Seneste nyheder

Den næstkommanderende i Ruslands flåde, generalløjtnant Mikhail Gudkov, er blevet dræbt i grænseområdet i den russiske Kursk-region.

Det bekræfter Ruslands forsvarsministerium torsdag ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Gudkov var på “kampmission” i Kursk, da han mistede livet.

Foruden Gudkov blev officeren Nariman Sjikhalijev dræbt.

De nærmere omstændigheder omkring deres død fremgår ikke.

Ukrainske styrker indtog Kursk i august sidste år, og siden har Ruslands militær forsøgt at tvinge dem tilbage.

Rusland hævdede for nylig, at landet havde genvundet kontrollen med hele regionen. Men Ukraine fastholdt, at dets soldater fortsat forsvarer et mindre område i Kursk.

Kursk ligger i det sydvestlige Rusland og grænser op til Ukraine.

Politiet er torsdag ved middagstid rykket ud til Israels ambassade i Hellerup. Man undersøger et mistænkeligt forhold, oplyser politikredsen.

Et område er afspærret, og også andre myndigheder deltager i indsatsen, fremgår det af fotos fra Lundvangsvej.

Klokken 12.30 ønsker Københavns Politi ikke at uddybe, hvori det mistænkelige består.

En 19-årig mand findes skyldig i drab på og voldtægt af en 13-årig pige i Hjallerup.

Det har tre dommere og seks nævninger i Retten i Hjørring torsdag afgjort.

Den tiltalte havde erkendt drabet på pigen 11. marts sidste år ved varmeværket i Hjallerup, men han nægtede sig skyldig i voldtægt.

Forholdet fandt sted få dage før den tiltaltes 18 års fødselsdag.

Den unge mand har forklaret, at han dræbte pigen i frustration over, at hun havde slået op med ham ugen forinden.

Han har forklaret, at det “slog klik” for ham en aften på vej hjem fra ungdomsklub.

Pigen blev fundet livløs og dødeligt kvæstet af sin egen mor.

Ud over drab og voldtægt er den tiltalte fundet skyldig i usømmelig behandling af lig ved at have hældt cola ud over den afdøde.

Derudover er han fundet skyldig i andet seksuelt forhold end samleje med en 14-årig pige.

I et forhold skulle han ifølge anklageskriftet have voldtaget en anden 15-årig pige, men det er han frifundet for.

I forhold til voldtægten af den 13-årige pige lægger retten vægt på fund af biologiske spor fra den tiltalte hos den afdøde.

Der er fundet tegn på sædvæske og dna-spor, der med stor sandsynlighed stammer fra den tiltalte.

Han har forklaret, at de nok stammer fra dagen før, hvor de to – ifølge den tiltalte – havde sex.

Anklageren har dog fremvist en video i retten, hvor han har optaget sig selv, mens han står og synger i badet.

En video, der angiveligt er optaget efter den seksuelle akt.

De biologiske spor fra samlejet ville formentlig være blevet vasket væk under badet, har specialanklager Mette Bendix fremhævet i sine afsluttende bemærkninger.

Efter skyldsspørgsmålet er afgjort ventes anklagere at dokumentere en mentalerklæring, der er udarbejdet for den tiltalte.

Anklageren har på forhånd nedlagt påstand om forvaring – en dom på ubestemt tid, som kun idømmes personer, der er fundet skyldige i meget alvorlige forbrydelser og skønnes at være til fare for deres omgivelser.

Først fredag ventes endelig dom i sagen.

Efter den tidligere topchef Heidi Boyes pludselige stop i marts har Aarstiderne været på jagt efter en ny person til at stå i spidsen for måltidskasseleverandøren.

Nu har Dagrofa, som ejer Aarstiderne, fundet en person til jobbet.

Valget er faldet på Dorte Tandrup, som tidligere har været marketingdirektør i Coop. Her stoppede hun i september 2024, efter at topchef Thor Skov Jørgensen valgte at skifte ud på posten.

Tidligere har hun også haft direktørstillinger inden for salg og marketing i både Boozt, Viaplay og TDC.

Med den kombination af erfaringer mener Tomas Pietrangeli, som er bestyrelsesformand i Aarstiderne og koncernchef i Dagrofa, at Tandrup er den rette til at lede Aarstiderne ind i næste fase.

