Seneste nyheder

Der var ikke meget slinger i valsen for den danske tennisspiller Clara Tauson, der spillede sig videre fra Wimbledons anden runde.

Torsdag besejrede den 23.-seedede danskere russiske Anna Kalinskaya i to sæt, 6-3, 7-6.

Tauson havde kampen igennem et højt niveau, og det var ikke mange fejl, som danskeren lavede. Samtidig blev det suppleret med ti serveesser og en række forhåndsvindere.

I første sæt lavede Kalinskaya, der ligger nummer 39 i verden, et hav af uprovokerede fejl, og der var ikke meget spænding.

Det kom der dog i andet sæt. Russeren hævede niveauet, og det var et særdeles velspillet sæt, der gik i tiebreak.

Der bølgede det frem og tilbage, inden Tauson på sin sjette matchbold spillede sig videre til den engelske grand slam-turnerings tredje runde.

Her venter hård modstand i form af 11.-seedede Elena Rybakina, der vandt turneringen i 2022.

Det er dog en Tauson, der kommer ind til det opgør med selvtillid efter en god præstation torsdag.

Allerede fra begyndelsen af første sæt virkede danskeren veloplagt og lykkedes tidligt med at bryde Kalinskaya.

Den ene uprovokerede fejl afløste den anden for russeren, og da Tauson samtidig spillede stabilt, var det en formsag at sikre sættet på den anden sætbold på en ny russisk fejl.

I andet sæt fik Kalinskaya ryddet ud i de mange fejl, og det gav en langt mere jævnbyrdig kamp.

Det lykkedes også for russeren at bryde Tauson, der dog lynhurtigt svarede igen og brød tilbage til 3-3.

Det var ikke mange fejl, som danskeren lavede, og flere gange krydrede hun sit spil med flere af sine velkendte skarpe forhåndsvindere og serveesser.

Derfor skulle der en tiebreak til. Her fortsatte den gode tennis, og det bølgede frem og tilbage.

Et servees sikrede Tauson tre matchbolde, men Kalinskaya spillede et par fremragende bolde og holdt sig i live.

Russeren formåede sågar også at tilspille sig to sætbolde, hvor det var Tausons tur til at vise god moral.

Til sidst gik den ikke længere for Kalinskaya. Tauson afgjorde kampen med endnu en flot forhåndsvinder.

Repræsentanternes Hus i USA har vedtaget den amerikanske præsident Donald Trumps store lovpakke.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den blev stemt igennem med et smalt flertal med stemmetallene 218-214.

Nu mangler lovpakken kun at blive underskrevet af Trump, før den er endeligt vedtaget.

Vedtagelsen er en stor sejr for den amerikanske præsident, da den bliver anset som en hovedprioritet for ham.

Lovpakken vil ifølge Reuters finansiere Trumps stramninger af migrationspolitikken i landet og gøre hans skattenedsættelser fra 2017 permanente.

Derudover vil den indføre nye skattefordele, som han lovede under sin valgkampagne i 2024. Dermed bliver det muligt for ham at indfri et valgløfte.

Det gælder fritagelse for skat på både drikkepenge og overarbejde.

Lovpakken indebærer også nedskæringer i national fødevarehjælp og i indsatser på sundhedsområdet samt en afskaffelse af adskillige tilskud til vedvarende energi.

Peter Thagesen, chef for geopolitik i Dansk Industri, kalder lovpakken for “socialt pilskæv”.

– Millioner risikerer at miste deres sundhedsdækning, og langt hen ad vejen er der tale om, at skattelettelserne vil blive finansieret af dem, der i forvejen har mindst.

– Mange amerikanere bliver dårligere stillet, og den amerikanske statsgæld øges betragteligt, hvis de offentliggjorte beregninger står ved magt, siger han.

Ifølge Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension, vil lovpakken øge USA’s statsgæld med omkring 3300 milliarder dollar i løbet af de næste ti år.

– USA finansierer sin gæld ved at udstede obligationer, og udsigten til øget offentlig gæld har skabt bekymringer for, hvordan de finansielle markeder vil reagere.

– Spørgsmålet er, om USA kan fastholde investeroernes tillid trods en stadigt større gæld, lyder det fra Henrik Olejasz Larsen.

Den øgede statsgæld kommer oven i en offentlige gæld, der i forvejen er høj. Ifølge finansministeriet i USA er statsgælden på mere end 37.000 milliarder dollar.

Donald Trump underskriver lovpakken fredag den 4. juli klokken 23 dansk tid.

Grand slam-debutanten August Holmgrens Wimbledon-eventyr fortsætter. Torsdag vandt danskeren en vild og medrivende maratonkamp i anden runde mod den 21.-seedede tjekke, Tomas Machac.

Undervejs i sejren overlevede Holmgren tre matchbolde, og efter mere end 4 timer og 30 minutters tennis var den 27-årige dansker, der takket være en fremragende serv og knivskarp forhånd avancerede med cifrene 7-6, 6-7, 6-7, 7-5, 7-6.

I femte sæts afgørende supertiebreak var der ikke tvivl om udfaldet. Holmgren slog til på sin første matchbold og lod sig efterfølgende tiljuble foran en propfyldt bane 12 på Wimbledons anlæg.

