Seneste nyheder

Det gjorde ondt på aktiemarkedet, da USA’s præsident, Donald Trump, i begyndelsen af april præsenterede toldplaner for lande verden over.

Men nu ser roen ud til at have ramt aktiemarkedet.

De to store amerikanske aktieindekser S&P 500 og Nasdaq nåede fredag ved børsluk det højeste niveau nogensinde.

Det skriver MarketWire.

S&P 500-indekset endte i 6173,07 point, mens Nasdaq steg til 20.273,46.

Dermed passerede S&P 500 den hidtidige rekord på 6144,15, der blev nået den 19. februar. Imens blev Nasdaqs hidtidige rekord på 20.173,89 nået 16. december sidste år.

S&P 500-indekset, der består af 500 store amerikanske virksomheder – herunder Apple, Microsoft, Alphabet og Amazon – fik i april under præsident Donald Trump sin værste start på en præsidentperiode siden 1974.

– Det er et imponerende comeback, som vi har set amerikanske aktier levere de seneste måneder, sagde aktiechef i Sampension Philip Jagd nogle timer før børsluk fredag.

– I kølvandet på Trumps “Liberation Day” i starten af april dykkede de markant, og på et tidspunkt var aktierne nede med 15 procent for året. Men siden da har pilen i den grad peget op for de amerikanske aktier, som nu har nået nye højder.

Donald Trumps skiftende meldinger om højere toldsatser på varer fra andre lande har fået mange økonomer til at frygte en global recession.

En recession beskriver en periode med økonomisk nedgang.

Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet. Intentionen med tolden er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Donald Trump vil med højere told derudover tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

– På et tidspunkt i løbet af de næste uger vil vi sende et brev til en række lande, hvor vi fortæller dem, hvad de er nødt til at betale, sagde Trump ved et pressemøde i Det Hvide Hus fredag aften dansk tid.

Tusindvis af nordmænd har fejlagtigt fået besked om, at de har vundet en millionpræmie i lotto fredag aften.

Det skriver netavisen VG.

Mange har indsendt skærmbilleder, der viser, at over 400.000 lottospillere skal have fået besked om, at de har vundet en millionpræmie med kun to rigtige tal plus et tillægstal – eller 2+1, som de kalder det i Norge.

Yderligere 28.217 mennesker har fået besked om, at de har vundet over 2,5 millioner norske kroner (omkring 1,6 millioner danske kroner) med tre rigtige lottotal plus et tillægstal.

Tre personer skal have vundet 72 milliarder norske kroner, viser et skærmbillede, som VG har fået tilsendt.

Norsk Tipping – der svarer til Danske Spil – siger til VG, at det er uvist, hvordan fejlen er sket.

– Vi har en visningsfejl af præmiestigen i Eurojackpot i vores kommunikationsløsning – den viser alt for høje præmiebeløb, skriver Norsk Tipping på sin hjemmeside.

Ingen får dog udbetalt præmier, de ikke er berettiget til, lyder det videre.

En af de over hundrede lottospillere, som VG har været i kontakt med, fortæller, at han sprang op og tabte sin telefon af overraskelse, da han så, at han angiveligt havde vundet 1,2 millioner norske kroner.

Manden siger dog, at han ikke regner med at få den helt store gevinst i hus. For da han kiggede nærmere på Norsk Tippings app, kunne han hurtigt konstatere, at han kun havde 2+1 rigtige.

– Så gik det op for mig, at noget var galt. Det var 20 sekunder i himlen og langt ned igen. Det må være en stor fejl fra Norsk Tipping, siger lottospilleren fra Tromsø til VG.

Norsk Tipping har flere gange i løbet af det seneste år haft problemer.

I foråret førte tekniske problemer til, at det tog over et døgn, før flere vindere blev kontaktet om, at de havde vundet mindst én million kroner.

Ved årsskiftet konstaterede Norsk Tipping, at der var fejl ved trækning af Eurojackpot.

Lottospillere, der havde spillet som såkaldte andelshold, havde væsentligt større chance for at vinde, skriver nyhedsbureauet NTB.

Det skyldtes, at de ved en fejl var blevet tildelt 1600 lodder per medlem på holdet i stedet for 1600 lodder per hold.

Hvilke film er det 21. århundredes bedste?

Det har over 500 instruktører, skuespillere og andre indflydelsesrige filmfolk stemt om i en kåring hos den amerikanske avis The New York Times.

Sammen har de fundet frem til de 100 bedste film i dette århundrede.

På førstepladsen finder man den sydkoreanske film “Parasite”, der er instrueret af Bong Joon-ho og vandt fire oscarstatuetter i 2020.

På The New York Times’ liste lyder det blandt andet om Parasite:

– Da filmen åbnede i USA, var Bong en yndling inden for de kunstneriske kredse. Da den lukkede, havde han næven fuld af oscarstatuetter – herunder for Bedste Film – og verden havde fået en ny superstjerne.

Nummer to på listen er “Mulholland Drive” af David Lynch, mens nummer tre er “There Will Be Blood” af Paul Thomas Anderson.

Også den danske filminstruktør Lars von Trier er repræsenteret på listen.

Hans film “Melancholia”, som har blandt andre skuespilleren Kirsten Dunst på rollelisten, indtager en 84.-plads.

