Seneste nyheder

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, overrakte torsdag i Aarhus en særlig pris til Jens Fogh Thomsen fra Biersted i Nordjylland.

Den 11-årige danske dreng er den første udlænding, der modtager æresbevisningen.

Siden sidste år har han frivilligt lavet håndlavet påskepynt. Gennem salget har han samlet over 34.000 kroner ind til skoletasker og skoletilbehør til ukrainske børn, der er berørt af krigen.

Det skriver Zelenskyj på flere sociale medier, hvor der er vedlagt en video af seancen, hvor Jens Fogh Thomsen er tydeligt berørt, da han giver hånd og bliver takket.

– Jens er den første udlænding, som modtager denne pris. Vi vil altid være taknemmelig over for alle, der oprigtigt føler med vores folk og hjælper Ukraine. Jeg er dybt taknemmelig overfor Jens – på vegne af hele vores folk og Ukraines børn, skriver han i opslaget.

Volodymyr Zelenskyj var torsdag i Aarhus for at markere åbningen af det danske EU-formandskab, hvor Danmark i et halvt år skal styre møderne mellem medlemslandene og drive EU-politikken fremad.

Det er ottende gang, at Danmark har formandskabet. Det vil vare et halvt år og betyde, at Danmark er vært for topmøder, ministermøder og en lang række internationale besøgende.

En Flixbus på vej fra København til Wien er natten til fredag forulykket ved Röbel i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern.

Flixbus oplyser, at 23 passagerer er kommet til skade.

– Flixbus giver sin fulde støtte til ofrene og deres pårørende og vil være tilgængelig med den fornødne støtte, lyder det i en udtalelse.

Selskabet kan ikke oplyse nærmere om de tilskadekomnes tilstand.

Ekstra Bladet har talt med Sophie Pawelke, der er talsperson hos politiet i Mecklenburg-Vorpommern, som oplyser, at tre personer vurderes at være alvorligt tilskadekomne.

Tidligere har politiet ifølge Bild og tysk radio NDR meldt ud, at en alvorligt tilskadekommen person var fastklemt i to timer i bussen.

Flixbus skriver, at der i alt var 53 passagerer og to chauffører om bord. De uskadte passagerer er blevet fragtet til byen Röbel til en børnehave.

De vil få hjælp til at komme til Berlin med en erstatningsbus og vil derefter blive tilbudt alternativ transport til deres rejsemål.

Ulykken skete omkring klokken 02.40 natten til fredag ifølge de tyske medier.

Bussen kørte galt på motorvej A19 omkring Röbel. Byen ligger omkring 150 kilometer nord for Berlin.

Flixbus understreger, at selskabet og vognmanden, der stod for transporten, arbejder tæt sammen med de lokale myndigheder.

Ifølge NDR står det endnu ikke klart, hvorfor bussen kørte galt.

Mediet skrev kort før klokken 08, at politiet fortsat arbejdede på motorvejen, og at politiet forventede at gøre det i flere timer endnu.

Det skyldtes blandt andet, at bussen skal bjærges.

USA’s præsident, Donald Trump, regner med et svar fra Hamas om et amerikanskstøttet våbenhvileforslag inden for 24 timer.

Det siger præsidenten til Reuters, adspurgt om Hamas har accepteret det seneste våbenhvileforslag.

– Vi får se, hvad der sker. Vi ved det i løbet af 24 timer, siger han.

Trump sagde tirsdag, at Israel har accepteret betingelser, der er nødvendige for at færdiggøre en 60-dages våbenhvileaftale med Hamas, hvor parterne vil arbejde på at afslutte krigen.

Hamas diskuterer fredag våbenhvileforslaget med andre palæstinensiske grupper.

Det sagde gruppen i en udtalelse kort efter midnat ifølge Reuters.

Når diskussionen om forslaget er færdig, vil Hamas ifølge udtalelsen videregive sit svar til mæglere.

En kilde tæt på Hamas fortæller til nyhedsbureauet, at gruppen ønsker garantier for, at det nye amerikanskstøttede forslag vil føre til en afslutning på krigen i Gaza.

To israelske embedsmænd oplyser desuden, at detaljerne i forslaget stadig er i gang med at blive afklaret.

Der er flere meldinger om, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i næste uge vil mødes med den amerikanske præsident i Washington.

Mens meldingerne om en mulig våbenhvile fylder, fortsætter angrebene i Gaza.

Israelske luftangreb og skud kostede 82 palæstinensere livet flere steder i Gaza torsdag.

Det oplyser sundhedsmyndigheder og flere hospitaler i Gaza, skriver nyhedsbureauet AP.

Antallet af dræbte er ikke bekræftet af uafhængige kilder, og Israels militær har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne om angreb.

Af de 82 dræbte palæstinensere skal 38 have mistet livet, da de forsøgte at få fat på nødhjælp.

Siden organisationen, Gaza Humanitarian Foundations, GHF fik til opgave at uddele nødhjælp i Gaza i slutningen af maj, har der adskillige gange været meldinger om, at israelske soldater har åbnet ild mod civile palæstinensere i forbindelse med uddelingen af nødhjælp.

GHF støttes økonomisk af USA og Israel.

