Seneste nyheder

Antallet af ukrainske mænd i alderen 18 til 22 år, der søger mod Danmark, er steget markant, efter at det i slutningen af august blev tilladt for mænd i aldersgruppen at forlade Ukraine.

Det viser tal fra Udlændingestyrelsen, som Ritzau har fået indsigt i.

Heraf fremgår det, at antallet af ansøgninger om opholdstilladelser er steget fra 45 i august til 668 i september.

Tidligere på året har tallet cirka ligget mellem 30 og 40 ansøgninger om måneden.

Det fremgår, at man i løbet af 2025 til og med september har modtaget 977 ansøgninger i alt fra ukrainske mænd i aldersgruppen.

I samme periode er der faldet afgørelse i 717 af sagerne, hvoraf 657 har fået tilladelse, mens 60 af sagerne enten er afsluttet uden afgørelse, eller der er blevet givet afslag.

Det bemærkes dog, at den samme ansøger kan fremgå af tabellen flere gange, hvis en sag er blevet genoptaget, eller en ny sag er blevet oprettet.

I Ukraine har der indtil august været indført et udrejseforbud for at sikre, at mændene stod til rådighed for militæret i det krigsramte land.

Som følge heraf måtte mænd mellem 18 og 60 år ikke forlade landet.

Men reglen har haft en anden konsekvens. Mange familier har sendt drenge ud af landet, inden de fyldte 18, så de ikke ville være omfattet af reglen.

Drengene mister deres tilknytning til Ukraine, mener præsident Volodymyr Zelenskyj.

Derfor blev reglen i august lempet, i håbet om at flere drenge bliver i Ukraine.

Dog har man siden ophævelsen også set en stor tilstrømning af de unge ukrainske mænd andre steder.

Det gælder blandt andet i Norge, hvor aldersgruppen i september udgjorde 41 procent af nye ukrainske asylansøgninger.

Det fortalte Arne Jørgen Olafsen, der er chef for norsk politis enhed for udlændinge, tidligere i oktober til NRK.

To tigerunger fra Zoologisk Have i København er for første gang blevet lukket ud i deres udendørs anlæg.

Det oplyser den zoologiske have torsdag i en pressemeddelelse.

Ungerne blev født i sommer og er næsten tre måneder gamle. En skade på benet hos den ene har hidtil forhindret dem i at forlade bagstalden.

Dyrepasserne opdagede skaden, da ungen begyndte at halte. En CT-scanning viste, at der var tale om en ufarlig muskelsprængning.

– Skaden er formentlig opstået som følge af, at forpoten er blev bøjet bagover i forbindelse med et uheldigt hop, fortæller dyrepasser Zaco Sonne i pressemeddelelsen.

I første omgang kommer ungerne kun ud sammen med deres mor. Hantigeren ventes at slutte sig til dem i den kommende uge.

I alt blev der født fire tigerunger i juni. Den ene døde kort efter fødslen, og en anden måtte aflives på grund af en medfødt hjertefejl.

– Til gengæld har vi to stærke huntigre tilbage, som har vokset sig nysgerrige, legesyge og robuste – på trods af en lille benskade, siger dyrepasser i rovdyrteamet Zaco Sonne.

– Nu er tiden kommet til, at de får lov til at udforske anlægget, som jo er en helt ny verden for dem. Jeg glæder mig virkelig til at se dem boltre sig derude.

Der var senest to tigerunger i Zoologisk Have i København i 1999.

Både moren og faren til de nye unger er født i 2013. De tilhører arten amurtiger, også kendt som sibirisk tiger, som er truet i naturen.

Zoologisk Have i København deltager i et internationalt avlsprogram for amurtigre sammen med andre europæiske zoologiske haver. De to unger er et vigtigt bidrag til bevarelsen af arten.

Tigre lever normalt alene og danner ikke flokke. Det gør parring vanskelig, da de ofte opholder sig langt fra hinanden.

Hannen markerer derfor sit territorium med urin for at gøre opmærksom på sig selv.

Duften giver hunnen vigtige oplysninger, eksempelvis om hannens testosteronniveau, som hun kan bruge til at vurdere, om han er en egnet far til hendes unger.

Selv om tigre som regel lever alene i naturen, har man i stigende grad observeret hanner, der følges med hunner og deres fælles unger efter fødsel.

Det er fortsat uvist, om De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne gør fælles front og møder op sammen til forhandlinger om finansloven hos finansminister Nicolai Wammen (S).

Det er ellers fredag, at partierne skal til det indledende møde – kaldet et sættemøde – i Finansministeriet.

Under Folketingets åbningsdebat torsdag vil Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, gerne vide, om de fire blå partier vil møde op sammen og gå sammen til forhandlingerne, som de gjorde sidste år.

– Jamen, vi tygger på det, svarer De Konservatives formand, Mona Juul, fra talerstolen.

– Og vi tænker selvfølgelig, at vi til enhver tid møder op til en forhandling, vi bliver inviteret til, tilføjer hun.

Der er planlagt sættemøder om næste års finanslov fra onsdag til fredag i denne uge.

Finansministeriet har torsdag sendt en invitation ud til fredagens sættemøder, hvor Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti efter tur skal på besøg fredag formiddag.

Men om det så bliver sådan, er altså uvist.

For et år siden gjorde partierne meget ud af at fortælle, at en aftale om finansloven enten blev med alle de fire blå partier eller med ingen af dem.

