Seneste nyheder

To både, som er lastet med nødhjælp til Cuba, er lørdag nået frem til den cubanske hovedstad, Havana.

Det sker, efter at deres rejse fra Mexico trak ud, hvilket udløste en eftersøgnings- og redningsaktion.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Besætningen tæller ni personer. Heriblandt er amerikanske, franske og tyske statsborgere og en fireårig dreng.

Ifølge AFP så de ved ankomsten ud til at være ved godt helbred, og de smilede og vendte tommelfingrene i vejret, da de lagde til i havnen.

Bådene skal levere de sidste forsendelser fra Nuestra América Convoy. Det er en international humanitær indsats, der har fragtet nødhjælp til Cuba, mens en olieblokade fra USA forværrer Cubas energikrise og landets økonomiske udfordringer.

– Vi er meget kede af at have gjort folk bekymrede for os. Vi var aldrig i nogen rigtig fare, siger den 33-årige amerikaner Adnaan Stumo, som er koordinator for konvojen, til journalister.

– Det var ikke en meget svær rejse. Det er bare en omstændig rejse, lyder det videre.

Ifølge AFP blev bådene modtaget af en forsamling af cubanere – blandt andet embedsmænd fra landets regering. De kunne høres råbe “længe leve revolutionen” og “ned med imperialismen”.

De to skibe – “The Friend Ship” og “Tiger Moth” – sejlede fra det sydøstlige Mexicos Yucatán-halvø den 20. marts. Det var ventet, at de ville ankomme til Cuba tirsdag eller onsdag.

Torsdag meddelte Mexicos flåde, at en eftersøgnings- og redningsaktion var blevet igangsat, fordi man havde mistet kontakten til besætningen.

Tidligt lørdag meddelte arrangørerne af konvojen så, at den mexicanske flåde havde lokaliseret bådene – og at besætningerne var i sikkerhed.

Fra flåden lød det, at et af dens luftfartøjer havde fået øje på bådene 80 sømil nordvest for Havana. Flåden udsendte så et skib til at hjælpe dem på den sidste strækning.

Bådene er blandt andet lastet med medicin og mad.

Irans Revolutionsgarde truer med at angribe amerikanske universiteter i Mellemøsten, efter at to iranske universiteter angiveligt er blevet ramt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af en erklæring, som revolutionsgarden har offentliggjort i iranske medier.

– Hvis den amerikanske regering ønsker, at dens universiteter i regionen skal være fri for gengældelse, må den fordømme bombningen af universiteterne i en officiel udtalelse senest kl. 12 mandag den 30. marts, Teheran-tid, lyder det.

Revolutionsgarden råder samtidig alle “ansatte, professorer og studerende ved amerikanske universiteter i regionen samt beboere i omkringliggende områder” til at holde en kilometers afstand til universitetsområderne.

Flere amerikanske universiteter holder til i Mellemøsten. Det gælder blandt andre Texas A&M University i Qatar og New York University i De Forenede Arabiske Emirater.

Iran har været i krig med USA og Israel, siden amerikansk og israelsk militær begyndte bombardementerne mod Iran for fire uger siden.

Fredag og natten til lørdag ramte nye luftangreb Irans hovedstad, Teheran. Her blev blandt andet universitetet for videnskab og teknologi i den nordøstlige del af hovedstaden ramt, skriver medier ifølge AFP.

Bygninger blev beskadiget, men ingen kom noget til, lyder det.

Revolutionsgarden er Irans mest magtfulde enhed inden for landets sikkerhedsstyrker. Den blev oprettet i 1979 for at beskytte præstestyret efter revolutionen, der resulterede i oprettelsen af en islamisk republik i Iran.

Revolutionsgarden opererer parallelt med Irans regulære hær og refererer direkte til Irans øverste leder og ikke til landets militære ledelse.

Revolutionsgarden kontrollerer Irans omstridte missilprogram og har sin egen hær, flåde og luftvåben. Den er de seneste år blevet klassificeret som en terrororganisation i USA, Canada, Bahrain, Israel og Saudi-Arabien.

USA fordømmer lørdag et droneangreb mod en bolig tilhørende lederen af det kurdiske selvstyre i Irak, Nechirvan Barzani.

Det fremgår af en udtalelse fra Tommy Pigott, der er talsperson for USA’s udenrigsministerium, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge USA er det iranskstøttede militser i Irak, som står bag angrebet.

– Disse handlinger fra Iran og dets stedfortrædere er et direkte angreb på Iraks suverænitet, stabilitet og sammenhold, lyder det.

– Vi afviser på det kraftigste de vilkårlige og feje terrorhandlinger, som Iran og dets terroristiske stedfortrædere har sluppet løs i den irakiske Kurdistan-region og i resten af Irak, siger den amerikanske talsperson.

Iraks regering har oplyst, at landet vil efterforske lørdagens droneangreb. Det var rettet mod en bolig, der tilhører Barzani, men som ikke er hans primære hjem.

Også Frankrig har reageret på angrebet.

Fra præsident Emmanuel Macron, som har talt med Barzani, lød det tidligere lørdag, at angrebet er uacceptabelt, skriver AFP.

Den franske præsident beskrev også det stigende antal angreb mod mål i Irak som bekymrende.

