Seneste nyheder

Kong Frederik har torsdag overrakt “Kongens Ur” til garder Christoffer Petersen Voldbjerg fra Aalborg.

Uret er en hædersbevisning, som overrækkes til en værnepligtig garder ved afslutningen af tjenestetiden.

Den jyske garder har blandt andet modtaget den kongelige hæder for sin selvstædighed og grundige udførelse af opgaver.

– Garder C.P. Voldbjerg har ligeledes en overhøjde på forskellige vagter, som gør, at man som vagtkommandør og sergent kan slappe lidt mere af, da man kan stole på, at han løser opgaverne til punkt og prikke.

Sådan lyder en del af motivationen for indstillingen af garderen, der er født i Aalborg og har boet de første fem år af sit liv i Tyskland.

Det er gardernes overordnede og kammerater, der indstiller en garder til at modtage hædersbevisningen. Vagtkorpset udpeger én til at modtage det kongelige ur for at være en god kammerat og dygtig soldat.

Christoffer Petersen Voldbjerg har titlen Post for Gevær på 1. vagthold i Livgarden.

I indstillingen af garderen fremgår det blandt andet, at han er god til at se frem i tidsplanen på forskellige vagter.

– Han arbejder selvstændigt i sin opgaveløsning og ser selv, hvilke opgaver han eventuelt mangler at udføre, uden sergent overhovedet har påtalt det, lyder det.

Den unge garder har i sit liv op til Livgarden haft en stor interesse for det fysiske og sportslige. De sidste tre år af folkeskolen brugte han i en idrætsklasse i Aalborg.

Ligeledes gik han på en idrætslinje på Handelsgymnasiet i Aalborg, inden han trådte ind i Livgarden.

Han har, inden han påbegyndte sin værnepligt i Livgarden, svømmet på eliteplan.

Christoffer Petersen Voldbjerg ved endnu ikke, hvad fremtiden byder, efter at han har afsluttet sin tjeneste tid.

Men den nu hæderkronede garder har søgt videre som sergent i Livgarden.

Historien bag uret går tilbage til 1970, hvor “Kongens Ur” blev overrakt første gang, dengang i anledning af Frederik IX’s 70-års fødselsdag. Siden da har flere end 130 gardere modtaget anerkendelsen.

Den verserende – og årelange – korruptionssag mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, skal øjeblikkeligt annulleres.

Sagen er udtryk for “en latterlig heksejagt”.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Her hylder han samtidig Netanyahu for Israels angreb på Iran.

– Det rystede mig at høre, at staten Israel, som netop har været igennem et af sin histories største øjeblikke, og som ledes stærkt at Bibi Netanyahu, fortsætter sin latterlige heksejagt på sin store krigstidspremierminister, skriver Trump og bruger Netanyahus kaldenavn, “Bibi”.

Netanyahu har siden maj 2020 været tiltalt for korruption i en retssag, der er opdelt i sagerne, som har fået navnene 1000, 2000 og 4000.

Sagerne er “politisk motiverede”, mener den amerikanske præsident.

– Bibi Netanyahus retssag skal aflyses øjeblikkeligt, eller der skal gives en undskyldning til en stor helt, som har gjort så meget for staten, skriver Trump.

Netanyahu er ifølge flere medier indkaldt til et retsmøde mandag i Tel Aviv efter at retssagen mod ham har været sat på pause som følge af konflikten mellem Iran og Israel.

De gensidige angreb mellem de to lande fandt sted fra 13. til 24. juni.

USA involverede sig i konflikten, da landets militær natten til søndag angreb tre atomanlæg i de iranske byer Isfahan, Natanz og Fordow.

To dage senere indgik Iran og Israel en aftale om våbenhvile.

– Det var USA, der reddede Israel, og nu bliver det USA, der redder Bibi Netanyahu. Denne parodi på “retfærdighed” kan ikke tillades, skriver Trump.

I sag nummer 1000 er Netanyahu og hans hustru tiltalt for at have modtaget cigarer, champagne og andre luksusvarer for 300.000 dollar fra en amerikansk filmproducer og en australsk milliardær til gengæld for politiske tjenester.

I sag nummer 2000 er den israelske premierminister tiltalt for at have forsøgt at indgå en aftale med ejeren af den israelske avis Yediot Aharonot, Arnon Mozes, med det formål at få mere positiv medieomtale.

Til gengæld skal Netanyahu have arbejdet for at lave ny lovgivning, der skulle begrænse udbredelsen af den konkurrerende avis Israel Hayom.

I sag nummer 4000 anklages premierministeren for at have forhandlet med Shaul Elovitch, der tidligere var en af det israelske teleselskab Bezeqs hovedejere, og som ejer nyhedsmediet Walla.

