Seneste nyheder

EU-Kommissionens formand hedder fortsat Ursula von der Leyen.

Det står klart efter to afstemninger i EU-Parlamentet i Strasbourg torsdag.

Her overlevede von der Leyen som ventet et mistillidsvotum stillet af højrefløjen med Patrioter for Europas Jordan Bardella i spidsen.

Det samme gælder et mistillidsvotum stillet af venstrefløjen med Manon Aubry fra La France Insoumise i spidsen.

Selv om afstemningerne ikke bragte von der Leyen og hendes anden EU-Kommission til fald, så hæfter Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Per Clausen, sig ved, at “mistilliden til EU-Kommissionen er ved at blive bredt ud”.

– Vi har blandt andet set medforslagsstillere fra både den grønne og den Socialdemokratiske gruppe. Det er nyt, siger Per Clausen.

I den tætteste afstemning stemte 179 medlemmer af de i alt 720 medlemmer i parlamentet for mistillid til von der Leyen. 378 stemte imod.

Det kræver både et flertal og to tredjedele af de afgivne stemmer for at vælte von der Leyen.

Per Clausen hæfter sig dog samtidig ved, at den tyske socialdemokrat René Repasi i Strasbourg kom med en opsigtsvækkende melding til netmediet Politico:

– Von der Leyen skal levere resultater. Hvis vi ikke ser det, kan der i fremtiden komme et forslag fra S&D, sagde René Repasi og truede dermed også von der Leyen med et mistillidsvotum.

Mens Danmarks socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, støtter op om von der Leyen, så er stemningen blandt socialdemokraterne andre steder i Europa mere kritisk over for kommissionsformanden.

Det er særligt ubehageligt for von der Leyen, fordi socialdemokraterne er del af koalitionen bag den tyske toppolitiker.

– Jeg håber, at von der Leyen og resten af EU-kommissærerne tager de signaler, der er blevet sendt ved, at der var to forskellige mistillidserklæringer, alvorligt.

– For det viser jo, at der er solid mistillid til hende fra flere kanter, siger Per Clausen.

Det er anden gang på tre måneder, at von der Leyen stod over for et mistillidsvotum i EU-Parlamentet.

Den tyske toppolitiker måtte mandag igen lytte til hård kritik fra yderfløjene, da de motiverede de to afstemninger.

Von der Leyen gik i knæ over for Donald Trump, da der skulle indgås en handelsaftale med USA, lød det fra Jordan Bardella.

– I har givet dem vores landbrug og vores industri, mens Europa oversvømmes af ny lovgivning, sagde Jordan Bardella, der også anklagede von der Leyen for at have mistet grebet om migration.

Venstrefløjen var repræsenteret af Manon Aubry. Hun kritiserede både handelsaftalen med Trump og von der Leyens holdning til Israel.

– Madame von der Leyen, du bør træde tilbage på grund af din passivitet over for situationen i Gaza. Du har intet gjort, mens bomberne faldt over børnene i Gaza, siger Manon Aubry.

Von der Leyen selv kom mandag med en opfordring til samling i lyset af truslen fra Rusland og de gentagne krænkelser af europæisk luftrum.

Kommissionsformanden advarede om, at Europas fjender – som Ruslands præsident Putin – håber på splittelse.

– Det er det ældste trick i bogen at sprede misinformation for at så splittelse for at vende europæerne mod hinanden. Vi må ikke falde for det, sagde von der Leyen.

En aftale om våbenhvile i Gaza træder først i kraft, efter at fredsplanen er vedtaget af den israelske regering.

Det oplyser det israelske premierministerkontor ifølge både Reuters og AFP.

Der har torsdag formiddag været flere modstridende meldinger om, hvorvidt en våbenhvile i Gaza var trådt i kraft.

Meldingen fra anonyme kilder har i flere medier været, at en første fase i fredsplanen skulle underskrives i Egypten omkring klokken 11.00.

Egyptisk stats-tv oplyste kort efter 11.00 ifølge Reuters, at en våbenhvile var trådt i kraft, men hurtigt lød meldingen fra israelsk side, at det endnu ikke er sket.

– I modsætning til hvad arabiske medier rapporterer, vil nedtællingen på 72 timer først begynde, når aftalen er godkendt på kabinetmødet, hvilket forventes at ske i aftentimerne, lyder det i en erklæring fra det israelske premierministerkontor ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge flere kilder med kendskab til aftalen skal Hamas løslade 20 levende gidsler, 72 timer efter våbenhvilen er startet. Det skriver flere nyhedsbureauer.

Forventningen er, at fangeudvekslingen, som også inkluderer omkring 2000 palæstinensere, der sidder fængslet i Israel, vil finde sted søndag eller mandag.

Det er dog endnu ikke bekræftet.

Egyptens præsident, Abdel Fatah al-Sisi, siger torsdag formiddag ifølge Reuters, at der er enighed om en aftale om at etablere en våbenhvile og afslutte krigen i Gaza.

– Verden er vidne til et historisk øjeblik, der symboliserer viljens sejr for fred over krigens logik, siger han ifølge mediet.

Det er Egypten, der er vært for de indirekte forhandlinger mellem Israel og Hamas.

Hasteforespørgsel i Folketinget om de seneste oplysninger i sagen om slettede sms’er i den såkaldte Minksag finder sted 22. oktober klokken 13.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) deltager.

Det oplyser Folketinget til Ritzau.

Det er oppositionen i Folketinget, som har indkaldt regeringen til en hasteforespørgselsdebat i sagen, der var et betændt politisk emne under sagen om aflivning af mink i Danmark for nogle år siden.