USA og Israel begyndte den 28. februar at angribe Iran i en militæroperation kaldet “Operation Epic Fury”. Den har ifølge USA til formål at eliminere truslen fra det iranske styre og forhindre landet i at udvikle atomvåben.

Ayatollah Ali Khamenei, som var Irans øverste leder, er blevet dræbt i angrebene.

Iran har svaret igen ved at angribe omkringliggende lande i Mellemøsten, og konflikten er således blevet regional. Også Irak er blevet trukket ind i den, selv om landet ifølge AFP har forsøgt at undgå netop dette.

Pro-iranske grupper i Irak melder på daglig basis at have ansvaret for droneangreb og raketbeskydning rettet mod USA’s militær i Irak og andre steder i Mellemøsten.

Angrebene har blandt andet været rettet mod den amerikanske ambassade i Bagdad, som er Iraks hovedstad, samt mod amerikanske soldater, der er udstationeret i Irak.

USA har sammen med Israel angrebet flere end 11.000 mål i Iran, siden krigen begyndte for fire uger siden.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

Målene tæller blandt andet militærbygninger, luftforsvarssystemer, missilbaser, flådefartøjer og ubåde.

Flere end 150 iranske fartøjer er enten blevet sænket eller beskadiget i perioden, oplyser Centcom.

USA og Israel begyndte omfattende bombardementer i Iran 28. februar. Militæroperationen hedder “Operation Epic Fury” og har til formål at eliminere truslen fra det iranske styre og forhindre landet i at udvikle atomvåben.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, er blevet dræbt i angrebene.

Det samme er flere end 3300 andre mennesker i Iran, viser den seneste opgørelse fra menneskerettighedsorganisationen HRANA. Knap halvdelen er civile, herunder over 200 børn, oplyser HRANA ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Iran har svaret igen ved at angribe omkringliggende lande i Mellemøsten.

Det gælder blandt andre De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Oman, Qatar, Bahrain, Kuwait, Saudi-Arabien, Jordan og Irak. Det har også kostet flere mennesker livet.

Krigen i Iran har udviklet sig til en regional konflikt. Hizbollah-militsen, som har base i Libanon og er støttet af styret i Iran, har angrebet Israel. Det samme har houthi-bevægelsen i Yemen, som også er allieret med Iran.

Israel har som modsvar bombet Hizbollah-mål i Libanon. Ifølge libanesiske myndigheder er flere end 1100 mennesker blevet slået ihjel i de israelske angreb, herunder over 100 børn. Det skriver Reuters.

Irans revolutionsgarde har i løbet af krigen taget kontrol over Hormuzstrædet. Skibstrafikken er stort set gået i stå på grund af risikoen for angreb.

Hormuzstrædet er afgørende for transport af olie og naturgas fra en stribe lande omkring Den Persiske Golf til resten af verden.

20 procent af verdens olie transporteres gennem strædet. Derfor er energipriser verden over steget markant.

Iran hævder, at strædet er åbent for dem, som Iran betegner som allierede.

Thailand og Pakistan er blandt de få lande, der har lavet aftaler med Iran om at kunne sejle sikkert gennem Hormuzstrædet. Samtidig har Indonesien sagt, at det er i positive drøftelser om også at kunne få lov at sejle gennem strædet.

Yemens houthibevægelse bekræfter ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den har rettet endnu et angreb mod Israel lørdag.

Angrebet blev ifølge houthierne udført med missiler og droner, og bevægelsen fortsætter sine militære operationer i de næste dage.

Det siger Yahya Saree, som er militær talsperson for houthierne, i en tv-transmitteret tale.

Houthierne er støttet af styret i Iran. Bevægelsen har kontrolleret store dele af Yemen i omkring et årti. Den har blandt andet kontrol over Yemens hovedstad, Sanaa.

Houthierne har tidligere angrebet skibe i Det Røde Hav som reaktion på regionale konflikter.

Tidligere lørdag valgte houthierne for første gang at træde ind i den igangværende konflikt i Mellemøsten, som begyndte, da USA og Israel gennemførte omfattende luftangreb i Iran 28. februar.

Israel bekræftede, at der var blevet affyret et missil fra Yemen mod Israel.

Houthierne sagde, at angrebet var en reaktion på fortsatte angreb på infrastruktur i Iran, Libanon, Irak og de palæstinensiske områder og tilføjede, at gruppens operationer vil fortsætte, indtil “aggressionen” på alle fronter ophører.

Analytikere har beskrevet udviklingen som en markant eskalering, der kan øge spændingerne i hele regionen.

Liberal Alliance ekskluderer det nyligt valgte folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen på grund af “urigtige oplysninger af væsentlig karakter”.

Det oplyser Liberal Alliance til Ritzau.

– Vi er meget kede af at havne i denne situation. Men vi er nødt til at reagere, når vi har fået urigtige oplysninger i forbindelse med opstillingen af Cecilie Liv Hansen, og når de urigtige oplysninger er af væsentlig karakter, siger partisekretær og organisationsformand Jakob Rixen i en skriftlig kommentar.

Partiet uddyber ikke, hvilke oplysninger der skal være tale om.

Liberal Alliance nævner dog, at Cecilie Liv Hansen “ikke har været ærlig over for partiet i forbindelse med yderst alvorlige forhold i sit private liv”.