Målet for Netanyahu var ifølge anklagen at få positiv omtale på Walla til gengæld for politiske tiltag, der skulle gavne Bezeq.

Netanyahu nægter sig skyldig.

Den svenske tøjkoncern H&M opnåede i månederne marts, april og maj et resultat efter skat på knap 4 milliarder svenske kroner.

Det viser selskabets regnskab for andet kvartal af det forskudte regnskabsår 2024/25, der er offentliggjort torsdag.

Der er tale om en nedgang på mere end en milliard svenske kroner sammenlignet med samme kvartal sidste år, hvor overskuddet lød på knap 5,1 milliard kroner.

Omsætningen var også vigende. Den steg ellers med en enkelt procent målt i lokale valutaer, men den styrkede svenske krone betød, at omsætningen faldt med 2,9 milliarder svenske kroner til 56,7 milliarder.

Foruden valutamodvinden blev omsætningen også ramt af, at koncernen har lukket en række butikker.

Ifølge H&M’s egne tal var der 134 færre butikker – svarende til fire procent – ved kvartalets udgang sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.

Ikke desto mindre er der fortsat 4166 butikker fordelt over hele verden og de ni kæder, som koncernen driver.

H&M-kæden, som også lægger navn til koncernen, er langt den største med 3706 butikker efterfulgt af COS med 238 butikker.

Sidste år var Monki den tredjestørste kæde i koncernen, men hen over det seneste år er næsten halvdelen af butikkerne forsvundet, så der nu kun er 32 tilbage.

Det skyldes en strategisk beslutning om at lukke Monki-brandet helt ned i løbet af i år.

En række af Monki-butikkerne vil i stedet blive videreført i regi af Weekday-brandet.

To gange på to dage er politiet på Sjælland stødt på lastbiler til studenterkørsel, der var i så ringe en forfatning, at ordensmagten valgte at klippe nummerpladerne.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi torsdag til Ritzau.

Det er politiets Tungvognscenter Øst, som administrativt er forankret i den midt- og vestsjællandske politikreds, som i anledning af de igangværende og kommende studenterkørsler kontrollerer de køretøjer, som fragter blomsten af Danmarks ungdom omkring i forbindelse med fejringerne.

I Tuelsø ved Sorø blev en lastbil tirsdag kontrolleret. Den skulle have kørt med studenter torsdag og fredag i København. Men det bliver ikke til noget.

Det ene sidespejl sad så skævt, at det ikke kunne bruges til at se bagud med. Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var spejlet tilmed forsøgt repareret med snor og gaffatape.

Derudover bremsede lastbilen skævt, hvilket i øvrigt ikke er første gang.

For nøjagtig samme lastbil blev også sidste år kontrolleret – i øvrigt af samme politimand, som stod for årets kontrol – og også dengang fik den klippet pladerne på grund af skævbremsning.

Onsdag foretog folkene fra Tungvognscenter Øst kontrol i Korsør. Fem lastbiler blev kontrolleret, og det blev til to sager. Den ene var så grel, at bilen fik forbud mod at køre videre.

Kontrollen afslørede nemlig, at den tonstunge bil ikke kunne bremse på den bageste aksel.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi fortsætter kontrollen af studenterlastbiler i de kommende dage.

Ukraine skal ikke være medlem af EU. Det fastslår Ungarns premierminister, Viktor Orbán, på vej ind til EU-topmødet i Bruxelles torsdag.

Dermed markerer den ungarske leder sig igen som den måske største bremseklods for en af Danmarks ambitioner under EU-formandskabet: En åbning af nye kapitler i forhandlingerne om medlemskab med Ukraine.

– Problemet er krigen. Hvis vi integrerer Ukraine i EU, så lukker vi krigen ind, siger Viktor Orbán på vej ind til EU-topmødet i Bruxelles torsdag.

Udfordringen for Ukraine og det danske EU-formandskab er, at der skal være enighed blandt alle 27 EU-lande, når det gælder forhandlinger om medlemskab.

Dermed er Orbán reelt udstyret med en vetoret mod ukrainsk medlemskab.

Og den er han tilsyneladende villig til at bruge:

– Vi ønsker ikke at at være i en union med et medlem, som er i krig og repræsenterer en nært forestående trussel mod os, siger Viktor Orbán om Ukraine.

Ukraine har ellers haft status som kandidatland siden juni 2022.

Som kandidatland har Ukraine arbejdet for at implementere reformer og lovgivning, som skal bringe Ukraine tættere på EU-standarder.

Det arbejde har Ukraine gentagne gange fået ros for af EU-Kommissionen – ikke mindst i lyset af at det er gennemført, mens krigen mod Rusland fortsætter.

Men landets økonomi haltede allerede før krigen langt efter, hvad der kræves for at kunne deltage på det indre marked.

