Seneste nyheder

Tusindvis af festglade mennesker har søndag taget turen til den centrale plads i den nordspanske by Pamplona for at fejre starten på årets San Fermín-festival.

Ifølge nyhedsbureauet dpa blev propalæstinensiske demonstranter udpeget til at åbne den ni dage lange festival, der er kendt for sine tyreløb.

Tre medlemmer af platformen Yala Nafarroa con Palestina, der arbejder for at fremme palæstinensiske rettigheder, stod for åbningsceremonien.

De anklagede Israel for folkedrab i Gaza og krævede, at alle forbindelser til Israel brydes.

Et af medlemmerne beskriver det som en mulighed for at “give Palæstina en stemme”, skriver dpa.

Festivalen blev skudt i gang klokken 12, hvor den traditionelle begivenhed “Chupinazo” fandt sted. Her affyres der fyrværkeri fra rådhusets balkon.

Festivalen har været afholdt i Pamplona, der har 200.000 indbyggere, siden slutningen af det 16. århundrede.

Den foregår altid i starten af juli hvert år og afholdes til ære for byens helgen og beskytter San Fermín.

Næsten alle deltagere – inklusive udenlandske turister – fulgte traditionen og var iført hvide bukser og en hvid skjorte samt rødt bælte og tørklæde.

De sang og råbte og drak rigelige mængder af alkohol. Da raketten blev affyret, begyndte deltagerne at overøse hinanden med blandt andet rødvin.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Tyreløbene er festivalens højdepunkt. Hver morgen fra 7. til 14. juli løber hundredvis af mennesker side om side med tyre gennem de smalle gader i den gamle bydel.

Tyrene kan veje over 600 kilo.

Ruten er 825 meter og leder mod byens tyrefægterarena, hvor der hver aften under festivalen afholdes tyrefægtning. Her dræbes tyrene.

Hvert år opstår der skader hos deltagerne af tyreløbet, som hovedsageligt er unge mænd. Nogle af dem bliver stanget.

Igen i år har dyreaktivister ifølge dpa protesteret imod festivalen, som de beskriver som dyremishandling.

Landene i BRIKS-samarbejdet skal styrke deres samarbejde inden for handel, naturressourcer, logistik og finansmarkederne.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, i en tale i forbindelse med BRIKS-landenes topmøde i Brasilien ifølge Reuters.

Putin deltager i mødet via en videoforbindelse.

Han siger desuden, at “den liberale globaliseringsmodel” er utidssvarende.

– Alt peger på, at den liberale globaliseringsmodel er ved at blive forældet. Handelsaktiviteternes centrum flytter sig hen mod vækstmarkederne, siger den russiske præsident.

Det er uklart, hvad Putin mener med, at “den liberale globaliseringsmodel” er ved at blive forældet.

Udtrykket henviser tilsyneladende til den liberale verdensorden, der er karakteriseret af frie markeder, demokrati og internationalt samarbejde, og som har sit udspring i den vestlige verden.

Ifølge Putin nyder BRIKS-samarbejdet stor opbakning fra “det globale syd”, skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

Betegnelsen “det globale syd” henviser til økonomisk mindre velstillede lande i Afrika, Asien og Sydamerika.

– BRIKS har mange ligesindede blandt landene i det globale syd og øst.

– De kan lide vores kultur med åbent partnerskab og samarbejde, gensidig respekt og hensyntagen til hinandens interesser, som har udviklet sig inden for sammenslutningen, siger Putin.

BRIKS-samarbejdet bestod frem til 2024 af de store ikke-vestlige økonomier Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.

Gruppen voksede i 2024, da De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Etiopien, Iran og Saudi-Arabien blev indlemmet.

Et år senere blev Indonesien også en del af samarbejdet.

BRIKS-topmødet finder sted i Rio de Janeiro og fortsætter mandag.

Putin er ikke fysisk til stede på topmødet. Det skyldes, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) har udstedt en arrestordre på Putin, og det er uklart, om brasiliansk politi ville anholde ham, hvis han ankom til Brasilien.

Det forklarede Putins rådgiver Jurij Usjakov tidligere søndag ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Når brunbjørne med unger kommer tæt på beboede områder, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at bjørnene er interesserede i mennesker.

Således søger hunbjørne ofte hen til områder beboet af mennesker for at beskytte deres unger mod aggressive hanbjørne.

Det viser et omfattende studie af brunbjørne i Sverige, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Studiet – “Det Skandinaviske Bjørneprojekt” – har afdækket, at det blandt skandinaviske brunbjørne er udbredt, at hanner dræber bjørneunger for derefter af parre sig med ungernes mor.

