Seneste nyheder

Luftfartsselskabet SAS har planer om at købe op til 55 nye fly af den brasilianske flyproducent Embraer.

Det siger SAS’ topchef, Anko van der Werff, på et pressemøde.

Topchefen kalder det et “definerende øjeblik” for selskabet.

Flyene skal blandt andet være med til at binde Skandinavien bedre sammen, lyder det fra topchefen. Han kalder det for et “definerende øjeblik” for selskabet.

– Denne aftale repræsenterer en modig investering i SAS’ fremtid. Den markerer næste skridt i vores transformationsrejse. Og det er helt tydeligt et godt tegn for Skandinavien, siger Anko van der Werff.

SAS oplyser, at selskabet køber 45 fly og derudover har ret til at købe yderligere 10.

Handlen har en samlet værdi på omkring fire milliarder dollar, hvilket svarer til lidt over 25 milliarder kroner, lyder det.

Ifølge planen vil de første fly blive leveret i slutningen af 2027, mens yderligere leveringer vil fortsætte over cirka fire år.

Det er SAS’ største handel direkte med en producent siden 1996.

Topchefen for Embraers selskab med fokus på kommerciel luftfart, Arjan Meijer, er også til stede ved tirsdagens pressemøde i Vilhelm Lauritzen Terminalen i Københavns Lufthavn.

Foran de fremmødte underskriver han og Anko van der Werff aftalen, hvorefter de poserer med et SAS-modelfly.

SAS er i dag ejet af et konsortium bestående af luftfartsselskabet Air France-KLM, kapitalfonden Castlelake, investeringsselskabet Lind Invest og den danske stat.

Selskaberne overtog ejerskabet, da SAS officielt trådte ud af en proces om konkursbeskyttelse 28. august 2024. Som en del af processen var SAS blevet afnoteret fra børsen tidligere samme måned.

De nye ejere har samlet investeret 1,2 milliarder dollar i SAS, hvilket dengang svarede til godt 8 milliarder kroner.

En dansk mand er blevet anholdt for at spionere for Iran – muligvis med mål om angreb rettet mod jødiske mål i Tyskland.

Det oplyser den tyske anklagemyndighed i en pressemeddelelse tirsdag.

Anholdelsen skete torsdag i Aarhus i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET) på baggrund af en tysk arrestordre, som blev udstedt af en tysk dommer 24. juni.

Den anholdte mand er under stærk mistanke for at have arbejdet sammen med en udenlandsk efterretningstjeneste.

Tidligere på året skal han have modtaget ordre fra en iransk efterretningstjeneste om at indsamle informationer om jødiske lokaliteter og specifikke jødiske personer i Berlin.

Han har angiveligt spioneret mod tre ejendomme i juni. Det formodes, at det var for at forberede yderligere efterretningsarbejde i Tyskland – muligvis med mål om terrorangreb mod jødiske mål.

Når den danske mand er blevet udleveret til Tyskland, vil han blive stillet for en undersøgelsesdommer ved den tyske højesteret, oplyser anklagemyndigheden.

Sagen bygger på efterretninger fra den tyske efterretningstjeneste BfV. Det føderale kriminalpoliti BKA har fået mandat til at stå for politiefterforskningen.

157 personer er blevet anholdt i byen Izmir i Tyrkiet.

Det skriver flere lokale medier.

Blandt de anholdte er ifølge tyrkiske NTV flere politikere fra oppositionspartiet Det Republikanske Folkeparti, CHP, og embedsmænd fra rådhuset i Izmir.

Det gælder blandt andet den tidligere Izmir-borgmester Tunc Soyer og den lokale formand for CHP, Senol Aslanoglu.

De anholdte personer er anklaget for korruption.

Et medlem af det tyrkiske parlament fra CHP bekræfter desuden på X, at der har været en større “operation” i byen.

Izmir er Tyrkiets tredje største by og har i flere år været ledet af oppositionen.

Ifølge CHP-politikeren Murat Bakan minder masseanholdelserne om et lignende forløb i Istanbul tidligere på året.

– Disse anholdelser ved daggry var ikke en juridisk nødvendighed, men et klart politisk valg, skriver han i opslaget på X.

I marts blev Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, anholdt efter en razzia i hans hjem.

Borgmesteren blev anholdt som en del af en større korruptionsundersøgelse i landet. I alt blev 100 mistænkte anholdt samme morgen.

Forud for valget i 2028 er Imamoglu blevet udpeget som præsidentkandidat for sit parti, Det Republikanske Folkeparti (CHP), der er Tyrkiets største oppositionsparti.

