Seneste nyheder

FC Midtjylland har solgt den svenske forsvarsspiller Joel Andersson til bulgarske Ludogorets.

Det skriver FCM på klubbens hjemmeside.

28-årige Joel Andersson havde halvandet år tilbage af sin kontrakt med FCM, som han har spillet 221 kampe for, siden han kom til midtjyderne i 2018.

– Han har været med til at flytte klubben, og han forlader os med masser af velfortjent anerkendelse, siger FCM’s sportschef, Kristian Bak, til klubbens hjemmeside.

Joel Andersson nåede at score seks mål for FCM, ligesom det også blev til 28 assister, skriver FCM. I svenskerens tid i klubben er det blevet til to danske mesterskaber og to pokaltitler.

De danske mesterskaber og Champions League-fodbold med FCM ser svenskeren især med glæde tilbage på.

– Klubbens ambitioner og vilje til at vinde hver eneste kamp har været en stor drivkraft for mig. I FC Midtjylland er der altid forventninger – du skal præstere hver gang, og det har jeg sat pris på, siger Andersson, som i sin tid i FCM til tider også har været skadesplaget.

Den belgiske cykelstjerne Jasper Philipsen har gennemgået en succesfuld operation efter sit slemme styrt under mandagens 3. etape af Tour de France.

Det skriver Philipsens hold, Alpecin, på X tirsdag formiddag forud for 4. etape.

Iført den grønne pointtrøje røg Philipsen hårdt ned i asfalten omkring 60 kilometer fra målet i Dunkerque i forbindelse med en indlagt pointspurt.

Styrtet resulterede i et brækket kraveben og brud på mindst et – muligvis to – ribben.

Philipsen vandt 1. etape, da der skulle spurtes om sejren, og belgieren kørte derfor i den gule førertrøje på løbets 2. etape.

Philipsen blev på 3. etape sendt i asfalten og helt ud af løbet, da konkurrenten Bryan Coquard i positionskampen blev ramt af en anden rytter.

Coquard var selv tæt på at styrte, men holdt sig ganske imponerende på cyklen. Han bragede dog ind i Philipsen, som ikke kunne undgå franskmanden, og Philipsen landede hårdt på højre skulder.

Philipsens grønne pointtrøje blev flået i stykker, og der var frit udsyn til hudafskrabningerne på Philipsens krop.

Philipsen er noteret for i alt ti sejre i det franske etapeløb. Den gule førertrøje måtte han søndag give videre til holdkammeraten Mathieu van der Poel, som vandt 2. etape og er blandt favoritterne til sejren på tirsdagens 4. etape.

Et handelsskib er tirsdag under angreb i Det Røde Hav.

Det oplyser Storbritanniens Organisation for Maritime Operationer, UKMTO.

Skibet befandt sig omkring 94 kilometer vest for havnebyen Hodeidah i Yemen, da angrebet startede.

Her blev skibet ifølge UKMTO angrebet med fem raketdrevne granater.

Raketangrebet har “betydeligt skadet” skibet, der har mistet al fremdrift.

Handelsskibet er desuden blevet omringet af flere mindre både og beskrives som værende under vedvarende angreb.

Der er endnu ingen, der har taget ansvar for angrebet.

Meldingen om angrebet kommer, efter at fragtskibet “Magic Seas” ifølge houthibevægelsen i Yemen mandag sank i Det Røde Hav, efter at det blev ramt under et angreb søndag.

Houthierne har taget skylden for angrebet, der blev foretaget med skud, raketter og fjernstyrede både lastet med sprængstoffer.

Angrebet bliver beskrevet som houthiernes første kendte angreb på åbent hav i år.

Alle 19 besætningsmedlemmer fra “Magic Seas” blev reddet af et forbipasserende handelsskib. Det oplyser det græske rederi Stem Shipping, der ejer skibet.

Selskabet bekræftede ikke umiddelbart oplysningen fra houthierne om, at skibet skulle være sunket.

Også mandag blev et græsk-drevet skib udsat for et droneangreb ud for Yemen. Her blev to besætningsmedlemmer såret, mens to er meldt savnet efter angrebet.

Angrebene bryder et halvt års ro i Det Røde Hav, hvor en af verdens travleste skibsruter går igennem.

Her formåede houthierne med en række angreb fra slutningen af 2023 og ind i slutningen af 2024 at forstyrre skibstrafikken mellem Europa og Asien.

Houthierne foretog mere end 100 angreb på skibe i Det Røde Hav, Adenbugten og Bab al-Mandab-strædet, som forbinder dem, efter at der udbrød krig i Gaza i 2023.

Det skete ifølge bevægelsen i solidaritet med palæstinenserne.

Statsadvokaten i Viborg har besluttet at anke dommen i en sag om overfald på homoseksuelle mænd i Odense til landsretten.

I ankesagen vil Statsadvokaten blandt andet have landsretten til at vurdere, om der var tale om en hadforbrydelse.

Det skriver anklagemyndigheden i en pressemeddelelse tirsdag.