– Det viser sig, at det har meget stor betydning for dødeligheden blandt ungerne, og for hvilke strategier hunbjørnene har for at undgå det.

– Hunner med små unger befinder sig i parringstiden tættere på mennesker, og det gør de kun, når de har unger. For der er der ingen store hanbjørne, siger Jonas Kindberg, som er leder af projektet.

Hanbjørne holder sig som udgangspunkt på afstand af bebyggelser, som altså derfor er blevet et helle for hunbjørnene og deres unger.

Fænomenet, hvor hannerne dræber ungerne og parrer sig med deres mor, er ikke universelt. Det kendes eksempelvis ikke i Nordamerika, hvor man ligesom i Sverige har en stor population af brunbjørne.

Men den nye viden er vigtig i hvert fald for indbyggere i områder med brunbjørne i Skandinavien, påpeger Joans Kindberg.

Det er som regel om foråret og sommeren, at bjørnene kommer tæt på byer og bebyggelser i Sverige, og deres tilstedeværelse kan gøre mennesker urolige.

– De er der jo egentlig bare, fordi de er mere bange for hanbjørne end for mennesker, siger Jonas Kindberg om hunbjørnene.

“Det Skandinaviske Bjørneprojekt” blev påbegyndt i 1984 og har fulgt adskillige generationer af brunbjørne i det centrale og nordlige Sverige.

Forskerne fulgte i begyndelsen bjørnene ved hjælp af halsbånd, der kunne udsende signaler, der blev opfanget af antenner.

Senere gik forskerne over til at bruge GPS-halsbånd, som modsat halsbånd med antennesignal gjorde det muligt at følge bjørnenes færden døgnet rundt.

Derudover er bjørnene blevet iført sensorer, som blandt andet måler deres puls og dermed deres aktivitetsniveau.

Målingerne har vist, at bjørnene er mest aktive om natten, når de færdes i områder, hvor der bor mennesker, og når det er sæson for jagt og bærplukning i Sverige. Dette peger på, at bjørnene så vidt muligt undgår mennesker.

Det så ikke kønt ud, da tyske Jamal Musiala lørdag udgik i store smerter af Bayern Münchens kamp ved klub-VM mod franske PSG, og nu er dommen klar for den tyske profil.

Bayern München skriver på klubbens hjemmeside, at Musiala har brækket lægbenet og vil være ude i lang tid. Samtidig gik anklen af led i forbindelse med situationen.

Den tyske klub giver ikke en præcis prognose for, hvor lang tid den offensive profil kan forventes at sidde ude.

– Denne alvorlige skade og den lange pause er et stort chok for Jamal og os alle. Det rammer Bayern hårdt. Alle ved, hvor utrolig vigtig Jamal er for vores spil, og hvilken central rolle han spiller på vores hold, siger sportsdirektør Max Eberl.

I slutningen af første halvleg af kvartfinalen ved klub-VM blev tyskeren ramt af PSG-keeper Gianluigi Donnarumma, som kastede sig efter bolden i feltet.

Musiala kiggede med det samme ned på foden og kunne se, at den var helt gal.

Det samme kunne Donnarumma, da han skævede over til den unge tyske stjerne og tog sig til hovedet i fortvivlelse.

Musiala blev placeret på en båre og fragtet ud, mens han i store smerter tog trøjen over hovedet.

– Han vil få alt den støtte, som han har brug for. Vi vil støtte ham intenst og være ved hans side. Vi ser allerede frem til, når han er tilbage på banen, siger Max Eberl.

Tyskeren fløj søndag morgen fra USA til den sydtyske by, hvor han skal opereres.

Bayern München tabte kvartfinalen 1-2 og er ude af klub-VM.

Under et igangværende besøg i Washington D.C. i USA skal udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) blandt andet mødes med folk fra Maga-bevægelsen (Make America Great Again, red.).

Det siger han søndag eftermiddag dansk tid i et interview med TV 2.

Maga-bevægelsen er en gruppe af USA’s præsident Donald Trumps mest loyale støtter.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen handler mødet om at blive klogere på bevægelsen, og hvordan meningsdannelsen foregår.

– Man skal forstå, at der rundt om præsidenten er det her uofficielle Maga-miljø, der er med til at træffe beslutninger. Han (Trump, red.) omgiver sig med beslutningstagere, som ikke er en del af det formelle system, og det skal vi da blive klogere på, siger han til TV 2.

Over for TV 2 fortæller ministeren, at han under besøget helt overordnet håber på at få en bedre fornemmelse af, hvor amerikanerne står.

Grønland kommer ikke til at være en del af dagsordenen, siger han.

Lars Løkke Rasmussen er sammen med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) lørdag rejst til USA. Besøget varer frem til tirsdag.