– Når det handler om det dystre og det brutale, er det von Trier, der gør det bedst. Men den danske auteur formår undervejs på en eller anden måde alligevel at gøre den totale udslettelse til noget smukt, lyder det.

Den danskproducerede dokumentar “The Act of Killing” er også på listen. Filmen, der er instrueret af amerikanske Joshua Oppenheimer, ligger nummer 82.

Blandt de kendte filmnavne, der har stemt, er instruktørerne Sofia Coppola og Pedro Almodóvar. De optræder også begge på listen med henholdsvis “Lost in Translation” (nummer 30) og “Volver” (nummer 80).

Skuespillerne Chiwetel Ejiofor, Mikey Madison, John Turturro og Julianne Moore er også alle blandt stemmegiverne.

Alle, der har stemt, er blevet bedt om at komme med en top-10 over de film, som de hver især vurderer som de bedste siden 1. januar 2000.

Det har været op til stemmegiverne selv at vurdere, hvad der ligger i betegnelsen “bedste film”, skriver The New York Times.

USA afbryder “omgående” alle handelsforhandlinger med Canada.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Han begrunder det med, at Canada har indført en skat på digitale ydelser, der vil ramme amerikanske virksomheder.

– De kopierer tydeligvis EU, der har gjort det samme, og som også forhandler med os lige nu, skriver Trump.

Derfor bliver “ALLE” forhandlinger nu stoppet, lyder det videre fra præsidenten.

– Vi vil lade Canada vide, hvilken toldsats de skal betale for at handle med USA inden for de næste syv dage.

Fredag siger han ligeledes ifølge Reuters, at 9. juli, hvor toldpausen for EU udløber, ikke er en frist, der ligger fast.

– Vi kan gøre, hvad vi vil. Vi kan forlænge den. Vi kan afkorte den. Jeg vil gerne gøre den kortere, siger Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus.

– Jeg kunne godt tænke mig at sende et brev ud til alle: Tillykke, nu betaler I 25 procent, siger han.

Torsdag aften meddelte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at EU-Kommissionen har modtaget et nyt forhandlingsudspil fra USA i forhandlingerne om told.

– Vi vurderer udspillet, mens vi taler nu. Vores budskab er klart: EU er klar til at indgå en aftale, men ikke for enhver pris, sagde Ursula von der Leyen på et pressemøde efter EU-topmødet i Bruxelles torsdag aften.

Hun løftede ikke umiddelbart sløret for, hvad det amerikanske udspil indeholder.

Udspillet kommer, efter at der i Europa længe har været frustration over manglende klarhed om den amerikanske position i forhandlingerne.

Trods det nye udspil vil Ursula von der Leyen ikke lukke døren for, at EU kan blive nødt til at lægge modtold på amerikanske varer, hvis ikke det lykkes at indgå en aftale, inden Trumps toldpause udløber 9. juli.

USA’s præsident, Donald Trump, vil ikke tøve med at rette angreb mod Irans atomanlæg igen, hvis det iranske styre fortsætter med at berige uran.

Det siger han på et pressemøde fredag i Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hvis USA’s efterretningstjenester vurderer, at Iran stadig er i stand til at fremstille uran, der er beriget i tilstrækkelig høj grad til at bruge i et atomvåben, vil Trump “absolut” overveje nye luftangreb.

Det siger han som svar på et spørgsmål om, hvorvidt han vil beordre nye angreb, hvis sidste uges angreb ikke lukker ned for Irans mulighed for at lave atomvåben.

– Uden tvivl. Absolut, siger Trump.

Han tilføjer, at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev “banket til helvede”.

Alligevel vil Iran gerne mødes og tale, siger Trump. Det er ikke bekræftet fra iransk side.

Torsdag meddelte Det Hvide Hus, at der ikke er planlagt nogen møder mellem de delegationer fra USA og Iran, der hidtil har forhandlet om en ny atomaftale.

Præsidenten giver også udtryk for, at han gerne vil have inspektører fra FN’s Internationale Atomenergiagentur (IAEA) til Iran for at inspicere de iranske atomanlæg, efter at Israel og USA bombede dem i sidste uge.

På fredagens pressemøde siger Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han mener, at atomanlæggene blev “udslettet”.

Han tilføjer, at han ikke tror, at Iran stadig ønsker at udvikle atomvåben efter sidste uges angreb.

Trump har tidligere afvist Irans meldinger om, at ødelæggelserne var mindre alvorlige.

Men Trump vil gerne have IAEA til at se på de steder, der blev bombet.

IAEA’s chef, Rafael Grossi, sagde onsdag, at det har højeste prioritet for ham at få genoptaget agenturets inspektioner af de iranske atomanlæg.

Der har ikke været inspektioner fra IAEA’s side, efter at Israel første gang bombede Iran 13. juni.

Men Irans parlament besluttede onsdag tiltag i retning af at suspendere IAEA’s inspektioner.

Den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, skriver på det sociale medie X, at der kan være “onde hensigter” bag et IAEA-besøg ved de bombede atomanlæg.

Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) har fredag underskrevet en fredsaftale i Washington D.C.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Med aftalen er der håb for en afslutning på voldsomme kampe, hvor tusindvis af mennesker i år er blevet dræbt og hundredtusindvis fordrevet.