Og der er også bekymring for korruption og styrken i landets demokratiske institutioner, der ikke kan fungere normalt på grund af krigen.

Op til det danske EU-formandskab har europaminister Marie Bjerre (V) håbet på, at det nuværende EU-formandskabsland, Polen, var lykkedes med at åbne de første kapitler i forhandlingerne.

Men det er ikke sket.

I løbet af foråret stemte 26 ud af 27 EU-lande for at åbne de første forhandlinger med Ukraine om et medlemskab i unionen.

Men Ungarn har stemt imod, og derfor blokeres processen. Under Danmarks formandskab bliver man nødt til at fortsætte presset, mener Marie Bjerre.

Hun afviser Orbáns udlægning af risikoen ved at lukke Ukraine ind i EU:

– Jeg er ikke politisk enig. Det er ikke at invitere krigen ind. Tværtimod – den bedste måde at holde Rusland ude er ved at sikre stabilitet, frihed og stærke demokratier. Det kommer der med en EU-udvidelse, siger Marie Bjerre i en skriftlig kommentar.

Danmark har særlig stærk opbakning fra de baltiske lande til at gå videre med udvidelsen.

De baltiske lande har truslen fra Rusland tæt på og ser derfor Ukraines kamp som deres egen.

Den litauiske præsident, Gitanas Nauseda, mener, at alle seks nødvendige forhandlingsområder i forhandlingerne burde blive åbnet for Ukraine under det danske EU-formandskab.

Det siger han på vej ind til EU-topmødet torsdag:

– Jeg mener, at det er produktivt at sætte ambitiøse politiske mål. Eksempelvis at EU bør se Ukraine som medlem af EU fra den 1. januar 2030.

Derudover bakker han op om at skabe tættere bånd til landet ved hjælp af forsvarsaftaler.

Det kan ske ved at tillade, at ikkeeuropæiske lande får mulighed for at deltage i EU’s fælles indkøb af forsvarsmateriel.

Det kan ende med at blive uoverskueligt dyrt, hvis man forulykker i bil og ikke har styr på sin forsikring.

For de unge 17-årige bilister er der særligt risiko for at komme i klemme med forsikringen fra 1. juli, advarer brancheorganisationen Forsikring & Pension.

1. juli træder nye regler i kraft, der betyder, at 17-årige med kørekort ikke længere skal have en erfaren bilist med som ledsager, når de skal køre bil i tidsrummet mellem klokken 05 og 20.

Men selv om man på regulær basis kan tage bilen alene som 17-årig, kan man ikke digitalt registreres som bruger af en bil hos Motorstyrelsen, når man er 17 år.

Og det skaber et forsikringshul ifølge Forsikring & Pension.

– Hvis man bare en gang imellem låner mor og fars bil, så er det helt uproblematisk. Man er dækket efter de samme regler, som man er i dag som 18-årig, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør i Forsikring & Pension.

– Men hvis man bruger bilen dagligt, så er der brug for, at man bliver registreret som bruger på køretøjet. Det kan man ikke i øjeblikket på den digitale selvbetjeningsløsning, som Motorstyrelsen har.

– Derfor skal man kontakte sit forsikringsselskab, så man er sikker på, at man har en ansvarsforsikring, som dækker, hvis noget går galt, siger hun.

Motorstyrelsen oplyser i et skriftligt svar, at det arbejder på, at 17-årige kan registrere sig digitalt. Hvornår en sådan løsning vil kunne træde i kraft, fremgår ikke.

Styrelsen oplyser desuden, at man ved fysisk fremmøde på en af de 2100 nummerpladeoperatører i Danmark, kan registrere sig som bruger af et køretøj som 17-årig.

Hvis et forældrepar køber en bil til en 17-årig, så bliver det automatisk registreret, at det er enten far eller mor, der er bruger af bilen.

Derfor er det også mor eller fars kørselserfaring, som forsikringspolicen bliver lavet efter, medmindre man selv aftaler noget andet.

Hvis den 17-årige forvolder skade, så vil forsikringsselskabet ikke dække ud fra den police, der er tegnet. Det kan blive en dyr erfaring for den unge, lyder det fra brancheorganisationen.

Den næste James Bond-film skal instrueres af den fransk-canadiske instruktør Denis Villeneuve.

Det oplyser Amazon MGM Studios på den sociale platform X.

I en udtalelse erkender Villeneuve det “massive ansvar”, der kommer til at hvile på hans skuldre, men som han glæder sig til at løfte.

– Jeg har siden barnsben set James Bond-filmene med min far, helt tilbage fra “Dr. No” med Sean Connery. Jeg er en die-hard Bond-fan. For mig er han helligt land, lyder det ifølge BBC.

