Seneste nyheder

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, kender ikke til efterretninger, der peger i retning af, at Iran flyttede sit højberigede uran inden et amerikansk angreb i weekenden.

Sådan lyder det torsdag fra Hegseth selv.

– Jeg kender ikke til nogen efterretninger – som jeg har gennemgået – der siger, at tingene ikke var, hvor de burde være, eller blev flyttet eller noget andet, siger Hegseth.

Spørgsmålet om, hvor succesfuldt et amerikansk angreb på iranske atomanlæg var, er kommet højt på den politiske dagsorden.

Præsident Donald Trump – og Hegseth – har hævdet, at det iranske atomprogram blev totalt ødelagt, mens der fra anden side har været mere usikre meldinger.

CNN, New York Times og Reuters har beskrevet en foreløbig rapport, der skal være lavet af efterretningsenheden Defense Intelligence Agency (DIA) under USA’s forsvarsministerium. Den konkluderede, at vigtige elementer af atomprogrammet ikke blev ødelagt.

Chefen for Det Internationale Atomenergiagentur, Rafael Grossi, sagde onsdag, at det kan være, at meget af Irans højberigede uran ikke blev ødelagt under angrebet – netop på grund af en mulig flytning.

Adskillige eksperter har sagt, at det er sandsynligt, at en del uran, som var tæt på våbenkvalitet, blev flyttet inden angrebet, som fandt sted tidligt søndag morgen.

Eksperterne henviser til satellitbilleder fra Maxar Technologies, som viser “usædvanlig aktivitet” ved anlægget Fordow torsdag og fredag. Billederne viser blandt andet en lang række af køretøjer ved indgangen til anlægget.

På det sociale medie Truth Social udtaler Trump, der flere gange har langet kraftigt ud efter medierne på grund af deres dækning af sagen, sig tilsyneladende om netop køretøjerne.

– Bilerne og de små lastbiler ved anlægget tilhørte betonarbejdere, som forsøgte at dække toppen af skakterne til. Intet blev taget ud af anlægget. Ville tage for lang tid, være for farligt og meget tungt og svært at flytte!, skriver Trump.

Det var i weekenden, at USA med et stort angreb slog til mod tre iranske atomanlæg. Dermed involverede USA sig direkte i konflikten mellem Iran og Israel.

I angrebet blev der anvendt de såkaldte bunker buster-bomber for at ramme de dele af anlæggene, der ligger under jorden.

Tirsdag trådte en våbenhvile i kraft mellem Iran og Israel, og den holder foreløbig. De to lande angreb hinanden over 12 dage efter et stort israelsk angreb, som dræbte store dele af den iranske militærledelse.

Reuters

Politiet fandt i marts sidste år en mand livløs i sin bil i en parkeringskælder på Johannes V. Jensens Allé på Frederiksberg.

Han var blevet skudt én gang i ryggen og én gang bag venstre øre.

Torsdag eftermiddag er 26-årige Ally Kongolo fra Congo ved Retten på Frederiksberg blevet fundet skyldig i drabet.

Ifølge ham selv var det et røveri, der gik galt, men retten finder ham skyldig i manddrab og idømmer ham fængsel i 15 år, ligesom han udvises med indrejseforbud for bestandigt.

En medtiltalt, den 27-årige Krishna McPherson fra Jamaica, frifindes for drab, men får tre års fængsel og udvises af Danmark med indrejseforbud i seks år for ulovlig våbenbesiddelse.

Retten lægger i afgørelsen vægt på, at der var tale om en nøje planlagt, koldblodig og professionelt udført likvidering.

Kort efter at politiet havde fundet offeret i parkeringskælderen, blev de to mænd anholdt. Senere blev de tiltalt for at have planlagt drabet i forening med en tredje gerningsmand, som imidlertid havde forladt landet.

Under sagen har begge tiltalte nægtet sig skyldige.

Den 26-årige forklarede til politiet, at han slet ikke var til stede, da drabet fandt sted.

Han fortalte dog, at den bortrejste formodede medgerningsmand og offeret havde kendt hinanden i mange år og tidligere var tætte venner.

Ifølge hans forklaring var det oprindeligt planen at røve offeret – ikke at slå ham ihjel.

Men retten har afvist forklaringen som utroværdig. I afgørelsen henvises blandt andet til en video fra et overvågningskamera, telefonopkald mellem Kongolo og den tredje mand samt til placeringen af en gps-tracker på offerets bil.

Desuden matchede en vægtskive, som blev fundet på gerningsstedet, med udstyr, som politiet fandt i Kongolos lejlighed.

