Seneste nyheder

De tilbageværende gidsler i Gaza vil formentligt blive frigivet på mandag.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, natten til torsdag i et interview på tv-kanalen Fox News ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Der sker så meget for at få gidslerne frigivet, og vi tror, at de alle vil komme tilbage på mandag. Det ser ud til, at det er det, der sker, og det vil også omfatte ligene af de døde, siger Trump.

Meldingen kommer, efter at præsidenten tidligere på natten oplyste, at både Israel og den militante gruppe Hamas er nået til enighed om den første fase af en fredsplan for Gaza.

Det betyder ifølge Trump, at alle gidsler i Gaza snart vil blive frigivet, og at Israel vil trække landets styrker tilbage til aftalte linjer.

Udmeldingen om enighed om første fase er sidenhen blevet bekræftet af både Hamas og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

En unavngiven kilde i Hamas siger natten til torsdag ifølge AFP, at Hamas vil udveksle 20 levende gidsler med 2000 fængslede palæstinensere.

Det vil ifølge den unavngivne kilde ske inden for de første 72 timer, efter af aftalen mellem Hamas og Israel træder i kraft.

48 af de 251 gidsler, som Hamas tog med tilbage til Gaza den 7. oktober 2023, befinder sig fortsat i Gaza. De israelske myndigheder formoder, at mindst 20 af de tilbageværende gidsler er i live, mens 26 af dem er døde.

Chefen for Israels væbnede styrker, general Eyal Zamir, har instrueret både soldater ved frontlinjen og de øvrige israelske soldater om at forberede et stærkt forsvar og været forberedt på ethvert tænkeligt scenarie. Det oplyser det israelske militær natten til torsdag i en udtalelse ifølge BBC.

– Samtidigt har generalen givet ordre til at forberede sig på at lede operationen om at få gidslerne tilbage, som forventes at blive gennemført med nænsomhed og professionalisme, fremgår det videre.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har natten til torsdag talt med USA’s præsident, Donald Trump.

Her lykønskede de to ledere hinanden med det, der kaldes en historisk bedrift i form af en godkendelse af den første del af Gaza-aftalen.

Det fremgår af en udtalelse fra Netanyahus kontor, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udtalelsen kommer, efter at Trump natten til torsdag på Truth Social meddelte, at Israel og den militære bevægelse Hamas begge har godkendt den første fase af en fredsplan for Gaza.

Hamas bekræftede i en udtalelse efterfølgende, at der er indgået en aftale.

Netanyahu kaldte det i en udtalelse for en stor dag for Israel og sagde, at han torsdag vil samle regeringen til en endelig godkendelse af aftalen.

Også det israelske medie Times of Israel beskriver udtalelsen fra Netanyahus kontor om nattens opkald mellem de to ledere.

– De to havde en følelsesladet og varm samtale, hvor de lykønskede hinanden med den historiske bedrift (i form af, red.) at underskrive aftalen om løsladelse af alle gidslerne.

Netanyahu og Trump blev under opkaldet desuden enige om at fortsætte deres tætte samarbejde, og Netanyahu har inviteret Trump til at tale i Knesset, som er Israels parlament, fremgår det.

Onsdag sagde Trump, at han i weekenden muligvis vil rejse til Mellemøsten i forbindelse med forhandlingerne om krigen i Gaza. Senere sagde han, at rejsen sandsynligvis ville gå til Egypten.

Natten til torsdag siger en unavngiven israelsk embedsmand til det amerikanske medie CNN, at landet forbereder sig på et muligt besøg fra Trump i starten af næste uge. Hvorvidt Trump tager imod invitationen til at tale i Knesset, står endnu ikke klart.

Første fase af fredsplanen handler om frigivelse af gidsler fra Gaza og løsladelse af palæstinensiske fanger i Israel. Det er fra officielt hold ikke blevet meddelt, hvornår løsladelserne vil finde sted.

En unavngiven embedsmand i Det Hvide Hus siger til CNN, at USA vurderer, at det vil ske mandag – men at det kan blive fremskyndet.

En unavngiven kilde i Hamas siger til nyhedsbureauet AFP, at Hamas vil udveksle 20 levende gidsler med 2000 fængslede palæstinensere, og at det vil ske inden for de første 72 timer, efter at aftalen træder i kraft.

