Seneste nyheder

Leicester-danskerne Mads Hermansen, Daniel Iversen og Jannik Vestergaard får en ny mand på sidelinjen, når der efter sommeren står Championship-fodbold på menuen.

Den engelske klub, der i foråret rykkede ud af Premier League, skriver på sin hjemmeside, at man efter gensidig aftale siger farvel til cheftræner Ruud van Nistelrooy.

Den tidligere hollandske angrebsstjerne overtog roret i klubben i november 2024 fra Steve Cooper.

Leicester lå på daværende tidspunkt nummer 16 i ligaen med 10 point efter 12 kampe. Van Nistelrooy formåede altså ikke at vende skuden.

Hollænderen skrabede i 25 ligakampe 15 point sammen, og Leicester endte med at rykke ud fem runder før tid.

Hvem, der overtager for Ruud van Nistelrooy og skal forsøge at få Leicester tilbage på øverste hylde i England, er endnu uvist.

Inden Leicester-jobbet stod van Nistelrooy i november midlertidigt i spidsen for Manchester United i to kampe.

Fra 2022 til 2023 var hollænderen cheftræner for PSV Eindhoven.

Som spiller brød han igennem i netop PSV, hvor det blev til 62 mål i 67 kampe, inden turen i 2001 gik til Manchester United. Her bankede han mål ind frem til 2006.

I alt blev det til 95 mål i 150 kampe i Manchester-klubben, før Real Madrid satte kløerne i den hollandske bomber.

Van Nistelrooy fortsatte med at score mål i den spanske hovedstadsklub, inden det i de sidste år blev til ophold i Hamburger SV og Malaga. I 2012 lagde han støvlerne på hylden.

En mand, der er sigtet for at have hjulpet med at bombe en fertilitetsklinik i Californien i maj, er død i fængslet.

Det oplyser de amerikanske myndigheder ifølge flere amerikanske medier, herunder The New York Times og NBC News.

Manden, den 32-årige Daniel Park, begik selvmord tirsdag.

Det viser en rapport fra Los Angeles distrikts retsmedicinske kontor, skriver NBC News.

Park blev anholdt og sigtet for at have “ydet materiel støtte til terrorister”, skriver The New York Times.

En 25-årig mand ved navn Guy Edward Bartkus er ifølge amerikanske myndigheder den hovedmistænkte i sagen, og det menes, at det var ham, der udførte angrebet.

Han døde selv i eksplosionen. Derudover blev yderligere fire personer såret.

Daniel Park blev ifølge The New York Times anholdt i Polen. Et par dage efter eksplosionen havde han ifølge avisen købt en flybillet i kontanter.

I Polen blev han anholdt af de lokale myndigheder og sendt tilbage til USA. Han ankom derefter til fængslet den 13. juni.

FBI har ifølge NBC News kaldt bombningen for terrorisme.

Det amerikanske justitsministerium oplyser ifølge mediet, at Park sendte 82 kilo ammoniumnitrat til Bartkus før angrebet.

Han betalte desuden for yderligere forsendelse af 41 kilo.

Stoffet er en form for gødning, som også kan bruges i sprængstoffer.

FBI mener, at både Bartkus og Park var motiveret af en antinatalistisk ideologi.

Antinatalisme er en forplantningskritisk ideologi, hvor menneskelig reproduktion anses som uetisk.

Amerikanske medier har tidligere henvist til en hjemmeside, hvor der er beskeder, som Bartkus ser ud til at have skrevet under et brugernavn. Her skal han have fremlagt argumenter mod menneskeliv.

– Dybest set er jeg pro-dødelighed, skrev brugeren ifølge Los Angeles Times.

AGF sælger den islandske profil Mikael Anderson til svenske Djurgården.

Det skriver den aarhusianske klub på sin hjemmeside.

– Det lå ikke i kortene, at Mikael skulle forlade os nu denne sommer. Men som det nogle gange sker i fodbold, er der nu opstået en mulighed, som Mikael meget gerne vil eftersætte, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

– Vi har opnået en tilfredsstillende transfer og aftale med hans nye klub, og sender nu Mikael afsted med tak for en god tid og med de varmeste ønsker for hans nye tid i Sverige.

Anderson, der så sent som i januar forlængede sin kontrakt med AGF, har spillet 121 kampe for aarhusianerne siden sommeren 2021. Han blev dengang hentet i FC Midtjylland.

I seneste sæson blev det til 34 kampe med seks scoringer og ni oplæg til følge i AGF-trøjen.