Både CHP og den øvrige opposition mener i lighed med menneskerettighedsorganisationer og visse vestlige lande, at sagen mod Imamoglu er politisk motiveret.

De ser det som et forsøg på at fjerne en potentiel trussel mod Erdogans magt.

Anholdelsen og den efterfølgende varetægtsfængsling udløste de største demonstrationer i Tyrkiet i over et årti.

Den tyrkiske regering afviser at have nogen indflydelse på retsvæsnet og siger, at domstolene er uafhængige.

Regeringspartiet, Retfærdigheds- og Udviklingspartiet, AKP, og myndighederne i landet har ikke umiddelbart kommenteret på meldingerne om anholdelser i Izmir.

Tirsdag er det 25 år siden, at Øresundsbroen blev indviet, og det fejrer både det danske og svenske kongepar.

Jubilæumsfejringen blev tirsdag formiddag indledt med, at kong Frederik og dronning Mary samt kong Carl Gustaf og dronning Silvia mødtes på Luftkastellet, som ligger i Sverige tæt ved broen.

Billeder viser, at de to konger indviede en jubilæumsgave: to store stationære udsigtskikkerter.

Derudover sad de på forreste række til et jubilæumsarrangement, hvor de overværede et værk med musik, sang, dans og lyrik fra begge sider af sundet, skriver Billed-Bladet.

Kongeparrene har også været en tur forbi den kunstige ø Peberholm, som ligger i Øresund.

Siden broen mellem Danmark og Sverige blev indviet, er der taget millioner af ture over forbindelsen.

Aftalen om at bygge en fast forbindelse over Øresund blev formelt indgået mellem Danmark og Sverige i 1991.

Det skete efter flere årtiers forhandlinger, hvor de tekniske, økonomiske og politiske konsekvenser var blevet vendt og drejet.

Fire år senere begyndte byggeriet, og i august 1999 blev det sidste brofag sat på plads. I december samme år stod jernbanen mellem København og Malmø klar.

1. juli 2000 var broen så klar til at blive indviet af dronning Margrethe og kong Carl Gustaf.

Sidste år satte trafikken over broen rekord med knap 7,6 millioner ture. Her var det personbiler, der udgjorde størstedelen. Knap 6,6 millioner af slagsen krydsede broen.

Ved den kongelige fejring er Amager Strandpark sidste stop i programmet, hvor endnu en jubilæumsgave vil blive afsløret.

Øresundsforbindelsen består af en 4,05 kilometer lang tunnel, øen Peberholm og selve Øresundsbroen.

Den danske EU-repræsentation i Bruxelles var helt klar til 1. juli – førstedagen for det danske EU-formandskab.

Men allerede få timer inde i det danske EU-formandskabs første dag blev dansk effektivitet mødt af den belgiske virkelighed.

På grund af en defekt lift og et enormt vejarbejde mellem EU-Kommissionens bygning, Berlaymont, og Ministerrådets bygning, Justus Lipsius, kunne Danmark ikke som planlagt hænge sine formandskabsbannere op klokken 10.00 tirsdag formiddag.

Det er ellers en fast tradition, at det nye formandskab på førstedagen får lov at rulle et enormt banner ned over Justus Lipsius-bygningen.

Sammen med den tilstødende Europabygning rummer de nogle af de vigtigste EU-institutioner i Bruxelles.

Det er her statsminister Mette Frederiksen (S) møder Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og de øvrige stats- og regeringsledere til topmøder.

Og det er her EU-landenes ministre samles til de møder, som Danmark som formandskabsland skal lede de næste seks måneder.

Ministerrådets lift var dog defekt tirsdag morgen og vejarbejdet gjorde det svært at komme til uden for, så det lykkedes ikke Danmark at få rullet banneret ned over bygningen.

Det vil dog også være svært at se for forbipasserende, der skal manøvrere gennem det omfattende belgiske vejarbejde uden for bygningen.

Her er fortovene omkring hovedvejen Rue de la Loi op igennem det europæiske kvarter i Bruxelles gravet op. Så i stedet for at se op på Justus Lipsius-bygningen må forbipasserende kigge ned på grus og opgravet asfalt, mens de manøvrerer igennem metervis af blå og gule afspærringer omkring bygningen.

Danmark har derfor indtil videre måtte nøjes med at få enkelte bannere op inde i Justus Lipsius-bygningen.

Håbet er, at det store banner måske kan komme op på Ministerrådets bygning senere tirsdag – eller i løbet af onsdag.

Elbiler bliver fortsat mere populære blandt bilkøbere.

I første halvdel af 2025 udgjorde elbilerne fire ud af fem af de nyregistrerede biler hos de private brugere. I juni alene var det knap 86 procent.