USA’s præsident, Donald Trump, er skuffet, efter at han torsdag talte i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det siger han ifølge Reuters til journalister, da han ankommer til Washington D.C. efter en tur med Air Force One.

– Jeg er meget skuffet over den samtale, som jeg havde i dag (torsdag, red.) med præsident Putin, fordi jeg tror ikke, at han er der, og jeg er meget skuffet.

– Jeg siger bare, at jeg tror ikke, at han har tænkt sig at stoppe, og det er en skam, siger han.

Han siger videre, at han kommer til at tale med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fredag.

Torsdag lød det fra en Kreml-rådgiver på et pressemøde, at Putin i samtalen med Trump gentog, at Rusland ikke vil opgive sine mål i Ukraine.

Da Trump blev spurgt til, om de to statsledere kom nærmere en aftale om en afslutning på krigen, lød det fra Trump:

– Nej, jeg har ikke gjort nogen fremskridt med ham (Putin, red.) overhovedet.

Ifølge rådgiveren, Jurij Usjakov, varede samtalen mellem de to statsledere omkring en time.

De talte ikke om den nylige pause i nogle amerikanske våbenleverancer til Ukraine, viser et resumé fra Putins rådgiver Yuri Ushakov.

Zelenskyj sagde tidligere torsdag til journalister i Danmark, hvor han var på besøg, at han håber, at han kan tale med Trump fredag om pausen i våbenleverancerne, der blev offentliggjort tidligere på ugen.

Da Trump forlod Washington D.C. for at rejse til delstaten Iowa, sagde han til journalister, at våbenleverancerne ikke helt er stoppet.

Han kritiserede dog også sin forgænger, Joe Biden, for at have leveret så mange våben til Ukraine, at det har risikeret at svække USA’s eget forsvar.

– Vi leverer (stadig, red.) våben, men vi har leveret så mange våben. Men vi leverer våben, sagde han.

– Og vi samarbejder med dem og forsøger at hjælpe dem, men vi har ikke (helt stoppet, red.). Biden tømte hele vores land ved at give dem våben, og vi skal sikre os, at vi har nok til os selv.

Reuters

Air France-KLM har til hensigt at øge sit ejerskab i SAS fra 19,9 procent til 60,5 procent.

Det skriver luftfartsselskabet i en selskabsmeddelelse.

Den europæiske luftfartskoncern vil købe Castlelakes og Lind Invests aktieposter i SAS. Den danske stat ejer også en del af SAS.

For at få alle nødvendige godkendelser på plads, sigter Air France-KLM mod at være færdig med at opkøbe aktier i andet halvår af 2026.

Den danske stat beholder sin aktiepost på 26,4 procent, lyder det. Den danske stat vil også beholde sine pladser i bestyrelsen, mens Air France-KLM vil sidde på flertallet i bestyrelsen.

Når Air France-KLM sidder på aktiemajoriteten, vil koncernen have kontrol over SAS. Det skandinaviske luftfartsselskab vil på det tidspunkt blive et datterselskab under den europæiske koncern.

Benjamin Smith, som er topchef i Air France-KLM, glæder sig over udsigten til at byde SAS velkommen.

– Efter deres succesfulde omstrukturering har SAS leveret imponerende resultater, og vi er overbeviste om, at luftfartsselskabets potentiale vil fortsætte med at vokse gennem en dybere integration i Air France-KLM, siger han i meddelelsen.

Også hos SAS glæder man sig over den europæiske luftfartskoncerns intention om at overtage aktiemajoriteten.

– At Air France-KLM bliver majoritetsejer vil markere et afgørende øjeblik for SAS, og det er et stærkt signal om tillid til den retning, vi bevæger os i, siger SAS’ topchef, Anko van der Werff, i en meddelelse fra SAS.

Anko van der Werff har tidligere sagt til mediet Finans, at det ville være logisk, hvis Air France-KLM fik en kontrollerende aktiepost i SAS i fremtiden.

Værdien af Air France-KLM’s ventede investering i SAS vil blive afgjort, når handlen indgås endeligt. Den vil blive baseret på SAS’ finansielle resultater.

SAS blev taget af børsen i august 2024, hvorefter Air France-KLM overtog ejerskabet sammen med kapitalfonden Castlelake, investeringsselskabet Lind Invest og den danske stat.

Det skete efter en konkursbeskyttelsesproces i USA, hvor selskabet blev rekonstrueret.

SAS kom i alvorlige økonomiske problemer efter coronapandemien i 2020 og 2021, som generelt gik hårdt ud over luftfartsbranchen.

Efterfølgende blev SAS ramt af en langvarig og dyr pilotstrejke i 2022 i kølvandet på en spareplan. Det sendte SAS tæt på kanten, og selskabet måtte søge om konkursbeskyttelse i USA.

Indonesisk redningsmandskab kæmper mod stærk havstrøm fredag, mens de fortsætter eftersøgningen af 30 mennesker, der stadig er savnet, efter en færge forliste nær den populære ferieø Bali natten til torsdag dansk tid.

Det oplyser landets myndigheder.

Indtil videre er seks personer meldt døde.

