Seneste nyheder

Distributionsselskabet DAO vil være Danmarks nye postselskab, når statsejede PostNord til årsskiftet dropper omdeling af breve.

Og noget tyder på, at postomdelingen ikke bliver ringere af den grund.

I en ny måling, som Trafikstyrelsen har foretaget, har DAO leveret 99 procent af de breve, som selskabet omdeler, inden for fem dage. For PostNords vedkommende gælder det kun for 90 procent af brevene.

Der er tale om en væsentlig forbedring fra DAO’s side, idet selskabet i en tilsvarende måling i december kun formåede at levere 88 procent af brevene inden for fem dage.

Den udvikling glæder Line Elikofer, der er kontorchef for postområdet i Trafikstyrelsen.

– Undersøgelsen viser, at både DAO og PostNord får posten frem. For dao er der samtidig sket en klar fremgang i forhold til leveringstid, som tyder på, at virksomheden har fundet niveauet som landsdækkende distributør.

– For os som postmyndighed er det positivt at se, siger hun.

Den seneste måling er foretaget ved, at Trafikstyrelsen har sendt 2616 standardbreve af sted til modtagere i hele landet.

Efterfølgende har modtagerne rapporteret, hvornår de har modtaget brevene.

Halvdelen blev sendt med DAO, og den anden halvdel blev sendt med PostNord.

De danske produktionsvirksomheder har fået en ikke alt for god start på året.

Det konstaterer cheføkonom Allan Sørensen fra Dansk Industri, efter at Danmarks Statistik har offentliggjort nye tal for de danske industrivirksomheders produktion.

Tallene viser godt nok en lille fremgang på 0,1 procent i maj, men lægger man tallene for årets fem første måneder sammen, er der tale om en tilbagegang på 8,3 procent i forhold til samme periode i 2024.

En stor del af forklaringen skal hentes i medicinalbranchen, hvor man ligger 26,3 procent lavere end sidste år på nuværende tidspunkt.

– Produktionen i medicinalindustrien kan godt svinge meget over tid. Medicinalindustrien har afgørende betydning for industrien og dansk økonomi. Det er godt, at produktionen af medicin igen viser positive takter, siger Allan Sørensen.

Han noterer sig samtidig, at mange danske industrivirksomheder er ramt af den amerikanske toldkrig, som giver usikkerhed og faldende efterspørgsel.

Samme konklusion når Mathias Dollerup Sproegel, der er cheføkonom i Sydbank, frem til.

– Det bliver helt sikkert en neglebider for de danske industrivirksomheder, om Trump og EU kan nå til enighed om en handelsaftale, inden Trumps skæringsdato den 9. juli, skriver han i en kommentar.

Sproegel henviser til, at den amerikanske præsident Trump har givet USA’s handelspartnere en foreløbig deadline til på onsdag til at indgå nye aftaler med amerikanerne, hvis ikke de vil rammes af høje toldsatser på varer, der eksporteres til USA.

Hvert år mister mange festivalgæster deres ejendele på Roskilde Festival.

Har man mistet genstande på årets festival, kan de frem til tirsdag afhentes i Roskilde Festivals mødelokaler.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Mødelokalerne ligger i kælderen på Havesteensvej 11 i Roskilde, og der er åbent mandag og tirsdag fra klokken 10.00 til 18.00.

På onsdag vil Midt- og Vestsjællands Politi få overdraget hittegods, der endnu ikke er afhentet.

Tabte genstande vil løbende blive lagt op på politikredsens hjemmeside.

For at få udleveret ejendele skal man henvende sig til politiet.

– Vi opfordrer til, at du har tålmodighed, da vi får store mængder hittegods ind fra festivalen. Derfor kan du forvente længere svartid, når du henvender dig, lyder det i meddelelsen.

Finder man ting, der ikke tilhører en selv, har man pligt til at indlevere det som hittegods, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Roskilde Festival har varet en uge og sluttede i lørdags.

Den australske kvinde Erin Patterson er kendt skyldig i tre drab og et drabsforsøg i forbindelse med en frokost.

Sådan lød mandagens afgørelse fra en jury ved retten i Morwell uden for Melbourne.

Strafudmålingen vil finde sted på et senere tidspunkt.

Den 50-årige kvinde havde i juli 2023 inviteret fire familiemedlemmer til frokost, hvor hun havde tilberedt retten beef Wellington.

Patterson var anklaget for at have giftige fluesvampe i retten. Måltidet blev serveret sammen grønne bønner og kartoffelmos.

Svampene var ifølge anklagen nøje afmålt på en køkkenvægt, så gæsterne fik en dødelig dosis.

Erin Pattersons svigermor, svigerfar, hendes mands tante og onkel blev alle syge.

I første omgang troede lægerne, at der var tale om en simpel madforgiftning, men lægerne blev bekymrede, da familiemedlemmernes organer begyndte at lukke ned.

De døde, få dage efter de havde indtaget frokosten, mens mandens onkel som den eneste overlevede det giftige måltid.