Israel og den militante gruppe Hamas har begge godkendt den første fase af en fredsplan for Gaza.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, natten til torsdag på sit sociale medie, Truth Social.

Meldingen fra Trump blev kort efter bekræftet af både Hamas og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

– Jeg er meget stolt over at kunne annoncere, at Israel og Hamas begge har godkendt den første fase af vores fredsplan, skriver Donald Trump.

– Det betyder, at alle gidslerne meget snart vil blive frigivet, og at Israel vil trække sine tropper tilbage til en aftalt linje som de første skridt mod en stærk, holdbar og evig fred.

Hamas bekræfter i en udtalelse, at der er indgået en aftale om udveksling af fanger samt tilbagetrækning af israelske soldater. Det skriver Reuters.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, skriver i et opslag på det sociale medie X, at han torsdag vil samle den israelske regering, så aftalen formelt kan godkendes.

– En stor dag for Israel. Jeg vil indkalde regeringen i morgen for at godkende aftalen og bringe alle vores dyrebare gidsler hjem, skriver Benjamin Netanyahu på X.

Delegationer fra Israel og Hamas har i denne uge forhandlet i Egypten omkring en fredsplan for Gaza.

Forhandlingerne tager udgangspunkt i en plan på 20 punkter, som er udformet af Trump.

Donald Trump takker i sit opslag på Truth Social mæglere fra Qatar, Egypten og Tyrkiet for deres arbejde de seneste dage.

– Dette er en stor dag for den arabiske og muslimske verden, Israel, alle nabolandene og USA.

– Vi takker mæglerne fra Qatar, Egypten og Tyrkiet, som har arbejdet sammen med os for at gøre denne historiske og enestående begivenhed mulig, skriver Donald Trump.

Krigen i Gaza har stået på i to år, efter at Hamas den 7. oktober 2023 sendte raketter ind over grænsen til Israel. Hamas angreb blandt andet en militærbase og en musikfestival og tog 251 gidsler med til Gaza.

Angreb fra Rusland har onsdag kostet tre personer livet i regionen Kherson i det sydlige Ukraine.

Det siger Oleksandr Prokudin, som er guvernør i Kherson, på beskedtjenesten Telegram, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Angrebene har fundet sted i og omkring byen Kherson, lyder det.

Ifølge Prokudin blev to personer dræbt i et angreb, der fandt sted onsdag morgen i et distrikt i Kherson.

Den tredje person meldes dræbt i et andet angreb mod Bilozerka, der ligger uden for Kherson.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger.

Ukrainske styrker generobrede i slutningen af 2022 byen Kherson og andre dele af regionen, men russiske styrker har stadig kontrol med store dele af området.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger i sin daglige tale onsdag, at ukrainske styrker har påført Rusland store tab i den østlige Donetsk-region, der er blevet betegnet som krigens knudepunkt.

Han udtaler sig på baggrund af en rapport fra Ukraines hærchef, Oleksandr Syrskyj, lyder det.

Ifølge Zelenskyj har Ukraine set fremgang i Dobropillja, som ligger nær Pokrovsk i Donetsk. Han uddyber ikke omfanget af de angivelige tab.

Meldingen er ifølge Reuters modstridende med Ruslands præsident Vladimir Putins seneste melding, der lød til højtstående russiske officerer tirsdag. Her sagde præsidenten, at de russiske styrker har det, der kaldes det strategiske initiativ ved frontlinjen.

Ingen af meldingerne er blevet uafhængigt bekræftet.

Fra Putin lød det til officererne, at Rusland har generobret næsten 5000 kvadratmeter land i Ukraine i 2025. Han sagde også, at selv om Ukraine forsøger at angribe dybt inde i Rusland, vil det ikke gøre en forskel.

De føderale politimyndigheder i USA vil være meget truende, når de går efter Antifa-bevægelsen, som for nylig blev stemplet som en terrororganisation.

Det siger landets præsident, Donald Trump, onsdag i Det Hvide Hus, skriver Reuters.

– De har været meget truende over for folk, men vi kommer til at være meget truende over for dem – meget mere truende over for dem, end de nogensinde var over for os – og det inkluderer de mennesker, der finansierer dem, siger Trump.