Sagen har igen fyldt i denne uge, hvor Mette Frederiksen (S) har været yderst ordknap, når hun er blevet spurgt ind til den.

En hasteforespørgsel kan normalt komme på dagsordenen inden for en uge. Men i næste uge er der efterårsferie.

Torsdag er der så kommet enighed om en dato for hasteforespørgslen. Det er Folketingets formand, Søren Gade (V), som sammen med partiernes gruppeformænd finder frem til en dato.

B.T. og Berlingske kunne mandag i denne uge fortælle via en aktindsigt, som viser, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) havde kendskab til en metode, der måske kunne have genskabt sms-beskeder i sagen.

Netop sms-beskeder fyldte meget under Minksagen under coronakrisen, da det kom frem, at blandt andre Mette Frederiksen havde indstillet sin mobil til automatisk at slette beskeder.

Dengang meddelte den daværende S-regering til Folketinget, at alle metoder var afprøvet i forhold til at genskabe sms-beskederne.

Genskabelse af sms-beskederne skulle kortlægge, hvad ministre og embedsfolk skrev til hinanden, forud for beslutningen i november 2020 om at alle mink i Danmark skulle aflives under covid-19. En beslutning, der ikke var lovhjemmel til fra start af.

Ifølge B.T. og Berlingske havde en specialist i Center for Cybersikkerhed gjort opmærksom på, at det muligvis kunne lykkes at genskabe de sms-beskeder, der var blevet slettet.

Det krævede, at man skulle undersøge de computere, der var koblet til telefonerne.

Justitsministeriet har over for B.T. og Berlingske afvist at have gjort noget forkert.

Det danske energiselskab Ørsted vil mindske antallet af medarbejdere på globalt plan fra 8000 til 6000 frem mod udgangen af 2027.

Sådan lyder det torsdag fra selskabet, som i de senere år har været igennem en markant nedtur på børsen.

– Vi har i dag fortalt vores medarbejdere, at vi frem mod udgangen af 2027 skal sige farvel til mange dygtige og værdsatte kolleger, der har ydet et stort bidrag til Ørsted, siger Rasmus Errboe, administrerende direktør i Ørsted, i en meddelelse.

Der er allerede torsdag blevet varslet afskedigelser af cirka 500 medarbejdere i fjerde kvartal af 2025. Heraf drejer det sig om cirka 235 i Danmark, oplyser Ørsted.

Om de øvrige 1500 stillinger, der skal nedlægges, siger Errboe i et opkald med journalister, at det vil ske gennem “naturlig afgang, nedlæggelse af stillinger, frasalg, outsourcing og afskedigelser”.

Det var ventet, at der ville komme fyringer i det danske energiselskab, som har været i modvind den seneste tid, blandt andet i USA.

Her har den amerikanske præsident, Donald Trump, skabt stor usikkerhed om markedet for havvindmøller.

Undervejs har de amerikanske myndigheder beordret, at arbejdet på havvindparken Revolution Wind skulle standse. En dommer har dog nu sagt god for, at arbejdet kan genoptages.

Selskabet forklarer afskedigelserne med, at en række havvindparker færdiggøres over de kommende år. Bagefter bliver der brug for færre medarbejdere.

– Det er store afskedigelser, Ørsted lægger op til, skriver Sydbank i en kommentar.

– Men der er også tale om, at Ørsted går fra massiv vækst til noget nær nul-vækst, når der fra 2028 ikke længere er havvindprojekter i projektkataloget at opføre og færdiggøre.

Selskabet har denne uge færdiggjort en kapitalrejsning på 60 milliarder kroner.

Fokus skal fremover være på havvind og Europa, lyder det torsdag fra Ørsted.

Selskabet skiftede ved starten af februar direktør. Her fratrådte Mads Nipper, og Rasmus Errboe satte sig på posten som topchef.

Errboe, der har været i Ørsted siden 2012, bliver i et opkald med journalister spurgt om sit ansvar for selskabets situation i dag.

Han siger, at han “tager det fulde ansvar for den situation, vi befinder os i”.

– Det, jeg sagde til vores medarbejdere her til formiddag, var, at det selvfølgelig er en svær beslutning, vi her i ledelsen har taget, siger Errboe.

– Det er ikke en let dag i dag. Men når det er sagt, så er vi overbeviste om, at det er det rigtige, og at det er den nødvendige beslutning for Ørsted.

Målet fra Ørsteds side er, at de “samlede effektiviseringer” skal give årlige besparelser på cirka to milliarder kroner fra 2028.

Borgmesteren i Tønder Kommune, Jørgen Popp Petersen fra Slesvigsk Parti, har solgt sin svinebesætning, som i sidste måned bragte ham i modvind politisk efter historier om kritik af forholdene i netop hans svineproduktion.

Det oplyser Slesvigsk Parti i en pressemeddelelse ifølge TV Syd.

Popp har solgt svinebesætningen til sin driftsleder og også forpagtet gårdens bygninger ud til ham, skriver mediet.

Den nye ejer er nu ifølge TV Syd Dirceu Schnorrenberger per 1. oktober.

– Som jeg tidligere har meddelt, har jeg besluttet at afhænde min gård – og det er nu sket med overdragelsen af både besætning og forpagtning af bygningerne til Dirceu Schnorrenberger. Jeg er glad for, at det er lykkes mig at finde en både god og hurtig løsning, siger Jørgen Popp Petersen i pressemeddelelsen.

I sidste måned afviste Jørgen Popp Petersen at gå af som borgmester efter at have fremlagt sagen for byrådet i Tønder Kommune.

– Jeg er ikke typen, der render af pladsen, og jeg bliver som borgmester, sagde han.