– Siden han kom tilbage til AGF fire år siden, har Mikael været en værdsat, loyal og vigtig del af vores trup. Og med hans dynamiske og opportunistiske stil på banen har han gjort en stor forskel for os i de senere år, siger Carsten V. Jensen.

Skiftet sker med øjeblikkelig virkning, og i den svenske hovedstadsklub har Anderson underskrevet en aftale til 2029.

Djurgården ligger efter 12 kampe i midten af den svenske liga med 15 point.

Der er ikke langt fra Danmark til paella, sangria og Costa del Sol. I hvert fald var Spanien sidste år danske turisters foretrukne feriedestination.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er det 23. år i træk, at Spanien ligger øverst på listen over de mest populære rejsemål for længere udlandsrejser med fire overnatninger eller mere.

I løbet af 2024 blev der dog taget et nyt spørgeskema til undersøgelsen af danskernes ferie- og forretningsrejser i brug.

Sammen med nye opgørelsesmetoder betyder det, at tallene ikke kan sammenlignes direkte med tidligere år.

Opgørelsen for 2024 viser, at Spanien stod for 15 procent af lange ferierejser på mindst fire overnatninger.

På en delt andenplads ligger Italien og Grækenland. De stod for ni procent hver.

Det er primært ønsket om sol og en tur i vandet, der sender danskerne på de lange ferierejser. I 2024 var badeferie formålet i 54 procent af de lange ferierejser i Danmark og 77 procent af rejserne til udlandet.

Det næstmest populære formål var besøg hos familie og venner. Det gjaldt for 23 procent af de lange ferierejser i Danmark og 13 procent af de udenlandske.

Tallene er baseret på en interviewundersøgelse, som er en del af en årlig EU-turismeundersøgelse. Den har til formål at beskrive danskernes rejsemønster.

Undersøgelsen er baseret på en tilfældigt udvalgt stikprøve med herboende danskere i alderen 15 år og over.

Ser man på de korte ferierejser til udlandet på en til tre overnatninger, ligger Sverige øverst. Tyskland var det næstmest populære.

Langt de fleste korte ferierejser – 80 procent – foregår dog i Danmark. Her foretrækker mange at tage bilen.

Det primære formål med de korte ferierejser indenrigs er besøg hos familie og venner.

Venstre vil først have et konkret forslag på bordet fra oppositionen, før partiet vil tage stilling til, om der skal være et forbud mod at tilbyde penge til et folketingsmedlem, så vedkommende opgiver sit mandat.

– Vi har ikke taget stilling til det. Vi må se, hvad for et forslag, der er, før vi tager stilling, siger Venstres gruppeformand, Lars Christian Lilleholt.

Ønsket om et forbud mod mandatkøb kommer fra en række oppositionspartier, efter at det kom frem, at Moderaterne i 2023 tilbød Mike Fonseca en form for fratrædelsesaftale, der blandt andet inkluderede 370.000 kroner.

Sagen blev torsdag drøftet på et møde i Folketingets Udvalget for Forretningsorden.

Her har oppositionen flertal, og ifølge Politiken blev det flertal brugt til, at Folketingets jurister nu skal undersøge, hvordan et forbud kan skrues sammen.

Den “yderligere drøftelse” afventer Venstre altså.

Men ifølge Lars Christian Lilleholt er det allerede nu sådan, at “man ikke kan købe et mandat”.

– Det er op til det enkelte folketingsmedlem selv egenhændigt at afgøre – uanset om man får penge eller ej – om man ønsker at fortsætte med at være medlem af Folketinget. Det sikrer Grundloven allerede i dag, siger han.

Inden mødet torsdag udarbejdede Folketingets administration et notat, der konkluderede, at den “konkrete sag, som den er oplyst, ikke rejser spørgsmål i forhold til Grundlovens paragraf 56”.

Paragraf 56 i Grundloven fastslår blandt andet, at folketingsmedlemmer kun er bundet ved deres overbevisning og ikke har pligt til at tage hensyn til, hvad deres parti eller vælgere siger.

Men Folketingets jurister konkluderer ikke, at man ikke må købe et mandat.

– Bestemmelsen er efter administrationens opfattelse heller ikke til hinder for, at den pågældende partileder med videre stiller vedkommende folketingsmedlem en fordel, herunder en økonomisk gevinst, i udsigt, hvis medlemmet vælger at følge opfordringen om at nedlægge sit mandat.

– Vælger medlemmet at tage imod et sådant tilbud, vil det fortsat ikke kunne gennemtvinges, at vedkommende faktisk skal nedlægge mandatet, lyder det i notatet.