Det skriver Mobility Denmark i en pressemeddelelse på baggrund af tal fra bilstatistik.dk.

Sammenlagt er der kommet 57.171 nye elbiler på vejene i Danmark i løbet af årets første seks måneder. Det svarer til 63,8 procent af det samlede antal nyregistrerede biler.

I de første seks måneder af 2024 udgjorde elbiler omkring 45 procent af det samlede bilsalg.

– Der var stor efterspørgsel på elbiler i 2024, og vi kan se, at interessen kun er vokset i år, særligt blandt private, der virkelig har taget elbilen til sig, siger Mads Rørvig, som er administrerende direktør i Mobility Denmark, i pressemeddelelsen.

Mens efterspørgslen på elbiler generelt er stigende, har efterspørgslen på mærket Tesla været svingende i årets første halvdel.

I 2024 var Teslas Model Y den klart mest populære bil. Men i årets første måneder faldt populariteten, og i første kvartal var bilen blot den femtemest solgte.

I april var bilen røget helt ud af top ti, før den i maj igen sneg sig med i top tre.

Ilyas Dogru, som er forbrugerøkonom hos bilisternes interesseorganisation, FDM, har tidligere peget på flere mulige forklaringer.

Selskabets topchef, Elon Musk, kan have givet en negativ effekt, mener Ilyas Dogru.

Men en anden vigtig faktor er, at en opdateret version af Model Y er blevet lanceret i Danmark.

Den nye model blev lanceret i marts, men de billigste modeller af bilen bliver først leveret i maj og juni, har han tidligere forklaret.

I hele første halvår endte Teslas Model Y med lidt over 3000 solgte biler som den tredjemest solgte.

Ser man alene på juni, er der ifølge data fra bilstatistik.dk blevet indregistreret 1282 biler af mærket Tesla. Det er et fald på 61,57 procent sammenlignet med juni i 2024.

Samme tendens ses ifølge nyhedsbureauet Reuters i Sverige. Men i Norge går det den modsatte vej.

Her steg indregistreringen af Tesla-biler med 53,8 procent i juni sammenlignet med samme måned året før. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Øverst på listen ligger Skoda Elroq, som der i årets første seks måneder er blevet indregistreret 4782 af.

Ni ud af de ti mest populære biler i første halvdel af 2025 er elbiler. Det fremgår af den opgørelse, som Mobility Denmark har lavet på baggrund af tal fra bilstatistik.dk.

Danske fødevarepriser ligger et pænt stykke over gennemsnittet i EU. Faktisk var priserne på fødevarer i Danmark i 2024 de næsthøjeste i unionen.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik baseret på en undersøgelse fra Eurostat.

I 2024 lå prisniveauet i Danmark 19 procent over gennemsnittet i de 27 EU-lande.

Kun i Luxembourg skal man have flere penge op af lommen for at betale for sin mad, fremgår det. Her lå prisniveauet sidste år 26 procent over EU-gennemsnittet.

Ifølge Danmarks Statistik er brød, kornprodukter og fisk nogle af de produkter, hvor priserne i Danmark ligger højest i hele EU.

Fisk ligger 30 procent over gennemsnittet, mens brød og kornprodukter ligger 36 procent over gennemsnittet.

Danmark bliver efterfulgt af Irland, hvor priserne lå 12 procent over gennemsnittet, og Frankrig, Østrig og Malta, hvor priserne lå 11 procent over gennemsnittet.

I den modsatte ende af skalaen ligger Rumænien og Slovakiet, hvor priserne lå henholdsvis 25 og 17 procent under gennemsnittet.

Ser man uden for EU, bliver priserne i Danmark og Luxembourg overgået af priser i flere af de såkaldte EFTA-lande. Det gælder blandt andet Norge, Island og Schweiz.

Fødevarer i Schweiz tager toppen af de tre med priser, der ligger 61 procent over EU-gennemsnittet.

Midt- og Vestjyllands Politi er nu oppe på at have anholdt ti personer i en sag om overfald, frihedsberøvelse og vold mod en 17-årig dreng i april.

Mandag blev yderligere tre personer nemlig anholdt i sagen, og de stilles tirsdag for en dommer ved Retten i Viborg, oplyser lokalpolitiet i Viborg til Ritzau.

Sagens 17-årige offer blev overfaldet, holdt fanget og udsat for vold af en gruppe gerningsmænd i et skovområde ved Viborg.

Her fandt en politipatrulje den forslåede dreng, efter at politifolkene havde set lyskegler fra en bil i skoven, som viste sig at være gerningsbilen.

Det skete 19. april klokken 22.39, og omtrent en time tidligere havde politiet modtaget en anmeldelse om, at drengen var blevet overfaldet.

