Seneste nyheder

USA’s Senat har vedtaget præsident Donald Trumps store lovpakke, som han kalder “Big, Beautiful Bill”.

Den 940 sider tykke lovpakke sendes nu videre til godkendelse i Repræsentanternes Hus, skriver Reuters.

Afstemningen i Senatet var så tæt, at vicepræsident J.D. Vance måtte indkaldes for at afgive den stemme, der sikrede et snævert flertal for lovpakken.

Tre republikanske senatorer stemte imod: Rand Paul, Thom Tillis og Susan Collins.

Forud for afstemningen gik over et døgn med en til tider hidsig debat og en række procesafstemninger.

Trumps store lovpakke lægger op til at forlænge skattelettelser for flere tusinde milliarder dollar over de næste ti år.

Desuden vil præsidenten blandt andet gøre drikkepenge og overtidsbetaling skattefrit.

Han vil også tilbagerulle flere af de grønne ordninger, som hans umiddelbare forgænger på præsidentposten, Joe Biden, fik gennemført.

For at finansiere de enorme skattelettelser skal der til gengæld skæres omkring én billion dollar – som er tusind milliarder dollar – i Medicaid og andre sygeordninger.

Medicaid er USA’s sygeforsikring for personer med lav indkomst eller med et handicap.

Kongressens budgetkontor har beregnet, at næsten 12 millioner amerikanere vil miste deres sygeforsikring, hvis lovpakken bliver vedtaget i den nuværende form, skriver Washington Post.

Også den ordning, der tidligere var kendt som “food stamps”, altså madkuponer, vil blive skåret ned, fremgår det af den version, der nu er vedtaget i Senatet.

– Det er den største overførsel af velstand fra de fattigste amerikanere til de rigeste amerikanere i nyere historie, siger Natasha Sarin, forperson for tænketanken Yale Budget Lab, til Washington Post.

Også rigmanden Elon Musk har flere gange kritiseret lovforslaget.

Det skyldes blandt andet, at det i sin nuværende form vil lægge 3,3 billioner dollar – eller lige knap 21.000 milliarder kroner – til USA’s i forvejen store statsgæld.

Inden lovpakken kan sendes til underskrift på præsident Trumps bord, skal den sendes til endnu en behandling i Repræsentanternes Hus.

Det er ventet, at Repræsentanternes Hus vil tage hul på debatten onsdag.

Mike Johnson, der er republikanernes formand for Repræsentanternes Hus, forventer, at afstemningen om lovpakken vil ske senest torsdag. Det siger han natten til onsdag til Fox News.

Flere medlemmer af Repræsentanternes Hus har protesteret mod de ændringer, der er inkluderet i Senatets version.

Også i dette kammer har Republikanerne flertal. 220 medlemmer er Republikanere og 212 er Demokrater. Men også her ventes afstemningen at blive meget tæt.

Trump har ytret ønske om at få lovforslaget til underskrift på fredag 4. juli, som er USA’s nationaldag.

Selv om Trump stadig kalder sin lovpakke for “One Big Beautiful Bill” – eller på dansk “Én Stor Smuk Lov”- fik den demokratiske leder Chuck Schumer tirsdag fjernet lovens officielle titel efter en afstemning.

Schumer kalder lovpakken for et “stort, grimt forræderi” og peger på de millioner, der vil miste deres sygeforsikring og job, mens gælden vil stige, og skattelettelser kommer de rige og erhvervslivet til gode, skriver The Guardian.

Til næste år åbner den danske trestjernede michelinrestaurant Noma, som pop up i Los Angeles i USA.

Det fortæller køkkenchef og stifter René Redzepi i et interview med den amerikanske avis Los Angeles Times.

Til avisen fortæller Redzepi, at han blev forelsket i byen, da han besøgte den sammen med sin familie.

– Det vil være fem eller seks måneder fyldt med energi, og hvor vi vil forsøge at møde alle de kreative mennesker i Los Angeles og lære fra dem og blive inspireret af dem.

Den københavnske restaurant har de seneste år haft flere pop ups i udlandet. Næste års åbning i Los Angeles er første gang, at Noma rykker til USA.

Noma har tidligere lagt vejen forbi Australien, Mexico og Japan.

Ifølge Los Angeles Times er det forventningen, at Nomas pop up kan åbne i foråret 2026.

Ansatte fra Noma har flere gange besøgt den amerikanske storby på researchture, men Redzepi har ikke været med grundet bekymring for, at planerne ville lække, skriver Los Angeles Times.

Noma har flere gange indtaget toppen af listen af verdens 50 bedste restauranter, som hvert år sammensættes af World Best Restaurant Academy.

Restauranten er desuden en af kun tre i Danmark, som har tre michelinstjerner.

Stjerner, som Noma forsvarede ved årets nordiske michelinuddeling, som fandt sted i Odsherred i juni.

Noma fik sin første michelinstjerne i 2005.

I 2023 besluttede Noma, at restaurantens lokaler i København fra 2025 skulle gøre plads til et madlaboratorie.