Villeneuve tilføjer, at han har til hensigt “at ære traditionerne” i filmserien om den britiske spion.

Spekulationerne omkring fremtiden for filmserien om James Bond har svirret, efter at de mangeårige rettighedshavere Michael Wilson og Barbara Broccoli tidligere i år overlod den totale kreative kontrol til forretningsgiganten Amazon.

Denis Villeneuve har blandt andet stået bag film som “Sicario”, “Bladerunner 2049”, “Arrival” og de to første “Dune”-film.

Han ventes at indlede optagelserne til den tredje film i “Dune”-serien, “Dune: Messiah”, senere i år.

Det er endnu uvist, hvem der skal indtage hovedrollen som Agent 007 efter Daniel Craig.

Dermed er det heller ikke kendt, hvornår den nye Bond-film får premiere.

Brikkerne i bagkæden begynder så småt at falde på plads i FC København.

På sin hjemmeside skriver den danske mester, at man køber seneste sæsons lejesvend Marcos Lopez i hollandske Feyenoord.

Den 25-årige venstre back er i FCK blevet udstyret med en kontrakt til 2029.

– Det har været vigtigt for os at sikre en fortsat stærk konkurrence på venstre back-positionen, og Marcos viste sig stærkt frem i sidste sæson, siger sportsdirektør Sune Smith-Nielsen.

– Han er faldet naturligt ind i truppen og har været enormt parat til at fortsætte sin udvikling i København.

Det er den anden sommertilgang til forsvarskæden for FCK. Tidligere på ugen præsenterede klubben den 19-årige højre back Yoram Zague på en lejeaftale fra Champions League-vinderen, Paris Saint-Germain.

Med Lopez på en permanent aftale råder FCK nu over fire backs i truppen.

Foruden peruaneren har FCK norske Birger Meling til venstrebacken.

Skader holdt dog nordmanden fra banen i store dele af seneste sæson, og særligt i foråret viste Lopez sine kvaliteter frem og bed sig fast som en del af den foretrukne bagkæde.

– Marcos har, efter en svær start på grund af den store udskiftning i sommer, vist sit høje niveau. Specielt i mesterskabsspillet var han en vigtig faktor, siger cheftræner Jacob Neestrup.

– Han fik lagt på sit offensive gennembrudsspil med flere flotte assists, som havde afgørende betydning i flere kampe. Det var også en målsætning for ham selv, da han kom sidste sommer.

Lopez spillede i sin debutsæson i FCK 30 kampe og leverede 7 oplæg.

– Jeg har virkelig sat stor pris på min første sæson i klubben, og jeg er meget motiveret for at bygge videre på både min egen udvikling og på holdets udvikling, siger peruaneren.

På trods af, at fast food-kæden KFC’s vesteuropæiske hovedkontor har beordret lukning af de 11 danske restauranter, var de fortsat åbne onsdag.

Det konstaterer DR, efter at tv-stationen i tirsdags i en udsendelse påviste, hvordan ansatte i de danske restauranter sætter nye datomærker på pakker med kyllingekød, der nærmer sig sidste anvendelsesdato.

Det var denne udsendelse, der i første omgang fik KFC-hovedkontoret til at bede den danske franchisetager – et selskab ved navn Isken Aps – til at beordre de danske restauranter lukket, mens varelagrene blev kontrolleret og personalet blev efteruddannet i fødevarehygiejne.

Men Isken Aps har ifølge DR ignoreret beslutningen ovenfra og fortsat driften af de danske restauranter.

Derfor er KFC gået et skridt videre og har opsagt aftalen med Isken Aps.

– Desværre betyder det, at de 11 KFC-restauranter i Danmark lukker, mens vi finder en ny franchisepartner til markedet, skriver kæden til DR.

DR kontaktede Fødevarestyrelsens rejsehold i forbindelse med udsendelsen om KFC.

Her reagerede man ved at kontrollere samtlige 11 danske KFC-restauranter i begyndelsen af denne måned.

Ingen af de 11 restauranter blev tildelt en glad smiley efter besøgene og fire af dem fik en sur smiley.

Knap en tredjedel af befolkningen i stillehavsnationen Tuvalu har søgt om et særligt klimavisum, der giver tuvaluanere mulighed for at flytte til Australien.

Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af tal fra de australske myndigheder.

Aftalen blev præsenteret i slutningen af 2023 på et pressekonference, der blev afholdt af den australske premierminister, Anthony Albanese, og Tuvalus daværende premierminister Kausea Natano.

Den tillader, at indbyggere fra øgruppen, der er truet af klimaforandringer, kan komme til Australien for at bo, arbejde og studere.

I alt skal 3125 tuvaluanere indtil videre have søgt om et visum i den første ansøgningsrunde, der lukker 18. juli.

