Seneste nyheder

I en større kontrol er i alt 137 studenterlastbiler i løbet af den seneste uge blevet gennemgået i forbindelse med årets studenterkørsel.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse mandag.

I alt blev der skrevet rapporter på 43 af køretøjerne. Der var primært tale om problemer med lastbilens kontrolapparat eller diverse tilladelser og dokumenter, der ikke var medbragt.

Det var Tungvognscenter Øst, som administrativt er forankret i politikredsen, der stod for kontrollerne – flere af dem skete i samarbejde med Færdsels- og Skattestyrelsen.

To lastbiler fik ikke lov at køre videre, fordi de havde fejl på bremserne.

Derudover havde en tredje lastbil ikke medbragt de nødvendige forsikringspapirer, men fik lov at køre videre, da forsikringsforholdene var på plads.

Vicepolitiinspektør Mads Haugaard siger, at det er “vigtigt, at man trygt kan sende sine unge mennesker ud på lastbilerne”.

– Og desværre har vi også i år set eksempler på, hvor nemt det kan gå galt. Derfor gør vi, hvad vi kan, for at kontrollere lastbilerne og deres chauffører.

– Mange af sagerne er heldigvis i de mindre alvorlige kategorier, men det er stadigt for mange sager efter vores mening, siger han i pressemeddelelsen.

I kontrollen blev yderligere tre lastbiler pålagt at skrifte dæk, inden de måtte fortsætte kørslen.

De øvrige sager fordelte sig på en række forskellige kategorier, oplyser politikredsen.

Her var der blandt andet tale om, at der ikke var medbragt brandslukker og førstehjælpskasse, en lastbil, der kørte på pigdæk, samt et enkelt tilfælde, hvor der var flere mennesker på ladet, end der var tilladelse til.

Kontrollerne er dels sket på motorvejen ved Korsør og dels rundt om på Sjælland, herunder steder som Roskilde, København, Allerød og Gentofte.

1 time og 45 minutters tennis i voldsom hede på bane 12.

Det var, hvad det kunne blive til for Elmer Møller i den 21-åriges Wimbledon-debut.

For Møller var det karrierens første kamp på græs overhovedet, og med den manglende erfaring var der intet at sige til, at verdens nummer 12, Frances Tiafoe, var for stor en mundfuld.

Amerikaneren vandt med cifrene 6-3, 6-4, 6-2.

Tiafoe var ovenpå i hele kampen, og uden at spille sig ud vandt han komfortabelt.

Møller returnerede bedre, end han servede, og viste i glimt sin store baghånd frem, men det var ikke nok til at give amerikaneren kamp.

Møller var faktisk fint med i duellerne i første sæt. Særligt når danskeren fik sin stærke baghånd i spil eller sine returneringer, var der muligheder for Møller.

Danskerens store problem var serven. Blot 29 procent af hans førsteserver sad i første sæt, og det går slet ikke mod en verdensstjerne på græs.

Møller fik kortvarigt følelsen af at være helt med, da han brød til 2-3, men Tiafoe svarede med det samme tilbage, og lukkede sættet med et es til 6-3.

Danskeren løftede sin serv i andet sæt, men ikke mere end at Tiafoe igen brød tidligt i sættet, og da amerikaneren ikke gav meget væk, kunne han uden de store problemer køre sættet hjem med 6-4.

Der var stort set fuldt hus på bane 12, der kan huse lidt mere end 1700 tilskuere. Mange af dem forsøgte at bakke danskeren op i håbet om at få en mere spændende kamp, men dramatikken udeblev helt.

Symptomatisk for Møllers serv på dagen, var det en dobbeltfejl, der banede vejen for Tiafoes brud til 2-1 i tredje sæt.

Der var ikke mere i danskeren. Møllers ottende dobbeltfejl hjalp Tiafoe på 4-1, og kort efter servede amerikaneren stikket hjem med et rent parti.

Møller kan finde trøst i, at han har spillet sig i to grand slam-turneringer i træk, og med kursen mod top-100 kan der være mange flere på vej.

Legoland har målt på omsætning haft sit bedste år nogensinde i 2024.

Her lander selskabets omsætning på næsten 884 millioner kroner, hvilket er 23 millioner kroner mere end året før.

Det viser Legolands årsregnskab, som er blevet offentliggjort mandag.

Stigningen kommer ifølge Legoland primært fra selskabets salg af overnatninger, men forlystelsesparken bidrager også positivt, lyder det.

– De mange turister skabte også fundamentet for en god sæson for parken, skriver Legoland i regnskabet.

Omsætningen giver Legoland en indtjening på 180 millioner kroner efter skat. Det er en million kroner mere end året før og det næsthøjeste i selskabets historie.

Alt i alt betegnes resultatet for året som “særdeles tilfredsstillende”.