Det kom i løbet af retssagen frem, at Pattersons mand ikke deltog i frokosten, fordi han følte sig utilpas.

Erin Patterson havde erklæret sig uskyldig i alle anklager.

Under retssagen har Patterson fortalt, at hun føjede de tørrede svampe til retten, da den smagte lidt kedeligt.

Hun brugte en pakke svampe, som hun havde købt i en butik, hævdede hun. Hun sagde dog, at det var muligt, at svampene var blevet blandet med vilde svampe, som hun selv havde indsamlet.

Hendes forsvarsadvokater sagde under retssagen, at Patterson selv havde spist af den samme ret uden at blive syg. Anklagerne mente, at hun havde sørget for ikke at spise svampene.

Retssagen har stået på i ti uger og har fået stor omtale i de australske medier. interesse.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, vil pålægge lande, der støtter politik fra BRIKS-landene – som præsidenten kalder antiamerikansk – ti procents ekstra told.

Det skriver han natten til mandag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Ethvert land, der støtter den antiamerikanske politik fra BRIKS-landene, vil blive pålagt yderligere ti procent told. Der vil ikke være nogen undtagelser fra denne politik, skriver han.

Trump forklarer i opslaget ikke, hvilken politik fra BRIKS-landene, som han mener er antiamerikansk.

BRIKS-landene er i disse dage samlet til et topmøde i Rio de Janeiro i Brasilien. De 11 lande udsendte søndag aften en fælles udtalelse, hvor de skriver, at de er bekymrede over det, som de omtaler som tilfældige toldsatser.

– Vi rejser alvorlig bekymring over stigningen i ensidige told- og ikke-toldmæssige foranstaltning, som skævvrider handlen og er uforenelig med reglerne fra Verdenshandelsorganisationen (WTO), skriver BRIKS-landene i erklæringen.

Selv om Trump ikke omtales direkte i erklæringen, skriver nyhedsbureauet AFP, at det er netop den amerikanske præsidents importtold, der hentydes til i udtalelsen.

BRIKS-landene beskriver desuden toldsatserne som ulovlige og vilkårlige. De mener, at toldpolitikken risikerer at skade den globale handel, forstyrre de globale forsyningskæder og skabe usikkerhed i den internationale handel.

Donald Trump annoncerede i begyndelsen af april amerikansk importtold på varer fra stort set alle lande i verden.

BRIKS-samarbejdet bestod oprindeligt af de store ikke-vestlige økonomier Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Det blev grundlagt i 2009 med Rusland som initiativtager.

Sidste år blev BRIKS-samarbejdet udvidet med Egypten, Etiopien, Indonesien, Iran, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

De 11 lande repræsenterer omkring 40 procent af det globale bruttonationalprodukt.

Det igangværende topmøde i Rio de Janeiro begyndte søndag og afsluttes mandag.

Jennifer Simons bliver Surinams første kvindelige præsident.

Det har et flertal af det lille sydamerikanske lands parlament søndag afgjort.

Simons’ venstreorienterede National Democratic Party (NDP) vandt en kneben valgsejr ved parlamentsvalget i slutningen af maj.

Partiet fik 18 ud af 51 mandater i parlamentet, mens den afgående præsident Chan Santokhis parti, VHP, fik 17 mandater.

Siden valget har NDP indgået en alliance med fem mindre partier. Samlet sidder partierne på 34 mandater og har to tredjedeles flertal i det surinamske parlament.

71-årige Simons var den eneste kandidat til præsidentposten. Landets nye opposition valgte torsdag ikke at stille en modkandidat op til en afstemning om posten i parlamentet.

Simons fortalte i en tale søndag, at hun accepterer indstillingen til præsidentposten. Hun indsættes formelt som Surinams præsident den 16. juli.

– Jeg er meget bevidst om det ansvar, der nu hviler på vores skuldre. Det ansvar bliver kun større af, at jeg faktisk er den første kvinde i dette embede.

– Jeg vil bruge al min viden og indsigt til at gøre vores rigdom tilgængelig for alle vores medborgere, men jeg vil særligt være opmærksom på vores unge og dem, der hidtil ikke har haft muligheden for at udvikles, sagde hun.

Surinam er en tidligere hollandsk koloni. Landet har omkring 600.000 indbyggere og er et af de fattigste lande i Sydamerika.

Surinam har for nylig opdaget store olieforekomster, og den kommende regering skal afgøre, hvordan landets nyfundne rigdomme skal bruges.

Under valgkampen lød det fra Simons, at hun vil sikre, at surinamerne reelt får gavn af de forventede olieindtægter.

Blandt andet vil hun indføre en lov, der betyder, at alle virksomheder skal arbejde sammen med surinamere og købe surinamske produkter.

Partiet NDP er grundlagt af oberst Desi Bouterse. Han tog i 1980 magten i landet ved en kup, inden han i 1987 formelt genetablerede demokratiet. Partistifteren døde i december sidste år.