Færgen ved navn KMP Tunu Pratama Jaya havde 65 personer om bord – alle indonesere – da færgen forliste. Det gjorde den, omkring 30 minutter efter at den havde sejlet fra den østlige del af øen Java mod Bali.

29 personer blev reddet torsdag, indtil eftersøgningen blev afbrudt på grund af lav sigtbarhed.

Flere af dem var bevidstløse, efter at de havde drevet rundt i oprørt vand i flere timer, oplyste politichefen Rama Samtama Putra til AP torsdag.

55-årige Dayu Made Salawati fortæller, at hendes mand, Dewa Gede Adyana Putra, arbejder som lastbilchauffør og var med færgen for at hente en levering.

Hun husker, at han over telefonen fortalte hende, at han lige var kommet om bord på skibet.

– Jeg sagde til ham: Vær forsigtig, min ven.

Klokken 04 torsdag morgen lokal tid ringede hun til ham igen, men han tog ikke telefonen.

Færgen havde 12 besætningsmedlemmer og 53 passagerer om bord samt 22 køretøjer.

Eftersøgningen er genoptaget fredag, hvor både skibe, helikoptere og hundredvis af redningsfolk er indsat.

Årsagen til forliset er endnu ukendt.

Efterforskere vil efter eftersøgningen klarlægge årsagen til, at færgen forliste, sagde myndighederne torsdag.

Færger benyttes ofte som transportform i Indonesien, der består af over 17.000 øer. På grund af mangelfulde sikkerhedsforanstaltninger er fartøjerne ofte overfyldte og har ikke tilstrækkeligt med nødhjælpsudstyr om bord.

I marts kæntrede en båd med 16 personer omkring Bali. En australsk kvinde mistede livet, og mindst én anden person kom til skade.

I 2018 druknede mere end 150 personer, da en færge forliste i en sø på øen Sumatra.

Reuters

Den mexicanske bokser Julio Cesar Chavez Jr. er blevet anholdt og risikerer at blive deporteret fra USA.

Det oplyser USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed.

Anholdelsen sker, mindre end en uge efter at bokseren tabte en kamp til den amerikanske influencer Jake Paul i Anaheim uden for storbyen Los Angeles, hvor anholdelsen fandt sted onsdag.

Den 39-årige bokser opholder sig ifølge ministeriet ulovligt i USA.

Ministeriet for indenlandsk sikkerhed mener desuden, at Chavez har forbindelse til det mexicanske narkokartel Sinaloa. Kartellet anses af USA for at være en terrororganisation.

Ifølge ministeriet havde Mexico udstedt en arrestordre på den tidligere verdensmester for involvering i organiseret kriminalitet og våbensmugling.

Mexicos offentlige anklager har torsdag bekræftet, at der i 2023 blev udstedt en arrestordre på bokseren.

Michael A. Goldstein, der er advokat for Chavez, siger til mediet Los Angeles Times, at Chavez blev tilbageholdt foran sin bopæl af mindst 25 agenter fra de amerikanske immigrationsmyndigheder (ICE) og andre myndigheder.

– De spærrede gaden af og tog ham med i detentionen. De efterlod hans familie uden nogen form for viden om, hvor han befandt sig, siger Goldstein, der kalder anklagerne mod Chavez for skandaløse.

Ifølge USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed kom bokseren i 2023 til USA på et turistvisum, der udløb i februar sidste år.

To måneder efter søgte han om permanent opholdstilladelse i USA, efter at han var blevet gift med en amerikansk statsborger.

Julio Cesar Chavez Jr. var i 2011 indehaver af VM-titlen i mellemvægt hos forbundet WBC. Han forsvarede VM-bæltet tre gange. Hans rekordliste viser 54 sejre i 62 kampe.

AFP

En nordkoreaner har natten til fredag dansk tid haft held med at krydse den stærkt bevogtede grænse mod syd og er blevet anholdt af de sydkoreanske myndigheder.

Det oplyser Sydkoreas militær natten til fredag.

Nordkoreaneren lykkedes med at krydse den militære demarkationslinje, som løber mellem de demilitariserede zoner mellem Nord- og Sydkorea, lyder det i en fælles udtalelse fra Sydkoreas militærs stabschefer.

Den militære demarkationslinje er de facto-grænsen mellem de to lande.

– Militæret identificerede personen nær den militære demarkationslinje og udførte sporing og overvågning, lyder det.

Videre blev der udført en rutinemæssig proces, der førte til varetægtsfængsling, lyder det.

Militæret oplyser hverken personens køn eller alder, eller hvordan nordkoreaneren lykkedes med at krydse de facto-grænsen.

Sydkoreas militær oplyser, at relevante myndigheder vil undersøge de nærmere omstændigheder omkring hændelsen.

Titusindvis af nordkoreanere er flygtet til Sydkorea, siden halvøen blev delt under en krig i 1950’erne.

De fleste har gennem tiden valgt at tage til nabolandet Kina og derefter ind i et tredjeland som Thailand, før de endelig er endt i Sydkorea.

Det er sjældent, at en nordkoreaner har held til at krydse gennem grænsezonen ved demarkationslinjen. Den er stærkt mineret, fyldt med pigtråd og med soldater klar til at skyde på begge sider.

Det sker alligevel indimellem, at nogen forsøger at flygte over grænsen.

