Seneste nyheder

Kurdistans Arbejderparti (PKK) vil formelt begynde at nedlægge våbnene ved en såkaldt afvæbningsceremoni i Kurdistan i det nordlige Irak i begyndelsen af juli.

Det rapporterer det kurdiske medie Rudaw mandag.

Meldingen kommer, efter at PKK for seks uger siden besluttede sig for at opløse sig selv og indstille sin væbnede kamp mod Tyrkiet.

Ifølge det prokurdiske parti DEM vil ceremonien formentligt finde sted i anden uge af juli.

Næstformand for DEMs gruppe i det tyrkiske parlament, Sezai Temelli, siger ifølge AFP, at en delegation af politikere fra partiet planlægger at mødes med Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, enten den 8. eller 9. juli.

I sidste uge lød det ligeledes fra den tyrkiske præsident, at han snart ville mødes med en delegation fra DEM.

– Vi er glade for de fremskridt, der er sket på kort tid i arbejdet hen imod et terrorfrit Tyrkiet, sagde han på et kabinetsmøde mandag i sidste uge.

– De seneste begivenheder i vores region har bekræftet, hvor præcist og strategisk et skridt denne proces er, sagde Erdogan om Tyrkiets indsats for at genopbygge relationen til landets kurdiske mindretal.

Kurdere udgør omkring 20 procent af Tyrkiets 86 millioner indbyggere.

Militante fra PKK har tilbragt de seneste årtier i bjergene i det nordlige Irak.

Tyrkiet har også militærbaser i området og har jævnligt gennemført operationer mod militante kurdere.

Ifølge to unavngivne kilder i regionen Kurdistan forventes den fængslede grundlægger af PKK, Abdullah Öcalan, inden for få dage at udsende en besked, der nærmere beskriver opløsningsprocessen.

En af kilderne siger desuden, at de militante kurdere vil vende ubevæbnede tilbage til deres baser, efter de har nedlagt våbnene.

PKK har stået i spidsen for et oprør mod Tyrkiet siden 1984. Dets oprindelige mål var at skabe et hjemland for kurderne.

Beslutningen om en opløsning kan få store politiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser i regionen.

Over 40.000 mennesker er blevet dræbt i konflikten mellem PKK og Tyrkiet.

Både den tyrkiske regering, Nato, EU og USA anser PKK for at være en terrororganisation.

Erdogan, har tidligere sagt, at Tyrkiet vil genoptage operationerne mod PKK, hvis gruppens nedrustningsproces går i stå, eller løfter ikke overholdes.

AFP

I denne uge ventes en stor lovpakke, der af den amerikanske præsident, Donald Trump, kaldes “Big, Beautiful Bill” at blive stemt igennem i USA’s senat.

Rigmanden Elon Musk har flere gange kritiseret lovforslaget, og natten til tirsdag gentager han sin kritik på det sociale medie X.

Han skriver videre, at han vil stifte et parti, hvis lovpakken stemmes igennem.

– Hvis det her vanvittige lovforslag om statens udgifter bliver vedtaget, vil America Party blive grundlagt dagen efter.

– Vores land har brug for et alternativ til det demokratisk-republikanske uniparty, så befolkningen faktisk får en stemme, lyder det fra Musk.

Ordet “uniparty” bruges på engelsk til at antyde, at tilsyneladende adskilte politiske partier faktisk fungerer som ét enkelt parti.

Trumps parti, Republikanerne, står bag “Big, Beautiful Bill”, der har fået stor kritik af Demokraterne, som natten til søndag dansk tid stemte imod at blive ved med at debattere forslaget.

Kritikken fra Musk har tidligere lydt, at lovpakken vil koste millioner af arbejdspladser i USA, og at den giver håndsrækninger til fortidens industrier.

Lovpakken lægger op til en markant ændring i energipolitikken fra Trumps forgænger, Joe Biden. Støtte til vedvarende energi som vind og sol skal ifølge lovpakken afvikles og erstattes af støtte til fossile brændsler.

Med lovpakken vil Republikanerne desuden hæve gældsloftet og øge USA’s i forvejen markante gæld. Også det har Musk kritiseret.

Musk er administrerende direktør i blandt andre selskabet Tesla, som producerer elbiler.

Han stod i spidsen for Trumps afdeling for regeringseffektivitet (Doge), indtil han i maj forlod administrationen.

De to var i en offentlig strid på sociale medier i starten af juni, hvor de fremsatte beskyldninger og påstande mod hinanden på hver deres sociale medier. Musk ejer X, og Trump har også sit eget sociale medie, Truth Social.

En af de mest markante udtalelser fra Musk er anklager mod Trump om, at Trump fremgår i Epstein-dokumenterne. Musk påstår, at det er grunden til, at dokumenterne ikke er blevet offentliggjort.

Den amerikanske finansmand Jeffrey Epstein blev i 2019 anholdt og varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige.

