Seneste nyheder

Tre kendte norske skuespillere har i Østre Landsret tabt en ankesag mod deres tidligere danske talentbureau Panorama Agency.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Dommen betyder, at kontraktvilkårene, som de tre skuespillere – Nicolai Cleve Broch, Agnes Kittelsen og Jon Øigarden – ville ud af, er blevet godkendt af Østre Landsret.

Ifølge Norsk Skuespillerforbund betyder det, at Panorama Agency får ret til provision af det arbejde, som skuespillerne har udført, efter at kontrakterne var ophørt.

Det gælder også arbejde, som agenten ikke har været involveret i.

– Det er et alvorligt tilbageslag – både for de tre skuespillere og for kunstneres retsstilling i branchen generelt, siger Anders Bredmose, der er fagchef for jura og forhandlinger i norsk skuespillerforbund i en pressemeddelelse.

Det var Panorama Agency, som havde sagsøgt skuespillerne i sagen. I byretten blev skuespillerne frifundet, men landsretten har altså set anderledes på sagen.

Lederen af Norsk Skuespillerforbund, Per Emil Grimstad, er skuffet over dommen.

– Jeg er overrasket over, at dommen fra første instans ikke bliver gjort gældende. Det er et stort tilbageslag for skuespillere. De bliver sat i en vanskeligere situation i forhold til deres rettigheder.

– Og i forhold til magtforholdene, som allerede eksisterer mellem skuespillere og agenter, siger han ifølge NRK.

Både skuespilleren Agnes Kittelsen og Jon Øigarden har haft succes med tv-serien “Exit”.

Agnes Kittelsen er ligeledes kendt fra filmene “Kon-Tiki” og “Frihedskæmperen Max Manus”, mens Jon Øigarden blandt andet har været med i filmen “22 July”.

Nicolai Cleve Broch er blandt andet kendt fra tv-serierne “Beforeigners” og “Frikendt” og filmen “Den største forbrydelse”.

Anklagemyndigheden krævede en 19-årig mand indespærret på ubestemt tid, men et flertal i Retten i Hjørring afviste fredag kravet.

I stedet blev han idømt 12 års fængsel i sagen, hvor han er kendt skyldig i at have voldtaget og dræbt en 13-årig pige, som han tidligere havde haft et kæresteforhold til.

Dommen kommer bag på den pensionerede anklager og advokaturchef Jeanette Wincentz Andersen, der har 40 års erfaring fra anklagemyndigheden.

– Efter den kriminalitet, der er udført her – så brutalt som det var – kommer det noget bag på mig, at der ikke bliver idømt forvaring, siger Jeanette Wincentz Andersen.

Hun anerkender, at det vil være usædvanligt at idømme forvaring, da den unge mand kun var 17 år, da han begik drabet.

Men hun henviser til en tidligere sag, hvor en mand, der først var idømt forvaring, undgik forvaring i Højesteret i 2012.

Højesteret straffede ham i stedet med syv års fængsel, og da han kom ud, slog han tre mennesker ihjel. Manden, som hedder James Schmidt, blev i 2021 dømt for rovmord på tre ældre mennesker på Østerbro i København.

– Det, synes jeg også, at man skal tage med i sin betragtning om, hvorvidt der er grundlag for at idømme forvaring. Det er et spørgsmål om, den pågældende er farlig for sine omgivelser, siger Jeanette Wincentz Andersen.

I Retten i Hjørring stemte et mindretal på fire stemmer for forvaring, mens et flertal på seks stemmer afgjorde, at han skulle idømmes 12 års fængsel.

Retten udtaler, at der er “udvist en ganske særlig hensynsløshed”, men har “lagt vægt på den tiltaltes alder”.

Retslægerådet havde indstillet, at den 19-årige i Hjørring kunne idømmes forvaring.

Det var ifølge rådet “påkrævet” for at forebygge, at han begår ny personfarlig kriminalitet.

Den 19-årige erkendte i retten, at han slog sin 13-årige ekskæreste ihjel.

Det skete ifølge den tiltalte i frustration over, at hun havde brudt et kæresteforhold med ham.

Både den 19-årige og anklagemyndigheden har mulighed for at anke dommen, men endnu ikke besluttet sig.

– Det mener jeg, at Statsadvokaten skal overveje. Nu får de dommen til gennemlæsning, og så kan man se, hvad retten har lagt vægt på. Og så må man ud fra præmisserne afgøre, hvorvidt sagen skal ankes.

– Men jeg synes, at i en sag af denne karakter skal landsretten have lov til at beslutte, om der skal idømmes forvaring, siger Jeanette Wincentz Andersen.

En 33-årig mand idømmes to år og seks måneders fængsel for voldtægt og blufærdighedskrænkelse af en 16-årig pige i et regionaltog mellem Køge og Østerport i januar.

Han udvises desuden af Danmark med indrejseforbud i seks år.

Det er fredag blevet besluttet i Retten i Roskilde.

Ifølge anklagemyndigheden begik manden overgreb på pigen flere steder i toget. Selve voldtægten fandt sted på toilettet.

Det fandt retten bevist og dømte ham efter anklageskriftet.