Der bor over 10.000 personer på øgruppen, og ansøgningsrunden åbnede i sidste uge.

I første omgang vil 280 personer årligt blive tildelt et visum.

Tuvalu er en af de steder på jorden, der er under den største trussel fra klimaforandringer, skriver AFP. Forskere frygter ifølge nyhedsbureauet, at Tuvalu vil være ubeboelig inden for de næste 80 år.

To ud af øgruppens ni koralatoller er allerede stort set dækket af vand.

– Australien anerkender den ødelæggende effekt, som klimaforandringerne har på levebrød, sikkerhed og trivsel for klimasårbare lande og mennesker, især i Stillehavsregionen, oplyser Australiens udenrigsministerium til AFP.

De 280 personer, der vil blive tildelt et visum, vælges gennem en tilfældig udtrækning.

Det koster 25 australske dollar at deltage i udtrækningen – hvilket svarer til omkring 104 danske kroner.

En anden del af aftalen mellem Australien og Tuvalu er, at Australien skal bistå Tuvalu ved naturkatastrofer. Australien har desuden lovet en økonomisk hånd til udbygning af Tuvalus hovedø for at sikre den mod stigende havstand.

AFP

Myndighederne og statsministeren har bedt danskerne om at “preppe” og forberede sig med et lille forråd af dåsemad, vand og en radio i tilfælde af en omfattende krise.

Men det kan være en dyr omgang at opbygge et lager af mad og drikke samt andet overlevelsesudstyr, hvis man i forvejen kæmper med at få enderne til at mødes.

Derfor foreslår Socialdemokratiet og Røde Kors nu, staten bør betale for “prepping”-kasser til samfundets mest udsatte borgere.

Det skriver Jyllands-Posten.

– Når vi ser på samfundets beredskab, så er det vigtigt at huske, at der er en gruppe, som har svært ved at preppe og skal have hjælp til det, siger Kasper Rough, beredskabsordfører for Socialdemokratiet, til Jyllands-Posten.

I juni sidste år gik den danske regering i form af forsvarsminister Troels Lund Poulsen og beredskabsmyndighederne ud med anbefalingen om, at alle borgere skal kunne klare sig selv i op til tre døgn, hvis der opstår en krise.

Da anbefalingerne blev præsenteret på et pressemøde, afviste både myndigheder og Troels Lund Poulsen, at det offentlige havde et ansvar for at hjælpe udsatte borgere med at betale regningen.

Det mener Socialdemokratiet nu, at der bør ses på.

Kasper Roug har selv købt en færdigpakket kasse med forberedelsesudstyr til lidt over 1000 kroner.

Han forestiller sig, at det blandt andet kan være borgere, som allerede er i kontakt med det offentlige på grund af en sårbarhed eller en diagnose, der skal kunne få hjælp til en sådan kasse.

Socialdemokraten forestiller sig, at forslaget kan finansieres gennem de øgede forsvarsudgifter.

Helt konkret kan pengene findes blandt de 1,5 procent af bnp, som i fremtiden skal bruges på sikkerhedsudgifter i bred forstand.

Der kører torsdag morgen ikke tog mellem Tinglev i Sønderjylland og Flensborg i Nordtyskland, skriver DSB på det sociale medie X.

Det skyldes akut sporarbejde.

– Banedanmark er desværre nødt til midlertidigt at lukke togtrafikken på strækningen på grund af akut sporarbejde, skriver DSB.

Af DSB’s hjemmeside fremgår det, at der ikke kører tog mellem cirka klokken 07 og 10.

Det er to tog hver vej, der ikke kommer til at køre. Her bliver der i stedet indsat togbusser.

Via strækningen går også tog mellem København og Hamburg i Tyskland. Her vil tog EC 391 fra København kun køre til Fredericia, hvorefter man skal med togbus.

Det alsidige basketballtalent Cooper Flagg blev natten til torsdag valgt som den første i NBA-draften.

18-årige Cooper Flagg gav i sidste sæson så store prøver på sit talent for Duke University i amerikansk collegebasket, at samtlige NBA-hold havde ham øverst på deres liste.

Dallas Mavericks var førstevælger og slog kløerne i draftens på forhånd mest hypede spiller.

– Det er en utrolig følelse. En drøm, der er gået i opfyldelse for at være ærlig, siger Flagg ifølge AFP.

Han er den næstyngste spiller i historien til at blive valgt som den første i NBA-draften – kun overgået af LeBron James for 22 år siden.

I 2003 var LeBron James otte dage yngre, da han blev valgt af Cleveland Cavaliers.

Cooper Flagg, der måler 206 centimeter, beskrives af AFP som en atletisk playmaker med stor tilstedeværelse i begge ender af banen.