Også justitsminister Pam Bondi, FBI-direktør Kash Patel og minister for indenlandsk sikkerhed Kristi Noem deltog i onsdagens drøftelser af Antifa i Det Hvide Hus.

Flere gav her udtryk for, at der i forbindelse med Antifa er løbende trusler mod politiet.

Antifa – hvis navn er en sammentrækning af antifascist – er en international bevægelse af aktivister og demonstranter – nogle af dem militante – på den yderste venstrefløj.

Antifa har ingen nationale ledere eller en centraliseret organisatorisk struktur.

I september skrev Trump på sit sociale medie Truth Social, at han udpegede bevægelsen som en stor terrororganisation.

Pam Bondi fremhæver onsdag de skridt, som Trumps administration allerede har taget i bekæmpelsen af Antifa – blandt andet gennem ICE, som er den amerikanske immigrationsmyndighed.

Techvirksomhederne Apple og Google har for nylig meddelt, at de fjerner apps, som har til formål at spore ICE, fra deres platforme. Pam Bondi håber, at det vil fortsætte.

– Vi udruller hele den føderale retshåndhævelses magt for at slå ned på Antifa og andre indenlandske terrororganisationer, siger Bondi.

Trump har den seneste tid sendt soldater fra Nationalgarden til flere storbyer i USA. Ifølge ham sker det, fordi omfanget af kriminalitet i byerne er ude af kontrol.

Han har i den forbindelse blandt andet nævnt Antifa som en af de grupper, der udgør en trussel.

USA’s præsident, Donald Trump, vil muligvis rejse til Mellemøsten i weekenden i forbindelse med forhandlingerne mellem Israel og den militante bevægelse Hamas om frigivelse af gidsler og en afslutning på krigen i Gaza.

Det siger Trump på et pressemøde onsdag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters og CNN.

Kort efter opdaterer præsidenten den melding med, at det sandsynligvis bliver Egypten, som han vil rejse til, skriver Reuters.

På pressemødet lyder det videre fra Trump, at forhandlingerne mellem Israel og Hamas ser ud til at gå godt, og at en aftale er tæt på.

Meldingen kommer, efter Trump har talt med de amerikanske udsendte, der befinder sig omkring forhandlingerne i Egypten.

– Det går rigtig godt. Vi har et godt hold derovre, gode forhandlere, og de er desværre også gode forhandlere på den anden side, siger Trump.

Forhandlingerne tager udgangspunkt i en 20-punktsplan, som Trump fremlagde i sidste uge. Både Israel og Hamas har reageret positivt på planen.

– Det er noget, som jeg tror vil ske, som har en god chance for at ske, siger Trump om muligheden for en aftale.

– Jeg rejser måske derover hen imod slutningen af ugen, måske på søndag, fortsætter den amerikanske præsident.

Repræsentanter for Israel og Hamas har siden mandag været samlet i Sharm el-Sheikh i Egypten for at forhandle om de nærmere detaljer i en eventuel aftale om løsladelse af gidsler og en afslutning af krigen.

Også repræsentanterne fra USA er til stede i Sharm el-Sheikh.

En del af planen, som Trump har foreslået, indebærer løsladelse af alle tilbageværende gidsler i Gaza.

Løsladelse af palæstinensiske fanger i Israel er også på bordet.

Det Hvide Hus oplyste mandag, at forhandlerne på daværende tidspunkt var i gang med at gennemgå lister over gidsler og fanger, som kan blive løsladt i forbindelse med en aftale mellem Israel og Hamas.

“Den sidste viking”, der er den nyeste film fra instruktør Anders Thomas Jensen, høster ros fra anmelderne.

Berlingske giver filmen fem ud af seks stjerner og kalder hovedrolleindehaverne Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen for “ren dansk verdensklasse”.

– Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas er suveræne i mange danske film og nogenlunde i udenlandske film, ofte i dramatiske roller, lyder det i Berlingskes anmeldelse.

– Men det er sammen med Anders Thomas Jensen, at de folder alt ud: det gakkede, tosserierne og det alment rørende.

Politiken kvitterer med fire ud af seks hjerter og beskriver de to skuespillere som “strålende”.

