Seneste nyheder

FC København har lavet en femårig kontrakt med den tyske angriber Youssoufa Moukoko, som er købt i Borussia Dortmund.

Det skriver FCK på klubbens hjemmeside.

20-årige Moukoko var med i den tyske trup ved VM i 2022, men har de seneste år kæmpet med at leve op til forventningerne. I sidste sæson var han udlejet til franske Nice uden den store succes.

Han er noteret for i alt 99 kampe for Dortmund, hvor det er blevet til 18 mål, og angriberen er i alt noteret for to A-landskampe for Tyskland, skriver FCK.

FCK’s sportsdirektør, Sune Smith-Nielsen, kalder det en “meget spændende transfer”.

– Youssoufa er en spiller med et enormt potentiale og har allerede en masse erfaring fra allerhøjeste niveau. Han passer perfekt ind i den profil, vi leder efter – ung, sulten og med et højt teknisk niveau, siger Sune Smith-Nielsen til klubbens hjemmeside.

Cheftræner Jacob Neestrup er klar over, at Moukoko vil være under stort pres fra begyndelsen på grund af det cv, spilleren kommer med. For år siden var Moukoko en af de mest ombejlede unge angribere i Europa.

– Moukoko bringer fart, teknik og målfarlighed til vores angreb. Han kommer med en vindervilje og en selvtillidsfyldt attitude, der matcher godt med FC København. Han har bevist sit niveau i Bundesligaen og i europæisk fodbold, siger cheftræneren.

Moukoko ser frem til at komme i gang i den danske hovedstadsklub, som han kender lidt i forvejen.

– Jeg spillede selv mod FC København i Champions League i 2023, og det var en stærk oplevelse, der gjorde et stort indtryk på mig.

– Oplevelsen i Parken var fantastisk, og jeg kunne mærke, at det er en klub med den danske hovedstad bag sig, siger Moukoko, der tilslutter sig FCK’s træningslejr i Østrig.

Hos Dortmund konstaterer man, at Moukokos udvikling var gået i stå i den tyske storklub.

– Vi håber, at hans karriere nu tager fart igen, siger Dortmunds sportsdirektør, Sebastian Kehl, til klubbens hjemmeside.

Moukoko kom til Dortmund som 11-årig fra St. Pauli. I november 2020, da han var 16 år og en dag gammel, blev han den den yngste bundesligaspiller i historien, skriver Dortmund.

Angriberen fik også debut i Champions League kort tid efter, hvilket også gjorde ham til den yngste spiller i Europes største klubturnering.

I 22 kampe for Nice i den seneste sæson scorede Moukoko to mål.

Lørdag har Roskilde Festival åbnet for dele af campingpladsen ved Dyreskuepladsen, og det giver trafik og kødannelser flere steder omkring Roskilde.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Hvis man skal sætte festivalgæster af, opfordrer politiet til, at man følger skiltene og viser hensyn.

Allerede onsdag advarede Vejdirektoratet om, at der kunne være tæt trafik i området, når de mange festivalgæster ankommer.

Særligt lørdag, onsdag 2. juli og lørdag 5. juli ventes at blive udfordret.

Lørdag ventes der særlig tæt trafik på Holbækmotorvejen fra klokken 14.00 til 20.00, på Køgevej mellem Roskilde og Tjæreby fra klokken 15.00 til 20.00 og Ringstedvej mellem Rute 21 og Gammelgårdsvej fra klokken 10.30 og 18.00.

Ifølge Vejdirektoratet skal man følge skiltningen til de såkaldte “drop off”-områder, hvis man skal hente eller bringe festivalgæster.

I opslaget på X minder politiet også om, at der er færdselspoliti til stede.

Roskilde Festival anbefaler generelt besøgende at tage toget direkte til og fra festivalpladsen.

Den næste store rejsedag ventes at blive onsdag, hvor festivalpladsen åbner, ligesom at der ventes mange rejsende lørdag og søndag i den kommende uge, når festivalen slutter.

Årets festival er nummer 53 i rækken. Ifølge Roskilde Festival selv forventes mere end 130.000 at deltage i festivalen.

Omkring 27.000 danskere lider af en arvelig og medfødt sygdom, der giver forhøjet kolesterol i blodet.

Sygdommen kaldes familiær hyperkolesterolæmi (FH), og den kan være livstruende, hvis den ikke behandles.

En aftale mellem regeringen og regionerne skal sikre bedre opsporing af sygdommen, skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

– Vi skal blive langt bedre til at opspore og behandle den her arvelige sygdom, der giver forhøjet kolesterol, for det kan få fatale følger, hvis den ikke opdages i tide.

– Derfor styrker vi nu opsporingsindsatsen, og det kan i sidste ende være med til at redde menneskeliv, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Den styrkede indsats for at opspore sygdommen skal blandt andet ske ved, at lægerne mere systematisk tjekker blodprøver.

I Region Syddanmark og Region Hovedstaden har man allerede gode erfaringer med at bruge blodprøvedata til at opspore sygdommen.

De to regioner har indført en løsning, hvor læger automatisk får en popup-besked, hvis en patients kolesteroltal overstiger en vis grænse.