– Havde vi tidligere haft de oplysninger, som vi har i dag, havde vi som parti ikke opstillet Cecilie Liv Hansen til Folketinget. Det var derfor desværre nødvendigt at meddele hende, at hun ikke længere ville kunne repræsentere LA i sine hverv som folkevalgt, tilføjer Jakob Rixen om eksklusionen.

Liberal Alliance vil ikke uddybe, hvad der er skyld i eksklusionen, men partiet oplyser til Ritzau, at sagen har rod i anonyme opslag på sociale medier.

Jakob Rixen oplyser konkret, at der skal være skrevet ting om politikerens private liv i en facebookgruppe om Kolding.

De rygter er hun tidligere blevet forholdt, hvor hun skal have talt usandt, oplyser han.

Ifølge tvSyd har Cecilie Liv Hansens samlever lørdag aften kommenteret et af mediets opslag på Facebook, der handler om eksklusionen.

Her fortæller samleveren, at han har solgt cannabis. Han tilføjer, at det ikke skal gå ud over Cecilie Liv Hansen.

Hun havde hverken kendskab til eller var involveret i salget, lyder det.

Cecilie Liv Hansen har også selv kommenteret eksklusionen med et opslag på Facebook.

– Efter at gentagne rygter og tomme beskyldninger har floreret omkring mig, er jeg blevet opfordret af Liberal Alliance til at videregive mine mandater. Jeg har tilkendegivet, at mange af disse rygter er usande, men at visse forhold omkring min samlever har været rigtige, skriver hun og tilføjer:

– Jeg kan undre mig over, at forhold som ikke vedrører mine handlinger og mig som person skal ligge til baggrund for dette. Det er i min optik, på ingen måder retfærdigt.

– Jeg er naturligvis ærgerlig over, nu at være partiløs, men ser stadig frem til at fortsætte den liberale kamp med mine mandater, skriver hun i opslaget.

Hun blev valgt ind i Folketinget med 2569 personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds.

Hun sidder både i regionsrådet for Region Syddanmark og i Kolding Byråd, hvorfor hun har tredobbelt mandat.

Det er endnu uvist, om hun fortsætter som løsgænger i Folketinget eller har frasagt sig sit mandat.

Ifølge Liberal Alliance vil hun “umiddelbart fortsætte som løsgænger”.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Cecilie Liv Hansen.

Iran vil lade yderligere 20 skibe, der sejler under pakistansk flag, sejle gennem Hormuzstrædet.

På daglig basis bliver der tale om to skibe.

Det siger Pakistans udenrigsminister, Ishaq Dar, på det sociale medie X.

– Dette er en velkommen og konstruktiv gestus fra Iran og fortjener anerkendelse. Det er et forvarsel om fred og vil bidrage til at bringe stabilitet til regionen, siger Ishaq Dar.

Hormuzstrædet er afgørende for transport af olie og naturgas fra en stribe lande omkring Den Persiske Golf til resten af verden.

Skibstrafikken er stort set gået i stå på grund af risikoen for angreb under den igangværende konflikt i Mellemøsten. Det har fået olie- og gaspriser verden over til at stige markant.

Pakistan er ikke det eneste land, der tilsyneladende har lavet en aftale med Iran.

Thailand sluttede sig således lørdag til en håndfuld nationer, som siger, at de har fået lov til at sejle gennem Hormuzstrædet.

Imens har Indonesien sagt, at det er i “positive” drøftelser om også at kunne få lov at sejle gennem strædet.

Meldingen kommer, på en dag hvor Yemens houthibevægelse har bekræftet missilangreb mod Israel.

Det er blevet beskrevet som en markant eskalering af analytikere.

– Beslutningen fra houthierne om at slutte sig til den bredere konflikt i Mellemøsten udgør en alvorlig og dybt bekymrende eskalering, siger Farea al-Muslimi, som er analytiker ved tænketanken Chatham House, til Financial Times.

– Deres involvering risikerer at udvidede omfanget af en allerede uforudsigelig krig med markante implikationer for regional stabilitet, global handel og humanitære forhold.

En pukkelhval, der tidligere på ugen strandede og blev gravet fri i Nordtyskland, er strandet igen.

Det oplyser en talsperson for organisationen Greenpeace til det tyske nyhedsbureau dpa lørdag.

Hvalen strandede første gang nær byen Lübeck ved det populære feriested Timmendorfer Strand.

Efter flere dages fejlslagne forsøg lykkedes det torsdag at få gravet en kanal omkring den 12 til 15 meter lange hval, så den kunne svømme afsted.

Men da den på ny bevægede sig mod lavvandede områder, advarede eksperter om, at det kunne gå galt igen.

Denne weekend er hvalen igen strandet.

Thilo Maack, som er havbiolog hos Greenpeace, siger, at der ikke med det samme bliver igangsat en ny redningsindsats.

– Vi ønsker at give hvalen chancen for selv at komme fri, siger han til dpa.

Men det kan ændre sig.

Det forklarer Till Backhaus, der er miljøminister i delstaten Mecklenburg-Vorpommern.

– Hvis dyret ikke er fri i morgen, vil eksperter på stedet forsøge roligt at skubbe hvalen mod dybere vand, siger han ifølge det tyske medie Bild.