Hos Soundvenue lyder dommen på fem ud af seks stjerner. Her beskrives “Den sidste viking”, der får dansk biografpremiere torsdag 9. oktober, som “alt det, vi forbinder Anders Thomas Jensen med.

Den 53-årige instruktør har for længst markeret sig som en fast del af den danske filmscene – både som manuskriptforfatter og instruktør.

Han har som instruktør stået bag fem andre film: “Blinkende lygter”, “De grønne slagtere”, “Adams æbler”, “Mænd og høns” og “Retfærdighedens ryttere”.

I alle disse film optræder både Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas også.

Ud over de to hovedroller tæller rollelisten i “Den sidste viking” flere prominente navne som Bodil Jørgensen, Lars Ranthe, Sofie Gråbøl, Lars Brygmann og Søren Malling.

Filmen handler om enspænderen Anker (Nikolaj Lie Kaas), der løslades efter 15 år i fængsel for røveri og genforenes med sin lidt særlige bror, Manfred (Mads Mikkelsen).

Manfred er den eneste, som ved, hvor pengene fra røveriet er blevet gemt, men han er imidlertid blevet ramt af en mental udfordring, der gør, at han ikke længere er klar over, hvor de er gemt.

Sammen tager de to brødre ud på en rejse tilbage til barndommen. For at genopdage sig selv og for at finde pengene.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil udpege en ny premierminister inden for de næste 48 timer.

Det oplyser Élysée-palæet i en udtalelse onsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Her takker Macron desuden den afgående premierminister, Sébastien Lecornu, for hans arbejde i de sidste to døgn.

Lecornu trådte mandag tilbage fra sin post efter mindre end en måned som regeringsleder.

Han blev tidligere onsdag aften interviewet på den franske tv-station France 2, hvor han også meldte, at det er muligt, at Macron kan udpege en ny premierminister inden for de næste to dage.

– Jeg mener, at situationen tillader, at præsidenten udpeger en premierminister inden for de næste 48 timer, sagde Lecornu.

Det stod samtidig klart, at han fastholder sin egen fratrædelse.

– I aften anser jeg min mission for at være fuldført, lød det fra Lecornu.

Efter sin opsigelse mandag gik han med til – på præsident Macrons anmodning – at fortsætte sit arbejde i to døgn.

I løbet af de to dage har han holdt møder med politiske ledere fra hele den politiske fløj i et forsøg på at undgå, at der skal udskrives nyvalg.

Især politikere på den yderste højrefløj og den yderste venstrefløj har opfordret Macron til enten at udskrive valg eller gå af som præsident.

Men ifølge Lecornu viser de seneste to dages samtaler, at et flertal i parlamentet er imod, at der udskrives parlamentsvalg nu.

I udtalelsen fra Élysée-palæet anerkender Macron konklusionen om, at der ikke er flertal for at opløse parlamentet.

Lecornu blev udpeget som premierminister 9. september, efter at den tidligere premierminister François Bayrou tabte en tillidsafstemning i parlamentet og måtte indgive sin afskedsbegæring til Macron.

Dagen inden, at Lecornu annoncerede sin fratrædelse mandag, havde han præsenteret et stort set uændret hold af ministre, og hans regeringssammensætning blev mødt med hård kritik.

I en tale mandag formiddag gav den afgående premierminister de politiske partiers “uforsonlighed” skylden for sin afgang.

En af de primære årsager til den seneste tids politiske uro i Frankrig er landets dårlige økonomi. Der er brug for store besparelser, men partierne i parlamentet kan ikke blive enige om, hvordan det skal ske.

François Bayrou og hans regering, der faldt for en måned siden, fremlagde – inden de blev væltet – en finanslov, som skulle få budgetunderskuddet ned, men som ikke kunne få den fornødne opbakning i parlamentet.

En mand er blevet anholdt og sigtet for med vilje at have antændt en brand, der kostede 12 personer livet i Pacific Palisades nord for den amerikanske storby Los Angeles i januar i år.

Det oplyser USA’s justitsministerium ifølge Reuters.

Branden i Pacific Palisades bredte sig over 93 kvadratkilometer og ødelagde omkring 6000 bygninger.

Flere naturbrande hærgede Los Angeles og de omgivende områder samtidigt i januar, men Palisades-branden var den største.

