Seneste nyheder

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, havde ikke informeret Det Hvide Hus, inden han godkendte en pause i våbenleverancer til Ukraine.

Det siger fem unavngivne personer med kendskab til sagen til mediet CNN.

Forsvarsministeriet, Pentagon, oplyste i sidste uge, at det ville tilbageholde nogle luftforsvarsmissiler, artilleri og andre våben, som var lovet væk til Ukraine.

Ifølge amerikanske embedsmænd var man i Pentagon bekymret for, hvorvidt USA havde nok våben og ammunition til sig selv.

Nyhedsbureauet AP skriver med henvisning til tre unavngivne kilder, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har udtrykt sin frustration over pausen til embedsmænd i forsvarsministeriet.

Trump antydede tirsdag, at han ikke stod bag beslutningen.

Dagen før, mandag, meddelte Trump, at våbenleverancerne til Ukraine vil fortsætte, på trods af at Hegseth havde godkendt pausen.

En højtstående embedsmand og to kilder siger til CNN, at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, der også er Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, heller ikke blev informeret om pausen på forhånd.

Det samme gjaldt USA’s særlige udsending til Ukraine, general Keith Kellogg.

Pressesekretær ved Pentagon Kingsley Wilson har sagt i en udtalelse til CNN:

– Hegseth gav præsidenten et skelet til at evaluere leverancer af militær hjælp og samtidig vurdere de eksisterende lagre. Denne indsats blev koordineret på tværs af regeringen.

CNN har spurgt Det Hvide Hus’ pressesekretær Karoline Leavitt, om Hegseth informerede Det Hvide Hus, inden han godkendte pause.

Hertil svarer Leavitt, at Trump efter gennemgangen har truffet beslutning om at fortsætte med at levere våben til Ukraine, og at Pentagon har sagt, at det arbejder aktivt på at stoppe det, som Leavitt kalder for en brutal krig.

Hun understreger desuden, at Trump har fuld tillid til Hegseth.

Kort efter at Trump blev informeret om pausen, bad han Hegseth om at genoptage leveringen af mindst nogle af våbnene.

To af kilderne siger til CNN, at årsagen til, at Hegseth ikke underrettede Det Hvide Hus, kan være, at han hverken har nogen stabschef eller betroede rådgivere omkring sig, der kan opfordre ham til at koordinere vigtige politiske beslutninger med andre institutioner.

Sydkorea har sendt seks nordkoreanere tilbage til Nordkorea.

Det sker, flere måneder efter at de på et skib drev ind i sydkoreansk farvand og blev reddet.

Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

Sydkoreanske myndigheder reddede i maj fire nordkoreanere fra et skib, som var drevet ind i den sydkoreanske del af Det Sydkinesiske Hav.

I en lignende sag i marts blev to nordkoreanere reddet i Det Gule Hav.

De har ifølge Yonhap alle udtrykt, at de gerne ville tilbage til Nordkorea.

De seks personer er alle fiskere. Onsdag klokken 09 om morgenen lokal tid – natten til onsdag dansk tid – krydsede de den de facto maritime grænse i en træbåd.

Båden sejlede her uden assistance mod to nordkoreanske skibe, der lå klar på den anden side af grænsen. Efterfølgende sejlede træbåden og de to skibe videre nordpå, fortæller en sydkoreansk embedsmand til Yonhap.

En talsperson for Sydkoreas ministerium for genforening, som har ansvaret for forholdet mellem Syd- og Nordkorea, meddelte tidligere på ugen, at de seks personer fra nabolandet ville blive sendt hjem.

Fordi de alle ønskede at komme tilbage til deres hjemland, fandt hjemsendelserne sted af hensyn til deres menneskerettigheder, lyder det.

Landene er teknisk set stadig i krig, da konflikten mellem dem i årene 1950 til 1953 sluttede med en aftale om en våbenhvile. En fredstraktat er aldrig indgået.

Titusindvis af nordkoreanere er flygtet til Sydkorea, siden halvøen blev delt under konflikten i 1950’erne. Når dette sker, overdrages de typisk til Sydkoreas efterretningstjeneste til afhøring.

I juni blev den liberale Lee Jae-myung indsat som Sydkoreas præsident. I sin første tale til befolkningen sagde han, at han vil forbedre båndet til Nordkorea.

Omkring 110 personer er blevet såret i en skovbrand, der nærmer sig Marseille, som er Frankrigs næststørste by.

Det skriver mediet BBC.

Indenrigsminister Bruno Retailleau siger, at omkring 800 brandfolk er til stede i området, og at deres indsats mod branden vil fortsætte hele natten, fordi den endnu ikke er under kontrol.

Franske medier har beskrevet, at mindst 400 personer er blevet evakueret fra deres hjem i det sydlige Frankrig.

Det fremgår ikke umiddelbart, om nogen af de sårede er i livsfare.

Tidligere skrev det franske nyhedsbureau AFP dog, at de fleste af de sårede havde fået lettere skader.