I den seneste collegesæson lavede han i gennemsnit 19,2 point per kamp for Duke Universitys collegehold, Duke Blue Devils, der nåede semifinalen i NCAA-turneringen.

Cooper Flagg, der oprindeligt er fra delstaten Maine, var i sidste sæson førsteårsstuderende på Duke University i North Carolina.

Draften i NBA foregår over to runder, hvor ligaens 30 hold har mulighed for at vælge blandt de tilmeldte spillere.

Rækkefølgen i draften afgøres i en lodtrækning, hvor de hold, der klarede sig dårligst i den seneste NBA-sæson, har en fordel.

Dallas Mavericks var tilsmilet af held under lodtrækningen, der foregik i maj, da holdet fra Texas på forhånd blot var spået 1,8 procents chance for at blive førstevælger.

NBA-holdet San Antonio Spurs var andenvælger i draften. Holdet valgte Dylan Harper, der er søn af den pensionerede NBA-spiller Ron Harper, fra Rutgers University i New Jersey.

AFP

Den amerikanske delstat Mississippi har henrettet den længst siddende på statens dødsgang.

79-årige Richard Gerald Jordan fik ifølge tv-stationen CNN onsdag klokken 18.16 lokal tid en dødelig indsprøjtning, næsten fem årtier efter at han blev dømt skyldig i et drab.

I 1976 blev han dømt for drabet på kvinden Edwina Marter samme år.

De sidste ord benyttede Richard Gerald Jordan til at undskylde over for Marters familie og bad om tilgivelse, inden han sagde:

– Vi ses igen på den anden side, allesammen.

Richard Gerald Jordan var veteran og led af PTSD. Han var i tjeneste i det amerikanske militær under krigen i Vietnam.

I retssagen kom det frem, at Jordan i 1976 havde ringet til banken Gulf National Bank for at tale med en rådgiver.

Jordan fik oplyst navnet på rådgiveren Charles Marter – Edwina Marters mand – og lagde efterfølgende på.

Som det næste slog han Marter-familiens adresse op i telefonbogen og bortførte Edwina Marter. Han kørte hende efterfølgende ud i en skov, hvor han dræbte hende med skud.

Jordan ringede efter drabet til Charles Marter og krævede 25.000 dollar for at frigive Edwina Marter. Samtidig hævdede han, at hun fortsat var i live.

Jordan har flere gange anket sagen, der gennem årene er blevet behandlet fire gange i det amerikanske retssystem.

Præsidenten for den private organisation National Institute of Military Justice, Franklin Rosenblatt, mener, at tjenesten under krigen i Vietnam kan have været en faktor i forbindelse med drabet.

– Hans tjeneste, hans krigstraume blev vurderet som irrelevant under retssagen, siger Rosenblatt ifølge CNN.

– Vi ved så meget mere nu, end vi gjorde for ti år siden, siger han.

Charles Marter og parrets to sønner havde forud for onsdagens henrettelse meddelt, at de ikke ønskede at overvære den.

Det sagde sønnen Eric Marter, der var 11 år i 1976, til nyhedsbureauet AP.

– Det skulle være sket for lang tid siden. Jeg er ikke interesseret i at lade tvivlen komme ham til gode. Han bør straffes, sagde Eric Marter.

Henrettelsen blev overværet af Jordans hustru, Marsha, samt advokat og en spirituel vejleder.

Foreløbig er 25 personer blevet henrettet i USA i 2025.

Narkobaronen Jose Adolfo Macias, kendt som Fito, er blevet anholdt efter at være flygtet fra et fængsel i Ecuador sidste år.

Det oplyser landets præsident, Daniel Noboa.

Jose Adolfo Macias afsonede en dom på 34 års fængsel for blandt andet narkohandel og drab, da han i januar 2024 forsvandt fra et fængsel i Guayaquil.

Samtidig udbrød der voldsomme uroligheder. Bevæbnede mænd invaderede en tv-station, mens over 200 fængselsansatte blev taget som gidsler.

Regeringen indførte dengang undtagelsestilstand.

Præsident Noboa roser politiet for nu at have fanget Fito.

– Min anerkendelse går til vores politi og militær, som har deltaget i den her operation. Flere vil falde, og vi vil generobre landet. Uden ophør, skriver han på det sociale medie X.

Regeringen havde udlovet en dusør på en million dollar, svarende til knap 6,5 millioner kroner, for oplysninger, der kunne føre til hans anholdelse.

45-årige Jose Adolfo Macias er leder af narkokartellet Los Choneros, som blev dannet i byen Chone i det vestlige Ecuador.

Han fik dommen på 34 års fængsel tilbage i 2011.

Reuters

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, vil torsdag afholde endnu et pressemøde om det amerikanske angreb på atomanlæg i Iran.