Mediet melder om dusinvis af mennesker, der har begivet sig ud i silende, nordtysk regn for at se hvalen og følge med i, om den kommer fri igen.

En journalist på stedet beretter ved 19-tiden, at der er livstegn fra hvalen, som flere gange har blæst luft ud.

Folk opfordres til at holde mindst 500 meter afstand til hvalen.

Det er uvist, hvorfor hvalen er strandet. Eksperter har sagt, at denne hval muligvis er syg.

Større hvaler er ikke hjemmehørende i Østersøen. Men nogle gange finder de alligevel vej dertil efter for eksempel at have fulgt efter fiskestimer.

Lyde under vandet kan muligvis også spille en rolle og gøre hvaler desorienterede.

22-årige Angutimmarik Thygesen vinder det officielle nationale mesterskab for hundeslædekuske i Grønland, Avannaata Qimussersua.

Det skriver KNR og Sermitsiaq.

Han startede med tolv hunde, men da han nærmede sig målet, havde han kun ti tilbage, skriver Sermitsiaq.

– Jeg fjernede to, fordi de var trætte. Ruten var også meget udfordrende. Sneen var ny og tung at køre i, men ellers var landet lettere at køre i, siger han til mediet.

Hundeslædevæddeløbet Avannaata Qimussersua er det officielle nationale mesterskab for hundeslædekuske i Grønland.

I 2025 fik Avannaata Qimussersua opmærksomhed, da Det Hvide Hus meddelte, at Usha Vance, som er gift med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, skulle overvære hundeslædeløbet.

Det blev dog aflyst, og hun og Vance besøgte i stedet en amerikansk militærbase.

Borgernes Parti og formand Lars Boje Mathiesen har igennem et halvt år modtaget flere advarsler om den nu ekskluderede folketingspolitiker Jacob Harris.

En kilde skal for eksempel have sendt en række dokumenter fra Arbejdstilsynet til Borgernes Parti om Harris’ byggefirma Krokodille Aps.

Det viser flere lækkede beskeder og e-mails ifølge Finans.

Byggefirmaet er et familieselskab, som Harris ejer med sin hustru.

Finans er også i besiddelse af de pågældende dokumenter fra Arbejdstilsynet, lyder det.

De viser, ifølge Finans, at Jacob Harris er involveret i en sag om kritisable arbejdsforhold og ulønnet udenlandsk arbejdskraft i firmaet Krokodille Aps.

Af korrespondancen fremgår det også, at personen har tilbudt at udlevere videomateriale og myndighedsrapporter i sagen. Ifølge kilden, som Finans har været i kontakt med, skulle de dokumentere farlige arbejdsforhold i byggefirmaet.

Mediet nævner ikke vedkommendes navn, men er bekendt med personens identitet.

– Du har en i dit team, der er en skandale, der venter på at ske, skrev personen til partiformanden ifølge Finans via beskedtjenesten Messenger.

Til den besked skal Lars Boje Mathiesen have svaret, at kilden skulle “være mere konkret, hvis jeg skal forholde mig til det”.

I en sms til Finans oplyser Lars Boje Mathiesen ifølge mediet, at han mener, at Borgernes Parti har beskrevet de oplysninger, Finans omtaler i sin artikel.

Jacob Harris bliver lørdag aften i et interview med TV 2 News spurgt til, om han kender til advarslerne sendt til partiet, hvortil han svarer:

– Nej, det ved jeg ikke. Det er ikke noget, der er fremlagt for mig.

Jacob Harris fortæller desuden, at han ikke ved, hvorfor han lørdag blev ekskluderet fra partiet.

Han tilføjer, at han vender tilbage til Folketinget på mandag, efter at han fredag skrev på Facebook, at han tog orlov. Det sker som løsgænger.

Han fortæller, at han blev anbefalet at søge om orlov af sin formand Lars Boje Mathiesen, men efter at han lørdag blev ekskluderet fra partiet, er det ikke længere relevant, siger han til mediet.

Finans kunne torsdag skrive, at en kurator har indstillet Jacob Harris og hans hustru til konkurskarantæne. Han vurderer, at “der er grundlag for politimæssig efterforskning” mod de to.

Hans familieselskab gik konkurs i november og er efterfølgende blevet undersøgt af kurator Morten Bjerregaard.

I en redegørelse, som Finans har fået aktindsigt i, fremgår det, at kuratoren mener, at Jacob Harris og hustruen har haft et “omfattende privatforbrug” med penge fra selskabet.

Det drejer sig blandt andet om et “betydeligt forbrug i udlandet, der formentlig stammer fra private rejser”.

Store demonstrationer mod USA’s præsident, Donald Trump, er lørdag gået i gang flere steder i USA.

Arrangørerne siger ifølge nyhedsbureauet AP, at der er planlagt over 3100 begivenheder på tværs af alle de 50 amerikanske delstater.

De håber på ni millioner deltagere.

– Hey, hey! Ho, ho! Donald Trump has got to go (Donald Trump skal væk, red.), råber demonstranter i Washington D.C. ifølge AP.

Demonstrationerne finder sted i regi af den såkaldte “No Kings”-protestbevægelse.