Forlystelsesparken Legoland ligger i Billund i Jylland og er baseret på Lego-universet. Foruden parken har selskabet også to hoteller og en campingplads.

Legoland er ejet af Merlin Entertainments, som foruden ti Legoland-parker også ejer en række øvrige forlystelsesparker.

Uden for Danmarks grænser ligger der Legoland-parker i Dubai, Japan, Malaysia, Storbritannien, Sydkorea, Tyskland samt i de amerikanske delstater Californien, Florida og New York.

Lego-familiens investeringsfirma, Kirkbi, ejer knap halvdelen af Merlin Entertainments.

Legolands indtjening gik markant tilbage i 2020, hvor coronapandemien ramte verden. Her tabte Legoland næsten 30 millioner kroner.

Men allerede i 2021 var selskabet på vej på ret kurs igen, og i 2022 tjente selskabet mere end nogensinde tidligere – 193 millioner kroner.

Legoland forventer, at omsætning og resultat før skat i 2025 vil være på niveau med 2024.

Denne forventning er dog i høj grad afhængig af, hvor mange turister fra de omkringliggende lande, som tager til Danmark i løbet af året, lyder det.

935 mennesker er ifølge en talsperson for Irans retsvæsen blevet dræbt under den 12 dage lange krig med Israel.

Det skriver det statslige iranske nyhedsbureau Irna ifølge AFP.

Det seneste dødstal er en væsentlig opjustering. Tidligere lød det fra de iranske myndigheder, at 627 mennesker var blevet dræbt og 4800 sårede i angrebene.

Talspersonen Asghar Jahangir oplyser, at 132 kvinder og 38 børn er inkluderet i dødstallet.

De to lande indgik for knap en uge siden en våbenhvile.

Konflikten mellem Israel og Iran – som USA efterfølgende involverede sig i – begyndte med en bølge af israelske angreb på iranske atomanlæg og militærbaser 13. juni.

En mandlig elev på Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier er i kritisk tilstand, efter at han lørdag brækkede nakken i forbindelse med en studenterkørsel.

Det skriver Fyns Amts Avis, og vicerektor på uddannelsesstedet, Agnete Fog, bekræfter hændelsen over for TV 2 Fyn.

Under studenterkørslen holdt eleven og resten af klassen ind for at bade, men eleven sprang på hovedet i for lavt vand.

Eleven blev hastet til Aarhus Universitetshospital, hvor han mandag fortsat er indlagt.

Til TV 2 Fyn siger Agnete Fog, at “vi er meget påvirkede”. Vicerektoren kan ikke uddybe, prævist hvor ulykken skete.

Elevens klasse og forældre får tilbudt krisepsykologhjælp.

Superliga-oprykkerne fra OB har lavet en treårig aftale med den tyske angriber Noah Ganaus.

Det skriver OB på klubbens hjemmeside.

Han er dermed den anden angriber med tysk pas, som OB henter inden for kort tid. Tidligere på måneden er også Fiete Arp, der har en fortid i Bayern München, kommet til.

OB har op til den kommende sæson fået den tidligere Brøndby-træner, tyske Alexander Zorniger, som cheftræner.

Senest har 24-årige Ganaus spillet for Jahn Regensburg i den tyske 2. Bundesliga.

– Noah Ganaus passer med sin fysiske power og fart virkeligt godt til OB-spillestilen, og med sine 24 år er han på vej ind i den bedste fodboldalder, siger OB-sportsdirektør Troels Bech til klubbens hjemmeside.

Ganaus har også repræsenteret SSV Reutlingen 05 og VfB Stuttgart II i hjemlandet. Nu ser han frem til en ny udfordring i Danmark.

– Jeg kendte allerede til OB i forvejen, og da jeg besøgte klubben og byen for første gang, fik jeg en god følelse, og jeg kunne mærke, at det var den rigtige beslutning at komme hertil, siger Ganaus, som i OB får trøjenummer 17 på ryggen.

Forhandlingerne om udenlandsk arbejdskraft har været præget af store uenigheder, inden regeringen mandag kunne præsentere sit udspil.

De tre regeringspartier har stået vidt forskellige steder.

Forhandlingerne forud for mandagens nye udspil har derfor været langtrukne og svære.

– Det er velkendt, at vi i Socialdemokratiet er mere kritiske over for udenlandsk arbejdskraft, end andre er, siger Kaare Dybvad Bek (S), udlændinge- og integrationsminister.

Han fortsætter:

– Vi synes, at man skal passe på, hvor mange man lukker ind – og hvis de kommer, skal det være på ordentlige vilkår.

Med mandagens udspil vil regeringen lempe på beløbsgrænsen for, hvor meget en udlænding skal tjene for at kunne arbejde og bo i Danmark.

Det vil øge arbejdsudbuddet med omkring 500 personer, skønner regeringen.

Men netop dét aspekt rummer uenigheden mellem regeringspartierne.