– Dorte har en knivskarp digital værktøjskasse, en tung ledelsesbaggrund og erfaring med både innovation og grøn omstilling, som begge er hjørnesten i Aarstidernes forretning, siger han i pressemeddelelsen.

Dorte Tandrup tiltræder som administrerende direktør i Aarstiderne 18. august.

Aarstiderne leverer økologiske dagligvarer, måltidskasser og frugt- og grøntkasser til husholdninger i både Danmark og Sverige.

Dagligvarekoncernen Dagrofa købte Aarstiderne i december 2024.

Aarstiderne blev etableret i 1999 af Thomas Harttung og Søren Ejlersen.

Virksomheden startede med at levere kasser med grøntsager fra mindre avlere suppleret med kød, fisk og kolonialvarer. Efterfølgende er Aarstiderne også begyndt at sælge måltidskasser og dagligvarer online.

Det gik hårdt ud over Aarstidernes finanser, da inflationen tog fart i løbet af 2022, og året endte med et underskud på knap 35 millioner kroner.

I 2023 fik virksomheden dog vendt de røde tal og endte med et overskud på knap 10 millioner kroner. Året efter var indtjeningen dog svundet lidt ind og lød på 4,2 millioner kroner.

Busselskabet Umove kan ikke klandres for, at en af selskabets busser påkørte en lygtepæl, en scooter og to personer i Tønder den 22. april, og får nu bussen udleveret.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi torsdag i en pressemeddelelse.

Politiet skriver, at anklagemyndigheden har vurderet, at busselskabet gjorde, hvad det kunne for at forhindre vanvidskørsel, og at der derfor ikke er grundlag for at opretholde beslaglæggelsen.

– Anklagemyndigheden har efter rettens kendelse modtaget dokumenter fra busselskabet, som har givet os anledning til at vurdere sagen på ny.

– Efter at have gennemgået sagen er vi nået frem til, at der ikke er grundlag for at opretholde beslaglæggelsen, siger Jannie Nøhr fra anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Efter at være blevet tilkaldt til stedet i Tønder kunne politiet konstatere, at chaufføren var fuld.

Den 57-årige chauffør havde en promille på over 2,0 og blev sigtet for vanvidskørsel. Bussen blev beslaglagt efter en kendelse fra Retten i Sønderborg den 16. juni.

Promillegrænsen for kørsel i Danmark er 0,5.

Bussen er under et år gammel og kostede busselskabet fire millioner kroner, oplyste Johnny Bek, der er regionschef hos Umove, efter beslaglæggelsen til JydskeVestkysten.

En 17-årig dreng på scooter og en 16-årig pige til fods blev påkørt af bussen. Drengen blev ramt med så lav hastighed, at han slap uden skader, mens pigen måtte en tur forbi hospitalet.

Hvis et køretøj bliver brugt til vanvidskørsel, skal det efter færdselsloven konfiskeres, medmindre konfiskationen vurderes at være uforholdsmæssig indgribende.

Der skal foretages en helhedsvurdering af sagens samlede omstændigheder, og i dette tilfælde betyder den samlede vurdering, at bussen nu udleveres til busselskabet.

– Vi vurderer, at busselskabet har gjort alt, hvad det kunne, for at sikre, at bussen ikke blev brugt til vanvidskørsel, siger Jannie Nøhr.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er landet i Danmark, få dage efter at Danmark overtog formandskabet for EU.

Det viser tv-billeder fra TV 2.

Han er landet i Aarhus Airport nær Aarhus, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen og resten af kommissionen samt den danske regering også er samlet for at markere åbningen af EU-formandskabet.

Tre personer blev onsdag efter et cirka ti timer langt retsmøde løsladt, oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) torsdag til Ritzau.

De tre blev anholdt tirsdag og sigtet for hvidvask af mindst 13 millioner kroner, efter at politiet ved ransagninger blandt andet fandt fem millioner kroner i kontanter.

Den formodede hvidvask skulle være foregået gennem skønhedsklinikker, har NSK oplyst, dog uden at komme nærmere ind på, hvad der helt præcist er foregået.

Hvidvask er en betegnelser for forskellige finansielle manøvrer, som bruges for at få penge, der stammer fra kriminalitet, kanaliseret ud i den lovlige økonomi.