Ungarns premierminister, Viktor Orban, advarer om, at der vil være “juridiske konsekvenser” for at organisere eller deltage i en prideparade, som efter planen vil finde sted i landets hovedstad, Budapest, lørdag.

– Vi er alle voksne, og jeg vil anbefale, at alle selv beslutter, hvad de vil gøre, og at de holder sig til reglerne. Og hvis de ikke gør det, så vil de stå over for klare juridiske konsekvenser, siger Orban i et interview med ungarsk statsradio, skriver Reuters.

Politiet i landet nedlagde for lidt over en uge siden forbud mod pridemarchen.

Det skete, efter Ungarns parlament i marts vedtog en lov, der giver politiet juridisk grundlag for at forbyde LGBTQ-optog. Formålet skulle være at beskytte Ungarns børn.

I interviewet med statsradioen understreger Orban, at politiet kan opløse et forbudt arrangement. Premierministeren tilføjer dog, at Ungarn er et “civiliseret land”, og at det derfor er politiets opgave at overbevise folk om at følge loven, skriver Reuters.

Transportminister Thomas Danielsen (V) får i et brev kraftig kritik af Transportudvalget med Rasmus Horn Langhoff (S) i spidsen for forløbet omkring et ekspertudvalgs anbefalinger til den kollektive transport.

Anbefalingerne blev præsenteret torsdag, men ifølge Langhoff var udvalget ikke blevet orienteret om indholdet af så “stor og vigtig en sag forud for offentliggørelsen på pressemødet”.

Invitationen kom ifølge ham og udvalget desuden med for kort varsel.

I brevet bliver det kaldt urimeligt og problematisk.

– Det bør ikke komme som en overraskelse for ministeriet, at en sag som denne naturligvis er relevant for Transportudvalgets medlemmer, og jeg finder det meget beklageligt, at udvalget ikke er blevet inddraget rettidigt og fået indsigt i indholdet af den sidste delrapport og ekspertgruppens anbefalinger, lyder kritikpunkterne i brevet.

Rasmus Horn Langhoff skriver desuden, at han har et “klart ønske og forventning” om, at sådan en situation ikke gentager sig i fremtiden.

Her skal udvalget “orienteres rettidigt med mulighed for fortrolig orientering inden offentliggørelse”, skriver Langhoff i brevet.

Anbefalingerne handler blandt andet om at gøre den kollektive transport i landdistrikterne mere attraktiv og bæredygtig. Eksempelvis via bus på bestilling og flere delecykler og løbehjul.

Men da ordførerne i Transportudvalget ikke havde kunnet forberede sig ordentligt, endte det i en urimelig situation for ordførerne i Transportudvalget.

– Det er urimeligt, at de af udvalgets medlemmer, der trods den korte varsel har haft mulighed for at deltage, skal kunne besvare spørgsmål fra pressen og forholde sig til centrale dele af indholdet, som de først bliver gjort bekendt med under selve pressemødet.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Thomas Danielsen til kritikken. Rasmus Horn Langhoff ønsker ikke at uddybe kritikken yderligere.

Fra starten af 2026 er forventningen, at udebanefans må vende tilbage til det københavnske fodboldderby mellem FC København og Brøndby IF.

Det skriver Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Udebanefans har været udelukket på ubestemt tid siden de to holds møde i oktober 2024.

– Med de tiltag, der er på vej, og de lovgivningsmæssige muligheder, der forventes at være på plads fra 1. januar, så er det planen, at der i 2026 igen kan være tilskuere fra begge hold til alle kampe, medmindre forudsætningerne ændrer sig, siger direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen.

Blandt de tiltag, der er undervejs, er ansigtsgenkendelse. Det har Divisionsforeningen søgt tilladelse hos Datatilsynet om at gøre brug af.

Derudover er der flere lovgivningsmæssige tiltag på vej fra Justitsministeriet, som blandt andet vil give politiet mulighed for at uddele strakskarantæner, mens klubberne internt må dele videoovervågning med hinanden.

– Vi håber på en skærpet lovgivning med fokus på at slå ned på den lille gruppe af uromagere, som ødelægger det for de mange, siger Claus Thomsen.

– Disse personer skal i det nationale register, og klubberne skal have optimale muligheder for deres egen registrering, så vi kan holde dem væk fra stadion.

FCK skriver på sin hjemmeside, at klubben accepterer Divisionsforeningens beslutning, og at man samtidig glæder sig til, at udebanefans vender tilbage.