Fire drenge var ved Retten i Odense tiltalt for at have udsat tre homoseksuelle mænd for vold i Odense en aften i september sidste år.

Ofrene havde indfundet sig på gerningsstederne efter gennem en datingapp, der særligt bruges af homoseksuelle.

To af drengene blev 24. juni frifundet, mens to andre blev fundet skyldige i grov vold, men ikke i at have begået en hadforbrydelse.

– Vi mener, at landsretten bør vurdere sagen på ny. Det er en meget alvorlig sag, hvor der er tale om planlagte overfald mod tre tilfældige personer. Samtidig bider vi mærke i, at man ikke var enige om vurderingen af sagen i byretten, siger statsadvokat Jakob Berger Nielsen i pressemeddelelsen.

Det er anklagemyndighedens påstand, at alle fire drenge deltog i overfaldet, og det vil man gerne have prøvet i landsretten.

– Vi vurderer også, at strafudmålingen har været for lav. Herunder vil vi også gerne have landsretten til at bedømme, om der var tale om en hadforbrydelse, udtaler Jakob Berger Nielsen.

De to, der blev fundet skyldige i grov vold, er drenge på henholdsvis 15 og 16 år. De blev idømt henholdsvis syv og otte måneders fængsel. I begge tilfælde er en måned af straffen gjort ubetinget, mens resten er betinget med en prøvetid på et år.

Under overfaldene blev der ifølge sagens anklageskrift råbt skældsord som “homo” og “pædofil”.

I retten forklarede de dømte, at de var af den opfattelse, at de var mødt op for at konfrontere pædofile.

Der er dog ifølge retten intet, der tyder på, at ofrene havde en forventning om at møde en mindreårig. Derimod var de af den opfattelse, at de skulle møde en 24-årig.

Da Retten i Odense frikendte de to for en hadforbrydelse for to uger siden, blev der lagt vægt på, at de to dømte nægtede, at de ville overfalde homoseksuelle.

Desuden er der lagt vægt på, at de ting, som de dømte råbte mod ofrene navnlig omhandler pædofili, skrev retten i et domsresumé.

Flere har offentligt undret sig over og kritiseret, at retten ikke dømte for hadforbrydelse.

LGBT+ Danmark, der er en forening for blandt andet lesbiske, bøsser og transpersoner, har skrevet i en pressemeddelelse, at det er svært at forstå, hvorfor drengene ikke blev dømt for hadforbrydelse.

– Vi håber, at anklagemyndigheden vil anke dommen, og at en højere retsinstans vil nå til en anden afgørelse, lyder det fra foreningen.

Det har langtfra været gratis at stoppe sit varmepumpeabonnement hos Nærvarme Danmark.

Således har det de første ti år kostet knap 30.000 kroner at opsige sit abonnement, og det vurderes at være i strid med forbrugeraftaleloven.

Det siger Forbrugerombudsmanden, der tirsdag har offentliggjort en pressemeddelelse om selskabets såkaldte udtrædelsesomkostning på 29.845 kroner. En omkostning, der dog stopper nu.

Gebyret har været gældende for kunder i virksomhedens abonnementsløsning til privatkunder. Det er blandt andet klager fra kunder, der har gjort vagthunden opmærksom på sagen.

– Forbrugere skal i sagens natur have mulighed for at udtræde af abonnementsaftaler uden at blive pålagt store gebyrer. Ellers bliver udtrædelsesmuligheden reelt illusorisk, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen i en pressemeddelelse.

Selskabet havde i 2024 omkring 2600 kunder på tværs af Danmark, står der på Nærvarme Danmarks hjemmeside.

Omkring 50 har betalt de kritiserede gebyrer.

– Nærvarme Danmark går nu i gang med at kontakte de godt 50 berørte kunder, ud fra de kontaktoplysninger der er tilgængelige fra kundeforholdets ophør, står der på moderselskabet SEF’s hjemmeside.

Samtidig “ophører Nærvarme Danmark med at opkræve de gebyrer, som sagen vedrører”.

Forbrugerombudsmanden siger, at de, der har betalt gebyret, også kan henvende sig til virksomheden. Kan de ikke finde en løsning, kan klage til Ankenævnet på Energiområdet.

Det er ikke blot selve gebyret, som forbrugervagthunden kritiserer. Således mener ombudsmanden også, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad har oplyst om udtrædelsesomkostninger på knap 30.000 kroner.

– Det er afgørende, at forbrugere altid kan indgå en aftale på et klart og oplyst grundlag, og den forpligtelse har Nærvarme Danmark ikke levet op til, siger Torben Jensen i pressemeddelelsen.

I tillæg til udtrædelsesomkostningen på 30.000 kroner tager Nærvarme Danmark et nedtagningsgebyr på 710 kroner i timen.

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed. Den fører tilsyn med, at virksomheder overholder markedsføringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning.

Direktør for Nærvarme Danmark Claus Holm Andersen siger i pressemeddelelsen, at finansieringen af selskabets risiko nu skal “gentænkes”.