Sorte penge gøres med andre ord hvide – heraf betegnelsen hvidvask.

De sigtede i sagen er to mænd på henholdsvis 34 og 36 år samt en 64-årig kvinde.

De blev onsdag formiddag ført ind i Retten i Aarhus, hvor de altså opholdt sig i cirka ti timer, indtil retsmødet sluttede klokken 19.30.

De tre blev løsladt efter retsmødet, men NSK har valgt at kære den kendelse til Vestre Landsret.

Dermed skal tre landsdommere nu se på sagen og tage stilling til, hvorvidt byrettens afgørelse skal omstødes.

Copenhagen Business School, CBS, vil have ændret den dom, der i juni fastslog, at skolen skal betale erstatning til seks tidligere bortviste studerende.

Torsdag oplyser skolen, at den anker dommen til landsretten.

De daværende studerende blev bortvist i 2019, da de stod bag en begivenhed, hvor de blandt andet inviterede til “en masse snav og body tequila”.

Men Folketingets Ombudsmand vurderede i 2022, at CBS’ bortvisning var ude af proportioner, og 4. juni dømte Retten på Frederiksberg skolen til at betale hver af de seks studerende 101.250 kroner.

Den dom tager CBS nu til landsretten.

– Det har været en svær beslutning, især fordi vi ved, hvor opslidende det er for de tidligere studerende at være en del af en langvarig juridisk proces.

– Vi havde gerne set en afslutning her, men dommen rejser principielle spørgsmål af væsentlig betydning for hele universitetssektoren. Derfor anker vi, siger Anna Thomasson, uddannelsesdekan på CBS, i en pressemeddelelse.

De studerende blev bortvist fra skolen i ni måneder, og det medførte, at de kom et år bagud med studiet.

I august 2019 var de studerende vejledere på et introforløb for nye studerende på bacheloruddannelsen HA Europæisk Business på CBS.

Et par uger efter afslutningen af forløbet inviterede de på Facebook til “Slutty Fall-Break” – en begivenhed på klubben ARCH, som ikke var i regi af skolen.

De studerende inviterede til fri bar, “så drenge, gem kortet væk og få i stedet hældt en masse “gratis” alkohol på de piger, som I håber på at hive med hjem senere (eller toilettet, hvis det er det, man er til).”

Piger blev også opfordret til at finde den “mest nedringede trøje, korteste nederdel eller mest tætsiddende kjole frem”.

Til sidst var opslaget signeret af “vejlederteamet”.

Invitationen var en overtrædelse af CBS’ ordensregler, men bortvisningen på ni måneder var for hård, mente Retten på Frederiksberg.

Få dage inde i Danmarks EU-formandskab stiller digitaliseringsminister Caroline Stage (M) nu skarpt på en AI-forordning, der vil ramme danske og europæiske virksomheder til næste år.

Hun vil gerne sætte den på pause, inden den skal implementeres i 2026, skriver Børsen torsdag.

Forordningen fra EU-Kommissionen skal regulere anvendelsen af kunstig intelligens for virksomheder og privatpersoner. Formålet er at sikre klare rammer for, hvordan kunstig intelligens må og ikke må benyttes.

Problemet er, at det udestår, hvordan virksomheder skal håndtere den nye lovgivning. Derfor skal store dele af forordningen nu sættes på pause, mener Caroline Stage.

– Hvis vi gerne vil give bedre forhold til virksomhederne, bliver vi simpelthen nødt til at vente med at implementere lovgivningen, til vi kan forklare, hvordan den skal implementeres i praksis. Det kan ikke være en risiko, der skal lægges over på virksomhederne, siger hun til Børsen.

Ministerens udmelding kommer i forlængelse af, at Danmark netop har overtaget EU-formandskabet til udgangen af året.

En anledning, som ministeren vil bruge til at forhandle en udsættelse af AI-forordningen med EU-landene.

Kommissionen har varslet en ny digital pakke i slutningen af året. Ministeren mener, at udskydelsen skal være en del af den digitale pakke.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen skal forordningen forhindre, at virksomheder og myndigheder, der udvikler, distribuerer eller benytter kunstig intelligens, skaber systemer, som er til fare for “sikkerheden, borgernes rettigheder eller værdighed”.

Samt at medarbejdere har de rette kompetencer til netop at anvende kunstig intelligens.