Særligt har der været forskel på Moderaternes tilgang i forhold til Socialdemokratiet og Venstre.

Allerede i sommeren 2023 skabte Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen bølgegang i regeringen ved offentligt at presse på for mere international arbejdskraft.

For socialdemokraten Kaare Dybvad Bek er der ingen grund til at skjule, at forhandlingsforløbet har været præget af uenigheder med Moderaterne.

– De synes måske overordnet set, at det (udenlandsk arbejdskraft, red.) er mere positivt samlet. Så der har været uenigheder om det – det er der ikke nogen tvivl om, siger han.

I Moderaterne beretter uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, at det har været afgørende for partiet, at der blev tiltrukket international arbejdskraft for at kunne sikre vækst.

– Vi har været enormt fokuserede på at få landet en ordning, der gør en reel forskel i evnen til at kunne tiltrække international arbejdskraft.

Hun erkender, at “enhver” der følger dansk politik kan se, at der er forskellige tilgange til dét spørgsmål i regeringen.

Socialdemokraterne har været strengt optaget af, at den udenlandske arbejdskraft ikke måtte komme fra mellemøstlige eller nordafrikanske lande.

Det hensyn bunder også i et grundlæggende mere forskelligt verdenssyn, end man eksempelvis har i Moderaterne.

– Jeg tror, der er uenighed i vurderingen af, hvor store integrationsudfordringerne er i Danmark, siger Kaare Dybvad Bek og fortsætter:

– Jeg tror, vi synes, de er større, end man synes andre steder. Det er bare en politisk uenighed.

Venstres næstformand og økonomiminister, Stephanie Lose, betragter også uenighederne som åbenlyse.

– Det er velkendt, at partierne har forskellige indfaldsvinkler til tingene. Jeg afholder mig fra at give andre karakter, siger hun.

Hun vil dog gerne markere, hvad der har været vigtigt for hendes parti i denne brudflade mellem arbejdskraft, vækst og udlændinge:

– Vi går rigtig meget op i sammenhængskraften i det her land, og derfor mener vi, at når det kommer til international arbejdskraft, at vi har interesse i, at det sker på ordnede forhold.

Arla skruer op for sin produktion af flødeost på sit mejeri i Holstebro.

I alt vil mejerikoncernen udvide med 6500 kvadratmeter og 50 nye fuldtidsmedarbejdere.

Den samlede investering løber op i 440 millioner kroner.

Det skriver Arla i en pressemeddelelse.

Ifølge mejerikoncernen er der vækst i salget af flødeost på globalt plan. Derfor er der brug for øget produktionskapacitet for blandt andet Arlas Buko-brand.

– Vi har en meget stærk position i mange markeder i flødeost-kategorien, og med fortsat vækst i markedet er der behov for nye investeringer, siger Arlas landedirektør i Danmark, Henrik Lilballe Hansen, i pressemeddelelsen.

Der produceres hvert år omkring 119.000 ton flødeost på Arlas mejeri i Holstebro. Med udvidelsen vil der årligt blive produceret yderligere 16.400 ton flødeost, oplyser Arla.

Desuden produceres der også omkring 155.000 ton smør og smørbare produkter som Lurpak og Kærgården på mejeriet.

Udvidelsen af mejeriet forventes at være klar til brug i januar 2028, lyder det.

De 6500 nye kvadratmeter vil være fordelt på blandt andet en ny kontorbygning, mere lagerkapacitet og to nye produktionslinjer.

Arla står blandt andet bag mærkerne Lurpak, Buko, Puck og Cheasy.

Andelsmejeriet står over for en fusion med det tyske andelsmejeri DMK Group.

Fusionen vil skabe Europas største andelsmejerikoncern, som vil være ejet af 12.000 landmænd og omsætte for omkring 19 milliarder euro, svarende til 142 milliarder kroner.

Tidligere i juni oplyste Arla, at andelshaverne i de to koncerner havde stemt for den planlagte fusion.

Den planlagte fusion mangler dog fortsat den endelige godkendelse af konkurrencemyndighederne. Myndighedernes behandling af sagen ventes ifølge Arla afsluttet i første kvartal af 2026.

I månedsvis blev intetanende købere på netbutikken Flipsu.dk opkrævet et beløb til en abonnementsordning, fordi de havde givet deres kortoplysninger til butikken.

Det udløser nu en bøde til selskabet bag netbutikken, lige som der også konfiskeres et beløb på 1.675.000 kroner, oplyser Forbrugerombudsmanden mandag i en pressemeddelelse.

Det er Østre Landsret, som har afsagt endelig dom i sagen, som tidligere er blevet behandlet af byretten i Næstved.

Østre Landsret så med mildere øjne på sagen end Retten i Næstved og satte bøden ned fra 250.000 kroner til 100.000 kroner.

