Seneste nyheder

Salvadoranske Kilmar Abrego Garcia, der i marts ved en fejl blev deporteret fra USA til et berygtet megafængsel i El Salvador, beskriver, at han var udsat for grov mishandling i fængslet.

Det viser et retsdokument ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Heri lyder det fra Garcias advokater, at han tabte sig 14 kilo i sin tid i megafængslet, der hedder Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT).

– Sagsøgeren Kilmar Abrego Garcia beretter om, at han blev udsat for grov mishandling ved ankomsten til CECOT, herunder, men ikke begrænset til, grov vold, alvorlig søvnmangel, utilstrækkelig ernæring og psykisk tortur, lyder det.

Garcia, der er salvadoransk statsborger, blev 15. marts deporteret fra USA sammen med mere end 200 personer, som ifølge den amerikanske administration er bandemedlemmer.

Det skete på trods af en afgørelse i 2019 om, at han ikke måtte sendes dertil, fordi han kunne blive forfulgt af bander.

Det var en administrativ fejl, har det amerikanske justitsministeriums advokater efterfølgende sagt.

Justitsministeriet hentede Abgrego Garcia tilbage til USA den 6. juni efter at have tiltalt ham for at samarbejde med mindst fem andre om at bringe indvandrere ulovligt til USA.

Regeringen har sagt, at den planlægger at udvise ham igen. Han nægter sig skyldig i tiltalen og befinder sig i øjeblikket i et fængsel i Tennessee, mens hans straffesag verserer.

Garcia er bosat i delstaten Maryland, og hans kone og barn er amerikanske statsborgere.

Kritikere af USA’s præsident, Donald Trump, ser sagen som et bevis på, at hans administration sætter et mål om at øge antallet af udviste migranter over retssikkerheden.

Trump har lovet at slå hårdt ned på ulovlig indvandring og siger, at Abrego Garcia tilhører banden MS-13. Det afviser Garcia og hans advokater.

Reuters

En lægeklinik i Peru, der behandlede den colombianske popstjerne Shakira for en mavesygdom i februar, er blevet tildelt en bøde.

Det oplyser lokale sundhedsmyndigheder i Peru onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Årsagen er, at popstjernens lægejournal blev lækket efter behandlingen på klinikken.

Den 48-årige popstjerne aflyste i februar en koncert i den peruanske hovedstad, Lima. Koncerten var en del af verdensturnéen “Las mujeres ya no Lloran” (kvinder græder ikke længere, red.).

Årsagen til aflysningen var mavesmerter som følge af en uspecificeret mavesygdom, der måtte behandles på lægeklinikken Dalgado Auna i Lima.

Kort efter Shakiras indlæggelse begyndte hendes lægejournal at dukke op på sociale medier.

Det vakte harme blandt hendes fans, ligesom der blev indledt en undersøgelse af lækket.

Lægeklinikken oplyste på det tidspunkt, at den var i gang med at undersøge, hvad den kaldte en alvorlig etisk overtrædelse af klinikkens adfærdskodeks og regler for behandling af personoplysninger.

Det er de lokale sundhedsmyndigheder i Peru, der har pålagt lægeklinikken en bøde for lækket. Bøden lyder på 190.000 dollar – hvilket svarer til 1,2 millioner danske kroner.

“Las mujeres ya no Lloran” er Shakiras første verdensturné i syv år. Turnéen er fortsat i gang og deler navn med hendes seneste album, der udkom i 2024.

Albummet handler blandt andet Shakiras meget omdiskuterede brud med den spanske fodboldspiller Gerard Piqué i 2022.

Shakiras karriere startede, da hun var 13 år. Her udkom hun med albummet “Magia. I 2001 fik hun sit internationale gennembrud med albummet “Laundry Service”.

Siden er det blevet til en række hits for den colombianske sanger, der blandt andet står bag numre som “Hips Don’t Lie”, “Whenever, Wherever” og “Waka Waka”.

AFP

Mindst fire har mistet livet, efter at en færge med 65 personer om bord er forlist nær den populære indonesiske ferieø Bali.

Det meddeler Indonesiens redningstjeneste ifølge tv-stationen MetroTV, skriver Reuters.

Redningstjenesten melder om 38 savnede, efter at færgen sank sent onsdag aften omkring klokken 23.20 lokal tid.

Færgen var stævnet ud fra Ketapang på øen Java med kurs mod Gilimanuk på Bali. 20 minutter senere blev der sendt et nødsignal.

– Kort tid efter at skibet havde forladt havnen, sendte besætningen et nødsignal, siger Wahyu Setiabudi, der står for at koordinere redningsarbejdet, til nyhedsbureauet dpa.

Det fremgår ikke, om der var udlændinge om bord på den forliste færge.

Ritzau har kontaktet Udenrigsministeriet for at høre, om man har kendskab til danskere, der har været om bord på færgen, men ministeriet er ikke vendt tilbage.

Færgen havde 12 besætningsmedlemmer og 53 passagerer om bord samt 22 køretøjer.