Herefter kan lægen henvise patienten til videre undersøgelse på en af de såkaldte lipidklinikker.

Modellen skal nu udbredes til alle fem regioner hurtigst muligt, lyder det i aftalen mellem regeringen og regionerne.

Lipidklinikkerne, der undersøger og behandler patienter med familiær hyperkolesterolæmi, får også øget kapaciteten.

Det betyder, at de kan undersøge og behandle flere patienter allerede i år, skriver ministeriet i pressemeddelelsen.

Da FH er en arvelig sygdom, er der stor risiko for, at nære familiemedlemmer også har sygdommen.

Derfor styrkes familieopsporingen gennem forbedret og mere lettilgængelig patientinformation, skriver ministeriet.

Der er afsat ti millioner kroner til den styrkede indsats i årene fra 2025 til 2028.

Amazon-stifter Jeff Bezos og journalist Lauren Sanchez tager lørdag hul på den sidste dag i deres tre dage lange bryllupsfest i Venedig.

Fredag blev de gift ved en ceremoni på øen San Giorgio, og lørdag ventes Lady Gaga og Elton John at optræde ved brylluppets sidste fest.

Det skriver Reuters.

Ifølge en embedsmand fra Venedigs rådhus havde bryllupsceremonien fredag ingen juridisk betydning, hvilket tyder på, at parret – formentlig for at undgå bureaukrati – blev viet i USA forud for festlighederne i Italien.

Ved bryllupsceremonien bar 55-årige Lauren Sanchez en højhalset, tætsiddende Dolce & Gabbana-brudekjole med lange blondeærmer og slæb.

61-årige Bezos, der ifølge Forbes Magazine er verdens fjerderigeste, var iklædt en sort smoking med butterfly og en hvid skjorte.

Mellem 200 og 250 gæster overværede ceremonien – heriblandt Microsoft-grundlægger Bill Gates, skuespillerne Leonardo DiCaprio og Orlando Bloom, tv-personlighederne Oprah Winfrey og Kim Jenner og Jenners døtre, Kim og Khloé Kardashian samt Kylie og Kendall Jenner.

Prisen for den tre dage lange bryllupsfejring anslås at løbe op i 50 millioner doller – svarende til 318 millioner kroner.

Dele af Venedig er spærret af i forbindelse med brylluppet, hvilket er blevet kritiseret af aktivister og indbyggere, som mener, at måden, brylluppet fejres på, er et udtryk for ulighed og arrogance.

En gruppe aktivister er gået sammen under navnet “No space for Bezos” og har hængt bannere op på den kendte Rialto-bro og rullet et enormt lærred ud på Markuspladsen, hvor de opfordrer Bezos til at betale mere i skat.

En demonstration mod milliardærbrylluppet skal efter planen finde sted lørdag klokken 17.00.

Venedigs borgmester, Luigi Brugnaro, forstår ikke utilfredsheden.

– De, der protesterer, går imod Venedigs historie, som er en historie med relationer, kontakt og forretninger.

– Bezos omfavner den venetianske mentalitet, han er mere venetiansk end demonstranterne, siger Brugnaro til Reuters.

Jeff Bezos har doneret et beløb svarende til 22 millioner kroner til forskellige institutioner i Venedig i forbindelse med brylluppet.

Tusindvis af sortklædte iranere fylder lørdag gaderne i Teheran, hvor højtstående militærfolk og atomforskere, der er blevet dræbt i israelske angreb, stedes til hvile ved en statsbegravelse.

Inden selve begravelserne bliver kisterne transporteret gennem byen på åbne lastbiler, viser billeder fra Iran.

Højtidelighederne begyndte klokken 08 lokal tid – klokken 06.30 dansk tid.

I alt 60 iranere – herunder fire børn – bliver begravet i forbindelse med statsbegravelsen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Blandt de officielle gæster ved statsbegravelsen er Irans præsident, Masoud Pezeshkian, og Esmail Qaani, der er leder af Quds-styrkerne, som varetager Revolutionsgardens internationale operationer.

Også Ali Shamkhani deltager. Han er en højtstående rådgiver for Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, og blev selv såret i et af Israels angreb.

Khamenei selv er til gengæld ikke mødt op til statsbegravelsen.

Blandt de dræbte, der mindes, er generalmajor Mohammad Bagheri, som var stabschef for Irans væbnede styrker, og Hossein Salami, der var øverstkommanderende for Revolutionsgarden.

Bagheri begraves sammen med sin hustru og datter, som begge blev dræbt i et israelsk angreb.

Også atomforskeren Mohammad Mehdi Tehranchi begraves sammen med sin hustru, som – ligesom ham – blev dræbt af israelsk militær.

Den første bølge af israelske angreb ramte Iran den 13. juni. Denne dag rapporterede flere medier om, at 20 højtstående iranske militærfolk og seks atomforskere var blevet dræbt.

Både Mohammed Bagheri og Hossein Salami blev dræbt på konfliktens første dag.

Iran svarede igen på de israelske angreb med gentagne angreb på Israel.

Der blev sat et foreløbigt punktum for konflikten med en aftale om våbenhvile tirsdag morgen.

