Seneste nyheder

12. april 2026

Tauson smider tidligere mester ud af Wimbledon

Med fantasifuldt og varieret spil strøg Clara Tauson lørdag videre til fjerde runde ved Wimbledon.

Den 22-årige dansker besejrede den tidligere vinder af turneringen Elena Rybakina fra Kasakhstan med 7-6, 6-3 i en kamp, der to gange blev afbrudt af regnvejr.

Hård modstand venter igen i næste runde, der svarer til ottendedelsfinalerne, hvor vinderen af duellen mellem Iga Swiatek og Danielle Collins står på den anden side af nettet.

Men Tauson kan næsten ikke undgå at gå ind til den opgave med stor tro på tingene efter en forrygende præstation.

Begge spillere startede dog en anelse usikkert i egne servepartier. Både Tauson og Rybakina spillede sig før afbrydelsen til flere breakbolde, men ingen af dem blev udnyttet.

Da regnen tog til, var stillingen 4-4, og så fulgte to timers pause, hvor spillerne med tålmodighed måtte spejde efter, hvornår de grå skyer forsvandt.

Efter en ny omgang opvarmning blev spillet genoptaget, og Rybakina virkede mest klar. Hun bragte sig hurtigt på 5-4 og tilspillede sig to sætbolde.

Med koldblodighed og snilde afværgede danskerne begge og udlignede i stedet. Det gav danskeren medvind til det efterfølgende parti, hvor Tauson selv skaffede sig muligheden for et servegennembrud, men Rybakina viste rutinen.

Første sæt blev afgjort i en tiebreak, hvor Tauson diskede op med et eminent lob, som forhindrede tre kasakhiske sætbolde.

I stedet skaffede hun selv to af slagsen og lukkede sættet med en stærk førsteserv.

Elena Rybakina så ud til at hænge lidt med mulen i begyndelsen af andet sæt. Spillet fungerede ikke, og hun missede et par oplagte muligheder for nemme point.

Det udnyttede Tauson til at bringe sig foran 3-0 og sætte fart mod næste runde.

Selvtilliden lyste ud af danskeren, som på elegant vis dirigerede Rybakina rundt på banen og holdt presset ved at bringe sig på 4-2.

Det lunefulde vejr truede igen med at afbryde kampen i længere tid, men det blev ved et kortvarigt ophold, før Tauson trådte tilbage på banen og servede sig på 5-2.

Rybakina fik chancen for at bryde tilbage, men igen var den stærke danske serv for stor en mundfuld, og efter lidt over to timers tennis var det forbi.

Med sejren tangerer Clara Tauson landskvinden Caroline Wozniackis rekord for bedste danske resultat i Wimbledon på kvindesiden. Wozniacki har nået ottendedelsfinalerne seks gange.

Italiensk tempomonster styrter og udgår på Tourens åbningsdag

Allerede undervejs på 1. etape af årets Tour de France er feltet blevet en profil fattigere.

Det italienske tempomonster Filippo Ganna (Ineos) styrtede med 132 kilometer til mål, og cirka 60 kilometer senere opgav han at fortsætte på etapen.

Ganna så i forbindelse med styrtet ret forslået ud, men italieneren formåede i første omgang at kæmpe sig tilbage til feltet.

Cirka 70 kilometer fra mål gik den dog ikke længere, og Ineos-profilen valgte at stå af og udgå af den franske grand tour.

Ganna var ellers en af bejlerne til at tage den gule trøje på 5. etape, der er en 33 kilometer lang enkeltstart.

Netop den disciplin er det italienske muskelbundt specialist i. Han er to gange tidligere verdensmester, og det var reelt kun den olympiske mester, Remco Evenepoel (Quick-Step), der var større favorit til den etape.

Italieneren havde forud for dette års Tour de France vist god form.

I slutningen af juni blev han italiensk mester i enkeltstart, tidligere i år blev han nummer to i det italienske monument Milano-Sanremo og samlet nummer to i World Tour-etapeløbet Tirreno-Adriatico.

Touren er den eneste grand tour, han mangler at vinde en etape i. Han har tidligere vundet hele syv etaper i Giro d’Italia og en enkelt i Vuelta a España.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Antallet af ansøgere til de fire store velfærdsuddannelser falder igen

På landets seks professionshøjskoler har der overordnet set været et lille fald i antallet af kvote 1-ansøgere på de fire store velfærdsuddannelser – pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver.

Det skriver organisationen Danske Professionshøjskoler i en pressemeddelelse.

Samlet er de fire uddannelser gået tilbage med to procent sammenlignet med sidste år.

For socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelsen er antallet af ansøgere faldet med henholdsvis to og otte procent.

Pædagog- og læreruddannelsen er derimod gået en smule frem med henholdsvis en og fire procent.