Gennem hele kampen havde Holmgren spillet med et stort mod og tro på tingene. I fjerde sæt var danskeren bagud 4-5 og nede med 0-40 i eget serveparti, men Holmgren viste fremragende moral og fightede sig tilbage.

Undervejs i sejren leverede Holmgren 35 serveesser og supplerede med en række flotte vinderslag særligt med forhånden.

Det var ikke til at se, at Holmgren ligger nummer 192 på verdensranglisten og spiller sin første grand slam-turnering.

I første runde sendte Holmgren flot franske Quentin Halys ud, og torsdag forlængede han altså Wimbledon-eventyret.

Det bliver kun endnu sværere for den 27-årige dansker. I tredje runde venter verdens nummer 11, Alex de Minaur.

Præcis som i første kamp havde Holmgren taget den forrygende serv med på græsset i London torsdag mod tjekkiske Machac.

Danskeren var i egne servepartier urørlig. I første sæt leverede han syv serveesser og vandt 95 procent af pointene, når førsteserven sad der.

Omvendt servede Machac også godt, og derfor sad man nærmest og ventede på, at det skulle afgøres i tiebreak.

Her fik Holmgren tidligt et minibrud, og på den tredje sætbold tog danskeren første stik.

I andet sæt var historien den samme i Holmgrens servepartier. Samtidig begyndte danskeren at få flere muligheder i tjekkens server, men det blev kun til lige ved og næsten.

Igen skulle der en tiebreak til, og igen fik Holmgren tidligt overhånden.

Danskeren leverede et par fremragende forhåndsvindere og serveesser, men Machac bed fra sig.

Holmgren glippede flere sætbolde. I stedet slog tjekken til, da han første gang havde muligheden.

Det var første gang, at den danske grand slam-debutant mødte lidt modgang i dette års Wimbledon, men Holmgren lod sig ikke slå ud.

Foran 2-1 i tredje sæt lykkedes det danskeren at bryde Machac, men tjekken svarede hurtigt igen og brød tilbage.

Holmgren lavede pludselig flere fejl end hidtil, og i kampens tredje tiebreak blev to dobbeltfejl kostbare for danskeren.

Igen var fjerde sæt en opvisning i fornemme servepartier.

Bagud 4-5 fik Holmgren for alvor ryggen mod muren. Han var nede 0-40 i egen serv, men lod sig ikke slå ud.

Danskeren overlevede de tre matchbolde, og det viste sig at være vendepunktet.

Holmgren formåede efterfølgende at bryde sig foran, inden han holdt serv og tvang kampen ud i femte sæt.

Tjekken var tydeligt frustreret, og en længere diskussion med dommeren inden femte sæt om tøjskifte gav et spilophold på 13 minutter, men Holmgren holdt fokus og lod sig ikke påvirke.

I femte sæt var Holmgrens fremragende serv og forhånd stadig intakt. Det lykkedes dog ikke at bryde Machac, og derfor skulle der selvfølgelig en supertiebreak til at afgøre den vilde kamp.

Og der fortsatte Holmgren altså med at imponere.

Tre personer har torsdag fået bøder for at overtræde et overflyvningsforbud ved at sende droner op over Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi på det sociale medie X.

Overflyvningsforbuddet skyldes indvielsen af det danske EU-formandskab, som finder sted torsdag i Aarhus.

Den første overtrædelse skete torsdag eftermiddag, da en udenlandsk mand sendte en drone op i det centrale Aarhus.

Lidt senere sendte to personer også en drone op.

Alle tre personer har fået en bøde på 3000 kroner. De var desuden kortvarigt frihedsberøvet, skriver politiet.

– Vi håndhæver konsekvent overflyvningsforbuddet, og vi giver bøder for overtrædelserne, lyder det fra Brian Voss Olsen, politiinspektør i Østjyllands Politi, på det sociale medie X.

Ved grovere uagtsomhed kan bøderne komme op på 5000 kroner.

Østjyllands Politi annoncerede overflyvningsforbuddet 27. juni i en pressemeddelelse.

– Vi kommer til at iværksætte en efterforskning med det samme, hvis vi får oplysninger om, at der eksempelvis bliver fløjet en drone i det område, der er påvirket af overflyvningsforbuddet, sagde Brian Voss Olsen dengang.

Forbuddet trådte i kraft onsdag klokken 07.00 og gælder frem til fredag klokken 15.00. Det dækker det meste af byen i en radius på omkring otte kilometer fra centrum.

Iran vil fortsat forpligte sig til FN’s traktat om ikke-spredning af atomvåben, selv om landet har trukket sig fra samarbejdet med Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA.

Det understreger Irans udenrigsminister, Abbas Araqchi, i et opslag på X.

Opslaget kommer som et svar på et andet opslag fra det tyske udenrigsministerium.

Her kalder udenrigsministeriet Irans suspension af samarbejdet med IAEA et “ødelæggende signal” og kritiserer beslutningen.

– Den (suspenderingen, red.) fjerner enhver mulighed for international kontrol med det iranske atomprogram, hvilket er afgørende for en diplomatisk løsning, skriver ministeriet.

Udmeldingen fra det tyske ministerium beskriver Araqchi som “falske nyheder”.