Ni brandfolk er blandt de sårede.

Indbyggere i det ramte området er blevet rådet til at holde sig inden døre.

Medmindre de bliver omfattet af en ordre om evakuering, bør de blive i deres hjem, så udrykningskøretøjer har let adgang til vejene, skriver BBC.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har tirsdag været på statsbesøg i Storbritannien, men i et opslag på det sociale medie X sendte han tirsdag aften en hilsen til beredskabet, som er midt i slukningsarbejdet.

– Vores tanker er med de sårede og med alle indbyggerne, lød det.

Branden startede nær Pennes-Mirabeau, som ligger nord for Marseille.

Da den var mest voldsom spredte den med 20 meter i sekundet, siger borgmester i Marseille, Benoît Payan, til den franske tv-station BFMTV. Den har dækket et område på omkring syv kvadratkilometer.

Lokale myndigheder har sagt, at branden startede via en bil, der brød i brand på en motorvej.

Bouches-du-Rhône-området, som Marseille ligger i, har ikke set en dråbe regn siden 19. maj, melder BFMTV.

Tirsdag betød skovbranden, at Marseille Provence-lufthavnen i Frankrig blev lukket. Flere fly er derfor blevet omdirigeret til andre lufthavne i regionen blandt andet i Nice og Nimes.

Ifølge BBC oplyste lufthavnen tidligere, at den i løbet af tirsdag aften ville gå i gang med en delvis genåbning.

Et ukrainsk angreb på en strand i den russiske by Kursk har dræbt tre personer og såret syv.

Det melder regionen Kursks guvernør, Aleksandr Khinsjtejn, sent tirsdag på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Ifølge Khinsjtejn var angrebet bevidst og blev udført i et område med mange familier. Alle de sårede er bragt til behandling på hospitalet.

Blandt de dræbte er en soldat fra den russiske nationalgarde. Han havde forsøgt at evakuere folk fra stedet, lyder det fra Khinsjtejn.

– Han ankom til stranden med sine kammerater, efter at folk begyndte at anmelde droneangrebet. Seniorsergenten begyndte at evakuere folk, da der for anden gang fandt en eksplosion sted. Desværre overlevede han ikke, siger Khinsjtejn.

Blandt de syv sårede er et barn på fem år, lyder det videre fra Khinsjtejn.

Reuters har ikke uafhængigt kunnet bekræfte meldingerne, og der er ikke umiddelbart nogen kommentarer fra ukrainsk side.

Kursk ligger i det sydvestlige Rusland og grænser op til Ukraine.

Khinsjtejn siger videre, at en ukrainsk drone har angrebet et hospital i byen Rylsk, der ligger tættere på den ukrainske grænse end Kursk. To personer blev såret i angrebet.

Ukrainske soldater udførte i sensommeren sidste år et stort angreb på Kursk-regionen og overtog en række landsbyer.

Siden indsatte Rusland forstærkninger – heriblandt nordkoreanske soldater – og hævdede i løbet af foråret at have genvundet kontrollen med hele regionen.

Ukrainske embedsmænd har imidlertid sagt, at landets soldater kontrollerer et 90 kilometer stort område i Kursk. Det svarer til størrelsen på den danske ø Ærø.

Rusland og Ukraine har begge beskyldt hinanden for at angribe civile i krigen, der er godt inde i sit fjerde år. Begge sider benægter dette.

Reuters

Irans atomprogram er blevet meget forsinket af angreb fra USA og Israel.

Det siger Nicolas Lerner, som er chef for den franske efterretningstjeneste DGSE, tirsdag til tv-stationen LCI ifølge nyhedsbureauet AFP.

Lerner bliver her spurgt til, hvor meget angrebene har forsinket Irans atomprogram.

– Unægteligt med flere måneder – helt sikkert, lyder svaret.

Der har været stor debat om, hvor hårdt atomprogrammet blev ramt af angrebene.

USA’s forsvarsministerium, Pentagon, vurderede i sidste uge, at atomprogrammet er blevet sat tilbage med op mod to år efter de amerikanske angreb, som fandt sted den 22. juni.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at de tre iranske atomanlæg, som blev angrebet af amerikanske bombefly, blev “udslettet”.

Der er tale om Fordow-anlægget samt anlæggene ved Natanz og Isfahan.

– Vores vurdering i dag er, at alle faser af processen – fra berigelse af uran til design af et atomsprænghoved og montering af det på et missil – blev meget alvorligt påvirket og meget alvorligt beskadiget, lyder det tirsdag fra den franske efterretningschef.

– Det iranske atomprogram, som vi kender det, er blevet meget, meget forsinket.

Nicolas Lerner understreger dog, at vurderingen mangler visse finjusteringer.

Man bør desuden stadig være opmærksom på, at Iran kan have lagre med beriget uran på ukendte steder, og at der er risiko for, at landet nu videreudvikler atomprogrammet i hemmelighed, lyder det.