AI-forordningen blev vedtaget af EU i 2023 og vil gradvist træde i kraft frem mod 2027.

En eventuel pausering vækker begejstring hos Dansk Industri. Det er to uger siden, at organisationen i et brev opfordrede ministeren til at arbejde for en udsættelse.

Liverpool-spilleren Diogo Jota er torsdag død i en trafikulykke i det nordvestlige Spanien.

Det bekræfter spansk politi over for det spanske medie AS og nyhedsbureauet AFP.

28-årige Diogo Jota var en fast del af det portugisiske landshold og var i den forgangne måned med til at vinde Nations League-turneringen for anden gang.

Også hans et år yngre bror, André Silva, befandt sig i bilen og omkom i ulykken. Silva var selv professionel fodboldspiller i klubben Penafiel, der spiller i den næstbedste portugisiske række.

På Det Portugiske Fodboldforbunds (FPF) hjemmeside udtrykker præsident Pedro Proenca sin sorg over brødrenes død.

– Det Portugisiske Fodboldforbund og portugisisk fodbold er knuste over Diogo Jota og André Silvas død i Spanien her til morgen.

– Ud over at være en utrolig spiller med næsten 50 landskampe var Diogo Jota en fantastisk person, der var respekteret af alle sine holdkammerater og modstandere. Han havde en smittende glæde og var et samlingspunkt i miljøet, siger han.

Jota har spillet det meste af sin professionelle karriere i England. Efter et lejeophold i Wolverhampton købte Premier League-klubben ham fri af Atlético Madrid.

Herfra gik turen i 2020 til Liverpool, hvor det blev til 182 kampe og 65 mål. Offensivspilleren nåede at vinde to engelske mesterskaber, en FA Cup-titel og to Liga Cup-titler.

Diogo Jota blev i sidste uge gift med sin mangeårige kæreste, Rute Cardoso, som han fik tre børn med.

Ulykken skete i nærheden af byen Zamora i regionen Castilien. Ifølge AS viser de indledende undersøgelser, at brødrene kørte på motorvejen i en Lamborghini og var i færd med en overhaling, da et af hjulene fik en defekt.

Bilen kørte derfor af vejen og brød i brand. Både politi og brandvæsen ankom til stedet, men brødrenes liv kunne ikke reddes.

Kent Nielsen har haft stor succes i Silkeborg IF, og klubben har nu sikret sig, at cheftræneren som udgangspunkt bliver på posten indtil sommeren 2028.

I hvert fald er de to parter blevet enige om en ny kontrakt, skriver Silkeborg på sin hjemmeside.

I den tidligere kontrakt stod der, at Kent Nielsen kunne blive i Silkeborg indtil sommeren 2026, men han har altså indvilget i at blive to år mere.

– Jeg har det fantastisk i Silkeborg og oplever en hverdag med stor gensidig tillid og en stærk sportslig retning, siger Kent Nielsen ifølge klubbens hjemmeside.

– Vi har sammen skabt markante resultater, og jeg er fortsat meget motiveret for at udvikle holdet og konkurrere på højeste niveau. Der ligger stadig et stort potentiale i truppen, og vi har flere spillere, som jeg glæder mig til at se tage næste skridt.

– At kunne fortsætte det arbejde i mindst tre år mere er jeg meget taknemmelig for, siger Kent Nielsen.

Den 63-årige træner har været i Silkeborg siden 2019 og har ført klubben til blandt andet et pokaltrofæ og DM-bronzemedaljer, ligesom klubben har været i Conference Leagues gruppespil.

– Kent har en særlig evne til både at udvikle den enkelte spiller og samtidig få holdet til at præstere som en samlet enhed. Det har vi set i Superligaen, i pokalturneringen og i vores europæiske kampe, hvor vi har leveret stærke præstationer, siger sportschef Jesper Stüker.

– Han er tro mod sin spillestil, og selv når tingene spidser til, står han fast på retningen. Den ro og stabilitet, han tilfører – både på og uden for banen – er af stor betydning for klubben. Vi er meget glade for, at han fortsætter som cheftræner i Silkeborg IF, siger Jesper Stüker.

Kent Nielsen har tidligere været træner i AC Horsens, Brøndby, AaB og OB.