Det var TV 2, som kunne fortælle, at Fødevarestyrelsen otte gange mellem 2019 og 2024 har anmeldt forholdene i Jørgen Popp Petersens svineproduktion til politiet.

Jørgen Popp Petersen indstillede sin svineproduktion på baggrund af sagen. Han medgav, at det ikke var godt nok med de forhold, som Fødevarestyrelsen havde konstateret på svinegården ved Løgumkloster.

Popp Petersen blev valgt som borgmester i Tønder ved det seneste kommunalvalg i 2021. Han blev for første gang valgt til kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune i 2009 og opnåede genvalg ved de efterfølgende kommunalvalg.

Jørgen Popp Petersen genopstiller ved det kommende kommunalvalg 18. november.

Kina strammer kontroller over eksporten af sjældne jordarter.

Det meddeler det kinesiske handelsministerium torsdag.

Dels udvides restriktioner på eksport af teknologi til forarbejdning.

Samtidig gør Kina det klart, at landet har et ønske om at begrænse eksport til halvleder- og forsvarsselskaber.

Det kinesiske ministerium siger, at tiltagene skal beskytte Kinas “nationale sikkerhed og interesser”, skriver Financial Times. Det skal forebygge “misbrug af materialer i den militære sektor og andre følsomme sektorer”.

Torsdagens stramning følger op på en udmelding fra april, som førte til mangel flere steder i verden. Senere blev der dog indgået aftaler med USA og Europa, hvilket mindskede mangelsituationen.

Kontrollen med sjældne jordarter kan blive en vigtig brik for Kina i handelsforhandlinger med USA.

De seneste stramninger er blevet meldt ud, nogle uger inden USA’s præsident, Donald Trump, og Kinas præsident, Xi Jinping, skal mødes i Sydkorea. Det sker senere på måneden.

– Fra et geostrategisk perspektiv giver det den kinesiske regering øgede pressionsmidler forud for det ventede Trump-Xi-topmøde, siger Tim Zhang, der er grundlægger af selskabet Edge Research, som leverer konsulentydelser.

Kina producerer over 90 procent af verdens forarbejdede sjældne jordarter og magneter baseret på sjældne jordarter.

De sjældne jordarter er en gruppe af 17 metaller, der bruges i eksempelvis elbiler, mobiltelefoner, missilsystemer og anden elektronik.

Der er ingen kendte alternativer til metallerne, der ikke nødvendigvis er sjældne. Men de findes sjældent i koncentrationer, som er økonomisk rentable at udvinde.

Kina udvider også eksportkontrollen til udenlandske selskaber, som bruger kinesisk udstyr eller materialer baseret på sjældne jordarter. Det oplyser handelsministeriet.

Det minder om tiltag fra USA, som har begrænset eksport af halvleder-relaterede produkter.

Samtidig udvides restriktionerne på eksporten af teknologi til magneter baseret på sjældne jordarter. Restriktionerne skal således gælde for flere magnettyper.

Reuters

EU forventer at mobilisere over 400 milliarder euro inden 2027 til investeringer i Global Gateway.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Global Gateway er EU’s investeringsprogram for det globale syd. Det er et alternativ til Kinas konkurrerende Belt and Road Initiative.

– Vores oprindelige mål var at mobilisere 300 milliarder euro på fem år. Men det mål har vi allerede nået. På fire år har vi mobiliseret mere end 306 milliarder euro.

– Jeg er overbevist om, at vi vil overgå 400 milliarder inden 2027, siger von der Leyen.

De 400 milliarder euro svarer til knap 3.000 milliarder kroner.

Pengene skal bringe EU længere i kapløbet med Kina om indflydelse i det globale syd, som er en betegnelse for lande i Asien, Afrika og Latinamerika.

Her har Kina blandt andet skaffet sig adgang til kritiske råstoffer med sit Belt and Road Initiative.

Global Gateway er EU’s modsvar. Programmet skal både styrke økonomierne og “uafhængigheden” for EU og landene i det globale syd, siger von der Leyen.

– Vi ønsker at arbejde sammen med jer om at fokusere Global Gateway endnu mere på centrale værdikæder. Det er energi, det er grøn teknologi, digitalisering, kritiske råstoffer, transport og fødevarer.

– På alle de områder er målet at forene vores styrke og bygge modstandsdygtige værdikæder sammen, siger von der Leyen.

Det skal ifølge von der Leyen ske ved, at EU investerer i “lokale infrastruktur og lokale job” i landene i det globale syd.

Dansk Industri (DI) er i dialog med afrikanske virksomheder og partnere, der efterspørger øget samhandel og investeringer i infrastruktur, siger vicedirektør Marie Gad.

– Det ønske kan Global Gateway imødekomme, hvis det lykkedes at omsætte strategiens visioner til virkelighed, siger Marie Gad.

Hun efterlyser dog større klarhed og kortere proces fra idé til finansiering af et projekt bliver frigivet.

– Lykkedes det at skabe europæiske infrastrukturprojekter drevet af europæiske virksomheder, bidrager det ikke kun til at styrke infrastrukturen lokalt, men skaber også jobs og vækst, siger hun.

Sagen om slettede sms’er i forbindelse med Minksagen preller – som ventet – helt af på Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, i forbindelse med Folketingets åbningsdebat.

Her er Rabjerg Madsen første politiker på talerstolen og altså den første, som kan grilles af kollegerne i Folketinget.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og Liberal Alliances politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen, spurgte ind til emnet, som har fyldt en del i ugens løb efter historier i B.T. og Berlingske.

Messerschmidt kritiserer statsministeren for at tale uden om og ikke svare på spørgsmål.