Episoden fandt sted i et regionaltog mod Østerport den 7. januar lidt over middag. Både den 33-årige og den 17 år yngre pige stod på toget på Køge Station.

Manden taler ikke dansk, men forklarede via en tolk i retten, at han var faldet i snak med pigen under en af stationens afgangstavler.

Et øjenvidne har fortalt, at pigen kom ind i vognen og lavede et slags signal til manden, som kom og satte sig ved siden af hende. Kort efter begyndte han at røre ved pigen og kysse hende.

Pigen, der i januar var 16 år, bar en solsikkesnor, som signalerer usynlige handicap som udviklingshæmning eller kognitive vanskeligheder.

Noget han hævder ikke at have set.

Ifølge retten forklarede pigen for lukkede døre, at det var manden, der lagde op til det seksuelle, og at hun ikke havde givet samtykke.

Hun forklarede også, at hun forsøgte at flygte, men at manden havde fulgt efter hende gennem toget og låst dem begge inde på toilettet, hvor han forgreb sig på hende.

Retten vurderer pigens forklaring som troværdig på grund af hendes meget præcise beskrivelser og de fysiske beviser, der blev fundet på hendes bukser.

Ifølge manden var det pigen, der havde trukket ham ind på toilettet og gjort ting ved ham, han ikke ønskede.

– Jeg frøs fuldstændig og vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne ikke modsætte mig hende.

– Jeg dyrker ikke sex med fremmede uden prævention. Det er respektløst over for min familie, sagde han under retssagen.

Det blev ikke fundet troværdigt, at den 16-årige pige ville kunne have udsat ham for det.

Sagens anklager kalder den 33-åriges forklaring for “det pureste opspind” og et dårligt eksempel på en bortforklaring.

En kvinde, der var til stede i samme kupé og så en af episoderne udspille sig, var kaldt ind for at vidne i retten.

– Han sad med hånden nede i bukserne på hende og holdt hende fast. Hun sad og stirrede blankt ud i luften, som om hun var fuldstændig lammet af frygt.

– Det var en ung pige som virkede konfus. Jeg nægter at tro på, at hun var bevidst om situationens fare og alvor, sagde vidnet.

Hun konfronterede herefter manden, som ifølge vidnet med det samme rejste sig og forlod kupéen uden at fortrænge en mine eller komme med nogen form for reaktion.

– Han virkede fuldstændig neutral og følelseskold, mente vidnet.

Inden domsafsigelsen fik manden muligheden for at få det sidste ord.

– Jeg havde ingen opfattelse af, at der kunne have været noget galt med hende, og jeg havde ingen intention om sex. Jeg forsøgte at komme væk, og hun fulgte efter mig.

– Jeg har aldrig gjort noget ulovligt, og det er første gang i mit liv, at jeg har talt med politiet. Det, der er blevet sagt, er forkert, sagde han.

Den 33-årige anker sagen til landsretten.

Et navneforbud for den dømte er blevet udstrakt til også at gælde under ankesagen, og derfor må hans navn ikke offentliggøres.

FN’s menneskerettighedskontor, OHCHR, oplyser fredag, at det har registreret mindst 613 dræbte ved nødhjælpsudleveringssteder og i nærheden af humanitære konvojer i Gaza.

Det siger Ravina Shamdasani, der er talsperson for FN-kontoret, under et pressemøde i Genève i Schweiz, skriver Reuters.

Af de 613 dræbte blev 509 ifølge FN dræbt i nærheden af nødhjælpsudleveringssteder drevet af den USA- og Israel-støttede Gaza Humanitarian Foundation (GHF).

Organisationen har flere gange fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for ikke at være neutral, og at den omgår det normale nødhjælpssystem i Gaza – samt for ikke at være tilstrækkelig forberedt.

Læger uden Grænser har i en pressemeddelelse i slutningen af juni kaldt maduddelingsordningen, der blev sat i værk i maj, “et blodbad maskeret som nødhjælp”.

Flere gange har der været kaotiske omstændigheder og skudepisoder ved GHF -uddelingssteder.

Senest tirsdag gik over 170 ngo’er sammen i en skriftlig udtalelse og krævede et ophør af den israelske distribuering af nødhjælp i Gaza.

Kritikken var også rettet mod GHF.

Blandt ngo’erne, der alle er til stede i Gaza, er Dansk Flygtningehjælp, Læger uden Grænser, Red Barnet og Folkekirkens Nødhjælp.

I stedet opfordrede organisationerne til, at man vender tilbage til FN’s tidligere måde at koordinere hjælpen på.

– I dag står palæstinensere i Gaza over for et umuligt valg: At sulte eller risikere at blive skudt, mens de desperat forsøger at nå frem til mad for at brødføde deres familier, skrev ngo’erne i den fælles udtalelse.

Israels militær erkendte mandag, at palæstinensiske civile er kommet til skade i forbindelse med uddeling af nødhjælp i Gaza.

Militæret har derfor udsendt nye instrukser til sine soldater.

Israel har endnu ikke kommenteret dødstallet oplyst af FN.

Politiet har anholdt en 16-årig dreng som mistænkt for et skyderi søndag aften mod en kiosk på Nørrebro i København.

Det oplyser Københavns Politi fredag.