I maj drev en træbåd med fire nordkoreanere ind i farvandet syd for den de facto maritime grænse.

Landene er teknisk set stadig i krig, da konflikten mellem dem i årene 1950 til 1953 sluttede med en aftale om en våbenhvile. En fredstraktat er aldrig indgået.

Når nordkoreanere forsøger at flygte til Sydkorea, overdrages de typisk til Sydkoreas efterretningstjeneste til afhøring.

AFP

Mindst 14 personer er blevet såret under russiske droneangreb på Ukraines hovedstad, Kyiv, natten til fredag.

Det oplyser Kyivs borgmester, Vitali Klitschko, sent natten til fredag.

Der er i samme periode sket materiel skade i seks ud af ti af hovedstadens distrikter, oplyser borgmesteren.

Skaderne omfatter alt fra brand i bygninger og biler til beskadigelser af jernbanenettet.

Luftalarmerne begyndte at lyde over den ukrainske hovedstad torsdag aften.

Personer i Kyiv fortalte i løbet af natten til Reuters, at der konstant kunne høres brag fra byens luftforsvar, der forsøgte at skyde droner ned.

Først i de tidlige morgentimer fredag blev der igen stille over hovedstaden, hvor der bor omkring tre millioner indbyggere.

Tymur Tkatjenko, der står i spidsen for Kyivs militæradministration, oplyste tidligere på natten, at en stor del af angrebene var rettet mod boliger.

To brande er brudt ud i distriktet Svjatosjynskyj, der ligger i den vestlige del af Kyiv.

De russiske droneangreb har desuden resulteret i to brande på tage og yderligere en brand i en gårdhave i nabodistriktet Solomjanskyj.

Både Tkatjenko og Klitschko fortalte torsdag aften, at der var udbrudt brand i en boligblok på 16 etager i en nordlig forstad til Kyiv.

Flere af byens indbyggere har som følge af aftenens og nattens angreb søgt mod hovedstadens underjordiske metrostationer.

Mange indbyggere bruger metrostationer som beskyttelsesrum, når byen er under russiske angreb.

Ukraine har i nat også udført droneangreb i Rusland.

I distriktet Sergijev Posad, der ligger nær den russiske hovedstad, Moskva, er mindst en person såret, mens der meldes om eksplosioner mindst fire steder i området. Det skriver Oksana Yerokhanova, der er leder af distriktet, fredag morgen på beskedtjenesten Telegram.

– Jeg beder alle om at forholde sig i ro. Lad være med at nærme jer vinduer og undlad at fotografere luftforsvarets arbejde, skriver hun.

Både Rusland og Ukraine har gentagne gange udført luftangreb mod hinanden, siden Rusland i februar 2022 invaderede nabolandet.

Torsdag talte Ruslands præsident, Vladimir Putin, og USA’s præsident, Donald Trump, i telefon med hinanden.

Trump sagde efter samtalen, at han ikke havde gjort fremskridt i forhold til at nå en afslutning på krigen mellem Rusland og Ukraine.

Reuters

Publikum mødte torsdag aften talstærkt op til den britiske rapper Stormzys koncert på Roskilde Festival.

Og det til trods for, at Stormzy ifølge flere anmeldere ikke længere har samme relevans som tidligere i karrieren.

– Stormzy var hovednavnet, vi havde glemt. Han er ganske enkelt ikke relevant på den måde, han var for 10 år siden, skriver Politikens musikredaktør Simon Lund i en anmeldelse.

Men det var publikum ifølge musikredaktøren ligeglade med. Over 60.000 publikummer var mødt op, og Stormzy vidste præcis, hvordan de skulle håndteres, skriver han.

Lund ærgrer sig dog over, at rapperen brugte en større del af koncerten på at tage publikum med til det, som han beskriver, som en tur i kirke med hele gospelkoret. Politikens anmelder kvitterer med fire stjerner.

Hos Ekstra Bladet mener anmelder Thomas Treo, at Stormzy er forældet (outdated, red.). Rapperen er blevet overhalet i en genre, der er for hurtig i vendingen, skriver han.

Med det sagt, mener Treo, at den britiske rapper leverede en energisk indsats med karakteristiske høje knæløft og energiske sæt.

– Det var lidt hyggeligt. Det var lidt kedeligt. Det var lidt underholdende. Men mest af alt lidt for lidt, skriver Ekstra Bladets anmelder, der giver koncerten tre stjerner.

Hos B.T. beskriver anmelder Lykke Buhl koncerten som en kærlighedsudveksling mellem Stormzy og publikum.

– Stormzy formåede at få sin oprigtighed og taknemmelig helt ud i de yderste hjørner af Dyreskuepladsen, og det var tydeligt, at kærligheden var gengældt, skriver hun.

På trods af et oplagt publikum skinnede det ifølge Buhl til tider igennem, at Stormzys musik ikke har slået mere igennem i Danmark, end det har.

Men publikum var ikke skuffede. Der blev både hoppet, danset, råbt og skreget, skriver B.T.’s anmelder, der kvitterer med seks stjerner.

Det vil i fremtiden blive dyrere for udenlandske turister at besøge USA’s nationalparker.

