Seneste nyheder

Tidligt fredag morgen ligger der korn på vejen fra Havrebjerg mod Slagelse og videre ad omfartsvejen til motorvejtilkørsel 40A.

Politiet opfordrer i den forbindelse folk i området til at køre forsigtigt.

Det siger Lars Denholt, som er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

– Mit bedste bud er, at det er en stor lastbil med en ordentlig kornsilo, og at der i forbindelse med passage formentlig er sket et eller andet, så det lille spjæld bag på til at læsse af er gået op, siger han.

– Og så har chaufføren tabt stort set alt det korn, han havde.

Det gælder en strækning på i alt omkring syv kilometer. Sporet med korn stopper omkring 50 meter før sammenfletningen ind på motorvejen mod København.

– Man skal køre langsomt og forsigtigt, for hvis der kommer korn nok under hjulene, mister man fuldstændigt grebet. Det er det samme, som hvis man kører akvaplaning, forklarer vagtchefen.

Jo flere biler, der kører hen over kornet, jo større risiko er der for, at kornet spreder sig og også kommer over i sporet i nordgående retning, vurderer Lars Denholt.

Da der er tale om en hovedvej, er det Vejdirektoratet, som står for oprydningen. Tidshorisonten for, hvornår strækningen vil være ryddet for korn, er usikker.

– Det er formentlig en meget stor støvsuger, der skal ud og suge det hele op. Man får ikke lige klaret det på en halv time, så hele morgentrafikken vil blive påvirket af det.

Chaufføren, der formodes at have tabt kornet, har endnu ikke henvendt sig.

– Jeg tænker, at han henvender sig, når han står et eller andet sted og skal læsse kornet af og pludselig mangler utroligt mange tons korn, siger vagtchefen.

PTWC, der er et tsunamicenter for Stillehavet, har fredag morgen afblæst et varsel om risiko for en tsunami, der natten til fredag blev udløst som følge af et jordskælv i havet nær den sydlige del af Filippinerne.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Jordskælvet havde en beregnet størrelse på 7,4 og blev registreret klokken 03.43 dansk tid omkring 20 kilometer øst for byen Manay, der ligger på den filippinske østkyst i regionen Mindanao, oplyste Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) sent natten til fredag.

Det fik Institut for Vulkanologi og Seismologi (Phivolcs) til at udsende et tsunamivarsel og en opfordring til folk i de nærliggende kystområder om at søge mod højere beliggende områder eller flytte sig længere ind i landet.

PTWC advarede om, at bølgerne i Filippinerne potentielt kunne nå en højde på tre meter over det normale niveau.

Tsunamicenteret advarede samtidigt om, at de nordlige indonesiske regioner Sulawesi og Papua og stillehavsnationen Palau kunne blive ramt af bølger på op til en meter over det normale niveau.

Tsunamivarslerne er fredag morgen afblæst for alle tre lande.

Edwin Juhahin, der er guvernør i den filippinske provins Davao Oriental, siger til radiostationen DZMM, at folk gik i panik, da jordskælvet ramte.

– Nogle bygninger blev angiveligt beskadiget. Det var meget kraftigt, siger han.

Landets præsident, Ferdinand Marcos Jr., sagde umiddelbart efter jordskælvet i en udtalelse ifølge Reuters, at myndighederne var i gang med at vurdere situationen, og at man vil sende redningshold ud, når det blev vurderet sikkert at gøre.

– Vi arbejder døgnet rundt for at sikre, at alle, der har brug for hjælp, får det, lød det.

Det er fredag morgen ikke umiddelbart nogen melder om omkomne eller tilskadekomne efter jordskælvet.

Det kraftige jordskælv kommer blot ti uger efter, at Filippinerne blev ramt af landets mest dødelige jordskælv i mere end ti år, skriver Reuters.

Her mistede 72 personer livet, da et jordskælv med en størrelse på 6,9 ramte ud for kysten i provinsen Cebu.

Filippinerne ligger i Stillehavets såkaldte “ring af ild”, der er et seismisk område, hvor adskillige tektoniske plader støder sammen.

En dommer i den amerikanske delstat New York har torsdag afvist et søgsmål om æreskrænkelse og chikane, som rapperen Drake i januar indgav mod pladeselskabet Universal Music Group.

Søgsmålet bundede i selskabets udgivelse af nummeret “Not Like Us” af rapperen Kendrick Lamar sidste år.

Nummeret er et af flere, som de to parter i 2024 skiftevis udgav, hvor de svinede hinanden til.

I “Not Like US” rapper Kendrick Lamar om, at Drake er til yngre kvinder og anklager Drake og hans hold for at være pædofile.

Ifølge søgsmålet anklagede Drake pladeselskabet for at søsætte en kampagne “for at skabe et viralt hit” ud fra en sang, der fremsatte en falsk påstand om, at Drake skulle være pædofil.

Fra distriktsdommer Jeannette Vargas lyder det torsdag, at nummeret ikke er æreskrænkende, og at det ikke kan danne grundlag for et søgsmål.

– Selv om beskyldningen om, at sagsøgeren er pædofil helt klart er alvorlig, vil den bredere sammenhæng af en ophedet rapfejde, med provokerende sprog og beskyldninger fra begge parter, ikke få en fornuftig lytter til at tro, at “Not Like Us” formidler verificerbar fakta, lyder det fra distriktsdommeren.