Dengang sagde Noma også, at man ville fortsætte med at fungere via pop up-koncepter rundt om i verden og Danmark.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, retter en kraftig kritik mod et satirisk magasin, der anklages for at have offentliggjort en tegning af profeten Muhammed.

– Det er en åbenlys provokation forklædt som humor, en afskyelig provokation, siger han og kalder det en “hadforbrydelse”.

Det satiriske ugemagasin Leman afviser beskyldningerne.

Chefredaktøren siger, at billedet “intet har at gøre med profeten Muhammed”.

Tyrkisk politi har tirsdag anholdt fire af magasinets ledende medarbejdere. Der er udstedt arrestordrer på flere andre.

Erdogan oplyser, at myndighederne har beslaglagt alle eksemplarer af det pågældende nummer, og at der er indledt retlige skridt mod magasinet.

– Vi vil ikke tillade, at nogen taler imod vores hellige værdier, uanset hvad, siger præsidenten videre ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– De, der udviser respektløshed over for vores profet og andre profeter, vil blive stillet juridisk til ansvar.

Flere rettighedsgrupper har fordømt de anholdelser, der indtil videre er foretaget i sagen.

I forvejen er Tyrkiet gennem de senere år gledet ned ad de lister, der rangerer ytrings- og pressefrihed i verdens lande.

Organisationen Journalister uden Grænser placerer Tyrkiet som nummer 158 ud af 180 lande på sin liste over pressefrihed i verden.

Det sort-hvide billede, der har vakt vrede i Tyrkiet, er lagt ud på sociale medier.

Billedet viser tilsyneladende profeten Muhammed og Moses, der befinder sig i himlen over en by under luftangreb. De to giver hinanden hånden.

Moses er en af de vigtigste profeter inden for både jødedommen, kristendommen og islam.

Tyrkiets indenrigsminister, Ali Yerlika, oplyste mandag, at politiet har anholdt tegneren bag billedet.

På det sociale medie X har han lagt en video op, hvor tegneren anholdes i en trappeopgang.

Tirsdag var omkring 200 mennesker samlet i det centrale Istanbul for at demonstrere mod Leman.

AFP

Mindst fem millioner kroner i kontanter.

Det er, hvad politiet tirsdag fandt i ransagninger af i alt seks adresser i Aarhus, København og Sverige. Pengene er både fundet i danske kroner og i udenlandsk valuta.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) til Ritzau.

I forbindelse med aktionen har den særlige politienhed anholdt to mænd og en kvinde og sigtet dem for hvidvask af mindst 13 millioner kroner.

Pengene blev ifølge politiet hvidvasket gennem skønhedsklinikker. Politiet oplyser ikke, hvordan fremgangsmåden nærmere har været.

Ved hvidvask forsøger kriminelle at sløre, at penge egentlig stammer fra kriminalitet eller sort arbejde, hvor der ikke er betalt skat.

De sigtede er to mænd på henholdsvis 34 og 36 år. Kvinden er 64 år.

Ransagningerne i Danmark er sket i samarbejde med Styrelsen for patientsikkerhed, Lægemiddelstyrelsen samt Skattestyrelsen. Ransagningerne i Sverige er sket i samarbejde med svensk politi.

De anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag i Retten i Aarhus. Det sker med henblik på varetægtsfængsling.

Anklageren vil anmode om, at retsmødet foregår for lukkede døre. Dørlukning sker ofte, fordi politiet vil hemmeligholde beviser af hensyn til den fortsatte efterforskning. Eksempelvis hvis medgerningsmænd kan være på fri fod.

Sagen tager sit udspring i Operativt Dansk Informations- og efterretnings Netværk – også kaldet ODIN-samarbejdet. Det er et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private aktører omfattet af hvidvaskloven.

Morten Vegger, der er vicepolitiinspektør i NSK, fortæller, at der har været en omfattende efterforskning.

– Jeg er tilfreds med, at vi efter en omfattende efterforskning og et stærkt myndighedssamarbejde har kunnet skride til anholdelser i sagen.

– Det er vores opfattelse, at de anholdte har medvirket til hvidvask af minimum 13 millioner kroner, siger han i en pressemeddelelse.

Tysklands udenrigsministerium har tirsdag indkaldt Irans ambassadør til en samtale om den påståede spionage, som en dansk mand er anholdt for.

– Vi vil ikke tolerere nogen trussel mod jødiske liv i Tyskland, skriver ministeriet på det sociale medie X.

– Mistanken mod en mand i Danmark for formodet agentvirksomhed for Iran skal opklares fuldstændigt.

Irans ambassade i Berlin afviser anklager om, at en dansk statsborger skulle have spioneret for Iran.

Det skulle muligvis være sket for at rette angreb mod jødiske mål i Tyskland.

– Disse ubegrundede og farlige beskyldninger lader til at være en del af en bevidst kampagne for at aflede offentlighedens opmærksomhed, lyder det i en udtalelse fra ambassaden til nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere tirsdag oplyste tyske anklagere, at en dansk statsborger er blevet anholdt på mistanke om at have spioneret for Iran.

Den anholdte skal ifølge den tyske anklagemyndighed have indsamlet oplysninger om jødiske steder og jøder i Berlin.