Drengen er fredag eftermiddag blevet varetægtsfængslet af en dommer i Københavns Byret.

– Den 16-årige er blevet varetægtsfængslet til den 21. juli i overensstemmelse med den mødende anklagers begæring, skriver politiet på det sociale medie X.

Det fremgår ikke, hvordan drengen forholder sig i sagen, eller hvordan sigtelsen lyder.

Politiet fik anmeldelsen om skyderiet søndag aften klokken 21.24.

Gerningsmanden var maskeret, iført helt sort tøj og kørte på en cykel, da han afgav skud.

– Da vi kom hen på stedet, konstaterede vi, at der var minimum et skudhul i facaden, så vi er i gang med at lave nogle tekniske undersøgelser og vidneforklaringer, sagde vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi natten til mandag.

Han fortalte videre, at det umiddelbart lod til, at gerningsmanden blot havde til hensigt at skyde mod facaden og ikke decideret skyde mod en person.

En 19-årig mand idømmes i Retten i Hjørring 12 års fængsel for drab og voldtægt af en 13-årig pige i Hjallerup.

Det er et uenigt nævningeting, der har afsagt dommen fredag klokken 13.

Et mindretal har stemt for forvaring, men flertallet bestemmer, at manden idømmes 12 års fængsel.

– Der er udvist en ganske særlig hensynsløshed, men vi har lagt vægt på den tiltaltes alder, og at han ikke tidligere er straffet, lyder det fra retsformanden.

Den tiltalte var 17 år, da han slog pigen ihjel. Det skete frustration over, at hun havde brudt et kæresteforhold.

På vej hjem fra ungdomsklub “slog det klik”, har han forklaret.

Han væltede pigen omkuld, greb hende om halsen og slog og trampede på hende.

Hun blev kort tid efter fundet livløs og dødeligt kvæstet bag varmeværket i Hjallerup.

Pigen var kun iført bh, en top og strømper. Hendes bukser og trusser lå i en nærliggende container.

Drabet fandt sted blot få dage før den tiltaltes 18-års fødselsdag.

Mens den tiltalte erkendte sig skyldig i drab, nægtede han at have voldtaget pigen.

Men retten lagde vægt på, at der var fundet tegn på sædvæske flere steder på pigen. Der var også fundet DNA-spor, der med stor sandsynlighed stammer fra den tiltalte, på pigen.

Ud over drab og voldtægt fandt nævningetinget også manden skyldig i usømmelig behandling af lig ved at have overhældt den afdøde med cola.

Han blev desuden fundet skyldig i at have haft andet seksuelt forhold end samleje med 14-årig pige i 2022, i vold og røveri.

En anklage om voldtægt af en 15-årig pige blev han dog frifundet for.

Retslægerådet havde indstillet, at han idømmes forvaring.

Det er ifølge rådet “påkrævet” for at forebygge, at han begår ny personfarlig kriminalitet.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage havde i retten argumenteret for en straf på ti års fængsel.

Hun siger efter domsafsigelsen, at hendes klient er “lettet over”, at det endte med en tidsbestemt straf frem for forvaring på ubestemt tid.

– Nu ved han, at han – om ikke før – kommer ud om 12 år, og det betyder, at der er et lys for enden af tunnelen.

– Men det er ikke sådan, at vi føler det som en sejr, for det er en helt forfærdelig sag, hvor der kun er tabere, siger Mette Grith Stage.

Selv om hun er tilfreds med, at straffen er tidsbestemt, har hun dog alligevel bedt om betænkningstid, i forhold til om dommen ønskes anket.

Specialanklager Mette Bendix siger, at hun nu skal nærlæse dommens principper.

På den baggrund vil hun komme med en indstilling til Statsadvokaten om, hvorvidt dommen efter anklagerens mening bør ankes til landsretten.

Svaret på, hvem der i marts 2022 skød og dræbte en tilfældig ung mand i Viby J ved Aarhus, er formentlig kommet et skridt nærmere.

En domstol i Belfast i Nordirland har besluttet, at en drabssigtet mand kan udleveres til Danmark.

Det oplyser Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.

Manden, der i starten af 30’erne, blev i september 2024 anholdt i Nordirland på baggrund af en international efterlysning.

Han er sigtet for at have dræbt den 21-årige Søren Koch, der blev skudt natten til 8. marts 2022 i Viby J i Aarhus. Den unge elektriker sad alene i sin bil på OK-tankstation, da han blev skudt.

Ifølge TV2 Østjylland var han under uddannelse til bygningskonstruktør og hverken involveret i det kriminelle miljø eller i verserende bandekonflikter, da han blev dræbt.

Derfor betragtes han af politiet som et tilfældigt og uskyldigt offer, skriver mediet.

Politiet har tidligere oplyst, at det mener, at den anholdte mand i Nordirland står bag drabet.

– Vi glæder os over, at vi i dag er lykkedes med at få anholdt den mand, som vi mistænker for at stå bag drabet på den 21-årige mand, som på tragisk vis blev slået ihjel ved en ulykkelig tilfældighed for mere end to år siden i Viby J, sagde vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard fra Østjyllands Politi efter anholdelsen i Nordirland i september.

