Seneste nyheder

Den amerikanske rumfartsorganisation Nasa og firmaet SpaceX har fredag sendt Crew-12-missionen afsted til den Internationale Rumstation (ISS).

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Raketten lettede fra Florida i USA tidligt fredag morgen lokal tid med en besætning på to amerikanske Nasa-astronauter, en fransk astronaut og en russisk kosmonaut.

Foran besætningen venter en otte måneder lang videnskabelig mission i kredsløb om Jorden.

Ifølge Reuters lettede raketten, der er af typen Falcon 9, fra Cape Canaveral Space Force Station langs Floridas Atlanterhavskyst.

Billeder fra Nasa viste det høje fartøj stige til vejrs, mens en ildkugle oplyste morgenhimlen i den amerikanske delstat.

De fire besætningsmedlemmer skal efter planen ankomme til rumstationen lørdag efter en 34-timers flyvning, hvor de skal tilkobles ISS omkring 420 kilometer over Jorden.

Efter årtiers amerikanske klager over, at Europa ikke gør nok for eget forsvar, så tager Europa nu større lederskab i Nato.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, fredag på et pressemøde ved sikkerhedskonferencen i München.

– Der har været stor irritation i USA over, at Europa ikke gør så meget som USA, når det gælder forsvar. Det er vi ved at rette op nu, siger Mark Rutte.

Han henviser til, at de europæiske Nato-lande er i gang med at indfri løftet fra Nato-topmødet i Haag sidste år om at bruge 3,5 procent af bnp direkte på forsvar.

Det mål opfylder Danmark og en række Nato-lande allerede nu, fastslog Mark Rutte på torsdagens Nato-forsvarsministermøde i Bruxelles.

– På mødet torsdag oplevede jeg et skift i tankegangen. Nu har vi en fælles vision, og Europa øger virkeligt sine bidrag.

– Europa tager mere lederskab i Nato og tager bedre hånd om sit eget forsvar. Det vil gøre Nato stærkt. For et stærkt Europa i et stærkt Nato betyder, at det transatlantiske bånd vil være stærkere end nogensinde, siger Mark Rutte.

Det store spørgsmål på sikkerhedskonferencen i München bliver, om den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, vil dele den holdning og anerkende, at forholdet mellem USA og Europa nu kan gå ind i en ny fase efter flere voldsomme opgør med USA’s præsident, Donald Trump, om ikke bare Grønland og Europas forbrug på forsvar, men også Trump-administrationens kritik af europæiske lederes holdning til ytringsfrihed og migration.

En 12-årig pige sad på passagersædet i en bil en majaften i Søborg, da en mand affyrede seks skud gennem bilens åbne vindue.

Skuddene ramte en 35-årig mand bag rattet, som døde.

Nu har anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi rejst tiltale mod fire mænd i sagen. Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse fredag.

– Der er tale om et usædvanligt brutalt drab begået med et barn i umiddelbar skudlinje. Anklagemyndigheden vil nedlægge påstand om meget lange fængselsstraffe, udtaler specialanklager Cecilie Swartz Bak.

Skuddrabet skete på Novembervej i Søborg 2. maj sidste år.

Politiet betragter også skudepisoden som et drabsforsøg mod pigen.

Flere medier har beskrevet, at drabsofferet var bror til en mand med relation til rocker- og bandemiljøet.

Efter den første skudsalve gik en 24-årig mand hen til bilen med en pistol. Men han forlod stedet uden at affyre skud.

En 27-årig mand er tiltalt for at affyre de dræbende skud.

I første omgang blev den 35-årige mand alvorligt såret og indlagt på hospitalet, hvor han to dage senere døde.

Pigen undgik at blive ramt af skuddene. Hun er et familiemedlem til den dræbte, har det tidligere været fremme.

Ud over de to pistolbevæbnede mænd er en 36-årig mand også blevet tiltalt for at holde og vente med en flugtbil, skriver politiet.

Den fjerde tiltalte – en 26-årig mand – har haft en ledende rolle i planlægningen af attentatet, lyder det i pressemeddelelsen.

Han blev udleveret fra Tyrkiet i december og herefter varetægtsfængslet i sagen.

Gruppen er også blevet tiltalt for våbenbesiddelse under særdeles skærpende omstændigheder.

Yderligere to personer har været sigtet i sagen. Men sigtelserne imod dem er nu frafaldet.

Sagen skal føres ved Retten i Glostrup. Her er den endnu ikke blevet berammet, skriver politiet.

Den nuværende brændstofblokade i Cuba får turister til at forlade østaten. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Cubanerne har oplevet længerevarende strømafbrydelser og manglende brændstof. Det betyder, at mange af øens hoteller står tilbage med tomme værelser på grund af den manglende turisme.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er det omkring 30 hoteller, som er uden gæster.