Begge møder mellem FCK og Brøndby i Superligaens grundspil er i efteråret. Den første kamp med udebanefans vil derfor blive i et eventuelt mesterskabs- eller nedrykningsspil.

Omsætningen i de danske butikker tog endnu et hop i opadgående retning i maj.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at detailsalget steg med én procent fra april til maj, når man tager højde for sæson, inflation og antallet af butiksdage.

Ser man på årets fem første måneder under ét, så er omsætningen 3,1 procent højere, end den var i samme periode sidste år.

Morten Granzau, der er vicedirektør i Dansk Industri, konstaterer, at detailhandlen har medvind for tiden.

– Takket være den høje beskæftigelse er der mange købestærke kunder, og de faldende renter sikrer boligejerne mere luft i privatøkonomien, siger han.

Morten Granzau påpeger dog, at den overskydende skat blev udbetalt senere end normalt i år, og at det kan have påvirket tallene.

Det er særligt kategorien kaldet “andre forbrugsvarer”, der er gået frem i år. Kategorien dækker typisk over større køb som møbler og elektronik.

Her ligger salget i år indtil videre 5,7 procent højere end i de fem første måneder af 2024.

– Det voksende salg af den type varer bekræfter, at de fleste forbrugere står stærkt økonomisk – for hvis man har brug for at finde penge i budgettet, er det typisk her, man sparer og beholder den gamle sofa lidt længere.

– Det gode spørgsmål er til gengæld, om vi kan blive ved med at finde på ting i hjemmet at skifte ud, siger Morten Granzau.

Skjern Håndbold går nu til Danmarks Idrætsforbund (DIF) med sagen om tildelingen af en mulig Champions League-opgradering.

Det skriver Skjern på sin hjemmeside.

Tidligere i juni gav Håndboldens Appelinstans DanskHåndbold medhold i, at det var GOG og ikke Skjern, der kunne søge om opgradering til Champions League. Den afgørelse har Skjern nu anket til DIF.

Beslutningen i Vestjylland er truffet efter et ekstraordinært bestyrelsesmøde.

– Vi føler os forpligtet til at føre sagen helt til ende – ikke mindst fordi Håndboldens Appelinstans har efterladt os med meget uklare signaler omkring regelfortolkningen, siger direktør Carsten Thygesen.

DIF har dansk idræts højeste instans, Danmarks Idrætsforbunds Appelinstans.

Skjern nåede til DM-finalen og endte med sølv. Klubben følte sig derfor overbevist om at få mulighed for at søge om en plads i Europas fornemmeste turnering, Champions League.

Men DanskHåndbold havde en anden tolkning af reglerne.

Fordi Skjern blot blev nummer otte i grundspillet og dermed ikke havde opnået kvalifikation til European League, påpegede forbundet, at Skjern ikke kunne opgradere sin plads.

Skjern ville i første omgang have sagen ført i Håndboldens Appelinstans. Den endte med at nå frem til samme afgørelse som håndboldforbundet.

I den proces undrer Skjerns bestyrelse sig særligt over, at formandens stemme i Håndboldens Appelinstans er udslagsgivende ved stemmelighed, når DanskHåndbolds love bestemmer, at appelinstansen skal træffe afgørelser ved simpelt stemmeflertal.

Ifølge Skjerns advokat, Hans Jeppesen, er det derfor direkte modstridende med DanskHåndbolds lovgivning.

– Selv om vi ikke forventer, at anken vil ændre Skjern Håndbolds mulighed for at deltage i Champions League i den kommende sæson, skylder vi vores spillere, trænere og øvrige interessenter at få sagen afklaret hos DIF, siger Carsten Thygesen.

Det blev altså GOG, der blev nummer to i grundspillet, som kunne søge om Champions League-opgradering, og sidenhen også fik det af Det Europæiske Håndboldforbund (EHF).

Fynboerne er derfor, sammen med Aalborg Håndbold, de to danske hold, der er i bowlen, når der senere fredag trækkes lod til næste sæsons Champions League-turnering for herrer.

USA’s ambassadør i Rusland, Lynne Tracy, fratræder sin position på den amerikanske ambassade i Moskva efter to et halvt år.

Det meddeler Lynne Tracy fredag på beskedtjenesten Telegram, skriver Reuters.

– Jeg er stolt over at have repræsenteret mit land i Moskva gennem en udfordrende tid, siger ambassadøren.

Tracy blev udpeget af USA’s tidligere præsident, demokraten Joe Biden. Hun overtog posten i januar 2023 efter forgængeren John Sullivan.

Det fremgår ikke umiddelbart, om der er udpeget en afløser for Lynne Tracy.