Torsdag ankede hans forsvarer på stedet dommen til Østre Landsret, mens Krisha McPherson har taget betænkningstid i forhold til en eventuel anke.

Den portugisiske fodboldstjerne Cristiano Ronaldo bliver i saudiarabisk fodbold indtil videre.

Således oplyser Al Nassr torsdag på sin hjemmeside, at den 40-årige angriber har forlænget sin kontrakt med klubben frem til 2027.

Forinden forlængelsen havde anføreren for det portugisiske landshold en kontrakt, som udløb ved udgangen af juni.

Målmaskinen skiftede til Al Nassr på en fri transfer i slutningen af 2022, efter at han forlod den britiske storklub Manchester United.

Siden er det blevet til 93 mål og 19 assister i 105 kampe på tværs af alle turneringer.

Efter sæsonafslutningen skrev Ronaldo i slutningen af maj på sociale medier, at “dette kapitel er overstået”.

Det førte til spekulationer om, hvorvidt portugiseren var på vej væk fra den saudiarabiske klub.

Al Nassr står for tiden uden cheftræner, efter at klubben onsdag skilte sig af med italienske Stefano Pioli på posten.

Spillemyndigheden, der fører tilsyn med spiludbydere i Danmark, har blokeret 178 ulovlige spilhjemmesider.

Det skriver myndigheden i en pressemeddelelse.

Det er det højeste antal blokeringer, der er foretaget siden 2012, lyder det.

Myndigheden, der hører under Skatteministeriet, har til opgave at sikre et ordentligt og reguleret spilmarked i Danmark.

Retten på Frederiksberg har torsdag givet Spillemyndigheden medhold i at blokere de 178 hjemmesider, der udbød ulovligt spil til danskerne.

Det er for eksempel sider, der har udbudt traditionelle kasinospil som roulette, spilleautomater og poker samt væddemål.

Blokering af siderne foregår i retten, der vurderer, hvorvidt de skal blokeres.

Det er ulovligt at udbyde spil i Danmark eller rette sig mod det danske marked uden en tilladelse fra Spillemyndigheden.

Ifølge myndigheden anses et spil for at være rettet mod Danmark, hvis en række ting som blandt andet dansk sprog, dansk valuta, danske betalingskort og dansk kundeservice er til stede.

Det oplyses ikke, hvor mange danskere, der har besøgt de pågældende 178 ulovlige sider.

Spillemyndigheden oplyser til Ritzau, at størstedelen af hjemmesiderne er registreret i udlandet.

I pressemeddelelsen fra Spillemyndigheden er listen over de 178 ulovlige sider opgivet. Det er blandt andet sider som “jinxcasino.io”, “csgoempire.tv” og “betbeast.com”.

Direktør i Spillemyndigheden Anders Dorph kalder det “frustrerende”, at der fortsat dukker ulovlige spilsider op, som er målrettet danskerne.

– Men jeg glæder mig meget over, at vi har værktøjer til at finde siderne, og at det lykkes at få dem blokeret, siger han i pressemeddelelsen.

Spillemyndigheden kan lukke for adgang til de ulovlige hjemmesider med en såkaldt DNS-blokering. Her blokeres forbindelsen mellem spilleren og spiludbyderens hjemmeside ved den teleudbyder, som spilleren benytter.

Hvis man forsøger at tilgå siden, får man som bruger en besked om, at siden er ulovlig og blokeret at myndigheden.

Alle spiludbydere med en tilladelse til at udbyde spil i Danmark skal bruge Spillemyndighedens tilladelsesmærke.

Mærket hjælper spillerne med at gennemskue, hvilke spiludbydere der har en tilladelse til at udbyde spil på det danske marked.

I alt har Spillemyndigheden fået blokeret 616 ulovlige spilsider siden 2012, skriver myndigheden.

Det er alvorligt ikke bare for TV 2, men for “alle frie medier”, at en dommer torsdag har pålagt tv-stationen at udlevere råmateriale fra dokumentaren “Den sorte svane”.

Det udtaler chefredaktør Michael Nørgaard på TV 2 i en kommentar til afgørelsen fra Københavns Byret.

Dommeren har besluttet, at alle lyd- og billedoptagelser, hvor advokat Lise Roulund enten medvirker eller omtales, eller som i øvrigt er relevante for hende, skal udleveres.

Kravet er fremsat af både advokaten, som er tiltalt i en straffesag, og af politiafdelingen National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.

– Det er en meget vidtgående og mig bekendt uden fortilfælde, at journalister bliver bedt om at udlevere al korrespondance med en kilde om en given person, lyder det fra chefredaktøren.