– Vores samarbejde med IAEA vil blive ledt gennem Irans Øverste Nationale Sikkerhedsråd af åbenlyse sikkerheds- og beskyttelseshensyn, skriver udenrigsministeren på X og tilføjer:

– Den åbenlyse tyske støtte til bombningen af Iran har tilintetgjort forestillingen om, at det tyske regime nærer andet end ond vilje over for iranere.

Tyskland har endnu ikke svaret på opslaget fra Iran.

Onsdag gav Irans præsident, Masoud Pezeshkian, en endelig godkendelse til at suspendere samarbejdet med Det Internationale Atomenergiagentur, skrev iranske statsmedier ifølge Reuters.

Loven var forinden blevet vedtaget både i landets parlament og i det såkaldte vogternes råd.

Formanden for Irans parlament, Mohammad Bagher Ghalibaf, har tidligere udtalt til iransk stats-tv, at suspenderingen skal gælde, “indtil sikkerheden omkring atomanlæggene er garanteret”.

– Det internationale atomagentur, som har nægtet at fordømme angrebet på Irans atomanlæg, har sat sin internationale troværdighed på spil, siger Mohammad Bagher Ghalibaf.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har i et telefonopkald med USA’s præsident, Donald Trump, gentaget, at Rusland ikke vil opgive “sine mål” i Ukraine.

Det oplyser en Kreml-rådgiver på et pressemøde efter samtalen torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge rådgiveren, Jurij Usjakov, varede samtalen mellem de to statsledere omkring en time.

Putin understregede ifølge Usjakov, at Rusland er klar til at fortsætte forhandlinger om krigen, men samtidig vil forblive fokuseret på at fjerne det, der ifølge Rusland er hovedårsagerne til den.

Det er uklart, præcis hvilke årsager Putin henviste til i samtalen.

Rusland har flere gange tidligere brugt anklager om nazisme som årsag til invasionen af Ukraine.

Det samme gælder Ruslands argument om, at det blev nødt til at gå i krig for at forhindre Ukraine i at blive medlem af Nato og dermed blive brugt af Vesten til at true Rusland.

Jurij Usjakov oplyser desuden under pressemødet, at Ruslands position om fremtidige fredsforhandlinger i Istanbul er, at de skal forblive bilaterale mellem Rusland og Ukraine – og altså dermed uden amerikansk indblanding.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

– Vi går ud fra – og det tror jeg, at den amerikanske side er fuldt ud klar over – at forhandlingerne vil være af bilateral natur mellem repræsentanter fra Rusland og Ukraine, siger Kreml-rådgiveren ifølge nyhedsbureauet.

Han tilføjer, at indholdet af en eventuel tredje forhandlingsrunde ikke blev drøftet i detaljer i opkaldet mellem Trump og Putin.

Donald Trump bliver torsdag aften spurgt til, om de to statsledere under opkaldet kom nærmere en aftale om at afslutte krigen mellem Rusland og Ukraine.

– Nej, jeg har ikke gjort nogen fremskridt med ham (Putin, red.) overhovedet, siger Trump.

Foruden eventuelle fredsforhandlinger og krigen i Ukraine nåede de to statsoverhoveder også at diskutere Mellemøsten og særligt Iran.

Her understregede Putin ifølge Usjakov vigtigheden af en diplomatisk løsning.

Mere end 1500 fly er aflyst mellem den 3. og 4. juli på grund af en strejke blandt franske flyveledere.

Det oplyser den europæiske brancheorganisation Airlines for Europe i en udtalelse, skriver Reuters.

Tæt på 300.000 passagerer meldes at være påvirkede af strejken.

I udtalelsen fordømmer Airlines for Europe strejken, som finder sted midt i sommerens højsæson.

– Titusindvis af rejsende i Frankrig og resten af Europa kan se deres sommerferieplaner strande, da franske flyveledere nedlægger arbejdet under Grand Départ – en af de travleste perioder for sommerrejser, skriver brancheorganisationen.

Det danske band Aphaca samlede publikum på tværs af generationer, da de torsdag eftermiddag spillede koncert på Roskilde Festival.

Sådan lyder det i Politikens anmeldelse af koncerten.

– Aphaca er det varmeste og bedste rockband, Danmark har set i årevis. Og de samlede så mange mennesker, at der var prop i tilstrømningen og fyldt telt næsten en time, inden de gik på.

– Alle de unge var der. Og deres forældre, skriver Politiken, der kvitterer med fem hjerter.

Aphaca spillede klokken 14.30 på Roskilde Festivals næststørste scene Arena, hvor der er plads til omkring 17.000 mennesker.

Længe inden koncertens start var Arena-teltet fyldt med mennesker, skriver Jyllands-Posten i sin anmeldelse.

– Der var mennesker overalt, selv på taget af toiletvognene.

– Og da bandet viste sig på scenen, var det tilsyneladende med ægte forbløffelse over at se så mange. Publikum sang med på hvert ord, det rørte tydeligvis bandet, og der opstod en smuk og varm stemning i teltet, lyder det i avisens anmeldelse.

Jyllands-Posten giver koncerten fem stjerner.

Det er første gang, at Aphaca spiller på Roskilde Festival.

Bandet var oprindeligt en del af First Days-programmet, men i slutningen af april blev de rykket op til at spille på festivalens næststørste scene.

B.T. giver ligeledes fem stjerner til debutkoncerten.