Hendes periode på ambassaden i Moskva har især været præget af Ukraine-krigen efter invasionen af nabolandet i februar 2022. Krigen fik USA til at indføre sanktioner mod Rusland.

Lynne Tracy har desuden spillet en rolle i udvekslingen af fanger mellem USA og Rusland.

Blandt andet var Lynne Tracy i 2024 med til at få frigivet journalisten Evan Gershkovich og den tidligere marinesoldat Paul Whelan. De to amerikanere var idømt lange fængselsstraffe i Rusland for spionage.

Under Biden-administrationen betegnede Ruslands regering forholdet mellem de to lande som værende under frysepunktet.

Kontakten mellem de to landes regeringer er på det seneste blevet genoptaget, efter at Donald Trump i januar afløste Joe Biden som USA’s præsident.

Trump og Ruslands præsident, Vladimir Putin, har talt om et stort potentiale for investeringer og handel mellem de to lande.

På det seneste har Trump luftet frustration over Ruslands krig i Ukraine, og manglen på tydelige fremskridt i retning mod en fredsaftale.

Reuters

Landets skoleelever indleder fredag sommerferien med udsigt til en blæsende weekend.

Det fortæller Anja Bodholdt, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) tidligt fredag morgen.

– Weekenden både starter og slutter med sol. Gennemgående for weekenden er, at det bliver temmelig blæsende, siger meteorologen.

Fredag morgen starter med skyer over hele landet, inden en opklaring i løbet af morgenen og formiddagen breder sig over landet fra vest.

– Vi har en rigtig fin eftermiddag i vente, hvor alle kan nyde godt af solen, siger Anja Bodholdt.

Temperaturen når i dagtimerne op mellem 16 og 21 grader.

Det blæsende vejr begynder allerede fredag, hvor vinden bliver let til frisk eller hård fra vestlig retning. I Nordjylland kan vindstyrken nå kuling.

Vinden lægger sig dog igen i aftentimerne.

Lørdag bliver en dag, hvor mange skyer vil brede sig over landet. I begyndelsen af dagen vil man nogle steder få en lille mængde nedbør.

– Til gengæld bliver det noget lunere end fredag. Temperaturerne vil ligge mellem 17 og 23 grader. Lokalt kan temperaturerne i den østlige del af landet nå 25 grader, siger Anja Bodholdt.

Vinden tager igen lørdag til, således at vindstyrken bliver let til frisk fra vestlig retning.

Natten til søndag klarer det op.

– Det betyder, at vi søndag kan se frem til en flot og solrig dag med temperaturer mellem 17 og 23, men også fortsat den her let til friske vestlige vind, siger Anja Bodholdt.

På den anden side af weekenden ser vejret i begyndelsen af ugen ud til at blive tørt med en hel del sol og lunere temperaturer.

– Starten af næste uge ligger godt i tråd med, at mange børn går på sommerferie. Så de kan glæde sig over, at der er udsigt til at komme ud og bade, siger DMI’s meteorolog.

Folketingets formand, Søren Gade (V), skifter valgkreds i det vestjyske.

Torsdag aften blev han uden modkandidater valgt som Venstres folketingskandidat i Ringkøbing-kredsen på et opstillingsmøde. Det skriver TV Midtvest.

Han skifter fra Venstres kreds i Holstebro, hvor han har været opstillet gennem det meste af sin folketingskarriere.

Ringkøbing-Skjern Kommune er en Venstre-højborg, hvor partiet gennem mange år har stået stærkt.

Venstre har dog indtil nu stået uden folketingskandidat i kommunen, efter Mads Fuglede i marts 2024 skiftede parti til Danmarksdemokraterne.

I maj blev det så annonceret af lokalformand Hans Christian Tylvad, at Søren Gade var udset til at overtage kredsen.

– Det er en idé, vi har arbejdet med længe. Den er født lokalt, men partitoppen har også været inde over, sagde Hans Christian Tylvad i maj.

Søren Gade har gennem mange valg været en stemmesluger for Venstre. Da han gjorde comeback i Folketinget i 2022, fik han næsten 18.000 stemmer i Vestjyllands Storkreds. Det var flest af alle i storkredsen.

Modsat fik Mads Fuglede omkring 7000 stemmer som Venstre-kandidaten i Ringkøbing.

Søren Gade har ikke selv udtalt sig om sit kredsskifte.

Golfspilleren Thomas Bjørn har fået en fremragende start på turneringen U.S. Senior Open.