Han mener, at såkaldt edition i “al lagret kommunikation” er indgribende og bør vække bekymring “hos alle frie medier, der gerne vil beskytte deres research- og kildemateriale.”

Kravet om adgang til det ikkepublicerede materiale er rettet mod TV 2 og Wingman Media, der har produceret udsendelserne.

Rent fysisk befinder materialet sig i Norge hos produktionsselskabet Von Mørner, der har status af co-producent på dokumentaren.

I øvrigt har TV 2 kæret byrettens afgørelse til Østre Landsret.

Det skal være ulovligt for et parti at tilbyde penge til et folketingsmedlem, så vedkommende opgiver sit mandat.

Det mener Dansk Folkeparti, som med et lovforslag vil gøre det ulovligt. Meldingen kommer i forlængelse af Mike Fonseca-sagen.

I sidste uge kom det frem i Frihedsbrevet og i bogen “Det koster et mandat”, at Moderaterne og formand Lars Løkke Rasmussen i 2023 tilbød Moderaternes daværende folketingsmedlem Mike Fonseca 370.000 kroner i en form for fratrædelsesaftale for at udtræde af Folketinget og dermed nedlægge sit mandat.

Mandatet skulle herefter gå videre til hans suppleant i Moderaterne. Han takkede nej i sidste ende og er i dag løsgænger i Folketinget.

– Vi vil gerne fremadrettet sikre, at man ikke kan købe sig til mandater, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Mette Thiesen, torsdag efter et møde i Udvalget for Forretningsordenen (UFO) i Folketinget.

– Vi ville gerne have haft en uvildig undersøgelse af det her, men nu er det i hvert fald nået så langt, at det skal undersøges.

Danmarksdemokraterne, De Konservative og Enhedslisten er blandt de partier, der bakker op om forslaget.

– Der er bred enighed, i hvert fald hos et flertal af partierne i Udvalget for Forretningsordenen, om, at det er fuldstændig uholdbart, at vi står i en situation, hvor man ikke må købe en stemme, men man åbenbart godt må købe et mandat.

– Så når der opstår tvivl om, hvorvidt det er lovligt i forhold til straffeloven, så skal vi i hvert fald sikre, at der bliver tilvejebragt et lovgrundlag, som kan forhindre, at der fremover bliver mulighed for det, siger medlem af UFO Peder Hvelplund (EL).

Folketingets Administration skal nu lave en beretning, som partierne kan komme med forslag til justeringer til. Derefter skal forløbet køre videre, formentlig efter sommerferien.

– Vores fornemmelse er, tror jeg, at man godt kan se, at der er et problem, og sådan bør det også være, siger medlem af UFO Peter Skaarup (DD).

– Mon ikke også, det kommer dertil, hvor der aftales noget lovgivning, siger han.

Lars Løkke Rasmussen har afvist at have gjort noget ulovligt ved at tilbyde penge til Mike Fonseca, som også blev tilbudt psykologhjælp og krisehåndtering, da forhandlingerne mellem ham og Moderaterne om at udtræde af Folketinget var i gang.

Medlem af UFO Mette Abildgaard (K) giver ikke meget for Lars Løkke Rasmussens forklaring om, at det handlede om at finde en god løsning til gavn for både Mike Fonseca og Moderaterne.

– Det her handlede om at finde en løsning for Moderaterne. Forstået på den måde, at man var ved at miste et vigtigt mandat, og at regeringen var ved at blive bragt i mindretal, og at man ville gøre hvad som helst for at holde på magten.

– Jeg synes ikke, at meget i denne sag tyder på, at det har handlet om Mike Fonseca og kæresten, men nærmere om Moderaterne og regeringen, siger hun.

Forhandlingerne, som Fonseca i hemmelighed optog, fandt sted, fordi Moderaterne var blevet bekendt med, at Fonseca var i et forhold med en dengang 15-årig pige og dermed havde brudt partiets interne adfærdskodeks.

Optagelserne danner fundamentet i “Det koster et mandat”. I bogen er samtalerne mellem Løkke og Fonseca eksempelvis skrevet ud.

Det er formentlig en god idé både at pakke både solcreme og gummistøvler, hvis man skal af sted på dette års Roskilde Festival.

De nyeste prognoser fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, viser både massive regnskyl og temperaturer over 30 grader.

– Det bliver generelt ret varmt og i en overgang rigtig varmt. Men man skal være forberedt på regn, lyder det fra vagthavende meteorolog ved DMI Martin Lindberg.