AFP

Antallet af omkomne i den amerikanske delstat Texas, som er ramt af voldsomme oversvømmelser, er steget til mindst 78 personer – heriblandt 28 børn.

Landets præsident, Donald Trump, sender søndag sine kondolencer til ofrene og fortæller, at han sandsynligvis vil besøge de ramte områder fredag.

– Det er en forfærdelig ting, der er sket, fuldstændig forfærdelig. Så vi siger Gud velsigne alle de mennesker, der har gået så meget igennem, og Gud velsigne delstaten Texas, lød det søndag fra Trump til journalister.

Larry Leitha, som er sherif i Kerr County, der har været hårdest ramt, fortæller, at mindst 68 personer her har mistet livet.

Texas’ guvernør, Greg Abbott, har på et pressemøde oplyst, at ti desuden har mistet livet andre steder i Texas.

Han bekræftede samtidig, at 41 personer er meldt savnet.

Antallet af dræbte i oversvømmelserne er flere gange i løbet af de seneste dage blevet opjusteret. Tidligere søndag lød det på 67.

I de berørte områder ligger en næsten hundrede år gammel kristen sommerlejr for piger, som blev hårdt ramt, da oversvømmelserne ramte fredag.

Der er fortsat ti børn og en voksen, som er savnet fra sommerlejren Camp Mystic.

– Det var intet mindre en forfærdeligt at se, hvad de små børn gik igennem, siger Greg Abbott, som lørdag besøgte området.

Oversvømmelserne i sommerlejren skete, efter at floden Guadalupe gik over sine bredder som følge af voldsom regn i det centrale Texas.

Myndigheder i staten meldte lørdag, at flere end 830 personer var blevet reddet fra de ramte områder – nogle var kravlet op i træer for at komme i sikkerhed.

USA’s præsident, Donald Trump, underskrev tidligere søndag en kriseerklæring som følge af oversvømmelserne.

Herefter blev det føderale kriseberedskab aktiveret, så det kan sende forstærkning til redningsmandskabet i Texas.

Reuters

USA vil i løbet af de næste dage arbejde på at lægge sidste hånd på flere handelsaftaler, og andre lande vil få besked om højere toldsatser inden 9. juli.

Sådan lød det søndag fra landets præsident, Donald Trump.

De højere toldsatser vil efter planen så træde i kraft 1. august.

Trump og andre amerikanske embedsmænd har også tidligere omtalt 1. august som den dag, hvor nye toldsatser vil træde i kraft, men det har været uklart, hvorvidt det gælder dem alle.

USA’s handelsminister, Howard Lutnick, blev søndag bedt om at uddybe toldplanerne.

Her lød det til journalister, at de højere toldsatser rigtig nok vil træde i kraft 1. august, men at Trump lige arbejder på at bestemme de nye satser og lande handelsaftaler med nogle lande.

I april annoncerede Trump amerikansk importtold på varer fra stort set alle lande i verden. Det gjaldt en 10 procents basistold på de fleste lande og yderligere told på op til 50 procent for andre.

Samme dag som toldsatserne trådte i kraft, valgte den amerikanske præsident dog at sætte flere af dem på pause. Den pause udløber onsdag den 9. juli.

Den nye dato for tolden – den 1. august – betyder altså, at der er tale om en forlængelse af pausen på tre uger.

Finansminister Scott Bessent fortalte tidligere søndag i et tv-program på CNN, at der i løbet af de næste dage kan komme flere store udmeldinger om handelsaftaler.

Han sagde ifølge Reuters også, at der er sket god fremgang i USA’s dialog med EU.

– Præsident Trump kommer til at sende breve ud til nogle af vores handelspartnere, hvor der står, at hvis I ikke får skub i tingene, så vil I den 1. august som en boomerang blive sendt tilbage til toldniveauet fra 2. april. Så jeg tror, vi kommer til at se mange aftaler meget hurtigt, lød det fra Bessent.

Israels forsvarsministerium siger, at landets militær har rettet angreb mod flere mål med forbindelse til houthibevægelsen i Yemen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters søndag aften.

Målene var havne i byerne Hodeidah, Rasa Isa, Salif og et kraftværk i Ras Qantib, lyder det.

Israels militær siger, at angrebene bliver udført som svar på flere angreb mod Israel.

Det fremgår ikke umiddelbart, om nogen er blevet såret, ligesom det ikke står klart, hvor store skader der skal være efter angrebene.

Det israelske medie Times of Israel skriver, at målene ifølge militæret blev brugt til transport af våben og til terrorrelaterede aktiviteter mod Israel og den globale skibsfart.

Ifølge mediet er blandt andet skibet “Galaxy Leader” blevet ramt. Det er et japansk biltransportskib, som houthierne beslaglagde i november 2023.