– Der er enighed om det faktum, at en lille del af materialet – de 450 kilo beriget uran – måske blev ødelagt, men der er stadig en del, som er i regimets hænder, siger han.

Iran har afvist, at landet forsøger at blive en atommagt.

Efter angrebene fra Israel og USA besluttede landet at suspendere dets samarbejde med Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA.

IAEA beskrives ofte som FN’s atomvagthund, og det har hidtil holdt opsyn med de iranske atomanlæg – herunder hvor store mængder beriget uran landet er i besiddelse af.

Politiet i Canada har anholdt fire personer, heriblandt et ukendt antal aktive medlemmer af landets militær, der angiveligt havde planer om at danne en milits mod regeringen og besætte et område i Québec.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tre af de anholdte personer er sigtet for at have deltaget i at fremme, hvad politiet betegner som terroraktiviteter, oplyser den canadiske polititjeneste RCMP.

De tre personer er alle i 20’erne.

En fjerde person på 33 år er sigtet for lovovertrædelser i relation til våben.

Ifølge sigtelsen var gruppen involveret i aktiviteter, som havde til formål at overtage et område i Québec ved hjælp af magt, oplyser politiet.

I januar 2024 gennemførte politiet en razzia i byen Québec, der ligger i provinsen af samme navn.

Razziaen førte til beslaglæggelse af 16 stykker sprængstof, 83 våben og knap 11.000 patroner, skriver AFP.

RCMP oplyser ikke, hvad gruppens motiv for at danne en milits kan have været, men udtaler, at politiet bestræber sig på at bekæmpe ideologisk motiveret og voldelig ekstremisme.

Ifølge britiske BBC deltog tre af de anholdte i militærlignende træning, skydeøvelser og rekognosceringsoperationer i Québec som led i deres påståede sammensværgelse.

Politiet tilføjer ifølge mediet, at én af de mistænkte forud for anholdelsen havde oprettet en Instagram-konto, der ifølge politiet havde til formål at rekruttere nye medlemmer til militsen.

Canadas militær oplyser i en udtalelse, at to af dets aktive medlemmer er blandt de fire personer, som er anholdt og sigtet i sagen.

– Canadas hær tager disse beskyldninger meget alvorligt og har deltaget fuldt ud i efterforskningen, lyder det.

Sagen dukker op i en tid, hvor det canadiske militær er under pres for at bekæmpe ekstremisme i egne rækker.

Militærets rådgivende panel udgav i 2022 en rapport om systemisk racisme og diskrimination.

Denne viste, at antallet af soldater med tilknytning til ekstremistiske grupper var stigende.

Over 160 personer er meldt savnet efter weekendens oversvømmelser i Texas.

Det siger Texas’ guvernør, Greg Abbott, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Alene i Kerr County er der 161 personer, der er meldt savnet, siger han til fremmødte journalister.

Tallet dækker over personer, som familie, venner og naboer ikke ved hvor befinder sig.

Samtidig er antallet af døde steget til 108 personer, skriver AFP med henvisning til lokale myndigheder.

I Kerr County, som er hårdest ramt af oversvømmelserne, er ligene af 94 personer fundet. Over en tredjedel er børn, oplyser Greg Abbott ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Blandt de 94 er mindst 27 piger og lejrledere fra sommerlejren Camp Mystic.

Ifølge guvernør Greg Abbott er der stadig fem savnede piger og en lejrleder.

Det var natten til fredag, at floden Guadalupe gik over sine bredder i den amerikanske delstat.

Oversvømmelsen skete, da et usædvanligt kraftigt regnvejr ramte Texas.

Regnen fik Guadalupe-floden til at gå over sine bredder, og vandstanden steg næsten ni meter på kort tid.

Det seneste offer for oversvømmelserne, der blev fundet i live, blev reddet fredag, skriver Reuters.

Mandag kom det frem, at myndighederne i Kerr County – der er det hårdest ramte område i delstaten – længe har talt om at få nye advarselssystemer i forbindelse med oversvømmelser.

Ifølge avisen New York Times var der ingen sirener eller tidlige varsler, da oversvømmelserne ramte amtet fredag.

I stedet kom advarslerne som sms’er, der hvor telefonforbindelsen tillod det.

Tom Moser, der indtil 2021 var kommissær i Kerr County, udtalte til New York Times, at et nyt advarselssystem kunne have haft en effekt.

Det blev senest diskuteret i 2017, men forslaget om et nyt advarselssystem blev afvist, da det var for dyrt.

Danmarks kvindelige fodboldlandshold har udspillet sin rolle ved EM-slutrunden i Schweiz allerede efter to kampe i gruppespillet.

Det står klart, efter at Sverige tirsdag aften slog Polen med 3-0. Den komfortable sejr kom i hus på tre hovedstødsmål.

Resultatet betyder, at Sverige ligesom Tyskland har seks point for to kampe og dermed avancerer til kvartfinalerne.