Den tabende finalist fra årets Champions League-finale, Inter, er færdig ved klub-VM i USA.

Ottendedelsfinalen mandag aften blev tabt 0-2 til brasilianske Fluminense.

Inter havde bolden mest, afsluttede mest og styrede generelt kampen, men brasilianernes chokstart blev afgørende.

Der var spillet mindre end tre minutter, da German Cano sendte sydamerikanerne i front.

Det gav dem muligheden for at stå kompakt og tvinge Inter frem på banen for at diktere spillet, hvilket ikke altid er det blåsorte holds livret.

Chancerne blev skabt, men kun 4 ud af 16 forsøg mod mål sad inden for rammen.

Det samme præsterede Fluminense på 11 forsøg, men kvaliteten i et par af afslutningerne var mere end Yann Sommer i Inter-målet kunne stoppe.

Inter pressede på mod kampens afslutning, men i stedet for en udligning lukkede brasilianerne kampen i overtiden.

Den 24-årige midtbanespiller Hercules lukkede og slukkede kort før tid.

Fire ansatte på et af Tyrkiets førende satiriske magasiner skal anholdes for at have udgivet en karikaturtegning af profeten Muhammed.

Det har chefanklageren i den tyrkiske storby Istanbul udstedt en ordre om, skriver flere tyrkiske medier.

Det drejer sig om magasinet Leman.

– Chefanklagerens kontor har indledt en undersøgelse af udgivelsen af en tegning i Leman-magasinet fra 26. juni 2025, der åbenlyst nedgør religiøse værdier, og der er udstedt arrestordrer på de involverede, lyder det i en udtalelse.

Ifølge de tyrkiske medier har chefanklageren også beordret anholdelserne af Lemans redaktionschef og to chefredaktører.

En kopi af det sort-hvide billede er lagt ud på sociale medier. Billedet viser profeten Muhammed og Moses, der befinder sig i himlen over en by under angreb. De to giver hinanden hånden.

Tyrkiets indenrigsminister, Ali Yerlika, oplyser, at politiet har anholdt tegneren bag billedet. På det sociale medie X har han lagt en video op, hvor tegneren anholdes i en trappeopgang.

– Personen ved navn D.P., som lavede denne modbydelige tegning, er blevet pågrebet og er i vores varetægt.

– Disse skamløse individer vil blive stillet til ansvar for loven, skriver Ali Yerlika.

Muhammedtegningerne dukker med jævne mellemrum op i den offentlige debat – også herhjemme.

De fleste vil kunne huske Muhammedkrisen, der fandt sted i 2005, hvor Jyllands-Posten udgav 12 satiriske tegninger, hvoraf de fleste afbildede Muhammed.

Den mest omdiskuterede tegning forestillede Muhammed med en tændt bombe i turbanen. Denne var tegnet af karikaturtegneren Kurt Westergaard.

Det gjorde både Kurt Westergaard og Jyllands-Posten berømte og – i visse kredse – berygtede.

Han blev en af verdens mest truede karikaturtegnere og var beskyttet af livvagter frem til sin død i 2021.

Det var i januar i år desuden ti år siden, at det franske satiremagasin Charlie Hebdo blev udsat for et angreb.

Også Charlie Hebdo havde bragt tegninger af Muhammed, og angrebet var angiveligt hævn for dette.

12 mennesker, heriblandt otte redaktionelt ansatte, blev dræbt den 7. januar 2015.

AFP

Fire køretøjer var mandag eftermiddag impliceret i en ulykke ved Ågård mellem Vejle og Kolding.

Alarmen om ulykken på rute 176 indløb klokken 16.12.

De første meldinger lød på, at der var sket et frontalt sammenstød, og ved 18-tiden oplyste vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, at fire køretøjer var involveret.

Kort efter klokken 21 mandag aften oplyser vagtchefen, at to personer kom til skade i ulykken. Ingen af dem vurderes mandag aften at være i livsfare.

Vejen har været spærret på grund af oprydningsarbejdet og den undersøgelse, som en tilkaldt bilinspektør blev bedt om at foretage.

Arbejdet på ulykkesstedet er afsluttet, lyder det.

Israels militær erkender, at palæstinensiske civile er kommet til skade i forbindelse med uddeling af nødhjælp i Gaza.

Militæret har derfor udsendt nye instrukser til sine soldater.

Det fremgår af en udtalelse fra militæret, skriver Reuters.

– Efter hændelser, hvor der er rapporteret om, at der er sket skade på civile, som ankom til distributionscentre, er der lavet grundige undersøgelser i den sydlige kommando, og der er udsendt instrukser til styrkerne i felten, efter at lektien er lært, skriver Israels militær.

Militæret skriver ikke, hvordan de civile er kommet til skade. Men siden maj har der adskillige gange været meldinger om, at israelske soldater har skudt mod civile ved nødhjælpscentrene i Gaza.