Præsident Donald Trump har torsdag underskrevet et dekret, der vil øge indgangsprisen for udenlandske besøgende i nationalparker som Grand Canyon og Great Smoky Mountains.

Det fremgår ikke, hvor meget priserne vil stige – kun at det i fremtiden skal være dyrere.

De øgede indtægter fra udenlandske turister skal gøre det mere økonomisk overkommeligt for amerikanske statsborgere at nyde det, der i dekretet omtales som Amerikas nationale skatte.

USA’s indenrigsminister, Doug Burgum, skal ifølge dekretet udarbejde en strategi, der øger indtægterne og forbedrer oplevelsen i de amerikanske nationalparker.

Der er også fokus på at tiltrække flere turister til naturområder, der ifølge dekretet muligvis ikke er godt nok udnyttet i dag.

Burgum skal sammen med udenrigsminister, Mark Rubio, ligeledes arbejde for at tiltrække flere udenlandske turister til USA’s nationalparker.

En af USA’s mest besøgte nationalparker er Grand Canyon i Arizona, der hvert år har mere end fem millioner besøgende.

I dag koster det 20 dollar per person at få adgang til Grand Canyon i syv dage. Det fremgår af nationalparkens hjemmeside. Beløbet svarer til 126,50 danske kroner.

Det er langtfra alle nationalparker i USA, der i dag opkræver entre af besøgende.

Dekretet fra Donald Trump kommer, efter at USA’s regering for nylig har foreslået at beskære det årlige budget hos National Park Service med mere end én milliard dollar – svarende til 6,3 milliarder kroner – i 2026.

National Park Service er et føderalt agentur, der bestyrer 433 nationalparker på tværs af USA.

Forslaget betyder ifølge New York Times, at National Park Service risikerer at miste en tredjedel af sit nuværende budget.

I forvejen har nedskæringer under Trump-administrationen betydet, at antallet af medarbejdere i USA’s nationalparker er mindsket.

1000 medarbejdere blev opsagt kort efter Trumps tiltrædelse 20. januar, og siden har flere tusinde medarbejdere ifølge New York Times sagt op – enten frivilligt eller fordi de er blevet presset til det.

Den private organisation The Property and Environment Research Center skønner, at omkring 14 millioner udenlandske turister hvert år besøger USA’s nationalparker.

USA’s højesteret vil træffe en afgørelse om, hvorvidt amerikanske delstater må forbyde transkønnede atleter at stille op i pige- og kvindekonkurrencer.

Det meddeler USA’s højesteret ifølge nyhedsbureauet AFP.

Højesteret vil i den næste periode behandle to appelsager, der er anlagt i staterne Idaho og West Virginia.

Idaho og West Virginia er blandt mere end 20 delstater, der har indført lovgivning, som forbyder atleter, der biologisk er født som mænd, at stille op på kvindesiden.

En afgørelse forventes inden næste sommer.

USA’s præsident, Donald Trump, har længe tordnet mod transkønnede atleters mulighed for at deltage i kvindernes rækker.

I sin valgkamp turnerede han med budskabet om at “holde mænd ude af kvindesport”.

Og i februar udstedte han et præsidentielt dekret, der havde til hensigt at stoppe den økonomiske støtte til universiteter, der ikke kategoriserer studerende ud fra biologisk køn.

Tidligere i denne uge annoncerede University of Pennsylvania, at universitetet vil forbyde transkønnede atleter at deltage på kvindehold og i kvinders konkurrencer.

Den føderale lov “Title IX”, der blev vedtaget i 1972, forbyder kønsdiskrimination i offentlige uddannelsesprogrammer i USA.

På sin hjemmeside anerkendte University of Pennsylvania mandag, at studerende er blevet udsat for ulige konkurrencevilkår.

USA’s undervisningsminister, Linda McMahon, kaldte mandag aftalen med University of Pennsylvania, der ofte omtales som UPenn, for en stor sejr for kvinder og piger.

– Takket være præsident Trumps lederskab er UPenn gået med til at undskylde for tidligere overtrædelser af Title IX og sikre, at kvindesporten er beskyttet på universitet for generationer af kvindelige atleter, sagde Linda McMahon.

USA’s præsident Donald Trumps administration vil fredag sende breve til mellem 10 og 12 lande med oplysninger om kommende toldsatser på udenlandske varer i USA.

Det siger Donald Trump tidligt fredag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten kommer ikke ind på, hvilke lande der vil få et brev. Dermed er det uklart, om et brev vil lande hos enten Danmark eller EU.

En række af USA’s handelspartnere ligger i øjeblikket i forhandlinger med USA om handelsaftaler.

Forhandlingerne foregår, efter at den amerikanske præsident i begyndelsen af april annoncerede told på import af varer fra stort set alle lande i verden.

Samme dag som toldsatserne trådte i kraft, valgte den amerikanske præsident at sætte flere af dem på pause. Den pause udløber onsdag den 9. juli.

Trump fortalte i midten af juni, at en række lande i løbet af en til to uger ville modtage et brev med betingelserne for en kommende handelsaftale, som de enkelte lande enten kan vælge at acceptere eller afvise.

Præsidenten fortalte torsdag, at han er mest opsat på, at der i brevene skal stå en klar angivelse af, hvilken toldsats der vil blive pålagt importen af varer.