Også konfiskationsbeløbet – som svarer til det beløb, selskabet har tjent på sine ulovligheder – er sat ned fra de 3.17.606 kroner, som byretten nåede frem til.

Det er Forbrugerombudsmanden, som har ført sagen på vegne af anklagemyndigheden.

– Med Østre Landsrets afgørelse er det endnu engang slået fast, at forbrugere, der handler på en netbutik, hvor der ved køb af varer er tilknyttet et abonnement, meget klart og tydeligt skal gøres opmærksom på abonnementet, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen i pressemeddelelsen.

– Hvis oplysningerne om abonnementet ikke er til stede under hele købsforløbet på netbutikken – eller træder i baggrunden i forhold til selve varerne – så er der tale om vildledende markedsføring, lyder det fra Torben Jensen.

Netbutikken Flipsu.dk solgte blandt andet kosmetikprodukter. Ud over at markedsføre produkterne på sin hjemmeside, promoverede Flipsu.dk sine varer på Facebook, Instagram, via Google Shopping ag på anden vis.

Når man foretog et køb, blev man tilmeldt et abonnement og opkrævet 89 kroner om måneden. Og det blev der ikke gjort tydeligt nok opmærksom på, lyder det i landsrettens dom.

Sagen stammer helt tilbage fra 2018, hvor Forbrugerombudsmanden politianmeldte sagen.

Det bliver formentlig lidt lettere for danske virksomheder at hente mere udenlandsk arbejdskraft. Det sker efter længere tids tovtrækkeri mellem regeringspartierne, som har forhandlet om den årelange strid.

Regeringen foreslår, at beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft fra 16 udvalgte lande udenfor EU sænkes fra 514.000 kroner til 300.000 kroner årligt. Det fremgår af pressemøde mandag.

– Det er et nybrud i den danske model, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Ordningen skal alene gælde for virksomheder, der er omfattet af en overenskomst under Fagbevægelsens Hovedorganisation eller Dansk Arbejdsgiverforening.

Det er i høj grad udenlandsk arbejdskraft, der betaler skat i Danmark, der særligt de senere år har løftet den danske økonomi med milliarder af kroner.

Det er dog begrænset, hvor mange flere ansatte aftalen ventes at tilføre, da arbejdsudbuddet ventes at blive 550 personer i 2030.

Emnet har i årevis været et stridspunkt mellem særligt Venstre, der gerne vil have mere arbejdskraft, og Socialdemokratiet, som ikke vil underminere de danske arbejdsmarked og gode forhold for danske arbejdstagere.

Begge partier har været betænkelige ved at øge indvandring fra menapt-landene, som er en række overvejende muslimske lande.

Siden Moderaternes indtog i dansk politik, har partiet og dets erhvervsbagland presset særligt på, og partiet foreslog for to år siden, at det skal gælde for virksomheder med overenskomst.

Også hensyn til fagbevægelsen har fyldt, men aftalen er klappet af med dem.

Både Venstre og Moderaterne, som gerne vil have mere udenlandsk arbejdskraft, afviser, at det er blevet til en mindre ordning end håbet under forhandlingerne.

– Du kalder det en lille ordning, men jeg er ret sikker på, at det er et gigantisk nybrud i forhold til, hvordan vi rekrutterer, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

Ordningen skal sættes ud af kraft, hvis der kommer for mange arbejdsløse i Danmark, så udlændinge ikke kan tage danske job. Men ellers er der ikke noget loft ifølge økonomiminister Stephanie Lose (V).

– Hvis vi kommer i en situation, hvor arbejdsløsheden stiger, så bliver denne ordning lukket ned, for så vil der være mere dansk arbejdskraft.

– Det ændrer ikke ved, at det er en ordning, der her og nu, hvor ledigheden er lav, giver virksomhederne mulighed for at rekruttere, siger Lose.

Selv om udenlandsk arbejdskraft har løftet dansk økonomi gevaldigt, så kommer væksten i høj grad fra udlændinge på andre ordninger.

– Den store vækst fra udenlandsk arbejdskraft kommer fra de 80 procent, der er europæere og fra dem, der er på beløbsordningerne, siger udlændingeminister Kaare Dybvad Bek.

Folketinget skal stemme om aftalen, men det ventes at blive formalia, da regeringen i forvejen har sikret sig et flertal.

Sikkerhedsstyrelsen kan fra tirsdag 1. juli bruge fiktive profiler på sociale medier i jagten på ulovligt salg af lattergas.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Et flertal i Folketinget banede tidligere på året vejen for, at styrelsen kan oprette falske profiler for at afsløre ulovligt salg.

Lattergasloven fra 2020 gør det ulovligt at sælge lattergas til unge under 18 år og at sælge mere end to patroner ad gangen til private.

Sikkerhedsstyrelsen vil være til stede på platforme som Facebook, Instagram, Snapchat og TikTok, forklarer kontorchef Stine Pedersen.