Antallet af konkurser har været faldende de senere år, og sådan forholdt det sig også i juni måned.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 178 aktive virksomheder gik konkurs i juni måned, når man korrigerer for sæsonudsving.

Det er hele 24,5 procent lavere end i maj, og andet kvartal bød samlet set på otte procent færre konkurser end i første kvartal.

178 konkursramte virksomheder er det laveste antal, som er registreret i 40 måneder.

– Prisstigningerne er tøjlet, renterne er kommet ned og beskæftigelsen stiger fortsat kraftigt. Det er en hjælp til de virksomheder, som aktuelt mangler lidt kunder, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, glæder sig over de lave konkurstal. Han minder dog om, at en toldkrig med amerikanerne kan få billedet til at vende.

– De virksomheder, der er direkte afhængige af den klassiske eksport til USA går en mere usikker tid i møde.

– Vi hælder dog fortsat til at handelsstridighederne med USA ender i håndterbar handelsaftale på den anden side af sommerferien, siger han.

Opgør man konkurserne i antal tabte job, løber det op i 1145. En stor del af dem stammer fra virksomheder i industrien eller byggeriet, men alle brancher er omfattet i større eller mindre omfang.

Aktive virksomheder defineres af Danmarks Statistik som selskaber, som har mere end én ansat, eller som har en omsætning på mindst en million kroner.

Tæller man alle selskaber med, var der i reelle tal 390 virksomheder, der måtte dreje nøglen om i juni.

Kandidater i jura fra Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, kan nu søge stillinger på lige fod med uddannede i Danmark og Færøerne.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

I 2024 blev der oprettet en kandidatuddannelse i jura i Nuuk, og den har denne sommer fået Justitsministeriets anerkendelse.

Det betyder, at den grønlandske jurauddannelse giver adgang til stillinger som dommer, advokat og anklager både i Grønland og Danmark.

Anette Storgaard, som er afdelingsleder for jurauddannelsen, glæder sig over anerkendelsen.

– Det her er en milepæl for jurauddannelsen på Ilisimatusarfik – og et vigtigt skridt mod lige muligheder i hele rigsfællesskabet, siger hun i en pressemeddelelse.

Advokatrådet fastslog i en undersøgelse offentliggjort i 2024, at der er problemer med retssikkerheden i Grønland, hvor store afstande og tyndt befolkede områder skaber udfordringer. Undersøgelsen fremhæver blandt andet, at der er brug for flere jurister.

Ifølge foreningen giver jurauddannelsen håb om, at der kan ske forbedringer.

Anerkendelsen af uddannelsen kommer efter “flere års tæt dialog”, hvor det grønlandske universitet har “dokumenteret indhold og kvalitet i den grønlandske jurauddannelse”. Det skriver universitetet i pressemeddelelsen.

Der er i øjeblikket knap 50 studerende tilknyttet jurastudiet i Grønland. De første kandidater ventes at blive uddannet i sommeren 2026, skriver Sermitsiaq.

Til det grønlandske medie siger Ida-Marie Rasmussen, som er kandidatstuderende, at det er “utroligt godt”, at uddannelsen sidestilles med den danske.

– Man kan blive tæt ved sin familie, og derudover så får vi uddannet nogle jurister, der i højere grad har taget udgangspunkt i det grønlandske samfund igennem deres uddannelse, siger hun.

Det grønlandske retssystem har traditionelt set i vidt omfang baseret sig på et lægmandssystem, hvor hverken dommere, forsvarere eller anklagere er uddannede jurister.

Det er ifølge Advokatsamfundet fortsat tilfældet, men der er i senere år sket en opkvalificering gennem specialiserede uddannelsesforløb for kredsdommere og autoriserede forsvarere.

Jo mere magt en politiker får, jo mere knudret taler vedkommende.

Det viser et nyt og omfangsrigt studie fra Københavns Universitet, skriver TV 2.

Her har forskere analyseret 1,5 millioner tekstbidder fra i alt 1000 danske politikere fra 1997 og frem til nu.

– Vi ser, at politikere i regeringen bruger mere komplekst sprog end deres kolleger i oppositionen – ikke fordi de vil, men fordi de skal, siger Frederik Hjorth, lektor på Københavns Universitet, til mediet.

Forskerne er kommet frem til, at sproget simpelthen ændrer sig, når en politiker går fra at være i opposition til at få regeringsmagten.

Det er nemmere at kommunikere simple, ukomplicerede budskabere, når man skal kritisere magten og foreslå alternative veje.

Men når en politiker eksempelvis bliver minister, er man i højere grad bundet af embedsværkets vurderinger – og man taler oftere om regulering og krisehåndtering.

Forskerne siger til TV 2, at det ikke nødvendigvis er politikernes ønske, men snarer et spørgsmål om deres roller.

Kontrasten er tydeligst hos politikere, der ikke er vant til at have magten.

Studiet viser, at udviklingen er størst hos ministre fra SF og Liberal Alliance.

SF var i regering fra 2011 til 2014, mens Liberal Alliance var det fra 2016 til 2019.