Et flertal i Repræsentanternes Hus i USA har stemt Donald Trumps store lovpakke igennem i en indledende afstemning.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Afstemningen baner vejen for en endelig afstemning, som ifølge Reuters ventes senere torsdag.

219 medlemmer af Repræsentanternes Hus stemte for at fortsætte behandling af lovpakken, mens 213 stemte imod.

Flere amerikanske medier skrev tidligt torsdag morgen dansk tid, at afstemningen trak ud.

CNN skrev blandt andet, at formanden for Repræsentanternes Hus, republikanske Mike Johnson, var i gang med at overtale republikanere til at stemme for.

– Jeg holder den (afstemningen, red.) åben, så længe det kræves, for at sikre, at alle er her og har fået svar på alle spørgsmål, sagde Johnson til Fox News.

Flere republikanere har været utilfredse med, at lovpakken i sin nuværende form ifølge Reuters siges at ville lægge 3400 milliarder dollar oveni USA’s statsgæld.

Israelske luftangreb og skud har kostet 82 palæstinensere livet forskellige steder i Gaza natten til torsdag.

Det oplyser de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder og flere hospitaler i Gaza, skriver nyhedsbureauet AP.

Antallet af dræbte er ikke bekræftet af uafhængige kilder, og Israels militær har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne om angreb.

Af de 82 dræbte palæstinensere skal 38 have mistet livet, da de forsøgte at få fat på nødhjælp.

Fem palæstinensere blev dræbt ved organisationen Gaza Humanitarian Foundations (GHF) nødhjælpscentre. De øvrige 33 blev dræbt, da de ventede på lastbiler med nødhjælp andre steder i Gaza.

Siden GHF fik til opgave at uddele nødhjælp i Gaza i slutningen af maj, har der adskillige gange været meldinger om, at israelske soldater har åbnet ild mod civile palæstinensere i forbindelse med uddelingen af nødhjælp.

GHF støttes finansielt af USA og Israel. Organisationer i det etablerede nødhjælpssystem – herunder FN – har kritiseret GHF, blandt andet fordi de mener, at GHF ikke er en neutral part i krigen i Gaza.

Der skete omfattende skader på Global Aktions lokaler i Wesselsgade på Nørrebro i København, da stedet en januarnat blev udsat for et brandattentat.

Ved attentatet blev en håndgranat også forsøgt detoneret. Det mislykkedes dog, og den blev efterfølgende fundet på fortovet.

Nu – cirka et halvt år senere – er anklagemyndigheden ved Københavns Politi klar med et anklageskrift i sagen.

Fire mænd er blevet tiltalt, oplyser politiet i en pressemeddelelse torsdag.

Tre af dem er tiltalt for grov brandstiftelse og forsøg på sprængning.

To af dem, en 19-årig brite og en 20-årig somalier, er tiltalt for at have kastet en brosten gennem et vindue til lejligheden, hvorefter de hældte benzin ind ad vinduet og satte ild til stedet.

Ifølge tiltalen placerede de desuden en håndgranat foran indgangspartiet med det formål, at håndgranaten skulle eksplodere under varmepåvirkningen.

Den tredje er en 27-årig tyrkisk statsborger, som er tiltalt for at have hjulpet og tilskyndet de to medtiltalte til at udføre attentatet.

Sagens fjerde tiltalte er en 32-årig pakistansk statsborger, som sammen med den 27-årige tiltalt for at have været i besiddelse af mindst fem håndgranater i et grønt område i Glostrup.

Den ene af håndgranaterne blev ifølge politiet overdraget til den 19-årige mand, som transporterede den til Wesselsgade.

To af de tiltalte har ifølge anklagemyndigheden tilsyneladende en forbindelse til den forbudte bande Loyal to Familia, LTF.

I hvert fald er den 27-årige og den 32-årige desuden tiltalt for at videreføre LTF.

Alle fire tiltalte kræves udvist for bestandig.

Nordkorea ventes de kommende måneder at sende 25.000 til 30.000 soldater til Rusland for at bistå den russiske hær i Ukraine-krigen.

Det fremgår af ukrainske efterretninger, fortæller flere anonyme ukrainske embedsmænd til CNN.

I forvejen har Rusland taget imod cirka 11.000 nordkoreanske soldater. De blev udstationeret i november sidste år.