– Vi vil være til stede dér, hvor salget foregår, og det er i høj grad på sociale medier.

– Kontrollen handler ikke om at overvåge unge, men om at sikre, at lattergas ikke bliver markedsført eller solgt ulovligt, siger Stine Pedersen i meddelelsen.

Hvis der konstateres ulovligt salg, kan Sikkerhedsstyrelsen påbyde platformen at ændre eller fjerne indholdet.

Der vil blive ført kontrol med både virksomheder og private, der omgår reglerne.

– Vi ser desværre stadig eksempler på salg, der går uden om reglerne, og det kan have alvorlige konsekvenser for især unge.

– Med de nye beføjelser kan vi gribe hurtigere ind over for ulovligt salg, siger Stine Pedersen.

Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at man det seneste halve år har haft succes med en lignende indsats mod puff bars – e-cigaretter til éngangsbrug.

Her har styrelsen krævet omkring 600 ulovlige salgsopslag på sociale medier fjernet.

Sikkerhedsstyrelsen fører også kontrol med, om der i fysiske butikker foregår ulovligt salg af tobak og alkohol til unge.

Styrelsen har siden 1. juli 2024 haft mulighed for at sende unge kontrolkøbere ud i butikker for at tjekke, om de kan købe produkterne.

Efter et halvt års kontrol kunne Sikkerhedsstyrelsen i januar konstatere ulovligt salg i mere end hver tredje butik.

Israel er interesseret i at normalisere forholdet til sine nabolande Libanon og Syrien.

Det siger Israels udenrigsminister, Gideon Saar, på et pressemøde mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den israelske udenrigsminister ser gerne en fredsaftale med nabolandene, men understreger, at de israelskbesatte Golanhøjder ikke vil være en del af en sådan aftale.

– I enhver fredsaftale vil Golanhøjderne forblive en del af staten Israel, siger Saar ifølge AFP.

Israel besatte det meste af Golanhøjderne under Seksdageskrigen i 1967 og har siden kontrolleret området.

I 1981 annekterede Israel området. Annekteringen er ikke anerkendt af FN.

Nogle husker måske fodboldlandsholdets smertelige nederlag til Spanien i 1980’erne og har muligvis fantaseret om fængselsstraffe til Emilio Butragueno og alle de andre, som dengang satte en stopper for de danske gulddrømme ved EM og VM.

Imidlertid var det en helt anden begrundelse, som mandag førte til fængselsdomme mod to mænd, som nu straffes for at bære spanske landsholdstrøjer i Storstrøm Fængsel sidste år.

Det drejer sig om to mænd på henholdsvis 26 og 40 år, der idømmes syv dages fængsel hver for at bære spanske landsholdstrøjer med numrene 26 og 62.

Mændene er dømt for at overtræde forbuddet om at videreføre en forbudt forening – i dette tilfælde rockergruppen Bandidos, som er midlertidig forbudt, mens der ved domstolene verserer en sag om at opløse rockergruppen.

Dommen mod de to mænd er afsagt mandag ved Retten i Nykøbing Falster.

Ifølge retten burde mændene vide, at røde trøjer med gule detaljer og netop de numre har tæt tilknytning til rockergruppen Bandidos og derfor kan betragtes som en måde at vise troskab til den forbudte gruppe.

Kun den 26-årige var mødt op i retten, og han forklarede, at hans trøje med nummer 26 havde en helt anden, men meget særlig årsag.

– Det nummer er helt særligt for mig, og markerer en mærkedag. Jeg friede til min forlovede den 26. oktober 2020, og det er derfor min trøje har det nummer. Det har intet med Bandidos at gøre, siger han.

Ligeledes siger han, at hverken han, eller nogle af de andre han kender fra Bandidos, kender til brugen af tallene 26 og 62 som et tilslutningssymbol.

Sagens anklager siger, at tallene bruges som erstatninger for de tilsvarende bogstaver i alfabetet, og derfor kan oversættes til ordene “Bandidos Forever” for nummer 26 og “Forever Bandidos” for nummer 62.

Under sin fremlæggelse af sagen siger han, at Bandidos i USA og Tyskland bruger farverne rød og gul som kendetegn, og at netop “2662” bliver brugt af de to grupperinger som alternativ til sloganet “Bandidos Forever Forever Bandidos (BFFB)”.

Noget den tiltalte ikke mente at kende noget til.

Han og den 40-årige mands forsvarer mener ikke, de kan straffes, da trøjerne er blevet leveret til dem af fængselspersonalet.

– Jeg så Spanien vinde EM på tv og ville gerne have en spansk trøje. Min forlovede bestilte den for mig med nummer 26 og afleverede den til personalet, som gav den videre den til mig, siger han.

Han hævder, at trøjen var blevet godkendt, og at han derfor havde fuld ret til at bære trøjen.