Ifølge DMI’s prognose vil der falde 47 millimeter regn torsdag om en uge. Martin Lindberg understreger dog, at der er meget usikkerhed forbundet med en prognose så langt ude i fremtiden.

– Der er jo en lille mulighed for, at der ikke kommer nedbør, siger han.

Men han vurderer, at der er mere end 50 procents risiko for, at festivalgæsterne kommer til at opleve et par dage med kraftigt nedbør.

Roskilde Festival åbner op for dele af campingområdet lørdag.

Her vil der være nogenlunde forhold i vejret til at få sat sit telt op. Martin Lindberg siger, at der vil være en del skyer, men at det vil holde tørt.

Temperaturen vil stige til omkring 23-24 grader med en jævn vind.

– Så klarer det op natten til søndag, som ser pæn ud med solskin hele dagen, siger han.

Tirsdag vil der begynde at strømme varm luft sydfra over Danmark, hvilket vil give temperaturer på omkring 25 grader.

Som prognoserne ser ud på nuværende tidspunkt, kan onsdag nå op over 30 grader. Det er dog behæftet med usikkerhed.

Martin Lindberg påpeger, at man nok kan være mere sikker på prognoserne for onsdag og torsdag, når DMI udsender prognose mandag.

Den danske cykelrytter Johan Price-Pejtersens diskvalifikation ved sidste års DM i enkeltstart er blevet genindført.

Den Internationale Cykelunions (UCI) disciplinærkommission har truffet den endelige afgørelse.

Det oplyser Danmarks Cykle Union (DCU) på sin hjemmeside torsdag.

I slutningen af januar omstødte DCU diskvalifikationen af Price-Pejtersen, så danskeren blev tildelt DM-guldet.

Men DCU’s ordensudvalg havde ikke hjemmel til at omgøre kommissærpanelets oprindelige afgørelse, lyder det.

Dermed står landsmanden Mattias Skjelmose som vinder.

Morten Anderson, formand for DCU, mener, at det har været et urimeligt langt og frustrerende forløb.

– Vi må begynde med at se indad, og derfor nedsætter vi nu en arbejdsgruppe, der skal gennemgå sagen i sin helhed og komme med konkrete tiltag, så vi kan forhindre lignende situationer i fremtiden, siger formanden i meddelelsen.

Price-Pejtersen blev i første omgang udråbt som vinder af enkeltstarten, men kort efter blev han diskvalificeret for at have benyttet en cykelsti, som ikke var en del af ruten.

DCU afviste dengang, at afgørelser truffet af løbsjuryen kunne appelleres i unionens disciplinærsystem.

Den vurdering underkendte Danmarks Idrætsforbunds Appelinstans i december, og derfor skulle sagen prøves i DCU’s disciplinærsystem.

DIF vurderede blandt andet, at Price-Pejtersen ikke drog fordel af kørslen på cykelstien, og at DCU ikke i tilstrækkelig grad havde afmærket løbsruten i henhold til regelsættet.

Det samme kom DCU’s ordensudvalg frem til.

UCI valgte at genåbne sagen for fornyet behandling i februar.

Her lød det, at formanden for UCI’s disciplinærkommission, Jean-Pierre Morand, skulle afgøre sagen som den eneste dommer.

Price-Pejtersen var ingenlunde tilfreds med DCU, efter at hans diskvalifikation i første omgang blev omstødt.

– Syv måneder hvor jeg ikke har kunnet bære Dannebrog og er blevet frarøvet noget af den mest dyrebare tid, man som cykelrytter kan få, skrev han på det sociale medie Instagram.

En mand skal anbringes på en institution for de farligste sindssyge, efter at han i sommeren 2023 dræbte en psykiater på en afdeling under Psykiatrisk Center i Brøndby.

Det er Østre Landsret torsdag nået frem til.

Landsretten har stadfæstet en tidligere afgørelse fra Retten i Glostrup, oplyser anklagemyndigheden til Ritzau.

Forbrydelsen blev udført med kniv. Psykiater Mariann Stenberg blev tildelt flere stik ved overfaldet. Hun blev 66 år. Samtidig forsøgte den nu 43-årige mand desuden at dræbe to andre.

I anklageskriftet indgik også flere andre lovovertrædelser, herunder voldtægtsforsøg, vold og trusler.

I landsretten bad han om at blive anbragt på en almindelig lukket retspsykiatrisk afdeling.

Men på baggrund af faglige vurderinger af manden sker anbringelsen altså på Sikringen i Slagelse, og der er ikke fastsat en længstetid.

Sikringen har 35 pladser. Patienterne er enten placeret på stedet på grund af et såkaldt farlighedsdekret eller efter en dom.