Danmark og Polen er uden point og kan altså ikke længere opnå noget i turneringen inden den indbyrdes kamp på lørdag i Luzern.

Samme aften spiller Sverige og Tyskland om førstepladsen i gruppe C.

Da Danmark tidligere tirsdag aften tabte med 1-2 Tyskland, stod det klart, at rigtigt meget skulle gå danskernes vej, hvis det skulle lykkes at gå videre fra gruppen.

Den første betingelse var, at Sverige skulle tabe til Polen, men det lille håb skulle hurtigt blive meget mindre.

Sverige dominerede fra start og skabte godt med chancer.

En af dem omsatte Arsenal-angriberen Stina Blackstenius til 1-0 efter en lille halv times spil med et hovedstød lige foran kassen.

Blackstenius var i det hele taget farlig foran mål.

Fem gange forsøgte hun sig i første halvleg, og hun burde i det mindste have fordoblet den svenske føring før pausen, men Polen slap med 0-1.

Polen skabte intet, og det var meget svært at forestille sig et comeback, der kunne hjælpe Danmark.

En håndfuld minutter efter pausen blev det i stedet 2-0, da Kosovare Asllani brugte hovedet som redskab til at score.

Også Sveriges tredje mål blev scoret på hovedstød. Efter et hjørnespark pandede Lina Hurtig Sverige på 3-0.

Ud over Sverige og Tyskland er også Spanien og Norge sikker på en plads i kvartfinalerne.

Efter lørdag fortsætter EM uden dansk deltagelse og kulminerer med finalen i Basel 27. juli.

USA’s præsident, Donald Trump, varsler, at toldsatsen på lægemidler kan nå helt op på 200 procent.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters under et regeringsmøde tirsdag aften dansk tid.

Han vil dog give medicinalproducenter omkring et år eller halvandet til at “få styr på tingene”.

Ifølge Forbes betyder det, at de får omkring et år til at flytte produktion til USA.

Detaljerne omkring told på medicin vil følge “i slutningen af måneden”, siger USA’s handelsminister, Howard Lutnick, til CNBC efter regeringsmødet.

I april satte Trump-administrationen gang i en undersøgelse af lægemiddelindustrien. Det skete med begrundelsen, at omfattende afhængighed af udenlandsk produktion af medicin er en trussel mod national sikkerhed.

Det er det amerikanske handelsministerium, der står for undersøgelsen. Den er endnu ikke offentliggjort.

Lutnick siger, at undersøgelsen afsluttes i slutningen af juli.

Derefter vil “præsidenten fastlægge sin politik, og jeg vil lade ham vente med at beslutte, hvordan han vil gøre det”, siger Lutnick til CNBC.

I begyndelsen af juni lød det også fra Trump, at han inden for to uger ville annoncere en ny told på medicinalvarer.

Også tidligere har han bebudet told på importerede lægemidler.

Told i det hele taget har været en central del af Donald Trumps økonomiske politik, siden han tiltrådte i januar.

Indførelsen af told vil gøre det mere attraktivt at have produktion i USA, hvilket vil styrke landets økonomi, har han sagt.

Kemiske produkter og medicinalprodukter er blandt de varer, Danmark eksporterer mest af til USA.

Ifølge Reuters har lægemiddelproducenter advaret om, at told kan øge risikoen for medicinmangel og forværre patienters adgang til lægemidler.

Men Trump argumenterer for, at USA har brug for mere medicinalproduktion for på den måde at undgå afhængighed af andre lande.

En særdomstol i Tunesien har idømt flere politikere fængselsdomme fra 12 år og op til 35 år.

Blandt dem er oppositionsleder Rached Ghannouchi, som er idømt 14 års fængsel.

Det meddeler den tunesiske radiostation Mosaique FM.

Retssagen handler om “sammensværgelse mod statens sikkerhed”, skriver mediet på sin hjemmeside.

Også ekspremierminister Youssef Chahed er tiltalt, men fik ikke sin dom tirsdag.

Det skyldes, at han venter på svar i en ankesag, der handler om, hvorvidt sagen skal prøves ved den særdomstol, der tirsdag har afsagt de lange fængselsstraffe.

En række tidligere højtstående sikkerhedsfolk blev ligeledes idømt langvarige fængselsstraffe tirsdag.

Det gælder blandt andre den tidligere efterretningschef Kamel Guizani, tidligere udenrigsminister Rafik Abdessalem samt Mouadh Ghannouchi, der er søn af Rached Ghannouchi.

Alle tre blev idømt 35 års fængsel.

De er alle flygtet ud af Tunesien og blev dømt in absentia.

I alt er 21 personer tiltalt i sagen. Af dem sad ti varetægtsfængslet, mens de 11 andre er flygtet ud af landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I 2021 opløste præsident Kais Saied parlamentet og begyndte at regere per dekret.

Han opløste også det uafhængige højesteretsråd og fyrede snesevis af dommere.

Oppositionen har kaldt hans tiltag et kup, som har undermineret det spæde demokrati, der opstod efter det såkaldte arabiske forår i 2011.

