Seneste nyheder

Sean “Diddy” Combs er frifundet for anklager om menneskehandel med henblik på prostitution samt for anklager om afpresning.

Men han kendes skyldig i to andre anklagepunkter relateret til prostitution.

Det fremgår af dommen, der onsdag eftermiddag dansk tid blev læst op i New York. Det skriver Reuters.

De to punkter, Combs kendes skyldig i, var ikke de alvorligste af de anklager, den verdenskendte rapper stod overfor.

Han kan få op til ti års fængsel for hvert af de to punkter.

Dommer Arun Subramanian har foreslået, at strafudmålingen finder sted 3. oktober. Datoen kan blive fremrykket, hvis Combs forsvarere anmoder om det, skriver CNN.

De anklager, Combs er frifundet for, omfatter det, der i amerikansk lovgivning hedder “racketeering”. Det er et lovbrud, der begås som en del af organiseret kriminalitet.

Dette punkt havde nævningerne tirsdag bedt om længere tid til at nå til enighed om.

Anklagemyndigheden mener, at Combs’ ansatte faciliterede hans misbrug ved at booke hotelværelser til vilde sexfester – såkaldte “freak offs” – og skaffe ulovlige stoffer til festerne.

To af Combs’ tidligere kærester – heriblandt sangeren Casandra “Cassie” Ventura – har vidnet i sagen og fortalt, at han har udsat dem for både fysisk og seksuel vold.

Combs blev anholdt i september sidste år.

34 personer har vidnet mod ham i løbet af sagen, der har været i gang siden 5. maj.

Combs’ forsvarere erkender, at rapperen til tider har været voldelig i sine parforhold. Men de har understreget, at den seksuelle aktivitet, som anklagemyndigheden har beskrevet, var frivillig.

Combs selv var ikke i vidneskranken i løbet af den omkring otte uger lange retssag.

Da dommen var afsagt onsdag, knælede Combs og så ud til at bede en bøn. Det skriver Reuters og andre medier, der er til stede i retssalen i New York.

Derpå vendte han sig og kiggede ud på de mennesker, der var samlet i lokalet, blandt dem hans voksne børn.

– Jeg kommer snart hjem, sagde han smilende.

– Jeg elsker jer. Tak, lød det videre.

Senere på dagen har dommer Arun Subramanian afvist en anmodning om, at Combs kunne blive løsladt mod kaution forud for strafudmålingen i sagen.

Straffesagen i New York er ikke den eneste sag mod ham. Der er også flere civile søgsmål mod rapperen fra kvinder og mænd, der anklager ham for overgreb.

I alt har over 120 mennesker anklaget Combs for overgreb.

Nævningetinget i sagen mod rapperen Sean “Diddy” Combs er nået frem til en afgørelse.

Det oplyser en embedsmand ved den domstol, hvor sagen finder sted, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er uklart, hvornår dommen vil blive afsagt, men det er ventet at ske inden længe.

Både forsvarere og anklagere havde onsdag eftermiddag dansk tid indfundet sig i retslokalet, skriver Washington Post.

Da de modtog nyheden om, at nævningetinget er kommet frem til en afgørelse, forsvandt forsvarsadvokaterne hurtigt for at mødes med deres klient.

Ifølge anklageskriftet har Combs i en lang årrække misbrugt, truet og tvunget kvinder og andre omkring sig til at opfylde sine seksuelle lyster, beskytte sit omdømme og skjule sin adfærd.

Ifølge myndighederne tvang Sean Combs blandt andet kvinder til at have sex med mandlige sexarbejdere, mens de blev filmet.

Hvis han kendes skyldig, risikerer han fængsel på livstid.

55-årige Combs har nægtet sig skyldig i alle fem anklagepunkter i løbet af retssagen, der har varet syv uger.

Diddy er en af USA’s helt store rapstjerner gennem de seneste årtier.

Da to kvindelige muslimske lærerstuderende tilbage i 2019 nægtede at give hånd til en mandlig praktikvejleder, blev de indkaldt til et møde, og deres praktikforløb blev standset øjeblikkeligt.

Og det var helt efter bogen, fastslår Østre Landsret i en dom. Landsretten har frifundet Egelundskolen og Albertslund Kommune i sagen, som ellers i første omgang stod til at skulle betale erstatning til kvinderne.

Advokatfirmaet Poul Schmith – Kammeradvokaten oplyser onsdag i en pressemeddelelse om afgørelsen fra landsretten, som imidlertid blev truffet helt tilbage i slutningen af maj.

Det var skolen og Albertslund Kommune, som havde indbragt en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet for landsretten.

Nævnet havde efter en klage fra kvinderne vurderet, at kvinderne var blevet udsat for såkaldt indirekte forskelsbehandling på grund af deres religion og tro. På den baggrund blev de hver tilkendt en godtgørelse på 25.000 kroner.