Ifølge israelske myndigheder har iranske angreb fra den 13. til 24. juni kostet 28 mennesker livet i Israel, mens iranske myndigheder melder om mindst 610 dræbte civile i Iran.

Den danske fregat Niels Juel kom natten til torsdag et norsk sejlskib, som tog vand ind, til undsætning.

Det skriver Forsvaret i en pressemeddelelse.

Sejlskibet befandt sig i norsk farvand sydvest for Kristiansand i det sydlige Norge.

Ifølge chefen for Niels Juel sikrede den hurtige indsats fra fregattens besætning, at sejlskibet ikke sank.

– Den hurtige indsats sikrede, at de syv besætningsmedlemmer aldrig kom i alvorlig fare samt, at skibet blev reddet fra at synke, siger fregatchefen i pressemeddelelsen.

Besætningen om bord på Niels Juel overhørte sent torsdag aften en samtale mellem den norske kystvagt og det norske sejlskib. Her lød det, at sejlskibet var i nød, tog vand ind og havde brug for hjælp.

Herefter satte Niels Juel kurs mod skibet efter først at have fået tilladelse til at sejle ind i norsk farvand.

Niels Juel var det første skib, som ankom til lokationen. Her begyndte fregattens besætning at assistere sejlskibet ved at tømme sejlskibets kabine og maskinrum for vand.

Fregatten Niels Juel har været indsat i Nordatlanten omkring Grønland i de seneste uger, skriver Forsvaret.

I alt tre studenter har fredag aften og natten til lørdag slået hovedet ind i broer i Vallensbæk og Ishøj i forbindelse med studenterkørsel.

Københavns Vestegns Politi skriver i en pressemeddelelse lørdag formiddag, at der er tale om tre unge mænd.

– Det er virkelig tragisk for alle, at en festlig fejring ender med ulykker med tilskadekomne unge mennesker, siger vicepolitiinspektør Søren Enemark i pressemeddelelsen.

Den ene unge er udskrevet fra hospitalet, den anden ventes udskrevet i løbet af weekenden. Den tredje er indlagt, men uden for livsfare, lyder det.

Politiets foreløbige undersøgelse tyder på, at de tilskadekomne studenter har stået på forhøjninger på studentervognenes åbne lad.

De har derfor kunnet komme op i en højere højde end lastbilen, da studentervognen kørte under broen.

Ulykkerne skete ved broer ved henholdsvis Vejlegårdsparken i Vallensbæk og ved Ishøj Stationsvej i Ishøj.

Ulykken i Vallensbæk fandt sted fredag aften omkring klokken 22, imens ulykken i Ishøj skete omkring klokken 3 natten til lørdag ifølge politiet.

Politiet har sigtet de i alt tre chauffører, som stod for kørslen for at forvolde fare for andres liv og førlighed.

Lastbilerne, som blev brugt til studenterkørslen, er desuden blevet beslaglagt.

Søren Enemark opfordrer til, at alle, uanset om man er chauffør eller passager, reagerer med det samme, hvis der opstår en farlig situation til studenterkørsel.

Hvis man har bestået en ungdomsuddannelse på mindst to år, er der tradition for at køre eksamenskørsel – også kendt som studenterkørsel.

Køretøjer, som bruges til eksamenskørsel, skal være godkendt, ligesom at de skal overholde alle almindelige færdselsregler.

Man må dog maksimalt køre 40 kilometer i timen i tæt bebyggede områder, og 60 kilometer i timen øvrige steder.

Titusindvis er mødt op for at vise deres støtte til LGBTQ+-personers rettigheder, når der lørdag afholdes Budapest Pride i den ungarske hovedstad.

Ifølge arrangørerne deltager rekordmange mennesker i den årlige parade.

– Vi vurderer, at der deltager 180.000 til 200.000 mennesker, siger pridens forperson, Viktoria Radvanyi, til nyhedsbureauet AFP.

– Det er svært at vurdere, for der har aldrig før været så mange mennesker til Budapest Pride.

Gunvor Wibroe, som er Socialdemokratiets LGBT+-ordfører, er en af de danske deltagere, der er rejst til Budapest for at støtte priden.

– Jeg har aldrig set så mange mennesker til en pride i mit liv, og jeg har været til en del. Det er overvældende og fuldstændig fantastisk. Copenhagen Pride synes meget meget lille i sammenligning, siger hun til Ritzau.

– Det virker, som om ungarerne virkelig massivt siger fra over for Orbán.

Omkring 30 lande menes at være repræsenteret blandt deltagerne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er bare ét problem: Politiet har nedlagt forbud mod priden, og Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har advaret om, at det vil få retlige konsekvenser, hvis man deltager.

Ungarns parlament vedtog i marts en lov, der gav landets politi juridisk grundlag for at forbyde LGBTQ+-optog.

Men Budapests liberale borgmester, Gergely Karácson, afviste at aflyse Budapest Pride.

– I denne by er der ingen første- eller andenrangsborgere. I denne by ved vi, at kun sammen kan vi være frie.

– Så i denne by kan hverken frihed eller kærlighed forbydes, og Budapest Pride kan heller ikke forbydes, sagde borgmesteren.