Fredag offentliggjorde den israelske avis Haaretz en artikel, hvor anonyme israelske soldater fortalte, at de har fået ordrer om at affyre skud mod ubevæbnede civile, der forsøgte at få fat i nødhjælp.

Det arabiske medie Al Jazeera skriver, at Israels militær umiddelbart afviste anklagerne. Militæret udtalte dog også, at “enhver afvigelse fra loven eller militære direktiver vil blive grundigt undersøgt”.

I sin seneste udtalelse skriver militæret også, at episoderne, hvor civile palæstinensere er blevet såret, er ved at blive undersøgt.

Og ifølge Haaretz har Israels øverste militære anklager iværksat en efterforskning af mulige krigsforbrydelser som følge af anklagerne om, at israelske styrker bevidst har skudt mod civile palæstinensere.

Flere end 400 palæstinensere er ifølge FN blevet dræbt ved uddeling af nødhjælp i Gaza. De Hamas-kontrollerede myndigheder i området rapporterer om flere end 500 dræbte.

I alle tilfælde er det Gaza Humanitarian Foundation (GHF), der har stået for uddelingen af nødhjælp.

GHF støttes af USA og Israel og har uddelt nødhjælp i Gaza siden slutningen af maj. Organisationen har fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for ikke at være en neutral part i krigen.

Den er desuden blevet kritiseret for at omgå det oprindelige nødhjælpssystem i Gaza og for ikke at være tilstrækkeligt forberedt til opgaven.

Budapest Pride, der fandt sted i weekenden i den ungarske hovedstad, var en “skændsel” og ikke noget at være stolt af.

Det siger Ungarns premierminister, Viktor Orbán, i et tv-interview, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er Orbáns første offentlige reaktion på priden, hvor deltagerne demonstrerede for LGBTQ+-personers rettigheder.

– Jeg er en af dem, der ikke anser det, der skete, for at være en kilde til stolthed. Jeg vil sige, at det er en skændsel, siger Orbán.

Inden pridemarchen lørdag advarede han om, at det kunne få retlige konsekvenser at deltage i arrangementet.

Arrangementet til fordel for LGBTQ+-samfundet er blevet afholdt 30 år i træk, men i år har Orbán og hans politiske allierede i Ungarns parlament forsøgt at sætte en stopper for priden og lignende arrangementer.

Ungarns parlament vedtog i marts en lov, der gav landets politi juridisk grundlag for at forbyde LGBTQ+-optog.

Den mulighed udnyttede politiet i Budapest, som nedlagde forbud mod, at Budapest Pride blev afholdt.

Bystyret og Budapests liberale borgmester, Gergely Karácson, valgte dog at se bort fra forbuddet og afholdte prideoptoget.

Ifølge AFP risikerer arrangørerne op til et års fængsel for at have afholdt Budapest Pride. Deltagerne risikerer bøder på op til 500 euro. Det svarer til cirka 3700 kroner.

Partierne i Orbáns regering har flertal i parlamentet og stod bag lovforslaget, der gjorde det muligt at forbyde LGBTQ+-arrangementer. Tiltaget blev begrundet med, at det skulle beskytte ungarske børn.

Ud over muligheden for at forbyde blandt andet Budapest Pride har politiet fået tilladelse til at bruge ansigtsgenkendelse for at identificere personer, der deltager i den type arrangementer.

Til AFP siger politiet i Budapest, at det “er i gang med at undersøge de hændelser, der fandt sted i forbindelse med samlingen lørdag”.

Ifølge arrangørerne tiltrak Budapest Pride flere end 200.000 mennesker. Det er det højeste antal deltagere nogensinde.

USA’s udenrigsministerium har annulleret den britiske punkgruppe Bob Vylans amerikanske visa, efter at duoen råbte antiisraelske slagord fra scenen på den britiske festival Glastonbury i weekenden.

Det skriver den amerikanske viceudenrigsminister, Christopher Landau, på det sociale medie X.

– Udenrigsministeriet har trukket de amerikanske visa til medlemmerne af bandet Bob Vylan tilbage som følge af deres hadefulde tirade på Glastonbury.

– Udlændinge, som hylder vold og had, er ikke velkomne i vores land, skriver Christopher Landau.

Bob Vylan havde planlagt en koncertturné i USA i oktober og november.

Bobby Vylan, der er det ene af Bob Vylans to medlemmer, fik publikum til at råbe med, da han fra scenen på Glastonbury lørdag råbte “befri, befri Palæstina” og “død, død over IDF” med henvisning til Israels militær.

Også den irske rapgruppe Kneecap udnyttede sin optræden på Glastonbury til at udtrykke sin modstand mod Israel. Et af gruppens medlemmer, Mo Chara, proklamerede under koncerten, at “Israel er krigsforbrydere”.

Herefter råbte han “befri, befri Palæstina”.