Med “No Kings” henviser demonstranter og arrangører til, at ingen i USA – heller ikke præsident Donald Trump – er konge.

To gange tidligere har der været “No Kings”-protester mod Trump, og her mødte flere millioner op.

Denne gang har krigen i Iran bidraget til demonstranternes vrede, og arrangørerne kalder det en protest mod Israels og USA’s bombardementer.

Abigail Jackson, som er talsperson for Det Hvide Hus, har kaldt demonstrationerne “gruppeterapi for personer, der er besatte af Donald Trump”, og sagt, at de kun er interessante for journalister.

Der ventes også store demonstrationer lørdag i blandt andet New York City og Los Angeles, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Men arrangørerne hæfter sig ved, at der også ventes stor deltagelse i mindre byer.

De peger på, at der er midtvejsvalg senere i år i USA, og at flere har vist interesse i at organisere Trump-kritiske begivenheder i flere republikanskdominerede delstater som Idaho, Wyoming, Montana og Utah.

– Den afgørende historie i lørdagens mobilisering er ikke, hvor mange mennesker der demonstrerer, men hvor de demonstrerer, siger Leah Greenberg, som har været med til at grundlægge en af grupperne bag bevægelsen, til Reuters.

Den første “No Kings”-protest fandt sted 14. juni 2025 på Trumps fødselsdag, og det blev anslået, at der var mellem fire og seks millioner demonstranter fordelt på over 2000 forskellige steder i USA.

I oktober blev det anslået, at der var omkring syv millioner deltagere.

Efterårets protest fandt sted, mens der var stor opmærksomhed på og debat om føderale myndigheders hårde kurs over for immigration, og Nationalgarden var blevet sendt til flere større byer.

En 25‑årig kvinde og en 45‑årig kvinde er kommet til skade, efter at en del af ventilationsanlægget i loftet på spillestedet Skråen i Aalborg pludselig rev sig løs og faldt ned under en koncert fredag aften.

Det oplyser vagtchef Claus Stærk fra Nordjyllands Politi til TV2 Nord.

Ulykken skete, mens musikeren Rune Rask, der er en del af rapgruppen Suspekt, optrådte på Royal Stage.

Koncerten blev afbrudt af sikkerhedsmæssige årsager.

I en story – et tidsbegrænset klip på det sociale medie Instagram – takker Rune Rask alle, der handlede hurtigt efter ulykken, samt publikum for deres forståelse.

Han understreger, at sikkerheden kommer først.

– Jeg sender kærlige tanker til dem, det gik ud over, tilføjer han blandt andet.

Efter ulykken blev salen straks evakueret.

– Situationen håndteres i tæt samarbejde med relevante myndigheder og fagfolk, skrev koncertstedet efterfølgende i en orientering på Facebook.

– Vi takker både Rune Rasks team og aftenens gæster for deres ro, forståelse og samarbejde i en uforudset situation. Også en stor tak til Skråens personale, frivillige og security, som handlede hurtigt.

Skråens daglige leder, Dennis Roger Krogh Ravn, siger til TV2 Nord, at man frygtede, at flere dele kunne falde ned.

– Der har ikke været tegn på, at dele af ventilationssystemet kunne løsne sig. Det er kommet som et chok for os, siger han til mediet.

Ifølge TV2 Nord ankom politiet og teknikere kort efter ulykken for at sikre området og vurdere konstruktionen.

Dennis Roger Krogh Ravn siger til mediet, at hændelsen nu skal evalueres, og spillestedet skal finde en løsning, inden der efter planen skal afholdes koncert igen.

Formanden for det konservative parti Fólkaflokkurin på Færøerne, Beinir Johannesen, er blevet udpeget som leder af regeringsforhandlingerne og griber selv ud efter lagmandsposten.

Det siger han lørdag til det færøske medie dagur.fo.

– Det er naturligt, at det bliver under ledelse af Fólkaflokkurin og med mig som lagmand, siger Johannesen.

Partilederne har peget på Johannesen som leder af forhandlingerne, der fortsætter i løbet af lørdagen. Fristen for forhandlingerne er i første omgang 10. april.

Bliver den 29-årige formand ny lagmand, vil han være den yngste lagmand, som Færøerne nogensinde har haft.

Hans parti stod tilbage som vinderen af torsdagens valg til det færøske parlament, Lagtinget.

Partiet blev valgt ind med 26,7 procent af stemmerne og blev det største parti med ni mandater.

Fólkaflokkurin har under valgkampen blandt andet haft mærkesager som at skabe et stærkt erhvervsliv og løse problemerne med et boligmarked, der er præget af høje priser.

Beinir Johannesen har tidligere udtalt, at det ville være naturligt, at hans parti indgår i en koalition med blandt andet det borgerlige parti Sambandsflokkurin, som fik 21,5 procent af stemmerne og bevarede sine syv mandater.

Lederen af Sambandsflokkurin, Bárður á Steig Nielsen, ser også en koalition mellem de to partier som en mulig løsning.

Tilsammen har Fólkaflokkurin og Sambandsflokkurin, som siden valget i 2022 har siddet i opposition sammen, 16 mandater.

For at danne regering kræver det dog et flertal på minimum 17 ud af Lagtingets 33 pladser.