Forbuddet mod LGBTQ+-optoget ses af kritikere som et udtryk for, at Ungarns nationalkonservative regering med Viktor Orbán i spidsen generelt udfordrer ungarernes demokratiske frihedsrettigheder.

70 organisationer fra det ungarske civilsamfund skrev fredag i et åbent brev, at de støtter Budapest Pride, og at loven, der ligger til grund for forbuddet, “har til formål at intimidere hele samfundet”.

Blandt deltagerne i priden er EU’s kommissær for ligestilling, Hadja Lahbib, og 70 medlemmer af EU-Parlamentet – herunder de danske medlemmer Per Clausen (EL), Marianne Vind (S) og Rasmus Nordqvist (SF).

Også flere end 200 delegerede fra Amnesty International er at finde i paraden blandt regnbueflag og protestskilte.

I en skriftlig kommentar kalder Amnesty Internationals generalsekretær, Agnès Callamard, forsøget på at forbyde Budapest Pride for et frontalangreb på LGBTQ+-samfundet i Ungarn.

– Det forsøgte forbud mod Budapest Pride har afsløret, hvor langt de ungarske myndigheder er villige til at gå for at tilbagerulle grundlæggende rettigheder. Men det har også vist, hvor meget vi kan opnå, når vi står sammen i modstand, siger generalsekretæren.

Også den danske organisation Lev og Lad Leve er til stede under Amnestys faner. Her er fire bestyrelsesmedlemmer og otte-ti øvrige aktivister taget til Budapest for at deltage i paraden.

– Jeg kan tage ned og vise min solidaritet og være med til at synliggøre det pres, som menneskerettigheder og særligt minoritetsrettigheder er under, siger aktivist og bestyrelsesmedlem i Lev og Lad Leve Emily Olander.

Hun sagde forud for paraden, at hun ikke er nervøs for at blive anholdt. Skulle hun eller en af de andre fra organisationen få en bøde, har de på forhånd samlet 23.000 kroner ind til at dække det.

Derimod er hun mere bekymret for, om moddemonstrationer kan udvikle sig voldeligt og få lukket paraden.

Selve marchen skulle begynde klokken 15, mens deltagerne samledes fra klokken 14.

Kort efter klokken 16 oplyste Emily Olander, at paraden netop var gået i gang.

Ungarsk politi har ifølge hende omlagt ruten. Der er varslet tre moddemonstrationer.

Det er 30. år i træk, at Budapest Pride afholdes.

Antallet af studenter, som ikke er i gang med eller har færdiggjort en uddannelse mindst fem år efter deres studentereksamen, fortsætter med at stige.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

I 2024 var der 28.600 personer under 30 år, som ikke var i gang med eller færdig med en uddannelse, mindst fem år efter de havde bestået deres studentereksamen.

Det er næsten 2000 flere end året før og det højeste antal i den opgjorte periode, som går tilbage til 2008, skriver AE.

I løbet af ti år er antallet vokset med cirka 13.000 personer.

– Det bliver ved med at gå den gale vej, siger Emilie Damm Klarskov, som er analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i pressemeddelelsen.

Hun mener, at det er vigtigt for de unge, at de får en videre uddannelse ud over en studentereksamen.

– Tilværelsen som ufaglært er præget af større risiko for at miste jobbet, især i krisetider. Og vi ved, at ufaglærte studenter gennem livet tjener mindre end andre grupper, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, siger Emilie Damm Klarskov.

I analysen kommer AE også med et bud på, hvordan antallet af studenter uden anden uddannelse kommer til at udvikle sig fremadrettet.

Ifølge fremskrivningen vil antallet runde 34.000 personer i 2029, hvis der ikke bliver sat ind over for udviklingen.

Emilie Damm Klarskov mener, at udviklingen er et tegn på, at tilstrømningen til gymnasierne er blevet for stor.

Regeringen, SF og Dansk Folkeparti blev i februar enige om at oprette en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, som skal hedde epx.

Uddannelsen bliver toårig og vil give adgang til erhvervsuddannelser og erhvervsakademiuddannelser. Der vil desuden være mulighed for at tage en overbygning på et år, som giver adgang til professionsbacheloruddannelser.

Hertil bliver adgangen til stx, hhx og htx skærpet.

Ifølge AE vil oprettelsen af epx potentielt sænke antallet af ufaglærte studenter fra 2037.

I et opslag på Truth Social tidligt lørdag morgen dansk tid udtaler USA’s præsident, Donald Trump, endnu en gang kritik af Iran.

Trump hævder desuden, at han har reddet Irans øverste leder ayatollah Ali Khameneis liv.

– Hans land blev ødelagt, hans tre onde atomkraftværker blev udslettet, og jeg vidste, præcis hvor han befandt sig i sikkerhed. Jeg ville ikke lade hverken Israel eller USA’s væbnede styrker – som er langt de største og mest magtfulde i verden – tage hans liv.

– Jeg reddede ham fra en meget grim og skamfuld død, skriver Trump.

USA udførte i sidste uge angreb på tre atomanlæg – Natanz, Isfahan og Fordow.

