Seneste nyheder

I en sag om grove og ydmygende overfald på homoseksuelle mænd har en ung mand valgt at tilstå.

Dommen lyder på fængsel i tre år og seks måneder, oplyser Retten i Helsingør på sin hjemmeside tirsdag.

Forbrydelserne havde helt eller delvist baggrund i ofrenes seksuelle orientering. Og det indgår som en skærpende omstændighed, oplyser retten om fastsættelsen af straffen.

Den dømte var 17 år, da volden blev begået. Han blev anholdt i vinter og har været varetægtsfængslet siden 1. december.

Undervejs besluttede han sig for at erkende sig skyldig i fem forhold, og det har så ført til dommen, der blev afsagt mandag.

Ofrene blev lokket frem via opslag på app’en Grindr. Her udgav en gruppe unge sig for at være en homoseksuel dreng på 14 år.

De mænd, som derefter aftalte at mødes, blev blandt andet tæsket samt udsat for røveri og frihedsberøvelse.

Desuden blev de udsat for ydmygelser af forskellig slags, oplyser retten. Nogle har fået skader også af psykisk karakter.

Oplysningen om dommen kommer i øvrigt, netop som Statsadvokaten i Viborg har besluttet at anke en anden dom om planlagte overfald på homoseksuelle mænd.

Her har det vakt debat, at Retten i Odense vurderede, at to unge på 15 og 16 år ikke begik en hadforbrydelse, da de deltog i overfald på homoseksuelle.

I denne sag var ofrene på en app blevet lokket med muligheden for at møde en 24-årig mand.

De to unge fik fængsel i henholdsvis syv og otte måneder, men kun en måned skal afsones. To andre tiltalte blev frifundet.

I den offentlige debat har foreningen LGBT+ sagt, at det er vanskeligt at forstå rettens konklusion om, at der ikke var tale om en hadforbrydelse.

Statsadvokaten i Viborg har tirsdag meddelt, at dommen ankes til Østre Landsret. Begrundelsen er, at landsretten skal have mulighed for at tage stilling til både skyld, motiv og strafudmåling.

Efter fund af blå plastikstykker tilbagekaldes hakket oksekød med et fedtindhold på 14 til 18 procent, der er solgt i Netto under mærket Velsmag.

Det oplyser producenten Himmerlandskød A/S i en pressemeddelelse.

Kødet er solgt i pakker af 400 gram.

Det er produceret 3. juli og er mærket med “bedst før”-datoen 10. juli 2025 samt batchnummer 250703.

Forbrugere, der har købt hakket oksekød fra det pågældende parti, opfordres til at kassere det eller returnere det til den forretning, hvor det er købt.

– Dette gælder også, hvis produktet har været nedfrosset, skriver Himmerlandskød A/S i pressemeddelelsen.

Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC) har tirsdag udstedt arrestordrer på Taliban-bevægelsens øverste leder, Haibatullah Akhundzada, og den afghanske højesteretspræsident, Abdul Hakim Haqqani.

De er anklaget for forbrydelser mod menneskeheden for Talibans undertrykkelse af kvinder og piger.

Det fremgår af en meddelelse på ICC’s hjemmeside.

Domstolens forberedende afdeling finder, at “der er rimelig grund til at antage”, at de to ledere ” har begået – ved at beordre, tilskynde eller anspore – forbrydelsen mod menneskeheden”.

Det er sket i form af forfølgelse “på kønsbaseret grundlag mod piger, kvinder og andre personer, der ikke lever op til Talibans politik vedrørende køn, kønsidentitet eller -udtryk”, lyder det i ICC’s meddelelse.

Taliban har specifikt lavet love rettet mod piger og kvinder, påpeger ICC. Disse love forbyder dem retten til at få en uddannelse, et job, bevægelsesfrihed og flere andre friheder.

Forfølgelsen har ifølge ICC’s anklagere også fundet sted “på politisk grundlag mod personer, der opfattes som ‘allierede med piger og kvinder’.”

Talibans politik har medført, at civile afghanere er blevet udsat for “drab, fængsling, tortur, voldtægt og tvungne forsvindinger”, skriver ICC.

En talsmand for Taliban siger i en kommentar tirsdag aften, at ICC’s beslutning om at udstede internationale arrestordrer på de to Taliban-ledere er noget “vrøvl”.

– Sådanne tåbelige udmeldinger vil ikke påvirke Taliban-myndighedernes stærke engagement og dedikation til sharia (islamisk lov, red.), siger talsmand Zabiullah Mujahid ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han tilføjer, at den afghanske regering ikke anerkender domstolen.

De to Taliban-ledere har været ved magten i Afghanistan siden 15. august 2021, da den militante islamistiske bevægelse efter en lynoffensiv væltede den vestligt støttede regering i landet.

ICC blev oprettet for at dømme de mest alvorlige forbrydelser i verden, såsom krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Domstolen har ikke sit eget politikorps og er afhængig af, at medlemsstaterne håndhæver dens arrestordrer. Det er noget, der har givet ICC blandede resultater.