Afgørelsen om udlevering faldt onsdag. Den kan kæres til en højere domstol. Derfor er det endnu uvist, om afgørelsen er endelig, og hvornår udleveringen vil finde sted.

EU har besluttet at støtte udrulningen af det nye digitale signalsystem på strækningen mellem Korsør og Middelfart med 145 millioner kroner.

Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.

Det nye system bygger på den såkaldte ERTMS-teknologi, som EU’s medlemslande er blevet enige om skal implementeres.

Ifølge Banedanmarks hjemmeside er ERTMS er et fælleseuropæisk standardsystem for jernbaner. Det giver mulighed for at køre grænseoverskridende trafik og vil løbende komme til at erstatte de nationale signalsystemer rundt om i Europa.

– Udskiftningen af signalsystemet er en omfangsrig og kompliceret opgave, som alle EU-landene skal igennem, og vi kan godt være stolte af i Danmark, at vores arbejde med de nye signaler bringer os i førertrøjen i EU i forhold til at afskaffe de analoge signaler, siger transportminister Thomas Danielsen (V) i pressemeddelelsen.

Ud over at systemet skal sikre en mere effektiv og stabil togdrift, vil det også muliggøre, at togene kan køre med op til 200 kilometer i timen fra Korsør til Odense.

Banedanmark har søgt om midlerne hos EU’s infrastrukturfond.

Mads Søndergaard Petersen, der er områdechef for Signal hos Banedanmark, kalder det i pressemeddelelsen et markant løft af infrastrukturen i både Danmark og Europa.

Sund & Bælt har også bevilget 32 millioner kroner til at udrulle systemet på Storebæltsbroen.

Banedanmark har i 15 år været i gang med at udskifte signalsystemer, som i dag flere steder i landet er baseret på anlæg fra midten af det forrige århundrede.

Det arbejde er blevet forsinket flere gange. Senest er det blevet meldt ud, at systemerne skal være klar i 2033.

På Fyn er det ifølge pressemeddelelsen fredag forventningen, at signalsystemet er udrullet i 2028.

Air France-KLM vil have flere langdistanceruter ud af Københavns Lufthavn, når selskabet – hvis alt går vel – køber sig til en kontrollerende aktiepost i SAS.

Det siger selskabets topchef, Ben Smith, på en pressekonference ifølge Finans.

– I dag har SAS en undervægt på de lange ruter. Vi vil have flere langdistanceruter ud af København, for de har ikke deres fair andel i dag. Der vil blive en vækst i antallet af langdistanceruter, siger han.

Budskabet kommer, efter at den fransk-hollandske luftfartskoncern har sagt, at den frem mod slutningen af 2026 vil øge sin aktieandel i SAS til 60,5 procent.

Desuden siger Ben Smith, at det er Air France-KLM’s plan at investere i Københavns Lufthavn for at gøre den til koncernens tredje såkaldte hub.

Inden for luftfart er en hub en lufthavn, hvor et selskab samler meget af sin trafik.

Dermed fungerer en hub-lufthavn som en form for knudepunkt, hvor mange af et luftfartsselskabs passagerer mellemlander for at nå deres endedestination.

Air France-KLM er en sammenlægning af franske Air France og hollandske KLM. De to selskaber fusionerede i 2004 og opererer stadig som selvstændige forretningsben.

Koncernens nuværende hubs ligger i Paris og Amsterdam.

I dag ejer Air France-KLM 19,9 procent af aktierne i SAS. Derudover ejer kapitalfonden Castlelake, investeringsselskabet Lind Invest og den danske stat hver en bid af det skandinaviske luftfartsselskab.

Air France-KLM vil købe Castlelakes og Lind Invests aktier for at nå op på en samlet aktiepost på 60,5 procent.

Den danske stat vil ifølge Air France-KLM beholde sin aktiepost på 26,4 procent.

Den danske stat vil også beholde sine pladser i bestyrelsen, lyder det.

Det er ikke oplyst, hvad Air France-KLM skal betale for at købe sig til størstedelen af aktierne i SAS. Det vil blive baseret på SAS’ finansielle resultater, lyder det.

Allerede i marts, da Air France-KLM offentliggjorde sit årsregnskab for 2024, lød det, at man så lovende resultater fra ejerandelen i SAS.

På det tidspunkt havde selskabet ifølge regnskabet investeret 144,5 millioner dollar i det skandinaviske luftfartsselskab.

Den internationalt efterlyste svenske bandeleder Ismail Abdo, også kendt som Ismail Aslan Coban, og muligvis endnu mere kendt under tilnavnet “Jordbærret” er anholdt i Tyrkiet.

Det oplyser det statsejede tyrkiske nyhedsbureau AA.

Ifølge pressemeddelelser fra henholdsvis svensk og norsk politi er han blevet anholdt som led i en større aktion efter et målrettet samarbejde med politiet i Norge og Sverige.

– Anholdelsen er resultat af et målrettet samarbejde gennem længere tid mellem svensk og tyrkisk retsvæsen. Svensk politi har bidraget i efterforskningsarbejdet, som har ført til anholdelsen, siger Mats Berggren, der er chef for den nationale operationelle politienhed NOA.