23 personer er foreløbig blevet reddet. Flere af dem var bevidstløse, efter at de havde drevet rundt i oprørt vand i flere timer, oplyser politichef Rama Samtama Putra til AP.

Ni både er involveret i redningsarbejdet, der besværliggøres af bølger på op til to meters højde.

Årsagen til forliset er endnu ukendt.

Redningstjenesten oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at den undersøger, om der var for mange personer om bord i forhold til det tilladte.

Skibsulykker hænder med jævne mellemrum i Indonesien på grund af mangelfulde sikkerhedsforanstaltninger eller vejrmæssige udfordringer, skriver AFP.

I marts kæntrede en båd med 16 personer omkring Bali. En australsk kvinde mistede livet, og mindst én anden person kom til skade.

I 2018 druknede mere end 150 personer, da en færge forliste i en sø på øen Sumatra.

Kurdistans Arbejderparti (PKK) mener, at dele af Tyrkiets regering forsøger at underminere organisationens nedrustningsproces.

Det siger Mustafa Karasu, der er en af organisationens grundlæggere og ledende medlemmer, onsdag i et interview med en kurdisk tilknyttet tv-station.

PKK oplyste for seks uger siden, at organisationen havde besluttet sig for at opløse sig selv og indstille sin væbnede kamp mod Tyrkiet.

Mandag rapporterede det kurdiske medie Rudaw, at PKK inden for få uger ville begynde at destruere sine våben ved ceremonier i det nordlige Irak.

– Vi er klar, men regeringen har ikke taget de nødvendige skridt, siger Karasu.

Det tyrkiske militær angriber fortsat militante fra PKK i det nordlige Irak, ligesom forholdene for organisationens leder Abdullah Öcalan ikke er blevet forbedret, lyder det fra Karasu.

Den 76-årige Öcalan har siddet fængslet på øen Imrali siden 1999. Allerede i februar opfordrede han PKK til at nedlægge våbnene.

En anonym kilde fra Tyrkiets præsident Recep Erdogans parti AKP – Retfærdigheds- og Udviklingspartiet – har tidligere fortalt, at Öcalan efter aftalen om at opløse PKK formentlig vil kunne afsone under mere lempelige forhold.

– Nogle venner har fået lov til at tage til Imrali, men det er ikke tilstrækkeligt. Isolationen har på trods af nogle tilpasninger varet i 26 år, siger Karasu og tilføjer:

– Vores leders situation påvirker processen (for nedrustning, red.) og bremser den.

Karasu vil over for den kurdisk tilknyttede tv-station ikke fortælle, hvorvidt de såkaldte nedrustningsceremonier fortsat vil blive afviklet.

– Vi ønsker, at processen skal fortsætte og blomstre. Men situationen får os til at konstatere en forhindring. Regeringens holdning er årsagen, siger han.

PKK har stået i spidsen for et oprør mod Tyrkiet siden 1984. Dets oprindelige mål var at skabe et hjemland for kurderne.

Beslutningen om en opløsning kan få store politiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser i regionen.

Over 40.000 mennesker er blevet dræbt i den årtier lange konflikt mellem PKK og Tyrkiet.

Både den tyrkiske regering, Nato, EU og USA anser PKK for at være en terrororganisation.

Erdogan, har tidligere sagt, at Tyrkiet vil genoptage operationerne mod PKK, hvis gruppens nedrustningsproces går i stå, eller løfter ikke overholdes.

AFP

Græske brandfolk har siden onsdag eftermiddag bekæmpet en brand på den populære ferieø Kreta.

Mindst 155 brandfolk deltager i slukningsarbejdet, og flere er på vej, oplyser Grækenlands brandvæsen.

Flammerne har fået fat i et skovområde omkring byen Ierapetra på Kretas sydkyst.

Myndighederne har evakueret omkring 3000 beboere og turister fra byen Achlia, der ligger vest for Ierapetra, og tre andre beboelsesområder på Grækenlands største ø.

De evakuerede er bragt til midlertidige opholdssteder, oplyser myndighederne.

Der er foreløbig ikke meldt om tilskadekomne.

Kraftige vinde har vanskeliggjort slukningsarbejdet, og græsk tv melder, at flere huse har taget skade.

Flere brandfolk er på vej fra hovedstaden Athen for at deltage i det vanskelige slukningsarbejde.

– Det er en besværlig brand, som fortsat er i gang, oplyser en unavngiven brandmand til Reuters.

Reuters

Den britiske amatørspiller Oliver Tarvet har fået stor opmærksomhed under dette års Wimbledon.

Den 21-årige brite spillede sig gennem kvalifikationen og vandt sin første kamp i hovedturneringen, inden han onsdag tabte i anden runde til den regererende mester, spanieren Carlos Alcaraz.

Selv om verdensranglistens nummer 733 fik vist et lovende potentiale, så er han endnu ikke parat til at blive professionel.

Planen er at rejse tilbage til San Diego i USA for at færdiggøre universitet.