Det var uvant for politikerne, der oplevede en større grad af koordinering med embedsværket.

Ole Sohn, der var erhvervs- og vækstminister for SF, fortæller til TV 2, at ens sprog som minister påvirkes af embedsfolkets – også fordi, det ikke altid er ens egne idéer, man skal præsentere.

Dertil skal man som minister veje sine ord på en guldvægt for ikke at blive stillet til regnskab af pressen, lyder det.

Vælgerne er ikke nødvendigvis glade, når politikernes talemåde ændrer sig.

Forskerne fra Københavns Universitet finder nemlig, at borgerne vægter et simpelt sprog højest fra politikerne.

Fem israelske soldater er blevet dræbt i kampe i den nordlige del af Gaza-striben.

Det oplyser Israels militær tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

To soldater blev samtidig alvorligt såret, lyder det.

De to sårede blev sendt på hospitalet, hvor de har modtaget behandling.

Søndag aften begyndte forhandlinger om en mulig våbenhvileaftale for Gaza i Qatars hovedstad, Doha.

Her er repræsentanter for Israel og den militante bevægelse Hamas til stede, hvor de befinder sig i forskellige rum i den samme bygning.

Qatar er mægler i forhandlingerne sammen med Egypten og USA.

Mandagens drøftelser sluttede, uden at et gennembrud havde fundet sted, fortalte en unavngiven palæstinensisk embedsmand med kendskab til forhandlingerne til AFP.

Sundhedsministeriet i det Hamas-styrede Gaza sagde ifølge det israelske medie Haaretz mandag, at mindst 105 personer var blevet dræbt i løbet af de seneste 24 timer. Samtidig blev 356 personer ifølge mediet meldt såret.

Sundhedsministeriet sagde ifølge Haaretz i samme udtalelse, at i alt 57.523 personer er blevet dræbt i Gaza, mens 136.617 er blevet såret, siden krigen brød ud.

Ifølge AFP ventes det, at Hamas og den israelske delegation vil fortsætte drøftelserne i Qatar. USA’s særlige udsending i Mellemøsten, Steve Witkoff, ventes denne uge at tilslutte sig forhandlingerne i et forsøg på at lande en aftale.

Det amerikanske forslag indebærer en våbenhvile på 60 dage. Inden for den periode skal Hamas frigive ti levende gidsler og flere døde gidsler i bytte for palæstinensere, der er tilbageholdt i Israel. Det sagde to palæstinensiske kilder tidligere til AFP.

Hamas kræver også bestemte betingelser.

Bevægelsen vil blandt andet have en garanti for, at kampene ikke genoptages under videre forhandlinger, ligesom den vil have, at Gaza igen får et FN-ledet system for uddeling af nødhjælp i området.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ønsker fred med palæstinenserne. Samtidigt mener han, at enhver fremtidig uafhængig palæstinensisk stat vil være en platform til at ødelægge Israel.

Det siger han under en middag i Det Hvide Hus, hvor han mødes med USA’s præsident, Donald Trump, natten til tirsdag.

Under middagen beskriver Netanyahu Hamas’ angreb på Israel i oktober 2023 fra Gazastriben, hvor den militante bevægelse har kontrollen, som et bevis på, hvad palæstinensere vil gøre med en stat.

Trump bliver under middagen af journalister spurgt, hvorvidt han mener, at en tostatsløsning er mulig.

– Det ved jeg ikke, siger Trump, inden han sender spørgsmålet videre til den israelske premierminister.

– Palæstinenserne bør have alle beføjelser til at bestemme selv, men ikke beføjelser til at kunne true os

– Det betyder, at en suveræn magt – som for eksempel den overordnede sikkerhed – altid vil ligge i vores hænder, svarer Netanyahu.

Diplomatiet har i årtier og på basis af flere initiativer arbejdet på at finde en løsning på den israelsk-palæstinensiske strid med afsæt i idéen om to stater.

Foreløbig har initiativerne ikke udmøntet sig i en løsning.

Nogle af problemerne er, at både israelere og palæstinensere regner Jerusalem for hellig

Israel har annekteret Østjerusalem, som palæstinensere vil have som hovedstad i deres stat. Israel har desuden etableret bosættelser mange steder på Vestbredden.

Ministre fra Netanyahus parti Likud opfordrede i sidste uge Israel til at annektere Vestbredden.

Den israelsk-palæstinensiske strid er flere årtier gammel. Striden brød ud i lys lue, da Hamas angreb Israel 7. oktober 2023. Ifølge israelske optællinger blev omkring 1200 personer dræbt og 251 taget som gidsler.

Krigen har ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza indtil videre kostet over 57.000 mennesker livet.

Reuters

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har indstillet USA’s præsident, Donald Trump, til Nobels fredspris.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Under en middag mandag i Det Hvide Hus fremviser Netanyahu et brev, som han har sendt til Nobelkomitéen.

– Han skaber fred lige nu i ét land, i den ene region efter den anden, siger Netanyahu om Trump.