De fire partier kom med en række fælles ønsker, som de ville have indfriet for at kunne gå samlet med i en aftale om finansloven. I modsat fald kom de fire partier til at forlade forhandlingerne sammen.

– Ja, det er det, vi har aftalt. Det er det, vi vil, og det kommer vi også til at gøre, sagde finansordfører Ole Birk Olesen (LA) dengang før forhandlingerne.

– Vi præsenterer det her sammen, vi brænder for det her sammen, og hvis vi ikke kan få nok i forhold til vores fælles ønsker her, så kommer vi også til at forlade forhandlingslokalet sammen, sagde han i oktober sidste år.

Nicolai Wammen var ikke imponeret og kvitterede ved at smide kvartetten ud af forhandlingerne en lille måned senere.

– De har lavet en musketered med hinanden, hvor de holder hinanden i takt, og det har vist sig, at det var fire forkølede musketerer, der ikke kunne hverken fortælle, hvordan man skulle prioritere sine ønsker eller finde pengene i virkeligheden, sagde finansministeren i november sidste år.

Siden dengang har De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne arbejdet på at gøre de indbyrdes relationer bedre.

I september blev der afholdt et såkaldt borgerligt konvent med partierne i Fredericia.

Israels sikkerhedskabinet mødes torsdag klokken 16.00 dansk tid for at stemme om en aftale om løsladelse af de tilbageværende gidsler i Gaza.

En time senere – klokken 17.00 – mødes den samlede israelske regering for at tage stilling til aftalen, som er forhandlet på plads mellem Israel og den militante bevægelse Hamas.

Det siger talskvinde for Israels regering Shosh Bedrosian ifølge nyhedsbureauet AFP.

Inden for 24 timer efter møderne i sikkerhedskabinettet og regeringen vil en våbenhvile træde i kraft i Gaza, siger hun videre ifølge Reuters.

Derefter begynder en periode på tre døgn, hvor de tilbageværende gidsler i Gaza skal løslades fra Hamas’ fangenskab.

Der er 20 levende gidsler tilbage i Gaza.

Dermed vil gidslerne – hvis planen holder og bliver godkendt af regeringen -blive løsladt fra fredag eftermiddag til mandag.

Tidligere torsdag var det uklart, hvorvidt aftalen mellem Israel og Hamas allerede var trådt i kraft, men senere meddelte Israel, at den israelske regering skulle vedtage aftalen, før den ville være en realitet.

Ud over de 20 gidsler skal 2000 palæstinensiske fanger løslades fra israelske fængsler som led i aftalen.

Forhandlingerne har taget udgangspunkt i en plan med 20 punkter, som USA’s præsident, Donald Trump, har fremlagt.

Det er første fase af planen, som Israel og Hamas er blevet enige om.

Den ungarske forfatter Laszlo Krasznahorkai, der torsdag blev tildelt Nobelprisen i litteratur, er en “fjende af punktummet”.

Det siger Peter Thiesen, der er forlægger på forlaget Sisyfos, der udgiver ungarerens bøger på dansk.

– Han er kendt for sine helt ekstremt lange sætninger, fordi han mener, at punktummet er en skriftlig konstruktion. Han synes, at kommaet minder mere om den måde, vi taler på, siger han.

Den ungarske forfatter udgav i 2021 “Herscht 07769” – en 400 sider lang bog uden et eneste punktum.

Ifølge The Guardian har Krasznahorkai tidligere udtalt, at punktummet “tilhører Gud og ikke mennesket”.

Forlaget Sisyfos har blandt andet udgivet Krasznahorkais debutroman, “Santantango”, og værket “Modstandens Melankoli”. Begge blev nævnt i komitéens motivering, da den ungarske forfatter torsdag blev tildelt Nobelprisen.

Han er af den amerikanske kritiker Susan Sontag blevet kaldt “mesteren af apokalypser”, og særligt hans tidlige forfatterskab er meget “mørkt”, siger Peter Thiesen.

– Der er en grundlæggende pessimisme og mistro i hans bøger. Men samtidig er der en virkelig sort og absurd humor, der får det hele til at glide ned.

– Han er ret dygtig til at skrive dystopisk på en måde, hvor man samtidig bevarer håbet, lyder det fra forlagschefen.

Peter Thiesen er ikke overrasket over, at ungareren har modtaget den prestigefyldte pris.

– Han lever i hvert fald op til de klassiske dyder, der gør en forfatter værdig til en Nobelpris. Han har et stilistisk og formmæssigt udtryk, der er helt sit eget.

Forlæggeren har selv mødt den ungarske forfatter for et par år siden, og det var en meget positiv oplevelse, fortæller han.

– Han er et af de meste belevne og opmærksomme mennesker, jeg har mødt. Han var utrolig opmærksom og løftede folks stole ud og hentede dessert til dem, siger Peter Thiesen.

Med Nobelprisen modtager 71-årige Laszlo Krasznahorkai også en præmiesum på 11 millioner svenske kroner, svarende til cirka 7,5 millioner danske kroner.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, indrømmer torsdag, at Rusland spillede en rolle, da et passagerfly fra Aserbajdsjan i 2024 styrtede ned.

Det siger Putin under et møde med den aserbajdsjanske præsident, Ilham Aliyev, skriver nyhedsbureauet AFP.

38 af de i alt 67 ombordværende mistede livet.

Flyet fra Azerbaijan Airlines styrtede ned i Kasakhstan 25. december 2024. Det skulle være landet i den russiske by Grosnyj, men blev omdirigeret.