Under besøget skal de to danske ministre blandt andet mødes med centrale amerikanske beslutningstagere, meningsdannere og forsvarsindustrien.

Ingen af de to ministre skal mødes med deres amerikanske ministerkolleger.

Oprindeligt var en middag med 42 amerikanske kongresmedlemmer en del af programmet. Middagen er dog blevet aflyst.

I stedet har Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen digitale møder med kongresmedlemmer.

Under besøget vil hurtigere våbenleverancer fra USA være en del af dagsordenen.

Det samme gælder fortsat støtte til Ukraine.

Tidligere på ugen meddelte Det Hvide Hus, at USA vil reducere landets våbenleverancer til Ukraine.

Den danske regering ser gerne. at USA genoptager støtten – især af det avancerede missilsystem patriot.

Transatlantisk samarbejde, danske prioriteter under EU-formandskabet og situationen i Mellemøsten er også emner, der vil være på dagsordenen under de danske ministres besøg.

En delegation fra Israel har søndag sat kursen mod Qatar for at være med i forhandlinger om en mulig våbenhvileaftale i Gaza.

Det oplyser en israelsk embedsmand ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Qatar er mægler i forhandlingerne sammen med Egypten og USA. Ud over en våbenhvile forsøger man også at lande en aftale om gidsler, som befinder sig i Gaza.

Den militante palæstinensiske gruppe Hamas, som Israel er i krig med, sendte torsdag sine kommentarer til et aftaleudkast om 60 dages våbenhvile uden at afsløre de nærmere detaljer.

Men de ændringer, som Hamas havde tilføjet, er uacceptable. Sådan lød det sent lørdag fra Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor.

Ifølge en kilde, som Times of Israel har talt med, ønsker Hamas blandt andet ændringer omkring mekanismer for nødhjælp.

Derudover ønsker Hamas angiveligt indskrevet i aftalen, at der skal forhandles videre om en permanent våbenhvile, indtil parterne er nået til enighed.

Benjamin Netanyahu skal mødes med USA’s præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus mandag. Det sker, mens presset på Netanyahu stiger i forhold til at få indgået en aftale i forhandlingerne.

Lørdag aften var demonstranter samlet i Tel Aviv, fordi de er utilfredse med, at der endnu ikke er landet en aftale om våbenhvile og en frigivelse af de omkring 50 gidsler, der stadig er i Gaza, skriver Reuters.

Konflikten mellem Hamas og Israel blussede op, da Hamas angreb Israel 7. oktober 2023. Ifølge israelske optællinger blev omkring 1200 personer dræbt og 251 taget som gidsler.

Størstedelen af de gidsler, der har forladt Gaza, er blevet løsladt i forbindelse med tidligere våbenhviler. De første gidsler blev frigivet i slutningen af november 2023. Omkring 20 af de resterende gidsler menes fortsat at være i live ifølge Reuters.

Krigen har ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza indtil videre kostet over 57.000 mennesker livet.

Havbakterier trives i stigende grad ved de danske badestrande.

Derfor kan det ifølge Statens Serum Institut (SSI) være en god idé at være opmærksom, hvis man har nedsat immunforsvar eller har åbne sår, skriver TV 2.

Bakterierne vibrio og shewanella er i familie med kolera, og de kan derfor give typiske kolerasymptomer.

Havbakterierne kan også medføre øreinfektioner hos børn, lyder det.

Da bakterier trives i varmt vand, betyder højere temperaturer om sommeren, at de i stigende grad dukker op ved de danske kyster, skriver TV 2.

– Vi får varmere og varmere somre og længere perioder, hvor badevandet er varmt, og så får vi også flere infektioner. Det forventer vi mere af i fremtiden, siger Steen Ethelberg, der er epidemilog hos SSI, til TV 2.

Forskere har blandt andet undersøgt smitten i den varme sommer i 2018, hvor der var cirka 300 registrerede tilfælde af smitte med vibrio og shewanella.

Ifølge TV 2 er risikoen for at blive smittet størst ved de indre kyster i Danmark særligt i Østersøområdet.

Hanne Holt, som er overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, fortæller til TV 2, at det særligt er sidst på sommeren, at man kan opleve flere havbakterier.

Det skyldes, at havvandet har haft længere tid til at blive varmet op i juli og august.

De to bakterier, som også går under navnet havkolera, trives i varmt vand, hvor der er salt, men kun lidt salt.

Derfor kan man ifølge Steen Ethelberg ikke blive smittet, hvis man bader i en ferskvandssø. Der er også meget lav risiko ved Vesterhavet.

Han understreger over for TV 2, at hvis man er sund og rask, behøver man ikke afholde sig fra at bade på stranden.