Anholdelsen skete torsdag i Aarhus i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET) på baggrund af en tysk arrestordre, som blev udstedt af en tysk dommer 24. juni.

Også PET bekræfter anholdelsen. PET oplyser, at den anholdte er en 53-årig mand, som torsdag blev varetægtsfængslet frem til foreløbig 23. juli.

Den anholdte mand er under stærk mistanke for at have arbejdet sammen med en udenlandsk efterretningstjeneste.

Tidligere på året skal han have modtaget ordrer fra en iransk efterretningstjeneste om at indsamle informationer om jødiske lokaliteter og specifikke jødiske personer i Berlin.

Han har angiveligt spioneret mod tre ejendomme i juni. Det formodes, at det var for at forberede yderligere efterretningsarbejde i Tyskland – muligvis med mål om terrorangreb mod jødiske mål.

Det koster et syrisk forældrepar en fængselsdom, at de i februar sidste år bortførte deres to børn fra et opholdssted ved Vejle og kørte dem til Tyskland.

Dommen er faldet tirsdag i Retten i Kolding, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Bortførelsen fandt sted 15. februar sidste år, hvor den 38-årige kvinde hentede børnene på et opholdssted ved Vejle, hvor børnene var tvangsanbragt.

Moren skulle have uovervåget samvær med børnene, som dengang var henholdsvis 7 og 11 år.

Ægteparret kørte herefter sammen med børnene til Tyskland, hvor moren opholdt sig med børnene, indtil hun blev tilbageholdt af tysk politi 30. april 2024.

I sagen har retten straffet kvinden med seks måneders fængsel, mens den 40-årige far idømmes fængsel i otte måneder. De syriske par har også fået en advarsel om udvisning.

En 41-årig syrisk mand hjalp parret med bortførelsen, da han lånte dem sin bil. Han er idømt 30 dages fængsel og får ligeledes en advarsel om udvisning.

En yngre kvinde, som i december 2024 tog livet af sit nyfødte barn på Sydsjælland, er blevet løsladt fra varetægtsfængsling.

Det sker efter en afgørelse fra Højesteret.

I modsætning til landsretten mener Højesteret alene, at der er særligt bestyrket mistanke om, at den 24-årige kvinde har gjort sig skyldig i straffelovens paragraf 238 stykke 1.

Den bestemmelse handler om mødre, der dræber sit barn under eller straks efter fødslen under eksempelvis påvirkning af en ved fødslen fremkaldt svækkelse, forvirring eller rådvildhed.

Dømmes der efter denne paragraf, kan straffen maksimalt være fire års fængsel.

Og da strafferammen er under seks års fængsel, kan hun ikke varetægtsfængsles med henvisning til hensynet til retshåndhævelsen – altså folks retsfølelse.

Byretten havde også oprindeligt løsladt kvinden efter cirka en måneds varetægtsfængsling i slutningen af januar med samme begrundelse som Højesteret.

Østre Landsret omgjorde dog byrettens beslutning og varetægtsfængslede kvinden igen et par dage senere.

Landsretten mente, at der var en særligt bestyrket mistanke om, at hun havde gjort sig skyldig i den almindelige drabsbestemmelse, der i udgangspunktet udløser 12 års fængsel.

Derfor har kvinden i over et halvt år siddet varetægtsfængslet i sagen.

Kvinden tog livet af barnet i sit hjem på et tidspunkt mellem 19. december 2024 og den følgende morgen. Hun blev derefter anholdt og varetægtsfængslet.

I et retsmøde 21. december erkendte hun, at hun havde taget livet af barnet og gjorde sig skyldig i straffelovens paragraf 238, men hun nægtede at være skyldig i manddrab.

Miljøstyrelsen har siden 2023 politianmeldt 17 spildevandsselskaber for ulovlige udledninger.

Det skriver Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.

Politianmeldelserne omfatter blandt andet forhold, hvor spildevand uden tilladelse er udledt i et skovområde, i en å eller i kystnære havområder.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) siger, at anmeldelserne er udtryk for en skærpet tilsynsindsats, som ministeriet har iværksat.

– Der skal være en konsekvens, når reglerne bliver overtrådt. Derfor besluttede vi i ministeriet at ændre praksis og lægge en ny strategi for tilsynet.

– Miljøstyrelsen politianmelder nu, hvor der ofte før kun blev givet indskærpelser.

– Det er en opstramning, som med 17 anmeldelser har vist sig at være nødvendig, siger Magnus Heunicke i meddelelsen.

De 17 anmeldelser vedrører mindst 33 forskellige forhold, fremgår det.

Samtidig udvides fokus på overløb af spildevand. Det er et fænomen, der kan opstå efter kraftigt regnvejr, når kloaksystemet ikke kan håndtere den store mængde vand fra både spildevand og regnvand.

Det betyder, at urenset spildevand kan ende i havet.

– Vi skal have de bedst mulige data for overløb, så vi kan sikre, at vi får stillet krav om indsatser de steder, hvor overløb af spildevand har en negativ påvirkning af miljøet og badevandet.