– Roskilde-koncerten på festivalens næststørste scene havde måske ikke de store overraskelser, men blev udført utroligt sikkert, og de kunne sagtens have båret Orange scene.

– En rigtig, rigtig, rigtig fin udfoldelse af talentet, skriver B.T. i anmeldelsen.

Aphaca består af de fire barndomsvenner Rumle Hueg Kærså, Bertil Endberg Nielsen, Bertram Ask Plauborg og Noah Elias Rasmussen.

I 2019 udgav bandet sin første single “Blomsterbørn”. I 2022 kom debutalbummet “Et aar uden dig”.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, regner med fortsat amerikansk støtte, efter at USA har sået tvivl om visse våbenleverancer.

Det siger han i Aarhus under åbningen af det danske EU-formandskab, som finder sted torsdag.

– Vi regner med fortsat amerikansk støtte, for der er nogen ting, som Europa ikke besidder, hvilket er en skam. Det er særligt patriotmissiler, som er afgørende, siger Zelenskyj på et kort pressemøde.

Det Hvide Hus bekræftede natten til onsdag, at USA vil reducere landets våbenleverancer til Ukraine.

Det er endnu ikke klart, præcis hvilke våbenleverancer der stoppes.

Der er bekymringer om, hvorvidt USA’s egne våbenlagre er blevet for små.

Ukraine har ikke modtaget noget forhåndsvarsel om amerikanske reduktioner i våbenleverancer.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at det ifølge fire kilder blandt andet omfatter 30 patriotmissiler, som er det mest avancerede missilsystem fra USA. Det er ikke muligt for Europa at levere de vigtige missiler.

Ukraine producerer også selv våben og er afhængig af, at lande investerer mere i dets egen våbenproduktion, hvilket kaldes den danske model, da Danmark tog initiativ til det.

– Vi regner også med den ukrainske produktion, vi har brug for mere finansiering, det har vi talt om i dag, og vi har virkelig et godt forhold til EU og Danmark, siger Zelenskyj.

Han er i Danmark for at markere åbningen af det dansk EU-formandskab, hvor Danmark i et halvt år leder møderne mellem medlemslandene og skal sikre fremdrift i unionens politik.

Sikkerhed er det vigtigste emne for Danmark under formandskabet, og ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) er Europa nødt til at lukke hullerne i våbenleverancerne til Ukraine, hvis USA holder op med at levere.

– Vi er nødt til at stoppe med at tænke på vores europæiske støtte til Ukraine som donationer og stedet se det, som det reelt er – et forsvar af Europa mod et aggressivt Rusland, siger Mette Frederiksen.

Under pressemødet fremhæver Zelenskyj, at han håber på at tale med Trump om de amerikanske våbenleveringer “i de kommende dage”.

Udmeldingen kommer samme dag, som Trump har et telefonopkald med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Nyhedsbureauet AFP og Financial Times skriver ud fra ikke-navngivne kilder, at opkaldet mellem Zelenskyj og Trump allerede kan finde sted fredag.

Eventmageren Peter Bindner idømmes fængsel i tre år og seks måneder samt en bøde på 28 millioner kroner for svindel med corona-støtte.

I Københavns Byret har en dommer og to lægdommere torsdag eftermiddag fundet bevis for, at Peter Bindner med overlæg svindlede Slots- og Kulturstyrelsen for syv millioner kroner.

Det skete sammen med hans samarbejdspartner, som idømmes samme straf.

Under coronapandemien overdrev de to bevidst udgifterne til en række arrangementer rundt om i landet med en guldbus, mener retten.

Det skete for eksempel til nogle såkaldte stuekoncerter, hvor musikere konstant spillede Beatles-hittet “All You Need is Love”, mens der blandt andet blev pustet balloner op.

Også andre arrangementer med en dobbeltdækkerbus i julemåneden, hvor et gospelkor sang, og hvor der blev spillet violin og harpe, blev der tildelt støtte til.

Fra de offentlige kasser fik de det maksimale støttebeløb på 12 millioner kroner, selv om de højst ville have udgifter på fem millioner kroner, vurderer retten.

I dommen lægges der vægt på, at begge dømte har mindst 25 års erfaring fra eventbranchen.

Efter en kort samtale med en forsvarer beslutter de to dømte på stedet at anke dommen til Østre Landsret. De vil frifindes eller i det mindste have en mildere dom.

Tillægsbøden på 28 millioner kroner skyldes en særligt skærpet straf, som blev indført netop vedrørende puljer til coronastøtte. Her skal den normale bøde ganges med fire.

Desuden skal fængselsstraffen fordobles i de særlige sager, lyder opskriften.

Retsformanden siger, at de to faktisk står til fængsel i fire år, men på grund af urimelig lang sagsbehandlingstid hos myndighederne er denne del af straffen altså beskåret med et halvt år.

I øvrigt har retten frifundet de tiltalte for en stribe forhold om forsøg på bedrageri.

Fire personer er blevet stukket ned ved et shoppingcenter i den finske by Tampere.

Det oplyser finsk politi i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Alle ofrene har pådraget sig skader, men knivstikkeriet har ikke kostet nogen livet, lyder det i meddelelsen. Politiet uddyber ikke tilstanden på de fire ofre.

Det finske medie Yle har tidligere skrevet, at ofrene modtog førstehjælp.