I den seneste tid er det lykkedes lande som Storbritannien og Vietnam at indgå handelsaftaler med USA.

Aftalerne mellem Vietnam og USA blev præsenteret onsdag.

Trump sagde torsdag, at han foruden aftalen med Vietnam forventer, at der vil lande yderligere et par handelsaftaler i den kommende tid.

Også den amerikanske vicefinansminister, Michael Faulkender, sagde onsdag, at der formentlig vil falde flere aftaler på plads i den kommende uge.

Blandt de større handelspartnere, der endnu ikke har landet en aftale med Trump, er EU og Japan.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde torsdag, at forhandlingerne med USA fortsat er i gang.

– Vi ønsker en forhandlet løsning, men samtidig forbereder vi os på, at det kan ende uden en tilfredsstillende løsning. I tilfælde af at det sker, forbereder vi nogle modforanstaltninger, sagde Ursula von der Leyen.

Medarbejdere på USA’s ambassade i København og det amerikanske konsulat i Nuuk er blevet bedt om at udlevere al materiale, der handler om USA’s præsident, Donald Trump, og hans ønske om at købe Grønland.

Ordren kommer fra det amerikanske udenrigsministerium. Det skriver Politiken på baggrund af en række interne e-mails, som avisen er i besiddelse af.

Udenrigsministeriet i USA henviser til, at materialet skal bruges til at besvare en aktindsigtsanmodning.

Det fremgår ikke, hvem der har begæret aktindsigten, skriver Politiken.

De omkring 30 medarbejdere på ambassaden og konsulatet skal udlevere både klassificeret og ikkeklassificeret materiale. Det gælder blandt andet dokumenter og skriftlig kommunikation, der handler om Trump og Grønland.

Også materiale, der omhandler præsidentens søn Donald Trump Jr.’s besøg i Grønland 7. januar 2025, skal udleveres til det amerikanske udenrigsministerium.

Desuden skal medarbejderne udlevere yderligere oplysninger fra private e-mails, sms’er og opslag på sociale medier.

Anmodningen dækker over en periode på tre måneder fra 1. oktober 2024 til 7. januar 2025 – samme dag, som Donald Trump Jr.’s besøg i Grønland.

Medarbejderne modtog ordren 13. juni og fik en uge til at indlevere materialet.

Ordren kom fra en højtstående ambassadechef, der handlede efter instruktioner fra det amerikanske udenrigsministerium, som skulle bruge materialet til at besvare en anmodning om aktindsigt.

Flere eksperter, som Politiken har talt med, er forundrede over aktindsigtsanmodningen.

En af dem er Niels Bjerre-Poulsen, lektor på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

Han undrer sig blandt andet over, hvor hurtigt aktindsigten er blevet behandlet.

– Selv har jeg skrevet en ansøgning til amerikanske myndigheder om aktindsigt, som det har taget myndighederne over otte år at behandle, siger han til Politiken.

Rusland anerkender som det første land i verden Taliban som Afghanistans regering.

Det skriver det russiske udenrigsministerium i en udtalelse torsdag.

– Vi mener, at den officielle anerkendelse af regeringen i Det Islamiske Emirat Afghanistan vil give et skub til udviklingen af et produktivt bilateralt samarbejde mellem vores lande på forskellige områder, skriver Ruslands udenrigsministerium i en udtalelse.

Ministeriet bekræfter ligeledes beslutningen over for det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Rusland præsident, Vladimir Putin, tog beslutningen efter en anmodning fra den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger Ruslands ambassadør i Afghanistan, Dmitrij Zjirnov, til russisk tv ifølge mediet.

– Den (anerkendelsen af Taliban som Afghanistans regering, red.) demonstrerer Ruslands oprigtige ønske om at etablere et omfattende partnerskab med Afghanistan, siger ambassadøren.

Den danske ishockeystjerne Nikolaj Ehlers har fået fremtiden på plads.

Forwarden, der var uden kontrakt i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL, har underskrevet en seksårig aftale med Carolina Hurricanes.

Det skriver NHL-klubben på sin hjemmeside.

Dermed bliver 29-årige Ehlers holdkammerat med landsmanden Frederik Andersen, der siden 2021 har spillet i Hurricanes.

Ehlers’ kontrakt med Winnipeg Jets udløb efter den netop overståede sæson, og han var en af ligaens mere ombejlede spillere, der stod uden kontrakt.

– Nikolaj var en top transferfri spiller 1. juli, og vi er stolte over, at han har valgt Carolina som sit nye hjem, siger Eric Tulsky, der er general manager i ishockeyklubben.

Det er da heller ikke småpenge, som holdet fra Carolina har skullet punge ud med for at få fat i den danske stjerneforward.

Ehlers kommer i de kommende seks år til at tjene 8,5 millioner dollar i gennemsnit om året. Det svarer til 54 millioner kroner.

– Han er en meget dygtig forward, der skøjter godt og kommer til at passe rigtig godt ind i vores gruppe, siger Eric Tulsky.

Danskeren blev draftet af Winnipeg Jets i 2014 og har gennem ti sæsoner kun repræsenteret den canadiske klub i NHL.