På natten for hændelsen havde Rusland ifølge Putin affyret to missiler mod ukrainske droner. Missilerne eksploderede “få meter” fra flyet, siger Putin.

– De to missiler, der blev affyret, ramte ikke flyet direkte. Hvis det var sket, ville det være styrtet på stedet, siger Putin om flyet.

Russiske flyveledere opfordrede piloten til at forsøge at lande i den russiske by Makhatjkala, men piloten forsøgte i stedet at lande i Kasakhstan, inden flyet altså styrtede, forklarer Putin.

Det er første gang, at Putin indrømmer, at Rusland spillede en rolle i flystyrtet.

– Rusland vil gøre alt, der er nødvendigt i denne type tragiske sager for at give kompensation, og alle de ansvarliges handlinger vil blive vurderet retligt, siger den russiske præsident.

Aserbajdsjans præsident har tidligere beskyldt Putin for at skjule sandheden om årsagen til flystyrtet.

Under mødet torsdag, som finder sted i Tadsjikistan, har Ilham Aliyev takket Putin for at give “detaljerede oplysninger om tragedien”, lyder det fra det russiske styre i en udtalelse ifølge AFP.

Ifølge de første meldinger fra Ruslands luftfartsmyndigheder ramte flyet fra Azerbaijan Airlines en flok fugle, hvilket ifølge myndigheden tvang flyet til at afvige fra sin oprindelige rute.

Denne teori er manet til jorden med de nye meldinger fra Putin.

En 51-årig mand, der er sigtet for drabet på en 54-årig kvinde, fremstilles i grundlovsforhør fredag.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Drabet blev begået 1. september i Sanderum i Odense, efter at politiet havde modtaget anmeldelse om skud.

Samme dag blev den sigtede anholdt i Hamburg Lufthavn med en flybillet til Tyrkiet af tysk politi.

Den 51-årige mand har siden da befundet sig i tysk politis varetægt.

Torsdag blev han dog udleveret til Fyns Politi.

Grundlovsforhøret afholdes ved Retten i Odense klokken 9.00.

Det fremgår i pressemeddelelsen, at der vil blive anmodet om lukkede døre ved retsmødet.

Det blev i forbindelse med drabet på kvinden oplyst, at de to personer havde en relation til hinanden.

Ifølge oplysninger fra Ekstra Bladet er der tale om kvindens ekskæreste.

Kvindens børn har over for mediet berettet om flere hændelser, hvor manden for eksempel skulle have taget kvælertag og truet kvinden med en kniv.

Politiet har desuden bekræftet over for Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn, at man forud for skuddrabet flere gange har haft kontakt med den afdøde kvinde og hendes familie.

– Jeg tænker ikke, med de oplysninger der foreligger, at vi sidder og har en fornemmelse af, at det var det, vi kunne have forhindret. Men nu kortlægger vi alt det, der er foregået, lød det da fra politiinspektør Johnny Schou til TV 2 Fyn.

Fyns Politi er fortsat i gang med efterforskningen af sagen.

Både EU-Kommissionen og EU-Parlamentet vil undersøge anklager om, at Ungarn skulle have spioneret mod EU-institutioner.

Det sker, efter at det tyske magasin Der Spiegel, det belgiske dagblad De Tijd, det ungarske medie Direkt36 og flere andre medier har bragt historien.

Ifølge medierne forsøgte ungarske efterretningsofficerer forklædt som diplomater at infiltrere EU-institutionerne.

Det skulle være sket, mens den nuværende ungarske EU-kommissær, Olivér Várhelyi, var Ungarns ambassadør i EU.

EU-Kommissionen vil nu nedsætte en intern gruppe til at se på anklagerne.

Det siger en talsmand for EU-Kommissionen torsdag.

– EU-Kommissionen har taget mediehistorierne om spionage fra en ungarsk efterretningstjeneste mod EU og ansatte i EU-institutionerne til efterretning.

– EU-Kommissionen tager anklagerne meget alvorligt. Vi vil beskytte ansatte i EU-Kommissionen og kommissionens data mod ulovlige forsøg på at samle information, siger talsmanden.

Ifølge medierne blev en agent udstationeret i Bruxelles mellem 2015 og 2017 som diplomat i den ungarske ambassades afdeling for samhørighedspolitik.

Ifølge rapporterne arbejdede agenten faktisk for Ungarns udenrigsefterretningstjeneste.

Hans mål var at opbygge kontakter inden for EU-Kommissionen og andre EU-organisationer.

En højtstående embedsmand i Bruxelles siger til medierne, at han mødtes med agenten hver anden måned.

I starten var møderne blot venskabelige samtaler.

Men ifølge medierne indså embedsmanden efterhånden, at ungareren var en spion, der søgte “enhver form for sladder” om kommissionen.

Møderne, der normalt fandt sted i en park i Bruxelles, resulterede til sidst i, at agenten udarbejdede et dokument, der formelt udnævnte kommissionens embedsmand til “hemmelig agent” for Ungarns udenrigsefterretningstjeneste, Információs Hivatal (IH).

Et forhold, som skulle køre sideløbende med, at embedsmanden fortsatte med at arbejde i EU-Kommissionen.

Embedsmanden fortalte medierne, at han ikke havde underskrevet dokumentet.

Agenten skulle også havde tilbudt ham penge for information, hvilket han også havde afvist.

Ifølge medierne er embedsmandens forklaring bekræftet af andre kilder, der arbejder med sikkerhed.

Også EU-Parlamentet vil gå ind i sagen.

Det står klart, efter at EU-Parlamentet torsdag stemte for at indlede en undersøgelse af beskyldningerne.