Han henviser til, at Mette Frederiksen konstant har holdt sig til “ingen kommentarer” i ugens løb, hvor slettede sms-beskeder fra Minksagen for fire år siden igen har fyldt i mediebilledet.

Sólbjørg Jakobsen vil høre Christian Rabjerg Madsen om, hvorfor hans formand ikke vil svare på spørgsmål om sagen.

Rabjerg Madsen gentager, hvad han og Socialdemokratiet har sagt flere gange.

– Det centrale er, at vi har en sag om mink, der har været undersøgt på kryds og tværs, blandt andet af en kommission. Og vi har et flertal i Folketinget, der ikke har ment, at der var grundlag for at rejse en sag.

– Det er underminerende for tilliden til vores demokrati, at Liberal Alliance bliver ved med at fremføre sådan en konspirationsteori, siger Rabjerg Madsen.

Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, afløser sin socialdemokratiske kollega på talerstolen, og han bliver grillet endnu mere om emnet. Blandt andre Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, og Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, prikker til Venstre-politikeren.

Jan E. Jørgensen siger, at Venstre har kritiseret den daværende S-regering, men at der i dag “ikke er mere at komme efter”.

Det huer ikke Støjberg.

– Jeg synes, det er skammeligt, at Venstre stiller sig, som Venstre gør, og fuldstændig har mistet sit moralske kompas, siger hun.

Venstre var blandt de største kritikere af den daværende S-regering under Minksagen. Men kritikken forsvandt hurtigt efter folketingsvalget i 2022, hvor Venstre gik i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne.

Sms-beskeder fyldte meget under Minksagen under coronakrisen, da det kom frem, at blandt andre Mette Frederiksen havde indstillet sin mobil til automatisk at slette beskeder.

Dengang meddelte den daværende S-regering til Folketinget, at alle metoder var afprøvet i forhold til at genskabe sms-beskederne.

Genskabelse af sms-beskederne skulle kortlægge, hvad ministre og embedsfolk skrev til hinanden, forud for beslutningen i november 2020 om at alle mink i Danmark skulle aflives under covid-19. En beslutning, der ikke var lovhjemmel til fra start af.

Mandag kunne Berlingske og B.T. beskrive på baggrund af en aktindsigt, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) havde kendskab til en metode, der måske kunne have genskabt sms-beskeder i Minksagen.

Ifølge B.T. og Berlingske havde en specialist i Center for Cybersikkerhed gjort opmærksom på, at det muligvis kunne lykkes at genskabe de sms-beskeder, der var blevet slettet.

Det krævede, at man skulle undersøge de computere, der var koblet til telefonerne.

Justitsministeriet har over for B.T. og Berlingske afvist at have gjort noget forkert.

Inden for de nuværende regler vil sagen være juridisk forældet den 4. november.

Omsætningen hos danske Bang & Olufsen faldt med fire procent i lokale valutaer i første kvartal af regnskabsåret 2025/2026.

Det viser en kvartalsmeddelelse fra selskabet, der designer og producerer blandt andet musiksystemer, højttalere og fjernsyn.

Omsætningen endte på 517 millioner kroner i kvartalet.

Trods faldet i første kvartal regner Bang & Olufsen med en omsætningsvækst for året på mellem en og otte procent.

Men i den forventning ligger også en usikkerhed, der kan gøre forskellen på et godt og et dårligt år for det danske selskab. Det vurderer Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, i en skriftlig kommentar.

– Det har knebet med at få gang i salget, og det kniber stadig med at få gang i salget. Det, som kan komme til at gøre forskellen, er fortsat en betydelig omsætningsvækst, skriver han.

– Hvis B&O rammer otte procent, giver det jackpot på bundlinjen. Hvis de derimod rammer nederst i guidance (forventningerne, red.) på en procent, bliver det endnu et skuffende år for B&O.

Bang & Olufsens driftsresultat før særlige poster endte for perioden med et minus på 27 millioner kroner. Det er ti millioner under samme kvartal sidste år.

I et interview om de seneste resultater peger Bang & Olufsens direktør, Kristian Teär, ifølge MarketWire på, at der generelt stadig er god efterspørgsel efter selskabets produkter. De største udfordringer er på nogle af de europæiske markeder, lyder det fra ham.

Det danske selskab har hovedkvarter i Struer og en lang historie. Det blev stiftet i 1925.

Således markerer det for tiden sit 100-års jubilæum – en markering, der begyndte i september med lanceringen af in-ear-høretelefonen Beo Grace, skriver selskabet i en meddelelse.

Israels militær har startet de “operationelle forberedelser” forud for implementering af en fredsplan for Gaza.

Det skriver militæret i et opslag på X.

Her oplyses det desuden, at det blandt andet indebærer forberedelser til at ændre den nuværende opstilling af soldater.

– IDF (Israels militær, red.) er fortsat udstationeret i området og forberedt på enhver operationel udvikling, lyder det.

USA’s præsident, Donald Trump, bekendtgjorde natten til torsdag, at Israel og Hamas har godkendt den første fase af en fredsplan for Gaza.

Det skrev han på sit sociale medie, Truth Social.

Meldingen fra Trump blev kort efter bekræftet af både Hamas og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

– Jeg er meget stolt over at kunne annoncere, at Israel og Hamas begge har godkendt den første fase af vores fredsplan, skriver Donald Trump.

– Det betyder, at alle gidslerne meget snart vil blive frigivet, og at Israel vil trække sine styrker tilbage til en aftalt linje som de første skridt mod en stærk, holdbar og evig fred.

Senere oplyste Trump til mediet Fox News, at han forventer, at israelske gidsler – både levende og døde – vil blive løsladt mandag.