En mistænkt er ifølge politiet blevet anholdt. Yderligere detaljer om den anholdte kendes endnu ikke, skriver Yle.

Gerningsmandens motiv er også ukendt, men ifølge politiet er der i øjeblikket ikke grund til at tro, at et racistisk eller terrorrelateret motiv ligger bag handlingen.

Politiet fik det første opkald om hændelsen klokken 16.23 finsk tid, hvilket svarer til 15.23 dansk tid.

Et øjenvidne har fortalt til Yle, at der var et stort beredskab på gerningsstedet med mindst tre ambulancer og mindst fire politibiler.

Kort før klokken 18 dansk tid forlod politiet gerningsstedet efter undersøgelser og afhøringer af vidner.

Tidligere har politiet oplyst, at der ikke er yderligere fare for offentligheden.

Den sydfinske by er landets tredjestørste.

Østre Landsret stadfæster dom på seks års fængsel og udvisning til 23-årig rumænsk mand, som i februar 2024 i beruset tilstand påkørte en bil med en 28-årig kvinde bag rattet. Kvinden mistede livet.

Den 28-årige kvinde holdt for rødt lys på Halland Boulevard i Høje Taastrup, da Andrei-Vlad Cojocariu med 90 kilometer i timen kørte sin varebil ind i den lille Toyota Aygo.

Toyotaen blev ved sammenstødet skubbet fremad og landede på den anden side af krydset. Kvinden, som var mor til en datter på et år, afgik ved døden på grund af de skader, som hun fik ved ulykken.

Føreren af varebilen kørte ikke kun for hurtigt – han var også stærkt beruset. I hvert fald ud fra den målte alkoholpromille i hans blod at dømme. Den blev målt til 2,18 – den højst tilladte alkoholpromille i forbindelse med bilkørsel er 0,5.

Landsretten har i sin dom desuden lagt vægt på, at den rumænske bilist var kørt over for rødt lys i et lyskryds, umiddelbar inden han nåede til det lyskryds, hvor kvinden holdt stille for rødt.

Da sagen i december blev behandlet ved Retten i Glostrup blev det oplyst, at den 28-årige kvinde inden ulykken havde været på besøg hos sine forældre.

Sammen med sin lillesøster og sin kusine havde hun bestemt sig for, at de ville ud for at tage sol. Søsteren og kusinen kørte i en anden bil og var derfor ikke del af ulykken.

Dødsbilisten havde fejret sin 22 års fødselsdag, inden han satte sig bag rattet.

Han har i sagen nægtet sig skyldig i anklagen om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder og særlig hensynsløs kørsel, fordi han ikke kunne huske, hvad der var sket.

På et enkelt punkt valgte landsretten torsdag at skærpe byrettens dom. Skærpelsen angår den frakendelse af førerretten, som fulgte med dommen. Den skal ifølge landsretten gælde i otte år frem for de syv, som byretten bestemte.

Med udvisningsdommen følger et livslangt forbud mod at rejse ind i Danmark igen.

Danmark skal medvirke til at bringe sikkerhed tilbage til Europa under det danske EU-formandskab.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et fælles pressemøde i Aarhus med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

– Rusland har bragt krig til Europa, der er uro i Mellemøsten, migration, klimaforandringer og global konkurrence, som vi skal give svar på, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren understreger behovet for et stærkere europæisk forsvar og fælles indkøb af forsvarsmateriel.

Det skyldes blandt andet Ruslands krig mod Ukraine.

– Jeg tror på ingen måde, at Putin vil stoppe i Ukraine, siger hun.

Prioriteten understreges af kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Ifølge hende er sikkerhed og forsvar en af de fem prioriteter, hun ønsker at samarbejde med det danske EU-formandskab om i de næste seks måneder.

Hun fremhæver, at hun forventer, at Danmark skal være med til at lande forhandlingerne om låneinstrumentet SAFE, som skal være med til at give EU-medlemslandene de økonomiske midler til at investere mere i forsvar.

Ifølge Mette Frederiksen har Danmark som formandskabsland ansvar for at styre Europa gennem en af de mest udfordrende perioder i Europas historie.

Og det er ikke kun forsvaret, Mette Frederiksen vil styrke.

– Sikkerhed handler også om migration, siger hun.

Det nuværende asylsystem er ifølge Frederiksen gået i stykker. Det skyldes, at migrationen er ude af kontrol, og at menneskesmuglere har for meget magt over, hvem der kommer ind i over grænserne.

Europa skal derfor holde bedre øje med sine ydre grænser og have mere kontrol over, hvem der rejser ind og får ophold.

– Jeg må være ærlig og sige, at personer som kommer udefra, som begår grov kriminalitet og ikke overholder vores værdier og levevis, de bør ikke være her, og de bør blive udvist, siger Mette Frederiksen.

Hun glæder sig blandt andet over kommissionens forslag, som kan bane vejen for udrejsecentre og behandling af asylansøgninger i tredjelande.

– Det er et skridt i den rigtige retning, siger Mette Frederiksen.

Ifølge Ursula von der Leyen er migration et af de emner, som hun forventer et tæt samarbejde med det danske EU-formandskab om.

Ud over migration nævner Ursula von der Leyen samarbejde om forsvar og sikkerhed, Ukraine, handelsaftaler og konkurrenceevne.