Derfor kan de to partier ikke danne regering alene.

Men Beinir Johannesen åbner en dør for, at der kan indgås et samarbejde med det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin.

Partiet har indtil nu stået i spidsen for den færøske regering. Det gik dog tilbage med tre mandater og fik 18,9 procent af stemmerne ved valget.

Partiets formand og afgående lagmand, Aksel V. Johannesen, har endnu ikke offentligt sagt, om han kan se sig indgå i en regering med Fólkaflokkurin og Sambandsflokkurin.

Ubesværet og overlegent snuppede Jonas Vingegaard lørdag endnu en etapesejr i Catalonien Rundt.

Den danske Visma-kaptajn vandt i fornem stil 6. etape i Catalonien Rundt, og danskeren udbyggede dermed sin samlede føring i det spanske etapeløb.

Det var anden dag i træk, at Jonas Vingegaard vandt en etape i Catalonien Rundt. Fredag vandt han 5. etape. De to etaper blev vundet efter nogenlunde den samme opskrift.

Jonas Vingegaard kontrollerede lørdagens 158,2 kilometer lange etape fra Berga til Queralt, og så slog han til med et uimodståeligt angreb i finalen.

På den sidste stigning, hvor det hele skulle afgøres, var Jonas Vingegaard uden holdkammerater i en gruppe på samlet syv ryttere.

Ret hurtigt blev gruppen reduceret til fem ryttere, da det begyndte at gå opad.

Jonas Vingegaard var hele tiden opmærksom og meget tæt på fronten af gruppen, og han satte sit afgørende angreb ind med lidt over to kilometer til toppen.

Red Bull havde både Remco Evenepoel og Florian Lipowitz med blandt de fem mand, men duoen kunne ikke hamle op med Jonas Vingegaard, da han først rykkede på sig.

Lenny Martinez (Bahrain) kom ind på andenpladsen med ti sekunder op til Vingegaard. Florian Lipowitz blev nummer tre i samme tid som Lenny Martinez.

– Jeg havde benene til et angreb, så jeg rykkede, og i det øjeblik var jeg i stand til at sætte de andre.

– Det var en god dag, og jeg er glad for sejren. Jeg vil gerne takke mine holdkammerater, siger Jonas Vingegaard i vinderinterviewet.

I den samlede stilling har Vingegaard et forspring på 1 minut og 22 sekunder ned til Lenny Martinez.

Mattias Skjelmose (Lidl-Trek) kom ind over målstregen som nummer otte. Han var lidt over to minutter efter Vingegaard.

Sidste etape i Catalonien Rundt er flad og køres søndag.

Den 175 kilometer lange nye vandrerute Gudenåstien, som strækker sig fra kilderne og udspringet ved Tinnet Krat ved Tørring til udløbet i Randers Fjord, er lørdag blevet indviet.

Det oplyser Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Gudenåstien forbinder eksisterende og nye stier på tværs af otte kommuner – Hedensted, Horsens, Skanderborg, Viborg, Vejle, Silkeborg, Randers og Favrskov.

– Det er en helt enestående mulighed for at komme ud og opleve Gudenådalens flotte landskaber og undervejs se de spændende historier om naturperler og kulturspor, siger projektleder Gert Hougaard Rasmussen i pressemeddelelsen.

Ruten er opdelt i 18 etaper på mellem 7 og 14 kilometer og går gennem skov, søer og ådale langs landets længste å.

Strækningen består blandt andet af trampestier, grusstier, træstier og enkelte steder også af asfaltvej.

Projektet blev sat i gang for tre år siden.

Her har Naturstyrelsen og kommunerne arbejdet på at gøre hele strækningen fremkommelig, blandt andet ved at hæve stier og etablere broer, så flere strækninger kan passeres tørskoet.

Selv om stien er forbedret, vil høj vandstand fortsat kunne påvirke fremkommeligheden, oplyser Naturstyrelsen.

Dele af stien kan fra tid til anden blive oversvømmet – Gudenåen afvander et areal på størrelse med Fyn.

Derfor er der kortlagt alternative ruter uden om undervejs og opsat QR-koder, som giver adgang til at se de aktuelle forhold undervejs.

De strækninger, der oftest oversvømmes, er Uldum Kær i syd og dele af Trækstien i nord.

Gudenåen blev dannet, da isen fra den sidste istid smeltede væk.

Langs Gudenåen er der konstateret bebyggelsesspor fra oldtiden, som ifølge Danmarks Nationalleksikon i ældre arkæologi ofte blev benævnt Gudenå-kulturen.

En person er blevet anholdt og mistænkes for at have forsøgt at gennemføre et bombeangreb ved en Bank of America-filial i Paris.

Det oplyser den franske antiterroranklagemyndighed ifølge nyhedsbureauet AFP lørdag.

Anklagerne siger, at vedkommende blev grebet på fersk gerning og befinder sig i politiets varetægt.

Hændelsen fandt sted omkring klokken 03.30 natten til lørdag blot nogle gader fra den verdensberømte boulevard Champs-Élysées.

Embedsmænd og kilder tæt på sagen siger til nyhedsbureauet AFP, at en mand blev anholdt, lige efter at han havde placeret en eksplosiv anordning indeholdende fem liter væske ved banken. Væsken antages at være brændstof.