Lørdag klokken 12.00 var der ansøgningsfrist for at søge optagelse på de videregående uddannelser via kvote 1.

Kvote 1-ansøgere bliver udelukkende optaget ud fra karaktergennemsnit.

I marts var der ansøgningsfrist for ansøgninger via kvote 2, der foruden karaktergennemsnit bedømmes ud fra forskellige faglige og generelle aktiviteter.

Ifølge Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, står Danmark over for en længerevarende udfordring med faldende interesse for de fire store velfærdsuddannelser.

– Det er bekymrende, men ikke uventet, siger hun i meddelelsen.

På trods af udviklingen er Camilla Wang optimistisk.

Hun henviser til en politisk aftale fra foråret om, at der skal investeres i uddannelser på professionshøjskolerne.

Samlet prioriteres knap to milliarder kroner til reformen, der skal være fuldt indfaset i 2032.

Reformen indebærer blandt andet, at nogle af professionsuddannelserne forkortes med tre måneder.

Samtidig kan de studerende se frem til flere ugentlige timer på mindre hold og mere vejledning og feedback.

– Det tager tid, men vi tror på, at det vil gøre en forskel – både for de studerende og for samfundet, der har brug for dygtige fagprofessionelle i velfærden og erhvervslivet.

– Der bliver dog tale om et langt, sejt træk, hvis udviklingen skal vendes. Ikke mindst fordi, vi samtidig skal forholde os til, at ungdomsuddannelserne også bliver mindre, lyder det fra Camilla Wang i meddelelsen.

De fire store velfærdsuddannelser har siden 2020 været ramt af faldende ansøgertal.

Ansøgere får besked om optagelse på uddannelserne 28. juli.

KFC-ejer kan ikke betale løn til ansatte i Danmark

Selskabet Isken Aps, der driver alle 11 KFC-restauranter i Danmark, er tæt på konkurs og kan ikke betale løn til sine ansatte.

Det skriver Ekstra Bladet, der er i besiddelse af en e-mail, der er blevet sendt til de ansatte, og som er underskrevet af Isken Aps.

Det er KFC’s europæiske hovedkontor, som har sendt selskabet mod konkurs. Den formelle konkursproces går ifølge Ekstra Bladet i gang i næste uge.

Beslutningen kommer, efter at DR Kontant i juni afdækkede fusk med datomarkering på kylling i de danske KFC-restauranter.

Tidligere ansatte har over for DR Kontant fortalt, hvordan man har forlænget kyllingens datomarkering.

Hvis en frisk, optøet kylling ikke var blevet brugt inden udløbstidspunktet, printede man nye holdbarhedsklistermærker til kyllingen.

I forbindelse med udsendelse kontaktede DR Kontant Fødevarestyrelsens rejsehold, og i starten af juni besøgte styrelsen alle 11 KFC-restauranter.

Ingen af restauranterne fik en glad smiley. Derimod fik fire en sur smiley, mens syv fik en smiley med lige mund.

Fødevarestyrelsens rapport fra KFC i Odense beskriver blandt andet, at der kan ses skimmellignende vækst, støvansamlinger og spindelvæv.

Efterfølgende beordrede KFC’s vesteuropæiske kontor, at de 11 danske restauranter blev lukket, indtil en ny franchisetager blev fundet.

Den beslutning valgt Isken Aps dog at ignorere.

I Danmark er det Isken Aps, der har haft franchiserettighederne til at drive KFC-restauranter siden 1986.

KFC er en amerikansk kæde, hvis navn er en forkortelse for Kentucky Fried Chicken.

I Danmark har KFC restauranter i Rødovre, Greve, Tilst, Horsens, Vejle og Herning, to i Odense og tre i København.

Politi advarer om bøder ved afhentning af festivalgæster

Der er en hel del biler på Køgevej og i den sydlige del af Vor Frue ved Roskilde Festival. Politiet opfordrer folk til at bruge de områder, der er beregnet til opsamling af festivalgæster.

Det skriver Midt- og Vestsjællands politi på X.

I samme forbindelse skriver de, at færdselspolitiet fredag skrev 40 bøder for at vende over spærrelinje eller trodse indkørselsforbud.

– Vi ved godt, at de unge mennesker gerne vil hjem, men brug nu de områder, der er beregnet til opsamling, lyder opfordringen fra politiet.

De seneste par år har politiet indført hastighedsnedsættelse i området omkring Roskilde Festival, men det er ikke gældende i år.

Sidste år på den sidste dag for Roskilde Festival blev der uddelt 925 bøder på Holbækmotorvejen. Det skyldtes, at folk kørte for stærkt, da fartgrænsen midlertidigt var nedsat til 80 kilometer i timen.

Formålet med hastighedsnedsættelsen var ifølge politiet at undgå ulykker.