I Norge oplyser kriminalpolitiet, Kripos, at sagen fra norsk side drejer sig om narkotikakriminalitet begået i Norge.

– Dagens anholdelse er et stort skridt for norsk politi i indsatsen mod kriminelle, siger Kristin Kvigne, der er chef for Norges kriminalpoliti, Kripos.

Blandt de anholdte er ifølge Kripos tre nordmænd, som har været efterlyst af norsk politi.

Det svenske medie Aftonbladet skriver, at Ismail Abdo, som han normalt omtales i Sverige, Norge og i Danmark, er anholdt i byen Adana, som ligger nær middelhavskysten og grænsen til Syrien i det sydlige Tyrkiet.

Ifølge Nyhedsbureauet AA er der foretaget 19 anholdelser, og derudover er der sket beslaglæggelse af 51 ejendomme, 20 køretøjer og ejerandele i virksomheder med en samlet værdi på cirka 1,5 milliarder tyrkiske lira – det svarer til 240 millioner kroner.

Umiddelbart synes anholdelserne i Tyrkiet ikke at have forbindelse til danske efterforskninger. Hos National enhed for Særlig Kriminalitet henviser man til oplysningerne fra myndighederne i Sverige og Norge.

Ismail Abdo – Jordbærret – spiller imidlertid en rolle i flere verserende sager i Danmark.

Den 13. juni blev en 31-årig irakisk mand varetægtsfængslet efter at være blevet udleveret fra De Forenede Arabiske Emirater. Han er mistænkt for at stå bag rekruttering af mulige lejemordere og regnes for at være Jordbærrets mand i Danmark.

I de verserende straffesager er det et tema, at der skulle være en konflikt mellem Jordbærrets netværk og gruppen Comanches, som den tidligere danske afdeling af den internationale rockergruppe Satudarah har skiftet navn til.

Abdo har angiveligt også et horn i siden på banden Loyal To Familia (LTF). Dette skulle hænge sammen med 700 kilo hash, som tilhørte Abdos netværk, faldt i hænderne på LTF.

Hash-affæren skulle angiveligt ligge til grund for, at der skulle udføres et angreb på medlemmer af LTF.

I september blev en svensker og en polak anholdt på et hotel i København i besiddelse af en pistol, som de angiveligt havde fået af en dansk mand. Deres opgave var ifølge mistanken mod dem at dræbe LTF-medlemmer.

I Sverige er Ismail Abdo en af de centrale figurer i den såkaldte Foxtrot-konflikt. Foxtrot er et kriminelt netværk, som er ledet af Rawa Majid, der går under navnet “Den kurdiske ræv”, der ligesom Abdo er fra Uppsala.

Jordbærret var i begyndelsen højre hånd for Den kurdiske ræv i Foxtrot-netværket, men på et tidspunkt opstod der en konflikt mellem dem, og Abdos del af netværket er siden blevet kaldt Rumba.

Konflikten mellem de to fraktioner udviklede sig i 2023 ekstremt voldeligt.

I løbet af september måned det år blev 12 personer dræbt som led i konflikten. Blandt dem var Ismail Abdos mor. Drabet udløste en livstidsdom til en 20-årig mand, mens en 16-årig dreng blev idømt en foranstaltning for unge kriminelle.

Retspræsident i Uppsala Tingsrätt Jenny Forkman sagde dengang, at drabet nærmest kunne karakteriseres som en ren henrettelse.

Et rederi handlede ikke groft uagtsomt, da et søkabel blev revet over i februar 2022. Det overrevne kabel resulterede i en omfattende strømafbrydelse på øen.

Derfor er rederiet omfattet af såkaldt ansvarsbegrænsning i sagen, som gør, at rederiets erstatningsansvar er begrænset til cirka 27,2 millioner kroner.

Det har Sø- og Handelsretten afgjort i en kendelse fredag.

Strømafbrydelsen skete 26. februar 2022 klokken 06.17. I timevis var øen ramt af det omfattende strømsvigt, som betød, at øens egen elproduktion blev startet, mens man undersøgte strømkablet for fejl.

Synderen viste sig at være skibet Samus Swan, som er ejet af rederiet Uni-Tankers.

Det var formentlig skibets anker eller ankerkæde, som beskadigede strømkablet, da skibet tabte ankeret.

Energinet havde ifølge TV 2 Bornholm i sagen sagsøgt rederiet med et erstatningskrav på knap 38 millioner kroner.

Men retten fastslår altså nu, at erstatningsansvaret er begrænset til den begrænsningsfond, som retten i 2023 fastsatte til de cirka 27,2 millioner kroner.

Kun hvis rederiet havde handlet groft uagtsomt, kunne erstatningen gøres højere.

Sø- og Handelsrettens to sagkyndige medlemmer mener, at kaptajnens adfærd i betydelig grad var uagtsom, men at den ikke indebar en indlysende fare for, at et søkabel ville blive revet over.

Derfor har kaptajnen ikke forvoldt skaden ved grov uagtsomhed.

Sagens juridiske dommer mener derimod, at kaptajnen udviste grov uagtsomhed. Men dommeren afviser, at det også gælder rederiet og kommer derfor til samme konklusion. Erstatningsansvaret er begrænset.