Branden i Pacific Palisades forårsagede skader for 150 milliarder dollar – svarende til 965 milliarder kroner.

Ifølge efterforskerne opstod branden tæt på en populær vandresti i en naturpark i Pacific Palisades en nat i begyndelsen af januar.

Ud over Pacific Palisades bredte branden sig til Malibu og Topanga.

Manden, der er sigtet i sagen, bor i Florida, hvor han blev anholdt tirsdag.

Han står over for tre føderale sigtelser og vil blive overført til Californien, hvor han skal stilles for en dommer.

Ifølge USA’s fungerende føderale anklager i det centrale Californien, Bill Essayli, havde den sigtede netop afsluttet en vagt som Uber-chauffør, da han antændte branden i Pacific Palisades.

Det er blandt andet videoer af branden optaget med hans mobiltelefon og opkald til alarmcentralen, som danner grundlag for sigtelsen.

Føderale sigtelser for brandstiftelse straffes ifølge Reuters som minimum med mellem fem og tyve års fængsel, men de straffes endnu hårdere, hvis en forsætlig brandstiftelse har forårsaget dødsfald.

I så fald kan den føderale administration anmode om fængsel på livstid eller dødsstraf.

Brandfolk kæmpede mod flammerne i flere uger, før branden i Pacific Palisades var helt slukket efter 24 dage.

Prisen på sølv rammer rekordhøjt niveau på 49,54 dollar per ounce. Det sker i kølvandet på en hidtil uset stigning i guldprisen, som onsdag passerede 4000 dollar per ounce.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En ounce svarer til 31,1 gram. Det betyder, at et kilo sølv onsdag blev handlet til 1540 dollar, svarende til knap 10.000 kroner.

Prisstigningerne på de værdifulde ædelmetaller kommer ifølge Reuters som en reaktion på global økonomisk usikkerhed.

Guld betragtes traditionelt som en sikker havn i turbulente tider, og sølv følger nu med i gulds rekordstigning.

Tre mænd og en kvinde, der tirsdag blev meldt savnet efter et bygningskollaps i Madrid, er alle blevet fundet under murbrokkerne og konstateret døde.

Det oplyser borgmesteren i den spanske hovedstad, Jose Luis Martinez-Almeida, på X ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Al vores kærlighed og støtte går til deres familier, venner og kolleger i denne meget svære tid, skriver borgmesteren.

Bygningen i den centrale del af Madrid var ved at blive renoveret og omdannet til et firestjernet hotel, da flere af etagerne styrtede sammen.

De omkomne arbejdede alle på stedet.

De første to omkomne blev fundet under murbrokkerne sent tirsdag aften, mens de øvrige to blev fundet først på dagen onsdag.

Ifølge den spanske avis El Paìs var de omkomne fra henholdsvis Spanien, Mali, Ecuador og Guinea.

De tre mænd, der var mellem 30 og 50 år, var bygningsarbejdere, mens kvinden ifølge El Paìs’ oplysninger var arkitekt på projektet. Hun blev 30 år.

Bygningen blev oprindeligt opført i 1965 og ligger nær flere turistattraktioner – herunder Plaza Mayor, som er én af Madrids mest kendte pladser.

Efter sammenstyrtningen blev nabobygningerne evakueret.

Tre personer fik mindre skader – herunder brækkede én et ben.

Det er uvist, hvad der førte til kollapset, men ifølge nyhedsbureauet Reuters viste to inspektioner i henholdsvis 2012 og 2022, at bygningen var i dårlig stand. Det fremgår af data over bygninger, som er under renovering i Madrid.

Der var både problemer med facaden, skillevægge, loftet, flere tagterrasser og bygningens kloaksystem og vandrør.

Lufthavnen i den grønlandske hovedstad, Nuuk, er genåbnet onsdag aften dansk tid, efter at den tidligere blev evakueret.

Det skriver Grønlands Politi og Greenland Airports på Facebook.

Lufthavnen var lukket og spærret af i godt to timer, da der var blevet fundet en mistænkelig genstand.

– Alle borgere og ansatte blev evakueret med god ro og orden, mens politiet foretog de nødvendige undersøgelser, skriver politiet, der tilføjer, at borgere trygt kan færdes i området igen.