Ifølge Israel og USA var målet med angrebene på Iran at ødelægge Irans atomprogram og hindre, at landet udvikler atomvåben.

Konflikten mellem Israel og Iran – som USA efterfølgende involverede sig i – begyndte med en bølge af israelske angreb på iranske atomanlæg og militærbaser 13. juni.

Trump skriver videre på Truth Social, at han i krigens sidste del krævede, at Israel stoppede en meget stor gruppe fly i at flyve mod Irans hovedstad, Iran.

Ifølge Trump ville angrebet have været det største angreb i krigen og ville måske have ført til, hvad han betegner som en knockout. Ordet knockout betyder, at en modstander slås ud.

Præsidenten skriver videre, at han de seneste dage har arbejdet på en mulig ophævelse af sanktionerne mod Iran. Ifølge ham ville ophævelsen have givet Iran en meget bedre chance for, hvad han betegner som en fuldstændig, hurtig og komplet genopretning.

– Men nej, i stedet fik jeg en udtalelse med vrede, had og afsky i, så jeg droppede straks alt arbejde med sanktionslettelser og andet.

– Iran er nødt til at komme tilbage i verdensordenen. Ellers bliver det kun værre for dem. De er altid så vrede, fjendtlige og ulykkelige, og se, hvad det har givet dem: et udbrændt, sprængt land uden fremtid.

Tidligere natten til lørdag sagde Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, at Trump bør droppe, hvad han kalder for en respektløs tone over for Khamenei, hvis Trump ønsker en atomaftale.

– Sympati avler sympati, og respekt avler respekt, lød det.

Rektor for det amerikanske universitet University of Virginia, James Ryan, sagde fredag op som følge af det pres, han har oplevet fra præsident Donald Trumps administration.

Det fremgår af en udtalelse fra Ryan, skriver nyhedsbureauet Reuters og mediet AP.

– For at gøre en lang historie kort: Jeg er tilbøjelig til at kæmpe for det, jeg tror på, og jeg tror meget på det her universitet, lyder det.

– Men jeg kan ikke alene træffe en beslutning om at kæmpe mod den føderale regering for at redde mit eget job, lyder det.

James Ryan har været universitetets rektor siden 2018. Det står ikke klart, om han fratræder med øjeblikkelig virkning.

Inden meldingen fra Ryan selv skrev avisen New York Times, at USA’s justitsministerium havde krævet hans afgang.

En kilde, som udtaler sig til AP på betingelse af anonymitet, siger, at Ryan har mødt kritik for ikke at have fulgt en landsdækkende ordre om at gøre op med det såkaldte DEI – diversitet, lighed og inklusion – i universitetets politik.

Det skal være årsagen til, at justitsministeriet har krævet ham afsat.

Virginias demokratiske senatorer, Tim Kaine og Mark Warner, har i en udtalelse sagt, at det vil skade både universitetet og delstaten, hvis James Ryan stopper på posten.

Senatet i USA, hvor Republikanerne har flertal, har natten til lørdag stemt imod et forslag fra Demokraterne om at blokere for, at den amerikanske præsident, Donald Trump, kan bruge yderligere militær magt mod Iran.

53 stemte imod, og 47 stemte for forslaget. Alle stemte med deres partier bortset fra to, nemlig demokraten John Fetterman, der stemte nej, og republikaneren Rand Paul, der stemte ja.

Det sker, efter at Trump fredag aften udtalte, at han vil overveje at bombe Irans atomanlæg igen, hvis det iranske styre fortsætter med at berige uran.

Her udtalte Trump også skarp kritik af Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Det var en reaktion på Khameneis første udtalelser, efter at en 12 dage lang konflikt med Israel sluttede i weekenden som følge af amerikanske angreb på Iran.

Lovgivere har presset på for at få flere oplysninger om angrebene, og hvad der er sket med Irans lagre af højt beriget uran.

Trumps nationale sikkerhedsrådgivere afholdt torsdag og fredag fortrolige briefinger for Senatet og Repræsentanternes Hus om angrebene.

Mange demokratiske lovgivere var efter briefingerne ikke overbeviste om, at Irans atomanlæg var blevet “udslettet”, som Trump meddelte kort efter angrebet, skriver Reuters.

Forslaget blev fremsat af Tim Kaine, der er en demokratisk senator fra Virginia, skriver CNN.

Forslaget lagde op til, at der skulle være flertal i Kongressen, hvis der skulle udføres flere amerikanske angreb på Iran, medmindre USA udførte angrebene i selvforsvar eller grundet overhængende fare.

– Jeg synes, at denne uges begivenheder har vist, at krig er for stor en problemstilling til at blive overladt til en enkelt persons beslutning, lød det fra Kaine under en tale i Senatet.

– Krig er for stort et spørgsmål til at blive overladt til en enkelt persons humør, luner og pludselige indskydelser, sagde han ifølge CNN.

Otte amerikanske forskere er ankommet til et universitet i Sydfrankrig, hvor der tilbydes plads til dem, der er blevet ramt af føderale nedskæringer i USA’s udgifter til forskning.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Universitetet Aix-Marseille (AMU) bød forskerne velkommen torsdag, efter at universitetet i marts skød gang i initiativet “Safe Place for Science (sikkert sted for forskning, red.)”.