Flere chipsvarianter fra mærket Lays er blevet tilbagekaldt, fordi de indeholder en for høj mængde af mineralske olier.

Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Mineralske olier kan være kræftfremkaldende.

Produkterne, der tilbagekaldes, er Lay’s Bugles Original på 125 og 160 gram samt Lay’s Bugles Nacho Cheese på 125 gram.

Chipsene har en “bedst før”-dato den 22. november 2025. De er solgt i butikker i hele landet, samt i Grønland og Færøerne.

Har man købt de pågældende chips, anbefaler Fødevarestyrelsen, at produktet leveres tilbage til butikken eller kasseres.

Ifølge Fødevarestyrelsen er chipsene kogt i en olie, som er forurenet med de mineralske olier Mosh og Moah, der kan være kræftfremkaldende.

– Da stofferne ikke er akut toksiske, men giver effekter over længere tids eksponering, skal man ikke være bekymret over at have indtaget chipsene, skriver styrelsen.

Fødevarer kan ifølge Forbrugerrådet Tænk blive forurenet med mineralske olier fra fødevareemballage, men også fra andre kilder som smøremidler til produktionsudstyr.

De samme chips er tidligere blevet tilbagekaldt af Royal Unibrew på vegne af producenten PepsiCo.

Her lød det, at chipsene indeholdt spor af en ikke-fødevaregodkendt olie.

Samtidig understregede Royal Unibrew, at der ikke var grund til bekymring, hvis man kun har spist en moderat mængde.

Regelmæssigt indtag i større mængder over tid kan dog udgøre en sundhedsrisiko, lød det fra selskabet.

Kina har søndag indført et forbud mod, at europæiske virksomheder kan få statslige kontrakter på medicinsk udstyr, som har en værdi på 45 millioner yen eller mere.

Det svarer til omkring 39,78 millioner kroner.

Forbuddet, der blev annonceret af det kinesiske finansministerium, er et modsvar på et tilsvarende forbud fra EU, som blev indført i juni, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Desværre, til trods for Kinas velvilje og oprigtighed, har EU insisteret på at gå egne veje, indføre restriktive tiltag og bygge nye protektionistiske barrierer, skriver landets handelsministerium i en udtalelse.

EU indførte i juni et forbud mod, at kinesiske virksomheder kunne deltage i offentlige udbud af medicinsk udstyr, til en værdi af over fem millioner euro – 37 millioner kroner.

Tiltaget blev indført, da EU ikke mener, at de europæiske virksomheders adgang til det kinesiske marked er rimelig.

Det var forventet, at Kina ville svare igen, da Kinas handelsministerium havde udpeget “nødvendige skridt” efter det europæiske skridt.

Det kinesiske tiltag dækker ifølge nyhedsbureauet AFP over en bred vifte af medicinsk udstyr. Det er alt fra proteser til dele af medicinske maskiner til operationsredskaber.

Kina har også til hensigt at begrænse importen af andet medicinsk udstyr, hvor der indgår dele fra firmaer fra EU.

Her skal delene fra de europæiske virksomheder have en værdi på mere end 50 procent af kontrakten, før at den pågældende virksomhed rammes af restriktionerne.

Europæiske virksomheder i Kina vil dog ikke blive påvirket.

Fredag annoncerede Kina også en told på brandy fra EU de næste fem år efter en undersøgelse. Undersøgelsen er blevet opfattet som et modsvar på EU’s told på kinesiske elbiler.

I de seneste tre år har der været konflikter mellem Kina og EU i flere økonomiske sektorer, skriver AFP.

9. juli udløber en toldpause på 90 dage, som den amerikanske præsident, Donald Trump, indførte tilbage i april.

På sidelinjen forventer investorer, at flere informationer bliver meldt ud i de kommende dage.

Samtidig forudser de, at usikkerheden omkring toldsatserne varer ved, da de ikke forventer, at Trump kommer til at lande aftaler med alle USA’s handelspartnere.

Men det får dem ikke til at være usædvanlig bekymrede, skriver Reuters.

– Markedet er blevet meget mere komfortabelt, mere optimistisk, når det kommer til nyheder om told, lyder det fra investeringsrådgiver Jeff Blazek fra formueforvaltningsvirksomheden Neuberger Berman i New York.

Han siger videre, at markederne mener, at “de værst tænkelige scenarier” ikke længere er i spil.

Det var i begyndelsen af april, at præsidenten annoncerede told på import af varer fra en række lande. Dagen har han døbt “Liberation Day” – på dansk befrielsesdagen.

Samme dag, som toldsatserne trådte i kraft, valgte den amerikanske præsident at sætte flere af dem på pause. Det er den pause, der står til at udløbe onsdag.