Saied afviser beskyldningerne om et kup. Han mener, at hans handlinger er lovlige og siger, at de har til formål at afslutte årtiers kaos og korruption blandt den politiske elite.

Siden Said koncentrerede magten i sit eget embede i 2021, er størstedelen af oppositionens ledere samt en del journalister og kritikere af ham blevet fængslet.

Tidligere i år idømte en domstol fængselsstraffe på mellem 5 og 66 år til oppositionsledere, forretningsfolk og advokater i en anden sag om sammensværgelse.

Det var ligeledes en sag, oppositionen betegner som opdigtet og et forsøg på at knuse al modstand mod præsidenten.

Menneskerettighedsgrupper og aktivister har rettet en skarp kritik mod de tidligere domme.

De siger, at Saied har forvandlet Tunesien til et “fængsel under åben himmel”, og beskylder ham for at bruge domstole og politi til at ramme sine politiske modstandere.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, skal have endnu et møde med USA’s præsident, Donald Trump, i Washington D.C. tirsdag eftermiddag lokal tid.

Det meddeler Trump til journalister under et regeringsmøde tirsdag.

– Det er en tragedie. Han (Netanyahu, red.) vil have det løst, og jeg vil have det løst, og jeg tror, den anden side også vil, siger han.

Trump har været en meget stærk støtte for Netanyahu, især i forbindelse med den nylige krig mellem Iran og Israel, men har også øget presset for at få afsluttet det, han kalder “helvede” i Gaza.

Netanyahu skal efter planen mødes med Trump igen klokken 16.30 lokal tid, oplyser den israelske premierministers kontor. Det er klokken 22.30 dansk tid.

Samtidig har Trumps udsending Steve Witkoff udtrykt håb om, at der kan indgås en aftale om 60 dages våbenhvile mellem Israel og Hamas inden ugens udgang.

En sådan aftale vil ifølge Witkoff betyde, at ti levende gidsler vil blive frigivet, mens ligene af ni døde gidsler vil blive udleveret.

En israelsk embedsmand, der ledsager Netanyahu til Washington, siger, at det forslag, der nu forhandles om, dækker “80-90 procent af det, Israel ønsker”.

Qatar, der har spillet en vigtigt rolle som mægler i konflikten, sagde dog tidligere tirsdag, at der er behov for mere tid i forhandlingerne for at opnå et gennembrud mellem Israel og Hamas.

– Jeg tror ikke, jeg kan give nogen tidsramme i øjeblikket, men jeg kan sige, at vi vil få brug for mere tid, siger talsmand for Qatars udenrigsministerium Majed Al-Ansari, da de indirekte samtaler gik ind i deres tredje dag i Doha tirsdag.

Også mandag havde Trump besøg af Netanyahu i Det Hvide Hus.

Den israelske premierminister har desuden holdt møder med ledere i USA’s kongres.

Det er Netanyahus tredje besøg i Washington, siden Trump blev taget i ed som præsident i januar.

AFP

En 50-årig mand er tirsdag formiddag blevet anholdt for at have stjålet klokker ved seks forskellige jernbaneoverkørsler i Sønderjylland.

Han er sigtet for at have forvoldt fare for andres liv og førlighed.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politikommissær Martin Hess Pedersen kalder det “meget alvorligt, når man stjæler klokker, som er en del af sikkerheden ved en jernbaneoverkørsel”.

Politiet skal nu efterforske, om tyverierne har forbindelse til en dødsulykke i Kliplev lørdag.

Her mistede en 24-årig mand livet, da han i en varebil stødte sammen med et InterCityLyn-tog på Kådnervej syd for Aabenraa.

Før ulykken var en ny klokke ved jernbaneoverskæringen blevet sat op af Banedanmark efter et tyveri.

Men søndag aften oplyste pressevagten hos Banedanmark til TV Syd, at også den nye klokke var forsvundet inden ulykken.

Politiet skriver i pressemeddelelsen, at den videre efterforskning nu skal klarlægge, om den formodede gerningsmand har stjålet de klokker, der forsvandt før ulykken.

Det skal også efterforskes, om han efterfølgende stjal en eller flere af de klokker, der manglede, da ulykken skete.

Der har ikke været grundlag for at varetægtsfængsle manden. Han er derfor løsladt igen, men stadig sigtet i sagen, skriver politiet.

Politiet efterforsker også selve ulykken. Det sker i tæt samarbejde med Havarikommissionen.

Jernbaneoverkørsler kan have advarselssignaler som røde blinkende lys, klokker eller bomme.

Der findes også ubevogtede overkørsler, hvor der ikke er signaler, der advarer om tog.

Mandag forklarede Martin Harrow, som er Banedanmarks områdechef for kvalitet og sikkerhed, at klokkerne er en del af sikkerhedspakken ved overskæringerne, hvor de røde blink fungerer som den primære varsling for bilisterne.