Allerede i timerne efter overfaldet foretog politiet de første anholdelser i sagen, og fire teenagere mellem 16 og 18 år blev den følgende dag varetægtsfængslet i sagen.

De sidder stadig fængslet i sagen, hvilket også gælder for tre andre mænd på henholdsvis 18, 20 og 32, som blev anholdt halvanden uge senere.

Lokalpolitiet i Viborg står for efterforskningen af sagen, og nu er der så igen foretaget anholdelser af personer, som man vurderer skal sættes fast med det samme.

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har tidligere oplyst, at der i sagen er rejst sigtelser for grov vold, frihedsberøvelse og røveri, men at sigtelsen for røveri ikke er en del af fængslingsgrundlaget.

Retsmøderne i sagen har indtil nu kørt for lukkede døre af hensyn til politiets efterforskning. Dermed har offentligheden ikke haft mulighed for at høre de sigtedes forklaringer eller at høre anklagemyndighedens fremlæggelse af sagen.

Tirsdagens grundlovsforhør går i efter planen i gang klokken 09.30

En forfatningsdomstol i Thailand har suspenderet landets premierminister, Paetongtarn Shinawatra.

Det oplyser domstolen ifølge Reuters.

Suspenderingen kommer, efter en begæring fra 36 senatorer, der anklager premierministeren for uærlighed og brud på etiske standarder i strid med forfatningen.

Baggrunden for begæringen er en lækket telefonsamtale mellem Paetongtarn Shinawatra og Cambodjas tidligere premierminister Hun Sen.

I den lækkede samtale talte de om en grænsekonflikt mellem landene. Her kaldte Paetongtarn Shinawatra ifølge AFP Hun Sen for “onkel” og omtalte en thailandsk militærleder som hendes “modstander”.

Efter optagelsen blev offentliggjort kaldte den thailandske premierminister sine udtalelser for en “forhandlingsteknik”.

Optagelsen har udløst stor kritik og demonstrationer i Bangkok. Demonstranterne krævede, at Paetongtarn Shinawatra skulle fratræde posten.

Med suspenderingen er Paetongtarn Shinawatra midlertidigt afsat som premierminister.

Ifølge Reuters har hun nu 15 dage til at svare forfatningsdomstolen på anklagerne fra senatorerne.

Over for fremmødte journalister i Bangkok understreger den nu suspenderede premierminister, at hun accepterer domstolens beslutning.

– Jeg vil gerne undskylde til de folk, der er blevet oprørt over alt dette, siger hun ifølge AFP.

Det bliver Thailands vicepremierminister, Suriya Juangroongruangkit, som overtager rollen som midlertidig premierminister, mens Paetongtarn Shinawatra er suspenderet.

Paetongtarn Shinawatra er 38 år og den yngste premierminister i Thailands historie. Hun blev valgt som premierminister af parlamentet i august sidste år.

Hun fik posten, efter den tidligere premierminister Srettha Thavisin blev afsat af landets forfatningsdomstol.

Forinden slog domstolen fast, at Srettha Thavisin havde forbrudt sig mod Thailands forfatning, da han udpegede en tidligere dømt advokat til en ministerpost i sin regering.

Ligesom Srettha Thavisin repræsenterer Paetongtarn Shinawatra det liberalkonservative parti Pheu Thai.

Når passagerer nærmer sig en station med metroen i København, har de været vant til, at der over højttaleren både har været et dansk og et engelsk udkald af den enkelte station.

Men fremover vil de engelske stationsudkald blive udtalt på dansk.

Det oplyser Metroselskabet i en pressemeddelelse.

Beslutningen bunder i, at Metroselskabet har udført en undersøgelse blandt turister og internationale borgere i hovedstaden.

Her skulle deltagerne lytte til en engelsk og en dansk version og vælge den, de synes bedst om.

De fleste pegede på den danske udtale med det argument, at når de nu er i Danmark, vil de gerne lære navnene på stationerne at kende på dansk. Det gør det også lettere, hvis de for eksempel skal spørge om vej, lyder det i pressemeddelelsen.

– Oprindeligt blev stationsnavnene udtalt, som man ville gøre det på engelsk, da det skulle gøre det lettere for dem, der ikke taler dansk, at genkende navnene. Vores undersøgelse har dog vist, at flertallet foretrækker den danske udtale, så derfor ændrer vi det nu, siger kommerciel chef i Metroselskabet Eva Lind.

Dermed vil for eksempel Frederiksberg ikke længere lyde som “Fre-duh-rikz-berg”.

De nye udkald er implementeret på linjerne M3 og M4, mens udskiftningen er i gang på M1 og M2.