Anklagerne er meget alvorlige.

Det siger det belgiske medlem af EU-Parlamentet Elio Di Rupo. Han har tidligere været premierminister i Belgien.

– Pressen har oplyst om et spionagenetværk orkestreret af Viktor Orbán og hans venner.

– Hvis det viser sig at være sandt, så vil det være en af de mest alvorlige skandaler, vi har set, siger Elio Di Rupo, der er del af den socialdemokratiske S&D-gruppe.

Årets Nobelpris i litteratur går til den ungarske forfatter Laszlo Krasznahorkai.

Det oplyser Svenska Akademien ved et pressemøde torsdag.

– Forfatteren modtager prisen for sit fængende og visionære forfatterskab, der midt i apokalyptisk terror bekræfter kunstens kraft.

Ifølge AFP regnes Krasznahorkai af mange som Ungarns vigtigste nulevende forfatter.

Han undersøger i sit forfatterskab temaer som postmoderne dystopi og melankoli, skriver AFP.

Krasznahorkai blev født i en lille by i det sydøstlige Ungarn i 1954.

I 1985 brød han igennem som forfatter med sin første roman “Sátántangó”, som var en litterær sensation i Ungarn, lyder det i komitéens motivering.

– Romanen portrætterer i stærke vendinger en fattig gruppe beboere på en forladt kollektivgård på landet i det ungarske område lige før kommunismens fald, fremgår det af Nobelprisens hjemmeside.

Den amerikanske forfatter og kritiker Susan Sontag har kaldt Krasznahorkai for “mesteren af apokalypser”, efter at hun læste ungarerens anden bog, “AZ ellenállás melankóliája” fra 1989, der også regnes for en af hans hovedværker.

– Ved hjælp af drømmeagtige scener og groteske karakteriseringer skildrer Laszlo Krasznahorkai mesterligt den brutale kamp mellem orden og uorden. Ingen kan undslippe terrorens virkninger, skriver komitéen i sin vurdering.

Med prisen følger en præmiesum på 11 millioner svenske kroner, svarende til cirka 7,5 millioner danske kroner.

Novo Nordisk har indgået en aftale om at købe det amerikanske biotekselskab Akero Therapeutics, der udvikler behandling af metaboliske sygdomme.

Prisen er 4,7 milliarder dollar, hvilket svarer til cirka 30 milliarder kroner.

Det skriver Novo Nordisk i en meddelelse torsdag.

I meddelelsen lægger Novo blandt andet vægt på et Akero-middel under udvikling, som skal behandle leversygdommen MASH.

Det danske medicinalselskab, som er i gang med en stor fyringsrunde, betoner, at Akeros produkter hænger godt sammen med Novos egne midler, da mange med MASH også har type 2-diabetes eller er overvægtige.

MASH betegner en tilstand med fedtlever og inflammation. Det står for Metabolic Dysfunction Associated Steatotohepatitis.

Akero udvikler midlet efruxifermin til behandling af det.

– MASH ødelægger levere i stilhed, siger Novo-topchef Mike Doustdar i en pressemeddelelse.

– Og efruxifermin har potentialet til at ændre dette ved at mindske leverskaderne, fortsætter han.

– Hvis det bliver godkendt, så tror vi, at det kan blive en afgørende behandlingsform – alene eller sammen med Wegovy (Novos middel mod overvægt, red.) – som led i at håndtere en af de hurtigst voksende metaboliske sygdomme i vores tid.

Metaboliske sygdomme henviser til sygdomme, der opstår på grund af forstyrrelser i stofskiftet.

Samlet har Novo Nordisk varslet, at man vil fyre 9000 medarbejdere på globalt plan. Det er en fyringsrunde, der er i gang. Heraf skal 5000 fyres i Danmark, hvor selskabets hovedkontor og flere produktionsfaciliteter ligger.

Afskedigelserne skal spare selskabet for omkring otte milliarder kroner om året og kommer efter udfordringer på det amerikanske marked.

En pensioneret medarbejder i skattevæsenet er torsdag mødt op på Frederiksberg for at besvare spørgsmål om refusion af udbytteskat.

Godt 25 advokater sidder klar i lokalet, hvor Undersøgelseskommissionen om Skat foretager sin formentlig allersidste afhøring.

– Det meste af tiden var der kun mig, siger Sven Jørgen Nielsen, da han bliver spurgt om antallet af årsværk, der havde opgaven.

I alt 12,7 milliarder kroner menes statskassen uberettiget at have udbetalt i refusion af udbytteskat.

Det er blevet kaldt en af de største skandaler indenfor skatteområdet, og kommissionen er blevet bedt om at afdække, hvordan det kunne gå til.

Efter en lang karriere sluttede Sven Jørgen Nielsen i 2016 som fagkonsulent, og inden da havde han været såkaldt specialkonsulent.

Både i straffesagen mod den britiske finansmand Sanjay Shah og i andre sager har han tidligere besvaret spørgsmål om, hvordan han varetog opgaven på kontoret i Høje Taastrup.

I 2019 sagde han nej til at lade sig afhøre under vidneansvar af kommissionen, men siden skiftede han mening og er derfor torsdag mødt op.

Det sker i øvrigt præcis en uge, efter at en dommer i London i en stort anlagt civil retssag slog fast, at det danske skattevæsens kontrol med anmodningerne om refusion var “flimsy” (spinkel, red.) og nærmest ikke-eksisterende.