De to ledere mødes i Washington D.C. for blandt andet at diskutere situationen i Mellemøsten.

I øjeblikket er Israel i forhandlinger om en våbenhvile i Gaza med den militante organisation Hamas. Forhandlingerne blev indledt søndag i Qatar, der sammen med USA og Egypten er mægler.

I sidste måned udførte USA angreb på tre atomanlæg i Iran, efter at Israel og Iran i flere dage havde udvekslet angreb.

Situationen mellem Israel og Iran eskalerede, efter at Israel den 13. juni havde indledt det første angreb på Iran. Ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Benjamin Netanyahu var hurtig til at rose Donald Trump, efter at USA havde bombet de iranske atomanlæg.

– Din modige beslutning om at angribe Irans nukleare faciliteter med USA’s store magt vil ændre historien, sagde Netanyahu.

Få dage efter det amerikanske angreb blev der forhandlet en våbenhvile på plads mellem Iran og Israel.

Trump har efter Netanyahus rosende ord givet den israelske premierminister opbakning i en sag, hvor Netanyahu er anklaget for korruption i Israel.

Det skete, da Trump erfarede, at Netanyahu var indkaldt til et retsmøde.

– Jeg blev chokeret over at høre, at Israel, der netop har haft et af sine største øjeblikke i historien, og som ledes stærkt af Bibi Netanyahu, fortsætter med sin latterlige heksejagt mod sin store krigstids-premierminister, skrev Donald Trump på sit sociale medie Truth Social.

Den afhøring, der skulle være fundet sted af Netanyahu mandag den 29. juni, blev efterfølgende aflyst af en domstol i Jerusalem på grund af nye oplysninger i sagen.

USA vil sende endnu flere våben til Ukraine for at hjælpe ukrainerne med at forsvare sig mod Rusland.

Det meddeler USA’s præsident, Donald Trump, mandag til journalister i Det Hvide Hus, hvor han har Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på besøg til en middag.

– Vi vil sende flere våben. Det er vi nødt til. De skal være i stand til at forsvare sig. De bliver ramt meget, meget hårdt lige nu, siger Donald Trump.

– Vi vil sende flere våben – primært våben til at forsvare sig, uddyber præsidenten.

Trump tilføjer desuden, at han ikke er glad for sin russiske præsidentkollega, Vladimir Putin, skriver AFP.

USA’s forsvarsministerium har senere natten til tirsdag bekræftet, at det vil sende yderligere defensive våben til Ukraine.

Det fremgår ikke, hvilke våben der konkret er tale om.

Ukraine har bedt USA om at levere blandt andet Patriot-missiler og -systemer, som Ukraines regering ser som afgørende for at forsvare landets byer mod russiske luftangreb.

Fredag sagde Trump, at Ukraine havde behov for Patriot-missiler, men det kom han ikke ind på mandag.

Der har de seneste dage været forskellige meldinger om USA’s våbenleverancer til Ukraine.

I sidste uge meddelte Det Hvide Hus, at USA ville sætte nogle leveringer af våben til Ukraine på pause.

I den forbindelse kritiserede Donald Trump sin forgænger Joe Biden for at have leveret for mange våben til Ukraine, så der var risiko for, at leverancerne havde svækket USA’s eget forsvar.

– Biden tømte hele vores land ved at give dem våben, og vi skal sikre os, at vi har nok til os selv, sagde Trump fredag.

Fredag talte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i telefon med Trump om våbensituationen.

De talte ifølge Zelenskyj om at øge beskyttelsen af Ukraines luftrum. Ifølge den ukrainske præsident havde han og Trump en detaljeret samtale om fælles produktion inden for forsvarsindustrien.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, siger natten til mandag, at der er planlagt nye samtaler med Iran.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Steve Witkoff, der er USA’s særlige udsending i Mellemøsten, vil samtalerne finde sted næste uge eller deromkring.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, er mandag på besøg i Det Hvide Hus.

Ordene om genoptagelserne af samtalerne mellem USA og Iran falder under en middag i Det Hvide Hus, hvor både Netanyahu og flere amerikanske ministre deltager.

Planerne om nye samtaler mellem USA og Iran er natten til mandag endnu ikke bekræftet af Iran.

Den bulgarske tennisspiller Grigor Dimitrov fortjener en plads i kvartfinalerne ved Wimbledon, hvis han er i stand til at spille.

Sådan lyder det fra verdensetteren Jannik Sinner efter mandagens møde i fjerde runde mellem de to spillere.

Sinner havde tabt de to første sæt, da Dimitrov blev ramt af en pludselig skade i tredje sæt. Bulgareren satte sig i græsset og tog sig til brystkassen, inden han valgte at trække sig.

Jannik Sinner udtrykte på et efterfølgende pressemøde medfølelse for Dimitrov og bulgarerens skæbne.

– Han er en utrolig spiller. Det så vi alle i dag.

– At se ham på den måde… Helt ærligt, hvis der var en chance for, at han kunne spille næste runde, så fortjener han det, siger Jannik Sinner.