Britisk politi oplyser mandag ifølge nyhedsbureauet AFP, at det har åbnet en egentlig efterforskning af de to episoder.

Det sker, efter at politiet har gennemset videomateriale og lydoptagelser fra koncerterne, lyder det i en udtalelse.

Britiske politikere og ledende figurer i musikindustrien havde inden Glastonbury opfordret festivalens arrangører til at droppe Kneecaps optræden, fordi Mo Chara i maj blev tiltalt for terrorisme.

Ifølge anklagerne har han under en koncert medbragt et flag, der repræsenterer den iranskstøttede militante gruppe Hizbollah.

Storbritannien anser Hizbollah for at være en terrororganisation.

Mo Chara, der har det borgerlige navn Liam O’Hanna, nægter sig skyldig.

Mange af de 30.000 gæster, der overværede Kneecaps optræden på Glastonbury, havde medbragt palæstinensiske flag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Efter Kneecaps og Bob Vylans koncerter skrev den israelske ambassade i Storbritannien i en udtalelse, at den var “dybt foruroliget over den provokerende og hadefulde retorik, der blev udtrykt på scenen på Glastonbury Festival”.

Den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, har planer om at besøge Grønland sammen med sin danske kollega, Troels Lund Poulsen (V), til september.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa og flere andre tyske medier.

– Fordi jeg gerne vil se Grønland og vise vores solidaritet, siger Pistorius ifølge Tagesspiel.

Han mener ifølge dpa, at det er vigtigt at være synlig i det nordlige Atlanterhav og i Arktis.

Tysklands forsvarsminister har fortalt om det mulige besøg, da han mandag var i København for at mødes med Troels Lund Poulsen.

Her var jordbaseret luftforsvar, maritim sikkerhed og styrket forsvarssamarbejde på tapetet ifølge en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

I sidste uge indtrådte Danmark i et partnerskab med Tyskland, Canada og Norge om maritim sikkerhed i Nordatlanten.

Landene skal blandt andet samarbejde om træning og øvelser samt forsvarsmateriel og indkøb, er det tidligere blevet oplyst.

Hvis Pistorius ender med at besøge Grønland sammen med den danske forsvarsminister, ville det ikke være første gang, at verdens største ø fik besøg af europæiske politikere i år.

Så sent som for to uger siden besøgte den franske præsident, Emmanuel Macron, også Grønland.

På et pressemøde i forbindelse med det besøg sendte Macron også en solidaritetserklæring til Danmark og det grønlandske folk.

Den internationale opmærksomhed kommer, i kølvandet på at den amerikanske præsident, Donald Trump, gentagne gange har udtrykt sin interesse for at få kontrol med Grønland.

Tidligere i år var USA’s vicepræsident, J.D. Vance, også på et kort besøg på den amerikanske militærbase Pituffik, som ligger i Grønland.

Både Grønland og Danmark har blankt afvist, at USA kan få kontrol med Grønland.

En pige på 16 år har mandag mistet livet i en ulykke med en hest i Midtjylland.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Ulykken skete på et stutteri, der har adresse i Silkeborg Kommune.

Pigen skulle føre to heste over en gårdsplads, og af en endnu ukendt årsag blev den ene hest forskrækket og begyndte at løbe.

Pigen var forbundet med hesten med et træktov, og hun blev slæbt med på en strækning over flere hundrede meter, oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Hun døde af de kvæstelser, hun i den forbindelse pådrog sig.

Ulykken skete mandag formiddag hos Stald Gavnholt på Mollerupvej cirka ti kilometer øst for Silkeborg. Alarmen indløb klokken 9.30.

I forbindelse med sagen blev Arbejdstilsynet i øvrigt tilkaldt for at foretage undersøgelser, men umiddelbart har vagtchefen hos politiet mandag eftermiddag ikke oplysninger om, hvorvidt pigen var ansat på stutteriet.

Det prestigefulde Harvard University har krænket føderale borgerrettigheder med sin behandling af jødiske og israelske studerende.

Det siger USA’s administration efter en undersøgelse af forholdene på det amerikanske universitet, skriver avisen Wall Street Journal.

Harvard University vil miste al føderal støtte, hvis ikke det øjeblikkeligt laver “tilstrækkelige ændringer”. Sådan skriver advokater for USA’s administration i et brev til Harvards præsident, Alan Garber.

Wall Street Journal har læst brevet.

Konkret mener administrationen under præsident Donald Trump, at universitetet i to år har undladt at gribe ind, mens jødiske og israelske studerende er blevet chikaneret.

Blandt andet er studerende blevet spyttet på, og der er sendt antisemitiske billeder rundt på universitetet. Et eksempel herpå er et billede af et dollartegn placeret inde i en davidsstjerne.

Der skal også være malet eller tegnet antisemitiske symboler flere steder på Harvards campus, står der i brevet fra USA’s administration.

Som en konsekvens af chikanen har mange jøder og israelere hemmeligholdt deres baggrund, står der i i brevet til Alan Garber.