I kommissionen bliver han netop spurgt om detaljerne i arbejdet. Om hvordan og hvad han kontrollerede.

For eksempel skulle han tjekke dokumenter fra pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner.

Udspørgeren vil vide, om man gjorde noget for at forsøge at kontrollere, om der var tale om et falsum, og om det gjorde sig gældende i forhold til dokumenter fra udlandet.

– Vi kunne jo ikke gå ud over grænsen, svarer Sven Jørgen Nielsen.

Afhøringen er indledt klokken 11. Hele eftermiddagen er afsat.

Sandsynligvis er det den sidste afhøring i kommissionen, der blev nedsat i 2017.

EU-Kommissionens formand hedder fortsat Ursula von der Leyen.

Det står klart efter to afstemninger i EU-Parlamentet i Strasbourg torsdag.

Her overlevede von der Leyen som ventet et mistillidsvotum stillet af højrefløjen med Patrioter for Europas Jordan Bardella i spidsen.

Det samme gælder et mistillidsvotum stillet af venstrefløjen med Manon Aubry fra La France Insoumise i spidsen.

Selv om afstemningerne ikke bragte von der Leyen og hendes anden EU-Kommission til fald, så hæfter Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Per Clausen, sig ved, at “mistilliden til EU-Kommissionen er ved at blive bredt ud”.

– Vi har blandt andet set medforslagsstillere fra både den grønne og den Socialdemokratiske gruppe. Det er nyt, siger Per Clausen.

I den tætteste afstemning stemte 179 medlemmer af de i alt 720 medlemmer i parlamentet for mistillid til von der Leyen. 378 stemte imod.

Det kræver både et flertal og to tredjedele af de afgivne stemmer for at vælte von der Leyen.

Per Clausen hæfter sig dog samtidig ved, at den tyske socialdemokrat René Repasi i Strasbourg kom med en opsigtsvækkende melding til netmediet Politico:

– Von der Leyen skal levere resultater. Hvis vi ikke ser det, kan der i fremtiden komme et forslag fra S&D, sagde René Repasi og truede dermed også von der Leyen med et mistillidsvotum.

Mens Danmarks socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, støtter op om von der Leyen, så er stemningen blandt socialdemokraterne andre steder i Europa mere kritisk over for kommissionsformanden.

Det er særligt ubehageligt for von der Leyen, fordi socialdemokraterne er del af koalitionen bag den tyske toppolitiker.

– Jeg håber, at von der Leyen og resten af EU-kommissærerne tager de signaler, der er blevet sendt ved, at der var to forskellige mistillidserklæringer, alvorligt.

– For det viser jo, at der er solid mistillid til hende fra flere kanter, siger Per Clausen.

Det er anden gang på tre måneder, at von der Leyen stod over for et mistillidsvotum i EU-Parlamentet.

Den tyske toppolitiker måtte mandag igen lytte til hård kritik fra yderfløjene, da de motiverede de to afstemninger.

Von der Leyen gik i knæ over for Donald Trump, da der skulle indgås en handelsaftale med USA, lød det fra Jordan Bardella.

– I har givet dem vores landbrug og vores industri, mens Europa oversvømmes af ny lovgivning, sagde Jordan Bardella, der også anklagede von der Leyen for at have mistet grebet om migration.

Venstrefløjen var repræsenteret af Manon Aubry. Hun kritiserede både handelsaftalen med Trump og von der Leyens holdning til Israel.

– Madame von der Leyen, du bør træde tilbage på grund af din passivitet over for situationen i Gaza. Du har intet gjort, mens bomberne faldt over børnene i Gaza, siger Manon Aubry.

Von der Leyen selv kom mandag med en opfordring til samling i lyset af truslen fra Rusland og de gentagne krænkelser af europæisk luftrum.

Kommissionsformanden advarede om, at Europas fjender – som Ruslands præsident Putin – håber på splittelse.

– Det er det ældste trick i bogen at sprede misinformation for at så splittelse for at vende europæerne mod hinanden. Vi må ikke falde for det, sagde von der Leyen.

En aftale om våbenhvile i Gaza træder først i kraft, efter at fredsplanen er vedtaget af den israelske regering.

Det oplyser det israelske premierministerkontor ifølge både Reuters og AFP.

Der har torsdag formiddag været flere modstridende meldinger om, hvorvidt en våbenhvile i Gaza var trådt i kraft.

Meldingen fra anonyme kilder har i flere medier været, at en første fase i fredsplanen skulle underskrives i Egypten omkring klokken 11.00.

Egyptisk stats-tv oplyste kort efter 11.00 ifølge Reuters, at en våbenhvile var trådt i kraft, men hurtigt lød meldingen fra israelsk side, at det endnu ikke er sket.

– I modsætning til hvad arabiske medier rapporterer, vil nedtællingen på 72 timer først begynde, når aftalen er godkendt på kabinetmødet, hvilket forventes at ske i aftentimerne, lyder det i en erklæring fra det israelske premierministerkontor ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge flere kilder med kendskab til aftalen skal Hamas løslade 20 levende gidsler, 72 timer efter våbenhvilen er startet. Det skriver flere nyhedsbureauer.

Forventningen er, at fangeudvekslingen, som også inkluderer omkring 2000 palæstinensere, der sidder fængslet i Israel, vil finde sted søndag eller mandag.

Det er dog endnu ikke bekræftet.

Egyptens præsident, Abdel Fatah al-Sisi, siger torsdag formiddag ifølge Reuters, at der er enighed om en aftale om at etablere en våbenhvile og afslutte krigen i Gaza.