Passagerer, hvis rejse, er blevet berørt af evakueringen vil blive kontaktet af deres flyselskab vedrørende deres rejse, skriver Greenland Airports.

Ifølge Greenland Airports er “situationen afværget, og genstanden er blevet identificeret”.

Hvilken genstand, der er tale om, er uvist.

Selv om lufthavnen er genåbnet, er flyene endnu ikke på vingerne. Det skriver Air Greenland på Facebook.

– Alle flyafgange ud af Nuuk er aflyst for i dag, da der fortsat skal være security-personale og screening på plads, og fordi besætningerne skal overholde gældende hviletidsregler, før de må flyve igen, skriver flyselskabet.

Sårbare rejsende som ældre, dårligt gående og personer med handicap samt familier med små børn bliver prioriteret først i tildeling af overnatningspladser, lyder det videre.

– Øvrige rejsende bedes udvise tålmodighed, mens vi hjælper alle så hurtigt som muligt, tilføjer Air Greenland.

James Comey, der er tidligere direktør for FBI, nægter sig skyldig i en anklage om, at han har afgivet falsk vidnesbyrd over for Senatet og hindret gennemførelsen af en kongresundersøgelse.

Det er kommet frem under et indledende retsmøde ved en føderal domstol i delstaten Virginia onsdag, skriver Reuters og CNN.

Comey har nægtet sig skyldig via sin advokat Patrick Fitzgerald.

– Vores synspunkt er, at denne sag er rejst på præsident Trumps anvisning, sagde Patrick Fitzgerald i retten.

Comey er tiltalt for at have løjet, da han i 2020 over for Senatet afviste at have haft viden om et læk af klassificerede oplysninger om en efterforskning, som senere blev offentliggjort af flere medier.

Konkret sagde Comey ifølge tiltalen, at han ikke havde givet nogen i FBI tilladelse til at fungere som anonym kilde i medierne.

– Den udtalelse var løgn, står der i anklageskriftet ifølge CNN.

Kongresundersøgelsen, som Comey ifølge tiltalen hindrede, handlede netop om de anonyme lækager fra FBI.

Det fremgår ikke af tiltalen, konkret hvilken efterforskning de lækkede oplysninger handlede om.

Comey var direktør for FBI – det amerikanske forbundspoliti – da Donald Trump første gang tiltrådte som USA’s præsident i begyndelsen af 2017.

Kort tid efter blev Comey fyret fra posten.

Forinden havde han godkendt en undersøgelse af, om Rusland havde blandet sig i præsidentvalget, der blev afholdt i 2016, og som blev vundet af Trump.

Tiltalen om falsk vidnesbyrd mod Comey er rejst, efter at Trump offentligt har opfordret den amerikanske justitsminister, Pam Bondi, til at skride til handling over for Comey og andre, som han ser som sine fjender.

I september trak den føderale anklager Erik Siebert, der på daværende tidspunkt stod i spidsen for efterforskningen af Comey, sig fra posten som anklager i Virginias østlige distrikt.

Forinden havde Siebert sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt der overhovedet var grundlag for at rejse en sag mod James Comey.

Selve retssagen mod James Comey begynder 5. januar og ventes at vare to til tre dage.

Ifølge det britiske politi havde gerningsmanden i Manchester erklæret troskab til Islamisk Stat.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I sidste uge kørte en 35-årig mand ved navn Jihad al-Shamie en bil mod en gruppe mennesker uden for en synagoge i den engelske storby Manchester, inden han steg ud og gik til angreb med en kniv.

Ifølge den britiske terrorbekæmpelse ringede al-Shamie under angrebet til politiet for at “erklære troskab” til Islamisk Stat.

To mænd døde efter angrebet, hvoraf én sandsynligvis blev dræbt ved et uheld efter at være blevet ramt af skud affyret af politiet.

Tre blev alvorligt såret.

Ud over ofrene blev den formodede gerningsmand også dræbt af politiet under episoden.

Ifølge politiet var gerningsmanden en britisk statsborger med syrisk baggrund.

Fire andre personer, to mænd og to kvinder, er fortsat i politiets varetægt til afhøring efter angrebet.