Anordningen indeholdt også en tændsats med 650 gram af et eksplosivt pulver.

Bomben er blevet bragt til retstekniske undersøgelser.

Aktuelt foregår en efterforskning af “forsøg på at forvolde skade ved brandstiftelse eller med andre farlige midler i forbindelse med terrorvirksomhed”.

Den mistænkte har forklaret, at han blev rekrutteret via det sociale medie Snapchat til at udføre bombeangrebet for 600 euro. Det siger en kilde hos politiet til AFP.

En mand havde sat ham af ved gerningsstedet i en bil, siger den samme kilde.

Da betjente anholdt ham, var han ved at tænde den eksplosive anordning med en lighter ifølge kilden.

Flere franske myndigheder er involveret i efterforskningen. Det gælder blandt andet den franske indenrigsefterretningstjeneste.

Frankrigs indenrigsminister, Laurent Nunez, roser på X de franske betjente for hurtigt at have grebet ind.

Samtidig skriver han, at sikkerheds- og efterretningsmyndigheder er ekstra “agtpågivne” på grund af den aktuelle internationale situation.

Nunez siger, at “agtpågivenheden er på et højere niveau end nogensinde før”.

Siden begyndelsen af krigen i Mellemøsten har en række europæiske lande været i forhøjet beredskab angående mulige angreb på iranske systemkritikere, steder med jødisk tilknytning eller amerikansk-israelske interesser.

AFP

Ukraine har lørdag indgået en aftale om forsvarssamarbejde med Qatar.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Aftalen er faldet på plads få timer efter en lignende aftale med De Forenede Arabiske Emirater.

Ifølge AFP handler samarbejdet med de to golfstater om at imødegå trusler fra missiler og droner midt i krigen mellem USA og Israel på den ene side og Iran og andre allierede på den anden.

Tidligere på måneden blev en aftale mellem Ukraine og Saudi-Arabien også indgået.

Lørdag har den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, været på et lynvisit i både De Forenede Arabiske Emirater og Qatar.

Med aftalerne forsøger Ukraine at udnytte sin ekspertise inden for nedskydning af russiske droner til at hjælpe golfstaterne.

Derfor har Ukraine udsendt antidroneeksperter til alle tre lande, som Zelenskyj har besøgt under sin diplomatiske rejse, skriver AFP.

Ifølge Qatars forsvarsministerium omfatter aftalen samarbejde “inden for teknologiske områder, udvikling af fælles investeringer og udveksling af ekspertise inden for bekæmpelse af missiler og ubemandede luftfartøjer.”

Ukraine producerer ifølge Zelenskyj dobbelt så mange antidroneenheder, end hvad landet selv skal bruge. Og Ukraine har selv udråbt sit droneforsvar til det bedste i verden.

Aftalerne kan ifølge BBC også hjælpe Ukraine med at opbygge bedre relationer til golfstaterne, der har enorme olieressourcer og dermed penge, som kan bidrage til Ukraines luftforsvar mod Ruslands ballistiske missiler.

Ukraine har ikke oplyst, præcis hvad der er blevet aftalt som en del af samarbejdet, skriver AFP.

Landet kæmper en sejlivet kamp mod Rusland, der fortsat angriber Ukraine.

Lørdag har nye luftangreb i Ukraine dræbt mindst fire mennesker og beskadiget kritisk infrastruktur, herunder en havn og et hospital, oplyser myndighederne ifølge AFP.

Den danske cykelrytter Mads Pedersen kommer alligevel ikke til at deltage i søndagens flamske klassiker Gent-Wevelgem – nu kaldet In Flanders Fields.

Pedersens mandskab, Lidl-Trek, oplyser på sin hjemmeside, at danskeren er blevet ramt af sygdom.

Mads Pedersen har vundet løbet tre gange – senest sidste år – men han får altså ikke mulighed for at gentage succesen i år.

Han er for nylig vendt tilbage efter et styrt i februar, som resulterede i et brud på håndleddet.

Planen var ikke, at han skulle deltage i Milano-Sanremo i seneste weekend, men det gjorde han alligevel og blev nummer fire.

Fredag blev han nummer ni i endagsløbet E3 Saxo Classic.

– Jeg har haft en forkølelse de sidste par dage, og det påvirkede mig bestemt også i gårsdagens løb, siger Pedersen i en video, der er delt på Instagram.

Han fortæller videre, at hans muskler omkring håndleddet er ømme på grund af manglende bevægelse.

– Men det er helt normalt, så der er ingen grund til bekymring for håndleddet. Det (afbuddet, red.) skyldes udelukkende sygdom.

Det nyvalgte folketingsmedlem Jacob Harris er blevet ekskluderet af Borgernes Parti, skriver partiet på Facebook.

– Borgernes Partis folketingsgruppe har pr. dags dato valgt at ekskludere Jacob Harris fra gruppen og dermed fra Borgernes Parti.

– Jacob Harris har efter Borgernes Parti opfattelse forbrudt sig mod den tro-love erklæring han har underskrevet og ikke givet sandfærdige oplysninger til partiet, og tilmed gentagne gange handlet i modstrid med partiets værdier, skriver partiet.

Harris blev valgt ind i Folketinget tirsdag ved valget. Fredag kom det frem, at Harris vil søge om orlov.