– Verden er vidne til et historisk øjeblik, der symboliserer viljens sejr for fred over krigens logik, siger han ifølge mediet.

Det er Egypten, der er vært for de indirekte forhandlinger mellem Israel og Hamas.

Hasteforespørgsel i Folketinget om de seneste oplysninger i sagen om slettede sms’er i den såkaldte Minksag finder sted 22. oktober klokken 13.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) deltager.

Det oplyser Folketinget til Ritzau.

Det er oppositionen i Folketinget, som har indkaldt regeringen til en hasteforespørgselsdebat i sagen, der var et betændt politisk emne under sagen om aflivning af mink i Danmark for nogle år siden.

Sagen har igen fyldt i denne uge, hvor Mette Frederiksen (S) har været yderst ordknap, når hun er blevet spurgt ind til den.

En hasteforespørgsel kan normalt komme på dagsordenen inden for en uge. Men i næste uge er der efterårsferie.

Torsdag er der så kommet enighed om en dato for hasteforespørgslen. Det er Folketingets formand, Søren Gade (V), som sammen med partiernes gruppeformænd finder frem til en dato.

B.T. og Berlingske kunne mandag i denne uge fortælle via en aktindsigt, som viser, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) havde kendskab til en metode, der måske kunne have genskabt sms-beskeder i sagen.

Netop sms-beskeder fyldte meget under Minksagen under coronakrisen, da det kom frem, at blandt andre Mette Frederiksen havde indstillet sin mobil til automatisk at slette beskeder.

Dengang meddelte den daværende S-regering til Folketinget, at alle metoder var afprøvet i forhold til at genskabe sms-beskederne.

Genskabelse af sms-beskederne skulle kortlægge, hvad ministre og embedsfolk skrev til hinanden, forud for beslutningen i november 2020 om at alle mink i Danmark skulle aflives under covid-19. En beslutning, der ikke var lovhjemmel til fra start af.

Ifølge B.T. og Berlingske havde en specialist i Center for Cybersikkerhed gjort opmærksom på, at det muligvis kunne lykkes at genskabe de sms-beskeder, der var blevet slettet.

Det krævede, at man skulle undersøge de computere, der var koblet til telefonerne.

Justitsministeriet har over for B.T. og Berlingske afvist at have gjort noget forkert.

Det danske energiselskab Ørsted vil mindske antallet af medarbejdere på globalt plan fra 8000 til 6000 frem mod udgangen af 2027.

Sådan lyder det torsdag fra selskabet, som i de senere år har været igennem en markant nedtur på børsen.

– Vi har i dag fortalt vores medarbejdere, at vi frem mod udgangen af 2027 skal sige farvel til mange dygtige og værdsatte kolleger, der har ydet et stort bidrag til Ørsted, siger Rasmus Errboe, administrerende direktør i Ørsted, i en meddelelse.

Der er allerede torsdag blevet varslet afskedigelser af cirka 500 medarbejdere i fjerde kvartal af 2025. Heraf drejer det sig om cirka 235 i Danmark, oplyser Ørsted.

Om de øvrige 1500 stillinger, der skal nedlægges, siger Errboe i et opkald med journalister, at det vil ske gennem “naturlig afgang, nedlæggelse af stillinger, frasalg, outsourcing og afskedigelser”.

Det var ventet, at der ville komme fyringer i det danske energiselskab, som har været i modvind den seneste tid, blandt andet i USA.

Her har den amerikanske præsident, Donald Trump, skabt stor usikkerhed om markedet for havvindmøller.

Undervejs har de amerikanske myndigheder beordret, at arbejdet på havvindparken Revolution Wind skulle standse. En dommer har dog nu sagt god for, at arbejdet kan genoptages.

Selskabet forklarer afskedigelserne med, at en række havvindparker færdiggøres over de kommende år. Bagefter bliver der brug for færre medarbejdere.

– Det er store afskedigelser, Ørsted lægger op til, skriver Sydbank i en kommentar.

– Men der er også tale om, at Ørsted går fra massiv vækst til noget nær nul-vækst, når der fra 2028 ikke længere er havvindprojekter i projektkataloget at opføre og færdiggøre.

Selskabet har denne uge færdiggjort en kapitalrejsning på 60 milliarder kroner.

Fokus skal fremover være på havvind og Europa, lyder det torsdag fra Ørsted.

Selskabet skiftede ved starten af februar direktør. Her fratrådte Mads Nipper, og Rasmus Errboe satte sig på posten som topchef.

Errboe, der har været i Ørsted siden 2012, bliver i et opkald med journalister spurgt om sit ansvar for selskabets situation i dag.

Han siger, at han “tager det fulde ansvar for den situation, vi befinder os i”.

– Det, jeg sagde til vores medarbejdere her til formiddag, var, at det selvfølgelig er en svær beslutning, vi her i ledelsen har taget, siger Errboe.

– Det er ikke en let dag i dag. Men når det er sagt, så er vi overbeviste om, at det er det rigtige, og at det er den nødvendige beslutning for Ørsted.

Målet fra Ørsteds side er, at de “samlede effektiviseringer” skal give årlige besparelser på cirka to milliarder kroner fra 2028.

Borgmesteren i Tønder Kommune, Jørgen Popp Petersen fra Slesvigsk Parti, har solgt sin svinebesætning, som i sidste måned bragte ham i modvind politisk efter historier om kritik af forholdene i netop hans svineproduktion.

Det oplyser Slesvigsk Parti i en pressemeddelelse ifølge TV Syd.