Nordkoreanerne skulle dengang hjælpe med at presse de ukrainske styrker tilbage efter Ukraines offensiv i den russiske Kursk-region.

Ifølge CNN vurderes 4000 af de nordkoreanske soldater at være blevet såret eller dræbt, efter at de blev involveret i krigen i Ukraine.

De nye efterretninger om yderligere 25.000 til 30.000 nordkoreanske soldater fremgår af en rapport, som CNN har læst.

Her står der, at “der er stor sandsynlighed for”, at de nye nordkoreanske styrker vil blive indsat i kamp i dele af det russiskbesatte Ukraine.

Rusland og Nordkorea har et nært forhold, og det er kun blevet styrket efter den russiske invasion af Ukraine, hvor Vesten har vendt Rusland ryggen.

Ud over at sende soldater til Rusland vil Nordkorea sende 5000 byggearbejdere og 1000 mineryddere til Kursk-regionen.

Det fortalte den tidligere russiske forsvarsminister Sergej Sjojgu, der nu er chef for Ruslands sikkerhedsråd, under et besøg i Nordkorea i juni.

De cirka 6000 nordkoreanere skal hjælpe med genopbygningen af Kursk og oprydningen efter den ukrainske offensiv.

Offensiven begyndte i august sidste år, hvor ukrainske styrker trængte ind i Kursk, som grænser op til Ukraine.

I løbet af foråret meddelte Rusland, at landet igen havde fuld kontrol over regionen. Havde Ukraine fastholdt grebet om Kursk, ville det have styrket den ukrainske position i forhandlinger med Rusland.

Omsætningen hos danske Bang & Olufsen faldt med 1,4 procent og endte på knap 2,6 milliarder kroner i regnskabsåret 2024/2025.

Det viser selskabets årsregnskab, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Resultatet efter skat ender på minus 29 millioner kroner, men før skat er der et lille plus på 2 millioner kroner.

Selskabet kalder selv 2024/2025 for et overgangsår.

Bang & Olufsen er i gang med en såkaldt turnaround, hvor selskabet arbejder hen mod stabil og profitabel vækst.

Kristian Teär, som er topchef i Bang & Olufsen, er tilfreds med året, hvor han mener, at selskabet har lagt et stærkt fundament for fremtidig vækst.

Men i løbet af året har den amerikanske præsident Donald Trumps udmeldinger om told også skabt usikkerhed.

– Det skaber en masse ekstra arbejde, og der har været meget forskellige toldsatser. Vi ser øgede omkostninger på det amerikanske marked. Ikke markant i det enkelte kvartal, men omkostningerne stiger, siger Kristian Teär.

Samtidig har Bang & Olufsen også set, at usikkerheden har gjort forbrugere og samarbejdspartnere mere tøvende, siger han.

I regnskabet understreges det, at året på trods af geopolitisk og makroøkonomisk usikkerhed er endt med positivt momentum og på linje med tidligere udmeldte forventninger.

I det igangværende regnskabsår forventer Bang & Olufsens ledelse, at omsætningen igen vil vokse. Her ventes en vækst på mellem en og otte procent i lokal valuta.

Det nævnes dog også, at der er risiko for makroøkonomiske forstyrrelser herunder told, inflation og geopolitisk ustabilitet.

Disse forhold kan påvirke Bang & Olufsens muligheder for at bevare en fleksibel og omkostningseffektiv forsyningskæde, lyder det.

I løbet af det seneste halve år har Bang & Olufsen hævet priserne på udvalgte produkter flere gange. Først i januar og siden i både maj og juni, særligt på det amerikanske marked.

– Hvis toldsatserne fortsætter, vil det have nogle omkostninger. Vi har hævet priserne på det amerikanske marked for at afbøde det, siger Kristian Teär.

Donald Trump annoncerede i starten af april øgede toldsatser for en række lande. Senere satte han toldsatserne på pause i en periode, hvor en basistold på ti procent har været gældende.

I pausen har lande og EU forhandlet med USA for at blive enige om handelsaftaler. Toldpausen udløber for blandt andet EU’s vedkommende 9. juli.

Bang & Olufsen har base i Struer. Selskabet designer og producerer blandt andet musiksystemer, højttalere og fjernsyn.

I år bliver Bang & Olufsen 100 år.