Det er de to skuespillere Katrine Falkenberg og Thomas Magnussen, der har været personerne bag henholdsvis den danske og engelske stemme i metroen siden 2019.

Derfor har Thomas Magnussen igen været i studiet for at indtale de i alt 99 engelske udkald med en ny udtale. I alt tog det 12 timer at indtale de nye udkald.

USA’s præsident, Donald Trump, foreslår, at regeringens afdeling for regeringseffektivitet (Doge) kan undersøge muligheden for at skære i den statsstøtte, som rigmanden Elon Musks selskaber modtager.

– Elon får måske mere støtte end noget andet menneske i historien, og uden tilskud vil Elon nok være nødt til at lukke sin butik og tage hjem til Sydafrika, skriver Trump tirsdag morgen dansk tid på Truth Social.

Musk er oprindeligt fra Sydafrika, men har i omkring 30 år haft fast bopæl i USA.

– Ikke flere raketopsendelser, satellitter eller produktion af elbiler, og vores land ville spare en formue. Måske skulle vi få Doge til at tage et grundigt kig på det her? Der kan spares store penge, lyder det videre fra præsidenten.

Musk er administrerende direktør i blandt andre selskabet Tesla, som producerer elbiler.

Han stod selv i spidsen for Doge, indtil han i maj forlod administrationen.

I denne uge ventes en stor lovpakke, som Trump kalder “Big, Beautiful Bill”, at blive stemt igennem i USA’s senat.

Musk har flere gange kritiseret lovforslaget – og det gjorde han også natten til tirsdag.

– Det giver håndsrækninger til fortidens industrier, mens det gør alvorlig skade på fremtidens industrier, har han blandt andet skrevet på X.

Lovpakken lægger op til en markant ændring i energipolitikken fra Trumps forgænger, Joe Biden. Støtte til vedvarende energi som vind og sol skal ifølge lovpakken afvikles og erstattes af støtte til fossile brændsler.

I sit opslag tirsdag morgen skriver Trump, at Elon Musk hele tiden har vidst, at Trump var modstander af det såkaldte “EV Mandate”, som er et tilskud til elbiler.

– Musk vidste længe før, han gav sin støtte til mig som præsident, at jeg var kraftigt imod “EV Mandate”. Det er latterligt og det var altid en stor del af min valgkampagne. Elbiler er fine, men ikke alle bør blive tvunget til at eje en, skriver Trump.

Trump uddyber i sit opslag ikke, præcis hvilke tilskud han mener, der kan skæres i, eller hvor store beløb, der ifølge ham kan blive tale om.

Manchester City var blandt favoritterne til at vinde det igangværende klub-VM i USA.

Men den engelske storklub måtte natten til tirsdag dansk tid overraskende forlade turneringen efter et nederlag på 3-4 i ottendedelsfinalen til Al-Hilal fra Saudi-Arabien, der vandt efter forlænget spilletid.

Resultatet er skuffende for City-manager Pep Guardiola.

– Vi ville have elsket at være gået videre. Det er ikke nemt at være her hvert fjerde år. Holdet har fortsat den følelse, at det gør det godt. Men vi må hjem, og nu er det tid til at slappe af, siger han ifølge Reuters.

Den brasilianske angriber Marcos Leonardo blev den store helt for Al-Hilal, der ikke var spået de store chancer mod det engelske storhold.

Leonardo scorede sejrsmålet til 4-3 midtvejs i anden halvleg af den forlængede spilletid.

Den 22-årige brasilianer havde tidligere i opgøret udlignet til 1-1 på et hovedstød, efter at Bernardo Silva havde bragt City i front i kampens indledning.

Efter 90 minutter med engelsk dominans stod der 2-2 på måltavlen i Orlando efter yderligere en scoring fra hvert af de to mandskaber.

Al-Hilals Kalidou Koulibaly gav det saudiarabiske hold en forrygende start på den forlængede spilletid, da den senegalesiske forsvarer var gået med frem på et hjørnespark og headede Al-Hilal på 3-2.

City-profilen Phil Foden bragte ti minutter senere balance i regnskabet, inden Marcos Leonardo sørgede for den overraskende sejr til Al-Hilal.

City-målmand Ederson fik i første omgang afværget et hovedstød, men keeperen boksede bolden lige ud til brasilianeren, der fik skrabet bolden over målstregen til 4-3.

På sidelinjen kunne Al-Hilals italienske træner, Simone Inzaghi, næsten ikke tro sine egne øjne.

Inzaghi tiltrådte i Al-Hilal kort før klub-VM. Han stoppede i Inter for mindre end en måned siden, efter at den italienske klub havde tabt finalen med 0-5 til Paris Saint-Germain i Champions League.