– Det terroristiske houthi-regimes styrker installerede et radarsystem på skibet og bruger det til at spore fartøjer i det internationale maritime rum for at fremme det terroristiske houthi-regimes aktiviteter, lyder det fra militæret.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er der i medier styret af houthibevægelsen også meldinger om angreb fra Israel.

Her lyder det, at Hodeidah blev ramt af en bølge af angreb, og at Israel står bag.

– Den israelske fjende angriber Hodeidahs havn, lyder det fra den houthikontrollerede tv-station Al-Masirah.

Tv-stationen melder ligeledes om angreb mod Ras Issa, Salif og mod kraftværket i Ras Al-Kathib.

En talsperson for houthibevægelsen siger ifølge Reuters, at bevægelsens luftforsvarssystemer reagerede ved at bruge et stort antal jord-til-luft missiler.

Indbyggere i Hodeidah siger til Reuters, at angrebene mod byen har mørklagt byen, fordi det primære kraftværk er blevet sat ud af drift.

Houthibevægelsen har flere gange stået bag affyringer af missiler fra Yemen mod Israel.

De fleste af de missiler og droner, bevægelsen har affyret mod Israel, er dog enten blevet skudt ned, eller også er de aldrig nået frem. Israel har også udført en række gengældelsesangreb i Yemen.

Houthibevægelsen støtter den militante bevægelse Hamas og har desuden støtte fra Iran. Den har tidligere sagt, at den angriber Israel i solidaritet med palæstinensere i Gaza.

Israel har truet bevægelsen med at indføre en blokade, der skal gælde både maritimt og i luften, hvis houthierne ikke stopper med at angribe Israel.

Det er latterligt, at Elon Musk er gået i gang med at stifte et nyt politisk parti.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, søndag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg synes, at det er latterligt at starte et tredje parti. Vi har enorm succes med Det Republikanske Parti, siger præsidenten til journalister, mens han er på vej om bord på præsidentflyet, Air Force One.

– Et tredje parti har aldrig fungeret. Han kan have det sjovt med det, men jeg synes, at det er latterligt.

Natten til mandag sætter Trump flere ord på Musks partiplaner i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Jeg er ked af at se tingene løbe helt af sporet for Elon Musk, og han er i bund og grund blevet til en fiasko i løbet af de sidste fem uger. Han vil endda starte et tredje politisk parti på trods af, at de aldrig har opnået succes i USA, skriver han.

Milliardæren Musk, der er tidligere Trump-støtte, skrev lørdag på det sociale medie X, at han havde stiftet partiet America Party.

Det skete, efter at han havde truet med at etablere et nyt parti, såfremt Trump fik vedtaget den store lovpakke, som Trump selv har kaldt “Big, Beautiful Bill”.

Lovpakken blev stemt igennem i Repræsentanternes Hus torsdag, og fredag – på USA’s uafhængighedsdag – blev den underskrevet af Trump.

Den lægger op til en markant ændring i energipolitikken fra Trumps forgænger, Joe Biden. Støtte til vedvarende energi som vind og sol skal ifølge lovpakken afvikles og erstattes af støtte til fossile brændsler.

I sit opslag natten til mandag skriver Trump, at Elon Musk hele tiden har vidst, at Trump var modstander af det såkaldte “EV Mandate”, som er et tilskud til elbiler.

– Jeg har ført kampagne for det i to år. Helt ærligt, da Musk gav mig sin fulde og ubestridte støtte, spurgte jeg ham, om han vidste, at jeg ville droppe elbilmandatet.

– Det sagde han, at han ikke havde noget problem med, hvilket jeg var overrasket over, skriver Trump.

Musk er administrerende direktør i blandt andet selskabet Tesla, som producerer elbiler.

Kort tid efter Trumps indsættelse i januar blev Elon Musk udpeget til at stå i spidsen for Departementet for Regeringseffektivitet (Doge).

Departementet hører under Trumps administration og har til opgave at gennemføre nedskæringer i det føderale offentlige system.

Musk forlod Doge ved udgangen af maj. Det var fra begyndelsen meldt ud, at hans rolle i departementet skulle være midlertidig.

Efter sit exit fra Doge har Musk flere gange udtrykt kritik af Trump og præsidentens politik, og de to er endt i flere diskussioner på sociale medier.

Forhandlinger om en mulig våbenhvileaftale i Gaza er søndag aften begyndt i Qatars hovedstad, Doha.

Det siger en unavngiven palæstinensisk embedsmand til nyhedsbureauet AFP.

– Forhandlingerne handler om, hvordan vi implementerer aftalen, og hvordan gidslerne udveksles, siger embedsmanden.

Qatar er mægler i forhandlingerne sammen med Egypten og USA.

Forhandlingerne begyndte ifølge embedsmanden omkring klokken 20.30 dansk tid.

Kort efter midnat siger to unavngivne palæstinensiske embedsmænd til Reuters, at første runde af forhandlingerne er nået til ende uden store fremskridt.

De palæstinensiske kilder hævder, at det skyldes, at de israelske embedsmænd ikke var blevet givet den fornødne autoritet til at indgå en aftale med Hamas.