Det var i forvejen ventet, at de to afrikanske lande fredag ville underskrive aftalen, hvor USA, Qatar og Den Afrikanske Union, har været mæglere.

Sidste uge meddelte de to lande og USA således, at forhandlere var blevet enige om et udkast til en fredsaftale. Her blev det ligeledes meddelt, at aftalen ventedes at blive underskrevet 27. juni.

De to lande har i årtier været i en konflikt, som har rødder i folkedrabet på hundredtusindvis af tutsier i Rwanda i 1994.

Rwanda har ifølge analytikere og diplomater sendt mindst 7000 soldater over grænsen for at støtte oprørsgruppen M23. Det skriver Reuters.

Tidligere på året indtog M23 det østlige Congos to største byer og lukrative mineområder. Gruppens fremgang har udløst frygt for, at der skulle opstå en bredere krig, hvor DR Congos nabolande også blev involveret.

Rwanda har fastholdt, at man ikke støtter M23, og at landets soldater blot forsøger at forsvare sig selv mod DR Congos hær og mod Hutu-militante, som er blevet sat i forbindelse med folkedrabet i Rwanda i 1994.

Fredagens fredsaftale blev underskrevet ved en ceremoni med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, samt de to landes udenrigsministre, Therese Kayikwamba fra DR Congo og Olivier Nduhungirehe fra Rwanda.

I henhold til den nye aftale skal Rwanda sætte en stopper for “forsvarsforanstaltninger”, som landet har taget. Det skriver AFP.

Samtidig skal gruppen FDLR “neutraliseres”. FDLR blev dannet af hutuledere, som var involveret i folkedrabet.

Med aftalen har DR Congo desuden sagt ja til at stoppe al støtte til Hutu-militante.

Sådan lød det fra Rwandas udenrigsminister under ceremonien.

Her fremhævede Therese Kayikwamba aftalens løfter om at respektere suverænitet.

– Ved at underskrive denne aftale genbekræfter vi en simpel sandhed. Fred er et valg, men også et ansvar om at respektere international lovgivning, overholde menneskerettigheder og beskytte staters suverænitet, sagde ministeren.

Samtidig erkendte Marco Rubio, at der er “mere arbejde, der skal gøres”. Han sagde også, at aftalen nu vil lade folk have “drømme og håb om et bedre liv”.

Til det kommende kommunalvalg i efteråret har Enhedslisten, SF og Alternativet valgt at indgå valgforbund i København.

Det oplyser Enhedslisten København i en pressemeddelelse fredag.

Ved at indgå i et valgforbund kan partier ende med at få flere mandater end ved at stå alene, fordi deres stemmer optælles samlet.

De tre partier vil arbejde sammen for, at der kommer flere boliger i København, som er til at betale. Derudover skal der oprettes flere grønne bykvarterer.

Enhedslistens spidskandidat og nuværende teknik- og miljøborgmester, Line Barfod, mener, at København skal være en by, som alle har råd til og sender i den forbindelse kritiske vendinger mod Socialdemokratiet.

– Under Socialdemokratiets ledelse er boligmarkedet ved at knække midt over, og derfor er der brug for vores partier til at rette op på mange års forfejlet Socialdemokratisk boligpolitik, siger hun.

Samtidig mener Alternativets borgmesterkandidat, Karoline Lindgaard, at der er “brug for et tydeligt alternativ til Socialdemokratiets og højrefløjens sorte kurs for København”.

– Vi har brug for en ny kurs for København, hvor vi går forrest for reel klimahandling. Hvor vi prioriterer daginstitutioner og folkeskoler og har fokus på det bæredygtige liv for københavnerne, lyder det.

Socialdemokratiet har siddet tungt på overborgmesterposten i København.

Ved det seneste kommunalvalg i 2021 blev Enhedslisten det største parti i hovedstaden. Men dengang blev Line Barfod ikke overborgmester. Posten gik i stedet til socialdemokraten Sophie Hæstorp Andersen.

Sidste år stoppede Hæstorp Andersen på posten for at blive social- og boligminister. Hun afløste partifællen Pernille Rosenkrantz-Theil, som blev partiets spidskandidat og dermed går efter at blive overborgmester ved kommunalvalget.

Efter Hæstorps exit blev Lars Weiss overborgmester. Han har tidligere meldt ud, at han ikke genopstiller ved det kommende kommunalvalg.

Kommunal- og regionalvalget afholdes 18. november.

USA’s Højesteret har i en kendelse fredag givet medhold til forældre, der ud fra et religiøst hensyn har bedt om at få deres børn fritaget for skolernes undervisning, når der bliver læst bøger med et LGBT+-tema.

Seks dommere stemte for og tre imod.

Kristne og muslimske forældre tog sagen til Højesteret, efter at en skolekreds i delstaten Maryland i 2022 inkluderede bøger med LGBT+-tema i undervisningen i de mindre klasser og helt ned i børnehaven.

Skolernes formål med at introducere disse bøger i undervisningen er at modvirke fordomme og tale om kønsidentitet.