I alt 20 forskere fra USA ventes som del af programmet at rykke til Frankrig.

Universitetet har fået ansøgninger fra knap 300 forskere, der er tilknyttet prestigefulde institutioner som Stanford University, Berkeley University og den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa.

USA’s præsident, Donald Trump, blev i januar genindsat i Det Hvide Hus til sin anden embedsperiode på posten. En del af hans politik har været at finde besparelser i blandt andet offentlig finansiering af forskning, hvilket har medført, at flere forskningsprogrammer i landet er blevet lukket ned.

Nogle ansatte på amerikanske universiteter frygter desuden at blive tilbageholdt eller deporteret på grund af deres politiske holdninger.

AMU, som er et af Frankrigs største universiteter og har omkring 12.000 internationale studerende, tilbyder via initiativet finansiering af forskning i op til tre år.

Historikeren Brian Sandberg fortæller, at han besluttede at sende en ansøgning til det sydfranske universitet, efter at han på vej hjem til USA fra Frankrig frygtede at blive anholdt ved grænsen til sit hjemland.

Sandberg, som er fra den amerikanske delstat Illinois og forsker i religion, køn og vold, blev ikke anholdt.

– Men det får én til at tænke over, hvad ens rang som forsker er, siger han.

– Princippet akademisk frihed og hele systemet omkring forskning og videregående uddannelse i USA er virkelig under angreb.

En anden akademiker, som udtaler sig på betingelse af anonymitet, siger, at Trumps politik direkte har truet hendes arbejde med køn og menneskelige faktorer i global opvarmning.

– Et af de forbudte ord (i forskning, red.) er kvindelig. Jeg ved ikke, hvordan man kan tale om kvinder uden at bruge det ord, siger hun.

I februar rapporterede avisen The Washington Post, at myndigheden National Science Foundation angiveligt har forsøgt at stoppe forskning, som bruger begreber som kvindelig og kvinde.

Den amerikanske milliardær og Amazon-grundlægger, Jeff Bezos, har sagt ja til sin hustru, journalisten Lauren Sanchez, under et bryllup i Venedig i Italien.

Det skriver flere medier, heriblandt nyhedsbureauerne AP og AFP.

Det skete ifølge italienske medier på San Giorgo, der er en af Venedigs mange øer. Vielsen menes at have fundet sted i et stort, udendørs amfiteater på øen, der ligger over for Markuspladsen i Venedig.

Der er ingen af de to, der direkte har bekræftet, at vielsen har fundet sted.

Sanchez lagde sent fredag aften et foto ud af sig selv og 61-årige Bezos på det sociale medie Instagram. Her er hun iført en lang, hvid kjole, og han et sort jakkesæt med butterfly.

I beskrivelsen har hun skrevet datoen for brylluppet, den 27. juni. Sanchez har desuden ændret sit Instagram-navn til Lauren Sanchez Bezos.

Ifølge medierne sang Matteo Bocelli for det nygifte par. Han er søn af den berømte operasanger Andrea Bocelli.

55-årige Sanchez menes at have forberedt 27 sæt tøj, som hun skulle bære under fejringen.

Det var i det hele taget et ekstravagant bryllup, hvor flere kendisser deltog.

Blandt de fotograferede var talkshowværten Oprah Winfrey, skuespilleren Orlando Bloom og mediepersonlighederne Kim og Khloe Kardashian.

Desuden sås den amerikanske fodboldspiller Tom Brady, Jordans dronning Rania og den amerikanske præsident Donald Trumps datter, Ivanka Trump.

Bezos og Sanchez donerer i forbindelse med brylluppet tre millioner euro – godt 22 millioner kroner – til byen. Det har regionen Venetos præsident, Luca Zaia, oplyst til AFP.

Brylluppet har vakt vrede blandt aktivister i Venedig. I flere uger har folk demonstreret imod brylluppet med argumenter om, at Venedig bliver lavet om til en forlystelsespark for de rige.

Ifølge blandt andet mediet BBC skulle brylluppets festligheder oprindeligt have fundet sted i byens centrum i den historiske bygning Cuola Vecchia della Misericordia.

Det blev dog rykket til udkanten af byen til skibsværftet Arsenale di Venezia. Det er ikke officielt bekræftet, og det er uklart, om demonstrationerne var årsag til ændringen.

Aktivisterne så det som en sejr, har de sagt til BBC.

USA’s præsident, Donald Trump, mener, at Israel og den iranskstøttede milits Hamas inden for en uge kan nå frem til en våbenhvile.

Det siger han ifølge Reuters til journalister i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus natten til lørdag.

Trump siger, at han netop har talt med nogle af de personer, der spiller en rolle i forsøgene på at indstille fjendtlighederne mellem Israel og Hamas i Gaza.

– Jeg tror, det er tæt på, siger Trump.

Han uddyber ikke, hvem han har talt med, men han har fortalt journalister, at han var i næsten daglig kontakt med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, under konflikten mellem Israel og Iran.