I teorien betyder det, at enhver person, der er omfattet af en ICC-arrestordre, ikke kan rejse til en medlemsstat uden risiko for at blive anholdt.

I praksis er det dog tidligere lykkedes blandt andet Sudans ekspræsident Omar al-Bashir at undgå anholdelse under et besøg i Sydafrika.

Tre mænd er tirsdag kendt skyldige i en sag om et brandattentat begået mod virksomheder i London med forbindelse til Ukraine.

Ifølge britiske myndigheder blev angrebene begået på ordre fra den russiske lejehær Wagnergruppen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

23-årige Nii Kojo Mensah, 23-årige Jakeem Rose og 20-årige Ugnius Asmena nægtede sig skyldige i tiltalen om grov brandstiftelse, men blev kendt skyldige.

Det skete ved domstolen Old Bailey i London.

Et af de lokaler, som brandstiftelsen gik ud over, blev brugt af en virksomhed, der har leveret produkter til Ukraine – herunder satellitudstyr fra Elon Musks virksomhed Starlink.

Tidligere er det kommet frem, at brandattentatet blev planlagt af den 20-årige Dylan Earl, som blev rekrutteret af Wagnergruppen.

Han har erkendt sig skyldig i grov brandstiftelse samt overtrædelse af Storbritanniens Lov om National Sikkerhed, som blandt andet er rettet mod sabotage, spionage og indblanding i det politiske system.

Loven trådte i kraft sidste år, og Dylan Earl er ifølge Reuters den første, der er kendt skyldig i overtrædelse af loven.

Ifølge Duncan Penny, der er anklager i sagen om brandattentatet, handlede Earl bevidst på vegne af Wagnergruppen, og han “vidste, at han handlede imod Ukraine og for russiske interesser”.

Wagnergruppen består af lejesoldater og har kæmpet for Rusland i blandt andet Ukraine. Storbritannien anser gruppen for at være en terrororganisation.

Gruppen blev indtil 2023 ledet af Jevgenij Prigozjin, som stod i spidsen for et oprør mod det russiske styre i juni samme år. To måneder senere døde Prigozjin i et flystyrt.

Siden har det været uklart, hvem der leder Wagnergruppen, og om gruppen er blevet opløst eller fortsat opererer som en samlet enhed.

Ifølge mediet Sky News skete der skader for omkring en million pund – 8,6 millioner kroner – i forbindelse med brandstiftelsen i London.

Brandattentatet blev begået i marts 2024 i bydelen Leyton.

Foruden de tre unge mænd, der tirsdag er kendt skyldige, har også 61-årige Paul English været tiltalt for grov brandstiftelse i sagen. Han blev frikendt.

Desuden har 23-årige Dmitrijus Paulauskas og 20-årige Ashton Evans været tiltalt for to forhold, der handlede om, at de havde kendskab til terrorhandlinger i forbindelse med brandattentatet, men ikke videregav oplysningerne til myndighederne.

Paulauskas blev frikendt for begge forhold, mens Evans blev kendt skyldig i ét forhold og frikendt for et andet.

Det fremgår endnu ikke, hvornår strafudmålingerne i sagen finder sted.

Brøndby-topscorer Mathias Kvistgaarden skal fra næste sæson tørne ud for Norwich City i den næstbedste engelske fodboldrække.

De to klubber er nået til enighed om et salg, oplyser Brøndby på sin hjemmeside tirsdag.

Norwich City bekræfter transferen på sin hjemmeside og oplyser, at Mathias Kvistgaarden har fået en kontrakt på fire år. Klubben har mulighed for at forlænge den med yderligere et år.

Den 23-årige angriber har den seneste tid været sat i forbindelse med Championship-klubben af flere medier, og salget kommer derfor ikke som en stor overraskelse.

Han fik i juni debut på det danske landshold, inden han efterfølgende var med U21-landsholdet til EM.

Debuten i den rød-hvide trøje kom efter en sæson i Superligaen, hvor Kvistgaarden scorede 17 mål i 29 kampe.

Han noterede sig for i alt 126 kampe og 47 mål for Brøndby, som han har spillet for, siden han var ungdomsspiller.

– Brøndby IF er min klub. Det har det været, siden jeg var dreng, og det vil det fortsat altid være. Jeg kom hertil som ung knægt og har brugt store dele af mit liv her, både på og uden for banen, siger Kvistgaarden til Brøndbys hjemmeside.

Han kalder det for en “svær beslutning” at forlade Brøndby, men “det føles som det rigtige tidspunkt”.

– Jeg håber, at jeg en dag vender tilbage i en eller anden form, for Brøndby vil altid være en del af mig, siger han.

I Norwich får han flere danske holdkammerater. Den engelske klub råder over Emiliano Marcondes og tidligere Brøndby-spiller Oscar Schwartau. En anden tidligere Brøndby-spiller Anis Ben Slimane spiller også i Norwich.

Norwich sluttede på 13.-pladsen i Championship i den forgangne sæson.

Undervejs blev danske Johannes Hoff Thorup fyret som cheftræner sammen med assistenttræner Glen Riddersholm. Det er nu Liam Manning, der har roret i den østengelske klub.