– For mange troende mennesker findes der få religiøse handlinger, der er vigtigere end den religiøse opdragelse af deres børn, skriver højesteretsdommer Samuel Alito i flertallets udtalelse.

Han tilføjer, at de omtalte bøger “er udformet til at præsentere visse værdier og overbevisninger som noget, der bør fejres, og visse modstridende værdier og overbevisninger som noget, der bør forkastes”.

Alito nævner blandt andet normaliseringen og fejringen af homoseksuelle ægteskaber som et eksempel.

Modsat mener den liberale dommer Sonia Sotomayor, at offentlige skoler “giver børn af alle trosretninger og baggrunde en uddannelse og en mulighed for at øve sig i at leve i vores multikulturelle samfund.”

– Den oplevelse er afgørende for vores nations demokratiske livskraft. Men den vil blot blive et minde, hvis børn skal beskyttes mod idéer og begreber, der kan være i modstrid med deres forældres religiøse overbevisning, advarer hun.

Sotomayor stemte imod det konservative flertal sammen med de to øvrige liberale dommere, Elena Kagan og Ketanji Brown Jackson.

Præsident Donald Trump har siden sin tiltrædelse i januar slået ned på initiativer for mangfoldighed, lighed og inklusion. Han har særligt fokus på spørgsmål om transkønnede. Det gælder i hele den føderale regering.

Hans justitsministerium har støttet forældrene i sagen og har kaldt skolens politik “indblanding i den frie udøvelse af religion.”

AFP

Behandlingstilbud for spilafhængighed har i år fået en ekstra bevilling på 6,9 millioner kroner.

Det oplyser Skatteministeriet fredag i en pressemeddelelse.

Pengene skal imødekomme økonomiske udfordringer, som eksisterende behandlingssteder har oplevet i forbindelse med udmøntningen af midler fra den såkaldte ludomanipulje, lyder det.

Konkret har behandlingsstederne fået skåret i deres tilskud, fordi en ny aktør blev inkluderet i fordelingen af penge.

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) siger, at “alt for mange oplever problemer med pengespil”.

– Derfor er det meget vigtigt, at vi har en stærk og stabil indsats og gode behandlingstilbud til dem, der desværre er ramt af spilafhængighed.

– Her har nogle af behandlingsstederne rejst et behov for, at der blev fundet nogle ekstra midler til deres fortsatte indsats, lyder det videre fra ministeren.

De knap syv millioner kroner kommer fra en politisk aftale fra 2022 om nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige. Aftalen blev øremærket indsatsen mod spilafhængighed.

De ekstra midler gælder alene for i år. Dermed er det fortsat uklart, hvordan indsatsen bliver fra næste år. Skatteministeriet skriver, at “udfordringer i 2026 og frem” skal drøftes i forbindelse med kommende forhandlinger på spilområdet.

De Radikales skatteordfører, Samira Nawa, mener, at løsningen er “kortsigtet”.

– Vi skal løse problemet, før det opstår – og det kræver, at vi gør op med markedsføring af spilreklamerne, som vi kender det i dag, siger hun i pressemeddelelsen, hvor hun også udtrykker glæde over, at der nu afsættes penge til at “styrke behandlingsindsatsen”.

Når “den nødvendige proces” er afsluttet, vil de 6,9 millioner kroner blive udmøntet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, skriver Skatteministeriet.

USA’s Højesteret har fredag begrænset føderale dommeres magt til at omgøre præsident Donald Trumps ordrer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fredagens afgørelse fra USA’s øverste domstol ses som en stor sejr for Trump-administrationen, skriver medierne BBC og AFP.

Præsidenten selv er da også hurtigt ude og erklære sejr i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– KÆMPE SEJR i USA’s Højesteret!, skriver han.

På et efterfølgende pressemøde i Det Hvide Hus fredag aften dansk tid siger Trump, at det var “en alvorlig trussel mod demokratiet”, at dommere kunne omgøre hans ordrer.

– I stedet for bare at afgøre de sager, der lå på bordet foran dem, har disse dommere forsøgt at diktere loven for hele landet, siger Trump.

Han betegner de pågældende dommere som værende fra “den yderste venstrefløj”.

Afgørelsen i USA’s Højesteret faldt i forbindelse med en juridisk strid om Trumps forsøg på at begrænse nyfødtes ret til amerikansk statsborgerskab.

Et af de første dekreter, som præsidenten underskrev, efter at han var tiltrådt i januar, var et opgør med denne rettighed.

Kritikere siger, at det er i strid med forfatningen at fratage nyfødte deres ret til amerikansk statsborgerskab.

Højesterettens afgørelse fredag handler ikke om dette spørgsmål, men sætter rammerne for, hvad lavere domstole kan afgøre.

I en afgørelse med stemmerne 6-3 erklærede Højesteret, at landsdækkende påbud udstedt af distriktsdommere “sandsynligvis overstiger den rimelige myndighed, som Kongressen har givet de føderale domstole”.

Det konservative flertals beslutning møder kritik fra Sonia Sotomayor, som er en af de tre liberale højesteretsdommere, der er imod afgørelsen.

– Flertallet ignorerer fuldstændig, hvorvidt præsidentens dekret er i overensstemmelse med forfatningen, siger hun ifølge Reuters.