Interessen for at løse konflikten i Gaza er taget til i kølvandet på USA’s og Israels bombninger af Irans atomfaciliteter. En våbenhvile i den 12 dage lange konflikt mellem Israel og Iran trådte i kraft i begyndelsen af denne uge.

Hamas har sagt, at bevægelsen vil frigive de resterende gidsler i Gaza i bytte for en hvilken som helst aftale, der vil afslutte konflikten. Israel har imidlertid sagt, at konflikten kun kan slutte, hvis Hamas opløses og afvæbnes. Det afviser Hamas.

Krigen i Gaza blussede op den 7. oktober 2023, da Hamas angreb Israel. 1200 mennesker døde, og militsen tog 251 gidsler til fange, fremgår det af israelske optællinger. Siden er flere blevet frigivet.

Gazas sundhedsministerium har oplyst, at israelske angreb i området har dræbt over 56.000 palæstinensere. Det har også udløst hungersnød og sendt hele Gazas befolkning på flugt.

En talsmand for Trumps særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, siger, at man ikke har yderligere oplysninger ud over Trumps kommentarer.

Under pressemødet i Det Ovale Værelse kommer Trump ind på flere andre emner end konflikten i Gaza. Han gentager Trump blandt andet sin kritik af USA’s centralbankchef, Jerome Powell.

– Jeg ville elske, hvis han ville træde tilbage, for han har gjort et elendigt stykke arbejde, siger Trump og kalder Powell for dum.

Han siger videre, at han vil løse det, som han betegner som en konflikt med Nordkorea.

– Jeg har haft et godt forhold til Kim Jong-un (Nordkoreas leder, red.) og kommer virkelig godt ud af det med ham.

– Nogen siger, at der er en potentiel konflikt, men jeg tror, at vi kan løse den. Hvis der er (en konflikt, red.), vil den ikke involvere os, siger Trump.

Reuters

En 39-årig mand er kommet alvorligt til skade i forbindelse med en ulykke på en ATV fredag aften syd for Nibe.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Politiet fik en anmeldelse om et uheld på Halkærvej ved Nibe klokken 20.46 fredag aften.

Der sad to personer på ATV’en, og den 39-årige mand var fører af køretøjet.

– ATV’en slog ud i en kurve, hvorefter den skred ud, og føreren fik ATV’en ned over sig. Der er ingen livstruende skader, siger vagtchefen.

En 38-årig mand var passager.

– Han var kortvarigt til tjek, men er forholdsvis uskadt, siger Christian Tilsted.

Der var ikke andre køretøjer involveret i episoden, der betragtes som en soloulykke.

Politiet har taget en blodprøve fra den 39-årige fører, lyder det videre fra vagtchefen.

– Vi har en mistanke om spirituskørsel og har sigtet ham for det, siger han.

Politiet afventer nu svaret på blodprøven.

Tidligere på aftenen skrev Nordjyllands Politi på det sociale medie X, at politiet sammen med beredskabet var til stede på Halkærvej, fordi en ATV med to personer var kørt i grøften.

Christian Tilsted oplyser, at man har haft en patrulje ude på stedet, og at der er blevet lavet en færdselsundersøgelse.

Hvis USA’s præsident, Donald Trump, er oprigtig i sit ønske om en atomaftale, bør han droppe sin respektløse tone over for Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Det skriver Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, i et opslag på det sociale medie X sent fredag aften.

– Hvis præsident Trump er oprigtig i sit ønske om en aftale, bør han lægge den respektløse og uacceptable tone over for Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, til side og stoppe med at skade hans millioner af følgere, lyder det fra udenrigsministeren.

Torsdag meddelte Det Hvide Hus i USA, at der ikke er planlagt nogen møder mellem de delegationer fra USA og Iran, der hidtil har forhandlet om en ny atomaftale.

Fredag sagde Trump, at han ikke vil tøve med at rette angreb mod Irans atomanlæg igen, hvis det iranske styre fortsætter med at berige uran.

USA udførte i sidste uge angreb på tre atomanlæg – Natanz, Isfahan og Fordow.

Trump mener, at atomanlæggene blev udslettet og har tidligere afvist Irans meldinger om, at ødelæggelserne var mindre alvorlige.

Tidligere direktør i Forbrugerrådet Benedicte Federspiel er død 83 år gammel.

Det skriver Politiken fredag, samtidig med at det fremgår af en dødsannonce i lørdagens avis.

Benedicte Federspiel var direktør i Forbrugerrådet, der i 2013 skiftede navn til Forbrugerrådet Tænk, fra 1983 til 2000.

Herefter fortsatte hun som chefkonsulent frem til 2020.

Federspiel var uddannet jurist fra Københavns Universitet og blev i 1970 ansat som juridisk sekretær i Forbrugerrådet og blev senere afdelingsleder.

I alt var hun altså en del af organisationen i 50 år.

I 1983 havde hun fået arbejdet sig op til at blive direktør i rådet. Stillingen som chefkonsulent besad hun fra 2000 til 2020, og året efter blev hun livsvarigt æresmedlem af organisationens rådsforsamling, skriver avisen.

Benedicte Federspiels arbejde inden for forbrugerverdenen gjorde sig ikke alene gældende hos Forbrugerrådet Tænk.