– Jeg har professionelle mål, men college (universitet, red.) har været så stor en del af min karriere og mit liv.

– Så jeg har nogle mål, jeg gerne vil opnå, før jeg går på fuld tid, siger Oliver Tarvet om sin fremtidige tenniskarriere.

På grund af sin status som amatørspiller, går han glip af et stort pengebeløb for sine bedrifter ved Wimbledon.

Tre sejre i kvalifikationen og et exit i anden runde ville under normale omstændigheder sikre ham 99.000 pund svarende til 850.000 kroner.

Reglerne for amatørspillere betyder, at Oliver Tarvet må rejse hjem til San Diego uden penge. I stedet tager han en masse læring med fra Wimbledon.

– Mest om mig selv, og hvor kraftfuldt sindet er. På papiret og statistisk set burde jeg ikke havde vundet nogle af mine kampe, men jeg troede på mig selv mod de her gutter, siger Tarvet.

Den universitetsstuderende erkender, at han var præget af nervøsitet frem mod kampen mod Carlos Alcaraz, som sendte briten ud af Wimbledon med en sejr på 6-1, 6-4, 6-4.

– Jeg vågnede op et par gange i nat på grund af adrenalinen. I bilen var min puls hurtigere end normalt. Der var tydeligvis nerver, siger han.

AFP

En personbil har onsdag aften påkørt et træ langs Farsøvej nær Farsø, efter at en 19-årig kvindelig passager greb fat i rattet under kørslen.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Politiet modtog anmeldelsen om færdselsuheldet klokken 21.18.

– Passageren tog fat i rattet og overtog styringen. Derved kom bilen ud i rabatten. Det gjorde, at bilen vendte 180 grader, hvorefter den endte i et træ, siger vagtchefen.

Den 19-årige kvinde sad på forsædet ved siden af førersædet, da hun tog fat i rattet.

Politiet anslår, at bilen kørte med en hastighed på omkring 110 kilometer i timen, da den forulykkede.

Der er ikke gået et skænderi forud for, at den unge kvinde tog fat i rattet, fortæller vagtchefen.

Fem personer opholdt sig i bilen, da den kørte galt. Det drejer sig om en kvinde på 18 år, tre mænd på 19 år og den sigtede kvinde på 19 år.

Ingen andre trafikanter var involveret i færdselsuheldet.

Ambulancer blev efter anmeldelsen af færdselsuheldet sendt til stedet. Her blev det konstateret, at ingen af de fem personer i bilen havde pådraget sig livstruende skader.

Hverken bilens fører eller de øvrige personer i bilen var påvirket under kørslen, oplyser vagtchefen.

Den 19-årige kvinde er blevet sigtet for vanvidskørsel ved at forvolde fare for andres liv og førlighed.

Politiet har beslaglagt bilen med henblik på konfiskation.

Når der er mistanke om vanvidskørsel, kan politiet beslaglægge køretøjet. Hvis retten efterfølgende beslutter, at køretøjet skal konfiskeres, tilhører det staten og kan sælges på auktion.

En 30-årig mand, der er tiltalt for at have knivdræbt fire unge universitetsstuderende i den amerikanske delstat Idaho i november 2022, har onsdag erklæret sig skyldig i drabene.

Manden – der hedder Bryan Kohberger – har erklæret sig skyldig som følge af en aftale, der er indgået med anklagemyndigheden for at undgå dødsstraf.

I stedet er der i aftalen lagt op til, at manden vil blive idømt fire gange livstid, ligesom han vil skulle give afkald på retten til at anke dommen.

Domsafsigelsen er foreløbigt fastsat til 23. juli.

Drabene skete sent natten til den 13. november 2022. Her trængte Kohberger ind i et hus, hvor de fire personer blev dræbt med en kniv.

Tre af de dræbte var kvinder, som boede i huset. Den fjerde var kæreste med en af de dræbte kvinder, som han overnattede hos.

De dræbte var alle i alderen 20-21 år.

På drabstidspunktet var Kohberger ph.d.-studerende ved Washington State University i nabostaten Washington, hvor han studerede kriminologi.

Reuters

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, nedjusterer varslet om farligt vejr onsdag aften og natten til torsdag i det østlige Danmark.

Nu varsles der i stedet om voldsomt vejr.

Det siger Marielle Fournier, vagthavende meteorolog ved DMI, til Ritzau.

– Der er godt gang i bygerne ind over området, men vi ser ikke de nedbørsmængder, som vi var nervøse for, siger hun.

Tidligere ventede DMI, at der kunne falde mellem 25 og 35 millimeter regn på 30 minutter. Det tal er blevet nedjusteret til mellem 15 og 25 millimeter regn.

Varslet om lokale skybrud gælder derfor stadig.

Et skybrud defineres af DMI som 15 millimeter regn på 30 minutter.

DMI har også nedgraderet varslet om vindstød.

– Der var en risiko for, at der kunne komme nogle ret kraftige vindstød i forbindelse med bygerne. Tidligere prognoser viste, at vi kunne komme helt op omkring stormstyrke.