Kammeradvokaten har repræsenteret Ligebehandlingsnævnet i sagen og oplyser, at der endnu ikke er taget stilling til, hvorvidt dommen skal ankes til Højesteret.

Selve sagen drejede sig om, at kvinderne af religiøse grunde ikke ville give hånd til praktikvejlederen, fordi han var mand. De blev indkaldt til et møde på skolen – kun den ene af kvinderne deltog.

Skolen oplyste på mødet, at den stillede krav om, at de to kvinder gav hånd til alle personer uanset køn. Det ville de ikke efterkomme, og dermed var deres praktikforløb en saga blot.

Ifølge Kammeradvokaten har to ud af de tre landsdommere i Østre Landsret vurderet, at kravet om at give håndtryk til alle var både sagligt, hensigtsmæssigt og nødvendigt i forhold til at efterleve kommunens værdier.

Værdierne er ligebehandling, neutralitet og professionalisme, og sidstnævnte indebærer et krav om at give hånd, hvis situationen kræver det.

Dommerne lagde også vægt på, at folkeskoleloven har et krav om, at folkeskolen skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Den tredje landsdommer var imidlertid stemt for at give Ligebehandlingsnævnet og dermed kvinderne medhold i sagen. Landsdommeren vurderede, at kommunens håndtrykskrav ikke opfyldte en betingelse om at være nødvendig.

Teslas salg af biler faldt på verdensplan med 13,5 procent i andet kvartal i år sammenlignet med andet kvartal i 2024.

Det viser tal offentliggjort onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I de seneste tre måneder solgte Tesla i alt 384.122 biler i verden.

I samme periode for et år siden blev der solgt omkring 440.000 Teslaer på verdensplan.

Nedgangen i salget er i tråd med analytikernes forventninger, skriver AFP.

Det dårligere salg kobles sammen med Tesla-chef Elon Musks støtte til præsident Donald Trump og hans kontroversielle udtalelser.

Også øget konkurrence fra elbilproducenter i både Kina og Europa spiller ind.

I midten af maj oplyste Musk ellers, at salget var ved at komme i gang igen efter en sløj start på året, skriver finansmediet MarketWire.

Trods de salgstal, der er offentliggjort onsdag, stiger Tesla-aktien med omkring tre procent ved børsens åbning onsdag eftermiddag.

Dagen inden faldt Tesla-aktien med 5,3 procent, efter at Musk og Trump igen førte ordkrig på grund af den store lovpakke, der netop er vedtaget i Senatet i USA.

Pakken vil give store skattelettelser over de næste ti år og øge det amerikanske budgetunderskud med over 3000 milliarder dollar.

Det har fået Elon Musk til at kritisere Trumps kurs og lufte overvejelser om at stifte sit eget parti.

Omvendt har Trump sagt, at Musk risikerer at miste statsstøtte til sine selskaber og at blive sendt retur til Sydafrika, hvor han er født.

Et flertal i Folketingets Udvalg for Forretningsorden vil stramme reglerne for, hvorvidt man kan betale folketingsmedlemmer for at opsige et mandat.

Det har udvalgets medlemmer udenom regeringen vedtaget onsdag.

– Folketingets sammensætning bør styres af, hvordan danskerne stemmer på valgdagen, siger Ole Birk Olesen, Liberal Alliances medlem i udvalget.

Udviklingen sker, efter at det er kommet frem, at Lars Løkke Rasmussen som formand for Moderaterne tilbød daværende partifælle Mike Fonseca 370.000 kroner for at stoppe i Folketinget.

Det skete, efter at Mike Fonseca havde fortalt partiet om, at han var blevet kærester med en pige på 15 år.

Efter sagen kom frem i en bog skrevet af journalist og chefredaktør Mads Brügger, har oppositionspartier krævet lovligheden af manøvren undersøgt.

Den umiddelbare vurdering fra Folketingets jurister har været, at Lars Løkke Rasmussen ikke har handlet ulovligt.

Derfor vil partierne rundt om regeringen i Udvalget for Forretningsorden nu pålægge Folketingets administration at udarbejde lovforberedende arbejde, der kan gøre det ulovligt.

– Det har været afgørende for et flertal af partierne i udvalget at gøre det fuldstændig klart, at det skal være ulovligt at købe et mandat, ligesom det er ulovligt at købe en stemme, siger Peder Hvelplund, medlem af udvalget for Enhedslisten.

I udvalget har de tre regeringspartier Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne meldt sig uenige.

Det er Ole Birk Olesen skuffet og overrasket over.

– Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg undrer mig over, at vi har et Socialdemokrati og Venstre i Danmark, der ikke mener, at vi skal sikre, at det er ulovligt at tilbyde folketingsmedlemmer penge for at træde ud af Folketinget, siger han.

Nok har partierne rundt om regeringen et flertal i Udvalget for Forretningsorden. Men hvis deres nye lovforslag skal vedtages, skal der være flertal for det i Folketingssalen.

Her er det endnu ikke lykkedes oppositionen at få bragt regeringen i mindretal – eksempelvis fordi man har trukket på de nordatlantiske mandater og flere løsgængere.

Ole Birk Olesen tror dog, at det er en så oplagt sag, at regeringen i sidste ende vil blive nødt til at stemme for forslaget.

Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, afviser at stemme for forslaget.

– Det virker hovsa-agtigt, siger han.

Ritzau forsøger også at få kommentar fra de andre to regeringspartier.

Klimaminister Lars Aagaard (M) skal nu arbejde for at lande et kompromis fleksible veje til opnåelse af EU’s nye klimamål i 2040, selv om Danmark har modvilje mod værktøjet.

Det fortæller han, efter at EU-Kommissionen onsdag har præsenteret deres bud på et nyt klimamål for 2040.

– Det er ikke noget, der er kommet af et dansk ønske, men det har været et stærkt ønske fra mange andre lande, siger Lars Aagaard.

Som formandsland for EU bliver øvelsen nu at finde enighed blandt unionens 27 forskellige lande.

Her må de danske prioriteter vige bort for en stund.

– Holdningen for et formandskabsland er ikke så meget, hvad man gerne selv vil have, men i høj grad at lytte til, hvad andre lande vil, siger Lars Aagaard.

EU-Kommissionens bud på et nyt klimamål for 2040 har været længe ventet.

Målet er allerede forsøgt udformet som et levende kompromis.

På den ene side er måltallet på 90 procents reduktion i forhold til udledningsniveauet for 2040 at betragte som mere ambitiøst, end de kritiske lande vil have.

Samtidig er der indarbejdet flere fleksibilitetsmekanismer som eksempelvis CO2-kreditter, der kan gøre opnåelsen lettere, hvilket får kritik fra grønne partier og organisationer.

Lars Aagaard skal nu arbejde for at finde en enighed.

– Jeg hører bekymringerne fra begge lejre, og opgaven er nu at lægge øre til og lede efter, hvordan vi kan lande et kompromis, der er så godt, som der er opbakning til, siger han.

Der er overordnet set tre fleksibilitetsmekanismer, der skal gøre det lettere for medlemslandene at leve op til klimamålet.

Det ene er, at landene kan købe kreditter svarende til tre procents CO2-reduktion fra år 2036. Det betyder, at reduktionerne mod betaling vil skulle ske i andre lande.

Det andet er, at man vil tillade CO2-fangst og lagring af naturligt kulstof i EU’s kvotesystem.

Det tredje er, at EU vil tillade fleksibilitet i indsatsen i forskellige sektorer. Det betyder eksempelvis, at man i et land vil kunne reducere udledningen mere i en sektor som landbruget, hvis man vil friholde sin stålproduktion – eller omvendt.

For Lars Aagaard er det ikke nødvendigvis dårlige værktøjer, selv om Danmark ikke selv har ønsket dem.

– Jeg kan godt se en pointe i at etablere mekanismer, der gør, at det rige lande overfører penge til fattige lande og hjælper dem med den grønne omstilling. Det er der i princippet ikke noget galt med, siger han.

– Men det er absolut under den forudsætning, at integriteten er i orden.

En tilrejsende svensk dreng er blevet kendt skyldig i sidste sommer at have affyret syv skud mod en mand på en gade i Kolding. Offeret blev ramt i benene af tre skud.

Onsdag har Retten i Kolding idømt svenskeren en straf på fængsel i fem år og seks måneder, ligesom han er blevet udvist. En dansk medhjælper er idømt seks år.

Svenskeren var 17 år, da han rejste til Danmark med det ene formål at fortage nedskydningen, fastslår retten.

Nævningetinget har frifundet begge for tiltalen om, at de forsøgte at dræbe manden.

I stedet er de skyldige i at have begået grov vold og for besiddelse af en pistol, oplyser retten.

Skuddene blev affyret om formiddagen 31. juli på Vejrupsgade. Afstanden var mellem fem og ti meter.

Samtlige skud blev affyret i nedadgående retning mod manden, der stod oprejst, inden han faldt til jorden.

Han var dog ikke det tiltænkte offer.

Oplysninger fundet på den dengang 17-årige svenskers telefon viste, at han og den danske hjælper havde planlagt at ramme en mand, der havde en tatovering på hånden. Det havde den sårede ikke.