Tidligere har Cuba meddelt internationale flyselskaber, at de ikke har mulighed for at tanke i Cuba på grund af energikrisen, som øens manglende olieforsyninger har medført.

Flere lande har desuden frarådet rejser til Cuba.

Blandt de lande, som fraråder unødvendig indrejse til Cuba, er Storbritannien, Canada og USA.

Cuba lider under et hårdt pres på deres olieforsyninger. Det sker som følge af USA’s anholdelse af Venezuelas tidligere præsident Nicolas Maduro.

USA blokerede derefter alle olieforsyninger til Cuba, som har tætte bånd med Venezuela.

USA’s præsident, Donald Trump, ønsker at lægge mest muligt pres på den kommunistiske østat, og har ikke lagt skjul på, at han ønsker at udskifte magthaverne i Cuba.

Trump har truet med told mod lande som ønsker at hjælpe Cuba. Det er sket for at øge presset på Cuba og afskære øen for olie.

Ifølge AFP udtrykker FN dyb bekymring for Cubas socioøkonomiske krise.

Det russiske nyhedsmedie Tess oplyser fredag, at Ruslands viceudenrigsminister, Sergej Alexeyevich Ryabkov, udtaler, at Rusland vil hjælpe Cuba med nødhjælp.

Ud over nødhjælpen er russerne også forberedt på at sende olie til Cuba. Det skriver den russiske nyhedsavis Izvestia ifølge Reuters.

Rusland og Cuba har i mange år været nært allieret.

Talsmand for Ruslands præsident udtalte sig tidligere i februar om kontakten mellem de to lande.

– Vi opretholder intensiv kontakt med vores cubanske venner gennem diplomatiske og andre kanaler, siger Dmitrij Peskov.

Det danske udenrigsministerium har ingen rejsevejledning for Cuba, men opfordrer til, at man holder sig orienteret. Det oplyser ministeriet på sin hjemmeside.

Tre personer er døde i vejrrelaterede ulykker i Frankrig og Spanien, hvor stormvejr har rastet det seneste døgn.

Det oplyser myndighederne i de to lande fredag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Cirka 450.000 husstande i det sydlige Frankrig er fredag morgen og formiddag uden strøm, oplyser el-operatøren Enedis.

Kraftig vind og voldsom regn har skabt kaos i det sydlige Frankrig og det nordlige Spanien samt dele af Portugal, hvilket har medført aflysninger af fly, tog og færger samt forstyrrelser på vejene.

De spanske myndigheder oplyser ifølge AFP, at en kvinde er omkommet, efter at taget på et industrilager kollapsede over hende.

I Frankrig er en person død efter et fald fra en stige, og en lastbilchauffør er blevet dræbt, fordi et træ er smadret gennem hans forrude, skriver nyhedsbureauet.

Flere er også blevet kvæstet i vejrrelaterede hændelser i Spanien, og en viadukt i Portugal er delvist kollapset på grund af oversvømmelser.

Franske meteorologer siger, at stormen, der har fået navnet Nils, er “usædvanligt kraftig”.

Flere indbyggere i Sydfrankrig er chokerede over stormens voldsomhed, skriver AFP.

– Jeg har aldrig set noget lignende, fortæller en blomsterhandler i byen Perpignan.

En indbygger i landsbyen Roaillan nær Bordeaux kalder situationen “vanvittig”.

Den seneste tid har dele af Sydeuropa været ramt af voldsomt vejr.

I weekenden ramte stormen Marta den Iberiske Halvø, og mere end 26.000 redningsarbejdere blev sat ind i Portugal.

Det skete, blot få dage efter at oversvømmelser forårsaget af stormen Leonardo dræbte to personer i Portugal og Spanien.

I slutningen af januar mistede fem personer desuden livet, da stormen Kristin ramte Portugal.

Ifølge AFP peger flere forskere på, at menneskeskabte klimaforandringer øger varigheden, intensiteten og hyppigheden af de ekstreme vejrhændelser, såsom oversvømmelser og hedebølger, der har ramt Sydeuropa i de senere år.

Danmarks fodboldlandshold åbner og slutter efterårets Nations League mod Norge.

Det står klart, efter at kampprogrammet fredag er blevet offentliggjort.

Værd at bemærke er, at der skal spilles fire landskampe inden for en samling, da der i efteråret kun er to landskampsterminer.

Den længere samling finder sted i slutningen af september og starten af oktober. Her starter danskerne med at møde nordmændene på udebane 24. september.

Derefter venter to opgør mod Wales og en hjemmekamp mod Portugal frem til 4. oktober.

Nations League færdigspilles i midten af november. Her skal Danmark en tur til Portugal 14. november, inden turneringen sluttes i Parken 17. november mod nordmændene.

Slutter Danmark på en af de to øverste pladser i gruppen, venter eventuelle kvartfinaler i foråret 2027.