– Derfor arbejder jeg og ministeriet målrettet for at komme med flere initiativer, der kan begrænse mængden af overløb, og presse på for at kommunerne gør det samme, siger Magnus Heunicke.

I vand- og spildevandsselskabernes brancheorganisation, Danva, bekræfter sekretariatschef Helle Katrine Andersen den skærpede kurs hos Miljøstyrelsen.

– Vi er godt klar over, at Miljøstyrelsen har skærpet sin praksis. Det betyder jo, at sager, hvor der tidligere var en dialog, og vi fandt en løsning sammen, der skrider de nu til politianmeldelse med det samme, siger hun til Ritzau.

Men hun skyder også bolden tilbage på Miljøstyrelsens banehalvdel. Manglende tilladelser til udledning hænger ifølge sekretariatschefen ofte hænge sammen med, at kommunerne, der skal give tilladelserne, mangler vejledning fra netop Miljøstyrelsen.

– I øjeblikket har kommunerne utroligt svært ved at give de nødvendige tilladelser til vandselskaberne, fordi der mangler vejledninger fra Miljøstyrelsen, siger hun.

Helle Katrine Andersen understreger også, at overløb fra pressede kloaksystemer i sig selv ikke er ulovligt.

– Men det kræver en tilladelse. Og så er vi tilbage i, at vandselskaberne i nogle tilfælde mangler tilladelser, fordi kommunerne mangler vejledning fra Miljøstyrelsen, siger hun.

Simon Kofod Larsen skal være spærret inde på ubestemt tid.

Det står klart, efter at Vestre Landsret tirsdag har afgjort, at den 26-årige mand fra Vejen skal idømmes forvaring i en sag, hvor han er fundet skyldig i omfattende seksuelle krænkelser af mindreårige piger.

Landsrettens dom er en stadfæstelse af dommen, som Retten i Esbjerg afsagde i juli sidste år. Her blev han også idømt forvaring og kendt skyldig i et stort antal krænkelser.

Simon Kofod Larsen ankede byrettens dom, da han ville frifindes for en del af forholdene. Desuden ville han have en tidsbestemt fængselsstraf. I stedet står han igen tilbage med et fængselsophold uden udløbsdato.

Vestre Landsret har behandlet skyldsspørgsmålet i 39 forhold, der handler om 20 forskellige mindreårige piger.

Landsretten har i det væsentlige fundet Simon Kofod Larsen skyldig i de 39 forhold i samme omfang som byretten.

Sagen omhandler et stort antal piger, som han kom i kontakt med via sociale medier.

I byretten blev han fundet skyldig i fire voldtægter, hvoraf tre af ofrene var piger under 15 år. Desuden blev han dømt for tre voldtægtsforsøg mod piger under 15 år og et stort antal samlejer med piger under 15 og forsøg herpå.

Dertil har sagen omhandlet omfattende krænkelser af piger i alderen 11 til 17 år, ulovlig tvang, vidnetrusler og besiddelse af seksuelt materiale af børn under 18 år.

Overgrebene og krænkelserne er begået i perioden fra 2014 til 2022, hvor Simon Kofod Larsen var mellem 15 og 23 år.

Forvaring er formelt set ikke en straf, men en foranstaltning på ubestemt tid, der træder i stedet for straf, når den dømte anses for at være særligt farlig.

En forvaringsdømt kan ikke prøveudskrives, før en domstol har vurderet, at personen ikke længere er farlig for samfundet.

Clara Tauson var på vej mod tidligt exit i Wimbledon, men kæmpede sig videre til anden runde i grand slam-turneringen på græs.

Den 22-årige dansker sikrede karrierens første sejr i Wimbledon ved at slå briten Heather Watson, der ligger nummer 143 på verdensranglisten.

23.-seedede Tauson spillede et elendigt første sæt, men uden at være prangende kæmpede hun sig tilbage og vandt med cifrene 2-6, 6-4, 6-3.

Dermed er i hvert fald én dansker med, når der spilles anden runde fra onsdag. Mandag røg både Holger Rune og Elmer Møller ud i første runde, hvor August Holmgren først skal i ilden senere tirsdag eftermiddag.

Tauson var lige en anelse skarpere, da tredje sæt gik ind i den afgørende fase, og efter at have været bagud med 2-3 vandt hun kampens fire sidste partier.

Danskeren fik i de to sidste sæt mere gang i serven, som svigtede i første sæt, hvor hun blev brudt tre gange.

Watson er en fin boldspiller, og det viste hun gang på gang i første sæt. Hun straffede ofte Tausons passivitet med sin præcise baghånd, og hun fangede Tauson med stopbolde, når danskeren havde tendens til at stå for langt tilbage.

Tauson fik ellers en god start, da hun udnyttede flere svage server fra Watson til at bryde til 2-1, men derfra overtog Watson styringen.

Danskeren tog stort set intet initiativ i duellerne og fik slet ikke sat sin stærke forhånd i scene. Den ellers så stærke serv var heller ikke et våben for Tauson, der særligt blev straffet for sine andenserver i første sæt.

Efter godt en halv times tennis havde Watson vekslet 1-2 til sætsejr på 6-2.