Men i år advarer politiet om bøder for at køre over spærrelinje og for at trodse indkørselsforbud, når man afhenter gæster fra festivalen.

Naturfond skyder flere penge i pulje til bedre havnatur

Der er blevet tilført flere millioner kroner til en ansøgningspulje, der skal arbejde for at genoprette og styrke den danske havnatur.

Den Danske Naturfond har postet yderligere 14,5 millioner kroner i puljen, så der nu samlet kan søges om 43,5 millioner kroner.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Puljen kan søges af kommuner og andre lokale aktører, og pengene skal bruges på at genoprette naturen i de danske kystvande for eksempel gennem flere stenrev og ålegræsbede.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) anerkender, at havet langs de danske kyster er udfordret.

– Genopretning af levesteder er et helt centralt værktøj, og de steder i landet, hvor der for eksempel etableres stenrev, kan man se udviklingen vende og dyre- og plantelivet vende tilbage.

– Derfor er det afgørende, at vi nu kan skrue yderligere op for genopretning af sunde og naturlige miljøer på havbunden med hjælp fra og samarbejde med Den Danske Naturfond, siger ministeren i meddelelsen.

Biodiversitetskrisen rammer både dyr og planter på land og hav, siger Bengt Holst, formand for Den Danske Naturfond.

– Derfor er jeg glad for, at Naturfonden nu sammen med Havnaturfonden kan give havets natur bedre forhold ved at sikre flere levesteder til fisk, dyr og planter i de danske farvande, siger han i meddelelsen.

Puljen er en del af en politisk aftale om en Havnaturfond, der frem mod 2030 skal genoprette havnatur for 500 millioner kroner.

Alene i 2025 er der afsat 100 millioner kroner til forskellige indsatser.

Der kan ansøges om penge til projekter i slutningen af september i år, skriver Miljøministeriet i pressemeddelelsen.

Projekter kan få tilført maksimalt 12 millioner kroner.

Olielande skruer yderligere op for produktionen i august

Flere lande i olieorganisationen Opec+ skruer op for produktionen.

Konkret vil de i august øge produktionen af olie med 548.000 tønder per dag.

Det er blevet besluttet på et virtuelt møde lørdag. Det oplyser Opec i en pressemeddelelse.

Opec+ er en sammenslutning af Organisationen for Olieeksporterende Lande (Opec) samt deres allierede, der ledes af Rusland.

Den øgede produktion kommer fra otte af olieorganisationens medlemmer: Saudi-Arabien, Rusland, Kuwait, Oman, Irak, Kasakhstan, Algeriet og De Forenede Arabiske Emirater (UAE).

Opec+ står for omkring halvdelen af verdens olieproduktion. Siden 2022 har landene skåret ned for produktionen for at understøtte olieprisen.

Men i år har organisationen skiftet kurs for at genvinde markedsandele. Derudover har USA’s præsident, Donald Trump, krævet, at Opec+ øger produktionen som led i at holde benzinpriserne på et lavere niveau, skriver Reuters.

De 548.000 tønder er et spring fra tidligere måneder. I april lød stigningen på 138.000 tønder per dag, mens man for både maj, juni og juli havde aftalt at øge produktionen med 411.000 tønder per dag.

Med stigningen i august vil Opec+ have frigivet 1,918 millioner tønder olie om dagen siden april.

De globale oliepriser tog tidligere i juni et stort spring opad som følge af konflikten mellem Israel og Iran. Sidstnævnte er en stor olieproducent og er medlem af Opec+.

I forbindelse med konflikten truede Iran med at blokere for al skibstrafik gennem Hormuzstrædet. Blokaden blev ikke en realitet, men truslen var med til at skabe stor usikkerhed på oliemarkederne.

Strædet forbinder Den Persiske Golf med Det Indiske Ocean. Det er en vigtig passage for Mellemøstens olietransporter, og en lukning af Hormuzstrædet ville stoppe en stor del af de globale olieleverancer.

Da Israel og Iran indgik en våbenhvile i slutningen af juni, kunne det hurtigt aflæses i oliepriserne, som faldt markant.

Iran er ikke blandt de Opec+-medlemmer, som skruer op for olieproduktionen i august.

19-årig erkender overgreb på niårig og fængsles

En 19-årig mand fra Ikast har lørdag erkendt at have begået et seksuelt overgreb på en niårig pige under Landsskuet i Herning.

Efter et grundlovsforhør ved Retten i Viborg er manden blevet varetægtsfængslet frem til 14. juli, skriver TV Midtvest.

Manden erkendte overgrebet, efter at sigtelsen mod ham var blevet læst op under retsmødet.

Sigtelsen vedrører voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Ifølge Anders Bøje Hansen, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, fik manden pigen med ind i et buskads.