I kvartfinalen skal Al-Hilal op mod brasilianske Fluminense, der slog Inzaghis tidligere arbejdsgiver fra Inter med 2-0 i en af turneringens øvrige ottendedelsfinaler.

Hackere truer med at offentliggøre en række e-mails fra USA’s præsident Donald Trumps omgangskreds.

I en online korrespondance med nyhedsbureauet Reuters lyder det fra hackerne, at de ligger inde med omkring 100 gigabyte e-mails.

E-mailene kommer ifølge hackerne fra konti tilknyttet stabschefen i Det Hvide Hus, Susie Wiles, Trumps advokat Lindsey Halligan, Trumps rådgiver Roger Stone og tidligere pornoskuespiller Stormy Daniels.

Hackergruppen benytter sig af pseudonymet Robert.

Gruppen nævner i korrespondancen, at de overvejer at sælge materialet, men kommer ikke med yderligere detaljer om deres planer. Hackerne har heller ikke beskrevet indholdet af e-mailene.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, kalder det, at hackerne har tiltusket sig adgang til e-mailene, for et samvittighedsløst cyberangreb.

– Enhver, der er knyttet til nogen form for brud på den nationale sikkerhed, vil blive efterforsket og retsforfulgt i lovens fulde udstrækning, skriver FBI’s direktør, Kash Patel, i en udtalelse fra det amerikanske forbundspoliti og Det Hvide Hus.

Op til det amerikanske præsidentvalg i efteråret sidste år fik Donald Trumps kampagnehold hacket noget af dets interne kommunikation.

Dengang var det ligeledes hackergruppen Robert, der stod bag. E-mails blev dengang videresendt fra hackergruppen til flere journalister.

Efterfølgende lød det fra det amerikanske justitsministerium, at Irans Revolutionsgarde stod bag hackerangrebet.

Hackergruppen har i korrespondancen med Reuters ikke villet forholde sig til, om gruppen har en tilknytning til Iran.

Repræsentanter for Halligan, Stone og Daniels er ikke vendt tilbage på Reuters’ henvendelser om en kommentar.

Daniels var en central skikkelse i en tidligere retssag mod Trump om bogføring af såkaldte tys-tys-penge til den tidligere pornoskuespiller.

Heller ikke Irans FN-udsending er vendt tilbage på en henvendelse fra nyhedsbureauet. Iran har dog tidligere benægtet at stå bag cyberspionage mod USA.

Reuters

En 22-årig mand på en motorcykel blev mandag aften dræbt i en soloulykke i den midtjyske by Bjerringbro.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag i et opslag på det sociale medie X.

Ulykken skete, da manden kørte af vejen i en kurve på Brogade i Bjerringbro og ramte flere træer, oplyser politiet. Manden blev dræbt på stedet.

En bilinspektør undersøger omstændighederne omkring ulykken.

De pårørende er underrettet.

Nedskæringer i finansieringen af det amerikanske udviklingsagentur, USAID, og en potentiel nedlæggelse af det kan resultere i mere end 14 millioner ekstra dødsfald inden 2030.

Det viser et studie, der mandag er blevet offentliggjort i det medicinske tidsskrift The Lancet.

– Vores estimater viser, at medmindre de pludselige nedskæringer i finansieringen, der blev præsenteret og gennemført i første halvdel af 2025, bliver vendt, kan der sket et chokerende antal uundgåelige dødsfald inden 2030, lyder det i studiet.

Studiet anslår, at USAID’s programmer har forhindret mere end 91 millioner dødsfald på verdensplan de sidste 20 år. Blandt de 91 millioner er cirka en tredjedel børn.

Siden USA’s præsident, Donald Trump, for anden gang indtog præsidentembedet i januar i år, har administrationen skåret i finansieringen af USAID og dets bistandsprogrammer over hele verden.

Det er ifølge Trump-administrationen en del af en bredere plan om at skære i statens udgifter.

Menneskerettighedseksperter og -forkæmpere har advaret mod nedskæringerne.

USAID har nemlig spillet en afgørende rolle i forbedringen af den globale sundhed, viser studiet. Hjælpen har primært været rettet mod lav- og mellemindkomstlande i særligt Afrika.

USA er verdens største donor af humanitær hjælp og står for mindst 38 procent af alle bidrag, som FN registrerer.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, sagde i marts, at Trump-administrationen efter seks ugers gennemgang af USAID nedlagde 80 procent af programmerne.

De resterende cirka 1000 programmer vil ifølge Rubio blive forvaltet mere effektivt under det amerikanske udenrigsministerium og i samråd med Kongressen.