Norwich var senest i Premier League i 2021/2022-sæsonen.

Myndighederne i Tyrkiet har udstedt en arrestordre på Det Republikanske Folkeparti CHP’s leder i Istanbul.

Det oplyser den tyrkiske tv-station Haberturk tirsdag ifølge Reuters.

Arrestordren mod CHP-lokalformanden Ozgur Celik sker ifølge en tyrkisk anklager som et led i politiets efterforskning af partiets interne valg af frontperson.

Ozgur Celik er blot den seneste person fra oppositionspartiet, der bliver udsat for juridisk pres fra de tyrkiske myndigheder.

En voksende liste af CHP-frontfigurer er blevet anholdt i landet, siden Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, i marts blev anholdt efter en razzia i hans hjem.

Blandt de mange anholdte er borgmestrene fra storbyerne Antalya, Adana og Izmir.

Alle er de ifølge tyrkiske medier blevet anholdt i politirazziaer ved daggry.

Foruden borgmestrene er også flere lokalpolitikere og embedsfolk blevet anholdt – mange under anklager om korruption.

Da Ekrem Imamoglu blev anholdt i foråret, lød årsagen fra myndighederne, at det skete som en del af en større korruptionsundersøgelse i landet.

I alt blev 100 mistænkte anholdt samme morgen.

Forud for præsidentvalget i 2028 er Imamoglu blevet udpeget som præsidentkandidat for sit parti, CHP, der er Tyrkiets største oppositionsparti.

Både CHP og den øvrige opposition mener i lighed med menneskerettighedsorganisationer og visse vestlige lande, at sagen mod Imamoglu er politisk motiveret.

De ser det som et forsøg på at fjerne en potentiel trussel mod Erdogans magt.

Anholdelsen og den efterfølgende varetægtsfængsling af Istanbul-borgmesteren udløste de største demonstrationer i Tyrkiet i over et årti.

Den tyrkiske regering afviser at have nogen indflydelse på retsvæsnet og siger, at domstolene er uafhængige.

Ifølge spansk politi tyder alt på, at Liverpool-spilleren Diogo Jota og hans bror kørte hurtigere end det tilladte, da de i sidste uge kørte galt på en spansk motorvej i en Lamborghini og omkom.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Politiet er fortsat i gang med undersøgelserne af ulykken, men blandt andet bedømt på mærkerne efterladt af et af hjulene på ulykkesstedet vurderer politiet, at for høj hastighed har spillet en rolle, lyder det fra spansk politi ifølge AFP.

Det meldes intet om, hvor hurtigt brødrenes Lamborghini kørte.

Bilulykken skete i nærheden af den spanske by Zamora i regionen Castilien torsdag.

Ifølge avisen AS viste de indledende undersøgelser, at brødrene kørte på motorvejen og var i færd med en overhaling, da et af hjulene fik en defekt.

Bilen kørte derfor af vejen og brød i brand. Både politi og brandvæsen ankom til stedet, men brødrenes liv kunne ikke reddes.

De portugisiske brødre blev begravet lørdag i den portugisiske by Gondomar lidt uden for Porto.

Et hav af Liverpool-spillere og manager Arne Slot samt en række portugisiske landsholdsspillere deltog i begivenheden.

Diogo Jota blev 28 år. Han efterlader sig en hustru, som han for få uger siden blev gift med. Sammen har parret tre børn.

Lillebroren André Silva var også fodboldspiller. Han spillede for Penafiel, som spiller i Portugals næstbedste række.

En skovbrand, der raser i det sydlige Frankrig, har lukket Marseille Provence-lufthavnen i Frankrig.

Det oplyser en talsperson for lufthavnen til nyhedsbureauet Reuters.

Hun uddyber over for mediet, at der siden middagstid hverken er lettet eller landet fly på grund af branden.

Flere fly er derfor blevet omdirigeret til andre lufthavne i regionen blandt andet i Nice og Nimes.

Det var ikke umiddelbart klart, hvornår lufthavnen kan genåbne.

I Marseille, der er Frankrigs næststørste by med omkring to millioner indbyggere, opfordrer myndighederne folk i dele af byen til at holde sig inden døre på grund af skovbranden.

Indbyggere fortæller til Reuters, at de kan lugte branden, og at der ligger røg over dele af byen.

Ifølge tv-stationen BFMTV har skovbranden nået byens udkant.

Myndighederne opfordrer også til, at bilister giver plads til udrykningskøretøjer, der skal gennem byen.

Over 1000 brandmænd har natten til tirsdag arbejdet på at slukke ilden, der er opstået længere mod vest.

Mandag eftermiddag brød skovbranden ud på en vingård, der ligger syd for byen Narbonne i det sydvestlige Frankrig.

Området har været ramt af tørke, så ilden spredte sig hurtigt i de tørre marker omkring vingården.

Tirsdag morgen lyder status, at 2000 hektar land er helt eller delvist ødelagt.

Seks huse er brændt delvist ned, oplyser en lokal embedsmand, Christian Pouget, til nyhedsbureauet AFP.

– Branden er endnu ikke under kontrol, siger han.