Herefter skulle pigen være blevet befølt og udsat for overgrebet, der skete på et tidspunkt i løbet af fredag eftermiddag.

– Hun fortalte det til sin mor i går (fredag, red.) eftermiddags, og så har vi ledt efter ham, og så fandt vi ham i nat og anholdt ham, har vagtchefen forklaret.

Blandt andet den 19-årige mands personlige forhold skal ifølge TV Midtvest undersøges, før det besluttes, hvilken straf han skal idømmes.

Landsskuet i Herning foregår i år fra 3. til 5. juli. Det er en af Nordeuropas største dyreudstillinger, og den havde ifølge Messecenter Herning over 50.000 besøgende sidste år.

Yderligere to fængsles i sag om frihedsberøvelse af teenager i Viborg

Yderligere to personer er blevet varetægtsfængslet i en sag om overfald, frihedsberøvelse og vold mod en 17-årig dreng i Viborg.

De to personer – en 21-årig kvinde og en 22-årig mand – er sigtet for fire forhold, som alle relaterer sig til episoden, der fandt sted 19. april.

Det er kommet frem under et grundlovsforhør, som foregik bag lukkede døre, ved Retten i Viborg lørdag. Det skriver TV Midtvest.

Ligesom de ni andre sigtede personer i sagen er manden og kvinden, som begge nægter sig skyldige, blevet varetægtsfængslet frem til 24. juli, lyder det.

Sagens 17-årige offer blev overfaldet, holdt fanget og udsat for vold af en gruppe gerningsmænd i et skovområde ved Viborg.

Her fandt en politipatrulje den forslåede dreng, efter at politifolkene havde set lyskegler fra en bil i skoven, som viste sig at være gerningsbilen.

Det skete klokken 22.39, og omtrent en time tidligere havde politiet modtaget en anmeldelse om, at drengen var blevet overfaldet.

Ifølge Anders Bøje Hansen, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, blev drengen frarøvet nogle genstande, ligesom han fik knækket sine fingre.

Den 21-årige kvinde og den 22-årige mand blev anholdt ved grænsen til Tyskland, da de var efterlyst, skriver TV Midtvest.

Ifølge vagtchefen skete anholdelserne natten til lørdag.

Da grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, er det ikke muligt at få indblik i politiets beviser i sagen.

Inden dørene blev lukket, fortalte anklager Søren Klovborg under retsmødet, at det ikke kan afvises, at der er flere medgerningsmænd på fri fod, skriver mediet.

Bank siger nej til nyt forsøg på at fusionere fynske banker

Nordfyns Bank og Fynske Bank melder sig igen klar til en fusion, men det er der ikke opbakning til fra Middelfart Sparekasse.

Det meddeler sparekassen i en pressemeddelelse.

Sparekassen overtog i slutningen af juni omkring en fjerdedel af aktiekapitalen i Nordfyns Bank med henblik på at afsøge muligheden for selv at fusionere med banken.

Men Nordfyns Bank har meddelt banken, at man vil indstille dialogen.

Derfor har Middelfart Sparekasse oplyst til de to banker, at deres aktiepost ikke er til salg, og at man ikke støtter en fusion.

Fredag kunne Nordfyns Bank og Fynske Bank ellers fortælle, at man havde lavet en ny aftale om en fusion, efter at det første forsøg på en fusion mellem de to banker kuldsejlede.

Den nye aftale skal sikre et mere ligeværdigt forhold imellem de to banker, som fremover ville skulle gå under navnet Fynske Bank, lød det fredag.

I den nye aftale er der også lagt op til, at Nordfyns Banks aktionærer kan få en bedre byttepris for deres aktier – også kendt som ombytningsforholdet.

Ellers var indholdet omkring ledelsesforholdet det samme, som i den oprindelige aftale.

I juni blev en ekstraordinær generalforsamling, hvor fusionen skulle godkendes af aktionærerne, aflyst.

Det skyldtes, at Nordfyns Bank konstaterede, at der ikke var det nødvendige flertal.

Her sagde SJF Bank, som siden solgte sine aktier til Middelfart Sparekasse, nej.

Begrundelsen var, at bytteprisen, som aktionærerne i Nordfyns Bank var stillet i udsigt, ifølge banken ikke var god nok.

En fusion ville kræve opbakning fra to tredjedele af aktionærerne.

Fynske Bank er i forvejen et resultat af en fusion i 2013 mellem Vestfyns Bank og Svendborg Sparekasse. Banken har i dag ti afdelinger på Fyn, på Langeland, i Trekantsområdet og i Aarhus.

Nordfyns Bank er en mere end 100 år gammel bank, som blev grundlagt i Bogense i 1897. Den har otte filialer på det nordlige Fyn og har både hovedsæde og et erhvervscenter i Odense.