Hamas bekræftede i en udtalelse, at der er indgået en aftale om udveksling af fanger samt tilbagetrækning af israelske soldater. Det skrev Reuters.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, skrev i et opslag på det sociale medie X, at han torsdag vil samle den israelske regering, så aftalen formelt kan godkendes.

– En stor dag for Israel. Jeg vil indkalde regeringen i morgen for at godkende aftalen og bringe alle vores dyrebare gidsler hjem, skrev Benjamin Netanyahu på X.

DR fyrede Harald Toksværd, efter at de efter sommerferien blev bekendt med en række “kontroversielle markeringer”, der gør debattøren inhabil.

Det fortæller DR’s direktør for Kultur, Børn og Unge, Henrik Bo Nielsen, til Ritzau.

– Det fører desværre til den konklusion, at det ikke er muligt både at holde fast i DR’s habilitetskrav og samtidig tilbyde et uddannelsesforløb, der er bredt nok og har den nødvendige kvalitet, lyder det.

DR kan ikke uddybe, hvilke konkrete “markeringer” der skulle være tale om.

– Jeg kommer ikke til at gå ind på hver enkelt udtalelse, men det drejer sig om markante udtalelser, blandt andet om drab på politifolk, siger Henrik Bo Nielsen.

DR har, efter at de er blevet bekendte med udtalelserne, haft drøftelser med Harald Toksværd for at diskutere konkrete udtalelser, lyder det fra Henrik Bo Nielsen.

Man har på den baggrund vurderet, at debattøren ikke længere kunne være på Talentholdet.

– Det skøn vi lavede, da vi ansatte Harald, har jo vist sig at være forkert. Man kan jo sagtens være kommet med nok så markante udtalelser og så arbejde med mange forskellige ting. Men på et tidspunkt er ens udfoldelsesmuligheder så små, at det ikke længere giver mening, siger Henrik Bo Nielsen.

Harald Toksværd kan ikke genkende DR’s udlægning af forløbet, siger han til Ritzau.

– Jeg har været fuldstændig åben over for at have en samtale om habilitet, men det har jeg ikke fået, før jeg blev fyret ud af det blå, siger han og understreger:

– Det kan ikke overraske DR, at jeg har haft forskellige politiske holdninger. Jeg forstår ikke, hvordan jeg ikke var inhabil før sommerferien, men er blevet det nu. Så skulle man have truffet den beslutning meget tidligere.

Optagelsen af Harald Toksværd på Talentholdet vakte stor kritik i sommer – blandt andet fra Liberal Alliance – på grund af en række opslag på sociale medier.

Kritikken drejede sig blandt andet om et opslag på X i 2023, efter den daværende cheføkonom hos Cepos, Mads Lundby Hansen, afgik ved døden.

Her delte Toksværd en artikel om dødsfaldet på X og skrev ifølge Berlingske: “gg, ez”.

Det er et udtryk kendt fra gamermiljøet, som bruges til at udtrykke en let sejr efter et spil. Det står for “good game, easy”.

I sommer forsvarede DR ansættelsen af Toksværd på trods af den hårde kritik.

– Vi er helt bevidste om, at han har en fortid som provokerende debattør, men det er i sig selv ikke diskvalificerende, sagde chef for P3 og Talentholdet Jonas Delfs til Berlingske i juli.

Men nu er DR altså blevet bekendt med “endnu flere kontroversielle markeringer”, der gør, at man har opsagt samarbejdet.

DR vil efter sagen “genvurdere optagelsesprocedurerne” til Talentholdet, lyder det.

SF bakker ikke op om Liberal Alliances beslutningsforslag om at forlænge forældelsesfristen i ministeransvarsloven og en hastebehandling.

Det meddeler SF til Ritzau.

Dermed er der ikke et politisk flertal for forslaget. Det havde krævet SF’s 15 mandater.

– SF kommer ikke til at bakke op om forslaget fra den blå opposition. Det ligner mest af alt en klapjagt i en sag, som allerede er blevet grundigt undersøgt af en kommission, siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, i en skriftlig kommentar.

SF fremlægger et forslag om forældelsesfrister for ministre, men uden “passus om hastebehandling”.

Meldingen kommer, efter at alle oppositionspartier minus SF bakker op om LA’s forslag, som kort handler om, at statsminister Mette Frederiksen (S) ikke bliver endegyldigt fredet i den såkaldte Minksag.

Den har fået ny aktualitet, efter at Berlingske og B.T. forleden kunne afdække et nyt lag.

Sms-beskeder fyldte meget under Minksagen for fire år siden, da det kom frem, at blandt andre Mette Frederiksen havde indstillet sin mobil til automatisk at slette beskeder.

Dengang meddelte den daværende S-regering til Folketinget, at alle metoder var afprøvet i forhold til at genskabe sms-beskederne.

Genskabelse af sms-beskederne skulle kortlægge, hvad ministre og embedsfolk skrev til hinanden forud for beslutningen i november 2020, om at alle mink i Danmark skulle aflives under covid-19. En beslutning, der ikke var lovhjemmel til fra start af.

Mandag kunne Berlingske og B.T. beskrive på baggrund af en aktindsigt, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) havde kendskab til en metode, der måske kunne have genskabt sms-beskeder i Minksagen.

Ifølge B.T. og Berlingske havde en specialist i Center for Cybersikkerhed gjort opmærksom på, at det muligvis kunne lykkes at genskabe de sms-beskeder, der var blevet slettet.

Det krævede, at man skulle undersøge de computere, der var koblet til telefonerne.

Justitsministeriet har over for B.T. og Berlingske afvist at have gjort noget forkert.

Inden for de nuværende regler vil sagen være juridisk forældet den 4. november. Det er derfor, at oppositionspartierne minus SF vil have hastebehandlet forslaget.