Det var indtil en af de ansatte studsede over, at der stod to mænd ved siden af hinanden i rød og gule trøjer med numrene 26 og 62, der fik det til at ligne betegnelsen 2662.

Retten købte ikke den 26-åriges forklaring, konfiskerer trøjerne og idømte dem begge ubetinget fængsel i syv dage.

Den 26-årige tog betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Cykelrytteren Christopher Juul-Jensen kan med sindsro tage til Roskilde Festival i denne uge, i og med at det ligger fast, at han ikke skal køre Tour de France, som begynder lørdag.

Jayco-holdet har udtaget sit Tour-hold mandag, og her figurerer danskerens navn ikke. Christopher Juul-Jensen har ellers kørt Tour de France alle årene siden 2019.

Christopher Juul-Jensen har tidligere udtalt til feltet.dk, at han har købt billet til Roskilde Festival, da han ikke regnede med at skulle køre Touren.

Heller ikke Asbjørn Hellemose eller Anders Foldager er udtaget til Jaycos Tour-hold, som er bygget op omkring klassementrytteren Ben O’Connor og sprinteren Dylan Groenewegen.

Vestas sendes ned på børsen mandag, efter at detaljer i det seneste udkast til et amerikansk lovforslag er blevet præsenteret.

Klokken 10.45 falder Vestas-aktien omkring 5,4 procent.

Udkastet til lovforslaget, som af præsident Donald Trump er blevet kaldt “Big, Beautiful Bill”, er i løbet af lørdag og søndag amerikansk tid blevet læst højt i senatet i USA.

Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, ligger teksten ikke langt fra det værst tænkelige scenarie for industrien for landvind i USA.

Han skriver i en analyse, at aktien inden mandagens handel ligger på et prisniveau, der nærmest afspejler, at selskabet ikke får flere ordrer i USA.

– Så galt forventer vi ikke, at det går, men vi er meget overraskede over den næsten ekstreme politiske omvæltning for landvindindustrien, som Trump-administrationen er tæt på at lykkes med, skriver Jacob Pedersen i analysen.

– Det ligger reelt ikke langt fra de værst tænkelige scenarier, lyder det videre.

Ifølge aktieanalysechefen indeholder lovforslaget blandt andet et krav om, at vindprojekter skal være “placed in service” senest ved udgangen af 2027 for at få del i den amerikanske støtteordning PTC.

Det bliver ifølge Jacob Pedersen afgørende for aktivitetsniveauet inden for landvind i 2027 og 2028, hvordan “placed in service” bliver fortolket.

Jacob Pedersen anser det som forventeligt, at en stor del af de projekter, som ikke er påbegyndt, før loven vedtages, og ikke realistisk kan være færdige inden 2027, må skrinlægges.

– I den forstand er det en meget brat afsporing af støtten til landvindindustrien, skriver han.

Et nyt studie foretaget af forskere fra Københavns Universitet og Universitetet i Sao Paulo påviser alvorlige mangler i forsøg med ADHD-patienter.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Det dansk-brasilianske studie har gransket 292 forsøg med behandling af voksne ADHD-patienter.

Det er behandling, som eksempelvis omfatter medicin og psykoterapi.

I over halvdelen af forsøgene kan der ifølge forskerne stilles spørgsmålstegn ved, om de medvirkende forsøgspersoner rent faktisk har ADHD.

– Det betyder jo, at man i disse studier reelt ikke ved, hvad den behandling, man har testet, virker eller ikke virker på, siger lektor og seniorforsker Mads Gram Henriksen til Ritzau.

Det er ifølge forskerne bag studiet afgørende, at diagnosen ADHD er korrekt stillet hos forsøgspersonerne, når man skal teste behandling af netop ADHD.

Men i halvdelen af studierne har man ifølge forskerne ikke sikret sig en grundig udredning af patienterne inden forsøgene.

I nogle tilfælde var det patienternes egne vurderinger, der ifølge forskerne lå til grund for deres deltagelse i forsøget.

Og i et enkelt tilfælde blev diagnosen ifølge forskerne stillet ved hjælp af en computer.

Det er alvorlige mangler, der er blevet påvist, lyder det fra professor og ledende overlæge Julie Nordgaard.

– Særligt i en situation, hvor en diagnose som ADHD til voksne er i eksplosiv vækst, er der grund til at være meget grundig og stå på et solidt fundament.

– Ellers risikerer vi, at alt for mange mennesker får den forkerte diagnose, og så kan vi ikke give dem den mest effektive behandling. Eller de risikerer at få unødvendig behandling, som giver bivirkninger, siger hun i pressemeddelelsen.

ADHD er en udviklingsforstyrrelse, som viser sig ved koncentrationsbesvær, hyperaktivitet og impulsivitet.

Antallet af børn og unge under 18 år med ADHD er ifølge Psykiatrifonden mere end tredoblet i Danmark de seneste ti år.