I disse dage debatterer det amerikanske senat en lovpakke, som Trump har kaldt for “Big, Beautiful Bill”. Denne ventes at blive stemt igennem, da hans parti, Republikanerne, har flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus.

I lovpakken er der blandt andet skattelettelser for 4000 milliarder dollar.

Reuters

To personer er blevet lettere såret, efter at to raketter mandag aften har ramt lufthavnen i byen Kirkuk i det nordlige Irak.

Det oplyser en unavngiven embedsmand til nyhedsbureauet AFP.

Derudover har en tredje raket ramt et hus i byen Kirkuk og forårsaget materielle skader.

– To katjusjaraketter har ramt det militære område af lufthavnen i Kirkuk, oplyser embedsmanden og tilføjer, at to personer fra sikkerhedspersonalet er lettere såret.

– En tredje raket ramte et hus i bydelen Uruba, fortæller embedsmanden.

Den ene af de tre raketter eksploderede ikke, lyder det videre.

Ingen har foreløbig taget ansvar for angrebet på lufthavnen, der dels består af et militært område og en international lufthavn.

På det militære område har Irak en militærbase. Området huser desuden landets forbundspoliti samt den tidligere proiranske gruppe Hashed al-Shaabi. Gruppen er nu integreret i den irakiske hær.

Kirkuks internationale lufthavn meddeler, at der ikke er sket skader, og at angrebet ikke har påvirket lufttrafikken.

AFP

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, skal mandag i næste uge mødes med USA’s præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Det fortæller unavngivne amerikanske embedsmænd til flere medier, heriblandt nyhedsbureauerne AP og Reuters.

De to ledere ventes på mødet at vende situationen i Iran, Gaza og Syrien samt andre regionale udfordringer, fortæller en unavngiven israelsk embedsmand til Reuters.

Ron Dermer, som er Israels minister for strategiske anliggender, befinder sig allerede i Washington D.C, hvor han denne uge skal mødes med embedsmænd i Det Hvide Hus.

Det fortalte pressesekretæren i Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, mandag på et pressemøde.

Det er tredje gang, at Netanyahu tager turen til USA for at mødes med den amerikanske præsident, efter at Donald Trump i januar blev taget i ed.

Besøget sker i kølvandet på, at USA for lidt mere end en uge siden involverede sig direkte i en konflikt mellem Israel og Iran. Det skete, da amerikanske bombefly angreb tre iranske atomanlæg.

Siden har Iran og Israel indgået en våbenhvile, og Trump givet udtryk for, at han nu vil vende sin opmærksomhed mod at stoppe kampene mellem Israel og Hamas.

I weekenden sagde han, at han mener, at en våbenhvile kan opnås på en uge.

Leavitt sagde på et pressemøde mandag, at Trumps administration er i løbende kontakt med den israelske regering, og en afslutning på krigen og udlevering af de resterende israelske gidsler er en af præsidentens topprioriteter.

Krigen i Gaza blussede op den 7. oktober 2023, da Hamas angreb Israel.

1200 mennesker døde, og militsen tog 251 gidsler til fange, fremgår det af israelske optællinger. Siden er flere blevet frigivet.

Gazas sundhedsministerium har oplyst, at israelske angreb i området har dræbt over 56.000 palæstinensere. Det har også udløst hungersnød og sendt hele Gazas befolkning på flugt.

Kurdistans Arbejderparti (PKK) vil formelt begynde at nedlægge våbnene ved en såkaldt afvæbningsceremoni i Kurdistan i det nordlige Irak i begyndelsen af juli.

Det rapporterer det kurdiske medie Rudaw mandag.

Meldingen kommer, efter at PKK for seks uger siden besluttede sig for at opløse sig selv og indstille sin væbnede kamp mod Tyrkiet.

Ifølge det prokurdiske parti DEM vil ceremonien formentligt finde sted i anden uge af juli.

Næstformand for DEMs gruppe i det tyrkiske parlament, Sezai Temelli, siger ifølge AFP, at en delegation af politikere fra partiet planlægger at mødes med Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, enten den 8. eller 9. juli.

I sidste uge lød det ligeledes fra den tyrkiske præsident, at han snart ville mødes med en delegation fra DEM.

– Vi er glade for de fremskridt, der er sket på kort tid i arbejdet hen imod et terrorfrit Tyrkiet, sagde han på et kabinetsmøde mandag i sidste uge.

– De seneste begivenheder i vores region har bekræftet, hvor præcist og strategisk et skridt denne proces er, sagde Erdogan om Tyrkiets indsats for at genopbygge relationen til landets kurdiske mindretal.