Retten har afgjort, at Energinet skal betale sagsomkostninger på cirka en million kroner.

Den mistænkte gerningsperson, der torsdag stak fire personer ned ved et shoppingcenter i Finland, er en 23-årig finsk mand.

Det oplyser finsk politi under et pressemøde fredag, skriver mediet Yle.

Han har over for politiet indrømmet at stå bag knivstikkeriet.

Gerningsmanden nåede ifølge politiet at stikke de fire mennesker ned på blot et minut.

Ofrene er tre kvinder på 34, 40 og 52 år og en 35-årig mand.

Deres tilstand beskrives som “alvorlig”.

Den 23-årige mistænkte er kendt af politiet i forvejen, da han tidligere er blevet dømt for overfald og røveri.

Det oplyses desuden, at det ikke tyder på, at han på forhånd havde planlagt angrebet, men angreb folk tilfældigt.

Under afhøring med politiet har den mistænkte sagt, at angrebet ikke var racistisk motiveret eller med terrorhensigter.

At størstedelen af ofrene er kvinder, er ifølge politiet tilfældigt.

– Den mistænkte har forklaret, at han begik forbrydelserne, fordi alle mennesker er fjender og kigger på ham. Han har sagt, at mennesker får, hvad de fortjener, siger politikommissær Sakari Tuominen ifølge Yle under pressemødet.

Knivstikkeriet fandt sted i den sydfinske by Tampere, der er landets tredjestørste.

Politiet fik det første opkald om hændelsen klokken 16.23 finsk tid torsdag, hvilket svarer til 15.23 dansk tid.

Der var desuden flere vidner til hændelsen.

Anholdelsen af den 23-årige mand forløb roligt.

– Han opførte sig ikke aggressivt i forbindelse med anholdelsen, siger politiinspektør Petri Kollanen ifølge det finske medie.

Han mistænkes for fire tilfælde af drabsforsøg. Sigtelserne kan dog ændre sig, efterhånden som efterforskningen skrider frem, oplyser politiet.

Brigadegeneral Poul Ebstrup bliver ny chef for Specialoperationskommandoen og får dermed ansvar for den kommende oprustning af elitestyrkerne.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

– Poul Ebstrup personificerer Jægerkorpset motto om, at det er “mere at være, end at synes”. Han er samarbejdsorienteret og har fokus på opgaven, siger forsvarschef og general Michael Wiggers Hyldgaard.

Ebstrup kommer fra en stilling som vicechef for Forsvarskommandoens Operationstab, men var i 2018-2023 vicechef for Specialoperationskommandoen, som han nu skal være chef for.

Michael Wiggers Hyldgaard har tidligere været chef for Specialoperationskommandoen, men blev udnævnt som forsvarschef.

Dermed kender de hinanden godt, og forsvarschefen roser den nye chef for Jægerkorpset, Frømandskorpset og Slædepatruljen Sirius. Desuden er området for nylig styrket med endnu en enhed, men det er endnu uvist, hvad den skal.

– Han har samtidigt det helt særlige blik for den verden, som specialoperationsmiljøet er. Og han medbringer også et udpræget syn for verden udenfor, siger Michael Wiggers Hyldgaard

Poul Ebstrup har siden 1985 gjort tjeneste i Forsvaret. Først som reserveofficer og delingsfører for en motoriseret infanterideling og siden jægeruddannelsen i en række stillinger på taktisk, operativt og militærstrategisk niveau i ind- og udland.

Mindst 21 mennesker er sårede, herunder tre med alvorlige forbrændinger, efter at en tankstation fredag morgen er eksploderet i det østlige Rom, skriver flere medier herunder La Repubblica og Il Messaggero.

Den enorme eksplosion, der skete på tankstationen på Via dei Gordiani, kunne høres i det meste af den italienske hovedstad.

Det lokale medie Roma Today har offentliggjort et billede, der viser en enorm røgsky og høje flammer over tankstationen.

Roms kontor for offentlig transport Atac oplyser, at metrostationen Teano er lukket af politiet.

Blandt de sårede er flere betjente og brandfolk. Ifølge Il Messaggero er ingen personer i livsfare.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, skriver i et opslag på X, at hun følger situationen tæt og har talt med Roms borgmester.

Hun bekræfter desuden, at der blandt de sårede er brandfolk, betjente og sundhedspersonale.

Redningspersonalet var allerede på stedet før eksplosionen. De var blevet tilkaldt, da en lastbil var kørt ind i et rør, skriver italienske medier.

Syddansk Universitet har besluttet at lukke sit fordybelsesrum, efter at det har været midlertidigt lukket siden februar.

Lukningen gælder fra 1. september, skriver Syddansk Universitet (SDU) på sin hjemmeside.

Universitetet etablerede oprindeligt rummet som et neutralt pusterum, hvor man uanset baggrund havde mulighed for eftertanke, bøn, meditation eller andagt. Det skrev TV 2 i februar.

Men etableringen af et rum til bøn på uddannelsessteder har i flere måneder været til politisk debat.

Så sent som grundlovsdag lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at hun ønskede, at ministrene på området skulle sætte ind over for bederum på uddannelser.