I kølvandet på toldmeldingerne ligger en række af USA’s handelspartnere i øjeblikket i forhandlinger med USA om handelsaftaler.

Den australske tennisstjerne Alex de Minaur, som lørdag sendte grand slam-debutant August Holmgren ud af Wimbledon, er imponeret over, hvad danskeren har leveret den seneste tid.

Det sagde verdens nummer 11 på et pressemøde efter kampen. Alex de Minaur kaldte blandt andet Holmgren, som aktuelt er nummer 192 på verdensranglisten, en “ekstremt farlig spiller”.

– Han har en fantastisk serv og en fantastisk forhånd. Jeg skulle finde noget af mit bedste tennis frem for at komme videre, sagde Alex de Minaur.

Australieren vandt godt nok lørdagens kamp i tredje runde uden at tabe sæt, men han kom ikke let til sejren på 6-4, 7-6, 6-3. Holmgren pressede favoritten fra start til slut.

– Han fortjener en masse kredit. Han har haft en forrygende turnering, og jeg håber, at han bygger videre på det her og leverer dette niveau hver uge, sagde Alex de Minaur.

Holmgren kom med i Wimbledons hovedturnering efter at have vundet tre kampe i kvalifikationen, så det blev til en del græstennis for danskeren, som altså normalt ikke er med blandt de sidste 32 spillere i en af verdens største turneringer.

Danskeren var også ganske tilfreds med indsatsen lørdag trods nederlaget.

– Han spillede virkelig godt. Han fik helt vanvittigt mange bolde i spil. Jeg synes, at jeg servede rigtig godt i mange dele af kampen, og han sendte den bare hele tiden retur. Der er en grund til, at han ligger helt oppe i toppen i verden, sagde Holmgren efter nederlaget til DR om Alex de Minaur.

Australieren er netop kendt for at få mange bolde i spil og for at være svær at slide op.

Når den nye verdensrangliste udkommer efter Wimbledon, kan Holmgren se frem til et gevaldigt hop i den rigtige retning.

Holmgren kom til Wimbledon som verdens nummer 192, men de tre sejre i kvalifikationen samt de to i hovedturneringen rækker lige nu til et avancement på 46 pladser og en position som nummer 146 i livestillingen søndag morgen.

Ved at ligge i det leje er Holmgren sikker på som minimum at kunne få en plads i kvalifikationen til eksempelvis grand slam-turneringen US Open senere på sommeren.

Elena Rybakina, som vandt Wimbledon i 2022, tror på, at Clara Tauson har chancer til at komme langt og måske endda vinde årets grand slam-turnering i London.

Det sagde den kasakhiske tennisstjerne lørdag på et pressemøde efter nederlaget til Tauson i Wimbledons tredje runde.

– Det afhænger af, hvordan hun har det fysisk, fordi hun har haft nogle hårde kampe. Hver dag er anderledes. Hvis hun bringer sit bedste tennis, så har hun formentlig chancer til at gå langt, sagde Rybakina på et spørgsmål om, hvorvidt Tauson kan vinde Wimbledon.

22-årige Tauson vandt lørdagens kamp med 7-6, 6-3 over Rybakina i en kamp, der to gange blev afbrudt af regnvejr.

I fjerde runde, som svarer til ottendedelsfinalen, møder Tauson polske Iga Swiatek, der er tidligere verdensetter, og som i karrieren er noteret for fem grand slam-triumfer.

– Iga er en stor, stor mester, sagde Tauson lørdag sit pressemøde, mens Swiatek stadig var i kamp, men på vej mod sejren.

– Hun er måske ikke den, der har det bedst på græs, men det var jeg heller ikke for en uge siden. Hvis jeg spiller det tennis, jeg gjorde i dag, tror jeg, det bliver en tæt kamp, men jeg har selvfølgelig også spillet noget af min bedste tennis, tilføjede Tauson.

Det bliver anden gang, at Swiatek og Tauson står over for hinanden. De mødtes første gang ved Indian Wells i 2022, hvor Swiatek vandt i tre sæt.

Tauson-Swiatek-kampen spilles mandag, men er i skrivende stund ikke programsat endnu.

En 23-årig mand er sigtet for natten til søndag at forsøge at dræbe en jævnaldrende mand med en saks i byen Ingstrup ved Løkken.

Han er ifølge TV2 Nord blevet varetægtsfængslet søndag eftermiddag frem til 1. august efter et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.

Ifølge sigtelsen har den 23-årige stukket offeret flere gange i brystkassen med en saks.

Stikkeriet fandt sted omkring klokken 01.28 på åben gade, har Nordjyske tidligere skrevet.