– Men det ser heller ikke sådan ud længere. Der kan stadig komme vindstød, men vi forventer, at de er omkring kulingstyrke på 15 til 17 meter i sekundet, siger Marielle Fournier.

DMI melder fortsat om risiko for torden og stedvis hagl.

Varslet gælder Sjælland, store dele af Fyn, Lolland og Falster, hvor der er stor sandsynlighed for lokale skybrud. I den østlige del af Jylland er sandsynligheden mindre.

DMI’s varsel om voldsomt vejr gælder frem til klokken 01 natten til torsdag.

Det voldsomme vejr kommer efter en onsdag, der har været præget af tårnhøje temperaturer.

Flere steder i Danmark kravlede temperaturen op over 30 grader. Varmest var der i Holbæk på Sjælland, hvor termometeret viste 34 grader.

Samtidig slog temperaturen rekord på Roskilde Festival, der oplevede den varmeste dag i festivalens historie med 32,2 grader.

USA’s forsvarsministerium, Pentagon, vurderer onsdag, at Irans atomprogram er blevet sat tilbage med op mod to år efter de amerikanske angreb 22. juni.

Ifølge USA ødelagde angrebene de tre atomanlæg, der blev ramt.

Pentagon-talsmand Sean Parnell fremlagde vurderingen på et pressemøde onsdag.

Han tilføjer, at det officielle skøn “formentlig ligger tættere på to år”.

Det skriver Reuters.

Præsident Donald Trump har tidligere sagt, at de amerikanske angreb “udslettede” de tre iranske anlæg.

Tidligere er det kommet frem, at USA’s militære efterretningstjeneste DIA i en lækket rapport har konkluderet, at det iranske atomprogram højst blev sat tilbage nogle måneder.

Det er også vurderingen fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA).

Få dage efter det amerikanske angreb blev der forhandlet en våbenhvile på plads mellem Iran og Israel, der havde bekriget hinanden siden 13. juni.

Israel havde rettet angreb mod Iran for at forhindre, at iranerne kunne fremstille et atomvåben.

Iran har gentagne gange afvist, at landets atomprogram tjener andre formål end at producere energi.

Angrebene startede, mens USA og Iran var i gang med forhandlinger om en ny atomaftale.

USA’s mål med forhandlingerne, der for nuværende er gået i stå, var at forhindre, at Iran gennem uranberigelse bliver i stand til at producere atomvåben.

Aftalen skulle erstatte en tidligere atomaftale fra 2015, som USA’s præsident, Donald Trump, trak USA ud af i sin første embedsperiode i 2018.

Netop spørgsmålet om berigelse af uran har været et stort stridspunkt i forhandlingerne om en atomaftale.

Iran har konsekvent afvist at underskrive en atomaftale, der kræver, at landet skal stoppe sin berigelse af uran.

Modsat har blandt andre Steve Witkoff, der er USA’s udsending i Mellemøsten og har ledet forhandlingerne, tidligere sagt, at USA ikke kan godkende så meget som én procents uranberigelse fra Iran.

USA har indgået en handelsaftale med Vietnam, der indebærer, at vietnamesiske varer får en ekstra toldsats på mindst 20 procent.

Samtidig åbner Vietnam sit marked op for amerikanske varer.

Det meddeler USA’s præsident, Donald Trump, onsdag.

– De vil åbne deres marked for USA, hvilket betyder, at vi vil kunne sælge vores varer i Vietnam til NUL told, skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Aftalen er faldet på plads en uge før Trumps tidsfrist 9. juli. Det er den dato, hvor højere toldsatser vil træde i kraft over for en lang række af USA’s handelspartnere, hvis der ikke indgås aftaler.

Blandt de større handelspartnere, der endnu ikke har fået en aftale på plads med Trump, er EU og Japan.

Onsdag aften siger den amerikanske vicefinansminister Michael Faulkender, at der formentlig vil falde flere aftaler på plads i den kommende uge.

– Jeg forventer, at vi kan præsentere en række aftaler i næste uge, siger han i et interview med tv-stationen CNBC.

– For de lande, hvor forhandlingerne ikke rigtigt er skredet frem, vil jeg forvente, at der i næste uge kommer en meddelelse om, hvilken toldsats de vil få.

Trump havde i april varslet en toldsats på op mod 46 procent på varer fra Vietnam.

Han sænkede det til en “grundtold” på ti procent for de fleste lande.

Med den netop indgåede aftale bliver det nu 20 procent på varer, der kommer direkte fra Vietnam til USA, mens varer der passerer gennem tredjelande på vejen vil blive pålagt en told på 40 procent, meddeler Trump.

Dermed er Vietnam kommet med “nogle ret voldsomme indrømmelser til USA”, mener seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard, der er Dansk Industris (DI’s) udsendte medarbejder i Washington.