Ingen israelske kilder har tidligt natten til mandag umiddelbart udtalt sig om forhandlingerne.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, satte tidligere på aftenen kurs mod Washington D.C, hvor han mandag skal mødes med USA’s præsident, Donald Trump.

Inden Netanyahu steg om bord på et fly, sagde han, at de israelske forhandlere havde fået klar besked på at indgå en aftale om våbenhvile i Gaza under de betingelser, som Israel på forhånd har godkendt.

Inden afgang sagde Netanyahu desuden, at han tror på, at Trump kan hjælpe Israel med at nå landets mål med våbenhvileforhandlingerne.

Det er uklart, hvilke betingelser Israel har godkendt i forbindelse med forhandlingerne om en våbenhvile.

Hamas sendte fredag sine kommentarer til et aftaleudkast.

Ifølge Times of Israel indebærer forslaget en våbenhvile på 60 dage. Inden for den periode skal Hamas frigive omkring halvdelen af de levende og halvdelen af de afdøde israelske gidsler, som stadig er i Hamas’ varetægt.

Derefter vil der være 22 gidsler tilbage i Gaza, hvoraf ti menes at være i live.

Fredag lød det fra Hamas, at bevægelsen havde responderet positivt på aftaleudkastet og var klar til at indgå i forhandlinger.

Men Hamas havde også krav til ændringer.

Ifølge Times of Israels oplysninger kræver Hamas, at forhandlingerne om en permanent våbenhvile fortsætter, indtil en aftale er nået.

Derudover vil Hamas have åbnet helt for levering af nødhjælp til Gaza, ligesom bevægelsen kræver at Israels militær trækker sig tilbage til de positioner, som det havde indtaget, inden den seneste våbenhvile brød sammen i marts.

Hamas’ krav til ændringer er ikke faldet i god jord i Israel, hvor premierministerkontoret lørdag aften meddelte, at kravene er uacceptable.

Flere steder i den østlige del af Danmark har der i løbet af søndag været kraftige byger med skybrudsintensitet.

Det fortæller Lars Henriksen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

I en risikomelding fra DMI lyder det, at Det Sydfynske Øhav, Lolland-Falster og Sjælland frem til mandag middag kan blive ramt af lokale skybrud.

– Det kan sagtens ramme i Københavnsområdet også. Det popper op ud af ingenting.

– Der er ikke nogen steder, hvor vi kan sige, at der er mere eller mindre risiko, siger Lars Henriksen.

På platformen X skriver DMI, at landsbyen Abed på Lolland tidligere søndag blev ramt af 5,9 millimeter regn på ti minutter.

Lars Henriksen tilføjer, at der søndag aften er kraftige byger med skybrudsintensitet i Helsingør-området.

– I Nordsjælland popper det op i ny og næ, og pludselig regner det fem-seks millimeter på ti minutter. Det siger lidt om, hvor heftige bygerne er, siger Lars Henriksen.

Varslet går også på risikoen for kraftig regn. Det er defineret ved, at der falder mere end 24 millimeter på seks timer.

Et skybrud betyder, at der falder mindst 15 millimeter regn på 30 minutter.

Ifølge Lars Henriksen er der søndag aften “noget” på vej fra sydvest mod København.

– Jeg tænker, at det først bliver sidst på aftenen og i nat, at det kulminerer i Københavnsområdet, siger han.

Indtil videre har der ikke fulgt torden med regnen, men det kan “sagtens” komme, lyder det.

Hovedstadsområdet Forsyningsselskab, Hofor, opfordrer alle til at færdes forsigtigt og sørge for at sikre værdier i kældre og andre udsatte steder.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse.

– Veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler løsne sig. Undgå kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og bynære strande, lyder det videre.

Eftersøgningen efter overlevende fortsætter efter de store oversvømmelser, som fredag opstod under voldsom regnvejr i den amerikanske delstat Texas.

Blandt de savnede er 11 piger, der var på sommerlejren Camp Mystic, da den nærliggende flod Guadalupe gik over sine bredder og oversvømmede lejren. Også en vejleder fra lejren er savnet.

Det skriver CNN og nyhedsbureauet Reuters.

Antallet af bekræftede døde er løbende steget siden fredag og er lørdag nået op på mindst 67. Blandt de omkomne er 21 børn.

Flere af de omkomne børn var deltagere på Camp Mystic, som er en kristen sommerlejr, skriver Washington Post.

Vand fra Guadalupe-floden strømmede ind over lejren, mens børnene lå og sov i hytter. De lavtliggende hytter blev oversvømmet med mudret vand – og flere steder blev vinduerne smadret.

Lejren ligger i Kerr County, hvor der er i alt 59 bekræftede dødsfald.

Efter oversvømmelserne blev mellem 23 og 25 piger meldt savnet. Nogle er siden fundet i live.

Det er uklart, præcis hvor mange af pigerne der er konstateret døde.