Harvard University har ikke umiddelbart kommenteret brevet.

Universitetet offentliggjorde selv i april flere rapporter, der kortlagde, hvorvidt jødiske og muslimske studerende havde følt sig chikaneret.

Rapporterne pegede på, at begge grupper ikke følte sig trygge på universitetet i månederne efter den militante bevægelse Hamas’ angreb på Israel i 2023.

Donald Trump og hans administration har i flere måneder anklaget Harvard University og flere andre fremtrædende universiteter for ikke gøre nok for at beskytte jødiske studerende og bekæmpe antisemitisme.

Anklagen har blandt andet været relateret til propalæstinensiske demonstrationer, som er blevet afholdt i protest mod Israels krig i Gaza.

Trumps administration har allerede indefrosset dele af den føderale støtte til Harvard. Og Trump har truet med at annullere universitets skattefritagelse.

I maj sendte USA’s administration et brev til Columbia University, som lignede dét, som Harvards præsident har modtaget. Også her var anklagen, at universitetet ikke havde beskyttet jødiske og israelske studerende tilstrækkeligt.

Husk vandflasken, og tag en tur i poolen for at blive kølet ned.

Det er et par af de råd, som guider hos rejseselskabet Bravo Tours giver gæster rundtom i Sydeuropa, hvor flere lande i disse dage er ramt af høje temperaturer.

Det fortæller Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.

– Når der kommer de her dage, hvor det er ekstraordinært varmt, bruger vi på rejsemålene mange kræfter på at gå ud og fortælle vores gæster:

– Husk nu at drikke noget mere vand, at søge skygge en gang imellem, at gå på værelset og bruge jeres aircondition og at hoppe i swimmingpoolen eller i havet for at køle kroppen ned en gang i mellem, siger han til Ritzau.

Både Spanien og Portugal har i forbindelse med hedebølgen registreret rekordhøje temperaturer for juni.

Lørdag blev der således målt 46 grader i byen El Granado i provinsen Huelva i det sydvestlige Spanien.

Det viste data fra Spaniens meteorologiske institut, Aemet, berettede det spanske medie RTVE søndag.

I byen Mora i det sydlige Portugal blev der søndag registreret 46,6 grader. Det viser data fra det nationale meteorologiske institut, skriver nyhedsbureauet AFP.

Peder Hornshøj understreger, at langt størstedelen af Bravo Tours’ gæster bor tæt på eller ved vandet og dermed befinder sig på destinationer, hvor det lufter mere end for eksempel midt inde i landet.

Også rejseselskabet Spies har givet råd til deres gæster i områder, hvor der er ekstraordinært høje temperaturer.

Blandt andet opfordrer Spies til at søge skygge, især midt på dagen, tage en siesta i aircondition og få rigeligt med mad og drikke. Det skriver TV 2.

– Det er noget, vores gæster sætter rigtig stor pris på. Det er ikke sådan, at de ikke selv orienterer sig. Det er de rigtig gode til, men de kan godt lide at få de her ekstra råd og vejledning, siger Sofie Folden Lund, som er kommunikationschef i Spies Rejser, til mediet.

Rundtomkring tilbyder diverse byer forskellige måder, hvorpå man kan holde sig afkølet i varmen, skriver AFP. Det gælder blandt andet gratis svømmebassiner i franske Marseille og gratis guidede ture i museer med aircondition i Venedig i Italien.

I Frankrig forventes hedebølgen ifølge AFP at toppe tirsdag og onsdag.

Imens har italienske myndigheder udstedt røde varsler for 18 byer over hele landet for de kommende dage. Det gælder blandt andet Milano, Rom og Verona.

Den nye danske landstræner for håndboldkvinderne Helle Thomsen kommer formentlig ikke til at dobbeltjobbe i hvert fald det første år i spidsen for Danmark.

Hendes rumænske klub CSM Bucuresti meddeler på sin hjemmeside, at Thomsen efter eget ønske stopper allerede nu et år før kontraktudløb.

– CSM Bucuresti meddeler, at træner Helle Thomsen af personlige årsager har besluttet at afslutte sin kontrakt med holdet, skriver klubben.

Selv om det for klubben bliver en udfordring at finde en afløser kort før indledningen på næste sæson, så har man accepteret Thomsens ønske om at ophæve kontrakten.

– Det var ikke nemt at træffe denne beslutning. Jeg har virkelig nydt min tid i CSM Bucuresti – at arbejde med et fantastisk hold, et dedikeret personale og utroligt passionerede fans, siger hun til klubbens hjemmeside.

Den 54-årige træner debuterer som landstræner 20. september, når Island venter i en testkamp i Frederikshavn.

Med stoppet i Rumænien bliver det altså i en udhvilet udgave, hvor hun får god tid til at slå stregerne til, hvordan det danske landshold skal fortsætte de senere års fremgang.