En 26-årig mand, der er tiltalt for drabet på en 25-årig mand i en parkeringskælder på Frederiksberg i marts sidste år, er kendt skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Han er tiltalt for drab begået i forening med en medgerningsmand.

Samtidig er en 27-årig medtiltalt frifundet for en anklage medvirken til drab, men er dog kendt skyldig i ulovlig våbenbesiddelse.

Afgørelsen er faldet torsdag ved Retten på Frederiksberg.

Ved middagstid den 31. marts 2024 fandt politiet en 25-årig mand skudt og dræbt i sin bil i en parkeringskælder på Johannes V. Jensens Allé på Frederiksberg.

Manden var blevet ramt af to skud, et i ryggen og et bag venstre øre. Drabet var begået sent om aftenen dagen før.

To mænd blev siden anholdt og tiltalt for at have planlagt drabet i forening med en tredje gerningsmand, som kort efter forlod landet.

Politiet ved ikke, hvor han opholder sig, men en dommer har vurderet, at der vil være grundlag for at varetægtsfængsle manden.

I forbindelse med torsdagens afgørelse har retten fundet det bevist, at det var den 26-årige, som affyrede skuddene.

Under sagen nægtede han sig skyldig og forklarede, at han slet ikke var til stede, da drabet fandt sted.

Han erkendte dog, at medgerningsmanden og offeret havde kendt hinanden i mange år og tidligere været tætte venner. Ifølge hans forklaring var det oprindeligt planen at røve offeret – ikke at slå ham ihjel.

Retten fandt imidlertid ikke hans forklaring troværdig og lagde vægt på flere forhold.

Blandt andet video fra overvågningskamera, telefonopkald mellem den 26-årige og den tredje gerningsmand i dagene op til drabet, samt en GPS-tracker under offerets bil, som sendte signal til tredjemandens telefon.

En vægtskive der blev fundet på gerningsstedet matchede desuden vægtløftningsudstyr, som politiet havde fundet i den 26-åriges lejlighed.

Retten vurderede, at drabet var planlagt, og at den skyldige efter aftale med den anden gerningsmand havde rekognosceret området grundigt forud for drabet.

Den medtiltalte blev frifundet for medvirken til drab, men kendt skyldig i ulovlig våbenbesiddelse.

Ifølge retten havde han transportere en rygsæk med mordvåbnet, en skarpladt Walther P99AS-pistol, til en kanal på Amager, hvor den senere blev fundet af en mand, der var ude at lufte sin hund.

Den 27-årige forklarede under retssagen, at han ikke vidste, hvad han skulle transportere i rygsækken, men at han havde fået besked på at skaffe indholdet af vejen og brænde tasken efterfølgende.

Dommen i sagen ventes at falde senere torsdag.

Som led i DSB’s udfasning af de nuværende diesellokomotiver til fordel for moderne, elektriske togsæt har DSB besluttet at bestille yderligere 50 IC5-tog.

Det oplyser DSB i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at kontrakten på 100 eldrevne IC5-tog fra 2021 havde en åbning for bestilling af flere togsæt.

Det er den åbning, som DSB gør brug af nu.

DSB oplyser over for Ritzau, at det ikke kan oplyse prisen på de yderligere 50 togsæt, men at den samlede investering i den nye togflåde på 150 IC5-tog lyder på over 20 milliarder kroner.

I et aktstykke fra Transportministeriet fremgår det, at fortroligheden om den endelige betalingsplan kan ophæves efter ti år. Det begrundes med hensyn til statens økonomiske interesser og leverandørens markedsposition.

Det blev afgjort i 2021, at den franske togproducent Alstom skal levere mindst 100 eldrevne togsæt og vedligehold af dem for omkring 20 milliarder kroner. Det skete efter to års udbud.

Ifølge en tidsplan, der blev aftalt i 2022, skulle togene have været i drift i 2025.

Men grundet forsinkelser er det udskudt til 2027, hvor DSB forventer at kunne indsætte de nye, elektriske IC5-tog i driften.

De første togsæt bliver leveret i 2025. Herefter skal de testes og myndighedsgodkendes, inden de kan tage passagerer med om bord.

En person er torsdag død efter at være blevet påkørt af en bus i Aalborg. Det oplyser politiet til nordjyske.dk.

Ulykken er sket ved busterminalen. Flere vidner overværede episoden, oplyser politiet til TV Nord.

USA ramte iranske atomanlæg i sine luftangreb sidste weekend, men amerikanerne opnåede ikke ret meget med operationen.

Det siger Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, i en tv-tale på iransk stats-tv torsdag eftermiddag, skriver Reuters.