Ender man på sidstepladsen i gruppen, rykker man ned i Nations Leagues B-lag.

Så langt tænker Brian Riemer og co. formentlig ikke lige nu.

Inden efterårets Nations League skal landsholdets VM-skæbne nemlig afgøres.

I en VM-playoffkamp venter Nordmakedonien 26. marts. Vinder Danmark, venter enten Irland eller Tjekkiet fem dage senere i en afgørende playoffkamp.

Hvis Danmark vinder de to kampe, vil holdet være kvalificeret til VM til sommer i USA, Canada og Mexico.

Danmark vil bidrage med fire F35-kampfly til Nato-missionen Arctic Sentry, der skal styrke sikkerheden i Arktis.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til pressen i forbindelse med en sikkerhedskonference i München fredag.

– Derudover kommer vi også til at deltage med yderligere kapaciteter, siger han uden at konkretisere det.

Med missionen skal øvelser og patruljering samles i det arktiske område under Nato-ledelse.

Bidraget til Arctic Sentry bliver Danmarks første.

De danske fly vil have base i Island og kommer til at deltage i allerede planlagt træning med svenske Gripen-kampfly.

Forsvarsministerens melding kommer, i forlængelse af at han torsdag løftede en del af sløret for det danske bidrag.

Her sagde han, at Danmark regner med at stå klar med både fly, militært personel og maritime bidrag.

Det kom frem onsdag, at Nato havde besluttet at lancere missionen.

Beslutningen er blevet taget, efter de alvorlige spændinger som USA’s præsident, Donald Trump, udløste med sit krav om ejerskab over Grønland.

Den nye mission er ikke alene fokuseret på Grønland, men betyder, at Nato overtager koordinationen af den militære tilstedeværelse i hele Arktis.

Det sker med amerikansk opbakning og kan dermed ses som en vej til at imødegå Trumps bekymringer for sikkerheden i Arktis.

Ifølge forsvarsministeren har der været drøftelser om, hvorvidt USA ville blokere for Nato-missionen i Arktis. Men det er ikke sket, siger han fredag formiddag på vej ind til sikkerhedskonferencen i München.

– Der er kommet positive meldinger fra amerikanerne, siger han og understreger, at han forventer, at USA også “vil bidrage med kapaciteter”.

Det er endnu uvist, i hvilket omfang USA vil deltage.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, sagde onsdag, at Arctic Sentry er “en stor ting” for Nato, da en mission som den “aldrig er sket før”.

– Det nye er, at vi for første gang vil samle alt, hvad vi gør i Arktis, under én kommando, siger Mark Rutte.

Det gælder blandt andet den danskledede øvelse Arctic Endurance, der lige nu foregår omkring Grønland.

Statsminister Mette Frederiksen skal mødes med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, på sikkerhedskonferencen i München.

Her skal parterne drøfte Grønland.

Det fortæller statsminister Mette Frederiksen til den danske presse på vej ind til konferencen.

Her fortæller hun også, at der tilsyneladende er udfordringer for flere amerikanske politikere i forhold til afrejsen fra USA.

– Der er problemer i USA med afrejse for nogle af de amerikanske politikere, men vi har aftalt flere møder med amerikanske politikere, inklusive den amerikanske udenrigsminister, også om Grønland, siger Mette Frederiksen.

Den grønlandske regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, vil også deltage på mødet.

Det kan i så fald blive det andet møde i den nye arbejdsgruppe mellem USA og Kongeriget Danmark, som blev nedsat efter udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) besøg i Washington D.C.

Mette Frederiksens deltagelse på mødet vil være en ny udvikling, da det hidtil har været udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der har talt med den amerikanske udenrigsminister.

Sikkerhedskonferencen i den tyske by München er et årligt højdepunkt inden for sikkerhedspolitik.

Sidste år malede den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, en ny udvikling op.

Her gjorde vicepræsidenten det klart, at USA langt fra er tilfreds med de europæiske lande.

Sidenhen er konflikten om Grønland eskaleret.

Det fremhæver sikkerhedskonferencen da også i en video, der præsenterer konferencen, hvor krisen om Grønland males dystert op.

Statsminister Mette Frederiksen beskriver et såkaldt “Grønlands-øjeblik”, der har fået Europa til at vågne yderligere op.

– Hvis man forstår at udnytte det, er det godt, siger hun.

Mette Frederiksen oplever, at en stor del af Europa står stærkere sammen i modstanden mod det amerikanske pres.

Eksempelvis var der et klart og koordineret modsvar, da USA’s præsident, Donald Trump, varslede en ny handelskrig mod de lande, der hjalp Kongeriget Danmark i Arktis.

– Så svarede Europa tilbage, at det er dårligt for lønmodtagere, forbrugere og virksomheder, men hvis I vil have en handelskrig, så giver vi tilbage af samme mønt. Og det virkede, siger Mette Frederiksen.