På CSM Bucurestis hjemmeside takker Helle Thomsen for klubbens forståelse, selv om hun ved, det er ubelejligt for den rumænske storklub at skulle på trænerjagt nu.

– Jeg er taknemmelig for klubbens forståelse for min situation og for den fleksibilitet, der er vist, især på et så kritisk tidspunkt så tæt på starten af den nye sæson, lyder det fra Thomsen.

– En stor klub som CSM Bucuresti fortjener denne ærlighed, og derfor mener jeg, at min tilbagetrækning fra projektet er den rigtige beslutning.

Hun blev hentet til klubben for et år siden på en toårig kontrakt.

Politiklagemyndigheden efterlyser fortsat vidner i en sag fra Aalborg, hvor en 18-årig mand under en anholdelse kom alvorligt til skade.

Det oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, mandag i en mail til Ritzau.

Den tilskadekomne var efter anholdelsen i første omgang tilsyneladende lam fra halsen og ned. Det har det norske medie VG tidligere skrevet.

Han blev opereret på et dansk hospital og er siden overført til fortsat lægelig behandling i Norge, hvor han kommer fra, rapporterede VG forleden.

Anholdelsen skete i Jomfru Anes Gård cirka klokken to natten til 15. juni.

Nordjyllands Politi besluttede at informere politiklagemyndigheden, som derefter indledte en efterforskning af, hvad der skete.

Enkelte vidner har allerede henvendt sig, oplyses det i mailen.

– Men vi vil fortsat gerne i kontakt med vidner, der har overværet episoden, skriver en specialkonsulent fra Politiklagemyndigheden til Ritzau.

Ønsket gælder adgang til fotos eller videoer af episoden, både før og efter politiets ankomst.

Jomfru Anes Gård grænser op til Jomfru Ane Gade, og flere personer befandt sig på stedet, da politiet rykkede ud.

VG har berettet, at den 18-årige var på bytur sammen med flere bekendte, og på et tidspunkt nåede gruppen frem til Zwei Grosse Bier Bar.

Den 18-årige gik ud for at trække frisk luft, men fik nej af dørmanden, da han ville ind igen. Herefter opstod der et skænderi, og politiet blev tilkaldt.

Den unge mand har sagt til det norske medie, at han blev kastet på jorden, og at hans hals derefter blev klemt.

20. juni blev han fløjet hjem til Danmark. VG skrev forleden, at hans tilstand er forbedret, men at han fortsat manglede førlighed i ben og højre arm.

Danske Tobias Lund Andresen bliver en af to sprintere på Picnic-mandskabet, når Tour de France begynder lørdag.

Det har det hollandske cykelhold afsløret på sin hjemmeside mandag.

Dermed får den 22-årige sjællænder debut i Tour de France, som bliver hans anden grand tour i karrieren.

Det har efterhånden længe været planen, at Tobias Lund Andresen i år skulle prøve kræfter med verdens største cykelløb.

Især da Picnic-mandskabets største sprinternavn, Fabio Jakobsen, blev meldt ude på ubestemt tid med sygdom tidligere på sæsonen, stod det klart, at danskeren ville komme til at få en central rolle på holdet i Frankrig.

Han bliver som sagt ikke den eneste sprinter på holdet. Også Pavel Bittner er udtaget.

– I de hurtige finaler har vi to gode muligheder i Tobias og Pavel, som med den støtte, de får, kan være i spil til sejren på forskellige typer af etaper, siger Matt Winston, der er træner på Picnic.

Tobias Lund Andresen har kørt flere gode resultater hjem i år. Allerede i januar slog han stærke navne som Sam Welsford, Bryan Coquard og Corbin Strong og vandt et australsk endagsløb.

Sidste år brillerede han på de hjemlige landeveje, da han vandt tre etaper i PostNord Danmark Rundt, hvor han satte den belgiske stjerne Arnaud De Lie til vægs i spurterne.

Tobias Lund Andresen fik grand tour-debut sidste år, da han kørte Giro d’Italia.

Det er ikke nogen stor overraskelse, men nu er det i hvert fald officielt.

Mattias Skjelmose bliver en af Danmarks repræsentanter ved Tour de France, som begynder lørdag.

Det fremgår af Lidl-Treks hjemmeside, hvor holdet har præsenteret de ryttere, der skal på rundtur i Frankrig.

– Vi har et ambitiøst Tour de France-hold med masser af målsætninger, som vi gerne vil opfylde i de kommende tre ugers ræs i Frankrig. Mattias Skjelmose kommer til at sigte efter klassementet, siger sportsdirektør Steven de Jongh.

Mattias Skjelmose tager til Tour de France med en frisk sejr i bagagen. I forrige weekend vandt han det bjergrige endagsløb Andorra Classica.

Sejren kom på bagkant af en meget uheldig periode, som har spoleret meget af Mattias Skjelmoses forberedelse til Tour de France.