Sagen er en ud af mere end 20 tilfælde, hvor unge svenskere er blevet hyret til at udføre farlige angreb på dansk jord.

Såvel svenskeren som den 28-årige dansker, Martin Schou Kristensen, har nægtet sig skyldige.

På loftet til en lejlighed, som Kristensen via Airbnb havde lejet i Kolding, fandt politiet en pistol med dna-beviser. Der var også matchende dna-beviser på dåser, som også lå i lejligheden.

Begge mænd, der var maskerede, flygtede fra Vejrupsgade på en elcykel.

I nævningetinget er et mindretal blevet overbevist om, at der var tale om et drabsforsøg. Men flertallet har altså en anden vurdering.

Den 28-årige har valgt at modtage dommen. Derimod overvejer den unge svensker, om han skal anke til Vestre Landsret. Også anklagemyndigheden har mulighed for at anke.

Den første ukrainske forsvarsvirksomhed kan blive inviteret til at producere våben i Danmark i september eller oktober.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på at pressemøde i Eigtveds Pakhus.

– Vi vil give udvalgte ukrainske virksomheder for at starte produktion i Danmark. Jeg forventer, at man vil se resultater af det i september eller oktober.

– Så man vil se nogle ukrainske forsvarsvirksomheder være i position til at blive inviteret, siger Troels Lund Poulsen.

Udmeldingen kommer, efter at Troels Lund Poulsen på seneste uges Nato-topmøde fastslog, at Danmark vil invitere de ukrainske virksomheder til at producere eksempelvis droner eller missiler i Danmark.

Enkelte scener kan blive lukket midlertidigt i tilfælde af uvejr på årets Roskilde Festival.

Det skriver festivalen på sin hjemmeside.

Det oplyses ikke, hvilke scener der er tale om.

DMI har varslet op mod 34 grader på festivalen onsdag, men det gode vejr ser ud til at blive afløst af lyn, torden og byger senere på dagen.

Hvis uvejret rammer festivalen, rådes gæsterne til at holde sig fra metalgenstande og undgå høje steder.

– Træk væk fra forscene-hegnet, teltmaster og lignende. Broen og nogle scener kan forventes lukket midlertidigt, skriver festivalen.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra festivalen i forhold til, om vejret vil betyde aflyste koncerter.

DMI har udsendt et varsel om farligt vejr, som gælder på Sjælland, Lolland-Falster og det meste af Fyn fra klokken 18.

Her advarer DMI om kraftig torden, lokale skybrud og byger med hagl og kraftige vindstød.

– I første omgang er der nok mange, der vil synes, at det er smeltende varmt. Men lidt senere vil der komme nogle temmelig kraftige regn-, torden- og haglbyger ledsaget af kraftige vindstød, lød det fra vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Steen Hermansen tidligere onsdag.

Ukraine har ikke modtaget noget forhåndsvarsel om amerikanske reduktioner i våbenleverancer.

Det siger det ukrainske forsvarsministerium i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Ukraine har ikke modtaget nogen officielle meddelelser om suspension eller revision af leveringsplanerne for den aftalte forsvarsbistand, udtaler ministeriet.

Forsvarsministeriet understreger desuden, at vejen til en afslutning på krigen ifølge dem går gennem “et vedvarende og fælles pres på aggressoren, samt gennem fortsat støtte til Ukraine”.

Anna Kelly, talsperson fra Det Hvide Hus, bekræftede natten til onsdag dansk tid ifølge AFP, at USA vil stoppe nogle af deres våbenleverancer til Ukraine.

Der er nemlig bekymringer om, hvorvidt USA’s egne våbenlagre er blevet for små.

– Beslutningen har til formål at sætte USA’s interesser først efter en gennemgang af vores lands militære støtte og bistand til andre lande over hele verden, oplyste talspersonen i en mail til nyhedsbureauet.

Hun understreger i samme ombæring, at der ikke er nogen grund til at tvivle på USA’s væbnede styrker.

– USA’s militærs styrke er ubestridt – spørg bare Iran, sagde Kelly med henvisning til amerikanske missilangreb på iranske atomanlæg i juni.

Det er endnu ikke klart, præcis hvilke våbenleverancer der stoppes.

Fedir Venislavskyi, en ukrainsk politiker, der er medlem af det ukrainske parlaments nationale sikkerheds- og forsvarsråd, kalder over for Reuters den amerikanske beslutning for “meget ubehageligt for os”.

– Det er smertefuldt, siger han til journalister i Kyiv.

Omvendt tog Kreml ikke overraskende godt imod nyheden.

– Jo færre våben Ukraine modtager, jo tættere kommer afslutningen, siger Dmitrij Peskov, der er talsperson for Kreml, til nyhedsbureauet.