– Hvis denne aftale kommer til at sætte barren for, hvad USA vil kræve af sine samhandelspartnere, herunder EU, så er det svært at se, hvordan enderne skal mødes, siger han i en skriftlig kommentar.

Reuters

En 17-årig dreng er død onsdag efter en drukneulykke i Himmelsøen, som ligger i nærheden af Roskilde Festival.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.

– Den indledende vurdering er, at der var tale om en ulykke, og de nærmere omstændigheder bliver fortsat undersøgt, lyder det fra politikredsen på X.

Drengen kom fra Københavnsområdet og var festivalgæst.

Himmelsøen ligger tæt på Roskilde Festival men uden for selve festivalområdet.

Efter ulykken har øjenvidner fortalt om en større udrykning af Darupvej, hvor både ambulancer, redningskøretøjer og politipatruljer kørte i retning mod søen.

Også en helikopter blev ifølge Ritzaus oplysninger tilkaldt til stedet.

Roskilde Festival kalder ifølge Ekstra Bladet drukneulykken for “meget tragisk”.

– Vi er meget berørte og sender de varmeste tanker til de pårørende. Vi bistår politiet med det, vi kan, lyder det fra festivalen ifølge Ekstra Bladet.

Den palæstinensiske Hamas-bevægelse er onsdag ved at nærstudere det, som USA’s præsident, Donald Trump, har kaldt det “endelige” våbenhvileforslag for Gazastriben.

Det har gruppen meddelt ifølge Reuters og andre medier.

Hamas tilføjer, at gruppen håber at kunne indgå en aftale, der indebærer en afslutning på krigen og en israelsk tilbagetrækning.

I en udtalelse gentager Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at Israels mål er at udrydde Hamas.

– Der vil ikke være et Hamas. Der vil ikke være et “Hamastan”. Det kommer vi ikke tilbage til. Det er slut, siger han.

Trump sagde tirsdag, at Israel er gået med til de betingelser, der skal til for at kunne få en 60 dages våbenhvile på plads.

Meldingen kom, efter at amerikanske udsendinge havde mødtes med israelske embedsmænd.

De to sider har dog længe stået fast på hver deres krav og har ikke kunnet finde et kompromis.

– Jeg håber, at det vil fungere denne gang. Selv om det bare er i to måneder, vil det kunne redde tusindvis af uskyldige menneskers liv, siger Kamal, en indbygger i Gaza By, over telefonen til Reuters.

I Israel er der et voksende folkeligt pres på Netanyahu for at indgå en permanent våbenhvile og få de sidste af de gidsler, som Hamas holder fanget i Gazastriben, hjem.

Af de 50 gidsler, der stadig er i Gazastriben, menes omkring 20 at være i live.

Men Netanyahus konservative højrefløjsregering er imod en permanent våbenhvile.

Dog siger udenrigsminister Gideon Saar, at Israel har et “seriøst ønske” om at indgå en gidselaftale og en våbenhvile.

– Der er positive tegn. Jeg vil ikke sige mere end det lige nu. Men vores mål er at indlede indirekte forhandlinger så hurtigt som muligt, siger Saar.

I Gazastriben oplyser palæstinensiske sundhedsmyndigheder, at israelske angreb har kostet mindst 139 palæstinensere livet i løbet af det seneste døgn.

Blandt de dræbte onsdag er Marwan al-Sultan, som var direktør for et hospital i den nordlige del af Gazastriben.

I et angreb, der ramte hans lejlighed i Gaza By, blev også hans kone og fem børn dræbt, oplyser palæstinensiske lægekilder.

Israelsk militær bekræfter ikke, om hospitalsdirektøren er dræbt, men oplyser, at det har dræbt en “central terrorist” fra Hamas i området omkring Gaza By.

Åbningskoncerten på Roskilde Festivals Orange Scene stoppede før tid grundet tekniske problemer.

Scenen blev i år åbnet af sangeren Annika klokken 18, men hun nåede ikke at fuldende koncerten, før hun to gange blev afbrudt.

– I mine tyve år på Roskilde Festival har jeg aldrig oplevet noget lignende, sagde festivalgænger Line Hvilsom.

Pladsen foran Orange Scene var en halv time efter koncertstop næsten tømt for mennesker.

– Vi har hørt dem lave lydprøver hele dagen. Jeg gætter på, at der er gået noget helt galt. Jeg har aldrig oplevet, at de har cuttet (stoppet, red.) et band før, og jeg har været her i 41 år, sagde festivalgæst Lykke Tærsbøl.

Midt i hittet “Knuser Hjerter” blev 20-årige Annika afbrudt, da lyden røg og skærmene gik i sort.

“Hun fik spillet alle sine hits” og “Fuck, hvor er det synd for hende”, lød det fra flere festivalgæster, da de bevægede sig væk fra koncerten efter de tekniske problemer.

Ifølge Roskilde Festival var der tale om en strømafbrydelse, som påvirkede det sidste nummer i åbningskoncerten.

– Det er ærgerligt af mange årsager, særligt idet åbningen af Orange Scene er speciel ikke kun for kunstneren, men også for festivalen, skriver Roskilde Festival i et skriftligt svar.