Borgernes Parti meddelte fredag, at Harris vil søge om orlov på grund af stress. Det skete, efter at mediet Finans torsdag skrev, at en kurator har indstillet Jacob Harris og hans hustru til konkurskarantæne.

Kurator Morten Bjerregaard har vurderet, at “der er grundlag for politimæssig efterforskning” mod de to, der på papiret ejede byggeselskabet Krokodille Aps, som sagen drejer sig om.

Harris har understreget, at han ikke mener, at han har foretaget “noget forkert eller ulovligt”.

I et Facebook-opslag fra fredag fremviste Borgernes Parti en tro og love-erklæring, som Harris ifølge partiet har underskrevet, ligesom partiets andre kandidater skal have gjort, 11. marts sidste år.

– Så kan alle se, at vi som parti har gjort alt, hvad der står i vores magt, lyder det fra partiet.

I erklæringen skriver kandidaterne blandt andet under på, at de ikke har været “underlagt konkurskarantæne” eller været involveret i “grov misligholdelse af selskabsretlige eller økonomiske forpligtelser”.

Lørdag skriver Borgernes Parti så, at Harris ifølge partiets opfattelse har “forbrudt sig mod den tro og love-erklæring han har underskrevet og ikke givet sandfærdige oplysninger til partiet, og tilmed gentagne gange handlet i modstrid med partiets værdier”.

– Hvad han så gør nu, må være op til hans samvittighed. Borgernes Parti ser frem til de kommende års arbejde i Folketinget, hvor vi vil kæmpe danskernes sag benhårdt, skriver partiet.

Det er Harris, som sidder på folketingsmandatet. Borgernes Parti kan altså ikke bare overtage Harris’ mandat, selv om han er smidt ud af partiet. Det sker kun, hvis han helt stopper i Folketinget.

Harris kan vælge at fortsætte som løsgænger eller komme ind i et andet parti. Han vælger det første til at begynde med i hvert fald.

– Jeg vil gøre min indflydelse gældende som løsgænger. Det har jeg ikke selv valgt. Min dør står åben, hvis Borgernes Parti ombestemmer sig, siger Harris til DR Nyheder.

Borgernes Parti kom ind i Folketinget i første forsøg med 2,1 procent af stemmerne. Spærregrænsen er på 2,0 procent. Det rækker til fire mandater. Nu er partiet nede på tre.

Kort inden opslaget om den politiske fyreseddel til Harris var formand Lars Boje Mathiesen selv på Facebook. Her skrev han, at han først udtaler sig til pressen mandag.

Harris retter en skarp kritik af Lars Boje Mathiesen. Til Ekstra Bladet har Harris tidligere lørdag udtalt, at det var partiformanden, der havde anbefalet Harris at søge orlov.

– Derefter bruger han (Boje, red.) fredag og lørdag på at presse mig til at trække mig, siger Harris til DR Nyheder.

Det danske rederi Mærsk har indstillet alle aktiviteter midlertidigt på containerhavnen i byen Salalah i Oman.

Det sker efter en “sikkerhedshændelse”, som menes at have involveret droneaktivitet. Der har også været meldinger om eksplosioner.

Det skriver Mærsk i en opdatering på sin hjemmeside.

I hændelsen blev en kran beskadiget, og havnen blev straks evakueret, lyder det.

Alle aktiviteter i hele havnen er blevet midlertidigt indstillet.

Mærsk skriver, at alle rederiets medarbejdere er i sikkerhed, og at ingen af Mærsks skibe eller last er blevet beskadiget.

På nuværende tidspunkt forventer det danske rederi, at driften vil være på pause i omkring 48 timer.

Hvis der skulle komme ændringer til den tidsplan, vil Mærsk kontakte sine kunder hurtigst muligt.

En talsperson fra det iranske militær har lørdag sagt, at militæret har angrebet et amerikansk skib i “betydelig afstand” til havnen i Salalah. Det skriver AFP.

De første meldinger om angrebet kom lørdag morgen dansk tid. Her lød det fra Omans regering, at en medarbejder på havnen var kommet til skade.

Mærsk driver gennem datterselskabet APM Terminals en containerhavn i Salalah.

Havnen ligger i det sydlige Oman og er dermed placeret mellem indsejlingen til Det Røde Hav og Den Persiske Golf.

Konflikten i Mellemøsten har også tidligere haft betydning for Mærsks aktiviteter.

I begyndelsen af marts meddelte rederiet, at det midlertidigt indstillede at tage imod fragtbookinger ind og ud af en række lande i Mellemøsten.

I Oman ville man dog fortsat sejle til Salalah.

Siden har Mærsk arbejdet på at udvide mulighederne for landtransport i regionen.

Mærsks topchef, Vincent Clerc, har tidligere i marts oplyst til The Wall Street Journal, at Mærsk har ti skibe, som er fanget i Den Persiske Golf.

Trafikken via det vigtige Hormuzstrædet, der leder ind til Den Persiske Golf, er blevet så godt som indstillet i kølvandet på konflikten i Mellemøsten.

Den 28. februar indledte Israel i samarbejde med USA et omfattende angreb på Iran. Angrebene er der siden blevet svaret tilbage på.