– Det er ikke en diskussion om, hvorvidt vi vil have det eller ej. Vi tager aktivt stilling til, at det ønsker vi ikke, for det bliver brugt som undertrykkelsesmekanismer over for piger og potentielt set også drenge, sagde hun dengang til Ritzau.

Regeringspartneren Venstre gik tilbage i februar længere. Her foreslog integrations- og udlændingeordfører, Hans Andersen, et decideret forbud.

Syddansk Universitet skriver, at man i de seneste måneder har fået mange henvendelser om rummet siden den midlertidige lukning.

Derudover har universitetet holdt møder med blandt andet repræsentanter for de studerende.

– Med afsæt i universitetets rolle som vidensinstitution med forskning og uddannelse som kerneopgaver, er SDU’s ledelse nået frem til den konklusion, at det ikke er en opgave for universitetet at stille et særligt rum til rådighed for individuel fordybelse eller refleksion, lyder det.

Ifølge en opgørelse, som Uddannelsesministeriet lavede i 2017, var det dengang 10 ud af 37 videregående uddannelser, der havde en form for bederum.

De navngives dog oftest som noget andet end et bederum, og de er ikke forbeholdt studerende eller ansatte med en bestemt religion.

20 flyafgange og -ankomster til og fra Frankrig er aflyst i Københavns Lufthavn fredag.

Det oplyser Københavns Lufthavnes presseafdeling.

Der er i alt 31 afgange og ankomster til og fra Frankrig i lufthavnen i løbet af dagen. Dermed er der fortsat 11, som efter planen bliver gennemført.

Af lufthavnens hjemmeside fremgår det også, at en række afgange til eksempelvis Paris er aflyst, mens enkelte ikke er aflyst.

Københavns Lufthavne kan ikke oplyse, hvor mange passagerer der er berørt af dagens aflysninger. Men det drejer sig i hvert fald om nogle tusind, lyder det.

Københavns Lufthavne følger udviklingen i løbet af dagen og opfordrer til, at passagerer holder sig orienteret hos luftfartsselskaberne.

Flyveledere i Frankrig strejker torsdag og fredag. Ifølge flyvelederne skyldes strejken personalemangel og aldrene udstyr.

Den civile luftfartsmyndighed i Frankrig, DGAC, har ifølge nyhedsbureauet Reuters sagt til luftfartsselskaber, at de skal aflyse 40 procent af deres afgange til og fra de tre lufthavne i Paris.

DGAC oplyser desuden, at op til halvdelen af afgange til og fra Frankrigs øvrige lufthavne også er påvirket. Det gælder primært i Sydfrankrig, lyder det ifølge Reuters.

Den franske transportminister, Philippe Tabarot, har ifølge det franske nyhedsbureau AFP kaldt flyveledernes krav for “uacceptable”.

– Konstant at vælge datoer, som vil forårsage mest ulejlighed for passagererne, virker ikke som den rigtige tilgang, sagde han torsdag ifølge AFP.

Det irske lavprisselskab Ryanair oplyste torsdag, at de to dages strejke har tvunget selskabet til at aflyse 400 afgange, hvilket påvirker over 70.000 passagerer.

Over 350 af de aflyste afgange er ifølge Ryanairs topchef, Michael O’Leary, ikke afgange til og fra Frankrig, men fly, der flyver over fransk luftrum.

Derfor opfordrer han i en pressemeddelelse EU-Kommissionen til at tage de nødvendige skridt for at beskytte overflyvninger i tilfælde af strejker.

Folketinget imødekommer regeringens ønske om arbejdsro under det danske EU-formandskab, som varer frem til nytår.

Det fremgår af et brev fra Udvalget for Forretningsorden til statsminister Mette Frederiksen (S), som har anmodet udvalget, der behandler sager, som vedrører Folketingets arbejde.

Der er opbakning til, at regeringen prioriterer formandskabet højt.

– Der er også en bred anerkendelse af, at Folketinget på den baggrund må acceptere visse tilpasninger af de etablerede samarbejdsformer i perioden, skriver udvalget i et brev.

Dermed kan der være færre mundtlige spørgsmål til ministrene og en begrænsning på hasteforespørgsler.

Enhedslistens Peder Hvelplund, der er medlem af udvalget, har udtrykt kritik af regeringens forespørgsel. Det er usømmeligt at bede oppositionen om at friholde regeringen for parlamentarisk kontrol, mener han.

Alligevel har han skrevet under på brevet, fordi det i hans optik anerkender, at regeringen kan få travlt, men at Folketinget ikke vil frasige sig sine værktøjer.

– Vi frasiger os ingen virkemidler i forhold til at kunne kontrollere regeringen. Men det er klart, at vi tager hensyn til, at EU-formandskabet skal kunne varetages.

EU-formandskabet blev markeret torsdag i Aarhus. Det bliver den største udenrigspolitiske opgave for Danmark i dette årti og er en mulighed for at præge unionen.

Derfor opfordrede statsministeren til en vis mængde arbejdsro, fordi formandskabet er en “stor og tidskrævende opgave”.

Hun foreslog en begrænsning af hasteforespørgsler, mindre brug af mundtlige spørgsmål og samråd, som kræver fysisk fremmøde fra ministrene.