Der var skiftevis bagende sol og silende regn til Annikas koncert inden afbrydelserne.

DMI har varslet torden, hagl og byger senere onsdag aften. I den forbindelse har Roskilde Festivals sikkerhedschef, Morten Therkildsen, oplyst, at scener på festivalen kan blive midlertidigt lukket på grund af det dårlige vejr.

Det irske band Fontaines D.C. begyndte som planlagt deres koncert på Orange Scene klokken 20:30.

Senere på aftenen klokken 22.45 optræder den britiske sanger Charlie XCX, der står bag hitalbummet “Brat”.

Danmark vil forsøge at lukke en aftale mellem EU-landene om 2040-klimamålet på et ekstraordinært møde den 18. september i Bruxelles.

Det siger klimaminister Lars Aagaard (M) på et pressemøde i Eigtveds Pakhus onsdag med fokus på prioriteterne for Danmarks EU-formandskab.

– Det er målet at få en aftale på plads den 18. september. Jeg håber, at alle medlemslandene er klare i deres meldinger, men også pragmatiske, siger Lars Aagaard.

Dermed har det danske EU-formandskab sat en hård deadline. August er nemlig traditionelt sommerferie i EU-systemet.

Allerede på et uformelt ministermøde i næste uge i Aalborg skal de første skridt dog tages, siger Lars Aagaard.

Han knytter samtidig sin optimisme til, at EU-Kommissionen har taget medlemslandene bekymringer med ind i deres udspil til et 2040 mål, der lyder på 90 procent reduktion af drivhusgasserne i forhold til 1990.

For at få landene med på målet foreslår kommissionen at tillade klimakreditter på op til tre procent fra 2036. Også fleksibilitet i forhold til, hvilke sektorer der skal bidrage skal få de høje mål til at glide ned hos EU-landene.

– Europa skal være den mest ambitiøse region på klima, men vi skal ikke miste konkurrenceevne.

– EU-Kommissionen forslag indeholder også beskyttelse af industrien, så jeg tror en aftale er mulig, siger Lars Aagaard.

Det danske EU-formandskab kommer dog under stort pres. For i september skal EU også melde et 2035 klimamål ind til FN.

Det skal ifølge Lars Aagaard bygge på 2040-målet, som skal vedtages den 18. september.

Eller sagt med andre ord: Hvis ikke det lykkes at få en aftale om 2040 målet i hus, så kan Danmark og EU få store problemer med at lande et 2035 klimamål.

Det vil blive anset for en katastrofe for EU’s troværdighed på klimaområdet.

Målet skal være med til at lægge pres på eksempelvis Kina og USA for at gøre mere for klimaet på COP30 senere på året.

Danmark kan også blive udfordret af reglerne for, hvordan EU skal stemme om de to klimamål.

2040 klimamålet skal vedtages med kvalificeret flertal. Det gør det muligt at få målet i hus, selvom nogle EU-lande siger nej.

Men falder 2040 målet på mødet den 18. september, så ser det svært ud af at nå september-deadlinen for det 2035 mål, der skal meldes ind til FN.

Selve reglerne for afstemningen om 2035-målet kan også give det danske EU-formandskab problemer. Det kræver nemlig enstemmighed blandt alle 27 EU-lande at vedtage 2035-målet.

Så hvis nogle lande føler sig kørt over, hvis Danmark eksempelvis får en aftale med kvalificeret flertal i hus om 2040 målet, så kan de “hævne” sig ved at afvise at stemme for 2035 målet.

Lars Aagaard lægger dog op til at lægge et tungt pres på lande, der måtte blokere for FN-målet:

– Hvis der er lande, som vil blokere for et ambitiøst mål, så må de stå frem og forklare sig. Det vil være tragisk for Europa, hvis vi ikke kan stå samlet og møde resten af verden.

– Det er et stort ansvar at påtage sig, hvis nogle lande gør det, siger Lars Aagaard.

Vestas-aktien lukker onsdag i toppen af det danske C25-indeks med en stigning på mere end ti procent.

Det sker, efter at et udkast til en stor amerikansk lovpakke er blevet stemt igennem i Senatet i USA.

Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er lovforslaget blevet ændret i sidste øjeblik på punkter, der er afgørende for vindindustrien i forhold til det tidligere udkast.

Det giver dermed bedre vilkår for Vestas.

Energiselskabet Ørsted har også vindprojekter i USA og vil derfor også blive påvirket af ændringerne i lovpakken.

Ørsted-aktien stiger onsdag med knap to procent.

Lovforslaget, der blev vedtaget i Senatet i tirsdags, kan sikre muligheden for et stærkt amerikansk marked for landvind i fremtiden, lyder det i en analyse fra Jacob Pedersen.

– I forhold til vindindustrien er der markante forbedringer i forhold til det udkast der blev præsenteret for få dage siden.

