Island og kommer til at deltage i allerede planlagt træning med svenske Gripen-kampfly.

Forsvarsministerens melding kommer, i forlængelse af at han torsdag løftede en del af sløret for det danske bidrag.

Her sagde han, at Danmark regner med at stå klar med både fly, militært personel og maritime bidrag.

Det kom frem onsdag, at Nato havde besluttet at lancere missionen.

Beslutningen er blevet taget, efter de alvorlige spændinger som USA’s præsident, Donald Trump, udløste med sit krav om ejerskab over Grønland.

Den nye mission er ikke alene fokuseret på Grønland, men betyder, at Nato overtager koordinationen af den militære tilstedeværelse i hele Arktis.

Det sker med amerikansk opbakning og kan dermed ses som en vej til at imødegå Trumps bekymringer for sikkerheden i Arktis.

Ifølge forsvarsministeren har der været drøftelser om, hvorvidt USA ville blokere for Nato-missionen i Arktis. Men det er ikke sket, siger han fredag formiddag på vej ind til sikkerhedskonferencen i München.

– Der er kommet positive meldinger fra amerikanerne, siger han og understreger, at han forventer, at USA også “vil bidrage med kapaciteter”.

Det er endnu uvist, i hvilket omfang USA vil deltage.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, sagde onsdag, at Arctic Sentry er “en stor ting” for Nato, da en mission som den “aldrig er sket før”.

– Det nye er, at vi for første gang vil samle alt, hvad vi gør i Arktis, under én kommando, siger Mark Rutte.

Det gælder blandt andet den danskledede øvelse Arctic Endurance, der lige nu foregår omkring Grønland.

Statsminister Mette Frederiksen skal mødes med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, på sikkerhedskonferencen i München.

Her skal parterne drøfte Grønland.

Det fortæller statsminister Mette Frederiksen til den danske presse på vej ind til konferencen.

Her fortæller hun også, at der tilsyneladende er udfordringer for flere amerikanske politikere i forhold til afrejsen fra USA.

– Der er problemer i USA med afrejse for nogle af de amerikanske politikere, men vi har aftalt flere møder med amerikanske politikere, inklusive den amerikanske udenrigsminister, også om Grønland, siger Mette Frederiksen.

Den grønlandske regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, vil også deltage på mødet.

Det kan i så fald blive det andet møde i den nye arbejdsgruppe mellem USA og Kongeriget Danmark, som blev nedsat efter udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) besøg i Washington D.C.

Mette Frederiksens deltagelse på mødet vil være en ny udvikling, da det hidtil har været udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der har talt med den amerikanske udenrigsminister.

Sikkerhedskonferencen i den tyske by München er et årligt højdepunkt inden for sikkerhedspolitik.

Sidste år malede den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, en ny udvikling op.

Her gjorde vicepræsidenten det klart, at USA langt fra er tilfreds med de europæiske lande.

Sidenhen er konflikten om Grønland eskaleret.

Det fremhæver sikkerhedskonferencen da også i en video, der præsenterer konferencen, hvor krisen om Grønland males dystert op.

Statsminister Mette Frederiksen beskriver et såkaldt “Grønlands-øjeblik”, der har fået Europa til at vågne yderligere op.

– Hvis man forstår at udnytte det, er det godt, siger hun.

Mette Frederiksen oplever, at en stor del af Europa står stærkere sammen i modstanden mod det amerikanske pres.

Eksempelvis var der et klart og koordineret modsvar, da USA’s præsident, Donald Trump, varslede en ny handelskrig mod de lande, der hjalp Kongeriget Danmark i Arktis.

– Så svarede Europa tilbage, at det er dårligt for lønmodtagere, forbrugere og virksomheder, men hvis I vil have en handelskrig, så giver vi tilbage af samme mønt. Og det virkede, siger Mette Frederiksen.