I stedet kan oppositionen få flere skriftlige svar.

Hun ønskede desuden en fravigelse af aftalen om, at halvdelen af lovforslagene skal fremstilles før midt i november.

Til sidst ønskede hun også en fravigelse af reglen om, at der højest må gå 14 dage mellem fremsættelsen af et lovforslag til førstebehandlingen af samme lovforslag.

Alle punkter er i overvejende grad imødekommet af Folketingets udvalg.

Oppositionen har fortsat mulighed for hasteforespørgsler, men udvalget vil gerne gå med til at skrue ned for mængden.

Ifølge en opgørelse fra TV 2 er flertalsregeringen den mindst prøvede i nyere tid. SVM-regeringen har fået færrest mundtlige spørgsmål, samrådsspørgsmål og forespørgsler af de tre seneste regeringer.

Danmark overtager EU-formandskabet fra Polen og overdrager det til nytår til Cypern.

Ruslands natlige angreb på Ukraine fredag var ifølge ukrainsk luftforsvar det største angreb siden krigens start.

Det siger Yuriy Ignat, der er talsperson for luftforsvaret.

Han oplyser, at det russiske angreb bestod af 550 droner og missiler.

– Det er det største antal (droner og missiler, red.), som fjenden har brugt i et enkelt angreb, siger Ignat.

19 personer er blevet såret under de russiske droneangreb på landets hovedstad, Kyiv.

Det oplyser Kyivs borgmester, Vitali Klitschko, tidligt fredag morgen ifølge AFP.

14 af de sårede er blevet indlagt på hospitalet.

Der er i løbet af natten sket materiel skade i seks ud af ti af hovedstadens distrikter, oplyste borgmesteren sent natten til fredag ifølge Reuters.

Skaderne omfatter alt fra brand i bygninger og biler til beskadigelser af jernbanenettet.

Luftalarmerne begyndte at lyde over den ukrainske hovedstad torsdag aften.

Personer i Kyiv fortalte i løbet af natten til Reuters, at der konstant kunne høres brag fra byens luftforsvar, der forsøgte at skyde droner ned.

Først i de tidlige morgentimer fredag blev der igen stille over hovedstaden, hvor der bor omkring tre millioner indbyggere.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, overrakte torsdag i Aarhus en særlig pris til Jens Fogh Thomsen fra Biersted i Nordjylland.

Den 11-årige danske dreng er den første udlænding, der modtager æresbevisningen.

Siden sidste år har han frivilligt lavet håndlavet påskepynt. Gennem salget har han samlet over 34.000 kroner ind til skoletasker og skoletilbehør til ukrainske børn, der er berørt af krigen.

Det skriver Zelenskyj på flere sociale medier, hvor der er vedlagt en video af seancen, hvor Jens Fogh Thomsen er tydeligt berørt, da han giver hånd og bliver takket.

– Jens er den første udlænding, som modtager denne pris. Vi vil altid være taknemmelig over for alle, der oprigtigt føler med vores folk og hjælper Ukraine. Jeg er dybt taknemmelig overfor Jens – på vegne af hele vores folk og Ukraines børn, skriver han i opslaget.

Volodymyr Zelenskyj var torsdag i Aarhus for at markere åbningen af det danske EU-formandskab, hvor Danmark i et halvt år skal styre møderne mellem medlemslandene og drive EU-politikken fremad.

Det er ottende gang, at Danmark har formandskabet. Det vil vare et halvt år og betyde, at Danmark er vært for topmøder, ministermøder og en lang række internationale besøgende.

En Flixbus på vej fra København til Wien er natten til fredag forulykket ved Röbel i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern.

Flixbus oplyser, at 23 passagerer er kommet til skade.

– Flixbus giver sin fulde støtte til ofrene og deres pårørende og vil være tilgængelig med den fornødne støtte, lyder det i en udtalelse.

Selskabet kan ikke oplyse nærmere om de tilskadekomnes tilstand.

Ekstra Bladet har talt med Sophie Pawelke, der er talsperson hos politiet i Mecklenburg-Vorpommern, som oplyser, at tre personer vurderes at være alvorligt tilskadekomne.

Tidligere har politiet ifølge Bild og tysk radio NDR meldt ud, at en alvorligt tilskadekommen person var fastklemt i to timer i bussen.

Flixbus skriver, at der i alt var 53 passagerer og to chauffører om bord. De uskadte passagerer er blevet fragtet til byen Röbel til en børnehave.

De vil få hjælp til at komme til Berlin med en erstatningsbus og vil derefter blive tilbudt alternativ transport til deres rejsemål.

Ulykken skete omkring klokken 02.40 natten til fredag ifølge de tyske medier.

Bussen kørte galt på motorvej A19 omkring Röbel. Byen ligger omkring 150 kilometer nord for Berlin.

Flixbus understreger, at selskabet og vognmanden, der stod for transporten, arbejder tæt sammen med de lokale myndigheder.

Ifølge NDR står det endnu ikke klart, hvorfor bussen kørte galt.

Mediet skrev kort før klokken 08, at politiet fortsat arbejdede på motorvejen, og at politiet forventede at gøre det i flere timer endnu.

Det skyldtes blandt andet, at bussen skal bjærges.