– På den baggrund er det jo fuldstændig vanvittigt, at nogen kan finde på at stjæle de her klokker og på den måde risikere deres medmenneskers liv for en ret lille personlig gevinst, sagde han.

Klokkerne har en metalværdi. Men det er uvist, om det er den præcise årsag til, at de skulle være attraktive at stjæle.

På landsplan oplever Banedanmark ikke tyveri af klokker som et generelt problem.

Men man har oplevet det i Sønderjylland, fortalte Martin Harrow mandag.

USA’s præsident, Donald Trump, er “formentlig to dage” fra at sende EU et brev med toldsatser på eksportvarer til USA.

Det siger Trump i forbindelse med et regeringsmøde tirsdag aften dansk tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sent mandag dansk tid besluttede Trump at udskyde en deadline for varslede nye og højere toldsatser for varer fra EU og en række andre lande, der skulle være trådt i kraft onsdag.

Den nye deadline er 1. august.

Samtidig med den udskudte frist har USA’s regering bekendtgjort, at man har sendt breve med nye toldsatser til 14 lande.

Blandt dem er Japan og Sydkorea, som pålægges nye toldsatser på 25 procent fra 1. august.

Mandag skrev Reuters med henvisning til unavngivne EU-kilder, at EU ikke ville modtage et brev. Men det kan så måske alligevel ske om få dage.

Der forhandles i øjeblikket mellem EU-Kommissionen og Trump-administrationen for at undgå en toldkrig.

Ved regeringsmødet siger Trump samtidig, at EU har behandlet USA “rigtig pænt” i de nylige toldforhandlinger, skriver Reuters.

Tirsdag sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at handelskrig og afgifter vil være en byrde for både Europa, europæiske virksomheder og borgere, men også USA og amerikanerne.

Så “vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at undgå det”, lød det.

– Forhandlingerne er i en kritisk fase lige nu, fordi fristen er lige foran os, så jeg har ikke mere at tilføje, sagde Mette Frederiksen på et pressemøde i EU-Parlamentet i Strasbourg.

EU har forberedt et modsvar på den amerikanske told. Det kan træde i kraft, hvis forhandlingerne ikke bærer frugt.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet.

Det gør importerede varer dyrere og skal i højere grad få folk til at vælge hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Men det er ikke godt for virksomheder, der eksporterer varer.

USA’s præsident, Donald Trump, har godkendt at sende amerikanske forsvarsvåben til Ukraine.

Det siger han på et regeringsmøde i Det Hvide Hus tirsdag, skriver Reuters.

Ukraine har flere gange anmodet USA om at sende flere missiler til luftforsvarssystemet Patriot, som kan beskytte storbyer som hovedstaden Kyiv mod dødelige russiske missilangreb.

I sidste uge sagde USA ellers, at det tilbageholder nogle sendinger af våben. Forklaringen lød, at USA’s egne lagre mangler våben.

Men nu har Trump tilsyneladende foretaget en kovending. Dog har hverken han eller Pentagon tirsdag sagt noget om, hvorvidt Patriot-missiler er på vej til Kyiv.

Ved tirsdagens regeringsmøde langer den amerikanske præsident ud efter sin russiske modpart, Vladimir Putin.

Trump er utilfreds med, at der ikke sker fremskridt i retning af en fred i Ukraine.

– Vi får smidt en masse bullshit i hovedet af Putin, siger Trump under mødet i Det Hvide Hus.

– Han er altid meget venlig, men det viser sig at være meningsløst.

På spørgsmålet om, hvorvidt han overvejer flere sanktioner mod Rusland, svarer Trump:

– Jeg ser meget seriøst på det.

Trump, der tirsdag fik en byge af spørgsmål om vidt forskellige emner fra journalister, der var til stede ved regeringsmødets start, siger videre, at USA vil hjælpe forsvarsindustrien med at øge produktionen af militært udstyr.

– Vi laver det bedste militærudstyr. Uden sammenligning. Det er derfor, alle vil købe vores udstyr. Og det er derfor, vi nu vil presse de virksomheder, der producerer det, siger Trump.

– De er dygtige, men de producerer for langsomt, og vi er nødt til at få dem op i tempo og lade dem producere langt mere.

I Kyiv siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine vil “intensivere” samtalerne med USA om luftforsvar, efter at præsident Trump har lovet ukrainerne våben til at forsvare landet.

– I dag har jeg givet Ukraines forsvarsminister og chefen for generalstaben ordre om at intensivere alle kontakter med den amerikanske side, siger Zelenskyj i sin daglige tale til ukrainerne.

– Vi har nu de nødvendige politiske erklæringer og beslutninger, og de skal gennemføres så hurtigt som muligt for at beskytte vores befolkning og vores positioner. Det gælder først og fremmest luftforsvaret, tilføjer han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den svenske bandeleder Ismail Abdo, der også er kendt som “Jordbærret”, er tirsdag blevet varetægtsfængslet ved en tyrkisk domstol i en sag om international narkosmugling og hvidvask.