Det er nødvendigt at idømme en tidligere pædagogmedhjælper forvaring og dermed holde ham indespærret på ubestemt tid.

Sådan lyder Vestre Landsrets dom onsdag til den 42-årige mand, som har krænket over 30 børn.

Retten i Randers idømte tidligere på året også aarhusianeren forvaring, og han ankede i håbet om at få en fængselsstraf med en udløbsdato. Men det har landsretten affejet.

På vegne af anklagemyndigheden fremsatte specialanklager Emil Stenbygaard i landsretten kravet om at stadfæste forvaringsdommen.

– Det er selvfølgelig på baggrund af kriminalitetens karakter og de mange forskellige ofre. Der er identificeret ikke under 30 piger, som er blevet krænket digitalt.

– Det er blandt andet ved tvang, psykisk og fysisk overlegenhed, og at han har indgået i et tillidsforhold med dem med henblik på at få dem til at udlevere ret grænseoverskridende film og billeder, siger anklageren.

Han henviser også til, at der er lagt vægt på den 42-åriges farlighed.

Manden har ifølge anklageren erkendt sin skyld, og landsretten har kun taget stilling til sanktionen. Derfor står Retten i Randers skyldkendelse ved magt.

Her blev den 42-årige i februar fundet skyldig i 91 forbrydelser, som primært foregik digitalt og blev begået mod børn fra både Danmark og andre lande som Australien og USA.

Pædagogmedhjælperen udgav sig på sociale medier som Telegram, Snapchat og TikTok for at være en jævnaldrende dreng eller pige.

Han lokkede flere af børnene til at sende billeder og film, hvor de poserede helt eller delvist afklædt.

I adskillige tilfælde manipulerede han børnene til at udføre seksuelle handlinger foran kameraet.

Hvis børnene ikke makkede ret, truede han blandt andet med at ville offentliggøre de billeder og film, han allerede havde fået tilsendt.

Manden delte materialet, han skaffede sig ved at manipulere ofrene, i pædofile netværk på internettet.

De fleste af krænkelserne blev begået, mens manden sad bag skærmen og havde kontakt til børnene via sociale medier.

Men i to tilfælde var der tale om fysiske overgreb. Dels mod mandens egen treårige datter, dels mod en pige, han var pædagogmedhjælper for.

Onsdag kan der blive mulighed for at spotte et særligt vejrfænomen.

Der kan således opstå såkaldte rulleskyer, som ofte indikerer, at der kommer kraftige regn- og tordenbyger.

Det fortæller Steen Hermansen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Flere steder i landet rammes i løbet af dagen af særdeles varmt vejr, der ventes at slå over i blandt andet regn og torden.

– Dem, der ønsker at få et tidligt forvarsel, kan med fordel spejde mod vest, og når de så ser sådan en flot rullesky, som ser virkelig truende ud, er det et tegn på, at man skal se at krybe i ly og få sikret de ting, man endnu ikke har fået sikret, siger Steen Hermansen.

Onsdag bliver det varmest på Sjælland, Fyn og Lolland-Falster.

Det kan blive så varmt, at temperaturen visse steder vil nærme sig varmerekorden for juli. Og den kan også blive slået, siger Steen Hermansen.

Varmerekorden for juli lyder på 35,9 grader, og blev målt i Abed på Lolland i 2022.

En politisk aftale udskyder en CO2-afgift på fiskeri, og som kompensation bliver hele Bælthavet og store dele af de indre danske farvande fritaget for miljøskadeligt trawlfiskeri.

Det er lidt over et halvt år siden, at regeringen selv indførte en CO2-afgift, men nu undtages fiskeriet frem mod 2029, hvorefter afgiften indføres gradvist. Det skyldes, at udviklingen af grønne brændsler ikke er så langt som håbet.

– Da man indførte CO2-afgiften for flere år siden, havde man håbet på, at den omstillingsmulighed ville være til stede nu, hvor CO2-afgiften er trådt i kraft, siger fiskeriminister Jacob Jensen (V) til Ritzau.

Afgiften på fiskeriet udskydes til 2029, hvor den indfases med 50 procent svarende til 375 kroner per ton CO2. Det er penge, der føres tilbage til erhvervet som omstillingsstøtte. Industrien betaler CO2-afgift fra i år.

Regeringen foreslog at bruge penge fra Grøn Fond til at kompensere fiskerne for CO2-afgiften. Men det afviste flere partier, fordi pengene skulle gå til bæredygtig udvikling, mens dette er det modsatte.

I stedet er de fundet i det økonomiske råderum, som er statens forventede overskud de kommende år, hvis prognoserne holder.

For en måned siden rejste Det Økonomiske Råd en hård kritik af regeringens planer om at suspendere fiskeriets klimaafgift.