Danmark ved, hvordan man får tingene gjort. Og det er der brug for nu.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et fælles pressemøde i Aarhus med statsminister Mette Frederiksen (S) om Danmarks EU-formandskab.

– Det er ikke et tilfælde, at jeg præsenterede forslaget Readiness 2030 om forsvarsparathed i Danmark. Jeg regner med, at Danmark kan være med til at levere det, siger Ursula von der Leyen.

Ifølge kommissionsformanden er der særligt fem emner, som hun håber at samarbejde med det danske EU-formandskab om.

Det gælder sikkerhed og forsvar, konkurrenceevne, handelsaftaler, migration og Ukraine.

Hun håber, at det danske formandskab kommer i mål med flere aftaler.

Et af dem er låneinstrumentet SAFE, som skal være med til at finansiere det europæiske forsvar.

I forbindelse med konkurrenceevne håber von der Leyen, at Danmark kan være med til at forhandle simplificeringspakker – såkaldte omnibuspakker.

Hun forventer, at kommissionen kommer til at præsentere en omnibuspakke om måneden, og hun håber, at der vil blive vedtaget en pakke om måneden i EU-Ministerrådet.

Om handel nævner von der Leyen, at hun håber, at Danmark kan være med til at forhandle handelsaftaler med andre lande på plads.

Det gælder aftaler med Mercosur-landene (Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay), Mexico og Indien, som kommissionsformanden håber, er forhandlet færdige, inden året er omme.

Det skal sikre, at Europa er mindre afhængig af eksempelvis USA.

Hun nævner derudover, at hun forventer fremskridt med migrationsforhandlingerne om at udpege sikre tredjelande.

Det er også noget statsminister Mette Frederiksen fremhæver i sin egen tale.

Hun siger blandt andet, at Europa skal holde mere øje med sine ydre grænser, og at hun er tilfreds med kommissionens forslag om at oprette udrejsecentre uden for EU.

– Det er i min optik et skridt i den rigtige retning, siger hun.

Vinderne af årets nøgenløb på Roskilde Festival er fundet.

Det blev de hurtige danskere Jesper og Frida, der som de to første løb over målstregen torsdag.

– Jeg er åbenbart ikke forfængelig anlagt. Jeg løb for første gang i år, og jeg kommer nok også til at løbe igen næste år, lyder det fra den mandlige vinder af løbet.

Der var godt fyldt op blandt publikum, da løbet blev skudt i gang.

Rundt om banen, hvor selve løbet fandt sted, sad de nysgerrige tilskuere og kiggede på de nøgne deltagere.

Der var lidt flere mænd end kvinder, der deltog i årets løb, og i alt var der omkring 20 deltagere.

Nogle i kørestol, nogle med maling på kroppen og alle i løbesko og med vind i håret.

Vinderne blev taget imod med glitterkanoner, da de løb over målstregen.

For den kvindelige vinder, Frida, er det også en begivenhed, der kan gentage sig.

– Jeg ved ikke, om jeg kan løbe lige så hurtigt næste år, men jeg vil gerne være med, siger hun kort efter løbet.

Løbet er ifølge hende mere end bare et løb.

– Det er et vigtigt løb for Roskilde Festival, fordi vi viser et fællesskab, hvor vi har det sjovt.

Og det var lige ved, at vinderen Frida ikke blev en del af årets løb.

– Jeg var den sidste kvinde, der tilmeldte sig. Jeg tror måske, at folk ikke ved, at de kan tilmelde sig, lyder det fra den kvindelige vinder.

De ihærdige deltagere løb to runder på banen, der var markeret med afspærringsbånd, og varede under fem minutter.

De to vindere af nøgenløbet får billetter til næste års Roskilde Festival som præmie.

Selv om det ikke er alle, der kan vinde løbet, så skaber det alligevel glæde blandt flere af deltagerne.

– Alle os, der var med i løbet malede os sammen, inden løbet begyndte. Så vi gik og sang “vi er nøgne og flotte”, siger Sascha Bruhns og fortæller, at hun var helt overvældet af publikummets opbakning.

– Jeg havde hørt, at det er noget, som man husker og som noget helt legendarisk. Jeg føler mig meget komfortabel på Roskilde i det hele taget, så jeg følte mig faktisk ikke særlig nøgen under løbet, siger hun.

Hun mener, at der med løbet følger et budskab.

– Vi skal væk fra det her med at være forskrækket over noget, der er så naturligt som kroppen, lyder det fra Sascha Bruhns.

Løbet har været en tradition på festivalen siden 1998. I 2014 meldte festivalen dog ud, at man valgte at lukke løbet.

Flere lejre gik derfor sammen om at stå for de fremtidige løb. Og dermed kan traditionen leve videre, og det er flere af deltagerne meget glade for.

Europa bliver nødt til at lukke hullerne i våbenleverancerne til Ukraine, hvis USA stopper med at levere.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et fælles pressemøde i Aarhus torsdag med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Udmeldingen kommer, efter meldinger om at USA vil stoppe nogle af våbenleverancerne til Ukraine, da der er bekymringer for, at USA’s egne lagre er blevet for små.

– Hvis USA beslutter sig for ikke give Ukraine våbenstøtte, så er det et seriøst tilbageslag for Ukraine, men også for Nato. For krigen i Ukraine er også en krig om fremtiden for Europa. Derfor må vi følge med i, hvad der besluttes i Washington, siger Mette Frederiksen.