Danskeren indtager efter førstedagens runde en delt tredjeplads i majorturneringen på den amerikanske seniortour PGA Tour Champions for spillere på 50 år eller derover.

54-årige Bjørn gik torsdagens åbningsrunde i Colorado i 68 slag – to slag under banens par.

Undervejs kunne danskeren skrive fire birdies og to bogeys på sit scorekort.

Thomas Bjørn, der har fundet sin anden ungdom på seniortouren, er et enkelt slag fra førstepladsen.

Danskeren har på det seneste hentet flere topplaceringer på seniortouren. For to uger siden tog han sin første sejr ved en turnering i Wisconsin sammen med makkeren Darren Clarke fra Nordirland.

En duo bestående af Padraig Harrington fra Irland og Mark Hensby har torsdag lagt sig i spidsen for U.S. Senior Open. Det er tæt i toppen, eftersom Thomas Bjørn deler tredjepladsen med seks andre spillere.

To danskere er på deltagerlisten i Colorado Springs. Den anden er Søren Kjeldsen, der brugte 71 slag – et slag over par – på at komme gennem torsdagens 18 huller. Det placerer ham på en delt 33.-plads.

U.S. Senior Open har en samlet præmiesum på fire millioner dollar svarende til 25,5 millioner kroner.

Sidste år kunne den engelske vinder, Richard Bland, rejse hjem med 800.000 dollar – 5,1 millioner kroner.

En dødsdømt mand er fredag lokal tid blevet henrettet ved hængning i Japan.

Det skriver flere medier i Japan, heriblandt NHK.

Det er første gang, at en dødsdømt henrettes i landet siden 2022.

Ifølge unavngivne japanske embedsmænd er der tale om den 34-årige Takahiro Shiraishi. Han er også kendt under navnet “Twitter-morderen”.

I 2020 fandt en domstol i Tokyo ham skyldig i at have dræbt og parteret ni personer.

Ofrene havde Shiraishi mødt online på det sociale medie Twitter – der i dag har skiftet navn til X. Her gav ofrene udtryk for, at de havde selvmordstanker.

Shiraishi rakte ud til dem og tilbød at hjælpe dem med at dø.

Drabene skete i Shiraishis lejlighed, hvor han efterfølgende parterede sine ofre og lagde legemsdele i kølebokse i sin lejlighed. Politiet fandt under sagen 240 kropsdele i lejligheden.

Ofrene var mellem 15 og 26 år, da de blev dræbt. Alle de dræbte – med undtagelse af én – var kvinder.

Shiraishi har erkendt sig skyldig i drabene.

Japans justitsministerium har ikke villet bekræfte, hvorvidt henrettelsen har fundet sted eller ej.

En undersøgelse foretaget af den japanske regering i 2024 viste, at 83 procent af japanerne bakker op om henrettelse som strafmetode.

I december 2023 sad 107 fanger på dødsgangen i Japan. Det har landets justitsministerium oplyst. Henrettelser sker i Japan altid ved hængning.

Lovgivningen foreskriver, at henrettelserne skal ske senest seks måneder, efter den endelige dom er afsagt, og når mulighederne for at anke at udtømte.

I realiteten ender langt de fleste dødsdømte fanger med at sidde på dødsgangen i årevis – nogle gange i årtier.

De drabsdømte bliver ofte først informeret om, at deres henrettelse skal eksekveres, samme dag som henrettelsen finder sted.

AFP

Colombia har planer om at afvise flere anmodninger fra USA om at få udleveret ledere fra oprørsgrupper – i hvert fald midlertidigt.

Det siger Colombias nye justitsminister, Eduardo Montealegre.

Prioriteten vil være at forhandle med guerillaoprørerne – hvoraf mange er dybt involverede i narkohandel – i stedet for at sende dem i fængsel, siger han.

Ambitionen er at få grupperne til at opløse sig og nedlægge våbnene og i sidste ende sætte en stopper for produktion og smugling af narkotika.

USA ønsker omvendt at få dem udleveret, så de kan blive retsforfulgt for at stå bag smugling af stoffer til USA.

– Det handler om at opnå det samme ad forskellige veje, siger justitsministeren.

Konkret er det mindst to anmodninger om udleveringer til USA, som Colombia vægrer sig ved at sige ja til.

Det menes at dreje sig om Gabriel “HH” Yepes og Willinton “Mocho Olmedo” Henao Gutierrez. De står i spidsen for hver sin gruppe af guerillaoprørere.