Popp har solgt svinebesætningen til sin driftsleder og også forpagtet gårdens bygninger ud til ham, skriver mediet.

Den nye ejer er nu ifølge TV Syd Dirceu Schnorrenberger per 1. oktober.

– Som jeg tidligere har meddelt, har jeg besluttet at afhænde min gård – og det er nu sket med overdragelsen af både besætning og forpagtning af bygningerne til Dirceu Schnorrenberger. Jeg er glad for, at det er lykkes mig at finde en både god og hurtig løsning, siger Jørgen Popp Petersen i pressemeddelelsen.

I sidste måned afviste Jørgen Popp Petersen at gå af som borgmester efter at have fremlagt sagen for byrådet i Tønder Kommune.

– Jeg er ikke typen, der render af pladsen, og jeg bliver som borgmester, sagde han.

Det var TV 2, som kunne fortælle, at Fødevarestyrelsen otte gange mellem 2019 og 2024 har anmeldt forholdene i Jørgen Popp Petersens svineproduktion til politiet.

Jørgen Popp Petersen indstillede sin svineproduktion på baggrund af sagen. Han medgav, at det ikke var godt nok med de forhold, som Fødevarestyrelsen havde konstateret på svinegården ved Løgumkloster.

Popp Petersen blev valgt som borgmester i Tønder ved det seneste kommunalvalg i 2021. Han blev for første gang valgt til kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune i 2009 og opnåede genvalg ved de efterfølgende kommunalvalg.

Jørgen Popp Petersen genopstiller ved det kommende kommunalvalg 18. november.

Kina strammer kontroller over eksporten af sjældne jordarter.

Det meddeler det kinesiske handelsministerium torsdag.

Dels udvides restriktioner på eksport af teknologi til forarbejdning.

Samtidig gør Kina det klart, at landet har et ønske om at begrænse eksport til halvleder- og forsvarsselskaber.

Det kinesiske ministerium siger, at tiltagene skal beskytte Kinas “nationale sikkerhed og interesser”, skriver Financial Times. Det skal forebygge “misbrug af materialer i den militære sektor og andre følsomme sektorer”.

Torsdagens stramning følger op på en udmelding fra april, som førte til mangel flere steder i verden. Senere blev der dog indgået aftaler med USA og Europa, hvilket mindskede mangelsituationen.

Kontrollen med sjældne jordarter kan blive en vigtig brik for Kina i handelsforhandlinger med USA.

De seneste stramninger er blevet meldt ud, nogle uger inden USA’s præsident, Donald Trump, og Kinas præsident, Xi Jinping, skal mødes i Sydkorea. Det sker senere på måneden.

– Fra et geostrategisk perspektiv giver det den kinesiske regering øgede pressionsmidler forud for det ventede Trump-Xi-topmøde, siger Tim Zhang, der er grundlægger af selskabet Edge Research, som leverer konsulentydelser.

Kina producerer over 90 procent af verdens forarbejdede sjældne jordarter og magneter baseret på sjældne jordarter.

De sjældne jordarter er en gruppe af 17 metaller, der bruges i eksempelvis elbiler, mobiltelefoner, missilsystemer og anden elektronik.

Der er ingen kendte alternativer til metallerne, der ikke nødvendigvis er sjældne. Men de findes sjældent i koncentrationer, som er økonomisk rentable at udvinde.

Kina udvider også eksportkontrollen til udenlandske selskaber, som bruger kinesisk udstyr eller materialer baseret på sjældne jordarter. Det oplyser handelsministeriet.

Det minder om tiltag fra USA, som har begrænset eksport af halvleder-relaterede produkter.

Samtidig udvides restriktionerne på eksporten af teknologi til magneter baseret på sjældne jordarter. Restriktionerne skal således gælde for flere magnettyper.

Reuters

EU forventer at mobilisere over 400 milliarder euro inden 2027 til investeringer i Global Gateway.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Global Gateway er EU’s investeringsprogram for det globale syd. Det er et alternativ til Kinas konkurrerende Belt and Road Initiative.

– Vores oprindelige mål var at mobilisere 300 milliarder euro på fem år. Men det mål har vi allerede nået. På fire år har vi mobiliseret mere end 306 milliarder euro.

– Jeg er overbevist om, at vi vil overgå 400 milliarder inden 2027, siger von der Leyen.

De 400 milliarder euro svarer til knap 3.000 milliarder kroner.

Pengene skal bringe EU længere i kapløbet med Kina om indflydelse i det globale syd, som er en betegnelse for lande i Asien, Afrika og Latinamerika.

Her har Kina blandt andet skaffet sig adgang til kritiske råstoffer med sit Belt and Road Initiative.

Global Gateway er EU’s modsvar. Programmet skal både styrke økonomierne og “uafhængigheden” for EU og landene i det globale syd, siger von der Leyen.

– Vi ønsker at arbejde sammen med jer om at fokusere Global Gateway endnu mere på centrale værdikæder. Det er energi, det er grøn teknologi, digitalisering, kritiske råstoffer, transport og fødevarer.

– På alle de områder er målet at forene vores styrke og bygge modstandsdygtige værdikæder sammen, siger von der Leyen.

Det skal ifølge von der Leyen ske ved, at EU investerer i “lokale infrastruktur og lokale job” i landene i det globale syd.

Dansk Industri (DI) er i dialog med afrikanske virksomheder og partnere, der efterspørger øget samhandel og investeringer i infrastruktur, siger vicedirektør Marie Gad.