Islamisk Stat, også kaldet IS eller Isis, er en militant bevægelse med rødder i blandt andet Irak og Syrien.

Bevægelsen, som tilhører sunni-islam, blev etableret kort efter USA-ledede angreb på Irak i starten af det 21. århundrede.

Efter udbruddet af borgerkrigen i Syrien spredte bevægelsen sig hertil. Isis er blandt andet kendt for sin brutalitet, henrettelser af fanger og forfølgelse af personer med andre religiøse tilhørsforhold.

Myndighederne har ikke meldt ud, om gerningsmanden al-Shamie har haft direkte tilknytning til Islamisk Stat eller gruppens ledelse.

Det fandt sted uden for synagogen Heaton Park Hebrew Congregation samtidig med yom kippur, som er den vigtigste højtid i jødedommen.

Britisk politi har beskrevet angrebet som en terrorhændelse.

Politiet har erkendt, at de sandsynligvis ramte to personer med skud under indsatsen for at standse angrebet – den ene døde, og den anden blev alvorligt såret.

Hanne Leth Andersen stopper som rektor på Roskilde Universitet (RUC), når hendes åremålsansættelse udløber 1. april 2026.

Det skriver Roskilde Universitet i en pressemeddelelse.

Universitetets bestyrelse slår nu stillingen som ny rektor op, lyder det.

Hanne Leth Andersen meddelte ifølge universitetet allerede i foråret, at hun ønskede at fratræde, når hendes åremålsansættelse udløb.

En åremålsansættelse er en form for tidsbegrænset ansættelse.

Hanne Leth Andersen har været rektor på RUC siden 2014.

Hun fortsætter som professor på Institut for Mennesker og Teknologi på universitetet.

I løbet af flere år har en 49-årig udenlandsk mand i Struer udsat en bekendts datter for en række seksuelle overgreb i en skov, på en legeplads og i en kælder og en lejlighed.

Onsdag har Retten i Holstebro straffet manden med fængsel i syv år og tre måneder. Det oplyser anklager i sagen Iben Ernst Bøttker.

I fem tilfælde er manden blevet dømt for at have forsøgt at voldtage den unge pige og have udsat hende for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Overgrebene er sket over en periode, hvor pigen har været mellem 11 og 16 år gammel.

Ud over fængselsstraffen er han også blevet udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt. Han har anket dommen.

Intet tyder på, at der lå et politisk motiv bag, da den nyvalgte borgmester i den tyske by Herdecke tirsdag blev overfaldet med en kniv og pådrog sig livstruende skader.

Til gengæld går politiet ud fra, at forbrydelsen fandt sted inden for borgmesterens familie.

Det oplyser kilder i politiet til den tyske avis Bild.

Borgmesteren Iris Stalzers to adoptivbørn – en søn på 15 år og en datter på 17 år – var begge hjemme, da overfaldet fandt sted.

Begge har siden overfaldet og i hvert fald indtil onsdag morgen været i politiets varetægt, skriver Bild.

Onsdag er meldingen, at Iris Stalzers tilstand er stabil, men at der kan opstå nye komplikationer, da hun blandt andet blev ramt af knivstik i den ene lunge.

Hun er dog ikke længere i livsfare.

Tysk politiet har ikke oplyst, hvorvidt Stalzers adoptivsøn eller -datter er sigtet i sagen.

Herdecke ligger i delstaten Rheinland-Westfalen i det vestlige Tyskland.

Ulvene skal tælles individ for individ.

Sådan lyder det fra minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S), der onsdag giver en status på, hvordan det går med ulven, der genindvandrede til Danmark i 2012.

Forskere fra Aarhus Universitet, der står for ulveovervågningen herhjemme, skiftede i foråret til en ny metode.

Den nye optælling er baseret på antallet af ulvekobler i stedet for som hidtil DNA-spor fra hver enkelt ulv.

Det betød, at antallet af ulve i foråret blev opgjort til 42.

I slutningen af 2024 lød skønnet ellers, at der var et sted mellem 22 og 42 voksne ulve og mindst 38 hvalpe.

Ministeren har ikke lagt skjul på, at han finder opgørelsen for upræcis.

– Man har tidligere optalt alle ulve. Så ændrer DCE (DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, red.) metode.