Colombia har gennem årene fået milliarder af dollar fra USA i støtte til at gøre op med bevæbnede grupper, som smugler store mængder af stoffer til USA, hvor frustrationen stiger over dialogpolitikken fra den venstreorienterede præsident i Colombia, Gustavo Petro.

I de seneste år er produktionen af særligt kokain steget voldsomt i det sydamerikanske land. I 2023 nåede produktionen et rekordhøjt niveau ifølge FN.

Justitsminister Eduardo Montealegre insisterer dog på, at beslutningen om at prioritere at skabe varig fred i Colombia frem for at sige ja til udleveringer ikke skal ses som en blankocheck til narkokriminelle.

Hvis de vil undgå at blive udleveret, skal de gå med til, at deres grupper overdrager deres våben og holder op med at dyrke ulovlige afgrøder, siger han.

Montealegre lover samtidig, at myndighederne vil holde skarpt øje med, om fredsprocesserne bliver brugt som et smuthul til at undgå retsforfølgelse.

AFP

En iransk lov om at indstille det nuværende samarbejde med FN’s atomagentur, IAEA, bliver en realitet.

Det sagde landets udenrigsminister, Abbas Araghchi, torsdag aften.

Loven er vedtaget af parlamentet og nu også i et politisk råd, og den er derfor bindende, lød det fra ministeren på iransk stats-tv.

– Loven, som blev vedtaget af parlamentet, og som er blevet godkendt af Vogternes Råd, er bindende på vores side, og der er ingen tvivl om dens implementering.

Da loven blev vedtaget i parlamentet onsdag, skrev Reuters, at den skulle godkendes af Irans nationale sikkerhedsråd, før den endelig ville gælde.

Det råd nævner Araghchi ikke. Det står altså ikke klart, om loven også har været her forbi.

Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, oplyste tidligere torsdag, at man ikke havde hørt fra Iran endnu om en endelig beslutning.

Senere på dagen har udenrigsministeren så sagt, at loven er på plads.

Han tilføjer, at forholdet til atomvagthunden bliver et andet fremover.

– Fra nu af får vores forhold og samarbejde med agenturet en ny form, lød det fra Abbas Araghchi.

Han uddyber ikke, hvad det vil indebære.

178 lande samarbejder med IAEA. Organisationen har til formål at hindre udbredelsen af atomvåben i verden og sikre, at kernekraft bliver brugt på en sikker måde. Det sker blandt andet gennem kontroller af atomanlæg og lagre af uran.

Iran har igennem de seneste år opbygget store lagre af beriget uran. Det har skabt bekymring i Vesten og hos Israel for, at Iran forsøger at producere atomvåben.

Den bekymring ligger ifølge Israel til grund for landets beslutning om at angribe Iran den 13. juni.

Efterfølgende slog Iran tilbage, og de to lande angreb hinanden talrige gange, inden USA – Israels allierede – meldte sig aktivt ind i konflikten og angreb tre atomanlæg i Iran.

Siden indgik Iran og Israel en våbenhvile, og Iran har altså som bekendt taget skridt mod at droppe samarbejdet med atomagenturet IAEA.

Iran har konsekvent afvist, at landet forsøger at få atomvåben.

AFP

EU-Kommissionen har modtaget et nyt forhandlingsudspil fra USA i forhandlingerne om told.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde efter EU-topmødet i Bruxelles torsdag aften.

– Vi vurderer udspillet, mens vi taler nu. Vores budskab er klart: EU er klar til at indgå en aftale, men ikke for enhver pris, siger Ursula von der Leyen.

Hun løfter ikke umiddelbart sløret for, hvad det amerikanske udspil indeholder. Det kommer, efter at der i Europa længe har været frustration over manglende klarhed om den amerikanske position i forhandlingerne.

Trods det nye udspil vil Ursula von der Leyen ikke lukke døren for, at EU kan blive nødt til at lægge modtold på amerikanske varer, hvis ikke det lykkes at indgå en aftale.

– Vi er klar til at forsvare Europas interesser. Alle muligheder er stadig på bordet, siger Ursula von der Leyen.

EU-Kommissionen er op til torsdagens EU-topmøde kommet under stigende pres for at få lukket en aftale.

Efter topmødet sagde den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, at EU bør indgå en “hurtig og enkel” handelsaftale med USA i stedet for en “langsom og kompliceret”.

Dermed rettede han igen en anklagende finger mod EU-Kommissionen, som forhandler på vegne af de 27 EU-lande.

EU-Kommissionen bør fokusere på en mere simpel aftale, der omfatter de vigtigste industrier, lød det tidligere på ugen fra den tyske kansler.