– Det vedtagne forslag afsporer ikke industrien i samme grad som den tidligere tekst, men det repræsenterer trods alt alligevel en forringelse fra de nugældende regler i Inflation Reduction Act, skriver han.

Den vigtigste ændring er ifølge ham, at det ikke længere er et krav i lovforslaget, at vindprojekter skal være sat i drift senest ved udgangen af 2027 for at få del i en amerikansk støtteordning til vedvarende energi.

– Dermed kan Vestas-kunderne påbegynde projekter i det kommende år, uden at blive tidspresset af at de skal være afsluttet inden udgangen af 2027, lyder det fra Jacob Pedersen.

USA’s præsident, Donald Trump, kalder selv lovpakken for “Big, Beautiful Bill”.

Lovpakken – der er 940 sider lang – mangler stadig at blive vedtaget i Repræsentanternes Hus, samt at blive underskrevet af Donald Trump.

Samme lovpakke var også årsagen til, at Vestas-aktien faldt med knap otte procent i mandags, efter at udkastet var blevet læst op i Senatet hen over weekenden.

Rusland opfordrer onsdag Aserbajdsjan til at løse den diplomatiske strid, som startede mellem de to lande i sidste uge.

Det siger Maria Zakharova, som er talsperson for det russiske udenrigsministerium, ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

– Vi opfordrer aserbajdsjanerne til at arbejde hen mod, at relationerne vender tilbage til det niveau, der er fastlagt i officielle dokumenter, siger hun ifølge Tass.

Hun tilføjer, at niveauet, der er tale om, er en “strategisk alliance” mellem landene.

Den nuværende strid begyndte i sidste uge, da to personer af aserbajdsjansk oprindelse døde under en politirazzia i byen Jekaterinburg i Rusland.

Ifølge myndigheder i Aserbajdsjan døde de to mænd efter at være blevet udsat for vold, skriver Reuters.

Den russiske anklager mener dog, at den ene mand døde af et hjertestop, mens årsagen til det andet dødsfald stadig “er ved at blive fastlagt”, skriver Al-Jazeera.

Den dødelige hændelse har vakt vrede i Aserbajdsjans hovedstad, Baku.

Aserbajdsjans udenrigsministerium har onsdag indkaldt den russiske ambassadør til en samtale efter de to drab i sidste uge.

Det sker for at udtrykke “alvorlig bekymring” over russisk politis fremfærd ved ransagninger rettet mod aserbajdsjanere.

Aserbajdsjan har også anholdt flere russere i landet, hvilket Rusland har kritiseret.

Onsdag meddeler Rusland, at seks personer – alle russiske statsborgere – er sigtet for drab, lejemord og andre alvorlige anklager.

De er dog ikke anklaget for de seneste to drab. Forbrydelserne skal være begået i årene mellem 2001 og 2011, men har skabt alvorlige spændinger mellem de to lande.

Rusland mener, at udenlandske aktører har en interesse i at skabe splid mellem de to lande.

Det er gået for stærkt for oppositionspartierne i deres iver efter at ramme regeringen.

Sådan lyder det fra Henrik Frandsen, gruppeformand for Moderaterne, efter at et flertal i Folketingets Udvalg for Forretningsorden har bedt Folketingets administration om at forberede lovgivning mod køb af mandater.

– Det virker hovsa-agtigt, siger han.

Sagen er opstået, efter at journalist og chefredaktør Mads Brügger har afdækket, hvordan Lars Løkke Rasmussen tilbød Mike Fonseca 370.000 kroner for at opsige sit Folketingsmandat.

Det skete, efter at Mike Fonseca havde fortalt partiet om, at han var blevet kærester med en pige på 15 år.

Oppositionen forsøger nu forbudt muligheden for at købe et mandat ved at lade Folketingets administration begynde arbejdet med at udforme en lov.

I Henrik Frandsens optik er der grundlæggende ikke tale om, at partiet har tilbudt at købe Mike Fonsecas mandat.

Der er i stedet tale om et forsøg på at hjælpe ham godt videre i en besværlig sag – for med partiets tilbud ville Fonseca faktisk få færre penge, end hvis han afviste og blev, lyder det fra Henrik Frandsen.

Forslaget fra oppositionen er ikke gennemtænkt, mener han.

Det sker ud fra en argumentation om, at forslaget ville ramme danske politikere, der tilbydes job i eksempelvis udenrigstjenesten.

Henrik Frandsen fremhæver folketingsmedlemmet Anette Lind, der blev tilbudt at være generalkonsul i Flensborg.

– Der stiller man en økonomisk gevinst i udsigt, mens man forventer, at man nedlægger sit mandat i Folketinget, siger han.

I forlængelse heraf nævner Henrik Frandsen også EU-kommissær Dan Jørgensen og Margrethe Vestager som eksempler på politikere, der har fået tilbudt en højere løn for at forlade Folketinget samt Michael Aastrup, der for nyligt blev udnævnt til ambassadør til Europarådet.