Holdkammerater og Liverpool-manager er fløjet ind til Jotas begravelse

En række spillere fra fodboldklubben Liverpool er ankommet til den portugisiske by Gondomar lidt uden for Porto for at deltage i lørdagens begravelse af Liverpool-angriberen Diogo Jota og hans bror.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at Liverpool-manager Arne Slot samt klubanfører Virgil van Dijk og målmand Caoimhin Kelleher var blandt nuværende og tidligere holdkammerater, som ankom til Portugal sent fredag.

Også Liverpool-spillerne Andy Robertson og Alexis Mac Allister samt tidligere holdkammater såsom Jordan Henderson og James Milner er blevet set i Portugal af lokale medier, skriver nyhedsbureauet dpa.

Diogo Jota omkom torsdag i en bilulykke i det nordvestlige Spanien sammen med sin bror, André Silva, der spillede fodbold i Portugals næstbedste række.

For blot to uger siden blev Diogo Jota gift med sin ungdomskæreste Rute Cardoso i Gondomar. Han efterlader sig tre børn, som han fik med sin kone.

Jota har spillet det meste af sin professionelle karriere i England. Siden 2020 spillede han for Liverpool, og han har også spillet for Wolverhampton.

I Liverpool blev det til 182 kampe og 65 mål. Offensivspilleren nåede at vinde to engelske mesterskaber, en FA Cup-titel og to Liga Cup-titler.

Den fatale ulykke skete i nærheden af byen Zamora i regionen Castilien. Ifølge avisen AS viser de indledende undersøgelser, at brødrene kørte på motorvejen i en Lamborghini og var i færd med en overhaling, da et af hjulene fik en defekt.

Bilen kørte derfor af vejen og brød i brand. Både politi og brandvæsen ankom til stedet, men brødrenes liv kunne ikke reddes.

Fodboldverdenen har de seneste dage ved flere lejligheder markeret dødsfaldene.

Det er både sket ved det igangværende klub-VM for herrer og kvindernes EM-slutrunde. Begge steder er der blevet holdt et minuts stilhed inden kampstart for at mindes de to brødre.

Desuden har en lang række fodboldstjerner på sociale medier hyldet brødrene, mest Diogo Jota, som var den mest profilerede og kendte spiller af de to brødre.

Diogo Jota blev 28 år, mens han bror blev 25 år.

Efter årtier med svømmeforbud er Seinen i Paris åbnet for badegæster

For første gang i over 100 år er det igen blevet muligt at tage en svømmetur i Seinen i Paris.

Floden, der i alt er flere hundredkilometer lang, er lørdag morgen blevet åbnet for badegæster i den franske hovedstad.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Det er første gang siden 1923, at det er tilladt for offentligheden at bade i Seinen. På grund af forurening af floden og farer forbundet med skibstrafik blev det gjort forbudt.

Men omfattende rensning har banet vejen for, at det nu er blevet muligt svømme i dele af floden.

I alt kan offentligheden benytte sig af tre badezoner, som alle er udstyret med omklædningsrum, brusere og møbler samt har plads til mellem 150 og 300 mennesker, skriver AFP.

Den ene zone ligger tæt på katedralen Notre Dame, den anden er placeret nær Eiffeltårnet, mens den tredje badezone ligger i det østlige Paris.

– Det er en barndomsdrøm at have folk til at svømme i Seinen, sagde Paris’ borgmester, Anne Hidalgo, der lørdag morgen var mødt op ved den ene badezone.

Rensningen af Seinen blev iværksat, for at svømmere og triatleter kunne konkurrere i floden under sidste års OL, som blev afholdt i Paris.

Ifølge Paris’ viceborgmester, Pierre Rabadan, vil der dagligt i løbet af sommeren blive taget prøver af vandet i Seinen for at sikre, at det hele tiden er sikkert at bade i floden.

Når det regner meget, er der risiko for, at Paris’ kloaksystemer løber over, og at beskidt vand herfra ender i Seinen.

Under OL i 2024 måtte atleternes program løbende ændres, fordi målinger viste, at vandkvaliteten i Seinen var for dårlig.

Det skete, på trods af at der i årene op til OL var blevet brugt et beløb svarende til ti milliarder kroner på at forbedre vandkvaliteten.

Flere af de atleter, der svømmede i Seinen, efter at vandkvaliteten var blevet godkendt, blev efterfølgende syge med mave-tarm-problemer.

Det står ikke klart, om de blev syge på grund af forurening af vandet, men mindst én atlet fik konstateret en infektion med E.coli-bakterier. E.coli er netop én af de bakterietyper, som har været påvist i Seinen.