Han blev således syg og missede i første omgang Critérium du Dauphiné. Derfor skulle han i stedet køre Schweiz Rundt, men blev så syg igen og måtte melde afbud.

Dermed har forberedelserne ikke været optimale, og det bliver spændende at se, om Skjelmose kan følge med, når de store klatrere skruer op for tempoet i bjergene i anden halvdel af Tour de France.

Mads Pedersen plejer at være sikker mand på Lidl-Treks Tour de France-hold, men det blev allerede ved årets begyndelse slået fast, at den tidligere verdensmester ikke skal til Frankrig i år.

Det skal han ikke, fordi Lidl-Trek kommer til at køre spurterne for italienske Jonathan Milan, der vel er blandt verdens tre-fire bedste sprintere i øjeblikket.

Heller ikke den nykårede danske mester Søren Kragh Andersen er på holdkortet. Han skal efter sigende køre samme program som Mads Pedersen resten af året.

Foruden Skjelmose og Milan tager Lidl-Trek til Tour de France med Edward Theuns, Jasper Stuyven, Quinn Simmons, Simone Consonni, Thibau Nys og Toms Skujins.

Med den holdopstilling kommer Mattias Skjelmose til at skulle klare sig meget alene, når vejene bliver stejle.

Palæstinensere i den nordlige del af Gaza fortæller, at området natten til mandag blev ramt af et af de værste bombardementer i ugevis.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mindst 58 mennesker er ifølge Gazas Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder blevet dræbt siden midnat. Af dem blev 20 angiveligt dræbt på en strandcafé i Gaza By mandag.

Antallet af dræbte er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

Angrebene fandt sted, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i weekenden sagde, at en våbenhvile kan opnås på en uge, og efter at Israels militær havde beordret palæstinensere i det nordlige Gaza til at søge mod syd.

En palæstinenser – 60-årige Salah – fortæller til Reuters, at det føltes som jordskælv, da Gaza By blev angrebet fra luften natten til mandag.

– Eksplosionerne stoppede ikke. De bombede skoler og hjem. Det føltes som jordskælv.

– I nyhederne hører vi, at en våbenhvile er tæt på, men på jorden ser vi død og hører eksplosioner, fortæller Salah, der er far til fem børn.

Manden står kun frem med sit fornavn.

Ifølge Israels militær var det militære mål – herunder kommando- og kontrolcentre – i det nordlige Gaza, der blev angrebet.

Militæret har hverken be- eller afkræftet, at 58 personer er blevet dræbt.

Indbyggere i Gaza By fortæller til Reuters, at israelske kampvogne kørte ind i forstaden Zeitoun og affyrede skud, mens kampfly angreb mindst fire skoler.

Forinden havde militæret beordret hundredvis af familier, der havde søgt ly på skolerne, til at forlade bygningerne.

Samtidig med meldingerne om angreb i det nordlige Gaza skriver nyhedsbureauet dpa, at 13 palæstinensere er blevet dræbt tæt på et nødhjælpsdistributionscenter i det sydlige Gaza.

Oplysningen kommer fra det palæstinensiske nyhedsbureau Wafa.

Palæstinenserne blev angiveligt skudt af israelske soldater.

Israels militær oplyser, at det undersøger meldingerne.

Der har gentagne gange været meldinger om drab på palæstinensere i forbindelse med uddeling af nødhjælp fra organisationen Gaza Humanitarian Foundations (GHF) distributionscentre.

Organisationen finansieres af USA og Israel og kritiseres for kun at uddele nødhjælp få steder i Gaza og for at gå udenom det traditionelle nødhjælpssystem.

FN og flere nødhjælpsorganisationer har nægtet at samarbejde med GHF, blandt andet fordi de ikke mener, at organisationen har sikret sig, at uddelingen af nødhjælp sker på en måde, der er sikker for de civile.

I en større kontrol er i alt 137 studenterlastbiler i løbet af den seneste uge blevet gennemgået i forbindelse med årets studenterkørsel.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse mandag.

I alt blev der skrevet rapporter på 43 af køretøjerne. Der var primært tale om problemer med lastbilens kontrolapparat eller diverse tilladelser og dokumenter, der ikke var medbragt.

Det var Tungvognscenter Øst, som administrativt er forankret i politikredsen, der stod for kontrollerne – flere af dem skete i samarbejde med Færdsels- og Skattestyrelsen.

To lastbiler fik ikke lov at køre videre, fordi de havde fejl på bremserne.

Derudover havde en tredje lastbil ikke medbragt de nødvendige forsikringspapirer, men fik lov at køre videre, da forsikringsforholdene var på plads.

Vicepolitiinspektør Mads Haugaard siger, at det er “vigtigt, at man trygt kan sende sine unge mennesker ud på lastbilerne”.

– Og desværre har vi også i år set eksempler på, hvor nemt det kan gå galt. Derfor gør vi, hvad vi kan, for at kontrollere lastbilerne og deres chauffører.