Iran svarede igen ved mandag at angribe flyvebasen al-Udeid i Qatar, som anvendes af amerikansk militær.

Khamenei advarer om, at iranske angreb på amerikanske baser kan blive gentaget i fremtiden i tilfælde af nye angreb mod Iran.

Det er første gang, at Khamenei taler offentligt, siden Israel og Iran blev enige om en våbenhvile tirsdag.

Konflikten mellem de to lande begyndte med en bølge af israelske angreb på iranske atomanlæg og militærbaser 13. juni.

Den svenske storforbryder Clark Olofsson, der er dømt for narkokriminalitet, drabsforsøg og bankrøveri, er død. Han blev 78 år.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Olofsson sættes især i forbindelse med et røveri og gidseldrama i 1973 i den svenske hovedstad, Stockholm, som ellers begyndte uden hans deltagelse, da han selv var i fængsel.

Gidselstagningen førte til begrebet Stockholm-syndromet.

23. august 1973 begik den tidligere dømte forbryder Jan-Erik Olsson røveri i Kreditbanken på Norrmalmstorget, hvorefter han tog fire gidsler.

Olsson havde en række krav for at frigive gidslerne: Han ville have gangsteren Clark Olofsson løsladt og bragt til banken, tre millioner kroner, to pistoler, skudsikre veste, hjelme og en Ford Mustang.

Sveriges regering var inde over sagen og gav tilladelse til, at Olofsson kunne overgives til Olsson i banken.

Efter seks dage fyldte politiet banken med tåregas og fik situationen under kontrol. Gidslerne blev befriet.

Et af gidslerne var Kristin Enmark. Hun talte under dramaet flere gange i telefon med myndighederne, herunder daværende statsminister Olof Palme.

Her registrerede den undrende offentlighed, at hun tog gidseltagerne i forsvar.

Hendes reaktion blev senere forklaret med Stockholm-syndromet.

Siden har eksperter dog stillet spørgsmål ved fænomenet.

Cecilia Ase, der er kønsforsker på Stockholms universitet, har kaldt Stockholm-syndromet et “konstrueret koncept”, som kan bruges til at forklare, hvordan gidsler reagerer, når myndighederne ikke kan beskytte dem.

Foruden deltagelsen i røveriet og gidseltagningen i Stockholm er Clark Olofsson gennem årene blevet dømt for flere andre røverier samt drabsforsøg og narkokriminalitet.

Han var også velkendt i fængselssystemet på den danske side af Øresund.

Han blev i 2004 straffet ved Østre Landsret med 14 års fængsel for indsmugling af amfetamin. Det var dengang en af de hårdeste narkostraffe herhjemme.

I 2022 udkom miniserien “Clark” på Netflix. Den er baseret på Clark Olofssons historie.

En kioskejer på Als er torsdag blevet idømt en bøde, efter at en mindreårig person var udsendt af Sikkerhedsstyrelsen for at teste, om kiosken overholdt reglerne.

Bøden er på 25.000 kroner, oplyser Retten i Sønderborg.

I sagen har kioskens advokat argumenteret for, at myndighedernes metode med at bruge agenter er i strid med grundlæggende retsprincipper.

Det er ifølge dr.dk første gang, at Nærbutikkernes Landsforening har fået en advokat til at forsvare sig i den type sag.

Kiosken solgte nikotinposer til agenten, der var på hemmelig mission for myndighederne.

Lovreglen om at anvende agenter til at afsløre brud på reglerne om salg til mindreårige har været udsat for kraftig kritik.

For eksempel har professor emeritus Jørn Vestergaard udtalt, at det er “lodret i strid med” sædvanlige retsprincipper.

Men dommeren i Sønderborg har torsdag altså afvist lignende indvendinger fra advokat Allan Nejbjerg, der forsvarede kiosken, som ligger i Augustenborg.

Kiosken blev testet af en 16-årig kontrolkøber, oplyser det regionale medie jv.dk.

I dommen står ifølge jv.dk, at den tiltalte burde have været i tvivl om køberens alder, og at han har handlet med en uagtsomhed, som er nok til domfældelse.

Under et retsmøde i sidste uge kom anklageren med kravet om en bøde på 25.000 kroner.

– Det er mere end en måneds overskud for mig, sagde den tiltalte til jv.dk.

Loven med de udsendte kontrolkøbere trådte i kraft sidste sommer, og siden da er der noteret 504 overtrædelser. Indtil nu er 130 sager afgjort med en bøde, har Sikkerhedsstyrelsen oplyst til dr.dk.