Flere og flere voksne får også stillet diagnosen. På verdensplan anslår man, at over 300 millioner voksne mennesker har sygdommen.

Dalai Lama antyder mandag, at institutionen omkring ham vil fortsætte, når han en dag ikke længere er i live.

Det siger han under en tidlig fejring af sin 90-års fødselsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Hvad der angår Dalai Lama-institutionen, vil der være en form for ramme, inden for hvilken vi kan tale om dens fortsættelse, siger han.

AFP kalder udtalelsen fra Dalai Lama, der er den spirituelle leder af Tibet, “den hidtil stærkeste indikation på, at den 600 år gamle institution vil fortsætte efter hans død”.

Den spirituelle leder har flere gange understreget, at institutionens overlevelse afhænger af dens popularitet blandt folket.

Ifølge AFP forventes det, at Dalai Lama vil komme med en afgørelse om dette på onsdag.

Dalai Lama blev født ind i en bondefamilie i den tibetanske landsby Taksar i juli 1935.

Som blot toårig blev han identificeret som inkarnationen af den tibetanske buddhismes spirituelle leder. Det skete, efter at han havde udpeget et objekt, som tilhørte hans forgænger.

To år efter ankom han til Tibets hovedstad, Lhasa, hvor han officielt blev indsat som den 14. Dalai Lama.

I 1950 blev han som 15-årig indsat som statsleder, da den kinesiske hær invaderede Tibet.

I 1959 gjorde befolkningen i Tibet oprør mod den kinesiske besættelsesmagt for at beskytte deres religiøse overhoved. Oprøret blev dog slået ned af den kinesiske hær.

Samme år flygtede Dalai Lama over Himalaya til Indien.

Her etablerede han en regering i eksil, som kæmpede for at vinde Tibet tilbage. Sidenhen har det ændret sig til et krav om øget selvstændighed.

De seneste 60 år har Kina “moderniseret” Tibet og koloniseret landet med millioner af kinesiske indvandrere. Tibetanere er i dag en klar minoritet i regionen.

Den tidligere TV 2-vært Jes Dorph-Petersen kræver to millioner kroner i erstatning fra advokat, og den strid bliver efter alt at dømme afgjort inden jul.

Af Højesterets retsliste fremgår det nemlig, at sagen mellem Jes Dorph-Petersen og advokat Yvonne Frederiksen behandles ved et retsmøde den 1. december. Typisk afsiges der dom i Højesteretssager efter en uge.

Jes Dorph-Petersen blev fyret fra sin stilling i det produktionsselskab, som leverede programmet “Go’ aften Live” til TV 2, efter en advokatundersøgelse foretaget af tv-stationen.

Undersøgelsen beskæftigede sig med seksuelle krænkelser på tv-stationen gennem tiden og førte til at flere navne – nogle i ubemærkethed, andre under større bevågenhed – forsvandt fra skærmen.

Mest opsigtsvækkende var nok Jes Dorph-Petersens exit. Blandt andet stod han frem i et stort interview i dagbladet Politiken, og han var også nævnt med navns nævnelse i dokumentarserien “MeToo: Sexisme bag skærmen”, der udkom i 2021.

I forbindelse med advokatundersøgelsen havde to tidligere praktikanter fortalt til advokat Yvonne Frederiksen, at de i årene 2001 og 2003 var blevet krænket af Jes Dorph-Petersen.

På baggrund af undersøgelsen konkluderede advokat Yvonne Frederiksen, at der var et sagligt grundlag for at fyre Dorph.

Men undersøgelsen var i strid med de principper, som kaldes for “god advokatskik”. Det først Advokatnævnet, siden Østre Landsret og senest Højesteret slået fast.

Yvonne Frederiksen gav nemlig ikke Jes Dorph tilstrækkeligt med oplysninger om, hvilke handlinger han konkret blev beskyldt for, og hun gjorde ikke tilstrækkeligt rede for, hvorfor hun mente, at der var en saglig fyringsgrund.

– Jeg syntes, at Yvonne Frederiksens reaktion fra starten var en mistro, og at hun ikke tog mig alvorligt, når jeg sagde, at jeg ikke kunne huske den episode. Alt hvad jeg sagde, blev mødt med skepsis, lød det fra Dorph, da han i januar afgav forklaring i landsretten.

Udkommet af forløbet om god advokatskik blev en bøde på 20.000 kroner til Yvonne Frederiksen.

Sideløbende med sagen om advokatundersøgelsen har Jes Dorph-Petersen haft et verserende søgsmål rettet mod Yvonne Frederiksen.

I marts afgjorde Østre Landsret sagen til fordel for advokaten, der er ansat i advokatfirmaet Norrbom Vinding. Selv om der var handlet i strid med god advokatskik, så havde advokaten ikke handlet ansvarspådragende, lød konklusionen.