I landsbyen Prat-de-Cest var der tirsdag morgen stadig ild i træer. Andre var brændt og stod sorte og sodsværtede tilbage.

Der er ikke umiddelbart meldinger om, at mennesker skulle være kommet til skade.

Skovbranden betød, at motorvejen gennem det sydvestlige Frankrig og videre til Spanien måtte lukkes i en periode.

Tirsdag morgen blev dele af den genåbnet.

Flere indbyggere i det berørte område er blevet evakueret fra deres hjem.

Frankrigs meteorologiske institut, Meteo France, meddeler tirsdag, at risikoen for skovbrande fortsat er høj i det sydlige Frankrig.

I en af de såkaldte svenskersager er to mænd fra rockermiljøet tirsdag blevet idømt fængsel i henholdsvis 16 år og i 15 år og otte måneder.

Det oplyser Københavns Politi.

Mændene har tilstået i retten, at de sidste efterår bestilte en ung svensker til at begå et drab på Blågårds Plads i København.

Det er første gang, at egentlige bagmænd dømmes i den lange række af tilfælde, hvor unge svenskere sidste år tog med tog og fly til Danmark for at begå voldelige handlinger.

Tidligere er der afsagt domme over hjælpere, der for eksempel har sørget for indkvartering eller samlet de rejsende op efter ankomsten til Danmark.

Men nu er der altså afsagt dom over de egentlige bagmænd. Tilståelsen blev aflagt i et retsmøde fredag, og tirsdag morgen faldt dommen.

Det tiltænkte offer var fra banden Loyal to Familia. Forbrydelsen blev dog ikke realiseret.

Den unge svensker blev sendt mod indre Nørrebro for at begå drabet sidst på aftenen 10. september sidste år.

Men godt to timer senere blev svenskeren anholdt af politiet, fremgår det af en pressemeddelelse fra Københavns Politi om sagen.

Den 19-årige svensker kom til Danmark 7. september. I de følgende dage blev han indkvarteret af de to nu dømte rockere. Og til sidst udstyrede de ham med en pistol og en elcykel.

De to er henholdsvis medlem af Hells Angels og fra støttegruppen AK81.

Den ene, 29-årige Abdullah Cakici, straffes ikke bare med en tillægsstraf på 15 år og otte måneder.

Han fratages sit danske statsborgerskab, ligesom han udvises af Danmark for bestandig. I forvejen har han også et tyrkisk pas.

Den anden, 26-årige Lucas Møller Birch Hansen, er idømt fængsel i 16 år.

Begge har på stedet anket til Østre Landsret. De vil have nedsat straffen.

I byretten bad den 29-åriges forsvarer, advokat Rune Wiborg, om en straf på mellem ni et halvt år og ti års fængsel. Han ønskede, at der skulle gives rabat på grund af tilståelsen.

Men byrettens dommen er altså nået frem til et helt andet resultat. Der er ikke grundlag for at mildne straffen på grund af tilståelsen, påpeger specialanklager Laura Birch. I pressemeddelelsen lægger hun vægt på den meget alvorlige kriminalitet.

– Det ses ofte i tilståelsessager, at der gives en form for “tilståelsesrabat”, men det har retten ikke fundet anledning til her, udtaler hun.

/ritzau

Lufthavnen Bergamo i Italien blev midlertidigt lukket tirsdag, efter at en mand døde ved en af lufthavnens landingsbaner.

Det oplyser lufthavnen i en udtalelse.

Manden døde, mens et fly var ved at gøre klar til afgang.

Ifølge flere italienske medier og det italienske nyhedsbureau Ansa blev manden “suget ihjel” af flyets motor.

Ansa skriver videre, at manden var løbet mod flyet, der var i bevægelse. Han blev jagtet af lufthavnens politi, der ikke formåede at stoppe ham.

Dødsårsagen er dog ikke bekræftet af politiet eller andre officielle kilder.

I erklæringen fra lufthavnen står der, at flytrafikken blev indstillet mellem klokken 10.20 og 12.00 “på grund af et problem, der opstod på rullevejen”.

Rullevejen er den bane, som et fly bruger til at køre mellem terminalen og start- og landingsbanerne.

En efterforskning er ifølge lufthavnen sat i gang.

En talsperson for lufthavnen bekræfter, at en mand er død og tilføjer, at han hverken var en passager eller ansat i lufthavnen.

Flyet var fra det spanske luftfartsselskab Volotea. Det skulle flyve til Asturien i det nordvestlige Spanien med planlagt afgang fra Bergamo klokken 10.35.

Selskabet skriver i en meddelelse, at de 154 passagerer om bord på flyet er blevet ombooket til et andet fly tirsdag eftermiddag.

Alle passagerer og besætningsmedlemmer er blevet tilbudt krisehjælp, tilføjer Volotea.

På grund af hændelsen var Bergamo-lufthavnen lukket fra klokken 10.20 til klokken 12.

Lufthavnen ligger nær byen Milano i det nordlige Italien.