Flertallet “fokuserer i stedet udelukkende på spørgsmålet om, hvorvidt føderale domstole har mandat til at udstede universelle påbud”, mener hun videre.

Dommere ved lavere retsinstanser har i flere tilfælde blokeret for mange af de dekreter, præsidenten har udstedt.

Højesteretten har et flertal af konservative dommere.

De tre, der var imod at begrænse de lavere domstoles muligheder for at begrænse præsidentens påbud, betragtes som liberale.

I sin første embedsperiode udpegede Trump tre af de ni dommere, som i dag udgør højesteretten. De tre betragtes som meget konservative.

En 37-årig mand, som sidste år dræbte en 14-årig skoledreng med et sværd i den britiske hovedstad, London, er fredag blevet straffet med fængsel i mindst 40 år.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Borgere blev angrebet, politibetjente blev alvorligt såret, et par blev skræmt fra vid og sans i deres eget hjem, og en klog, talentfuld ung dreng blev dræbt, sagde dommer Joel Bennathan, da han idømte 37-årige Marcus Monzo en livstidsdom med en minimumsstraf på 40 års fængsel.

Ingen fængselsstraf “kan komme i nærheden af at dulme Daniels families sorg”, sagde dommeren til den 37-årige spansk-brasilianer.

Marcus Monzo gik amok under et omkring 20 minutter langt angreb i bydelen Hainault i det østlige London i april 2024.

Ud over drabet på den 14-årige dreng sårede han også to politimænd.

De udviste “eksemplarisk mod og satte deres liv på spil for at forsøge at beskytte den offentlighed, de tjener”, lød det fra dommer Joel Bennathan, da han roste politiets indsats.

Marcus Monzo nåede også at bryde ind i et hus, hvor han angreb et sovende par i deres soveværelse.

Den dømtes forsvarere har sagt, at han havde en psykose udløst af cannabis.

Marcus Monzo, der på gerningstidspunktet var 36 år, begyndte angrebet ved at køre en varebil ind i en fodgænger, hvorefter han steg ud og ramte ham på halsen med sværdet.

Marcus Monzo fortsatte videre i varebilen, hvor han angreb 14-årige Daniel, der iført høretelefoner og sportstøj var på vej i skole.

Daniel Anjorin blev påført “voldsomme og uoverkommelige skader på venstre side af hoved og hals” fra sværdet, har anklager Tom Little forklaret tidligere under retssagen.

Skaderne nærmede sig, hvad man kunne kalde en halshugning, har det lydt fra Tom Little.

Efter overfaldet på Daniel Anjorin angreb Monzo en kvindelig politibetjent, der jagtede ham igennem en gyde. Tre gange blev hun ramt af hans sværd.

Monzo flygtede ind i et hus og ind i et soveværelse, hvor to personer lå og sov. Dem angreb han, inden han flygtede ud af huset igen.

I sin forklaring til politiet har Marcus Monzo fortalt, at han mærkede et skifte i sin personlighed, og at han troede, at han var med i filmen “The Hunger Games”.

Filmen handler om et dødspil, hvor en række deltagere tvinges til at kæmpe mod hinanden, indtil kun én overlevende står tilbage.

Det bliver fremover lettere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Efter længere tids hovedbrud internt i regeringen om udenlandsk arbejdskraft ser det ud til, at detaljerne er faldet på plads.

Både TV 2 og DR Nyheder erfarer i hvert fald, at regeringen på mandag vil præsentere sit udspil.

TV 2 skriver desuden, at det er klappet af med Danmarks Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Konkret betyder det blandt andet, at den såkaldte beløbsgrænse sænkes fra 514.000 kroner til 300.000 kroner. Beløbsgrænsen indikerer, hvad en person fra udlandet mindst skal tjene i løn om året for at kunne arbejde i Danmark.

Til gengæld vil der være en række krav, som skal sikre, at udlændinge, som kommer til Danmark for at arbejde, arbejder under ordnede forhold.

Eksempelvis er det kun arbejdsgivere med en overenskomst, som kan bruge ordningen, og de udenlandske ansatte skal bære id-kort.

Ordningen med den nye beløbsgrænse kommer ifølge TV 2 og DR desuden kun til at gælde for udlændinge fra 16 bestemte lande uden for EU.

Der er ifølge DR tale om ti lande, som Danmark investerer kraftigt i samt seks lande, der har status af kandidatlande til EU.

De såkaldte Menapt-lande bliver ikke en del af ordningen. Menapt-lande inkluderer oftest lande fra Mellemøsten og Nordafrika samt Afghanistan og Pakistan.

Emnet har længe udfordret de tre regeringspartier. Moderaterne er de mest ivrige for at få mere udenlandsk arbejdskraft, mens Socialdemokratiet har været de mest restriktive. Venstre vil også gerne have mere udenlandsk arbejdskraft, men har fokuseret meget på, hvilke lande den skal komme fra og ikke komme fra.

En ny model for udenlandsk arbejdskraft er skrevet ind i regeringsgrundlaget fra 2022.

Heri står der blandt andet, at regeringen vil arbejde for at “lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft, så længe ledigheden er lav”.

Desuden vil regeringen “indføre en ny ordning med lavere beløbsgrænser for certificerede virksomheder, der er omfattet af ordnede løn- og arbejdsvilkår”.