Hun antyder dermed, at meldingerne fra USA forsat ikke er endeligt bekræftede. Der er også uklart, hvilke våbentyper der i givet fald er tale om.

Derfor er Mette Frederiksen endnu afventende:

– Vi håber, at det transatlantiske partnerskab fortsætter, når det gælder Ukraine. Men hvis der opstår huller, så skal Europa fylde dem, siger Mette Frederiksen.

Det kan ifølge statsministeren ske ved at producere våben direkte i Ukraine. Noget som tidligere er blevet kaldt den danske model.

– Det virker godt. Ukraine producerer hurtigere og bedre end resten af os, siger Mette Frederiksen.

Samtidig mangler landet fortsat kapacitet og har brug for, at EU-landene bidrager mere til produktionen, mener statsministeren.

Hun peger på, at våben og luftforsvar er “nødvendige for at vinde krig”.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er tidligere torsdag ankommet i Aarhus til et overraskende besøg.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, resten af kommissionen og den danske regering er ligeledes i Aarhus for at markere, at Danmark overtager EU-formandskabet.

I sin tale understreger statsministeren behovet for, at Ukraine bliver et EU-medlemsland.

– Udvidelse er et meget vigtigt emne. Vi er totalt for udvidelsen med Ukraine, siger Mette Frederiksen.

Det er ikke alle EU-medlemslandene, der er enige i, at Ukraine skal blive et EU-medlemsland. Nogle lande frygter, at krigen på den måde vil spredes til resten af kontinentet.

Ifølge statsministeren vil Danmark på trods af udfordringerne kæmpe for det ukrainske medlemskab.

Hvis et land skal blive et EU-medlemsland, skal alle 27 EU-medlemslande enstemmigt stemme for optagelsen.

EU er klar til en aftale med USA om told, og forhandlingerne er fortsat i gang.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et fælles pressemøde i Aarhus med statsminister Mette Frederiksen (S).

– Vi ønsker en forhandlet løsning, men på samme tid forbereder vi os på, at det kan ende uden en tilfredsstillende løsning. For det tilfældes skyld forbereder vi modforanstaltninger, siger Ursula von der Leyen.

Udmeldingen kommer med få dage til Trumps toldpause udløber 9. juli

– Det er aldrig til at vide, hvornår en aftale falder på plads. Vi håber, at det lykkes senest 9. juli, siger Ursula von der Leyen.

Hun fastslår, at EU nu fokuserer på at få en principaftale i stand. Det vil sige, at man opgiver tanken om at lave en detaljeret aftale med Trump-administrationen for alle områder.

– Europa samlede handel med USA er så stor, at vi ønsker en principaftale. For man kan ikke nå en detaljeret aftale på 90 dage, siger Ursula von der Leyen, med henvisning til at Trump satte en del af den udmeldte told på pause i 90 dage for at give tid til forhandlinger.

EU-Kommissionens formand henviser samtidig til, at Storbritannien også valgte at indgå en principaftale med Trump-administrationen i forsøget på at afværger ekstra toldsatser.

Ifølge kommissionsformanden overvejer kommissionen fortsat “alle midler og instrumenter” i forbindelse med en modtold, hvis en aftale ikke når at falde på plads.

Blandt andet nævner hun en “rebalancing”-liste, som kan ramme amerikanske varer.

Hun siger desuden, at hun håber, at det danske EU-formandskab vil være med til at forhandle flere handelsaftaler med tredjelande på plads, inden året er omme.

Her nævner hun aftaler med Mercosur-medlemslandene (Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay), Mexico og Indien.

Det kan ifølge von der Leyen være med til at skabe mere stabilitet for det europæiske marked på trods af de amerikanske toldsatser på europæiske varer.

Ifølge Dansk Industri (DI) sender Ursula von der Leyen på pressemødet det rigtige signal til USA.

– Man er parat til at indgå en aftale, der kan sikre de bedst mulige vilkår for europæisk erhvervsliv og skabe mere sikkerhed til at kunne planlægge ud i fremtiden, siger Lukas Lausen, chef for global handel og investeringer hos DI.

Men EU-Kommissionen skal ikke indgå en aftale for enhver pris.

– Det ville være forkert for europæiske virksomheder og arbejdspladser, hvis en aftale svækker deres konkurrenceevne over for amerikanske virksomheder, siger Lausen.

Derfor bakker DI op om et “passende modsvar”, hvis en handelsaftale ikke falder på plads.

Ukraine har indgået et samarbejde om droneproduktion med den amerikanske producent Swift Beat.

Alene i år kan der blive produceret “hundredtusinder af droner”.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

Meldingen om samarbejdet kommer, mens Zelenskyj er på besøg i Danmark for at markere den danske overtagelse af EU-formandskabet.

– Besøget i Danmark begynder med et vigtigt skridt for vores forsvar.

– En aftale om ukrainsk-amerikansk samarbejde om droneproduktion er blevet indgået, herunder om luftværnsdroner – en krystalklar prioritet, skriver han.

Droner spiller en central rolle i krigen mellem Ukraine og Rusland. Her bliver de jævnligt anvendt til angreb på begge sider af grænsen.