Tauson fik bedre fat fra starten af andet sæt, hvor hun udnyttede et par britiske fejl til at bryde til 1-0.

Samtidig løftede danskeren sin serv, og da hun ikke gav en eneste breakbold væk i hele sættet, kunne hun serve sættet hjem og bringe balance.

I tredje sæt fulgtes spillerne ad til 3-3. Begge havde haft deres chancer, men Tauson skulle blive den første til at bryde til 4-3, da hendes forhånd lynede.

Så var der ikke mere tilbage i den 33-årige Watson, og Tauson lukkede kampen med et rent brud til 6-3.

Der skal ikke ske ændringer i den grønlandske regering, efter at Siumut har valgt den tidligere ekskluderede Aleqa Hammond som ny formand for regeringspartiet.

Det siger regeringsleder Jens-Frederik Nielsen fra Demokraatit i et skriftligt svar til mediet Sermitsiaq.

– Jeg vil påpege, at Naalakkersuisut (Grønlands regering, red.) fortsætter dets arbejde med de aftaler, der er indgået i koalitionen. Der er ingen intentioner om at ændre dette, siger Jens-Frederik Nielsen.

Det samme sagde Aleqa Hammond, da hun søndag vandt formandsopgøret på et ekstraordinært landsmøde, hvor hun fik over halvdelen af stemmerne.

Hun er dog ikke minister i regeringen, hvilket den tidligere fungerende formand Vivian Motzfeldt er, da hun er minister for udenrigsanliggende.

Aleqa Hammond sagde efter kampvalget, at der ikke er truffet afgørelser, der ændrer på Siumuts deltagelse i regeringen med Demokraatit og IA.

– Det er vigtigt at understrege, at Siumut løbende skal vurdere, hvorvidt sådan et samarbejde er i harmoni med Siumuts målsætninger, for vi skal ikke og bør ikke tilsidesætte vores egen politik, sagde hun ifølge Sermitsiaq.

Aleqa Hammond har tidligere været formand for Siumut og regeringschef, men blev ekskluderet af partiet i 2016, efter at hun gentagne gange havde misbrugt midler, hvilket hun blev dømt for i 1996.

Samme år hun blev regeringschef i 2013, kom det frem, at Aleqa Hammond havde misbrugt selvstyrets kasse på private rejser, drinks og restaurantbesøg. Hun trak sig efterfølgende som regeringsleder og siden partileder.

Inden og efter sin eksklusion sad hun i Folketinget, og hun stillede efterfølgende forgæves op til valg i Grønland og Danmark for selvstændighedspartiet Nunatta Qitornai.

Søndag gjorde den 59-årige politiker et historisk comeback, da hun på et ekstraordinært landsmøde slog Vivian Motzfeldt.

Siumut var samlet for at finde en ny leder efter Erik Jensen, som ledte partiet frem til valget i marts, hvor det socialdemokratiske søsterparti led sit største nederlag nogensinde efter en valgkamp, hvor flere profiler forlod partiet.

Aleqa Hammonds fortid behøver ikke være en forhindring ifølge Martin Breum, der er tæt iagttager af Arktis og Grønland.

– Det er nok vigtigt at forstå, at i Grønland er det en gammel, veletableret tradition at ja, man bliver straffet for sine forseelser, men man bliver også gerne taget til nåde igen, siger han til Altinget.

Det skyldes, at Grønland er et lille samfund, hvor der er brug for alle kompetente kræfter, uddyber han.

Polen indfører midlertidig grænsekontrol fra 7. juli for at stoppe irregulær migration.

Det oplyser landets premierminister, Donald Tusk, tirsdag, under et kabinetmøde, skriver AFP.

Kontrollen vil gælde ved grænseovergangene til Litauen og Tyskland.

– Vi anser den midlertidige genindførsel af kontrol ved den polsk-tyske grænse som nødvendig for at begrænse de ukontrollerede strømme af migranter frem og tilbage, siger Tusk ifølge nyhedsbureauet og tilføjer:

– Vi er klar over, at beslutningen medfører visse konsekvenser for den frie bevægelighed for personer. Men der er ingen anden udvej.

Beslutningen kommer, efter Tysklands nye regering, der tiltrådte i maj, strammede landets grænsekontrol.

Under den nye politik er tyske grænsemyndigheder blevet instrueret til at nægte adgang for irregulære migranter – selv de, der søger asyl, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

En tysk forfatningsdomstol erklærede i juni tiltaget for ulovligt, men trods afgørelsen meddelte regeringen i Tyskland, at den vil fortsætte praksissen.

I februar forlængede Tyskland desuden landets egen midlertidige grænsekontrol med yderligere seks måneder. Den blev indført i september sidste år.

Ifølge Donald Tusk har Tysklands grænsekurs “pålagt Polen et urimeligt pres for at acceptere personer, som nægtes adgang ved den tyske grænse”.

– Vi har været forsvarere af Schengen-området og er fortsat fortalere for et Europa med åbner grænser og fri bevægelighed, siger Tusk ifølge The Guardian og tilføjer:

– Men et sådan system kræver lige og strømlinet engagement fra alle nabolande.