Lynlås i stedet for knapper og bedre tilpasningsmuligheder i forhold til størrelse er blot nogle af de ting, som danske soldater fremover kan se frem til, når de trækker i uniformen.

Fredag fik 30 soldater på Haderslev Kaserne udleveret Forsvarets nye uniformer, som efter planen skal iklæde det militære personel i Danmark inden 2027.

Det skriver Forsvaret i en nyhed, hvor der også er tilhørende billeder af soldaterne, der fik lov at prøve uniformerne med det samme.

– Det, at den har faste knæbeskyttere og lynlås i stedet for de mange tusind knapper, der var førhen, gør den både bedre og mere lækker end den gamle, siger konstabel Staub i Forsvarets nyhed.

Den nye kampuniform Nordic Combat Uniform, der skal erstatte de tidligere uniformer, er en fællesanskaffelse i det nordiske forsvarssamarbejde Nordefco.

Uniformerne er udviklet med særligt fokus på at kunne opfylde militære krav under krævende nordiske klimaforhold.

Med uniformen får soldaterne både netundertøj, termotøj og regntøj, som kan kombineres med uniformen efter situation og vejrforhold.

På den gamle uniform lukkes mangle lommer med knapper.

De nye uniformer har fået lynlås på flere af lommerne, mens nogle af lommerne har fået indvendige stropper, så soldaterne nemmere kan fastspænde mindre genstande.

Inden Forsvarets ansatte får tildelt uniformen, skal de omkring en kropsscanner, som sikrer en hurtig og præcis vurdering af den enkelte soldats størrelse af de forskellige uniformdele.

Inden udgangen af 2025 vil store dele af Forsvaret have fået udleveret de nye uniformer.

Brigadegeneral Susanne Lund udleverede den første uniform fredag, som hun kaldte en “glædens dag”.

– Med den nye uniform får soldaterne et system, der er tilpasset deres behov og virkelighed både under træning og under udsendelse. Uniformen både styrker soldaternes operationelle effektivitet og deres trivsel og komfort i felten, siger hun i nyheden.

Retten i Roskilde idømmer to mænd henholdsvis 11 og 14 års fængsel for at have dræbt Jimmi Lillelund og for at brænde hans jordiske rester.

Selv om der er forskel på straffene til 28-årige Emil Jørgensen og 61-årige Jan Dworak Nielsen, så har retten reelt vurderet, at begge mænd står til en straf på 14 års fængsel for drabet.

Emil Jørgensen, der er Jimmi Lillelunds nevø, blev i 2021 idømt tre års fængsel i en narkosag. De tre år er afsonet og på grund af en særlig juridisk regel om strafudmåling, så skal det trækkes fra de 14 år, fordi det er begået efter drabet.

Juristerne taler om en “tillægsstraf” eller en “paragraf 89-situation”, når det bliver mere indforstået.

Ud over fængselsstraffene er mændene dømt til at betale erstatning til Jimmi Lillelunds to børn. En voksen søn er blevet tilkendt 112.000 kroner, mens en mindreårig datter er tilkendt 325.000 kroner.

Jimmi Lillelund blev skudt og dræbt 30. april 2020. Det skete i et naturområde i Veksø og skyldtes en økonomisk strid i familien.

Først i 2024 skete der anholdelser i sagen, da Lillelunds storesøster, hendes daværende samlever og hendes søn blev anholdt og varetægtsfængslet.

Storesøsteren er tidligere fredag blevet frifundet i sagen, hvor hun har siddet på anklagebænken side om side med de andre tiltalte.

Ved domsafsigelsen var hun imidlertid en fri kvinde, og hun overværede rettens afgørelse fra tilhørerrækkerne, som var fyldt til sidste plads.

Begge mænd valgte efter en kortere pause at anke deres domme til Østre Landsret. De vil frifindes for drabsanklagen.

Om sagen er endegyldigt slut for den 49-årige kvinde er op til anklagemyndigheden at afgøre. Statsadvokaten i København skal inden to uger beslutte, om frifindelsen ankes.

Læger Uden Grænser kalder en amerikansk-støttet organisation, som står for uddeling af mad i Gaza, for “en dødsfælde”.

Det skriver Læger Uden Grænser, MSF, i en pressemeddelelse fredag.

Det er den amerikansk- og israelskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation, GHF, som Læger Uden Grænser kritiserer.

– Med over 500 dræbte og næsten 4000 sårede under forsøg på at skaffe mad er denne ordning et blodbad maskeret som nødhjælp, skriver MSF i pressemeddelelsen.

De understreger desuden, at GHF ifølge dem bør afvikles med det samme.

Organisationen begyndte ifølge nyhedsbureauet AFP dets arbejde med maduddeling i Gaza for omkring en måned siden.

Israel startede i marts en blokade for adgangen af nødhjælpsleverancer til Gaza. Da Israel igen i maj tillod madforsyninger at komme ind i området, var det ved hjælp af GHF.

Organisationen har fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for ikke at være neutral, og at den omgår det normale nødhjælpssystem i Gaza – samt ikke at være tilstrækkelig forberedt.