Rådet mener, at der findes tekniske løsninger, som ville kunne bringe erhvervets brændstofforbrug og klimaregning ned. Eksempelvis kunne man droppe trawlfiskeri, der bruger meget energi på at blive trukket hen over havbunden.

Det er netop en del af aftalen, som har været længe undervejs og koster to milliarder kroner, at der indføres et stort trawlfrit område i hele Bælthavet.

Det gælder også flere områder i Kattegat omkring eksisterende Natura 2000-områder og et stort havområde ud for Djursland.

I dag er det udelukkende Øresund, der er trawlfri zone. Det svarer ifølge Miljøministeriet til et område på 4,6 procent af det samlede danske farvand.

Fremover bliver det forbudt at bruge bundslæbende redskaber i områder, der svarer til 19 procent af det samlede danske farvand.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) mener, at der ikke kommer mere miljøskadelig udledning på grund af aftalen, og når CO2-afgiften træder i kraft fuldt i 2030, vil de trawlfrie zoner fortsat gælde.

– Det er en af de helt store aftaler for at få vores havnatur i god tilstand. Det fuldstændig nødvendigt at få beskyttet vores havbund og få bedre levesteder til fiskeyngel både til torsk, pighvar, rødspætter og selvfølgelig vores marsvin, som også lider i øjeblikket, siger han.

Dansk Fiskeriforening kalder det en lettelse, at CO2-afgiften udskydes, men er bekymret over forbud mod trawlfiskeri.

Det vil gå hårdt ud over kystfiskeriet fra de mindre fiskerihavne som Bagenkop, Grenaa, Bønnerup, Østerby på Læsø og Gilleleje, som kaldes “rygraden i dansk fiskeri”.

– Når man politisk forbyder fiskeri med bundslæbende redskaber, så har det store lokale konsekvenser. Den her aftale afvikler mulighederne for fiskeriet fra Bønnerup og Grenaa. Og fiskeriet på Læsø og fra Gilleleje kommer under pres, siger formand Svend-Erik Andersen i en meddelelse.

Danmarks Naturfredningsforening er dog glade for forbuddet, som indvarsler et nyt “paradigme” i naturbeskyttelse.

Men præsident Maria Reumert Gjerding kalder udskydelsen af CO2-afgiften for særbehandling, fordi fiskeriet bliver det eneste erhverv, der ikke betaler for deres forurening af klimaet.

– Det er målrettet støtte til den del af fiskeriet, som burde omstilles til bæredygtigt fiskeri, men nu helt slipper for at gå i gang med omstillingen. Det er et uheldigt signal om, at man kan undslå sig klimaafgifter, hvis man brokker sig nok, siger Maria Reumert Gjerding i en meddelelse.

EU-Kommissionen foreslår et 2040-klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 90 procent sammenlignet med udledningerne i 1990.

For at opnå målet foreslår kommissionen at tillade klimakreditter på op til tre procent fra 2036.

Det oplyser ledende næstformand i kommissionen, Teresa Ribera, og klimakommissær Wopke Hoekstra på et fælles pressemøde onsdag.

For at nå 2040-målet foreslår kommissionen tre tiltag, som skal gøre vejen til målene mere fleksibel og dermed opnåelig for landene.

Et af dem er klimakreditter, som er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen.

Et yderligere forslag er at give landene større fleksibilitet til at opfylde målsætningen på tværs af sektorer.

Konkret betyder det, at mangel på at opfylde reduktionsmålet i én sektor kan opvejes, hvis en anden sektor kompenserer for det i form af mindre udledninger.

Det sidste forslag for mere fleksibilitet er at tillade indenlandsk permanent kulstoffjernelse som en del af EU’s Emissionshandelssystem (EU ETS).

Emissionshandelssystemet kræver, at forurenere skal betale for deres udledninger.

Permanent fjernelse af kulstof er en proces, hvor man fjerner og lagrer drivhusgasser fra atmosfæren.

Brugen af klimakreditter skal være begrænset og er tiltænkt som en mulighed for de europæiske industrier, som har særlig svært ved at opfylde reduktionsmålet.

Ifølge en talsperson fra EU-Kommissionen er grunden til, at landene først må bruge klimakreditter fra 2036, at det giver mere tid til at undersøge effektive og gennemsigtige projekter.

Kommissionen mener, at 2040-målet kan give investorer mere stabilitet, så de kan være sikre på, at deres investeringer kommer til at bære frugt i fremtiden.

EU-Kommissionens udspil er ikke endeligt. For at blive vedtaget skal forslaget stemmes igennem i EU-Parlamentet og med kvalificeret flertal i EU-Ministerrådet.