Reuters

En toldkrig vil være en byrde for ikke bare europæiske virksomheder og borgere, men også for amerikanske virksomheder og borgere. Derfor bør den undgås.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i EU-Parlamentet.

– Vi skal gøre, hvad vi kan for at undgå en toldkrig. Forhandlingerne er i en følsom fase lige nu, fordi vi har en deadline. Derfor har jeg ikke mere at tilføje nu, siger Mette Frederiksen.

Udmeldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret, der udsætter en deadline for, hvornår højere toldsatser mod en række lande træder i kraft.

Den oprindelige deadline var 9. juli. Den er nu udskudt til 1. august.

Dermed får EU-Kommissionen yderligere nogle uger til at forhandle, før Trump – måske eller måske ikke – lægger yderligere told på europæiske varer.

Mens usikkerheden holder især virksomhederne på pinebænken, er nogle europæisk stats- og regeringsledere begyndt at presse på for, at EU-Kommissionen skal gå efter en hurtig aftale. Også selvom den er begrænset til få, men vigtige sektorer.

Det synspunkt har især Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, fremført forud for den seneste deadline 9. juli.

Mette Frederiksen ønsker dog ikke at gå ind i, om hun helst ser en hurtig, men måske dårligere aftale – eller om hun ønsker at EU tager opgøret med Trump nu i forsøget på at få den bedst mulige aftale med den amerikanske præsident.

– Nu er vi formandskabsland, og det her skal balanceres, siger Mette Frederiksen.

Hun henviser til, at Danmark fra 1. juli overtog formandskabet for EU.

Dermed er det Danmarks rolle at finde kompromisser blandt EU-landene, og det arbejde kan blive besværliggjort, hvis den danske regering melder meget skarpt ud på forskellige politikområder.

I stedet fokusere Mette Frederiksen på, hvor EU-landene står sammen:

– Der er enighed på europæisk side om, at en handelskrig er en dårlig idé. Det vil jeg gerne gentage i dag. Der er ikke nogen, der bliver rigere af det.

– Og i at med, at vi er allierede hen over Atlanten, så burde vi stå sammen frem for at gøre det modsatte. Så min anbefaling er klart, at der ikke kommer told eller handelskrig på bordet, siger Mette Frederiksen.

Hun understreger, at hun er særlig forsigtig nu, hvor forhandlingerne går ind i den afgørende fase.

– Vi forsøger selvfølgelig at bakke EU-Kommissionen op i at få så godt et resultat, som muligt, siger Mette Frederiksen.

På EU-topmødet i slutningen af juni fastslog Mette Frederiksen dog, at EU ikke kan sidde passivt tilbage, hvis Trumps toldpause udløber uden en aftale:

– Mit temperament er til, at hvis USA fastholder, så må vi svare igen på samme måde, sagde Mette Frederiksen på topmødet i juni.

Hos DI håber man, at det vil lykkes EU-Kommissionen at få god aftale på plads til gavn for de europæiske virksomheder:

– EU bør ikke ryste på hånden. Vores mål skal fortsat være at ende så tæt på nul told som overhovedet muligt.

– EU har en stærk forhandlingsposition. Vi er en økonomisk gigant, når vi står sammen, og det skal vi udnytte, siger Peter Thagesen, chef for geopolitik i Dansk Industri.

Digitaliseringsstyrelsen får alvorlig kritik af Datatilsynet for fejl, der opstod, da IT-løsningen Digital Post skiftede leverandør tilbage i 2022.

Det skriver både Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen på deres hjemmesider.

I 2022 overtog virksomheden Netcompany opgaven med at udvikle og drifte en ny Digital Post-løsning.

Det indebar flytning af dokumenter og data fra den tidligere til den nye løsning.

Der var ifølge Digitaliseringsstyrelsen tale om en af “Danmarks største datamigreringer nogensinde”.

Under flytning af 160 terabyte data og 1,4 milliarder dokumenter med beskeder og breve til borgere og virksomheder opstod der fejl med læseadgange og tilmeldinger til Digital Post.

Fejlene førte til, at nogle borgere, der tidligere havde haft læseadgang til en pårørendes eller en virksomheds postkasse, fik genaktiveret deres læseadgang.

Andre fik fejlagtigt fjernet en læseadgang og mistede dermed muligheden for at læse breve på andres vegne, skriver styrelsen.

Hovedårsagen til fejlene var ifølge styrelsen “utilstrækkelige test af en række særlige scenarier” samt “misforståelser mellem den nye og den tidligere leverandør”.

Der er ifølge styrelsen løbende rettet op på fejlene. Der er også indført flere tiltag hos Netcompany for at mindske risikoen for fremtidige fejl ved systemopdateringer og ændringer, fremgår det.

Digital Post er en fællesoffentlig IT-løsning til sikker digital kommunikation mellem myndigheder, borgere og virksomheder.

Både løsningen og beskederne hedder Digital Post.

Borgere og virksomheder kan læse deres digitale post fra myndighederne via blandt andet Digital Post-appen, e-Boks.dk eller Mit.dk.

Den tidligere tyske vicekansler og minister Robert Habeck er med al sandsynlighed på vej til at forske for Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

Det siger Diis-direktør Peter Kragelund til Politiken.