Sagen om den amerikanske afdøde finansmand Jeffrey Epstein har skabt stor debat i Norge, hvor både kongehuset, en tidligere statsminister og flere politikere har været involveret i sagen.

Og sagen har ifølge Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, vist, hvordan rige mennesker kan købe sig til politisk magt.

Sådan siger statsministeren i et stort interview med det norske medie NRK.

Støre mener, at Epstein-sagen og forgreningerne til toppen af det norske samfund rokker fundamentalt ved tilliden til mennesker med magt.

– Jeg tror, det har været ret chokerende for folk at få indblik i denne verden og forbindelsen mellem mennesker med magt, og hvordan det har påvirket mennesker uden magt, som er blevet misbrugt og overfaldet, siger Støre i interviewet med NRK.

Derfor understreger han, at fuld gennemsigtighed er afgørende, når forbindelserne til Norge nu undersøges, skriver NRK.

Jeffrey Epstein døde i et fængsel i New York i 2019, efter at han var blevet sigtet for menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Støre vil dog ikke sige direkte, at de nordmænd, der er blevet trukket ind i sagen, er blevet købt, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Sagen har imidlertid vist, at flere nordmænd, der har og har haft vigtige roller for Norge, har haft kontakt med Epstein.

Modsat Støre mener lederen for det norske parti Høyre, tidligere statsminister Erna Solberg, at det er meget ualmindeligt med lyssky vennetjenester i den norske politiske- og magtelite.

– Tværtimod oplever jeg, at folk er meget ivrige efter at følge reglerne, registrere sig og være åbne om tilknytning og interesser, siger Erna Solberg til NTB.

Blandt de nordmænd, som er nævnt i Epstein-sagen, er diplomatparret Mona Juul og Terje Rød-Larsen, der nu er sigtet for henholdsvis grov korruption og medvirken til grov korruption.

Også Norges tidligere statsminister og forhenværende generalsekretær i Europarådet, Thorbjørn Jagland, bliver gransket af politienheden Økokrim. Han er ligeledes sigtet på mistanke om grov korruption.

Begge sager er kommet frem i lyset, efter at det amerikanske justitsministerium for nylig offentliggjorde millioner af nye dokumenter i sagen om Epstein.

Det er også kommet frem, at den norske kronprinsesse, Mette-Marit, har haft et venskab med Epstein. Det har hun efterfølgende beklaget dybt.

Det er ikke en gang fem år siden, at luftfartskoncernen Norwegian var tæt på konkurs og måtte igennem en større rekonstruktionsproces.

Men selskabet er kommet stærkt ud af krisen og leverede sidste år sit bedste driftsresultat nogensinde.

Det viser regnskabet for 2025, som er offentliggjort fredag.

Det resulterede i et driftsresultat på 3,7 milliarder norske kroner, svarende til knap 2,5 milliarder danske kroner.

Overskuddet lød på 2,7 milliarder norske kroner, hvilket er næsten dobbelt så højt som i 2024.

Koncernchef Geir Karlsen er tilfreds med regnskabet og foreslår sammen med bestyrelsen at udlodde 844 millioner norske kroner i udbytte.

– Den gode udvikling gør, at vi nu kan fortsætte med at betale udbytte til aktionærerne samtidig med, at vi investerer i fremtiden, siger han.

De finansielle resultater er kommet i stand takket være en vækst i antallet af passagerer fra 26,4 millioner i 2024 til 27,3 millioner i fjor.

Samtidig har Norwegian løbende øget sin kapacitet ved at købe eller leje nye fly.

I oktober sidste år modtog koncernen de første af i alt 80 nye Boeing 737 Max 8-fly, som skal leveres løbende til og med 2031.

Det betyder, at sidste års sommerkapacitet på 90 fly gradvist vil blive øget til 104 fly de kommende år frem mod 2028.

De nye fly vil blandt andet komme danske passagerer til gode og er en af årsagerne til, at Norwegian sidste år annoncerede en række nye ruter til og fra Billund Lufthavn.

Det er også Norwegian, der skal stå for den nye grønne indenrigsrute mellem Aalborg og København, hvor der skal flyves med mindst 40 procent bæredygtigt flybrændstof.

Norwegian-koncernen består foruden luftfartsselskabet Norwegian også af selskabet Wiederøe, der hovedsageligt flyver indenrigsruter i Norge.

Én person er blevet dræbt, og seks er såret efter et russisk droneangreb på en af havnene i den ukrainske region Odesa, der ligger ud til Sortehavet.

Det melder Ukraines vicepremierminister Oleksij Kuleba ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– Rusland iværksatte massive angreb på havne- og jernbaneinfrastruktur, lyder det fra Kuleba.

En virksomhed, gødningslagre og køretøjer, heriblandt godsvogne, blev beskadiget, og angrebet udløste en brand, lyder det videre fra Kuleba, der ikke præciserer havnens navn.