De øvrige, der mistede livet i forbindelse med oversvømmelserne, blev fundet i andre dele af Texas i henholdsvis Travis County, Burnet County og Kendall County.

USA’s præsident, Donald Trump, underskrev tidligere søndag en kriseerklæring som følge af oversvømmelserne.

Herefter blev det føderale kriseberedskab aktiveret, så det kan sende forstærkning til redningsmandskabet i Texas, skriver USA’s ministerium for indenrigssikkerhed i en udtalelse.

USA’s Nationale Vejrtjeneste udsendte torsdag et moderat varsel om risiko for oversvømmelser i Texas.

Men vejrtjenesten formåede ikke at forudse omfanget af de oversvømmelser, som ramte natten til fredag, erkender minister for indenrigssikkerhed Kristi Noem ifølge Reuters.

Trumps administration har fjernet flere tusinde stillinger i det føderale departement, som den nationale vejrtjeneste hører under.

Oversvømmelserne i Texas har ifølge Reuters fået flere eksperter til at rejse spørgsmålet, om underbemanding var en medvirkende årsag til, at den nationale vejrtjeneste ikke forudså, hvor store oversvømmelser Texas ville blive ramt af fredag, og dermed ikke advarede indbyggerne på forhånd.

Indtil videre kendes årsagen ikke.

FC Nordsjælland styrker midtbanen med den 26-årige dansker Nicklas Røjkjær, der i 2025 har været en profil på det svenske tophold Mjällby.

Det skriver FCN på superligaklubbens hjemmeside.

Midtbanespilleren har tidligere i karrieren været forbi en række danske klubber, heriblandt FC København, Silkeborg IF og Viborg FF, uden det for alvor blev til et gennembrud.

Senest var Røjkjær i FC Fredericia, inden han i 2024 drog over Sundet.

– Han har været gennem en imponerende udvikling fra at være topspiller i den næstbedste danske række til nu at være en af de bedste spillere i Allsvenskan og en profil for topholdet Mjällby, siger fodbolddirektøren i FCN, Alexander Riget.

– Vi er glade for, at vi nu har lukket en aftale med Nicklas i konkurrence med andre klubber, og vi glæder os til at se ham i FCN-trøjen.

I denne sæson har Røjkjær bidraget med 5 mål og 4 oplæg i 14 kampe for Mjällby, der topper den svenske liga.

– FCN er en klub, der spiller god fodbold, og som har en spillestil, der passer mig godt. Samtidig var det også en klub, der viste, at de virkelig ville have mig, så for mig er det helt perfekt at komme hertil nu, siger Røjkjær.

Superligaklubben melder ikke noget om, hvor lang en kontrakt Røjkjær har underskrevet.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) håber, at den republikanske senator Rick Scott kan være en døråbner for våbenleverancer fra USA til Danmark.

Det fortæller forsvarsministeren søndag til Ritzau over telefon under et igangværende besøg i USA sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Troels Lund skal mødes med senatoren fra Florida i løbet af de kommende dage.

Mødet er sat i stand med henblik på at undersøge, hvorvidt senatoren kan hjælpe med at få iværksat nogle af de leverancer, som Danmark ønsker.

– Han er indflydelsesrig og kan gøre en forskel, mener ministeren.

Tilbage i april mødtes Troels Lund med Rick Scott i København.

Her gjorde ministeren det gældende, at han gerne ser, at senatoren er med til at facilitere kontakt til Foreign Military Sales.

– Dengang sagde han, at det ville han gøre, siger forsvarsministeren.

Foreign Military Sales er et amerikansk regeringsprogram, der eksempelvis gør det muligt for andre lande at købe forsvarsmateriel fra USA.

Troels Lund skal også bruge sine kræfter på at mødes med nogle af de amerikanske efterretningstjenester.

Mandag har han et møde med Tulsi Gabbard, som står i spidsen for efterretningstjenesterne. Han skal også mødes med CIA.

Lars Løkke Rasmussen skal under besøget i Washington D.C. blandt andet mødes med folk fra Maga-bevægelsen (Make America Great Again, red.).

Bevægelsen er en gruppe af de mest loyale støtter til USA’s præsident, Donald Trump.

Ifølge udenrigsministeren handler det om at blive klogere på bevægelsen, og hvordan meningsdannelsen foregår, fortalte han tidligere søndag til TV 2.

Helt overordnet håber Lars Løkke at få en bedre fornemmelse af, hvor amerikanerne står.

Ministrenes besøg varer frem til tirsdag.

På grund af en fejl på en køreledning ved den tyske by Rendsborg er der søndag lukket ned for togtrafikken mellem Danmark og Tyskland.

Pressevagten hos DSB oplyser, at DSB er blevet bedt om ikke at køre ind i Tyskland og i stedet standse ved grænsen i Padborg i Sønderjylland.

Deutsche Bahn, der er Tysklands svar på DSB, skriver på sin hjemmeside, at problemet forventes at vare indtil slutningen af dagen.