Habeck – som var udvekslingsstuderende på Roskilde Universitet, taler dansk og har stor tilknytning til Danmark – var økonomi- og klimaminister i den tidligere tyske regering.

Han var partiet De Grønnes kanslerkandidat ved valget i 2025. Her gik det dog tilbage for partiet, og Habeck trådte ud af ledelsen og har altså et nyt job i sigte.

– Den endelige underskrift foreligger ikke endnu, men jeg regner det for meget sikkert, at han kommer, siger Kragelund.

Diis-direktøren venter, at 55-årige Habeck bliver senioranalytiker og “skal fokusere på de store ændringer i europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik”.

Direktøren siger, at han endnu ikke ved, om Habeck vil bosætte sig i København, hvor det selvstændige offentlige forskningsinstitut ligger.

Habecks ønske om at komme til forskningsinstitutionen fremgår også af publikationen Bundesanzeiger. Det er et supplement til den tyske udgave af Lovtidende, Bundesgesetzblatt.

Habeck har også planer om at blive gæsteprofessor ved forskellige universiteter uden for Europa samt at være foredragsholder. Det fremgår af kundgørelsen i Bundesanzeiger.

Ved valget i februar 2025 gik De Grønne fra 14,7 procent af stemmerne til 11,6 procent af stemmerne.

FC København har forlænget kontrakten med den norske profil Mohamed Elyounoussi.

Offensivspilleren har fået tilføjet yderligere to år i sin kontrakt, så den nu udløber i sommeren 2029.

Det oplyser FC København på sin hjemmeside tirsdag.

30-årige Elyounoussi kom til FCK i sommeren 2023 på en fri transfer fra Premier League-klubben Southampton.

Siden har han været en stor profil i Superligaen. Foreløbig er det blevet til 25 mål og 20 assister i 93 kampe for den danske mester.

– Det her føles som det helt rigtige sted for mig og min familie, både sportsligt og menneskeligt. Klubben har taget virkelig godt imod os, og jeg har følt mig værdsat og respekteret siden første dag, siger Elyounoussi til FCK’s hjemmeside.

– Vi arbejder mod noget stort her, og jeg vil gøre alt for at hjælpe holdet til nye succeser – både i Danmark og i Europa.

Elyounoussi har givet et længere interview til TV 2 Sport om forlængelsen, hvor han fortæller, at den nye aftale betyder, at der ikke længere er en frikøbsklausul i kontrakten.

Den fik han oprindelig skrevet ind, da han “gerne ville have muligheden for at komme videre”.

Han havde også den mulighed denne sommer og var endda i gang med at forberede en afskedstale, da det undervejs så “vanskeligt ud” i forhold til en forlængelse.

– Da det kom tættere på, kunne jeg godt mærke, hvor vanskeligt det ville blive for mig at sige farvel til denne her klub. Den er kommet til at betyde helt enormt meget, siger han til TV 2 Sport.

Sportsdirektør Sune Smith-Nielsen siger om forlængelsen til FCK’s hjemmeside, at det er “en del af vores strategi at fastholde en stærk, skandinavisk stamme i truppen”.

– Med denne forlængelse sikrer vi os en stærk og erfaren spiller i en nøgleposition, og vi får samtidig den kontraktuelle situation under kontrol, der er vigtig for en klub med vores ambitioner, siger sportsdirektøren videre.

Mohamed Elyounoussi har knap 80 Premier League-kampe på cv’et og har også spillet 55 landskampe for Norge siden sin debut i 2014.

Kinesisk militær rettede ifølge Tyskland en laser mod et tysk fly, som deltog i EU-missionen “Aspides”.

Det oplyser det tyske udenrigsministerium i et opslag på X tirsdag.

– At sætte tysk personale i fare og forstyrre operationen er fuldstændig uacceptabelt, skriver ministeriet.

De tilføjer desuden, at ministeriet har indkaldt den kinesiske ambassadør på grund af hændelsen.

Hvor og hvornår hændelsen fandt sted, skriver ministeriet ikke noget om.

Det tyske forsvarsministerium oplyser dog til den tyske avis Frankfurter Allgemeine, at flyet var på en rutinemission over Det Røde Hav, da et kinesisk krigsskib lyste på flyet med laseren.

Ifølge forsvarsministeriet skete hændelsen uden nogen forudgående kontakt mellem det kinesiske krigsskib og det tyske fly.

Ministeriet tilføjer desuden over for avisen, at det samme kinesiske skib flere gange er blevet observeret i området.

Aspides er en EU-ledet militæroperation. Formålet er ifølge EU at beskytte skibsfarten og sikre maritim sikkerhed i Det Røde Hav, Det Indiske Ocean og Den Persiske Golf.

Missionen startede i februar 2024, efter houthibevægelsen i Yemen med en række angreb fra slutningen af 2023 formåede at forstyrre skibstrafikken mellem Europa og Asien.

Det skete ifølge bevægelsen i solidaritet med palæstinenserne efter at krigen udbrød i Gaza.