Jernbaneinfrastruktur i regionen Dnipropetrovsk, der ligger nordøst for Odesa, blev også ramt, siger han.

Oleh Kiper, der er guvernør i Odesa, siger ifølge Reuters, at energi-, industri- og boliginfrastruktur også var mål for angrebet.

Rusland har regelmæssigt angrebet den ukrainske infrastruktur og udført flere missil- og droneangreb rettet mod kraftværker i hele landet.

I de seneste måneder har Rusland dog intensiveret angrebene på infrastrukturen, hvilket har ført til strømafbrydelser i Odesa, der ud over at være en region er en havneby i den sydvestlige del af Ukraine.

Der er tre havne i Odesa, der spiller en nøglerolle i eksporten af blandt andet ukrainsk korn.

Der bor cirka en million mennesker i byen.

Russiske angreb har den seneste tid også påvirket strømmen i den ukrainske hovedstad, Kyiv. Her bor der omkring tre millioner.

I Ukraine er de natlige temperaturer langt under frysepunktet.

Delegationer fra Rusland og Ukraine deltog i sidste uge i forhandlinger sammen med USA over to dage i De Forenede Arabiske Emirater omkring en afslutning på krigen.

Det er endnu ikke lykkedes at nå til enighed omkring en aftale. Parterne har tidligere meldt ud, at de ser forskelligt på spørgsmålet omkring en fordeling af territorium.

Det er fortsat populært blandt folkepensionister at holde fast i arbejdslivet, selv om alderen tillader tilbagetrækning.

Ved udgangen af 2025 var 97.263 personer således i beskæftigelse og fik samtidig folkepension.

Det viser en opgørelse for december fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Dermed fortsætter den tendens, man har set de seneste år. Og det står i kontrast til den tradition, der ellers har været for seniorerne.

Det siger Helle Dalsgaard, der er rådgivningsleder i pensionsselskabet Sampension, i en skriftlig kommentar.

– Tidligere var det typisk sådan, at et goddag til pensionstilværelsen samtidig også var ensbetydende med et farvel til arbejdsmarkedet. Men det er langt fra tilfældet længere.

– Tværtimod har vi i de seneste år været vidner til et decideret boom i antallet af arbejdende pensionister, og tendensen fortsatte sidste år.

Tallene viser, at der er tale om en stigning på ti procent på et år. Stigningen lyder på 49 procent på tre år, skriver Sampension.

Ifølge Helle Dalsgaard kan en del af forklaringen på udviklingen være, at mange i stigende grad ser det at arbejde som en naturlig del af pensionstilværelsen.

– Samtidig skal udviklingen også ses i lyset af, at der i 2023 kom nye regler, som indebærer, at man ikke længere bliver modregnet i folkepensionen, hvis man er i beskæftigelse som pensionist.

– Det har betydet, at den økonomiske gevinst ved at arbejde for pensionister er steget betydeligt.

Kristian Skriver, der er seniorøkonom hos Dansk Erhverv, har også noteret sig udviklingen på det danske arbejdsmarked.

Han bakker op om, at de nye regler kan have haft en betydning, men han hæfter sig også ved, at der generelt er stor efterspørgsel på flere hænder.

– De mange seniorer, der fortsætter i job, er til stor gavn for dansk økonomi og de danske virksomheder, skriver han i en kommentar.

– Seniorerne i job er nødvendige, fordi de vil være med til at lukke de huller, som den demografiske modvind skaber.

Landbrugsminister Jacob Jensen (V) beskyldes nu for at forsøge at stoppe en rapport om et sprøjteforbud i grundvandsdannende områder.

Derfor kalder Enhedslisten og SF ministeren i samråd.

– Meget tyder på, at Venstre aktivt både modarbejder beskyttelsen af vores drikkevand, men også forsøger at undgå, at saglige og faglige argumenter herfor møder dagens lys, siger Enhedslistens miljøordfører, Leila Stockmarr, i en skriftlig kommentar.

Kritikken udspringer af en sag, der kom frem torsdag.

Her kunne B.T. først berette om faglige uenigheder mellem Ministeriet for Fødevarer-, Landbrug og Fiskeri og så Miljøministeriet, hvor Magnus Heunicke (S) sidder.

En konflikt mellem et Venstre-ledet og et Socialdemokratisk ministerie.

Konflikten drejer sig om en rapport, som afsøger mulighederne for at begrænse forurening af drikkevand med pesticider.

Her var de to ministerier uenige om et centralt element, inden miljøminister Magnus Heunicke 12. januar præsenterede et tiltag om at forbyde sprøjtegift i områder med boringer efter drikkevand.

Her stod han på et fagligt grundlag fra rapporten.