En kvinde i 70’erne er død, og to andre personer er såret som følge af nedfaldne vragrester fra en drone i den sydvestlige region Lipetsk i Rusland.

Det siger regionens guvernør, Igor Artamonov, tidligt torsdag morgen på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Vragresterne faldt ned over en beboet bygning, siger han.

– Der er kommet meldinger om nedfaldne vragdele fra forskellige områder. Redningstjenester og beredskabsmyndigheder arbejder i højt beredskab, siger han.

Ruslands forsvarsministerium melder, at det i løbet af natten har destrueret 10 ukrainske droner over Lipetsk-regionen og i alt 69 over russisk territorium og Krim-halvøen.

Ministeriet oplyser kun, hvor mange droner det har destrueret – ikke hvor mange det har registreret, at Ukraine har sendt afsted.

Artamonov siger i et andet opslag på Telegram, at en lejlighedsbygning under opførelse i byen Yelets i Lipetsk blev beskadiget som følge af et angreb, og at der udbrød en mindre brand på en nærliggende parkeringsplads.

Det fulde omfang af skaderne er ikke umiddelbart kendt.

Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret angrebet.

Begge sider har nægtet at have målrettet deres angreb mod civile under den krig, som Rusland indledte mod Ukraine i februar 2022. Tusinder af civile er dog alligevel døde i konflikten. Langt størstedelen er ukrainere.

Ukraine har gennemført flere luftangreb på Lipetsk, som er en strategisk vigtig region. Der er blandt andet en flybase, som er det russiske luftvåbens vigtigste træningscenter.

USA’s præsident, Donald Trump, der blev indsat i januar i år, har presset på for en våbenhvile mellem Rusland og Ukraine.

For nylig har Rusland udført nogle af sine største luftangreb på Ukraine i krigen, hvilket har slået skår i håbet om et gennembrud i forhandlingerne, der er gået i stå.

Den 25. juni sagde Trump, at han vil bede Ruslands præsident, Vladimir Putin, om at slutte krigen.

Det blev betragtet som et skifte i tonen mod Putin, som Trump har holdt igen med at presse ind i en fredsaftale ved hjælp af for eksempel sanktioner mod Rusland.

Reuters

En procedureafstemning om en lovpakke, der af USA’s præsident, Donald Trump, er blevet kaldt “Big, Beautiful Bill”, trækker i langdrag i Repræsentanternes Hus.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt CNN.

Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Mike Johnson, har sagt, at han vil holde procedureafstemningen åben, mens han og hans parti skaffer stemmer for lovpakken.

– Jeg holder den åben, så længe det kræves, for at sikre, at alle er her og har fået svar på alle spørgsmål, siger Johnson til Fox News.

– Det har jeg lovet mine medlemmer (af Repræsentanternes Hus, red.).

CNN har tidligere på natten skrevet, at Johnson og hans team i øjeblikket presser medlemmerne til at støtte procedureafstemningen, mens afstemningen holdes åben.

Washington D.C. er seks timer bag Danmark, og dermed ventes afstemningen at fortsætte ud på natten i USA’s hovedstad.

En procedureafstemning er et led i processen med at få gennemført et lovforslag. Afstemningen viser, hvor stor opbakning lovpakken kan mønstre, og hvis den stemmes igennem, sendes den videre til debat.

Det er ikke alle republikanere, der støtter lovpakken. For at lovpakken kan gå videre til debat, er der råd til, at tre republikanere stemmer nej.

Omkring klokken 06.30 dansk tid – 00.30 amerikansk tid – har fem stemt imod, og otte mangler at stemme. Det er muligt at ændre sin stemme indtil sidste øjeblik, og derfor skal Johnson forsøge at få ændret mindst to af de fem stemmer.

Blandt dem, som har stemt nej, er Brian Fitzpatrick, der er republikansk medlem af huset for Pennsylvania. Hans nej-stemme var ifølge NBC News og CNN overraskende.

Efter at Fitzpatrick havde stemt nej, skyndte nogle af hans partikolleger sig at lede efter ham i salen – sandsynligvis for at få ham til at ændre sin stemme. Men Fitzpatrick havde forladt salen i al hast og var ingen steder at finde.

Da NBC News informerede republikaneren Dusty Johnson fra South Dakota om dette, var reaktionen:

– Klogt.