Det oplyser en domstol i Istanbul, skriver det statslige tyrkiske nyhedsbureau Anadoulu Agency ifølge SVT.

Ismail Abdo blev anholdt natten til fredag som led i et samarbejde mellem svensk, norsk og tyrkisk politi.

Politiet slog til mod tre kriminelle netværk fem forskellige steder i Tyrkiet.

Foruden Ismail Abdo er ti personer tirsdag blevet varetægtsfængslet i sagen.

Ismail Abdo er internationalt efterlyst og er blevet kendt i Sverige som en af de centrale figurer i den såkaldte Foxtrot-konflikt.

Foxtrot er et kriminelt netværk, som er ledet af Rawa Majid, der går under navnet “Den kurdiske ræv”.

“Jordbærret” var i begyndelsen højre hånd for “Den kurdiske ræv” i Foxtrot-netværket, men på et tidspunkt opstod der en konflikt mellem dem.

Abdos del af netværket er siden blevet kaldt Rumba.

Konflikten mellem de to fraktioner udviklede sig i 2023 ekstremt voldeligt.

I løbet af september det år blev 12 personer dræbt som led i konflikten. Blandt dem var Ismail Abdos mor.

Drabet udløste en livstidsdom til en 20-årig mand, mens en 16-årig dreng blev idømt en foranstaltning for unge kriminelle.

Ismail Abdo spiller også en rolle i flere verserende sager i Danmark.

Den 13. juni blev en 31-årig irakisk mand varetægtsfængslet efter at være blevet udleveret fra De Forenede Arabiske Emirater.

Han er mistænkt for at stå bag rekruttering af mulige lejemordere og regnes for at være Jordbærrets mand i Danmark.

I de verserende straffesager er det et tema, at der skulle være en konflikt mellem Jordbærrets netværk og gruppen Comanches, som den tidligere danske afdeling af den internationale rockergruppe Satudarah har skiftet navn til.

Der har også været oplysninger fremme om, at Abdo er i konflikt med banden Loyal To Familia (LTF) i Danmark.

Selv om Ismail Abdo, der har tyrkisk statsborgerskab, er fængslet i Tyrkiet, er der foreløbig intet, der tyder på, at Tyrkiet vil udlevere ham til Sverige.

Der er godt nyt til dem, der i de populære ferieuger 29, 30 og 31 skal holde ferie hjemme i Danmark.

Vejret bliver nemlig mere stabilt, og sommeren kigger frem.

Det fremgår af en prognose fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), som dækker de tre uger.

– I den anden halvdel af juli går vi fra ustabilt vejr med byger til mere stabilt vejr og flere dage med sol og varme.

– Også august ser ud til at byde på mange solrige sommerdage med kun kortere afbrydelser af skyede dage med regn, skriver DMI.

Det begynder med vekslende vejr i uge 29.

Et lavtryksområde kan betyde dage med mange skyer og byger. Samtidig vil der komme varm luft fra syd og øst.

– Bygerne kan især i den østligste del af Danmark lokalt blive kraftige og være med torden. Men højtrykket i vest vil ikke være langt væk, og det kan også give os mere tørt og solrigt vejr.

– Prognosen er dog usikker, fordi vi ligger midt mellem de to vejrtyper, og der er mulighed for, at højtrykket kommer tættere på med flere tørre og solrige dage til følge, skriver DMI’s langtidsmeteorolog Tove Fast i prognosen.

Dagtemperaturen ventes i uge 29 at ligge mellem 20 og 28 grader.

I uge 30 forskydes lavtryksområdet mod sydøst, mens højtrykket forstærkes over Nordvesteuropa.

Det giver flere dage med tørt og solrigt vejr. Dagtemperaturerne ventes at ligge mellem 20 og 25 grader i uge 30 og 31.

Enkelte dage med lidt regn kan dog ikke udelukkes, lyder det.

Meteorologerne giver også et bud på vejret i ugerne 32 og 33, selv om prognosen her bliver mere usikker.

Der ses ifølge DMI ikke de store ændringer i det overordnede mønster.

Flere højtryksrygge med tørt og solrigt vejr afløses af frontpassager med skyer og regn. Passagerne bliver dog mest svage.

Ser man endnu længere ud i fremtiden, tyder en del på, at august og første halvdel af september vil byde på længere perioder med højtrykspræget varmt og solrigt vejr.

Det viser en sæsonprognose udsendt af DMI i juni.

– September ser også ud til at byde på dage med højtryk, sol og sensommervarme, især i den første halvdel, men efterhånden øges sandsynligheden for ustadigt vejr, hvor lavtryk passerer Skandinavien med perioder af skyer, regn og blæst, lyder det.

Med sin sejr nummer 100 i karrieren fik Tadej Pogacar (UAE Emirates) tirsdag revanche mod Mathieu van der Poel (Alpecin) og vandt 4. etape af Tour de France.