– Mange af sagerne er heldigvis i de mindre alvorlige kategorier, men det er stadigt for mange sager efter vores mening, siger han i pressemeddelelsen.

I kontrollen blev yderligere tre lastbiler pålagt at skrifte dæk, inden de måtte fortsætte kørslen.

De øvrige sager fordelte sig på en række forskellige kategorier, oplyser politikredsen.

Her var der blandt andet tale om, at der ikke var medbragt brandslukker og førstehjælpskasse, en lastbil, der kørte på pigdæk, samt et enkelt tilfælde, hvor der var flere mennesker på ladet, end der var tilladelse til.

Kontrollerne er dels sket på motorvejen ved Korsør og dels rundt om på Sjælland, herunder steder som Roskilde, København, Allerød og Gentofte.

1 time og 45 minutters tennis i voldsom hede på bane 12.

Det var, hvad det kunne blive til for Elmer Møller i den 21-åriges Wimbledon-debut.

For Møller var det karrierens første kamp på græs overhovedet, og med den manglende erfaring var der intet at sige til, at verdens nummer 12, Frances Tiafoe, var for stor en mundfuld.

Amerikaneren vandt med cifrene 6-3, 6-4, 6-2.

Tiafoe var ovenpå i hele kampen, og uden at spille sig ud vandt han komfortabelt.

Møller returnerede bedre, end han servede, og viste i glimt sin store baghånd frem, men det var ikke nok til at give amerikaneren kamp.

Møller var faktisk fint med i duellerne i første sæt. Særligt når danskeren fik sin stærke baghånd i spil eller sine returneringer, var der muligheder for Møller.

Danskerens store problem var serven. Blot 29 procent af hans førsteserver sad i første sæt, og det går slet ikke mod en verdensstjerne på græs.

Møller fik kortvarigt følelsen af at være helt med, da han brød til 2-3, men Tiafoe svarede med det samme tilbage, og lukkede sættet med et es til 6-3.

Danskeren løftede sin serv i andet sæt, men ikke mere end at Tiafoe igen brød tidligt i sættet, og da amerikaneren ikke gav meget væk, kunne han uden de store problemer køre sættet hjem med 6-4.

Der var stort set fuldt hus på bane 12, der kan huse lidt mere end 1700 tilskuere. Mange af dem forsøgte at bakke danskeren op i håbet om at få en mere spændende kamp, men dramatikken udeblev helt.

Symptomatisk for Møllers serv på dagen, var det en dobbeltfejl, der banede vejen for Tiafoes brud til 2-1 i tredje sæt.

Der var ikke mere i danskeren. Møllers ottende dobbeltfejl hjalp Tiafoe på 4-1, og kort efter servede amerikaneren stikket hjem med et rent parti.

Møller kan finde trøst i, at han har spillet sig i to grand slam-turneringer i træk, og med kursen mod top-100 kan der være mange flere på vej.

Legoland har målt på omsætning haft sit bedste år nogensinde i 2024.

Her lander selskabets omsætning på næsten 884 millioner kroner, hvilket er 23 millioner kroner mere end året før.

Det viser Legolands årsregnskab, som er blevet offentliggjort mandag.

Stigningen kommer ifølge Legoland primært fra selskabets salg af overnatninger, men forlystelsesparken bidrager også positivt, lyder det.

– De mange turister skabte også fundamentet for en god sæson for parken, skriver Legoland i regnskabet.

Omsætningen giver Legoland en indtjening på 180 millioner kroner efter skat. Det er en million kroner mere end året før og det næsthøjeste i selskabets historie.

Alt i alt betegnes resultatet for året som “særdeles tilfredsstillende”.

Forlystelsesparken Legoland ligger i Billund i Jylland og er baseret på Lego-universet. Foruden parken har selskabet også to hoteller og en campingplads.

Legoland er ejet af Merlin Entertainments, som foruden ti Legoland-parker også ejer en række øvrige forlystelsesparker.

Uden for Danmarks grænser ligger der Legoland-parker i Dubai, Japan, Malaysia, Storbritannien, Sydkorea, Tyskland samt i de amerikanske delstater Californien, Florida og New York.

Lego-familiens investeringsfirma, Kirkbi, ejer knap halvdelen af Merlin Entertainments.

Legolands indtjening gik markant tilbage i 2020, hvor coronapandemien ramte verden. Her tabte Legoland næsten 30 millioner kroner.

Men allerede i 2021 var selskabet på vej på ret kurs igen, og i 2022 tjente selskabet mere end nogensinde tidligere – 193 millioner kroner.

Legoland forventer, at omsætning og resultat før skat i 2025 vil være på niveau med 2024.

Denne forventning er dog i høj grad afhængig af, hvor mange turister fra de omkringliggende lande, som tager til Danmark i løbet af året, lyder det.