En georgisk kvinde sigtes for uagtsom brandstiftelse, efter at hun tilsyneladende ved et uheld antændte én af flere naturbrande, der de seneste dage har raseret den græske ferieø Chios.

Det skriver The Guardian.

Kvinden, der arbejder som husholderske på øen, har erkendt at have smidt et cigaretskod på jorden og derved antændt en brand, oplyser repræsentanter for brandvæsnet.

Branden brød ud søndag stort set samtidig med fire andre brande, og siden da er 400 kvadratkilometer brændt ned.

Husholdersken bliver stillet for en dommer ved et retsmøde torsdag.

Flere end 400 brandmænd har deltaget i brandslukningen siden søndag. Brandfolkene har fået hjælp af flere hundrede frivillige.

Brandene spredte sig hurtigt på grund af kraftig vind i området, og torsdag har brandvæsnet stadig ikke kontrol over dem.

Søndag blev hundredvis af asylansøgere evakueret fra et modtagelsescenter, som var inden for brandenes rækkevidde, og mandag måtte syv landsbyer på Chios evakueres.

Onsdag skrev nyhedsbureauet AFP, at naturbrandene var “faretruende tæt” på plantager med værdifulde mastikstræer. Træernes harpiks – mastiks – bruges til produktion af tyggegummi, alkoholiske drikkevarer og lægemidler.

Chios er særligt kendt for netop sin mastiksproduktion, og mastiks fra Chios er optaget på Unescos verdensarvsliste.

Det er torsdag uvist, om mastikstræerne er gået op i røg, ligesom det heller ikke står klart, hvorfor fem naturbrande brød ud stort set simultant søndag forskellige steder på øen.

Brandene hærger Chios samtidig med sommerens første hedebølge, hvor temperaturen de kommende dage ventes at ramme 40 grader.

Det danske Bayern München-talent Jonathan Asp Jensen skal i den kommende sæson udvikle sig i schweizisk fodbold.

Zürich-klubben Grasshoppers skriver på sin hjemmeside, at man har lejet den 19-årige danske offensivspiller.

– Jonathan Asp Jensen har gennemgået en imponerende udvikling og etableret sig som leder trods sin unge alder, siger Alain Sutter, der er sportsdirektør i Grasshoppers.

– Med sin kreativitet og sin taktiske flair er han alsidig mellem de offensive positioner. Det giver et enormt udviklingspotentiale både fysisk og taktisk.

19-årige Asp fik sin fodboldopdragelse i FC Midtjylland, men skiftede i 2022 til den tyske storklub.

Her fik han debut som 18-årig i maj 2024, da han blev skiftet ind i en ligakamp mod Wolfsburg. Indtil videre er det kun blevet til den ene optræden.

I september 2024 forlængede Jonathan Asp Jensen sin aftale i Bayern München til sommeren 2028.

Kong Frederik har torsdag overrakt “Kongens Ur” til garder Christoffer Petersen Voldbjerg fra Aalborg.

Uret er en hædersbevisning, som overrækkes til en værnepligtig garder ved afslutningen af tjenestetiden.

Den jyske garder har blandt andet modtaget den kongelige hæder for sin selvstædighed og grundige udførelse af opgaver.

– Garder C.P. Voldbjerg har ligeledes en overhøjde på forskellige vagter, som gør, at man som vagtkommandør og sergent kan slappe lidt mere af, da man kan stole på, at han løser opgaverne til punkt og prikke.

Sådan lyder en del af motivationen for indstillingen af garderen, der er født i Aalborg og har boet de første fem år af sit liv i Tyskland.

Det er gardernes overordnede og kammerater, der indstiller en garder til at modtage hædersbevisningen. Vagtkorpset udpeger én til at modtage det kongelige ur for at være en god kammerat og dygtig soldat.

Christoffer Petersen Voldbjerg har titlen Post for Gevær på 1. vagthold i Livgarden.

I indstillingen af garderen fremgår det blandt andet, at han er god til at se frem i tidsplanen på forskellige vagter.

– Han arbejder selvstændigt i sin opgaveløsning og ser selv, hvilke opgaver han eventuelt mangler at udføre, uden sergent overhovedet har påtalt det, lyder det.

Den unge garder har i sit liv op til Livgarden haft en stor interesse for det fysiske og sportslige. De sidste tre år af folkeskolen brugte han i en idrætsklasse i Aalborg.

Ligeledes gik han på en idrætslinje på Handelsgymnasiet i Aalborg, inden han trådte ind i Livgarden.

Han har, inden han påbegyndte sin værnepligt i Livgarden, svømmet på eliteplan.