Tidligere på dagen inden meldingen fra Polen, understregede Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, at Tyskland gerne vil bevare EU’s åbne grænser, men at det kun vil virke, hvis de ikke bliver “misbrugt af kriminelle, der smugler migranter”.

– Vi har et fælles problem her, som vi gerne vil løse sammen, sagde han ifølge Reuters.

Polen har flere gange sagt, at det siden 2021 har stået over for en migrantkrise orkestreret af Belarus og Rusland ved landets østlige grænse.

Begge lande afviser, at de opfordrer migranter til at krydse grænsen.

En plan for rekonstruktion af det nødlidende Odsherred Varme A/S er tirsdag blevet godkendt i Skifteretten i Holbæk.

Det skriver flere medier, herunder SN.dk og TV2 Øst.

Varmeselskabet gik i rekonstruktion i oktober, efter at en planlagt udvidelse af fjernvarmenettet blev langt dyrere end forventet.

Det betød, at selskabet stod med en stor gæld.

En af konsekvenserne har været, at fjernvarmekunderne i Odsherred har måttet acceptere markante stigninger i fjernvarmeprisen.

Godkendelsen af rekonstruktionsplanen betyder, at selskabets kreditorer har accepteret at afskrive flere hundrede millioner kroner.

Helt konkret har kreditorerne ifølge TV2 Øst accepteret et forslag, der nedskriver gælden på 1,5 milliarder kroner til 750 millioner kroner, som selskabet skal betale over de næste 45 år.

Odsherred Varme A/S kan dermed fortsætte driften under stramme økonomiske rammer.

Administrerende direktør Pernille Ingildsen siger til TV2 Øst, at hun er “lettet over, at det er lykkedes at lande en aftale, der gør det muligt at komme videre”.

– Vi vil nu vende vores opmærksomhed mod hovedopgaven – at sikre Odsherred en god og sikker forsyning, siger hun til mediet.

I borgerforeningen Fair Fjernvarme Odsherred er formand Pernille Wohlfahrt dog ikke begejstret.

– Man kan løbe fra kontrakter, man kan løbe fra aftaler, og man kan gøre, lige hvad man vil med kunderne, siger hun til DR.dk.

Hun henviser til, at fjernvarmekunderne var blevet stillet en fast pris på varme i udsigt til og med 2025 og garanti for gratis udtrædelse af fjernvarmen.

Begge dele er ifølge Wohlfahrt droppet med rekonstruktionen.

Også moderselskabet Odsherred Forsyning gik i rekonstruktion tilbage i oktober 2024.

Her må man vente lidt længere på afklaring. Skifteretten valgte nemlig at følge rekonstruktørens anmodning om at udsætte rekonstruktion af Odsherred Forsyning, fordi der er sat en salgsproces i gang for dele eller hele af selskabet.

Retten forlængede fristen frem til 27. august, skriver SN.dk.

Østre Landsret har halveret straffene til fem mænd, som i marts sidste år blev dømt i forbindelse med et blodigt knivoverfald begået i SuperBrugsen på Nørrebrogade.

I byretten lød straffene på fængsel i 12 år til Mohamad Salah Mahdi Saeid, Tapid Ra’Fat El-Sabeeh, Haron Khaled Zaher og Ilyas Akalai på 12 års fængsel, mens Anas Abdi Shidane Yussuf blev idømt 14 års fængsel.

Men landsretten har afvist at dømme mændene efter den særlige bandeparagraf, som normalt udløser dobbelt straf. Dermed straffes de nu med henholdsvis seks og syv års fængsel.

Ilyas Akalai fik sågar sat sin straf ned til to års fængsel. Han blev nemlig frifundet for anklagen om drabsforsøg og i stedet straffet for grov vold.

Fængsel i to år var også straffen til Abdulrahman Ali Amer Ali, der også blev dømt for grov vold. Det samme blev en syvende mand – straffen mod ham lyder på fængsel i ét år.

Flygtningenævnet genoptager behandling af sager af personer fra Syrien, efter at de blev sat på pause på grund af den usikre situation, da Bashar al-Assad blev væltet som mangeårig præsident.

Det skriver det uafhængige nævn på sin hjemmeside.

Forholdene har ændret sig i Syrien siden magtskiftet, og derfor skriver Flygtningenævnet, at der “ikke længere er grundlag for at opretholde berostillelsen af sagerne i nævnet.”

Sagerne henvises til fornyet behandling i første instans i Udlændingestyrelsen, da afgørelserne er truffet forud for magtskiftet i landet.

Dermed har den politiske og sikkerhedspolitiske situation ændret sig. Det omfatter omkring 75 personsager.

Nævnet har desuden besluttet at ophæve udsættelsen af udrejsefristen for visse personer i udsendelsesposition til Syrien. Det omfatter omkring 10 personsager.

Situationen i Syrien bliver langsomt bedre efter en 13 år lang borgerkrig, og præsident Donald Trump ophævede mandag de amerikanske sanktioner mod Syrien.

Syriens nye præsident, Ahmed al-Sharaa, har dannet en ny overgangsregering.