Flere gange har der været kaotiske omstændigheder og skudepisoder ved GHF-uddelingssteder.

FC Nordsjælland-angriberen Benjamin Nygren skifter til Celtic. Det oplyser FCN fredag på fodboldklubbens hjemmeside.

Den 23-årige svensker er blevet solgt til skotterne efter 107 kampe og 35 mål for FCN. Han kom til Farum fra belgiske Genk i januar 2022.

Med antallet af mål forlader Nygren klubben som den fjerdemest scorende spiller i FCN’s historie.

FCN nævner ikke noget om transfersummen, men Sky Sports har tidligere skrevet, at Celtic betaler cirka 17,5 millioner kroner for spilleren, der kun havde et halvt år tilbage af kontrakten.

– Jeg kom til FC Nordsjælland som en ung dreng, og nu forlader jeg klubben som en voksen mand.

– Det har været en fantastisk tid for mig, og jeg er vokset rigtig meget både som fodboldspiller og som menneske, siger Nygren til klubbens hjemmeside.

I den forgangne sæson blev Nygren FCN’s topscorer med 15 mål i Superligaen. Han var fem mål efter ligatopscorer Patrick Mortensen fra AGF.

– Det har været vigtigt for mig at spille fast og få store udfordringer både i Superligaen og i Conference League, og samtidig har jeg spillet med nogle rigtig gode spillere, der har været med til at udvikle mig.

– Så jeg vil gerne sige tak til alle mine medspillere og de trænere, der har hjulpet mig til at få selvtilliden tilbage og blive den spiller, jeg er nu, siger Nygren.

FCN-fodbolddirektør Alexander Riget mener, at Nygren rejser videre i karrieren efter at have været igennem en god udvikling.

– Samtidig har han været god for vores miljø med sin vilje til hele tiden at blive bedre og udvikle sig og med sin evne til at drive truppen.

– Med sine mange mål og assists var han med til at sikre, at FC Nordsjælland var en del af mesterskabsspillet i de seneste to sæsoner, og det var helt naturligt, at han også bar anførerbindet i foråret, siger Riget.

Hvis DR skal kunne efterleve forpligtelserne i public service-kontrakten, er krav om login på DRTV nødvendigt.

Det fremgår af et svar fra DR til Datatilsynet, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Tilsynet har krævet svar fra DR på en række opfølgende spørgsmål, efter at DR i maj også sendte svar til tilsynet med argumenter for login-løsningen.

Det skete i kølvandet på en række klager til Datatilsynet om DR’s krav om login med e-mail og brugernavn, hvis brugere vil se andet indhold ud over livekanalerne fra DRTV.

Kritikken omhandler, at DR, der i år modtager 3,7 milliarder kroner betalt over skatten, oveni tvinger brugerne til login-krav for at få adgang til det, de allerede har betalt for.

Desuden har kritikken lydt, at DR’s krav ikke handler om en bedre brugeroplevelse, men om at hale flere statistiske oplysninger ud af brugerne.

Forbrugerrådet Tænk og Prosa, der er de it-professionelles fagforening, har kritiseret login-kravet. Ole Tange, der er politisk rådgiver i Prosa, fastholder kritikken trods DR’s seneste svar, siger han fredag.

DR skriver i det seneste svar, at et moderne streamingtilbud ikke alene består i at stille indhold til rådighed.

– Men også i at levere en sammenhængende og individuel brugeroplevelse, som matcher forbrugernes forventninger, lyder det i svaret til Datatilsynet.

Her henviser DR – som det gør flere gange i det samlede svar – til public service-kontrakten.

Helt konkret til det afsnit i den seneste kontrakt, der dækker fra 2024 til 2026, hvor følgende fremgår:

– DRTV udvikles løbende som et særskilt tilbud i egen ret med henblik på at kunne præsentere et attraktivt og relevant streamingtilbud, der udnytter de digitale muligheder.

DR understreger i sit svar, at krav om login ikke er efter ønske om indblik i brugeres vaner, men derimod en teknisk “forudsætning for at kunne levere funktionaliteter, som brugerne forventer af et moderne streamingtilbud”.

Konkret muliggør DRTV’s login, at man kan for eksempel kan gøre brug af “se videre”-funktionen på tværs af enheder.

Datatilsynet, der fører tilsyn med, at borgernes databeskyttelse overholdes, undersøger nødvendigheden af at indsamle personoplysninger fra DRTV’s brugere.

DR skriver i svaret, at “ingen følsomme personoplysninger kan udledes af det rene login”.

Tv-stationen skriver også, at behandlingen af personoplysninger sker med hjemmel i GDPR – EU’s persondataforordning.

Public service-kanalen understreger, at den ikke sælger porteføljer af personoplysninger, og at DR ikke har kommercielle aktiviteter i forbindelse med behandling af personoplysninger.

– DR videregiver ikke personoplysninger til gengæld for andre oplysninger.

Datatilsynet oplyser til Ritzau, at det på baggrund af DR’s seneste svar undersøger sagen videre. Hvad et eventuelt udfald af undersøgelsen kan blive, og hvornår det ventes, kan tilsynet ikke oplyse på nuværende tidspunkt.

En coronapandemi, en sejr til krigsramte Ukraine og en konflikt om Israel har de seneste fem år sat præg på Eurovision.