Kurdere udgør omkring 20 procent af Tyrkiets 86 millioner indbyggere.

Militante fra PKK har tilbragt de seneste årtier i bjergene i det nordlige Irak.

Tyrkiet har også militærbaser i området og har jævnligt gennemført operationer mod militante kurdere.

Ifølge to unavngivne kilder i regionen Kurdistan forventes den fængslede grundlægger af PKK, Abdullah Öcalan, inden for få dage at udsende en besked, der nærmere beskriver opløsningsprocessen.

En af kilderne siger desuden, at de militante kurdere vil vende ubevæbnede tilbage til deres baser, efter de har nedlagt våbnene.

PKK har stået i spidsen for et oprør mod Tyrkiet siden 1984. Dets oprindelige mål var at skabe et hjemland for kurderne.

Beslutningen om en opløsning kan få store politiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser i regionen.

Over 40.000 mennesker er blevet dræbt i konflikten mellem PKK og Tyrkiet.

Både den tyrkiske regering, Nato, EU og USA anser PKK for at være en terrororganisation.

Erdogan, har tidligere sagt, at Tyrkiet vil genoptage operationerne mod PKK, hvis gruppens nedrustningsproces går i stå, eller løfter ikke overholdes.

AFP

I denne uge ventes en stor lovpakke, der af den amerikanske præsident, Donald Trump, kaldes “Big, Beautiful Bill” at blive stemt igennem i USA’s senat.

Rigmanden Elon Musk har flere gange kritiseret lovforslaget, og natten til tirsdag gentager han sin kritik på det sociale medie X.

Han skriver videre, at han vil stifte et parti, hvis lovpakken stemmes igennem.

– Hvis det her vanvittige lovforslag om statens udgifter bliver vedtaget, vil America Party blive grundlagt dagen efter.

– Vores land har brug for et alternativ til det demokratisk-republikanske uniparty, så befolkningen faktisk får en stemme, lyder det fra Musk.

Ordet “uniparty” bruges på engelsk til at antyde, at tilsyneladende adskilte politiske partier faktisk fungerer som ét enkelt parti.

Trumps parti, Republikanerne, står bag “Big, Beautiful Bill”, der har fået stor kritik af Demokraterne, som natten til søndag dansk tid stemte imod at blive ved med at debattere forslaget.

Kritikken fra Musk har tidligere lydt, at lovpakken vil koste millioner af arbejdspladser i USA, og at den giver håndsrækninger til fortidens industrier.

Lovpakken lægger op til en markant ændring i energipolitikken fra Trumps forgænger, Joe Biden. Støtte til vedvarende energi som vind og sol skal ifølge lovpakken afvikles og erstattes af støtte til fossile brændsler.

Med lovpakken vil Republikanerne desuden hæve gældsloftet og øge USA’s i forvejen markante gæld. Også det har Musk kritiseret.

Musk er administrerende direktør i blandt andre selskabet Tesla, som producerer elbiler.

Han stod i spidsen for Trumps afdeling for regeringseffektivitet (Doge), indtil han i maj forlod administrationen.

De to var i en offentlig strid på sociale medier i starten af juni, hvor de fremsatte beskyldninger og påstande mod hinanden på hver deres sociale medier. Musk ejer X, og Trump har også sit eget sociale medie, Truth Social.

En af de mest markante udtalelser fra Musk er anklager mod Trump om, at Trump fremgår i Epstein-dokumenterne. Musk påstår, at det er grunden til, at dokumenterne ikke er blevet offentliggjort.

Den amerikanske finansmand Jeffrey Epstein blev i 2019 anholdt og varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige.

Den tabende finalist fra årets Champions League-finale, Inter, er færdig ved klub-VM i USA.

Ottendedelsfinalen mandag aften blev tabt 0-2 til brasilianske Fluminense.

Inter havde bolden mest, afsluttede mest og styrede generelt kampen, men brasilianernes chokstart blev afgørende.

Der var spillet mindre end tre minutter, da German Cano sendte sydamerikanerne i front.

Det gav dem muligheden for at stå kompakt og tvinge Inter frem på banen for at diktere spillet, hvilket ikke altid er det blåsorte holds livret.

Chancerne blev skabt, men kun 4 ud af 16 forsøg mod mål sad inden for rammen.

Det samme præsterede Fluminense på 11 forsøg, men kvaliteten i et par af afslutningerne var mere end Yann Sommer i Inter-målet kunne stoppe.

Inter pressede på mod kampens afslutning, men i stedet for en udligning lukkede brasilianerne kampen i overtiden.

Den 24-årige midtbanespiller Hercules lukkede og slukkede kort før tid.