Indtil slutningen af 2024 foretog houthierne mere end 100 angreb på skibe i Det Røde Hav, Adenbugten og Bab al-Mandab-strædet, som forbinder dem.

Derefter fulgte omkring et halvt års ro i området, hvor en af verdens travleste skibsruter går igennem.

Den ro blev dog brudt søndag, da fragtskibet “Magic Seas” blev angrebet.

Houthierne tog efterfølgende skylden for angrebet, der blev foretaget med skud, raketter og fjernstyrede både lastet med sprængstoffer.

Siden har der både mandag og tirsdag været meldinger om angreb på skibe i Det Røde Hav.

Det er i år 10 år siden, at tre danske gymnasievenner gik sammen om at producere den ultimative festivalhøjttaler.

Siden da er Soundboks blevet allemandseje, og virksomhedens årlige omsætning løber op i et trecifret millionbeløb.

Det gjorde den også i 2024, fremgår det af årsregnskabet, som netop er offentliggjort.

Desværre for Soundboks-stifterne og de øvrige ejere kniber det dog fortsat med at tjene penge.

Soundboks opnåede sidste år et underskud efter skat på 31,1 millioner kroner, hvilket er 11,8 millioner dårligere end i 2023.

Det bunder blandt andet i et fald i omsætningen på 11 procent. Der blev i alt solgt Soundbokse for 260,9 millioner kroner, hvilket er en tilbagegang på 31 millioner.

Den ømme tå i regnskabet hedder USA. Det er et marked, som Soundboks har satset meget på, men som Trumps toldkrigen har gjort endnu mere vanskeligt.

For i og med at Soundboks-højttalerne produceres i Kina, rammes de nu af importtold, når de sendes til USA.

– Usikkerheden omkring toldsatserne er enormt svær at navigere i, men vi prøver at gøre de ting, som vi har kontrol over.

– Vi har hævet vores priser for at beskytte vores bruttofortjeneste, og så fjerner vi nogle ressourcer fra det amerikanske marked og bruger dem i Europa i stedet.

– Det er et kortsigtet taktisk valg, som vi tager. Men vi holder gang i kedlerne derovre, så vi kan investere hårdt igen, når markedet er klar til det. Vi tror helt sikkert stadig, at hvis vi kigger 10 år frem, så er USA det største marked for os, siger administrerende direktør og medstifter Jesper Theil.

Han ser fortsat gode muligheder for vækst i Europa, selv om den amerikanske drøm er sat på vågeblus.

– Tyskland er vores største marked med omkring 35 procent af vores omsætning. Men der er jo kun en tiendedel af tyskerne, der ejer en Soundboks sammenlignet med niveauet i Danmark, så vi mener at der stadig er masser af potentiale der.

– Vi ser også øget efterspørgsel i blandt andet England og Frankrig, selv om vi aldrig rigtigt selv har været aktive med markedsføring der, siger han.

Soundboks har fået tilført 15 millioner kroner i ny kapital det seneste år. Pengene skal blandt andet benyttes på udvikling af nye produkter.

Soundboks vandt i maj måned en retssag mod elektronikproducenten Sharp, der var anklaget for at kopiere Soundboks’ produkter.

Sharp har dog sidenhen valgt at anke sagen til landsretten.

Den tidligere “Paradise Hotel”-vinder David Jarsbo frifindes i en sag om, hvorvidt han skulle betale en del af sine præmiepenge til sin ekskæreste og tidligere meddeltager Sille Nimholm.

Det oplyser Vestre Landsret tirsdag til Ekstra Bladet.

Fejden mellem det tidligere realitypar startede for fire år siden, efter at Sille Nimholm mente at være blevet lovet halvdelen af de 500.000 kroner, som David Jarsbo vandt, da de sammen vandt programmet i 2021.

Under den såkaldte troskabstest i finalen valgte David Jarsbo at smide kuglen og tage hele pengepræmien for sig selv.

Sille Nimholm hævdede kort efter, at hun var blevet lovet halvdelen af pengene i en sag mellem de to, der desuden også omfattede beskyldninger om narkomisbrug, utroskab og falske løfter under forholdet.

David Jarsbo bekræftede selv over for flere medier efter finalen, at de to “selvfølgelig ville dele pengene” når de vendte hjem til Danmark.

Ifølge Ekstra Bladet skiftede han mening, da parret gik fra hinanden

Ved bruddet kom Sille Nimholm med flere beskyldninger om blandt andet utroskab og narkomisbrug mod David Jarsbo.

Den civile retssag har derfor også handlet om injurier.

Sidste år gav Retten i Aarhus Sille Nimholm ret i, at hun havde ret til en vis andel af præmien, og afgjorde at David Jarsbo skulle betale 107.500 kroner tilbage til ekskæresten. En dom han ankede til landsretten.

Sille Nimholm havde krævet at få halvdelen af pengepræmien på 500.000 kroner. Samtidig krævede David Jarsbo, at hun skulle betale 50.000 kroner for injurier.

Nu har Vestre Landsret sat et foreløbigt punktum i sagen og frifundet ham. Sille Nimholm skal i stedet betale 20.000 kroner til David Jarsbo i tortgodtgørelse.