Christoffer Petersen Voldbjerg ved endnu ikke, hvad fremtiden byder, efter at han har afsluttet sin tjeneste tid.

Men den nu hæderkronede garder har søgt videre som sergent i Livgarden.

Historien bag uret går tilbage til 1970, hvor “Kongens Ur” blev overrakt første gang, dengang i anledning af Frederik IX’s 70-års fødselsdag. Siden da har flere end 130 gardere modtaget anerkendelsen.

Den verserende – og årelange – korruptionssag mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, skal øjeblikkeligt annulleres.

Sagen er udtryk for “en latterlig heksejagt”.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Her hylder han samtidig Netanyahu for Israels angreb på Iran.

– Det rystede mig at høre, at staten Israel, som netop har været igennem et af sin histories største øjeblikke, og som ledes stærkt at Bibi Netanyahu, fortsætter sin latterlige heksejagt på sin store krigstidspremierminister, skriver Trump og bruger Netanyahus kaldenavn, “Bibi”.

Netanyahu har siden maj 2020 været tiltalt for korruption i en retssag, der er opdelt i sagerne, som har fået navnene 1000, 2000 og 4000.

Sagerne er “politisk motiverede”, mener den amerikanske præsident.

– Bibi Netanyahus retssag skal aflyses øjeblikkeligt, eller der skal gives en undskyldning til en stor helt, som har gjort så meget for staten, skriver Trump.

Netanyahu er ifølge flere medier indkaldt til et retsmøde mandag i Tel Aviv efter at retssagen mod ham har været sat på pause som følge af konflikten mellem Iran og Israel.

De gensidige angreb mellem de to lande fandt sted fra 13. til 24. juni.

USA involverede sig i konflikten, da landets militær natten til søndag angreb tre atomanlæg i de iranske byer Isfahan, Natanz og Fordow.

To dage senere indgik Iran og Israel en aftale om våbenhvile.

– Det var USA, der reddede Israel, og nu bliver det USA, der redder Bibi Netanyahu. Denne parodi på “retfærdighed” kan ikke tillades, skriver Trump.

I sag nummer 1000 er Netanyahu og hans hustru tiltalt for at have modtaget cigarer, champagne og andre luksusvarer for 300.000 dollar fra en amerikansk filmproducer og en australsk milliardær til gengæld for politiske tjenester.

I sag nummer 2000 er den israelske premierminister tiltalt for at have forsøgt at indgå en aftale med ejeren af den israelske avis Yediot Aharonot, Arnon Mozes, med det formål at få mere positiv medieomtale.

Til gengæld skal Netanyahu have arbejdet for at lave ny lovgivning, der skulle begrænse udbredelsen af den konkurrerende avis Israel Hayom.

I sag nummer 4000 anklages premierministeren for at have forhandlet med Shaul Elovitch, der tidligere var en af det israelske teleselskab Bezeqs hovedejere, og som ejer nyhedsmediet Walla.

Målet for Netanyahu var ifølge anklagen at få positiv omtale på Walla til gengæld for politiske tiltag, der skulle gavne Bezeq.

Netanyahu nægter sig skyldig.

Den svenske tøjkoncern H&M opnåede i månederne marts, april og maj et resultat efter skat på knap 4 milliarder svenske kroner.

Det viser selskabets regnskab for andet kvartal af det forskudte regnskabsår 2024/25, der er offentliggjort torsdag.

Der er tale om en nedgang på mere end en milliard svenske kroner sammenlignet med samme kvartal sidste år, hvor overskuddet lød på knap 5,1 milliard kroner.

Omsætningen var også vigende. Den steg ellers med en enkelt procent målt i lokale valutaer, men den styrkede svenske krone betød, at omsætningen faldt med 2,9 milliarder svenske kroner til 56,7 milliarder.

Foruden valutamodvinden blev omsætningen også ramt af, at koncernen har lukket en række butikker.

Ifølge H&M’s egne tal var der 134 færre butikker – svarende til fire procent – ved kvartalets udgang sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.

Ikke desto mindre er der fortsat 4166 butikker fordelt over hele verden og de ni kæder, som koncernen driver.

H&M-kæden, som også lægger navn til koncernen, er langt den største med 3706 butikker efterfulgt af COS med 238 butikker.

Sidste år var Monki den tredjestørste kæde i koncernen, men hen over det seneste år er næsten halvdelen af butikkerne forsvundet, så der nu kun er 32 tilbage.

Det skyldes en strategisk beslutning om at lukke Monki-brandet helt ned i løbet af i år.

En række af Monki-butikkerne vil i stedet blive videreført i regi af Weekday-brandet.