I de fem år har Martin Österdahl stået i spidsen for det internationale melodigrandprix. Indtil nu.

Österdahl stopper som chef for Eurovision “denne sommer” efter fem år på posten. Det skriver European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, i en pressemeddelelse.

Han siger selv i meddelelsen, at han fra dag ét var inspireret af konkurrencens unikke potentiale og evne til at forene mennesker gennem musik.

– Særligt i 2021, hvor vi bragte Eurovision tilbage direkte til millioner af seere verden over midt i en global pandemi, hvilket demonstrerede det sammenhold og den styrke, der er kernen i vores fællesskab, lyder det fra ham.

Eurovision-direktør Martin Green takker Österdahl for hans utrættelige engagement.

– Hans stabile lederskab gennem nogle af konkurrencens mest udfordrende og nyskabende år har sat nye, høje standarder, siger han i meddelelsen.

Melodigrandprixet har de senere år været ramt af en række sager, mens Österdahl har været i front.

I 2020 aflyste coronapandemien sangkonkurrencen, der skulle have været afholdt i Hollands Rotterdam.

Byen fik muligheden for værtskabet igen året efter, hvor Eurovision blev afholdt med massetests for corona, isolering og flere optrædener via videolink.

I 2022 løb Ukraine med sejren i konkurrencen, hvilket normalt tilskriver værtsrollen til det efterfølgende års Eurovision.

Men grundet krigen i landet blev Eurovision i 2023 i stedet afholdt i Storbritannien.

Særligt sidste års melodigrandprix i Sverige blev mødt af heftig kritik og flere demonstrationer.

Geopolitiske spændinger og knas mellem deltagere og produktionen gennemsyrede showet i Malmö Arena i det svenske.

At Israel deltog i Eurovision affødte stærke propalæstinensiske reaktioner grundet krigen i Gaza.

Sikkerhedsopbuddet var stort. De svenske myndigheder blev assisteret af både dansk og norsk politi, og flere lande overvejede angiveligt at trække sig som følge af det.

Direktør Martin Green vil varetage Martin Österdahls rolle midlertidigt. EBU skriver, at yderligere oplysninger vil komme senere.

Den danske malervarekoncern Flüggers øverste chef samt virksomhedens finansdirektør er sigtet i sag om muligt brud på EU-sanktioner mod Rusland.

Det oplyser Flügger til DR.

Selve virksomheden Flügger er også sigtet i sagen.

Sigtelsen blev forkyndt i forbindelse med en ransagning af firmaets hovedkontor, som National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) gennemførte torsdag.

De to chefer blev desuden anholdt torsdag, men løsladt efter end afhøring. Deres private hjem blev også ransaget.

Torsdag oplyste Flügger i en fondsbørsmeddelelse, at virksomheden efterforskes af politiet.

Den besked kom, efter at DR havde afsløret, at Flüggers produkter aktivt bliver markedsført i flere russiske byer, blandt andet på stribevis af messer, ligesom malingen fra Flügger kan købes online og fysisk i butikker i Rusland.

NSK oplyste torsdag desuden til DR også, at der torsdag var blevet gennemført en ransagnings- og anholdelsesaktion i København i forbindelse med en sag, der omhandler et dansk selskabs mulige omgåelse af sanktioner mod Rusland.

Det var i den forbindelse, at de to ledelsesmedlemmer i den børsnoterede virksomhed blev anholdt og efterfølgende løsladt.

Trods Grønlands størrelse er øen ikke så svær at forsvare militært.

Det er et af budskaberne fra chefen for Arktisk Kommando, Søren Andersen, i et stort interview med nyhedsbureauet Reuters.

– I virkeligheden er Grønland ikke så svært at forsvare. Det er relativt få punkter, der skal forsvares, og det har vi selvfølgelig en plan for. Nato har en for det, siger Søren Andersen til Reuters.

Det er fra Arktisk Kommando i Nuuk, at Forsvarets opgaver i og omkring Grønland og Færøerne varetages.

Som led i første delaftale for Arktis og Nordatlanten bliver kommandoen opgraderet ved blandt andet en øgning af bemandingen.

Grønland har i løbet af 2025 været i internationalt søgelys og er blevet et vigtigt emne på Christiansborg.

Det skyldes, at USA’s præsident, Donald Trump, flere gange har ytret et ønske om at overtage Grønland.

Søren Andersen sover dog fint om natten, lyder det til Reuters.

– Vi arbejder sammen militært, som vi altid har gjort.

Han siger videre, at trusselsniveauet mod Grønland ikke er steget det sidste år, når det handler om Rusland og Kina.

Donald Trump har blandt andet beskyldt Danmark for ikke at sætte en stopper for, at kinesiske og russiske skibe sejler rundt omkring Grønland.

Det afviser Søren Andersen.

– Vi ser ingen russiske eller kinesiske statsskibe heroppe, siger han.

Men for at området kan forblive “konfliktfrit”, skal der gøres mere, lyder det.

– Hvis Rusland begynder at ændre adfærd omkring Grønland, skal jeg være i stand til at handle på det, siger Søren Andersen.

Søren Andersen er generalmajor og har været chef for Arktisk Kommando siden 2023.