– Jeg synes, det er mest rigtigt at finde ud af, hvor mange ulve der er, samtidig med at vi laver en ny bestandsmodel, så vi har et fagligt grundlag at stå på, siger Jeppe Bruus på pressemødet.

Danmark skal for første gang indberette status for ulven, der er fredet via habitatdirektivet, til EU.

Ulven indberettes som værende i en såkaldt gunstig bevaringsstatus. Det skyldes, at levesteder og fremtidsudsigter skønnes gunstige.

Men størrelsen af ulvebestanden, der også indgår som et kriterie, vurderes at være ukendt, oplyses det på pressemødet.

Hos Aarhus Universitet har forskerne argumenteret for, at den nye opgørelsesmetode er retvisende og også bruges i andre europæiske lande.

Her deler man ikke ministerens vurdering af, at ulven er i gunstig udvikling.

– Vi har lavet en faglig vurdering af ulven, hvor vi mener, at den er i ugunstig bevaringsstatus, siger seniorforsker Jesper Erenskjold Moeslund fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Forskerne vurderer bestanden ud fra fire kriterier – udbredelse, levestedskvalitet, fremtidsudsigt og størrelsen af bestanden.

Det er bestandsstørrelsen, der vurderes ugunstig, forklarer seniorforskeren.

– Den faglige vurdering er, at antallet af individer ikke er nok til at opretholde en levedygtig bestand, siger Jesper Erenskjold Moeslund.

Ulvens status i EU blev tidligere på året lempet fra “strengt beskyttet” til “beskyttet”.

Det betyder, at det kan ske regulering af ulv i medlemslande – dog kun hvis ulven skønnes i gunstig bevaringsstatus.

Det er tilladt at regulere såkaldt problemulve, der eksempelvis angriber husdyr bag ulvesikret hegn.

Danske myndigheder har for nylig givet tilladelse til at skyde en ulv i Klosterhedereviret i Vestjylland.

Her blev en fåreflok angrebet bag et såkaldt ulvesikret hegn.

Der er givet reguleringstilladelse til to lokale landmænd.

Tre mænd er blevet sigtet for kontaktbedrageri for mindst 1,2 millioner kroner mod en ældre mand.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

To af mændene er blevet varetægtsfængslet i 27 dage, mens den sidste har fået sin anholdelse opretholdt i tre gange 24 timer.

De tre mænd, som er henholdsvis 28, 42 og 48 år, blev anholdt tirsdag.

Ifølge politiet har de i løbet af de seneste tre uger udsat en 75-årig mand for et “omfattende og veltilrettelagt” bedrageri.

De har i første omgang kontaktet manden telefonisk og udgivet sig for at være fra politiet.

Herefter har de bildt den 75-årige mand ind, at han skulle hjælpe politiet med en hemmelig operation og fået ham til at gennemføre en række kontante køb af guldbarrer hos forskellige guldforhandlere.

Gerningsmændene har herefter instrueret manden i at overdrage guldet til dem, lyder det fra politiet.

Under anholdelsesaktionen blev der fundet betydelige værdier, som er blevet beslaglagt.

20.660 ulovlige puffbars er tirsdag blevet beslaglagt ved den dansk-tyske grænse.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse onsdag.

Fangsten er en af de største, når det gælder puffbars fundet i et køretøj ved grænsen, skriver politiet.

Fundet af de ulovlige produkter skete under en rutinekontrol af en udenlandsk registreret lastbil ved Frøslev tæt på Padborg.

Her fandt man fire paller med de ulovlige puffbars med smag af blandt andet cola og vingummibamser.

Toldstyrelsen har beregnet, at der i sagen mangler betaling af afgifter, moms og told til i alt 7,1 million kroner. Der kan dertil komme en bøde, skriver politiet.

Puffbars er e-cigaretter til engangsbrug, der ofte har sød smag og højt nikotinindhold.

De er ulovlige i Danmark, hvis de indeholder mere end 40 milligram nikotin, og de må ikke smage af andet end tobak eller mentol.

Alligevel bliver der indført rigtig mange af de ulovlige produkter til Danmark.

Mellem januar og april i år blev der beslaglagt 100.000 puffbars, viser tal fra Toldstyrelsen, som Politiken har fået aktindsigt i.