Ikke overraskende pegede han i den forbindelse på de vigtigste industrier for Tyskland: automobilindustrien, kemiindustrien, medicinalindustrien og maskinteknik.

Merz sagde desuden, at von der Leyen havde foreslået europæerne at opbygge en ny handelsorganisation, med den begrundelse, at Verdenshandelsorganisationen (WTO) kæmper for sin relevans i lyset af Trumps told.

Von der Leyen bekræfter på pressemødet, at hun præsenterede EU-landenes ledere for de forskellige muligheder, EU har i forhold til at indgå frihandelsaftaler med andre lande.

– Det interessante er, at de asiatiske lande ønsker et struktureret samarbejde med EU. Og det ønsker EU også.

– Vi kan se på det som en begyndelse til at redesigne WTO uden nogle af de fejl, som blev begået med WTO. Det skal vise verden, at frihandel mellem mange lande kan lade sig gøre på et regelbaseret grundlag, siger Ursula von der Leyen.

Også Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ønsker en hurtig og pragmatisk handelsaftale med USA.

Ifølge Reuters fastslog Macron efter topmødet, at alle værktøjer skal bruges for at sikre en fair aftale.

Hvis Trump fastholder sin told på ti procent på hovedparten af de europæiske varer, så skal Europa komme med et tilsvarende modsvar, mener Macron.

– Vores gode vilje skal ikke ses som en svaghed, sagde Macron ifølge Reuters.

Sportstøjvirksomheden Nike har i det seneste år haft en omsætning på 46,3 milliarder dollar – knap 298 milliarder.

Det er et fald på 10 procent sammenlignet med året før.

Det fremgår af det amerikanske selskabs årsregnskab, som er blevet præsenteret torsdag.

Her kan man også læse, at virksomhedens bruttofortjeneste – altså inden faste omkostninger, skat og lignende er betalt – er faldet med 14 procent til 19,8 milliarder dollar.

Nikes regnskabsår blev afsluttet den 31. maj.

I kvartalet op til faldt omsætningen ligeledes, men det er alligevel gået bedre for sportsgiganten end ventet, skriver Reuters.

Det tilskriver nyhedsbureauet en strategi fra Nikes nye direktør, Elliot Hill, som overtog posten i oktober sidste år.

Hans strategi med navnet Win Now handler blandt andet om at investere mere i marketing, der er fokuseret på sport, for at genvinde en stærk position som et sportsmærke.

Foruden sportsbeklædning sælger Nike også tøj og sko til hverdagsbrug, herunder gennem mærket Converse.

De 27 EU-landes statsledere er torsdag blevet enige om at forlænge sanktionerne mod Rusland med yderligere seks måneder.

Det oplyser nyhedsbureauet AFP.

Beslutningen er truffet på torsdagens EU-topmøde i Bruxelles.

Sanktionerne giver blandt andet EU muligheden for at indefryse 200 millioner euro i russiske aktiver.

Indefrysningen vil dermed være forlænget indtil starten af 2026.

Sanktionerne mod Rusland skyldes Ruslands krig mod Ukraine.

Hvert halve år skal sanktionerne enstemmigt forlænges på ny af medlemslandene.

Der har været bekymringer for, at Ungarns premierminister Viktor Orbán ville blokere for at forny sanktionerne.

En 18. sanktionspakke mod Rusland ligger også på EU-landenes forhandlingsbord.

Her er der dog mindre enighed. Ungarn og Slovakiet har truet med ikke at støtte sanktionspakken, som også skal vedtages i enstemmighed.

Ifølge de to lande skyldes deres beslutning EU-Kommissionens forslag om at forbyde importen af russisk gas fra udgangen af 2027.

Landene mener, at det bliver for dyrt for deres befolkninger, hvis importen af russisk gas forbydes.

Eftersom EU-Kommissionens forslag skal vedtages med kvalificeret flertal i EU-Ministerrådet, bruger Ungarn og Slovakiet deres mulighed for veto for den 18. sanktionspakke i forhandlingerne med kommissionen.

Selv om der er modstand mod sanktionspakken, siger EU’s præsident, António Costa, på topmødets afsluttende pressemøde, at den 18. sanktionspakke er på vej.

I en videobesked på dagens topmøde opfordrede den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, EU-lederne til at vedtage en ny stærk sanktionspakke.

Ifølge ham burde sanktionspakken målrettes russisk handel med olie, skyggeflåden, banksektoren og forsyningskæder for den russiske forsvarsindustri.

Ifølge Zelenskyj burde EU indføre et olieprisloft på 30 dollar.