Men efter SF’s melding er statsministeren altså juridisk fredet.

– SF har før foreslået en ændring af forældelsesfristerne for ministre. Det mener vi fortsat. Men det er ikke noget, der skal hastes igennem – det er noget, der skal gøres ordentligt.

– Men for os at se er helt åbenlyst, hvad der foregår nu: De blå partier vil gerne genoplive Minksagen og er hoppet tilbage på den dødssejler, der førte til blåt forlis for bare få år siden. Det vil vi ikke være statister i. Derfor fremsætter vi vores eget identiske forslag – bortset fra passus om hastebehandling, lyder det fra Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hun tilføjer, at det for SF “handler om princippet”.

– Ministre skal kunne stilles til ansvar, og forældelsesfristen skal derfor udvides. Men vi skal ikke have Trump-tilstande i dansk politik, hvor man igen og igen vil have omkamp på de samme spørgsmål, selv om de er afdækkede.

– Så er der spørgsmålet omkring sms’erne, som regeringen naturligvis skylder Folketinget svar på, og SF er helt med på, at det bør undersøges nøjere, hvorfor det blev bremset, at der – muligvis – havde været en metode til gendannelse af sms’er, siger SF’eren.

Naturstyrelsen har opført 265 nye sheltere i statslige naturområder.

Dermed er antallet næsten fordoblet og udgør nu 505 sheltere landet over, skriver styrelsen på sin hjemmeside.

De statslige sheltere er populære, og sidste år bookede omkring en kvart million danskere overnatning i de statslige sheltere.

Mange har fået øjnene op for den primitive overnatningsform, lyder det fra direktør i Naturstyrelsen Peter Ilsøe.

– Når vi skræller moderne bekvemmeligheder væk, er der tid og rum til nærvær.

– Man skal se langt efter stikkontakter og træk-og-slip – til gengæld får man med garanti en oplevelse ud over det sædvanlige, siger han.

Det er en bevilling fra A.P. Møller Fonden på 16 millioner kroner, der har gjort det muligt at opgøre de nye sheltere.

Mange af de nye sheltere er opført i naturen tæt på de større byer.

Alene i hovedstadsområdet er der bygget 52 nye sheltere i statslige naturområder.

Der er særlig stor efterspørgsel på overnatninger i naturen tæt på de større byer, fremgår det af nyheden.

Der er også opført sheltere helt nye steder på danmarkskortet. Det gælder blandt andet det nordlige Samsø og i Sollerup Skov på Fyn.

Også eksisterende sheltere har fået en opgradering, ligesom der er etableret flere bålsteder og muldtoiletter.

Af de 505 sheltere kan 325 af dem bookes på forhånd.

– Vores erfaring er, at de nye sheltere straks bliver taget i brug – til overnatning, men også som ly for regnen eller et sted man nyder madpakken.

– De fleste besøg sker i sommermånederne, så hvis man har lyst til en overnatning i naturen i den kommende efterårsferie, er der stadig rig mulighed for det, siger Peter Ilsøe.

Man kan finde mere information om de statslige sheltere på udinaturen.dk.

Fem personer er natten til torsdag blevet såret i et russisk droneangreb på regionen Odesa, der ligger i det sydlige Ukraine.

Det skriver områdets guvernør, Oleh Kiper, torsdag på den krypterede beskedtjeneste Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Både en havn og energiinfrastruktur er ifølge guvernøren blevet beskadiget som følge af angrebet, der startede brande i containere med vegetabilsk olie og træpiller på havnen i Odesa.

30.000 elkunder har desuden mistet strømmen, skriver Kiper.

Natten til torsdag er der også meldinger om ukrainske droneangreb i den sydvestlige russiske region Volgograd.

Andrei Bocharov, der er guvernør i området, oplyser torsdag ifølge Reuters, at der er udbrudt brand på energianlæg i regionen som følge af droneangreb.

– Brandvæsnet er i øjeblikket i gang med at slukke brandene, siger Bocharov.

Ruslands forsvarsministerium oplyser torsdag morgen, at luftforsvarssystemer i løbet af natten har opsnappet og ødelagt 19 ukrainske droner over russisk område. Ni af dem skal være blevet opsnappet over regionen Volgograd.

Onsdag var der desuden meldinger om flere dødelige russiske luftangreb i Ukraine.

Her meldte Oleg Grygorov, der står i spidsen for militæradministration i den nordøstlige region Sumy, at tre personer var blevet dræbt i russiske angreb.

– Rusland angriber regionen med snesevis af droner og gps-guidede GBU-bomber, skrev Grygorov onsdag på Telegram.

To personer meldes desuden såret efter angrebet i Sumy.

Angreb fra Rusland kostede samme dag tre personer livet i regionen Kherson i det sydlige Ukraine.

Det meldte Oleksandr Prokudin, som er guvernør i Kherson, onsdag på Telegram ifølge Reuters. Angrebene fandt sted i og omkring byen Kherson, lød det fra Prokudin.

Lungesygdommen KOL kostede i 2023 3835 mennesker livet i Danmark.

Det er det hidtil højeste antal dødsfald registreret på et enkelt år som følge af KOL, skriver Lungeforeningen i en pressemeddelelse.

Tallet kommer ifølge foreningen fra en ny analyse, der er lavet på baggrund af tal fra Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister.

KOL – Kronisk Obstruktiv Lungesygdom – er ifølge Lungeforeningen den enkeltsygdom, der hvert år slår flest ihjel i Danmark.

Rygning er ifølge Lungeforeningen årsag til cirka 90 procent af alle tilfælde af KOL i Danmark.

Men passiv rygning og luftforurening kan også medvirke til, at man udvikler sygdommen, fremgår det af foreningens hjemmeside.