Dalai Lama håber at blive over 130 år gammel

Dagen inden sin 90-års fødselsdag, siger tibetanernes åndelige leder, Dalai Lama, at han håber at leve flere årtier endnu.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lørdag har Dalai Lama talt under en ceremoni i McLeod Ganj, en forstad til den nordindiske by Dharamshala.

– Jeg har indtil videre været i stand til at tjene Buddhadharma (Buddhas lære, red.) og Tibets væsener ret godt.

– Og jeg håber stadig at leve i over 130 år, sagde han og udløste klapsalver blandt sine tilhængere.

Dalai Lama sagde tilbage i december til Reuters, at han muligvis ville leve, frem til han er 110 år gammel.

Dalai Lama har levet i eksil siden 1959, efter at kinesiske soldater nedkæmpede et oprør mod det kinesiske kommuniststyre.

Samme år flygtede Dalai Lama over Himalaya til Indien. Her etablerede han en regering i eksil, som kæmpede for at vinde Tibet tilbage. Sidenhen har det ændret sig til et krav om øget selvstændighed.

Lørdag brugte han omkring 90 minutter på at bede i sit tempel, skriver Reuters. Ceremonien blev overværet af tusindvis af tilhængere fra over hele verden.

– Jeg har indtil videre gjort mit bedste. Jeg håber stadig at leve i hvert fald 30 eller 40 år mere, sagde Dalai Lama.

Tidligere på ugen bekræftede Dalai Lama, at der vil blive fundet en efterfølger, og at institutionen vil fortsætte efter hans død.

Efterfølgende lød det fra kinesisk side, at Kina kræver, at efterfølgeren skal godkendes af den kinesiske regering.

Mange tibetanere i eksil frygter, at Kina vil forsøge at udpege en efterfølger for at styrke landets kontrol over den autonome region, som Kina i 1950 invaderede.

Fra Dalai Lama selv lød det, at ansvaret for at udpege den 15. Dalai Lama alene vil ligge hos organisationen Gaden Phodrang, som ligger i Indien.

Ved søndagens fødselsdagsfejring vil blandt andet indiske ministre og diplomater fra USA være til stede. Det samme vil tusindvis af Dalai Lamas tilhængere, skriver Reuters.

Eftersøgt leder af bosniske serbere lader sig afhøre af myndigheder

En domstol i Bosnien har ophævet en arrestordre på den politiske leder for de bosniske serbere, Milorad Dodik.

Det oplyser bosniske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Arrestordren blev ophævet fredag, efter at Dodik havde indvilget i at blive afhørt af den offentlige anklager. Det skete, efter at han i flere måneder havde ignoreret opfordringer til at møde op.

– Det er en vigtig ting for mig, men det er også vigtigt i relation til dem med dårlige intentioner, som ønskede destabilisering og en eskalering af problemer i Bosnien gennem sagen, sagde Dodik fredag til et statsmedie.

Han tilføjede, at han ikke følte sig triumferende, men træt af det hele, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dodik blev i februar idømt et års fængsel for ikke at efterleve ordrer fra den øverste internationale udsending i Bosnien. Han fik samtidigt et forbud mod politisk virksomhed i seks år.

Den bosnisk-serbiske politiker har kaldt dommen “politisk”.

Han har samtidig opfordret til, at parlamentet i den serbiske del af Bosnien, Republika Srpska, forbyder det føderale politi i at arbejde i området.

Det fik ifølge Reuters den offentlige anklager til at åbne en efterforskning af Dodik, da aktiviteterne ifølge anklagemyndigheden er separatistiske.

Reuters skriver, at de bosniske myndigheder forsøgte at få Dodik efterlyst internationalt, men at Interpol afslog.

Bosnien-Hercegovina, der ofte blot kaldes Bosnien, består i dag af to enheder med tre etniske grupper. Det er serbiske Republika Srpska og føderationen af bosniere og kroater.

Inddelingen er et resultat af den såkaldte Dayton-aftale, som afsluttede borgerkrigen i 1990’erne.

En person er på hospitalet efter eksplosion i Göteborg

Natten til lørdag er der sket en eksplosion i en beboelsesejendom i Hammarkullen, som ligger nordøstligt i svenske Göteborg.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

En person er i forbindelse med hændelsen blevet kørt til hospitalet med lettere skader, lyder det.

Det fremgår ikke, hvad der har forårsaget eksplosionen.

– Der er tale om en form for eksplosion i en bygning med lejligheder. Både indgangen og et tilstødende rum til cykler er blevet beskadiget, siger Sanna Lagerqvist, som er vagthavende politichef, til TT.

Det overvejes nu, hvorvidt ejendommen skal evakueres for beboere.

– Der var i starten en kraftig røgudvikling i opgangen, og vi har været i dialog med redningstjenesten om en mulig evakuering. Men den er ikke begyndt endnu, siger vagtchefen.