I den netop overståede sæson var han en af profilerne og bidrog med 24 mål og 39 assister for Winnipeg Jets, der røg ud i anden runde af slutspillet.

Ehlers har efterhånden i mange sæsoner vist sit høje niveau i NHL. I otte ud af ti sæsoner har han scoret minimum 20 mål, og i alt har han nettet 225 gange i verdens bedste ishockeyliga.

På det danske landshold har han også, når han har været til rådighed, været en af de allerstørste stjerner.

Ved VM i maj fløj han direkte hjem fra NHL-slutspillet og var med det samme holdets største profil.

Han er også sammen med sin nye holdkammerat Frederik Andersen udset til at have en af nøglerollerne på det danske landshold til næste års vinter-OL i det nordlige Italien.

Der var ikke meget slinger i valsen for den danske tennisspiller Clara Tauson, der spillede sig videre fra Wimbledons anden runde.

Torsdag besejrede den 23.-seedede danskere russiske Anna Kalinskaya i to sæt, 6-3, 7-6.

Tauson havde kampen igennem et højt niveau, og det var ikke mange fejl, som danskeren lavede. Samtidig blev det suppleret med ti serveesser og en række forhåndsvindere.

I første sæt lavede Kalinskaya, der ligger nummer 39 i verden, et hav af uprovokerede fejl, og der var ikke meget spænding.

Det kom der dog i andet sæt. Russeren hævede niveauet, og det var et særdeles velspillet sæt, der gik i tiebreak.

Der bølgede det frem og tilbage, inden Tauson på sin sjette matchbold spillede sig videre til den engelske grand slam-turnerings tredje runde.

Her venter hård modstand i form af 11.-seedede Elena Rybakina, der vandt turneringen i 2022.

Det er dog en Tauson, der kommer ind til det opgør med selvtillid efter en god præstation torsdag.

Allerede fra begyndelsen af første sæt virkede danskeren veloplagt og lykkedes tidligt med at bryde Kalinskaya.

Den ene uprovokerede fejl afløste den anden for russeren, og da Tauson samtidig spillede stabilt, var det en formsag at sikre sættet på den anden sætbold på en ny russisk fejl.

I andet sæt fik Kalinskaya ryddet ud i de mange fejl, og det gav en langt mere jævnbyrdig kamp.

Det lykkedes også for russeren at bryde Tauson, der dog lynhurtigt svarede igen og brød tilbage til 3-3.

Det var ikke mange fejl, som danskeren lavede, og flere gange krydrede hun sit spil med flere af sine velkendte skarpe forhåndsvindere og serveesser.

Derfor skulle der en tiebreak til. Her fortsatte den gode tennis, og det bølgede frem og tilbage.

Et servees sikrede Tauson tre matchbolde, men Kalinskaya spillede et par fremragende bolde og holdt sig i live.

Russeren formåede sågar også at tilspille sig to sætbolde, hvor det var Tausons tur til at vise god moral.

Til sidst gik den ikke længere for Kalinskaya. Tauson afgjorde kampen med endnu en flot forhåndsvinder.

Repræsentanternes Hus i USA har vedtaget den amerikanske præsident Donald Trumps store lovpakke.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den blev stemt igennem med et smalt flertal med stemmetallene 218-214.

Nu mangler lovpakken kun at blive underskrevet af Trump, før den er endeligt vedtaget.

Vedtagelsen er en stor sejr for den amerikanske præsident, da den bliver anset som en hovedprioritet for ham.

Lovpakken vil ifølge Reuters finansiere Trumps stramninger af migrationspolitikken i landet og gøre hans skattenedsættelser fra 2017 permanente.

Derudover vil den indføre nye skattefordele, som han lovede under sin valgkampagne i 2024. Dermed bliver det muligt for ham at indfri et valgløfte.

Det gælder fritagelse for skat på både drikkepenge og overarbejde.

Lovpakken indebærer også nedskæringer i national fødevarehjælp og i indsatser på sundhedsområdet samt en afskaffelse af adskillige tilskud til vedvarende energi.

Peter Thagesen, chef for geopolitik i Dansk Industri, kalder lovpakken for “socialt pilskæv”.

– Millioner risikerer at miste deres sundhedsdækning, og langt hen ad vejen er der tale om, at skattelettelserne vil blive finansieret af dem, der i forvejen har mindst.

– Mange amerikanere bliver dårligere stillet, og den amerikanske statsgæld øges betragteligt, hvis de offentliggjorte beregninger står ved magt, siger han.

Ifølge Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension, vil lovpakken øge USA’s statsgæld med omkring 3300 milliarder dollar i løbet af de næste ti år.

– USA finansierer sin gæld ved at udstede obligationer, og udsigten til øget offentlig gæld har skabt bekymringer for, hvordan de finansielle markeder vil reagere.

– Spørgsmålet er, om USA kan fastholde investeroernes tillid trods en stadigt større gæld, lyder det fra Henrik Olejasz Larsen.

Den øgede statsgæld kommer oven i en offentlige gæld, der i forvejen er høj. Ifølge finansministeriet i USA er statsgælden på mere end 37.000 milliarder dollar.

Donald Trump underskriver lovpakken fredag den 4. juli klokken 23 dansk tid.