Sammenlignet med de andre europæiske lande har Danmark usædvanligt mange KOL-relaterede dødsfald.

Med få undtagelser har Danmark således haft europarekord i KOL-dødelighed siden 2001, skriver Lungeforeningen.

Det anslås, at cirka 400.000 danskere har sygdommen, men det er kun omkring 160.000, der har fået stillet diagnosen.

Det betyder, at mange går rundt med sygdommen uden at vide det.

Direktør i Lungeforeningen Ann Leistiko håber på, at de kommende kronikerpakker kommer til at gøre en forskel.

Det er pakkeforløb med bestemte tidsfrister for henvisning til undersøgelser og behandling i stil med de forløb, som kræftpatienter er omfattet af.

– Det er altafgørende, at den kommende KOL-pakke sætter en ramme, der sikrer, at der sættes stærkt ind fra starten.

– Det er i de første samtaler med egen læge, at der lægges grobund for et godt forløb for patienten senere hen.

– Et forløb, der fra start skal lægges for hele livet, for modsat andre sygdomsformer, så er KOL og andre kroniske sygdomme jo ikke noget, man slipper af med igen, siger Ann Leistiko i pressemeddelelsen.

KOL-patienter ventes at blive omfattet af pakkeforløbet fra 2027.

Symptomer på KOL er for eksempel åndenød, pibende og hvæsende vejrtrækning og vedvarende hoste.

Meldingen om, at Hamas og Israel har nikket ja til den første del af en fredsplan for Gaza, blev natten til torsdag fejret på gaderne i Gaza og Israel.

Det viser billeder og videoer fra den israelske storby Tel Aviv og byen Khan Younis i Gaza.

På en video fra Khan Younis ses en gruppe palæstinensere, mens de synger, danser og jubler. Det beretter mediet CNN.

Khaled Shaat er blandt de palæstinensere, der deltager i festlighederne.

– Dette er øjeblikke, der betragtes som historiske, og som palæstinenserne har ventet på i to år, siger Khaled Shaat ifølge CNN til nyhedsbureauet Reuters.

I Tel Aviv er flere mennesker samlet på pladsen Hostage Square – gidselpladsen – i den centrale del af byen for at fejre aftalen. Det viser billeder fra Reuters.

En kvinde, der er omgivet af jublende mennesker, har det amerikanske flag i den ene hånd, mens hun står med det, der ligner en flaske champagne i den anden.

Flere af de fremmødte er ifølge CNN tidligere gidsler, der er blevet frigivet af Hamas. Hver gang et af de tidligere gidsler dukker op på pladsen, bliver de mødt med et brøl.

Familiemedlemmer til flere af de gidsler, der fortsat befinder sig i Hamas’ varetægt, er også dukket op.

Hillel Mayer, der bor i Tel Aviv, er blandt de fremmødte på Hostage Square.

– Jeg er her for endelig at se gidslernes familier være glade og smile.

– Hvem kan sove? Vores hjerter er fyldt med glæde. Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal holde det inde, siger Hillel Mayer til CNN.

Delegationer fra Hamas og Israel mødtes i begyndelsen af ugen i Egypten for at forhandle om en fredsaftale med 20 punkter udformet af USA’s præsident, Donald Trump.

Første del af aftalen handler om frigivelse af gidsler fra Gaza og løsladelse af palæstinensiske fanger i Israel.

De tilbageværende gidsler i Gaza vil formentligt blive frigivet på mandag.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, natten til torsdag i et interview på tv-kanalen Fox News ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Der sker så meget for at få gidslerne frigivet, og vi tror, at de alle vil komme tilbage på mandag. Det ser ud til, at det er det, der sker, og det vil også omfatte ligene af de døde, siger Trump.

Meldingen kommer, efter at præsidenten tidligere på natten oplyste, at både Israel og den militante gruppe Hamas er nået til enighed om den første fase af en fredsplan for Gaza.

Det betyder ifølge Trump, at alle gidsler i Gaza snart vil blive frigivet, og at Israel vil trække landets styrker tilbage til aftalte linjer.

Udmeldingen om enighed om første fase er sidenhen blevet bekræftet af både Hamas og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

En unavngiven kilde i Hamas siger natten til torsdag ifølge AFP, at Hamas vil udveksle 20 levende gidsler med 2000 fængslede palæstinensere.

Det vil ifølge den unavngivne kilde ske inden for de første 72 timer, efter af aftalen mellem Hamas og Israel træder i kraft.

48 af de 251 gidsler, som Hamas tog med tilbage til Gaza den 7. oktober 2023, befinder sig fortsat i Gaza. De israelske myndigheder formoder, at mindst 20 af de tilbageværende gidsler er i live, mens 26 af dem er døde.

Chefen for Israels væbnede styrker, general Eyal Zamir, har instrueret både soldater ved frontlinjen og de øvrige israelske soldater om at forberede et stærkt forsvar og været forberedt på ethvert tænkeligt scenarie. Det oplyser det israelske militær natten til torsdag i en udtalelse ifølge BBC.

– Samtidigt har generalen givet ordre til at forberede sig på at lede operationen om at få gidslerne tilbage, som forventes at blive gennemført med nænsomhed og professionalisme, fremgår det videre.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har natten til torsdag talt med USA’s præsident, Donald Trump.

Her lykønskede de to ledere hinanden med det, der kaldes en historisk bedrift i form af en godkendelse af den første del af Gaza-aftalen.

Det fremgår af en udtalelse fra Netanyahus kontor, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udtalelsen kommer, efter at Trump natten til torsdag på Truth Social meddelte, at Israel og den militære bevægelse Hamas begge har godkendt den første fase af en fredsplan for Gaza.