Det oplyser USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på Truth Social, efter at der i de seneste dage er opstået tvivl om, hvor store skader de amerikanske angreb natten til søndag forvoldte.

Trump skriver, at Hegseth sammen med militære repræsentanter på et pressemøde klokken 14.00 dansk tid vil fremlægge fakta om angrebet og kæmpe for piloternes værdighed.

Præsidenten omtaler piloterne, der udførte angrebet, som patrioter.

– Disse patrioter var meget oprørte.

– Efter 36 timers farefuld flyvning gennem fjendtligt territorium landede de, og de vidste, at succesen var legendarisk. To dage senere kunne de læse falske nyheder fra CNN og det forfejlede New York Times, skriver Donald Trump.

Han tilføjer, at pressemødet vil være både interessant og uomtvisteligt.

CNN, New York Times og nyhedsbureauet Reuters berettede tirsdag om en vurdering fra efterretningsenheden Defense Intelligence Agency (DIA) under USA’s forsvarsministerium.

Unavngivne kilder med kendskab til DIA-vurderingen berettede, at Irans atomprogram kun er blevet forsinket med få måneder. Det blev nævnt, at vurderingen var foreløbig og kunne ændre sig.

Vurderingen fra DIA stod dermed i kontrast til søndagens melding fra Trump og Hegseth om, at anlæggene blev fuldstændig ødelagt.

USA udførte angreb på tre atomanlæg – Natanz, Isfahan og Fordow.

Fordow-anlægget er bygget ind i et bjerg og befinder sig op til 100 meter under jorden.

I forbindelse med angrebet på Fordow benyttede USA bombefly og de såkaldte bunker buster-bomber, der vejer 13,5 ton per styk. De to øvrige anlæg blev angrebet med Tomahawk-missiler.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har underskrevet en aftale med Europarådet om at oprette et særligt tribunal, hvor embedsmænd fra Rusland kan stilles til ansvar for landets invasion af Ukraine.

Ifølge aftalen skal tribunalet, som er en domstol, stille Rusland til ansvar for den såkaldte aggressionsforbrydelse, som invasionen i 2022 har udgjort.

Teoretisk set vil topfolk helt op til præsident Vladimir Putin kunne stilles for retten.

Det er vigtigt, at hele Europa står sammen om den ambition, siger Zelenskyj.

– Vi er nødt til at vise helt tydeligt, at aggression fører til straf, og vi er nødt til at gøre det sammen – hele Europa.

– Der er stadig lang vej endnu. Retfærdighed tager tid, men er nødvendig. Enhver krigsforbryder skal vide, at retfærdigheden sker fyldest, og det gælder også for Rusland, siger den ukrainske præsident.

Det næste skridt mod oprettelsen af et tribunal bliver ifølge Alain Berset, Europarådets generalsekretær, at man laver en bred aftale med så mange lande som muligt om at tilslutte sig og hjælpe med oprettelsen.

Det er ikke afgjort, hvor domstolen skal ligge.

Europarådet består af 46 lande, hvoraf mange også er medlemmer af EU, herunder Danmark.

Desuden er blandt andet Tyrkiet, Ukraine og Storbritannien medlemmer af Europarådet. Rusland blev smidt ud efter invasionen af Ukraine.

Både EU-Kommissionen og EU-medlemslande har givet opbakning til oprettelsen af et tribunal.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag har allerede udstedt arrestordrer på Putin og andre russiske embedsmænd.

De er anklaget for at have bortført ukrainske børn og for at angribe civile.

Men ICC kan ikke retsforfølge dem for selve beslutningen om at invadere Ukraine – altså aggressionsforbrydelsen. Derfor er det ifølge Europarådet nødvendigt at oprette et tribunal.

AFP

Hunde og dykkere var onsdag involveret i en stor eftersøgning omkring Brørup i Sønderjylland som en del af efterforskningen af drabet på en 42-årig polsk mand.

Syd- og Sønderjyllands Politi har onsdag aften indstillet dagens eftersøgning uden at finde noget af interesse.

Det fremgår af et opslag på det sociale medie X klokken 22.12.

– Vi har ikke yderligere kommentarer til dagens eftersøgning af hensyn til den igangværende efterforskning, skriver politiet.

Den 42-årige polske mand blev fundet død i Københoved i Vejen Kommune 23. marts.

Københoved og Brørup ligger omkring 12 kilometer fra hinanden.

Tre mænd på henholdsvis 27, 32 og 40 år sidder varetægtsfængslet i sagen. De er sigtet for drab og usømmelig omgang med lig.

For en måned siden gennemførte politiet ransagninger på flere steder i forbindelse med det tre måneder gamle drab.

Ransagningerne fandt sted i Vejen, Rødding, Holsted, Andst og Gedved.