DSB har løbende fået meldinger, men afventer en klarere prognose, lyder det.

Der er blevet indsat togbusser til at køre mellem Padborg og Flensborg. Herfra kører Deutsche Bahn med regionaltog videre mod Hamburg.

Problemerne har varet det meste af dagen, og ifølge TV Syd var omkring 200 mennesker strandet på stationen i Padborg søndag formiddag.

Her ventede de på at komme videre med bus eller taxa, skriver mediet.

De israelske forhandlere har fået klar besked på at indgå en aftale om våbenhvile i Gaza under de betingelser, som Israel på forhånd har godkendt.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, inden han stiger om bord på et fly mod Washington D.C. søndag aften ifølge Reuters.

I USA skal han mødes med landets præsident, Donald Trump.

Netanyahu siger inden afgang, at han tror på, at Trump kan hjælpe Israel med at nå sine mål med våbenhvileforhandlingerne.

– Jeg tror bestemt, at drøftelserne med præsident Trump kan hjælpe med at fremme disse resultater, siger den israelske premierminister.

Israels forhandlere er søndag rejst til Qatar, hvor forhandlingerne om en våbenhvile mellem Israel og den militante bevægelse Hamas foregår.

Qatar er mægler i forhandlingerne sammen med USA og Egypten.

Netanyahu tilføjer i lufthavnen uden for Tel Aviv, at Israel ikke vil acceptere en våbenhvileaftale, som tillader Hamas at blive i Gaza.

– Vi vil ikke tillade en situation, hvor der opfordres til bortførelser og drab, siger han ifølge det israelske medie Times of Israel.

Det er uklart, hvilke betingelser Israel har godkendt i forbindelse med forhandlingerne om en våbenhvile.

Hamas sendte fredag sine kommentarer til et aftaleudkast.

Ifølge Times of Israel indebærer forslaget en våbenhvile på 60 dage. Inden for den periode skal Hamas frigive omkring halvdelen af de levende og halvdelen af de afdøde israelske gidsler, som stadig er i Hamas’ varetægt.

Derefter vil der være 22 gidsler tilbage i Gaza, hvoraf ti menes at være i live.

Umiddelbart meddelte Hamas, at bevægelsen havde responderet positivt på aftaleudkastet og var klar til at indgå i forhandlinger.

Men Hamas havde også krav til ændringer. Ifølge Times of Israels oplysninger kræver Hamas, at forhandlingerne om en permanent våbenhvile fortsætter, indtil en aftale er nået.

Derudover vil Hamas have åbnet helt for levering af nødhjælp til Gaza, og det skal distribueres i Gaza via systemer, som støttes af FN og andre internationale nødhjælpsorganisationer.

I dag er det primært organisationen Gaza Humanitarian Foundation (GHF), der er støttet af Israel og USA, som uddeler nødhjælp. GHF er blandt andet blevet kritiseret for ikke at sørge for de civiles sikkerhed.

Endelig kræver Hamas ifølge Times of Israel, at Israels militær trækker sig tilbage til de positioner, som det havde indtaget, inden den seneste våbenhvile brød sammen i marts.

Hamas’ krav til ændringer er ikke faldet i god jord i Israel, hvor premierministerkontoret lørdag aften meddelte, at kravene er uacceptable.

Tusindvis af festglade mennesker har søndag taget turen til den centrale plads i den nordspanske by Pamplona for at fejre starten på årets San Fermín-festival.

Ifølge nyhedsbureauet dpa blev propalæstinensiske demonstranter udpeget til at åbne den ni dage lange festival, der er kendt for sine tyreløb.

Tre medlemmer af platformen Yala Nafarroa con Palestina, der arbejder for at fremme palæstinensiske rettigheder, stod for åbningsceremonien.

De anklagede Israel for folkedrab i Gaza og krævede, at alle forbindelser til Israel brydes.

Et af medlemmerne beskriver det som en mulighed for at “give Palæstina en stemme”, skriver dpa.

Festivalen blev skudt i gang klokken 12, hvor den traditionelle begivenhed “Chupinazo” fandt sted. Her affyres der fyrværkeri fra rådhusets balkon.

Festivalen har været afholdt i Pamplona, der har 200.000 indbyggere, siden slutningen af det 16. århundrede.

Den foregår altid i starten af juli hvert år og afholdes til ære for byens helgen og beskytter San Fermín.

Næsten alle deltagere – inklusive udenlandske turister – fulgte traditionen og var iført hvide bukser og en hvid skjorte samt rødt bælte og tørklæde.

De sang og råbte og drak rigelige mængder af alkohol. Da raketten blev affyret, begyndte deltagerne at overøse hinanden med blandt andet rødvin.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Tyreløbene er festivalens højdepunkt. Hver morgen fra 7. til 14. juli løber hundredvis af mennesker side om side med tyre gennem de smalle gader i den gamle bydel.

Tyrene kan veje over 600 kilo.