Ifølge Miljøministeriet er der gode økonomiske argumenter for, at det er billigere at forbyde sprøjtemidler i området, end det er at rense drikkevandet efterfølgende.

Men dén konklusion ville Fødevareministeriet ikke skrive under på. Efter at have forsøgt at udskyde udgivelsen af rapporten, bad man til sidst om helt at blive fjernet som underskriver, har Dagbladet Information også afdækket.

Efterfølgende har Jacob Jensen offentligt beskyldt Magnus Heunickes ministerie for at underminere fagligheden, mens Magnus Heunicke har holdt fast i resultatets værdi.

Enhedslistens miljøordfører, Leila Stockmarr, kalder det et “kæmpe maskefald” for Jacob Jensen.

Sammen med SF’s politiske ordfører, Signe Munk, har de to længe forsøgt at få Jacob Jensen til at forklare sin position i forhold til drikkevandsrapporten.

Ministeren har afvist at møde op i samråd om sagen, hvilket nu klinger hult, mener ordførerne.

– Det har han afvist med en begrundelse om, at spørgsmålet ikke hørte til hos hans ministerium. Men nu viser afsløringer jo tydeligvis, at han og ministeriet har været omend meget involveret, siger Signe Munk i en skriftlig kommentar.

I Danmarks Naturfredningsforening har man siddet med i en baggrundsgruppe undervejs i udarbejdelsen af rapporten.

Herfra er man af den klare opfattelse, at Miljøministeriets rapport er valid.

– Jeg mener, det er under al kritik nu at så tvivl om det faglige grundlag og data, siger foreningens præsident Maria Reumert Gjerding i en skriftlig kommentar.

Det blev tilsyneladende for meget for en 40-årig mand, at en gruppe drenge kom med tilråb under en pigefodboldkamp i Tølløse i april.

Efterfølgende løb han nemlig efter en 13-årig dreng og skubbede ham omkuld, truede ham og pressede ham på halsen.

Det har kostet manden en dom på 40 dages ubetinget fængsel. Det skriver Midt- og Vestsjællands anklagere på den sociale platform X fredag morgen.

Den 40-årige blev idømt ubetinget fængsel for hændelsen, selv om han ikke tidligere er straffet.

Manden har taget sig betænkningstid i forhold til anke.

I januar sidste år skulle Retten i Roskilde forholde sig til en anden fodboldsag, der havde fundet sted i Hvalsø blot få kilometer fra Tølløse.

En 52-årig far blev her idømt 20 dages betinget fængsel for vold mod en fodbolddommer, der havde haft ansvaret for sønnens U13-kamp.

Ifølge faren var der allerede inden kampen skærmydsler mellem sønnens holdkammerater og dommeren.

Under kampen slog en af spillerne sig, og da træneren løb ham til undsætning uden dommerens tilladelse, blev han irettesat.

Dommerens opførsel blev under sagen beskrevet som meget aggressiv over for flere af børnene. Angiveligt skulle han have truet dem med at indberette dem til fodboldforbundet for forskellige brud på reglerne.

Det var som led i den konflikt – der angiveligt fortsatte efter kampen – at faren blandede sig. Og det endte i voldsepisoden.

Flere tilstedeværende havde set episoden fra afstand, og de oplevede alle, at der var tale om en skalle.

Oprydningen efter to trafikuheld torsdag aften på Sydmotorvejen nær Vordingborg trækker ud.

Forventningen er, at motorvejen, der er lukket i nordgående retning mellem afkørsel 40 og 41, kan genåbnes fredag morgen omkring klokken 07.30. Indtil da opfordres bilister til at finde alternative ruter.

Det oplyser Nis Henriksen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

– Arbejdet trækker ud, og vi har fået en melding om, at motorvejen kan åbnes for trafik igen omkring klokken 07.30, siger Nis Henriksen.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med uheldene.

I første omgang rykkede en politipatrulje ud til et uheld med en lastbil, der ifølge vagtchefen var lastet med omkring 30 tons grisehud. Lastbilen var vendt 180 grader – formentlig på grund af glat føre.

Det er oprydningen efter den forulykkede lastbil, der trækker ud.

Da politipatruljen var ankommet, blev en ambulance med en patient, påkørt bagfra af en personbil. Der blev derfor tilkaldt yderligere tre ambulancer, men ingen er kommet til skade.

– Personbilen indeholdt nogle personer, og man frygtede det værste, men der skete heldigvis ikke noget med dem, siger Nis Henriksen.

Torsdag aften blev Vestmotorvejen nær Ringsted spærret i østgående retning, efter et uheld involverende fire lasbiler.

Lastbilerne er blevet fjernet, og motorvejen blev genåbnet omkring klokken 02 natten til fredag. Det oplyser vagtchef Henrik Olesen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Uheldet er ifølge vagtchefen formentlig sket i forbindelse med en overhaling af en saltspreder.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med uheldet, tilføjer han.