Efterfølgende flygtede gerningsmanden fra stedet i en bil sammen med to andre – en mand og en kvinde.

En halv time efter blev alle tre personer anholdt af politiet.

Manden og kvinden er ikke blevet fremstillet i grundlovsforhør søndag, men de er ifølge TV2 Nord sigtet for medvirken til forsøg på drab.

Søndag eftermiddag oplyser Nordjyllands Politi til TV2 Nord, at offeret for stikkeriet er blevet opereret, og at operationen efter omstændighederne er gået godt.

Offeret er dog lagt i kunstig koma, og derfor betegnes hans tilstand stadig som kritisk.

Den 23-årige sigtede nægter sig skyldig. Han har ikke kæret kendelsen.

Bayern München-træner Vincent Kompany var hårdt ramt, efter at han lørdag så en af sine spillere få en alvorlig skade ved klub-VM i USA.

Kort før pausen fik Bayern-spilleren Jamal Musiala vredet sin ankel rundt, efter at Paris Saint-Germain-målmand Gianluigi Donnarumma i en duel var rullet hen over tyskerens ene fod.

22-årige Musiala var netop vendt tilbage efter en skadespause forud for klub-VM og kan formentlig se frem til en ny lang pause.

– Jeg har sjældent været så sur i pausen, siger Vincent Kompany.

Bayern-træneren fortæller, at Musiala havde glædet sig til at spille fodbold igen efter en to måneder lang pause.

– Sådan en som Jamal lever for det her, og han var lige kommet tilbage, og så sker der sådan noget. Man føler sig magtesløs, siger Kompany.

Cheftræneren var mere påvirket af skaden end det faktum, at Bayern tabte 0-2 til PSG i kvartfinalen. Dermed blev det sydtyske hold ekspederet hjem fra klub-VM i USA.

– Når jeg sidder her bagefter, kan jeg mærke, at blodet i mig stadigvæk koger – ikke på grund af resultatet.

– Men det faktum, at dette skete for én, der nyder spillet så meget, og samtidig er meget vigtig for os, siger Vincent Kompany.

Bayern Münchens medicinske stab var hurtig inde på banen for at tage sig af den skadede Musiala.

Der er intet officielt meldt ud om skadens omfang, men den tyske avis Bild skriver, at Musiala har brækket en knogle og kan være ude i op til fem måneder.

PSG-keeper Gianluigi Donnarumma kastede sig i græsset og tog sig til hovedet, da det gik op for ham, hvor galt det stod til med Musiala.

Bayern-keeper Manuel Neuer vurderede efter det tyske nederlag Donnarummas indgriben i duellen med Musiala som risikabel.

Efter kampen har Donnarumma også været ved tasterne på det sociale medie Instagram:

– Alle mine bønner og ønsker om god bedring går til dig, Jamal, skriver PSG-målmanden.

AFP

Redningsarbejdere har lørdag gennemsøgt et landskab præget af ødelæggelser i den centrale del af den amerikanske delstat Texas.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Blandt væltede træer og biler har de ledt efter overlevende i området, som er ramt af oversvømmelser.

De leder blandt andet efter 27 piger, som ikke er blevet set, siden deres sommerlejr, som ligger ved en flod, blev oversvømmet.

Ifølge BBC er nogle forældre allerede gået på sociale medier for at dele, at deres børn ikke er blandt dem, der har overlevet.

Hundredvis af redningsarbejdere er blevet sendt til området, hvor de for anden aften og nat i træk forsøger at finde folk, som kan reddes i sikkerhed.

– Arbejdet fortsætter og vil fortsætte, indtil alle er blevet fundet, lød det ifølge BBC tidligere fra Larry Leitha, som er sherif i amtet Kerr County, der har været hårdt ramt.

Omkring 850 personer er indtil videre blevet reddet fra områder ramt af vandmasserne.

Texas’ guvernør, Greg Abbott, fortalte på et pressemøde lørdag eftermiddag amerikansk tid, at han havde underskrevet en udvidet bekendtgørelse, der erklærer, at der er tale om en katastrofe.

Det skal frigive yderligere midler til eftersøgnings- og redningsarbejdet.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, deltog lørdag i en større religiøs begivenhed.

Det viser en video, der er blevet offentliggjort på iransk stats-tv, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker efter meldinger om, at Khamenei har opholdt sig et ukendt men sikkert sted siden en 12-dage lang krig mellem Israel og Iran.

I videoen ses en række deltagere i en ceremoni, der finder sted i anledning af den shiamuslimske helligdag Ashura.

Folk synger, mens Khamenei kommer ind i en sal, der normalt bruges til flere arrangementer, hvor regeringen deltager.