Al-Sharaa spillede som leder for oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham en nøglerolle i den lynoffensiv, der i december 2024 væltede Bashar al-Assads styre.

Al-Sharaa blev i januar 2025 udpeget som midlertidig præsident i Syrien. Det gjorde han med et løfte om at danne en “inkluderende overgangsregering, der repræsenterer forskellige samfund”.

Tidligere på året satte præsidenten sin underskrift på en midlertidig forfatning, som skal gælde i en femårig overgangsperiode.

Den fastholder islamisk retslære som hovedkilde til lovgivning.

Erklæringen fastslår, at kvinder har “ret til uddannelse og deltagelse i arbejdslivet”. De garanteres også “politiske rettigheder” i erklæringen.

Der er ifølge Danmarks Statistik godt 45.000 indvandrere og efterkommere fra Syrien i Danmark.

Omkring 35.000 syrere i Danmark har ikke dansk statsborgerskab, men andre grundlag for ophold.

60 procent har fået asyl, mens de øvrige syrere hovedsageligt er blevet familiesammenført, viser tal fra Danmarks Statistik.

Flygtningenævnet er et uafhængigt organ, som fungerer som klageinstans for Udlændingestyrelsens afgørelser på asylområdet.

Luftfartsselskabet SAS har planer om at købe op til 55 nye fly af den brasilianske flyproducent Embraer.

Det siger SAS’ topchef, Anko van der Werff, på et pressemøde.

Topchefen kalder det et “definerende øjeblik” for selskabet.

Flyene skal blandt andet være med til at binde Skandinavien bedre sammen, lyder det fra topchefen. Han kalder det for et “definerende øjeblik” for selskabet.

– Denne aftale repræsenterer en modig investering i SAS’ fremtid. Den markerer næste skridt i vores transformationsrejse. Og det er helt tydeligt et godt tegn for Skandinavien, siger Anko van der Werff.

SAS oplyser, at selskabet køber 45 fly og derudover har ret til at købe yderligere 10.

Handlen har en samlet værdi på omkring fire milliarder dollar, hvilket svarer til lidt over 25 milliarder kroner, lyder det.

Ifølge planen vil de første fly blive leveret i slutningen af 2027, mens yderligere leveringer vil fortsætte over cirka fire år.

Det er SAS’ største handel direkte med en producent siden 1996.

Topchefen for Embraers selskab med fokus på kommerciel luftfart, Arjan Meijer, er også til stede ved tirsdagens pressemøde i Vilhelm Lauritzen Terminalen i Københavns Lufthavn.

Foran de fremmødte underskriver han og Anko van der Werff aftalen, hvorefter de poserer med et SAS-modelfly.

SAS er i dag ejet af et konsortium bestående af luftfartsselskabet Air France-KLM, kapitalfonden Castlelake, investeringsselskabet Lind Invest og den danske stat.

Selskaberne overtog ejerskabet, da SAS officielt trådte ud af en proces om konkursbeskyttelse 28. august 2024. Som en del af processen var SAS blevet afnoteret fra børsen tidligere samme måned.

De nye ejere har samlet investeret 1,2 milliarder dollar i SAS, hvilket dengang svarede til godt 8 milliarder kroner.

En dansk mand er blevet anholdt for at spionere for Iran – muligvis med mål om angreb rettet mod jødiske mål i Tyskland.

Det oplyser den tyske anklagemyndighed i en pressemeddelelse tirsdag.

Anholdelsen skete torsdag i Aarhus i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET) på baggrund af en tysk arrestordre, som blev udstedt af en tysk dommer 24. juni.

Den anholdte mand er under stærk mistanke for at have arbejdet sammen med en udenlandsk efterretningstjeneste.

Tidligere på året skal han have modtaget ordre fra en iransk efterretningstjeneste om at indsamle informationer om jødiske lokaliteter og specifikke jødiske personer i Berlin.

Han har angiveligt spioneret mod tre ejendomme i juni. Det formodes, at det var for at forberede yderligere efterretningsarbejde i Tyskland – muligvis med mål om terrorangreb mod jødiske mål.

Når den danske mand er blevet udleveret til Tyskland, vil han blive stillet for en undersøgelsesdommer ved den tyske højesteret, oplyser anklagemyndigheden.

Sagen bygger på efterretninger fra den tyske efterretningstjeneste BfV. Det føderale kriminalpoliti BKA har fået mandat til at stå for politiefterforskningen.

157 personer er blevet anholdt i byen Izmir i Tyrkiet.

Det skriver flere lokale medier.

Blandt de anholdte er ifølge tyrkiske NTV flere politikere fra oppositionspartiet Det Republikanske Folkeparti, CHP, og embedsmænd fra rådhuset i Izmir.

Det gælder blandt andet den tidligere Izmir-borgmester Tunc Soyer og den lokale formand for CHP, Senol Aslanoglu.

De anholdte personer er anklaget for korruption.

Et medlem af det tyrkiske parlament fra CHP bekræfter desuden på X, at der har været en større “operation” i byen.

Izmir er Tyrkiets tredje største by og har i flere år været ledet af oppositionen.