Indiens premierminister, Narendra Modi, ønsker partiet Bangladesh Nationalist Party (BNP) tillykke med det, han kalder en afgørende sejr i valget i Bangladesh.

Det sker i et opslag delt på sociale medier, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Denne sejr viser det bangladeshiske folks tillid til dit lederskab, siger Modi med henvisning til BNP-leder Tarique Rahman.

– Indien vil fortsat stå bag et demokratisk, progressivt og inkluderende Bangladesh.

BNP har ifølge optællingen af stemmer i valget, der fandt sted torsdag, fået et flertal på to tredjedele af pladserne i landets parlament, skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af meldinger fra lokale tv-kanaler.

Her lyder det, at BNP og partiets allierede har fået mindst 212 ud af 299 pladser.

Oppositionspartiet Jamaat-e-Islami og dets allierede har fået 70 pladser i parlamentet, der hedder Jatiya Sangsad.

Embedsmænd i Bangladesh siger ifølge Reuters, at en manuel optælling af stemmerne tidligst vil blive afsluttet ved middagstid fredag.

USA’s ambassade i Dhaka, som er hovedstaden i Bangladesh, har også ønsket BNP tillykke med partiets “historiske sejr”

– Tillykke til befolkningen i Bangladesh med et vellykket valg og til Bangladesh Nationalist Party samt Tarique Rahman med jeres historiske sejr, lyder det i en udtalelse ifølge AFP.

– USA ser frem til at samarbejde med jer om at realisere fælles mål om velstand og sikkerhed.

Også Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, lykønsker ifølge Reuters BNP og Rahman.

Jamaat-e-Islami opfordrer dog alle til at “bevare tålmodigheden”, fordi de officielle og endelige valgresultater endnu ikke er blevet offentliggjort.

Det islamistiske parti siger ifølge AFP, at det har alvorlige forbehold om valgprocessens integritet.

– Vi er ikke tilfredse med processen omkring valgresultaterne, lyder det.

Det står ikke umiddelbart klart, hvilke dele af valgprocessen oppositionspartiet er utilfreds med.

BNP vil med en valgsejr vende tilbage til magten efter 20 år. Partiet takker befolkningen for resultaterne og opfordrer til særlige bønner fredag.

– Selvom vi har vundet med en stor margin af stemmer, vil der ikke blive organiseret nogen festoptog eller demonstration, lyder det ifølge Reuters i en udtalelse.

Der er en bred forventning om, at Tarique Rahman vil blive indsat som premierminister. Torsdagens valg var det første i landet, siden en række demonstrationer i 2024 væltede den mangeårige premierminister Sheikh Hasina.

Den 85-årige Nobelprismodtager Muhammad Yunus blev fungerede leder, efter at Hasina flygtede til Indien i august 2024.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har ændret sit varsel om snestorm på Bornholm til et varsel om snefygning.

Det skriver DMI’s vagthavende meteorolog Hans Peter Wandler i en kommentar på DMI’s hjemmeside.

– Et større snevejr har i går og i nat passeret Bornholm og ligger nu sydøst for Bornholm, men der kan dog stadig falde lidt sne i perioder.

– Der blæser stedvis en frisk til hård vind fra nordøst med kraftige vindstød. Kombination af sne og blæst vil stedvis give snefygning, lyder det.

Varslet gælder frem til fredag eftermiddag klokken 16.00.

Tidligere varslede DMI snestorm i den sydøstlige del af Danmark fra torsdag til fredag. Det blev torsdag aften nedskaleret til kun at gælde Bornholm frem til klokken 12.00 fredag.

Men varslet er altså blevet yderligere nedjusteret.

Torsdag aften lød det fra Bornholms Politis vagtchef Lars Thomsen, at snevejret skabte store problemer for trafikken, og blandt andet færgepassagerer i Rønne havde svært ved at komme rundt på øen.

E45 er genåbnet mellem Haderslev og Vojens, efter at en lastbil har spærret det sydgående spor siden kort før klokken 01.00.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Der er åbnet for færdslen i begge spor i sydgående retning, lyder det.

Årsagen til afspærringen var, at en lastbil var kørt i grøften, oplyste kredsens vagtchef Jan Lolk tidligere på natten.

E45 var spærret i sydgående retning mellem afkørslerne 67 Haderslev N og 68 Vojens. Der fandt to færdselsuheld sted lige efter hinanden, oplyste vagtchefen.

– Det var indledningsvis to personbiler, der var forulykket uden personskade. Men vi bøvler i øjeblikket også med en lastbil, der står på tværs af sporet, sagde han omkring klokken 03.00.

Der var ingen tilskadekomne i forbindelse med færdselsuheldene, sagde vagtchefen.

Politiet fik den første anmeldelse om færdselsuheldet med de to personbiler 00.35. Anmeldelsen om den forulykkede lastbil indløb klokken 00.56.