Omkring klokken 05 lørdag morgen var der ifølge TT endnu ikke nogen anholdte i forbindelse med eksplosionen.

Ammunitionsrydningstjenesten arbejder på stedet, lyder det.

– Vi forsøger at lave afhøringer nu her, og vi har en igangværende efterforskning, siger Sanna Lagerqvist.

Politiet fik anmeldelse om hændelsen klokken 03.20 natten til lørdag.

Trump tror på snarlig aftale i Gaza: Vi skal have det afsluttet

USA’s præsident, Donald Trump, er glad for, at den militante bevægelse Hamas har givet et positivt svar på et forslag på våbenhvile i Gaza.

Det siger han til journalister på Air Force One, skriver nyhedsbureauet AFP tidligt lørdag morgen.

– Det er godt. De har ikke orienteret mig om det. Vi skal have det afsluttet. Vi er nødt til at gøre noget ved Gaza, siger præsidenten.

Fra Trump lyder det også, at der kan lande en aftale vedrørende Gaza i næste uge. Han uddyber dog det dog ikke umiddelbart.

Fredag oplyste Hamas, at bevægelsen har overdraget sine kommentarer til et forslag om en aftale om våbenhvile i Gaza – og at Hamas’ svar på forslaget er positivt.

Det skete, efter at Trump onsdag fortalte, at Israel netop havde accepteret en række betingelser i et aftaleudkast.

Det betød ifølge Trump, at forhandlerne kunne lægge sidste hånd på udkastet til en 60-dages våbenhvile i Gaza .

Om bord på Air Force One bliver Trump spurgt om, hvor optimistisk han er i forhold til at lande en våbenhvileaftale.

– Meget, lyder det fra Trump, der dog tilføjer, at “det ændrer sig fra dag til dag”.

Ifølge Reuters siger den amerikanske præsident på flyet også, at han ikke er blevet underrettet om den seneste udvikling i forhandlingerne.

USA er mægler i forhandlingerne sammen med Qatar og Egypten.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har ikke bekræftet, at Israel har accepteret betingelserne i våbenhvileforslaget.

Reuters skrev sent fredag aften, at unavngivne kilder sagde til israelske medier, at Israel havde modtaget svaret på forslaget fra Hamas – og at det nu blev gennemgået.

Netanyahu ventes mandag at besøge USA’s forbundshovedstad, Washington D.C., for at mødes med Trump og drøfte situationen i Gaza. Besøget er dog ikke blevet officielt bekræftet.

Også i sidste weekend sagde Trump, at Israel og Hamas inden for en uge ville kunne nå frem til en aftale om våbenhvile.

Trump vil mandag udsende flere breve om toldsatser

USA’s præsident, Donald Trump, vil mandag afsende breve til omkring 12 lande med besked om amerikanske toldsatser.

Det fortæller præsidenten ifølge Reuters og AFP fredag aften lokal tid om bord på flyet Air Force One.

– Jeg har underskrevet nogle breve, og de sendes afsted mandag – formentlig 12, siger Trump ifølge AFP.

Trump ønsker ikke at oplyse, hvilke lande det drejer sig om. Det vil blive offentliggjort mandag, lyder det.

Torsdag havde præsidenten sagt, at mellem 10 og 12 lande fredag ville modtage et brev omkring toldsatserne.

Det fremgår ikke, om der er tale om de samme breve.

I april annoncerede Trump amerikansk importtold på varer fra stort set alle lande i verden.

Samme dag som toldsatserne skulle træde i kraft, valgte den amerikanske præsident at sætte flere af dem på pause – med undtagelse af en basistold på ti procent. Pausen udløber onsdag den 9. juli.

En række af USA’s handelspartnere ligger i øjeblikket i forhandlinger med USA, men for manges vedkommende er det endnu ikke lykkedes at lande en toldaftale.

Blandt de større handelspartnere, der endnu ikke har landet en aftale med Trump, er EU og Japan.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde torsdag, at forhandlingerne med USA fortsat er i gang.

– Vi ønsker en forhandlet løsning, men samtidig forbereder vi os på, at det kan ende uden en tilfredsstillende løsning. I tilfælde af at det sker, forbereder vi nogle modforanstaltninger, sagde Ursula von der Leyen.

I den seneste tid er det lykkedes lande som Storbritannien og Vietnam at indgå handelsaftaler med USA.

Aftalen mellem Vietnam og USA blev præsenteret onsdag.

Trump udtalte efterfølgende, at han forventede, at USA ville indgå yderligere et par handelsaftaler i den kommende tid.

Familier til savnede piger fra lejr i Texas beder om hjælp

Flere forældre i den amerikanske delstat Texas deler febrilsk billeder af deres døtre på sociale medier i håbet om at finde ud af, om børnene er i god behold.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Dan Patrick, der er stedfortrædende guvernør i Texas, bekræftede på et pressemøde fredag, at omkring 23 piger fra en sommerlejr er savnet.