Verdensetteren havde tabt første sæt 3-6, og et muligt exit fra Wimbledon begyndte for alvor at lure, da Sinner tabte andet sæt 6-7 efter en afgørelse i tiebreak.

Ved stillingen 2-2 i tredje sæt pådrog Dimitrov sig, hvad der lignede en muskelskade i brystkassen.

Jannik Sinner var hurtigt ovre på den anden side af nettet for at tilse modstanderen, der var i smerter.

Det er femte grand slam-turnering i træk, at skader har sat en stopper for den 34-årige bulgarer.

23-årige Jannik Sinner føler med den 11 år ældre bulgarer, som han også har et nært forhold til uden for banen.

– Han har været så uheldig de seneste år. Han er en utrolig spiller – og også min ven. Vi forstår hinanden rigtig godt uden for banen, siger italieneren.

Sinner skal i kvartfinalen op imod den tiendeseedede amerikaner Ben Shelton.

Inden da skal verdensetteren dog have scannet sin albue efter et fald i begyndelsen af kampen mod Dimitrov.

Skulle Sinner spille sig videre til semifinalerne, så venter der et potentielt møde med Novak Djokovic, hvis serberen formår at vinde sin kvartfinale mod italienske Flavio Cobolli.

Mere end 100 personer har mistet livet i oversvømmelser i den amerikanske delstat Texas.

Det viser optællinger fra de forskellige amter i staten ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kerr County er hårdest ramt med 84 døde – heraf 27 børn. Ti piger fra sommerlejren Camp Mystic er fortsat savnet.

Andre nærliggende amter har tilsammen registreret mindst 17 døde, skriver AFP. Det drejer sig blandt andet om amterne Travis County, Burnet County og Tom Green County.

Dermed er dødstallet ifølge AFP mindst på 101 personer.

Ifølge en opgørelse fra nyhedsbureauet AP har mindst 104 personer mistet livet i oversvømmelserne, der ramte den centrale del af Texas på USA’s uafhængighedsdag den 4. juli.

Oversvømmelsen skete, da et usædvanligt kraftigt regnvejr ramte Texas.

Regnen fik Guadalupe-floden til at gå over sine bredder, og vandstanden steg næsten ni meter på kort tid.

Hundredvis af redningsarbejdere har siden fredag gennemsøgt et landskab præget vandmassernes ødelæggelser for savnede personer.

Mandag kom det frem, at myndighederne i Kerr County – der er det hårdest ramte område i delstaten – længe har talt om at få nye advarselssystemer i forbindelse med oversvømmelser.

Ifølge avisen New York Times var der ingen sirener eller tidlige varsler, da oversvømmelserne ramte amtet fredag.

I stedet kom advarslerne som sms’er, der hvor telefonforbindelsen tillod det.

Tom Moser, der indtil 2021 var kommissær i Kerr County, udtalte til New York Times, at et nyt advarselssystem kunne have haft en effekt.

Det blev senest diskuteret i 2017, men forslaget om et nyt advarselssystem blev afvist, da det var for dyrt.

– Jeg tror, at det kunne have hjulpet mange mennesker, siger den tidligere kommissær til mediet.

USA’s præsident, Donald Trump, har betegnet oversvømmelserne i Texas som en såkaldt 100-års katastrofe.

USA’s præsident, Donald Trump, har mandag aften offentliggjort breve med toldsatser til yderligere syv lande.

Trump har lagt de underskrevne breve op på det sociale medie Truth Social.

Af brevene fremgår det, at varer fra Thailand og Cambodia vil blive pålagt 36 procent i importtold.

Varer fra Serbien og Bangladesh vil blive mødt med 35 procent importtold, når de skal ind i USA.

Indonesiske varer pålægges 32 procent, mens importtolden på varer fra Bosnien-Hercegovina fra august er fastsat til 30 procent. Varer fra Tunesien pålægges 25 procent.

Tidligere på mandagen offentliggjorde Donald Trump de første breve, da Japan og Sydkorea fik at vide, at varer fra de to lande vil blive påført en importtold på 25 procent fra 1. august.

Senere mandag fulgte han op med toldbreve til Laos, Myanmar, Sydafrika, Kasakhstan og Sydafrika.

Varer fra Laos og Myanmar pålægges 40 procent importtold fra 1. august, mens sydafrikanske varer påføres 30 procent, når de skal ind i USA. Varer fra Kasakhstan og Malaysia slipper med 25 procent.

Oprindeligt annoncerede Donald Trump den amerikanske importtold den 2. april og døbte dagen “Liberation Day” – på dansk befrielsesdagen.

Samme dag, som toldsatserne trådte i kraft, valgte Trump at sætte flere af dem på pause i 90 dage, hvor en lavere basistold på ti procent ville gælde for de fleste lande.

Pausen har Trump mandag forlænget fra 9. juli til 1. august.

I den seneste tid er det lykkedes enkelte lande som Storbritannien og Vietnam at indgå handelsaftaler med USA, og Trump har udtrykt håb om at lande yderligere aftaler.