Hamas bekræftede i en udtalelse efterfølgende, at der er indgået en aftale.

Netanyahu kaldte det i en udtalelse for en stor dag for Israel og sagde, at han torsdag vil samle regeringen til en endelig godkendelse af aftalen.

Også det israelske medie Times of Israel beskriver udtalelsen fra Netanyahus kontor om nattens opkald mellem de to ledere.

– De to havde en følelsesladet og varm samtale, hvor de lykønskede hinanden med den historiske bedrift (i form af, red.) at underskrive aftalen om løsladelse af alle gidslerne.

Netanyahu og Trump blev under opkaldet desuden enige om at fortsætte deres tætte samarbejde, og Netanyahu har inviteret Trump til at tale i Knesset, som er Israels parlament, fremgår det.

Onsdag sagde Trump, at han i weekenden muligvis vil rejse til Mellemøsten i forbindelse med forhandlingerne om krigen i Gaza. Senere sagde han, at rejsen sandsynligvis ville gå til Egypten.

Natten til torsdag siger en unavngiven israelsk embedsmand til det amerikanske medie CNN, at landet forbereder sig på et muligt besøg fra Trump i starten af næste uge. Hvorvidt Trump tager imod invitationen til at tale i Knesset, står endnu ikke klart.

Første fase af fredsplanen handler om frigivelse af gidsler fra Gaza og løsladelse af palæstinensiske fanger i Israel. Det er fra officielt hold ikke blevet meddelt, hvornår løsladelserne vil finde sted.

En unavngiven embedsmand i Det Hvide Hus siger til CNN, at USA vurderer, at det vil ske mandag – men at det kan blive fremskyndet.

En unavngiven kilde i Hamas siger til nyhedsbureauet AFP, at Hamas vil udveksle 20 levende gidsler med 2000 fængslede palæstinensere, og at det vil ske inden for de første 72 timer, efter at aftalen træder i kraft.

Israel og den militante gruppe Hamas har begge godkendt den første fase af en fredsplan for Gaza.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, natten til torsdag på sit sociale medie, Truth Social.

Meldingen fra Trump blev kort efter bekræftet af både Hamas og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

– Jeg er meget stolt over at kunne annoncere, at Israel og Hamas begge har godkendt den første fase af vores fredsplan, skriver Donald Trump.

– Det betyder, at alle gidslerne meget snart vil blive frigivet, og at Israel vil trække sine tropper tilbage til en aftalt linje som de første skridt mod en stærk, holdbar og evig fred.

Hamas bekræfter i en udtalelse, at der er indgået en aftale om udveksling af fanger samt tilbagetrækning af israelske soldater. Det skriver Reuters.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, skriver i et opslag på det sociale medie X, at han torsdag vil samle den israelske regering, så aftalen formelt kan godkendes.

– En stor dag for Israel. Jeg vil indkalde regeringen i morgen for at godkende aftalen og bringe alle vores dyrebare gidsler hjem, skriver Benjamin Netanyahu på X.

Delegationer fra Israel og Hamas har i denne uge forhandlet i Egypten omkring en fredsplan for Gaza.

Forhandlingerne tager udgangspunkt i en plan på 20 punkter, som er udformet af Trump.

Donald Trump takker i sit opslag på Truth Social mæglere fra Qatar, Egypten og Tyrkiet for deres arbejde de seneste dage.

– Dette er en stor dag for den arabiske og muslimske verden, Israel, alle nabolandene og USA.

– Vi takker mæglerne fra Qatar, Egypten og Tyrkiet, som har arbejdet sammen med os for at gøre denne historiske og enestående begivenhed mulig, skriver Donald Trump.

Krigen i Gaza har stået på i to år, efter at Hamas den 7. oktober 2023 sendte raketter ind over grænsen til Israel. Hamas angreb blandt andet en militærbase og en musikfestival og tog 251 gidsler med til Gaza.

Angreb fra Rusland har onsdag kostet tre personer livet i regionen Kherson i det sydlige Ukraine.

Det siger Oleksandr Prokudin, som er guvernør i Kherson, på beskedtjenesten Telegram, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Angrebene har fundet sted i og omkring byen Kherson, lyder det.

Ifølge Prokudin blev to personer dræbt i et angreb, der fandt sted onsdag morgen i et distrikt i Kherson.

Den tredje person meldes dræbt i et andet angreb mod Bilozerka, der ligger uden for Kherson.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger.

Ukrainske styrker generobrede i slutningen af 2022 byen Kherson og andre dele af regionen, men russiske styrker har stadig kontrol med store dele af området.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger i sin daglige tale onsdag, at ukrainske styrker har påført Rusland store tab i den østlige Donetsk-region, der er blevet betegnet som krigens knudepunkt.

Han udtaler sig på baggrund af en rapport fra Ukraines hærchef, Oleksandr Syrskyj, lyder det.

Ifølge Zelenskyj har Ukraine set fremgang i Dobropillja, som ligger nær Pokrovsk i Donetsk. Han uddyber ikke omfanget af de angivelige tab.

Meldingen er ifølge Reuters modstridende med Ruslands præsident Vladimir Putins seneste melding, der lød til højtstående russiske officerer tirsdag. Her sagde præsidenten, at de russiske styrker har det, der kaldes det strategiske initiativ ved frontlinjen.

Ingen af meldingerne er blevet uafhængigt bekræftet.

Fra Putin lød det til officererne, at Rusland har generobret næsten 5000 kvadratmeter land i Ukraine i 2025. Han sagde også, at selv om Ukraine forsøger at angribe dybt inde i Rusland, vil det ikke gøre en forskel.