Det er sket, efter at kraftig regn har forårsaget store oversvømmelser i den sydlige og centrale del af Texas, hvor mindst 24 personer er døde.

Området er sårbart i forhold til oversvømmelser – og der ligger flere århundredgamle sommerlejre, hvor børn fra hele staten samles om sommeren, skriver AP.

De 23 savnede piger er tilknyttet sommerlejren Camp Mystic, som er en kristen sommerlejr, der ligger i byen Hunt ved Guadalupe-floden.

Her er en større eftersøgnings- og redningsaktion i gang.

Vildtopsynsmænd i Texas har fredag aften amerikansk tid oplyst, at de er ankommet til Camp Mystic, hvor de er begyndt at evakuere sommerlejren for børn. De kom dog ikke umiddelbart med nogen oplysninger om de savnede piger.

– Jeg beder Texas’ befolkning om at sende nogle alvorlige bønner her til eftermiddag – at gå på knæ og bede om, at vi finder de her piger, lød det tidligere fra Dan Patrick.

I en mail til forældrene skriver Camp Mystic, at de forældre, hvis døtre er savnet, har fået en direkte besked om det. Og at hvis man ikke har fået en sådan besked, er det fordi, at ens barn ikke er savnet.

Der menes at have været i alt omkring 750 børn i Camp Mystic.

I lokale Facebook-grupper deler flere familier ifølge AP opslag, hvor de skriver, at de har fået at vide, at deres barn efter oversvømmelserne er forsvundet fra lejren.

Samtidig deler andre forældre, at de venter på at få deres børn fløjet hjem fra lejren i helikopter.

Camp Mystic er delt i to områder – nær floden bør de yngste deltagere, som er mindst otte år, og længere oppe bør deltagere i teenagealderen, skriver AP.

Chelsea slår brasilianere og booker semifinale ved VM

Chelsea sikrede sig natten til lørdag en plads i semifinalerne ved det igangværende klub-VM i USA.

Det skete med en sejr på 2-1 over brasilianske Palmeiras efter et sejrsmål i overtiden.

Efter at de 90 minutter netop var udløbet, blev et indlæg fra Chelseas Malo Gusto afrettet af en Palmeiras-forsvarer, så bolden snød målmand Weverton og hoppede videre ind i netmaskerne.

Cole Palmer havde efter et kvarters spil bragt de engelske favoritter i front, inden den kommende Chelsea-spiller Estevao udlignede til 1-1 for Palmeiras ti minutter efter pausen.

18-årige Estevao skifter efter klub-VM til Chelsea, efter at London-klubben allerede for et år siden annoncerede handlen.

I semifinalen skal Chelsea op imod endnu et brasiliansk hold i form af Fluminense, der fredag slog saudiarabiske Al-Hilal med 2-1 i en af de øvrige kvartfinaler.

Lørdag findes de to sidste semifinalister, når Paris Saint-Germain står over for Bayern München, mens Real Madrid møder Borussia Dortmund.

Rusland nedskyder ukrainske droner nær Sankt Petersborg

Ruslands luftforsvar har nedskudt en række droner fra Ukraine, som var blevet affyret mod flere forskellige dele af Rusland.

Det oplyser russiske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Ruslands forsvarsministerium blev der affyret i alt 42 droner i løbet af tre timer.

To af dem blev skudt ned nær Ruslands næststørste by, Sankt Petersborg, lyder det.

Aleksandr Drozdenko, der er guvernør i regionen Leningrad, hvor Sankt Petersborg ligger, skriver på beskedtjenesten Telegram, at de to droner blev nedskudt i to forskellige distrikter syd for byen.

Ifølge guvernøren er der ingen meldinger om nogen, der er kommet til skade.

Der er heller ikke umiddelbart meldinger om skader på bygninger eller andet.

Flytrafikken i den internationale lufthavn Pulkovo, som ligger i Sankt Petersborg, blev som følge af dronerne midlertidigt indstillet.

Guvernøren i regionen Smolensk, som ligger i det vestlige Rusland, siger at der her blev nedskudt tre droner, og at ingen er kommet til skade.

Samtidig melder guvernøren i Voronezj, som ligger nær grænsen til Ukraine, at flere droner er blevet nedskudt. Det præcise antal fremgår dog ikke.

Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne fra Rusland.

Ukraine har skruet op for brugen af droner i angreb rettet mod mål længere inde i nabolandet.

Den 1. juni udførte Ukraine angrebet “Operation Edderkoppespind”. Ifølge ukrainske oplysninger angreb 117 droner her fire russiske luftbaser. Den ene ligger 4300 kilometer fra Ukraine.

,

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]