Blandt de større handelspartnere, der endnu ikke er nået til enighed om en aftale med Trump, er EU.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde torsdag i sidste uge, at forhandlingerne med USA fortsat er i gang.

– Vi ønsker en forhandlet løsning, men samtidig forbereder vi os på, at det kan ende uden en tilfredsstillende løsning. I tilfælde af at det sker, forbereder vi nogle modforanstaltninger, sagde Ursula von der Leyen.

Det er langtfra altid, at kvinder eller mænd, der føler sig chikaneret eller forfulgt af eksempelvis en tidligere partner, har held med at få udstedt et tilhold, når de anmoder politiet om netop dét.

Således har under halvdelen af alle anmodninger om tilhold de seneste ti år ført til, at der er blevet udstedt et tilhold.

Det viser data fra Rigsadvokaten, skriver Kristeligt Dagblad.

Sidste år blev der anmodet om 1256 tilhold, mens der blev udstedt 502.

Hvis eksempelvis en kvinde får udstedt et tilhold mod en tidligere kæreste, bliver det strafbart for ekskæresten at kontakte eller opsøge kvinden.

Antallet af anmodninger om tilhold svinger fra år til år, men har siden 2019 årligt ligget nogenlunde stabilt mellem 1100 og 1400.

Antallet af udstedte tilhold har i perioden ligget mellem 400 og 600.

Dansk Stalking Center vurderer, at de relativt mange afslag er udtryk for, at det er for omfattende at indsamle beviser på, at et tilhold er nødvendigt.

Det siger direktør for centret Rikke Nue Møller.

– Det er problematisk, at bevisbyrden ligger hos den udsatte, når man ønsker et tilhold. Det kræver alt for meget indsamlet materiale at få det udstedt, som det ser ud nu, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Hvis man vil have udstedt et tilhold, skal man kunne dokumentere, at den person, tilholdet er rettet mod, har været truende, voldelig eller på anden måde opført sig grænseoverskridende.

Mulighederne for at beskytte især kvinder, der udsættes for chikane og stalking, er blevet debatteret den seneste tid efter en række kvindedrab, og efter at en forsøgsordning med omvendte fodlænker er trådt i kraft.

Ordningen trådte i kraft 1. juli.

En omvendt fodlænke alarmerer politiet, hvis en person, der har forbud mod at opsøge et offer for chikane eller stalking, kommer tæt på eksempelvis offerets hjem.

Ottendedelsfinalen blev endestationen for Clara Tauson i Wimbledon.

Efter en ellers flot turnering af danskeren tabte hun med cifrene 4-6, 1-6 til den ottendeseedede polak, Iga Swiatek.

Det skete på bane 1 – anlæggets næststørste arena – med blandt andre kong Frederik på tilskuerpladserne.

23.-seedede Tauson fik ellers en god start og var foran med 3-1 i første sæt, men senere var hun tydeligvis skidt tilpas og kunne i længden ikke stille noget op mod den tidligere verdensetter og femfoldige grand slam-vinder.

Dermed har Danmark fortsat aldrig haft en damesingle i kvartfinalen i Wimbledon.

Seks gange nåede Caroline Wozniacki til ottendedelsfinalen, der svarer til fjerde runde, men tabte alle gange.

Man havde i begyndelsen fornemmelsen af, at Tauson kunne bryde muren til kvartfinalen.

Swiatek virkede meget nervøs, og særligt serven kunne hun slet ikke få til at køre. Både i sit første og andet serveparti lavede polakken to dobbeltfejl, og danskeren takkede ved at bryde i begge tilfælde.

Godt nok blev Tauson selv brudt til 1-1, men i et overbevisende parti servede danskeren sig på 3-1.

Men så fik Swiatek styr på sin serv, og da Tauson selv leverede et fejlbehæftet serveparti efterfølgende, blev det helt lige ved 3-3.

Det blev også 4-4, men da sættet gik ind i sin afgørende fase, var det tydeligt, at danskeren ikke var godt tilpas.

Hun hev efter vejret efter en lang duel, og i et andet tilfælde dunkede hun sig selv frustreret i brystet.

Det hæmmede hende tydeligt, og hun tabte sættet 4-6, da hun på Swiateks anden sætbold lavede dobbeltfejl.

Derpå bad Tauson om at få lægehjælp.

Hun kom tilbage på banen og udlignede til 1-1 i andet sæt, men hun var for hæmmet til for alvor at kunne udfordre Swiatek, der efterhånden havde fundet et godt niveau. Danskeren blev således brudt til 1-3.

Swiatek gav nu intet fra sig i egne servepartier, og danskeren havde ikke kræfterne til at jagte et comeback. Derfra gik det stærkt, og Swiatek sikrede sejren efter 66 minutters kamp.

For Swiatek venter nu en kvartfinale mod russeren Liudmila Samsonova.

Tauson kan trods alt se tilbage på en god turnering, hvor hun for første gang i karrieren vandt en kamp i Wimbledon og undervejs besejrede 2022-mesteren Elena Rybakina.