Khamenei har siden krigens begyndelse den 13. juni udsendt videoer, der var optaget på forhånd, ligesom han har undgået at optræde offentligt. Det er ifølge Reuters tilsyneladende sket af hensyn til den iranske leders sikkerhed.

Nyhedsbureauerne AP og AFP omtaler således lørdagens begivenhed som første gang, Khamenei optræder offentligt, efter at krigen brød ud.

Den fandt ifølge AFP sted i Irans hovedstad, Teheran.

86-årige Khamenei har været ved magten siden 1989. Ifølge AFP fandt hans sidste offentligt optræden sted, da han to dage inden den 13. juni mødtes med medlemmer af landets parlament.

Konflikten mellem Israel og Iran begyndte med en bølge af israelske angreb på iranske atomanlæg og militærbaser 13. juni.

Flere end 900 personer blev dræbt i Iran, mens iranske gengældelsesangreb mod Israel dræbte mindst 28 personer.

21. juni trådte USA ind i konflikten med bombeangreb på tre iranske atomanlæg i Natanz, Isfahan og Fordow.

Efterfølgende angreb Iran en amerikanskledet militærbase i Qatars hovedstad, Doha.

USA’s præsident, Donald Trump, advarede via sociale medier Khamenei om, at USA vidste, hvor lederen befandt sig, men at USA på daværende tidspunkt ingen planer havde om at slå ham ihjel.

Israels militær siger natten til søndag, at det har nedskudt et missil, der var blevet affyret fra mod landet fra Yemen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Affyringen af missilet – og nedskydningen af det – medførte, at luftsirenerne flere steder i Israel blev aktiveret.

Det skete ifølge Israels militær i overensstemmelse med dets protokol.

Der er ikke umiddelbart meldinger om nogen skader som følge af hændelsen.

Ifølge det israelske medie Haaretz melder ambulancetjenesten Magen David Adom (MDA) også, at den ikke har fået nogen meldinger om sårede personer.

Ifølge det israelske medie Times of Israel lød det luftalarmer i områder nær Det Døde Hav og Judæaørkenen.

Det står dog ikke klart, hvor nedskydningen har fundet sted.

Houthibevægelsen – som holder til i Yemen – har flere gange stået bag affyringer af missiler fra Yemen mod Israel.

Bevægelsen har dog ikke umiddelbart kommenteret nattens melding fra Israel.

De fleste af de missiler og droner, bevægelsen har affyret mod Israel, er dog enten blevet skudt ned, eller også er de aldrig nået frem. Israel har også udført en række gengældelsesangreb i Yemen.

Houthibevægelsen støtter den militante bevægelse Hamas og har desuden støtte fra Iran.

Israel har truet bevægelsen med at indføre en blokade, der skal gælde både maritimt og i luften, hvis houthierne ikke stopper med at angribe Israel.

Houthibevægelsen har tidligere sagt, at den angriber Israel i solidaritet med palæstinensere i Gaza.

I begyndelsen af krigen i Gaza i oktober 2023 angreb houthibevægelsen også vestlige fragtskibe i Det Røde Hav, hvilket udgjorde en udfordring for den globale handel.

Det fik mange rederier til at indstille fragten via Suezkanalen og dermed også Det Røde Hav. I stedet har fragtskibene sejlet en længere omvej syd om Afrika.

Det britiske rockband Black Sabbath med forsangeren Ozzy Osbourne leverede lørdag bandets sidste koncert.

Det skete på Villa Park i den britiske by Birmingham, hvor 40.000 tilskuere overværede en koncert, som BBC betegner som et brag.

Det var første gang i 20 år, at bandets oprindelige medlemmer var samlet på scenen.

Den 76-årige forsanger Osbourne, der i 2019 blev diagnosticeret med Parkinsons sygdom, kom i velkendt stil op ad gulvet på sin sorte trone med dødningehoveder for enden af armlænene.

Sygdommen betyder ifølge Reuters, at forsangeren ikke længere er i stand til at gå.

Til tider virkede Osbourne ifølge BBC overvældet, når han kiggede ud på det store menneskehav, der var kommet for at sige farvel.

– I har ingen idé om, hvordan jeg har det. Fra bunden af mit hjerte – tusind tak, sagde Ozzy Osbourne.

Han fremførte fem af sine egne numre, inden han fik selskab af sine gamle kolleger i Black Sabbath.

Metalbandet, der blev dannet i Birmingham i 1968, havde en række kendte gæster som Metallica, Slayer og Guns N’ Roses med til afskedskoncerten som opvarmning. De fremførte versioner af Black Sabbath-numre.

Metallica-forsanger James Hetfield gjorde det fra scenen klart, at Black Sabbath har været en stor inspiration.