Dusty Johnson forsøgte efterfølgende at kontakte Fitzpatrick over telefonen, men det lykkedes ikke.

Trump selv har kommenteret problemerne på sit sociale medie, Truth Social.

– Hvad venter republikanerne på? Hvad forsøger I at bevise? Maga (Make America Great Again-bevægelsen, red.) er ikke tilfreds, og det koster jer stemmer!, skriver han.

Salvadoranske Kilmar Abrego Garcia, der i marts ved en fejl blev deporteret fra USA til et berygtet megafængsel i El Salvador, beskriver, at han var udsat for grov mishandling i fængslet.

Det viser et retsdokument ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Heri lyder det fra Garcias advokater, at han tabte sig 14 kilo i sin tid i megafængslet, der hedder Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT).

– Sagsøgeren Kilmar Abrego Garcia beretter om, at han blev udsat for grov mishandling ved ankomsten til CECOT, herunder, men ikke begrænset til, grov vold, alvorlig søvnmangel, utilstrækkelig ernæring og psykisk tortur, lyder det.

Garcia, der er salvadoransk statsborger, blev 15. marts deporteret fra USA sammen med mere end 200 personer, som ifølge den amerikanske administration er bandemedlemmer.

Det skete på trods af en afgørelse i 2019 om, at han ikke måtte sendes dertil, fordi han kunne blive forfulgt af bander.

Det var en administrativ fejl, har det amerikanske justitsministeriums advokater efterfølgende sagt.

Justitsministeriet hentede Abgrego Garcia tilbage til USA den 6. juni efter at have tiltalt ham for at samarbejde med mindst fem andre om at bringe indvandrere ulovligt til USA.

Regeringen har sagt, at den planlægger at udvise ham igen. Han nægter sig skyldig i tiltalen og befinder sig i øjeblikket i et fængsel i Tennessee, mens hans straffesag verserer.

Garcia er bosat i delstaten Maryland, og hans kone og barn er amerikanske statsborgere.

Kritikere af USA’s præsident, Donald Trump, ser sagen som et bevis på, at hans administration sætter et mål om at øge antallet af udviste migranter over retssikkerheden.

Trump har lovet at slå hårdt ned på ulovlig indvandring og siger, at Abrego Garcia tilhører banden MS-13. Det afviser Garcia og hans advokater.

Reuters

En lægeklinik i Peru, der behandlede den colombianske popstjerne Shakira for en mavesygdom i februar, er blevet tildelt en bøde.

Det oplyser lokale sundhedsmyndigheder i Peru onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Årsagen er, at popstjernens lægejournal blev lækket efter behandlingen på klinikken.

Den 48-årige popstjerne aflyste i februar en koncert i den peruanske hovedstad, Lima. Koncerten var en del af verdensturnéen “Las mujeres ya no Lloran” (kvinder græder ikke længere, red.).

Årsagen til aflysningen var mavesmerter som følge af en uspecificeret mavesygdom, der måtte behandles på lægeklinikken Dalgado Auna i Lima.

Kort efter Shakiras indlæggelse begyndte hendes lægejournal at dukke op på sociale medier.

Det vakte harme blandt hendes fans, ligesom der blev indledt en undersøgelse af lækket.

Lægeklinikken oplyste på det tidspunkt, at den var i gang med at undersøge, hvad den kaldte en alvorlig etisk overtrædelse af klinikkens adfærdskodeks og regler for behandling af personoplysninger.

Det er de lokale sundhedsmyndigheder i Peru, der har pålagt lægeklinikken en bøde for lækket. Bøden lyder på 190.000 dollar – hvilket svarer til 1,2 millioner danske kroner.

“Las mujeres ya no Lloran” er Shakiras første verdensturné i syv år. Turnéen er fortsat i gang og deler navn med hendes seneste album, der udkom i 2024.

Albummet handler blandt andet Shakiras meget omdiskuterede brud med den spanske fodboldspiller Gerard Piqué i 2022.

Shakiras karriere startede, da hun var 13 år. Her udkom hun med albummet “Magia. I 2001 fik hun sit internationale gennembrud med albummet “Laundry Service”.

Siden er det blevet til en række hits for den colombianske sanger, der blandt andet står bag numre som “Hips Don’t Lie”, “Whenever, Wherever” og “Waka Waka”.

AFP