Ifølge CHP-politikeren Murat Bakan minder masseanholdelserne om et lignende forløb i Istanbul tidligere på året.

– Disse anholdelser ved daggry var ikke en juridisk nødvendighed, men et klart politisk valg, skriver han i opslaget på X.

I marts blev Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, anholdt efter en razzia i hans hjem.

Borgmesteren blev anholdt som en del af en større korruptionsundersøgelse i landet. I alt blev 100 mistænkte anholdt samme morgen.

Forud for valget i 2028 er Imamoglu blevet udpeget som præsidentkandidat for sit parti, Det Republikanske Folkeparti (CHP), der er Tyrkiets største oppositionsparti.

Både CHP og den øvrige opposition mener i lighed med menneskerettighedsorganisationer og visse vestlige lande, at sagen mod Imamoglu er politisk motiveret.

De ser det som et forsøg på at fjerne en potentiel trussel mod Erdogans magt.

Anholdelsen og den efterfølgende varetægtsfængsling udløste de største demonstrationer i Tyrkiet i over et årti.

Den tyrkiske regering afviser at have nogen indflydelse på retsvæsnet og siger, at domstolene er uafhængige.

Regeringspartiet, Retfærdigheds- og Udviklingspartiet, AKP, og myndighederne i landet har ikke umiddelbart kommenteret på meldingerne om anholdelser i Izmir.

Tirsdag er det 25 år siden, at Øresundsbroen blev indviet, og det fejrer både det danske og svenske kongepar.

Jubilæumsfejringen blev tirsdag formiddag indledt med, at kong Frederik og dronning Mary samt kong Carl Gustaf og dronning Silvia mødtes på Luftkastellet, som ligger i Sverige tæt ved broen.

Billeder viser, at de to konger indviede en jubilæumsgave: to store stationære udsigtskikkerter.

Derudover sad de på forreste række til et jubilæumsarrangement, hvor de overværede et værk med musik, sang, dans og lyrik fra begge sider af sundet, skriver Billed-Bladet.

Kongeparrene har også været en tur forbi den kunstige ø Peberholm, som ligger i Øresund.

Siden broen mellem Danmark og Sverige blev indviet, er der taget millioner af ture over forbindelsen.

Aftalen om at bygge en fast forbindelse over Øresund blev formelt indgået mellem Danmark og Sverige i 1991.

Det skete efter flere årtiers forhandlinger, hvor de tekniske, økonomiske og politiske konsekvenser var blevet vendt og drejet.

Fire år senere begyndte byggeriet, og i august 1999 blev det sidste brofag sat på plads. I december samme år stod jernbanen mellem København og Malmø klar.

1. juli 2000 var broen så klar til at blive indviet af dronning Margrethe og kong Carl Gustaf.

Sidste år satte trafikken over broen rekord med knap 7,6 millioner ture. Her var det personbiler, der udgjorde størstedelen. Knap 6,6 millioner af slagsen krydsede broen.

Ved den kongelige fejring er Amager Strandpark sidste stop i programmet, hvor endnu en jubilæumsgave vil blive afsløret.

Øresundsforbindelsen består af en 4,05 kilometer lang tunnel, øen Peberholm og selve Øresundsbroen.

Den danske EU-repræsentation i Bruxelles var helt klar til 1. juli – førstedagen for det danske EU-formandskab.

Men allerede få timer inde i det danske EU-formandskabs første dag blev dansk effektivitet mødt af den belgiske virkelighed.

På grund af en defekt lift og et enormt vejarbejde mellem EU-Kommissionens bygning, Berlaymont, og Ministerrådets bygning, Justus Lipsius, kunne Danmark ikke som planlagt hænge sine formandskabsbannere op klokken 10.00 tirsdag formiddag.

Det er ellers en fast tradition, at det nye formandskab på førstedagen får lov at rulle et enormt banner ned over Justus Lipsius-bygningen.

Sammen med den tilstødende Europabygning rummer de nogle af de vigtigste EU-institutioner i Bruxelles.

Det er her statsminister Mette Frederiksen (S) møder Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og de øvrige stats- og regeringsledere til topmøder.

Og det er her EU-landenes ministre samles til de møder, som Danmark som formandskabsland skal lede de næste seks måneder.

Ministerrådets lift var dog defekt tirsdag morgen og vejarbejdet gjorde det svært at komme til uden for, så det lykkedes ikke Danmark at få rullet banneret ned over bygningen.

Det vil dog også være svært at se for forbipasserende, der skal manøvrere gennem det omfattende belgiske vejarbejde uden for bygningen.

Her er fortovene omkring hovedvejen Rue de la Loi op igennem det europæiske kvarter i Bruxelles gravet op. Så i stedet for at se op på Justus Lipsius-bygningen må forbipasserende kigge ned på grus og opgravet asfalt, mens de manøvrerer igennem metervis af blå og gule afspærringer omkring bygningen.

Danmark har derfor indtil videre måtte nøjes med at få enkelte bannere op inde i Justus Lipsius-bygningen.

Håbet er, at det store banner måske kan komme op på Ministerrådets bygning senere tirsdag – eller i løbet af onsdag.