Grand slam-debutanten August Holmgrens Wimbledon-eventyr fortsætter. Torsdag vandt danskeren en vild og medrivende maratonkamp i anden runde mod den 21.-seedede tjekke, Tomas Machac.

Undervejs i sejren overlevede Holmgren tre matchbolde, og efter mere end 4 timer og 30 minutters tennis var den 27-årige dansker, der takket være en fremragende serv og knivskarp forhånd avancerede med cifrene 7-6, 6-7, 6-7, 7-5, 7-6.

I femte sæts afgørende supertiebreak var der ikke tvivl om udfaldet. Holmgren slog til på sin første matchbold og lod sig efterfølgende tiljuble foran en propfyldt bane 12 på Wimbledons anlæg.

Gennem hele kampen havde Holmgren spillet med et stort mod og tro på tingene. I fjerde sæt var danskeren bagud 4-5 og nede med 0-40 i eget serveparti, men Holmgren viste fremragende moral og fightede sig tilbage.

Undervejs i sejren leverede Holmgren 35 serveesser og supplerede med en række flotte vinderslag særligt med forhånden.

Det var ikke til at se, at Holmgren ligger nummer 192 på verdensranglisten og spiller sin første grand slam-turnering.

I første runde sendte Holmgren flot franske Quentin Halys ud, og torsdag forlængede han altså Wimbledon-eventyret.

Det bliver kun endnu sværere for den 27-årige dansker. I tredje runde venter verdens nummer 11, Alex de Minaur.

Præcis som i første kamp havde Holmgren taget den forrygende serv med på græsset i London torsdag mod tjekkiske Machac.

Danskeren var i egne servepartier urørlig. I første sæt leverede han syv serveesser og vandt 95 procent af pointene, når førsteserven sad der.

Omvendt servede Machac også godt, og derfor sad man nærmest og ventede på, at det skulle afgøres i tiebreak.

Her fik Holmgren tidligt et minibrud, og på den tredje sætbold tog danskeren første stik.

I andet sæt var historien den samme i Holmgrens servepartier. Samtidig begyndte danskeren at få flere muligheder i tjekkens server, men det blev kun til lige ved og næsten.

Igen skulle der en tiebreak til, og igen fik Holmgren tidligt overhånden.

Danskeren leverede et par fremragende forhåndsvindere og serveesser, men Machac bed fra sig.

Holmgren glippede flere sætbolde. I stedet slog tjekken til, da han første gang havde muligheden.

Det var første gang, at den danske grand slam-debutant mødte lidt modgang i dette års Wimbledon, men Holmgren lod sig ikke slå ud.

Foran 2-1 i tredje sæt lykkedes det danskeren at bryde Machac, men tjekken svarede hurtigt igen og brød tilbage.

Holmgren lavede pludselig flere fejl end hidtil, og i kampens tredje tiebreak blev to dobbeltfejl kostbare for danskeren.

Igen var fjerde sæt en opvisning i fornemme servepartier.

Bagud 4-5 fik Holmgren for alvor ryggen mod muren. Han var nede 0-40 i egen serv, men lod sig ikke slå ud.

Danskeren overlevede de tre matchbolde, og det viste sig at være vendepunktet.

Holmgren formåede efterfølgende at bryde sig foran, inden han holdt serv og tvang kampen ud i femte sæt.

Tjekken var tydeligt frustreret, og en længere diskussion med dommeren inden femte sæt om tøjskifte gav et spilophold på 13 minutter, men Holmgren holdt fokus og lod sig ikke påvirke.

I femte sæt var Holmgrens fremragende serv og forhånd stadig intakt. Det lykkedes dog ikke at bryde Machac, og derfor skulle der selvfølgelig en supertiebreak til at afgøre den vilde kamp.

Og der fortsatte Holmgren altså med at imponere.

Tre personer har torsdag fået bøder for at overtræde et overflyvningsforbud ved at sende droner op over Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi på det sociale medie X.

Overflyvningsforbuddet skyldes indvielsen af det danske EU-formandskab, som finder sted torsdag i Aarhus.

Den første overtrædelse skete torsdag eftermiddag, da en udenlandsk mand sendte en drone op i det centrale Aarhus.

Lidt senere sendte to personer også en drone op.

Alle tre personer har fået en bøde på 3000 kroner. De var desuden kortvarigt frihedsberøvet, skriver politiet.

– Vi håndhæver konsekvent overflyvningsforbuddet, og vi giver bøder for overtrædelserne, lyder det fra Brian Voss Olsen, politiinspektør i Østjyllands Politi, på det sociale medie X.

Ved grovere uagtsomhed kan bøderne komme op på 5000 kroner.

Østjyllands Politi annoncerede overflyvningsforbuddet 27. juni i en pressemeddelelse.

– Vi kommer til at iværksætte en efterforskning med det samme, hvis vi får oplysninger om, at der eksempelvis bliver fløjet en drone i det område, der er påvirket af overflyvningsforbuddet, sagde Brian Voss Olsen dengang.

Forbuddet trådte i kraft onsdag klokken 07.00 og gælder frem til fredag klokken 15.00. Det dækker det meste af byen i en radius på omkring otte kilometer fra centrum.