Ifølge Zelenskyj er der potentiale til, at den ukrainsk-amerikanske produktion af droner kan blive højere de kommende år end produktionen i 2025.

Det nye samarbejde kommer, på et tidspunkt hvor der er flere meldinger om, at USA vil stoppe nogle af våbenleverancerne til Ukraine. Bekymringen er, at USA’s egne lagre er blevet for små.

Under Zelenskyjs besøg i Danmark, understreger statsminister Mette Frederiksen (S), at Europa bliver nødt til at lukke hullerne i våbenleverancerne til Ukraine, hvis USA stopper med deres leverancer.

Det kan ifølge statsministeren ske ved at producere våben direkte i Ukraine. Noget som tidligere er blevet kaldt den danske model.

– Det virker godt. Ukraine producerer hurtigere og bedre end resten af os, siger Mette Frederiksen.

Samtidig mangler landet fortsat kapacitet og har brug for, at EU-landene bidrager mere til produktionen, mener statsministeren.

En 19-årig mand, der er fundet skyldig i drab på og voldtægt af en 13-årig pige i Hjallerup, indstilles til forvaring – indespærring på ubestemt tid.

Det er anbefalingen fra Retslægerådet, der er landets højeste lægefaglige instans.

Rådet finder forvaring påkrævet, for at forebygge risikoen for at den tiltalte begår ny personfarlig kriminalitet.

Specialanklager Mette Bendix læser rådets vurdering op i Retten i Hjørring.

Her har seks nævninger og tre dommere fundet den 19-årige skyldig i at have voldtaget og dræbt en 13-årig pige bag varmeværket i Hjallerup i marts sidste år.

Derudover er han fundet skyldig i et seksuelt overgreb mod en 14-årig pige, i vold mod en anden pige og i at have udsat en dreng for røveri.

Han er samlet set fundet skyldig i syv ud af otte anklagepunkter, men er blevet frifundet for ved en tidligere lejlighed at have voldtaget en 15-årig pige.

Retslægerådet konkluderer på baggrund af en mentalerklæring, at den tiltalte har “dyssociale træk” og “tilbøjelighed til at handle impulsivt og eksplosivt”.

Grænseoverskridende, uempatisk og manipulerende er andre ord, som psykologer bruger i deres beskrivelse af den unge mand.

Det fremgår af de psykologiske undersøgelser, der er dokumenteret i retten, at den 19-årige har haft en omtumlet barndom.

Forældrene flyttede hver til sit grundet farens misbrug.

Den tiltalte har været anbragt uden for hjemmet, siden han var otte. Først i plejefamilie, siden på en institution.

Han blev smidt ud af skolen på grund af aggressiv adfærd over for både lærere og andre elever, fremgår det.

Han er dog ikke tidligere straffet for noget lignende det, han nu er fundet skyldig i, fremgår det af anklagerens oplæsning i retten.

Sagen ventes afsluttet fredag, hvor retten skal tage stilling til strafudmålingen.

Mens anklageren vil kræve forvaring, vil forsvarsadvokat Mette Grith Stage gå efter en tidsbestemt fængselsstraf.

En kombination af tiltag og en højere notering betyder, at Danish Crown nu forventer at få flere grise til slagtning i det kommende år.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Hvor slagterikoncernen tidligere forventede at modtage 7,9 millioner grise i regnskabsåret 2025/2026, vurderes det nu at være meget sandsynligt, at Danish Crown modtager 8,4 millioner grise.

Koncernen vurderer endda, at der er nogen sandsynlighed for, at der bliver leveret helt op til 8,9 millioner grise.

Ifølge Danish Crown er den samlede slagtekapacitet på 9,4 millioner grise.

Det er ifølge koncernens topchef, Niels Ulrich Duedahl, første gang i nyere historie, at Danish Crown har opskrevet sin prognose i det omfang.

– Med vores samlede slagtekapacitet i betragtning, kan vi faktisk stå i et scenarie om 12 måneder, hvor vi må melde udsolgt. Der var vi ikke for bare nogle få måneder siden, siger han i pressemeddelelsen.

I maj meddelte Danish Crown, at noteringen for både grise, søer og kreaturer ville blive løftet med 1,6 kroner per kilo.

Noteringen er den pris de enkelte landmænd får for at sende deres dyr til slagtning hos Danish Crown.

Den højere betaling betyder ifølge Danish Crown, at landmændene i gennemsnit får 140 kroner mere for en slagtegris og 450 kroner mere for en slagteko.

Og det er altså særligt dette tiltag, der har fået Danish Crowns ejere, landmændene, til at skrue op for antallet af slagtegrise, lyder det.

Men nu er det slut med nye tillæg, lyder det fra Niels Ulrich Duedahl.

– Tværtimod vil jeg ikke afvise, at vi i løbet af nogle måneder kan komme til at lukke ned for nogle af de forskellige ordninger, hvis råvaretilførslen fortsætter i det forventede tempo, siger han i meddelelsen.

Danish Crown har de seneste år haft svært ved at matche sine konkurrenters afregningspriser. Det har ført til, at flere svineproducenter har sendt deres grise til konkurrenter i Danmark eller til udlandet.

Da Danish Crown offentliggjorde sit regnskab for regnskabsåret 2023/24 i november, viste det et markant indtjeningsfald.

På et år var indtjeningen faldet 29 procent til omkring én milliard kroner.