De to cykelstjerner var en del af en eksklusiv, lille favoritgruppe, hvor Jonas Vingegaard (Visma) også sad, der skulle spurte om sejren på den kuperede etape.

På 2. etape var Van der Poel bedre end Pogacar, men denne gang vandt den slovenske verdensmester.

De er i nu samme tid i klassementet, men på grund af bedre etapeplaceringer beholder Van der Poel sin førertrøje.

Jonas Vingegaard kom i mål på tredjepladsen, mens Mattias Skjelmose (Lidl-Trek) imponerede og blev nummer ni.

Novo Nordisk har søgt om godkendelse hos Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til at hæve den tilladte dosis af vægttabsmidlet Wegovy til 7,2 milligram.

Det skriver Novo Nordisk i en meddelelse ifølge MarketWire.

Standarddosis er i dag 2,4 milligram.

Ifølge Ludovic Helfgott, der er direktør for produkt- og porteføljestrategi i Novo Nordisk, udspringer anmodningen af et ønske om at tilbyde målrettet behandling af personer med svær overvægt.

– Ansøgningen med den nye dosis Wegovy er endnu et skridt i retningen mod at yde innovative løsninger, der møder specifikke behov hos personer med svær overvægt.

– Denne nye dosis er blevet udviklet som en skræddersyet mulighed for personer med behov for yderligere støtte til at opnå betydningsfuldt og bæredygtigt vægttab, siger Ludovic Helfgott i meddelelsen.

Det aktive stof i Wegovy er semaglutid.

Forud for ansøgningen til EMA har Novo Nordisk i to studier undersøgt, hvor effektiv og sikker en forhøjelse af dosis vil være.

Forsøgspersonerne opnåede i gennemsnit et vægttab på 21 procent ved en Wegovy-dosis på 7,2 milligram. Hver tredje tabte sig 25 procent eller mere.

Det er lige så sikkert at tage 7,2 milligram semaglutid som den nuværende maksimale ugentlige dosis på 2,4 milligram, konkluderer studierne.

Ansøgningen om en forhøjelse af dosis har tirsdag eftermiddag fået Novo Nordisk-aktien til at stige efter at være faldet tidligere på dagen.

Aktiekursen var ved aktiemarkedets lukning steget med to procent.

I en sag om grove og ydmygende overfald på homoseksuelle mænd har en ung mand valgt at tilstå.

Dommen lyder på fængsel i tre år og seks måneder, oplyser Retten i Helsingør på sin hjemmeside tirsdag.

Forbrydelserne havde helt eller delvist baggrund i ofrenes seksuelle orientering. Og det indgår som en skærpende omstændighed, oplyser retten om fastsættelsen af straffen.

Den dømte var 17 år, da volden blev begået. Han blev anholdt i vinter og har været varetægtsfængslet siden 1. december.

Undervejs besluttede han sig for at erkende sig skyldig i fem forhold, og det har så ført til dommen, der blev afsagt mandag.

Ofrene blev lokket frem via opslag på app’en Grindr. Her udgav en gruppe unge sig for at være en homoseksuel dreng på 14 år.

De mænd, som derefter aftalte at mødes, blev blandt andet tæsket samt udsat for røveri og frihedsberøvelse.

Desuden blev de udsat for ydmygelser af forskellig slags, oplyser retten. Nogle har fået skader også af psykisk karakter.

Oplysningen om dommen kommer i øvrigt, netop som Statsadvokaten i Viborg har besluttet at anke en anden dom om planlagte overfald på homoseksuelle mænd.

Her har det vakt debat, at Retten i Odense vurderede, at to unge på 15 og 16 år ikke begik en hadforbrydelse, da de deltog i overfald på homoseksuelle.

I denne sag var ofrene på en app blevet lokket med muligheden for at møde en 24-årig mand.

De to unge fik fængsel i henholdsvis syv og otte måneder, men kun en måned skal afsones. To andre tiltalte blev frifundet.

I den offentlige debat har foreningen LGBT+ sagt, at det er vanskeligt at forstå rettens konklusion om, at der ikke var tale om en hadforbrydelse.

Statsadvokaten i Viborg har tirsdag meddelt, at dommen ankes til Østre Landsret. Begrundelsen er, at landsretten skal have mulighed for at tage stilling til både skyld, motiv og strafudmåling.

Efter fund af blå plastikstykker tilbagekaldes hakket oksekød med et fedtindhold på 14 til 18 procent, der er solgt i Netto under mærket Velsmag.

Det oplyser producenten Himmerlandskød A/S i en pressemeddelelse.

Kødet er solgt i pakker af 400 gram.

Det er produceret 3. juli og er mærket med “bedst før”-datoen 10. juli 2025 samt batchnummer 250703.

Forbrugere, der har købt hakket oksekød fra det pågældende parti, opfordres til at kassere det eller returnere det til den forretning, hvor det er købt.

– Dette gælder også, hvis produktet har været nedfrosset, skriver Himmerlandskød A/S i pressemeddelelsen.