Sille Nimholms advokat Nicholas Ørum Keller fortæller efter dommen til Ekstra Bladet, at sagen ikke nødvendigvis er overstået.

– Vi overvejer, om vi skal søge tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret. Det er en kulørt sag, som rent juridisk er på et ret uprøvet territorium. Der ligger ikke meget retspraksis om ensidige gaveløfter, siger Nicholas Ørum Keller til avisen.

FC Midtjylland har solgt den svenske forsvarsspiller Joel Andersson til bulgarske Ludogorets.

Det skriver FCM på klubbens hjemmeside.

28-årige Joel Andersson havde halvandet år tilbage af sin kontrakt med FCM, som han har spillet 221 kampe for, siden han kom til midtjyderne i 2018.

– Han har været med til at flytte klubben, og han forlader os med masser af velfortjent anerkendelse, siger FCM’s sportschef, Kristian Bak, til klubbens hjemmeside.

Joel Andersson nåede at score seks mål for FCM, ligesom det også blev til 28 assister, skriver FCM. I svenskerens tid i klubben er det blevet til to danske mesterskaber og to pokaltitler.

De danske mesterskaber og Champions League-fodbold med FCM ser svenskeren især med glæde tilbage på.

– Klubbens ambitioner og vilje til at vinde hver eneste kamp har været en stor drivkraft for mig. I FC Midtjylland er der altid forventninger – du skal præstere hver gang, og det har jeg sat pris på, siger Andersson, som i sin tid i FCM til tider også har været skadesplaget.

Den belgiske cykelstjerne Jasper Philipsen har gennemgået en succesfuld operation efter sit slemme styrt under mandagens 3. etape af Tour de France.

Det skriver Philipsens hold, Alpecin, på X tirsdag formiddag forud for 4. etape.

Iført den grønne pointtrøje røg Philipsen hårdt ned i asfalten omkring 60 kilometer fra målet i Dunkerque i forbindelse med en indlagt pointspurt.

Styrtet resulterede i et brækket kraveben og brud på mindst et – muligvis to – ribben.

Philipsen vandt 1. etape, da der skulle spurtes om sejren, og belgieren kørte derfor i den gule førertrøje på løbets 2. etape.

Philipsen blev på 3. etape sendt i asfalten og helt ud af løbet, da konkurrenten Bryan Coquard i positionskampen blev ramt af en anden rytter.

Coquard var selv tæt på at styrte, men holdt sig ganske imponerende på cyklen. Han bragede dog ind i Philipsen, som ikke kunne undgå franskmanden, og Philipsen landede hårdt på højre skulder.

Philipsens grønne pointtrøje blev flået i stykker, og der var frit udsyn til hudafskrabningerne på Philipsens krop.

Philipsen er noteret for i alt ti sejre i det franske etapeløb. Den gule førertrøje måtte han søndag give videre til holdkammeraten Mathieu van der Poel, som vandt 2. etape og er blandt favoritterne til sejren på tirsdagens 4. etape.

Et handelsskib er tirsdag under angreb i Det Røde Hav.

Det oplyser Storbritanniens Organisation for Maritime Operationer, UKMTO.

Skibet befandt sig omkring 94 kilometer vest for havnebyen Hodeidah i Yemen, da angrebet startede.

Her blev skibet ifølge UKMTO angrebet med fem raketdrevne granater.

Raketangrebet har “betydeligt skadet” skibet, der har mistet al fremdrift.

Handelsskibet er desuden blevet omringet af flere mindre både og beskrives som værende under vedvarende angreb.

Der er endnu ingen, der har taget ansvar for angrebet.

Meldingen om angrebet kommer, efter at fragtskibet “Magic Seas” ifølge houthibevægelsen i Yemen mandag sank i Det Røde Hav, efter at det blev ramt under et angreb søndag.

Houthierne har taget skylden for angrebet, der blev foretaget med skud, raketter og fjernstyrede både lastet med sprængstoffer.

Angrebet bliver beskrevet som houthiernes første kendte angreb på åbent hav i år.

Alle 19 besætningsmedlemmer fra “Magic Seas” blev reddet af et forbipasserende handelsskib. Det oplyser det græske rederi Stem Shipping, der ejer skibet.

Selskabet bekræftede ikke umiddelbart oplysningen fra houthierne om, at skibet skulle være sunket.

Også mandag blev et græsk-drevet skib udsat for et droneangreb ud for Yemen. Her blev to besætningsmedlemmer såret, mens to er meldt savnet efter angrebet.

Angrebene bryder et halvt års ro i Det Røde Hav, hvor en af verdens travleste skibsruter går igennem.

Her formåede houthierne med en række angreb fra slutningen af 2023 og ind i slutningen af 2024 at forstyrre skibstrafikken mellem Europa og Asien.

Houthierne foretog mere end 100 angreb på skibe i Det Røde Hav, Adenbugten og Bab al-Mandab-strædet, som forbinder dem, efter at der udbrød krig i Gaza i 2023.

Det skete ifølge bevægelsen i solidaritet med palæstinenserne.