– Da vi var på vej ud til færdselsuheldet, og da patruljen kørte nordpå, kunne den se, at en lastbil var kørt i grøften længere sydpå, sagde Jan Lolk.

Færdselsuheldene fandt sted uafhængigt af hinanden.

Politiet formoder, at køretøjerne forulykkede som følge af vejret.

– Der er jo i hvert fald frostgrader mange steder, og vi ved fra Vejdirektoratet, at der bliver saltet. Så man skal køre forsigtigt. Det er altid godt at være opmærksom på føret i vintersæsonen, sagde Jan Lolk.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, varslede fra torsdag til fredag snestorm i den sydøstlige del af Danmark. Det blev senere nedjusteret til kun at omfatte Bornholm.

Også det varsel er blevet nedjusteret til et varsel om snefygning.

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, er fast besluttet på, at der i landet skal afholdes et frit og retfærdigt valg.

Hvornår det vil finde sted, skal dog besluttes som del af en politisk dialog.

Det siger Rodríguez i et interview med NBC News, som er blevet offentliggjort torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Hun overtog præsidentposten i Venezuela i begyndelsen af januar. Det skete, efter at USA fjernede præsident Nicolás Maduro fra magten og tog ham med til USA.

I løbet af sin første tid på posten har Delcy Rodríguez fået ros fra USA’s regering, der har præsident Donald Trump i spidsen, for blandt andet at opfylde USA’s krav om adgang til den venezuelanske olieindustri.

Delcy Rodríguez var dog tidligere Maduros vicepræsident, og der er ifølge AFP tvivl om, i hvor høj grad hun vil være villig til at forlige sig med den politiske opposition, som hævder, at præsidentvalget i landet i 2024 blev stjålet fra dem – en holdning, som USA støtter.

Genvalget af Maduro i 2024 er af en stor del af det internationale samfund ikke anerkendt.

I interviewet, der er blevet offentliggjort torsdag, bliver Delcy Rodríguez af NBC-værten Kristen Welker spurgt om, hvorvidt hun forpligter sig til at afholde et frit og retfærdigt valg i landet.

– Ja, absolut, lyder den fungerende præsidents svar.

– Vi vil afholde valg i dette land, selvfølgelig frit og retfærdigt, som det fremgår af forfatningen, siger hun.

– Tidspunktet for valget vil blive fastlagt og besluttet gennem den politiske dialog i dette land.

Fra Rodríguez lyder det også, at Venezuela skal være “fri af sanktioner” for at kunne afholde frie valg.

Hun står i interviewet fast på at forsvare tidligere valg i Venezuela, skriver AFP.

Den venezuelanske leder insisterer til NBC News således på, at Maduro var “den legitime præsident”, og hun siger, at han er uskyldig i amerikanske anklager, han står overfor i USA.

Maduro og hans hustru afventer en retssag for narkorelaterede forbrydelser. Maduro har også selv nægtet sig skyldig.

USA’s forbundspoliti, FBI, øger den dusør, som er blevet udlovet for oplysninger, der kan føre til, at den bortførte Nancy Guthrie bliver fundet.

Dusøren lyder nu på 100.000 dollar – omkring 630.000 kroner – efter at den tidligere lå på 50.000 dollar.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den 84-årige Nancy Guthrie er mor til Savannah Guthrie, som er vært på NBC-programmet Today, der hver morgen leverer nyheder til millioner af amerikanere.

Nancy Guthrie forsvandt i delstaten Arizona, få timer efter at familiemedlemmer havde sat hende af ved hendes hjem den 31. januar. Hun blev meldt savnet af familien dagen efter, da hun ikke mødte op til gudstjeneste om søndagen.

Hendes mobilitet er meget begrænset, og efterforskere har derfor tidligt i forløbet konkluderet, at hun er blevet bortført, fordi hun ikke menes at kunne have forladt sit hjem uden hjælp.

FBI har ifølge det amerikanske medie CNN torsdag offentliggjort en beskrivelse af en person, som har politiets interesse i sagen.

Det er en person, som kan ses på billeder og videoer, der natten til den 1. februar blev optaget af et overvågningskamera ved den 84-årige kvindes hjem.

Personen beskrives af FBI som en mand på 175 til 178 centimeter med almindelig kropsbygning og iført en sort rygsæk.

– Vi håber, at denne opdaterede beskrivelse vil hjælpe med at samle de tips, vi modtager fra offentligheden, siger FBI’s kontor i Phoenix, der ligger i Arizona.

Siden 1. februar er der blevet indsendt over 13.000 tips til FBI i sagen, oplyser kontoret i Phoenix.

Sherif-kontoret Pima County Sheriff’s Department, som også ligger i Arizona, meddelte onsdag, at de indtil videre har modtaget næsten 18.000 opkald.