Om politiet fik noget ud af de ransagninger – og i så fald hvad – er ikke kommet frem.

Efter fundet af den døde polske mand vidste politiet i første omgang ikke, hvem han var. Det fik politiet til at offentliggøre et modelfoto af en lignende tatovering, som den dødfundne havde på højre skulderblad.

Senere fandt politiet ud af, at der var tale om en 42-årig polsk statsborger med bopæl i Vejen Kommune.

Få dage efter drabet blev en 32-årig mand anholdt i Ribe og sigtet for at have dræbt den polske mand.

Allerede der stod det klart, at politiet mente, at han ikke havde været alene om det. I sigtelsen lød det, at han skulle have udført drabet med en eller flere gerningspersoner.

I grundlovsforhøret nægtede han sig skyldig.

I starten af april blev de to andre sigtede anholdt. De har også begge nægtet sig skyldige.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har anmodet EU-lande, heriblandt Danmark, om at evakuere og tage imod patienter fra Gaza, der er for syge eller sårede til, at hjælpen på hospitaler i Gaza rækker.

Regeringen har sagt, at det “indebære en sikkerhedsmæssig risiko for Danmark”.

Nu lyder det i et svar til avisen Politiken, at kun patienter og ledsagere, der er sikkerhedsgodkendt af en instans under det israelske forsvarsministerium, kan forlade Gaza.

Svaret kommer, efter at avisen har spurgt om sikkerhedsrisikoen ved at modtage medicinsk evakuerede patienter fra Gazastriben.

– Det er en del af den strenge procedure, at kun patienter og ledsagere, som er blevet clearet via COGAT (Coordinator of Government Activities in the Territories), en instans under Israels forsvarsministerium, har tilladelse til at blive evakueret fra Gaza, skriver WHO.

I december sagde sundhedsminister Sophie Løhde (V) i Folketingssalen ifølge Information, at “PET har vurderet, at medicinsk evakuering fra Gaza også vil kunne indebære en sikkerhedsmæssig risiko for Danmark”.

Dette udsagn er af flere oppositionspolitikere blevet kritiseret.

Til Politiken siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, at svarene fra WHO “fuldstændigt gennemhuller” regeringens argumenter.

Tidligere har også Lægeforeningen ifølge DR bakket op om WHO’s anmodning om, at europæiske lande tager imod syge og sårede fra Gaza.

Politiken skriver, at Norge det seneste år har taget imod 20 patienter fra Gaza og i maj sagde ja til at modtage yderligere 15 patienter i år.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), har tidligere sagt, at han mener, at “den rigtige måde at støtte på er ved at støtte i Gaza og i øvrigt også i nærområderne”.

I alt 15 lande i Europa har indtil videre taget imod medicinsk evakuerede patienter fra Gaza, oplyser WHO til Politiken.

Ungarn bør ophæve et forbud fra politiet mod afholdelsen af en pridemarch i hovedstaden Budapest på lørdag.

Sådan lyder meldingen fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag aften i et opslag på det sociale medie X.

– Jeg opfordrer ungarske myndigheder til at tillade, at Budapest Pride kan finde sted, skriver hun.

– Hverken arrangører eller deltagere skal frygte kriminelle eller administrative sanktioner, lyder det videre.

Arrangøren af weekendens pride, hvor titusindvis ventes at deltage, er Ungarns LGBTQ-samfund.

Politiet nedlagde for en uge siden forbud mod pridemarchen.

Det skete, efter at Ungarns parlament i marts vedtog en lov, der giver politiet grundlag for at forbyde LGBTQ-optog. Formålet skulle være at beskytte børn.

Budapests liberale borgmester, Gergely Karácson, har tidligere udtalt, at Budapest trods forbuddet fra politiet agter at afholde prideparaden til trods for lovgivningen.

– I denne by er der ingen første- eller andenrangsborgere. I denne by ved vi, at kun sammen kan vi være frie, sagde Karácson.

Han mener ikke, at loven om forbud mod LGBTQ-optog gælder arrangementer, som er organiseret af bystyret.

– Budapest rådhus vil arrangere Budapest Pride-march 28. juni som et byarrangement. Punktum, skrev Karácson for nylig på Facebook.

Premierminister Viktor Orbans nationalkonservative parti, Fidesz, sidder på et stort flertal af pladserne i parlamentet.

Orbans regering fører en restriktiv kurs over for LGBTQ-samfundet, og allerede i februar sagde premierminister, at arrangørerne bag Budapest Pride ikke skulle gøre sig den ulejlighed at arrangere pridemarchen i år.

Ud over at forbyde LGBTQ-optog har politiet med den nye lovgivning fået lov til at bruge ansigtsgenkendelse for at identificere personer, der deltager i prideparader.