Hun har blandt andet også været medlem af bestyrelsen i den internationale forbrugerorganisation Consumers International og en del af den europæiske forbrugerorganisation BEUC.

I en nekrolog skriver Politiken, at Benedicte Federspiel har haft “en enorm betydning for forbrugersagen både i Danmark, Europa og verden”.

– Nybagte forældre kan sende Benedicte Federspiel en taknemmelig tanke, når de køber en barnevogn, seng eller cykelstol, som barnet sikkert kan sidde eller sove i uden risiko for klemte ben eller kvælningsulykker, lyder det.

Avisen uddyber, at det var Federspiels holdning, at det ikke var forbrugernes opgave at sikre sig, at de varer, de købte, var sikre.

Benedicte Federspiel døde 23. juni.

Hun efterlader sig sin mand, den tidligere højesteretspræsident Børge Dahl, to voksne børn og fire børnebørn.

Det gjorde ondt på aktiemarkedet, da USA’s præsident, Donald Trump, i begyndelsen af april præsenterede toldplaner for lande verden over.

Men nu ser roen ud til at have ramt aktiemarkedet.

De to store amerikanske aktieindekser S&P 500 og Nasdaq nåede fredag ved børsluk det højeste niveau nogensinde.

Det skriver MarketWire.

S&P 500-indekset endte i 6173,07 point, mens Nasdaq steg til 20.273,46.

Dermed passerede S&P 500 den hidtidige rekord på 6144,15, der blev nået den 19. februar. Imens blev Nasdaqs hidtidige rekord på 20.173,89 nået 16. december sidste år.

S&P 500-indekset, der består af 500 store amerikanske virksomheder – herunder Apple, Microsoft, Alphabet og Amazon – fik i april under præsident Donald Trump sin værste start på en præsidentperiode siden 1974.

– Det er et imponerende comeback, som vi har set amerikanske aktier levere de seneste måneder, sagde aktiechef i Sampension Philip Jagd nogle timer før børsluk fredag.

– I kølvandet på Trumps “Liberation Day” i starten af april dykkede de markant, og på et tidspunkt var aktierne nede med 15 procent for året. Men siden da har pilen i den grad peget op for de amerikanske aktier, som nu har nået nye højder.

Donald Trumps skiftende meldinger om højere toldsatser på varer fra andre lande har fået mange økonomer til at frygte en global recession.

En recession beskriver en periode med økonomisk nedgang.

Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet. Intentionen med tolden er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Donald Trump vil med højere told derudover tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

– På et tidspunkt i løbet af de næste uger vil vi sende et brev til en række lande, hvor vi fortæller dem, hvad de er nødt til at betale, sagde Trump ved et pressemøde i Det Hvide Hus fredag aften dansk tid.

Tusindvis af nordmænd har fejlagtigt fået besked om, at de har vundet en millionpræmie i lotto fredag aften.

Det skriver netavisen VG.

Mange har indsendt skærmbilleder, der viser, at over 400.000 lottospillere skal have fået besked om, at de har vundet en millionpræmie med kun to rigtige tal plus et tillægstal – eller 2+1, som de kalder det i Norge.

Yderligere 28.217 mennesker har fået besked om, at de har vundet over 2,5 millioner norske kroner (omkring 1,6 millioner danske kroner) med tre rigtige lottotal plus et tillægstal.

Tre personer skal have vundet 72 milliarder norske kroner, viser et skærmbillede, som VG har fået tilsendt.

Norsk Tipping – der svarer til Danske Spil – siger til VG, at det er uvist, hvordan fejlen er sket.

– Vi har en visningsfejl af præmiestigen i Eurojackpot i vores kommunikationsløsning – den viser alt for høje præmiebeløb, skriver Norsk Tipping på sin hjemmeside.

Ingen får dog udbetalt præmier, de ikke er berettiget til, lyder det videre.

En af de over hundrede lottospillere, som VG har været i kontakt med, fortæller, at han sprang op og tabte sin telefon af overraskelse, da han så, at han angiveligt havde vundet 1,2 millioner norske kroner.

Manden siger dog, at han ikke regner med at få den helt store gevinst i hus. For da han kiggede nærmere på Norsk Tippings app, kunne han hurtigt konstatere, at han kun havde 2+1 rigtige.

– Så gik det op for mig, at noget var galt. Det var 20 sekunder i himlen og langt ned igen. Det må være en stor fejl fra Norsk Tipping, siger lottospilleren fra Tromsø til VG.

Norsk Tipping har flere gange i løbet af det seneste år haft problemer.

I foråret førte tekniske problemer til, at det tog over et døgn, før flere vindere blev kontaktet om, at de havde vundet mindst én million kroner.

Ved årsskiftet konstaterede Norsk Tipping, at der var fejl ved trækning af Eurojackpot.

Lottospillere, der havde spillet som såkaldte andelshold, havde væsentligt større chance for at vinde, skriver nyhedsbureauet NTB.

Det skyldtes, at de ved en fejl var blevet tildelt 1600 lodder per medlem på holdet i stedet for 1600 lodder per hold.