De tre sejre betyder, at hun med meget stor sandsynlighed rykker ind blandt verdens 20 bedste for første gang i karrieren, når ranglisten opdateres på mandag.

Mindst 11 personer er mandag blevet dræbt, og 52 politibetjente er blevet såret under regeringskritiske demonstrationer på tværs af Kenya.

Det oplyser kenyansk politi i en udtalelse ifølge Reuters.

Politiet fortæller ikke, hvordan ofrene er blevet dræbt, eller hvem der har dræbt dem, men ifølge Reuters affyrede politiet skud under demonstrationerne.

En journalist fra nyhedsbureauet var til stede ved en demonstration i Kangemi, der er en forstad til hovedstaden, Nairobi. Her så journalisten, at politiet skød direkte mod nogle af demonstranterne.

Hospitalet Eagle Nursing Home i Kangemi oplyser, at det har modtaget flere sårede patienter, og at to patienter med skudsår er afgået ved døden.

Kenyatta National Hospital, som ligger i en anden del af Nairobi, har mandag behandlet 24 sårede personer, der var til stede ved demonstrationerne, men hospitalet uddyber ikke, hvilken type skader patienterne har fået.

Demonstranterne var på gaden i anledning af 7. juli, som er en politisk mærkedag i Kenya, og endte i sammenstød med politiet.

For præcis 35 år siden – 7. juli 1990 – demonstrerede Kenyas opposition med krav om, at der blev indført et demokratisk flerpartisystem i landet.

Demonstrationerne banede vejen for, at der i 1992 for første gang i mere end 20 år blev afholdt demokratiske valg med flere opstillede partier.

Kenyanerne var også på gaden i juni, hvor demonstrationerne resulterede i sammenstød mellem deltagere og politi. Samtidig blev flere tusinde forretninger i Nairobi raseret af primært unge mænd.

Demonstrationerne blev arrangeret for at markere etårsdagen for store demonstrationer mod skattestigninger, som fandt sted i Kenya i juni 2024, og for at udtrykke utilfredshed med de kenyanske myndigheder.

Protesterne blev forstærket af, at den kenyanske aktivist Albert Ojwang i juni døde, mens han var i politiets varetægt.

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret, der udsætter en deadline for, hvornår højere toldsatser mod en række lande træder i kraft.

Det oplyser Det Hvide Hus mandag aften dansk tid.

Den oprindelige deadline var 9. juli. Den er nu udskudt til 1. august.

Det var i begyndelsen af april, at præsidenten annoncerede told på import af varer fra en række lande. Dagen har han døbt “Liberation Day” – på dansk befrielsesdagen.

Samme dag, som toldsatserne trådte i kraft, valgte den amerikanske præsident at sætte flere af dem på pause i 90 dage, hvor en lavere basistold på ti procent ville gælde for de fleste lande. Det er den pause, der indtil nu har stået til at udløbe onsdag.

Trump er efterfølgende blevet spurgt til, hvorvidt den nye deadline er endelig.

Det skete under en middag i Det Hvide Hus, hvor også Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, deltog.

– Jeg vil sige, at den er endelig, men den er ikke 100 procent endelig, lød svaret fra Trump ifølge AFP.

Tidligere mandag offentliggjorte Trump to toldbreve til Japan og Sydkorea på sit sociale medie, Truth Social.

Her fremgår det, at han fra 1. august vil indføre 25 procent told på alle varer fra de to lande.

Senere sagde pressesekretæren i Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, at yderligere 12 lande vil modtage toldbreve.

EU kommer ikke til at få et brev, har EU-kilder med kendskab til sagen sagt til Reuters mandag.

På vej ind til et møde for EU-landenes økonomiministre tirsdag i Bruxelles, opfordrer økonominister Stephanie Lose (V) EU-Kommissionen til at fortsætte forhandlingerne med Trump-administrationen.

– Vi skal holde dialogen åben med USA og ikke eskalere situationen. Vi skal prøve at finde løsninger, og jeg er overbevist om, at det også vil være tilgangen fremadrettet, siger Stephanie Lose.

Hun forventer, at EU-Kommissionen på tirsdagens ministermøde vil orientere om de seneste udviklinger.

– Forhandlingerne er EU-Kommissionens område, og jeg synes Kommissionen har håndteret det klogt indtil nu, siger Stephanie Lose.

USA har indgået aftaler med Storbritannien og Vietnam, mens USA og Kina har aftalt midlertidigt at sænke told satserne på hinandens varer. Der er tale om toldsatser, der på et tidspunkt nåede trecifrede niveauer.

Den midlertidige pause i toldkrigen mellem USA og Kina udløber i midten af august.

EU-Kommissionen oplyste, at kommissionsformand Ursula von der Leyen havde haft en “god udveksling” med Trump om handel, da de talte sammen søndag.

Inden meldingerne fra Det Hvide Hus sagde von der Leyen mandag aften ifølge Reuters i en tale i EU-Parlamentet, at “Europa skal udvise styrke” i de igangværende forhandlinger mellem Kommissionen og USA om told og handel.