– Vi synes helt ærligt, at de har været for hurtige på aftrækkeren for at udelukke enhver form for økonomisk gevinst, siger Henrik Frandsen.

Spørgsmål: Hvis man får justeret lovforslaget efter sådanne faktorer, vil I så overveje at stemme for et lignende forslag i fremtiden?

– Som det er i dag, har Folketingets Administration meget tydeligt sagt, at der ikke er noget til hinder for det i dag. Man skal overveje situationen grundigt, inden man begynder at lovgive her, siger Henrik Frandsen.

Efter sagen om Mike Fonseca kom frem, har der været spekuleret i, hvorvidt løsgænger Jon Stephensen også har fået et lignende tilbud om penge for at forlade sit mandat.

Spørgsmål: Henrik Frandsen, har I egentlig tilbudt at betale Jon Stephensen på en lignende måde?

– Det kan jeg ikke gå ind i. Det har at gøre med den sladderbog, der er udgivet af Pia Søe, og det kommenterer vi generelt ikke på, siger Henrik Frandsen.

Her henviser gruppeformanden til bogen “Nu skal det handle om nogen”, som forfatter Pia Søe og Jakob Kanne Bjerregaard har skrevet og udgivet for nyligt.

Sean “Diddy” Combs er frifundet for anklager om menneskehandel med henblik på prostitution samt for anklager om afpresning.

Men han kendes skyldig i to andre anklagepunkter relateret til prostitution.

Det fremgår af dommen, der onsdag eftermiddag dansk tid blev læst op i New York. Det skriver Reuters.

De to punkter, Combs kendes skyldig i, var ikke de alvorligste af de anklager, den verdenskendte rapper stod overfor.

Han kan få op til ti års fængsel for hvert af de to punkter.

Dommer Arun Subramanian har foreslået, at strafudmålingen finder sted 3. oktober. Datoen kan blive fremrykket, hvis Combs forsvarere anmoder om det, skriver CNN.

De anklager, Combs er frifundet for, omfatter det, der i amerikansk lovgivning hedder “racketeering”. Det er et lovbrud, der begås som en del af organiseret kriminalitet.

Dette punkt havde nævningerne tirsdag bedt om længere tid til at nå til enighed om.

Anklagemyndigheden mener, at Combs’ ansatte faciliterede hans misbrug ved at booke hotelværelser til vilde sexfester – såkaldte “freak offs” – og skaffe ulovlige stoffer til festerne.

To af Combs’ tidligere kærester – heriblandt sangeren Casandra “Cassie” Ventura – har vidnet i sagen og fortalt, at han har udsat dem for både fysisk og seksuel vold.

Combs blev anholdt i september sidste år.

34 personer har vidnet mod ham i løbet af sagen, der har været i gang siden 5. maj.

Combs’ forsvarere erkender, at rapperen til tider har været voldelig i sine parforhold. Men de har understreget, at den seksuelle aktivitet, som anklagemyndigheden har beskrevet, var frivillig.

Combs selv var ikke i vidneskranken i løbet af den omkring otte uger lange retssag.

Da dommen var afsagt onsdag, knælede Combs og så ud til at bede en bøn. Det skriver Reuters og andre medier, der er til stede i retssalen i New York.

Derpå vendte han sig og kiggede ud på de mennesker, der var samlet i lokalet, blandt dem hans voksne børn.

– Jeg kommer snart hjem, sagde han smilende.

– Jeg elsker jer. Tak, lød det videre.

Senere på dagen har dommer Arun Subramanian afvist en anmodning om, at Combs kunne blive løsladt mod kaution forud for strafudmålingen i sagen.

Straffesagen i New York er ikke den eneste sag mod ham. Der er også flere civile søgsmål mod rapperen fra kvinder og mænd, der anklager ham for overgreb.

I alt har over 120 mennesker anklaget Combs for overgreb.

Nævningetinget i sagen mod rapperen Sean “Diddy” Combs er nået frem til en afgørelse.

Det oplyser en embedsmand ved den domstol, hvor sagen finder sted, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er uklart, hvornår dommen vil blive afsagt, men det er ventet at ske inden længe.

Både forsvarere og anklagere havde onsdag eftermiddag dansk tid indfundet sig i retslokalet, skriver Washington Post.

Da de modtog nyheden om, at nævningetinget er kommet frem til en afgørelse, forsvandt forsvarsadvokaterne hurtigt for at mødes med deres klient.

Ifølge anklageskriftet har Combs i en lang årrække misbrugt, truet og tvunget kvinder og andre omkring sig til at opfylde sine seksuelle lyster, beskytte sit omdømme og skjule sin adfærd.

Ifølge myndighederne tvang Sean Combs blandt andet kvinder til at have sex med mandlige sexarbejdere, mens de blev filmet.

Hvis han kendes skyldig, risikerer han fængsel på livstid.

55-årige Combs har nægtet sig skyldig i alle fem anklagepunkter i løbet af retssagen, der har varet syv uger.

Diddy er en af USA’s helt store rapstjerner gennem de seneste årtier.