Ud over 2040-målet skal EU-institutionerne blive enige om et 2035-klimamål, som skal vedtages i september i år, så det kan være klar til at blive præsenteret på COP30 i Brasilien senere på året.

2040-målet ventes at bestemme retningen for 2035-målet. Begge mål skal i sidste ende bane vejen for klimaneutralitet i 2050.

Klimafortalere frygter, at EU-institutionerne ikke kan blive enige om 2040-målet, inden 2035-målet skal præsenteres. Det kan føre til et mindre ambitiøst 2035-mål.

Det skyldes, at 2035-målet i så fald ikke er et delmål for at opnå 2040-målet, men herimod et delmål om at opnå det mere langsigtede 2050-mål.

Forhandlingerne i EU-Ministerrådet ventes ifølge kommissionen grundet den korte tidsfrist at gå i gang snarest muligt

Det er det danske EU-formandskab, der skal styre forhandlingerne for 2040-målet i EU-Ministerrådet.

Der venter varmt og lummert vejr i Danmark onsdag, hvor temperaturen de fleste steder vil kravle et stykke over 30 grader.

Faktisk kan det blive så varmt, at temperaturen visse steder vil nærme sig varmerekorden for juli. Og den kan også blive slået.

Det fortæller Steen Hermansen vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Vi regner med, at temperaturen kulminerer i eftermiddagstimerne på 32-33 grader. Lokalt kan vi godt komme op omkring 35 grader. Formentlig bliver det ikke helt nok til at slå julirekorden, men det kan ikke udelukkes, siger han.

Varmerekorden for juli lyder på 35,9 grader, og blev målt i Abed på Lolland i 2022.

Onsdag bliver det varmest på Sjælland, Fyn og Lolland-Falster.

I aften skifter vejret, og en række regn- og tordenbyger rammer landet.

– De kan potentielt blive kraftige og give lokale skybrud og vindstød af kulings- eller stormstyrke, siger Steen Hermansen.

DMI har udsendt et varsel om farligt vejr, som gælder på Sjælland, Lolland-Falster og det meste af Fyn fra klokken 18.

Her advarer DMI om kraftig torden, lokale skybrud og byger med hagl og kraftige vindstød.

Også ved Roskilde, hvor årets Roskilde Festival er i gang, vil vejret sandsynligvis blive voldsomt efter en meget varm dag.

– I første omgang er der nok mange, der vil synes, at det er smeltende varmt. Men lidt senere vil der komme nogle temmelige kraftige regn-, torden- og haglbyger ledsaget af kraftige vindstød, Steen Hermansen.

Meteorologen mener desuden, at Roskilde Festival potentielt kan være nødt til at aflyse eller udskyde nogle koncerter.

Varslet for Roskilde gælder fra klokken 18 til klokken 23. Men Ifølge Steen Hermansen vil det voldsomme vejr sandsynligvis ramme Roskilde Festival lidt senere end klokken 18.

Han anbefaler, at alle festivalgæster strammer deres barduner og eventuelt tager pavillonen ned for natten.

Desuden bør man holde sig opdateret om vejrudviklingen på DMI’s hjemmeside og følge Roskilde Festivals anbefalinger.

Kanye West har fået sit australske visum annulleret efter at have udgivet en sang kaldet “Heil Hitler”.

Det oplyser landets indenrigsminister i et interview med tv-kanalen ABC, skriver Reuters.

Den amerikanske rapper udgav sangen, der roser Adolf Hitler, i maj i år.

– Vi har allerede nok problemer i dette land uden bevidst at importere intolerance, siger ministeren Tony Burke i interviewet.

Han understreger, at Wests tidligere offensive kommentarer ikke har påvirket status på visummet, men at myndighederne har revurderet det efter udgivelsen af sangen.

Det var ifølge ministeren et visum af “lavere niveau”.

– Myndighederne kiggede på loven og sagde, at sådan en sang og at promovere den slags nazisme har vi ikke brug for i Australien, siger Burke.

Beboere i et område ved Osted på Midtsjælland fik onsdag besked om at holde sig indendørs, mens beredskabet arbejdede på en brand i området.

Men onsdag eftermiddag oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at politiets afspærringer er ophævet.

– Faren er drevet over, lyder det i et opslag på det sociale medie X.

Der var risiko for giftig røg, og der blev lavet en sikkerhedsafstand fra branden på 300 meter.

Branden er sket i en lade på Assendløsevejen – tæt ved Osted Efterskole.

Midt- og Vestsjællands Politi fik meldingen klokken 10.02 og oplyser, at laden er totalt nedbrændt. Der har været asbest på taget, hvorfor røgen kunne være giftig.

Der har været trykflasker og dieselflasker i laden. Trykflaskerne er blevet fjernet, fortæller kommunikationsmedarbejder Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Branden menes at være startet ved en havetraktor.