– Det ønske kan Global Gateway imødekomme, hvis det lykkedes at omsætte strategiens visioner til virkelighed, siger Marie Gad.

Hun efterlyser dog større klarhed og kortere proces fra idé til finansiering af et projekt bliver frigivet.

– Lykkedes det at skabe europæiske infrastrukturprojekter drevet af europæiske virksomheder, bidrager det ikke kun til at styrke infrastrukturen lokalt, men skaber også jobs og vækst, siger hun.

Sagen om slettede sms’er i forbindelse med Minksagen preller – som ventet – helt af på Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, i forbindelse med Folketingets åbningsdebat.

Her er Rabjerg Madsen første politiker på talerstolen og altså den første, som kan grilles af kollegerne i Folketinget.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og Liberal Alliances politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen, spurgte ind til emnet, som har fyldt en del i ugens løb efter historier i B.T. og Berlingske.

Messerschmidt kritiserer statsministeren for at tale uden om og ikke svare på spørgsmål.

Han henviser til, at Mette Frederiksen konstant har holdt sig til “ingen kommentarer” i ugens løb, hvor slettede sms-beskeder fra Minksagen for fire år siden igen har fyldt i mediebilledet.

Sólbjørg Jakobsen vil høre Christian Rabjerg Madsen om, hvorfor hans formand ikke vil svare på spørgsmål om sagen.

Rabjerg Madsen gentager, hvad han og Socialdemokratiet har sagt flere gange.

– Det centrale er, at vi har en sag om mink, der har været undersøgt på kryds og tværs, blandt andet af en kommission. Og vi har et flertal i Folketinget, der ikke har ment, at der var grundlag for at rejse en sag.

– Det er underminerende for tilliden til vores demokrati, at Liberal Alliance bliver ved med at fremføre sådan en konspirationsteori, siger Rabjerg Madsen.

Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, afløser sin socialdemokratiske kollega på talerstolen, og han bliver grillet endnu mere om emnet. Blandt andre Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, og Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, prikker til Venstre-politikeren.

Jan E. Jørgensen siger, at Venstre har kritiseret den daværende S-regering, men at der i dag “ikke er mere at komme efter”.

Det huer ikke Støjberg.

– Jeg synes, det er skammeligt, at Venstre stiller sig, som Venstre gør, og fuldstændig har mistet sit moralske kompas, siger hun.

Venstre var blandt de største kritikere af den daværende S-regering under Minksagen. Men kritikken forsvandt hurtigt efter folketingsvalget i 2022, hvor Venstre gik i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne.

Sms-beskeder fyldte meget under Minksagen under coronakrisen, da det kom frem, at blandt andre Mette Frederiksen havde indstillet sin mobil til automatisk at slette beskeder.

Dengang meddelte den daværende S-regering til Folketinget, at alle metoder var afprøvet i forhold til at genskabe sms-beskederne.

Genskabelse af sms-beskederne skulle kortlægge, hvad ministre og embedsfolk skrev til hinanden, forud for beslutningen i november 2020 om at alle mink i Danmark skulle aflives under covid-19. En beslutning, der ikke var lovhjemmel til fra start af.

Mandag kunne Berlingske og B.T. beskrive på baggrund af en aktindsigt, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) havde kendskab til en metode, der måske kunne have genskabt sms-beskeder i Minksagen.

Ifølge B.T. og Berlingske havde en specialist i Center for Cybersikkerhed gjort opmærksom på, at det muligvis kunne lykkes at genskabe de sms-beskeder, der var blevet slettet.

Det krævede, at man skulle undersøge de computere, der var koblet til telefonerne.

Justitsministeriet har over for B.T. og Berlingske afvist at have gjort noget forkert.

Inden for de nuværende regler vil sagen være juridisk forældet den 4. november.

Omsætningen hos danske Bang & Olufsen faldt med fire procent i lokale valutaer i første kvartal af regnskabsåret 2025/2026.

Det viser en kvartalsmeddelelse fra selskabet, der designer og producerer blandt andet musiksystemer, højttalere og fjernsyn.

Omsætningen endte på 517 millioner kroner i kvartalet.

Trods faldet i første kvartal regner Bang & Olufsen med en omsætningsvækst for året på mellem en og otte procent.

Men i den forventning ligger også en usikkerhed, der kan gøre forskellen på et godt og et dårligt år for det danske selskab. Det vurderer Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, i en skriftlig kommentar.

– Det har knebet med at få gang i salget, og det kniber stadig med at få gang i salget. Det, som kan komme til at gøre forskellen, er fortsat en betydelig omsætningsvækst, skriver han.

– Hvis B&O rammer otte procent, giver det jackpot på bundlinjen. Hvis de derimod rammer nederst i guidance (forventningerne, red.) på en procent, bliver det endnu et skuffende år for B&O.

Bang & Olufsens driftsresultat før særlige poster endte for perioden med et minus på 27 millioner kroner. Det er ti millioner under samme kvartal sidste år.

I et interview om de seneste resultater peger Bang & Olufsens direktør, Kristian Teär, ifølge MarketWire på, at der generelt stadig er god efterspørgsel efter selskabets produkter. De største udfordringer er på nogle af de europæiske markeder, lyder det fra ham.

Det danske selskab har hovedkvarter i Struer og en lang historie. Det blev stiftet i 1925.

Således markerer det for tiden sit 100-års jubilæum – en markering, der begyndte i september med lanceringen af in-ear-høretelefonen Beo Grace, skriver selskabet i en meddelelse.