Men Jes Dorph-Petersen opgav ikke at få erstatning, blandt andet for den løn, han mistede ved sin fyring. Da han blev pillet af skærmen, tjente han på den pæne side af 100.000 kroner om måneden.

Fordi sagen er blevet vurderet som principiel og blev indledt ved landsretten i stedet for ved byretten som normalt, så kunne Jes Dorph-Petersen uden videre anke den til Højesteret.

Når sagen begynder til december, flankeres Jes Dorph-Petersen af advokat Mads Pramming. Han er ny i forhold til sagen i byretten, hvor Jes Dorph-Petersen blev repræsenteret af advokat Julie Stage, som imidlertid ikke har møderet for landets øverste retsinstans.

Underholdningsprogrammet “Vild med dans” vender tilbage for sidste gang til september.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Programmet er rullet over skærmen siden 2005. Den kommende sæson bliver den 22.

Ændringen kommer for gøre plads til ny underholdning.

– Vi vil på TV 2 fortsat samle danskerne om fælles oplevelser og samtaler, og det er derfor vores fornemmeste opgave at forny og udvikle vores programtilbud i takt med danskernes behov, siger TV 2’s programdirektør Dorthe Thirstrup i meddelelsen.

– Vi siger derfor farvel til et ikonisk program, men ikke til idéen om fælles tv-oplevelser. Fremover vil vi tilbyde velkendt underholdning som “Stormester”, “Forræder” og “X Factor”, og så glæder vi os også til at kunne præsentere to helt nye underholdningsformater for hele familien efter sommerferien, tilføjer programdirektøren.

TV 2 byder op til sidste dans med værterne Martin Johannes Larsen og Cilia Trappaud i front.

Den nye og sidste sæsons dommerpanel består af Marianne Eihilt, Sonny Fredie Pedersen og Lene James Mikkelsen, der skal kaste et sidste blik på ti dansepar, der endnu ikke er blevet offentliggjort.

Finalen bliver foran 3000 publikummer i Forum Horsens til november.

– Det bliver en finaleaften fuld af glæde og taknemmelighed – og så skal vi selvfølgelig også finde den sidste vinder af “Vild med dans” nogensinde, siger TV 2’s redaktør på “Vild med dans”, Mads Elias Højbjerg Ravn.

Første afsnit løber over skærmen 26. september.

Årets nydansere offentliggøres senere på sommeren, oplyser TV 2.

Danmark har verdens højeste bogmoms, og det dur ikke ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), som vil arbejde for, at den bliver fjernet.

Det er for tidligt at sige, hvorvidt det bliver en del af forhandlingerne om finansloven, men ministeren kalder det en “markant melding”.

– Jeg vil som minister enormt gerne have, at den gave, det er at læse og kunne fordybe sig, bliver givet til endnu flere.

– Derfor vil jeg arbejde for, at vi kommer til at afskaffe momsen på bøger, siger han til Politiken.

Boghandlere, forlæggere og forfattere har i årtier anbefalet at fjerne bogmomsen uden at vinde opbakning.

I maj anbefalede en arbejdsgruppe for litteratur at fjerne momsen på 25 procent på styksalg af både trykte og digitale bøger. Det kan give bogen og læsningen et boost, lød det i rapporten.

I Sverige nedsatte man i 2001 momsen til seks procent. Ifølge en analyse fra boghandler- og forlæggerforeningen blev der solgt flere bøger, men de blev købt af dem, der i forvejen læste.

At skabe nye læsere kræver ekstra tiltag, var erfaringen.

I dag har Danmark verdens højeste bogmoms. I Finland, Sverige og Norge, der også har en standardmoms på 25 procent som i Danmark, er bogmomsen henholdsvis 14 procent, seks procent og 0 procent.

Det vil koste statskassen op mod 300 millioner kroner årligt at fjerne momsen på bøger, anslår ministeren.

Spørgsmålet er, om man vil få mere ud af at bruge pengene på bedre skolebiblioteker og flere skolebibliotekarer for at indfange nye målgrupper.

– Det er ikke sikkert, at afskaffelsen af bogmoms alene vil vende udviklingen. Men den er en del af det terræn, der skal forceres, før vi kommer ud af læsekrisen, siger Jakob Engel-Schmidt til Politiken.

Ministeren har desuden afsat 24,4 millioner kroner til at styrke læsekulturen og læseglæden hos børn, unge og familier.

Det fremgår mandag ifølge en pressemeddelelse fra Kulturministeriet. Pengene kommer fra udviklingsmidlerne til folke- og skolebiblioteker og relevante aktører kan søge dem.

– Vi befinder os i en læsekrise, som er dybt bekymrende. Vores børns lyst til at læse falder, og det er skidt, for det betyder, at de bruger for meget tid på skærmene og bliver dårligere til at læse, siger han i pressemeddelelsen.