– Det skyldes formentlig, at en havetraktor, der er blevet stillet i laden efter brug, har antændt noget materiale, siger hun.

Branden betød også, at busruter i området blev omlagt.

Kina kræver, at Dalai Lamas efterfølger skal godkendes af den kinesiske regering.

Det siger Mao Ning, der er talskvinde for landets udenrigsministerium ifølge Reuters.

– Reinkarnationen af Dalai Lama, Panchen Lama og andre store buddhistiske skikkelser skal vælges ved en lodtrækning fra en gylden urne og godkendes af regeringen, siger hun.

Udmeldingen kommer, efter at den nuværende Dalai Lama onsdag bekræfter, at der vil blive fundet en efterfølger, og at institutionen vil fortsætte efter hans død.

Dalai Lama fylder 90 år på søndag og har levet i eksil siden 1959, efter at kinesiske soldater nedkæmpede et oprør mod det kinesiske kommuniststyre.

Samme år flygtede Dalai Lama over Himalaya til Indien. Her etablerede han en regering i eksil, som kæmpede for at vinde Tibet tilbage. Sidenhen har det ændret sig til et krav om øget selvstændighed.

Mens Kina mener, at Dalai Lama er en oprører og separatist, beskriver han sig selv som en “simpel buddhistisk munk”.

Mange tibetanere i eksil frygter, at Kina vil forsøge at udpege en efterfølger for at styrke landets kontrol over den autonome region, som Kina i 1950 invaderede.

Fra Dalai Lama selv lyder det onsdag, at ansvaret for at udpege den 15. Dalai Lama alene vil ligge hos organisationen Gaden Phodrang, som ligger i Indien.

– Jeg gentager hermed, at sammenslutningen Gaden Phodrang har den fulde myndighed til at anerkende den fremtidige reinkarnation: ingen andre har en sådan myndighed til at blande sig i denne sag, siger han i en videotale ifølge AFP.

En højtstående repræsentant for Gaden Phodrang, der er en non-profit organisation oprettet for at støtte traditionerne og institutionen omkring Dalai Lama, oplyser desuden, at Dalai Lamas helbred er godt.

Det skriver Reuters.

Repræsentanten Samdhong Rinpoche understreger også, at Dalai Lama endnu ikke har givet nogen skriftlig instruktion vedrørende sin efterfølger, og at denne kan være af ethvert køn.

Efterfølgerens nationalitet er heller ikke begrænset til Tibet, oplyser han.

Onsdagen ventes at blive særdeles varm, og skal du med toget, er det en god idé at have en flaske vand med i tasken.

Sådan lyder opfordringen fra DSB.

Her forklarer informationschef Tony Bispeskov, at togenes klimaanlæg ikke er bygget til at kunne følge med, når temperaturerne stiger til det niveau, som ventes i løbet af dagen.

– I for eksempel IC3-togene er klimaanlæggene bygget tilbage i 1980-erne og er designet til at kunne sænke temperaturen fem grader i forhold til udendørstemperaturen.

– Det vil sige, at er der for eksempel 32 grader udendørs, kan vi maksimalt sænke temperaturen til 27 indendørs. Det gør selvfølgelig, at det er en god idé selv at sørge for at have godt med væske med, siger han.

I løbet af dagen ventes temperaturen flere steder at nå op mellem 30 og cirka 35 grader, især mod syd og øst. Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på sin hjemmeside.

Dermed er der sandsynlighed for, at der bliver nået en ny rekord.

Den hidtil højeste temperatur, der er blevet målt i landet, nåede op på 36,4 grader. Det skete i august 1975 i Holstebro, skriver DMI.

Der lå ikke en forbrydelse bag, da en 40-årig kvinde i foråret blev fundet død i Ny Højen syd for Vejle.

Det konkluderer Sydøstjyllands Politi, og anklagemyndigheden har nu frafaldet drabssigtelsen mod en 44-årig mand, som har været fængslet i sagen.

– Vi har efterforsket sagen intensivt, og de omfattende undersøgelser har klarlagt, at der ikke ligger en strafbar handling bag kvindens død, siger vicepolitiinspektør Christian Skyt i en pressemeddelelse.

Kvinden blev fundet død i en bil i Ny Højen syd for Vejle 31. marts, og klokken 07.54 blev politiet alarmeret. Flere veje blev afspærret, og politiet satte en efterforskning i gang.

Samme dag blev manden anholdt og sigtet for drab. Dagen efter blev han varetægtsfængslet med en frist til 15. april.

Allerede 11. april blev han dog løsladt, da det blev vurderet, at der ikke var grundlag for fortsat varetægtsfængsling.

Sigtelsen blev opretholdt, men nu er den formelt frafaldet.