Ruten er 825 meter og leder mod byens tyrefægterarena, hvor der hver aften under festivalen afholdes tyrefægtning. Her dræbes tyrene.

Hvert år opstår der skader hos deltagerne af tyreløbet, som hovedsageligt er unge mænd. Nogle af dem bliver stanget.

Igen i år har dyreaktivister ifølge dpa protesteret imod festivalen, som de beskriver som dyremishandling.

Landene i BRIKS-samarbejdet skal styrke deres samarbejde inden for handel, naturressourcer, logistik og finansmarkederne.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, i en tale i forbindelse med BRIKS-landenes topmøde i Brasilien ifølge Reuters.

Putin deltager i mødet via en videoforbindelse.

Han siger desuden, at “den liberale globaliseringsmodel” er utidssvarende.

– Alt peger på, at den liberale globaliseringsmodel er ved at blive forældet. Handelsaktiviteternes centrum flytter sig hen mod vækstmarkederne, siger den russiske præsident.

Det er uklart, hvad Putin mener med, at “den liberale globaliseringsmodel” er ved at blive forældet.

Udtrykket henviser tilsyneladende til den liberale verdensorden, der er karakteriseret af frie markeder, demokrati og internationalt samarbejde, og som har sit udspring i den vestlige verden.

Ifølge Putin nyder BRIKS-samarbejdet stor opbakning fra “det globale syd”, skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

Betegnelsen “det globale syd” henviser til økonomisk mindre velstillede lande i Afrika, Asien og Sydamerika.

– BRIKS har mange ligesindede blandt landene i det globale syd og øst.

– De kan lide vores kultur med åbent partnerskab og samarbejde, gensidig respekt og hensyntagen til hinandens interesser, som har udviklet sig inden for sammenslutningen, siger Putin.

BRIKS-samarbejdet bestod frem til 2024 af de store ikke-vestlige økonomier Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.

Gruppen voksede i 2024, da De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Etiopien, Iran og Saudi-Arabien blev indlemmet.

Et år senere blev Indonesien også en del af samarbejdet.

BRIKS-topmødet finder sted i Rio de Janeiro og fortsætter mandag.

Putin er ikke fysisk til stede på topmødet. Det skyldes, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) har udstedt en arrestordre på Putin, og det er uklart, om brasiliansk politi ville anholde ham, hvis han ankom til Brasilien.

Det forklarede Putins rådgiver Jurij Usjakov tidligere søndag ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Når brunbjørne med unger kommer tæt på beboede områder, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at bjørnene er interesserede i mennesker.

Således søger hunbjørne ofte hen til områder beboet af mennesker for at beskytte deres unger mod aggressive hanbjørne.

Det viser et omfattende studie af brunbjørne i Sverige, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Studiet – “Det Skandinaviske Bjørneprojekt” – har afdækket, at det blandt skandinaviske brunbjørne er udbredt, at hanner dræber bjørneunger for derefter af parre sig med ungernes mor.

– Det viser sig, at det har meget stor betydning for dødeligheden blandt ungerne, og for hvilke strategier hunbjørnene har for at undgå det.

– Hunner med små unger befinder sig i parringstiden tættere på mennesker, og det gør de kun, når de har unger. For der er der ingen store hanbjørne, siger Jonas Kindberg, som er leder af projektet.

Hanbjørne holder sig som udgangspunkt på afstand af bebyggelser, som altså derfor er blevet et helle for hunbjørnene og deres unger.

Fænomenet, hvor hannerne dræber ungerne og parrer sig med deres mor, er ikke universelt. Det kendes eksempelvis ikke i Nordamerika, hvor man ligesom i Sverige har en stor population af brunbjørne.

Men den nye viden er vigtig i hvert fald for indbyggere i områder med brunbjørne i Skandinavien, påpeger Joans Kindberg.

Det er som regel om foråret og sommeren, at bjørnene kommer tæt på byer og bebyggelser i Sverige, og deres tilstedeværelse kan gøre mennesker urolige.

– De er der jo egentlig bare, fordi de er mere bange for hanbjørne end for mennesker, siger Jonas Kindberg om hunbjørnene.

“Det Skandinaviske Bjørneprojekt” blev påbegyndt i 1984 og har fulgt adskillige generationer af brunbjørne i det centrale og nordlige Sverige.

Forskerne fulgte i begyndelsen bjørnene ved hjælp af halsbånd, der kunne udsende signaler, der blev opfanget af antenner.

Senere gik forskerne over til at bruge GPS-halsbånd, som modsat halsbånd med antennesignal gjorde det muligt at følge bjørnenes færden døgnet rundt.

Derudover er bjørnene blevet iført sensorer, som blandt andet måler deres puls og dermed deres aktivitetsniveau.

Målingerne har vist, at bjørnene er mest aktive om natten, når de færdes i områder, hvor der bor mennesker, og når det er sæson for jagt og bærplukning i Sverige. Dette peger på, at bjørnene så vidt muligt undgår mennesker.