– Uden Sabbath ville der ikke været noget Metallica. Tak for at give os en mening med livet, sagde Hetfield henvendt til de aldrende forbilleder fra Birmingham.

Black Sabbath blev store i 1970’erne med sange som “Paranoid”, “War Pigs” og “Iron Man”.

I 1979 blev frontfigur Ozzy Osbourne smidt ud af bandet. Siden skabte han sig en succesfuld solokarriere.

Selv om Osbourne har meddelt, at lørdagens koncert var hans sidste, så vil han ifølge Reuters fortsætte med at indspille musik.

Overskuddet fra lørdagens koncert, der havde fået navnet “Back to the Beginning (tilbage til begyndelsen, red.)”, vil gå til velgørenhed, blandt andet organisationen Cure Parkinsons.

Otte mænd, som i maj blev deporteret fra USA, er efter et omstridt juridisk forløb ankommet til Sydsudan.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Mændene ankom til det afrikanske land fredag.

– Det her er en sejr for retsstatsprincippet og for det amerikanske folks sikkerhed, siger Tricia McLaughlin, som er talskvinde for USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, i en udtalelse lørdag.

De otte mænd er migranter fra Cuba, Laos, Mexico, Myanmar, Vietnam og Sudan. Da de i maj blev udvist fra USA, var det planen, at de skulle flyves til Sydsudan.

De blev dog i stedet sendt til en amerikansk militærbase i Djibouti, fordi en føderal dommer vurderede, at præsident Donald Trumps administration med deportationerne til Sydsudan handlede i strid med en tidligere kendelse.

Her lød det, at mændene skulle have mulighed for først at give udtryk for eventuelle sikkerhedsbekymringer i forbindelse med at blive deporteret til et tredjeland – et land, som ikke er deres hjemland.

Migranterne er blevet udvist til et tredjeland, fordi deres hjemlande ikke har godkendt, at de kunne hjemsendes.

Sagen har blandt andet været omdiskuteret, fordi USA’s udenrigsministerium selv fraråder amerikanske statsborgere at rejse til Sydsudan.

Migranternes advokater har sagt, at mændene ville risikere at blive udsat for tortur, hvis de blev sendt til Sydsudan.

Ifølge ministeriet for indenlandsk sikkerhed er mændene dømt for forskellige forbrydelser – fire af dem for drab.

Sagen er ad flere omgange blevet behandlet ved en føderal domstol i Massachusetts. Det skete også fredag, hvor Trumps administration fik endeligt grønt lys til at sende mændene videre fra Djibouti til Sydsudan.

Det skete, da en dommer blokerede for en hasteanmodning fra mændenes advokater, der bad om at få udvisningerne til Sydsudan blokeret.

En 15-årig dreng er blevet sigtet i forbindelse med en busbrand, der fandt sted lørdag aften i Nordre Follo i det sydøstlige Norge.

Det oplyser politiet søndag, skriver nyhedsbureauet NTB.

Tre personer blev sendt på hospitalet med alvorlige brandskader.

Det berettede det norske medie VG.

Seks personer blev samtidig sendt til lægevagten, oplyste indsatsleder Jeanette Viggen Andersen til mediet.

Der var omkring 15 personer i bussen, da den brød ud i flammer. Ingen af dem er meldt savnet.

Den 15-årige dreng blev sigtet omkring klokken 20. Han vil blive fremstillet i løbet af søndag.

Politiet mener ifølge NRK, at drengen var om bord på bussen, da branden startede. Der er ikke yderligere mistænkte i sagen.

Drengens forsvarer siger til mediet, at han ikke har talt med sin klient. Derfor ved han heller ikke, hvordan drengen forholder sig til sigtelsen.

Politiet vil endnu ikke gå i detaljer med hændelsesforløbet omkring branden i bussen. De undersøger stadig bussen og afhører vidner og den sigtede søndag, lyder det ifølge NTB.

Politiet fik anmeldelse om hændelsen klokken 18.05.

Da beredskabet ankom, var bussen fuldstændig overtændt.

– Branden skal være startet helt bagest i bussen og spredte sig hurtigt, sagde beredskabschef Sindre Dahlstrøm ifølge VG.

Blandt andet en redningshelikopter blev derfor sendt til stedet. Politiets teknikere har arbejdet på stedet sammen med blandt andet ammunitionsrydningstjenesten.

Omkring klokken 18 oplyste brandvæsenet til VG, at alle flammer var blevet slukket, men at der fortsat var en del røg fra bussen.

Politiet har kontakt med buschaufføren, som ikke kom til skade i branden, men som er påvirket af hændelsen, lød det fra politiet til VG.