Hverken advokater for Drake eller Lamar er umiddelbart vendt tilbage på henvendelser fra Reuters om en kommentar på afgørelsen.

Universal Music Group oplyser, at man er tilfreds med afvisningen.

– Søgsmålet var fra starten af en fornærmelse mod alle kunstnere og deres kreative udtryk. Det burde aldrig have set dagens lys, skriver pladeselskabet.

Universal Musik Group udgiver både musik med Drake og Kendrick Lamar og svarer videre, at man ser frem til at fortsætte med at promovere Drakes musik.

Fejden mellem de to artister går mange år tilbage, men blussede op i slutningen af marts sidste år.

Efterfølgende skrev de to et væld af nye numre, der lyrisk kritiserer og anklager hinanden for diverse ting.

Både at have for små fødder, manglende forældreevne, pædofili og meget andet.

“Not Like Us” sikrede i februar Lamar en Grammy i kategorien Årets Bedste Sang, ligesom han optrådte med nummeret ved pauseshowet ved Super Bowl samme måned.

Reuters

Et russisk droneangreb har natten til fredag udløst en brand i et højhus i den centrale del af Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det siger lederen af byens militære administration, Tymur Tkatsjenko, ifølge Reuters.

Tkatsjenko oplyser, at en drone har sat ild til lejligheder på sjette og syvende etage i bygningen, der ligger i Pecherskyi-distriktet.

I flere distrikter kan der på jorden ses nedfaldne fragmenter fra droner, lyder det videre.

Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, melder på beskedtjenesten Telegram om ni tilskadekomne, hvoraf fem er bragt på hospitalet. Det skriver Reuters.

Derudover beretter borgmesteren om strømafbrydelser på den ene side af Dnipro-floden, der deler Kyiv.

– Den venstre bred i hovedstaden er uden elektricitet. Der er også problemer med vandforsyningen, skriver borgmesteren ifølge AFP på Telegram.

Ifølge AFP kan der i Kyiv natten til fredag høres droner og brag fra eksplosioner.

Samtidig med droneangrebene i Kyiv beretter Ukraines energiminister, Svitlana Hryntjuk, om et stort angreb på Ukraines energiforsyning.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor i Ukraine angrebet eller angrebene finder sted.

– Energispecialister tager alle nødvendige skridt for at minimere de negative konsekvenser, skriver Hryntjuk i et opslag på Facebook.

– Så snart sikkerhedsforholdene tillader det, vil energispecialister begynde at klarlægge konsekvenserne af angrebet og iværksætte genopretningsarbejde, skriver hun videre.

Der meldes ifølge Reuters også om droneangreb i byen Zaporizjzja i det sydøstlige Ukraine. Her er en bygning brudt i brand, mens to personer er såret, oplyser regionens guvernør.

USA vil bidrage med 200 soldater til en fælles operationsgruppe for stabilitet i Gaza.

Det siger to højtstående amerikanske embedsmænd, som udtaler sig til journalister på betingelse af anonymitet, skriver blandt andet nyhedsbureauet Reuters.

Også nyhedsbureauerne AFP og AP og det israelske medie Times of Israel beskriver embedsmændenes udtalelser.

Ingen amerikanske soldater vil i forbindelse med indsatsen befinde sig på jorden i Gaza, lyder det fra kilderne. Det er ifølge dem ikke besluttet, præcis hvor styrkerne skal sendes hen.

– Ingen amerikanske styrker skal efter planen gå ind i Gaza, siger en af embedsmændene.

De 200 soldater vil være kernen af operationsgruppen, som også vil have repræsentanter fra Egyptens militær, Qatar, Tyrkiet og sandsynligvis De Forenede Arabiske Emirater, lyder det.

Kilderne siger, at soldaterne skal udvikle et fælles kontrolcenter og integrere andre sikkerhedsstyrker, der i Gaza vil arbejde for at undgå sammenstød ved at koordinere med israelske styrker.

Ifølge AP siger kilderne, at de amerikanske soldater vil blive plukket fra den amerikanske centralkommando og fra udsendelser andre steder i verden.

Til Times of Israel siger en anden unavngiven kilde med kendskab til sagen, at de amerikanske styrker formentlig vil få base i Egypten.

Karoline Leavitt, som er pressetalsperson for Det Hvide Hus, har natten til fredag på det sociale medie X kommenteret meldingerne. Her reagerer hun på en melding fra mediet Fox News om, at soldaterne angiveligt skal sendes til Israel.

Den oplysning er ikke sand, og det er taget ud af kontekst, skriver hun.

– Op mod 200 amerikanske medarbejdere, som allerede er stationeret hos Centcom (centralkommandoen, red.) vil få til opgave at overvåge fredsaftalen i Israel, og de vil arbejde sammen med andre internationale styrker på stedet, skriver hun.

De amerikanske embedsmænd siger, at forhåbningen er, at spændingerne i regionen vil aftage, når fredsplanen for Gaza bliver sat i gang. Og at det vil skabe mulighed for forhandlinger om aftaler om normalisering af forholdet mellem Israel og de arabiske lande i regionen.

USA’s præsident, Donald Trump, var under sin første embedsperiode mægler i forbindelse med Abraham-aftalerne, som handler om en normalisering mellem Israel og Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Marokko og Sudan.

En føderal dommer har indført et midlertidigt forbud mod USA’s præsident Donald Trumps indsættelse af soldater fra Nationalgarden i delstaten Illinois.

Det skriver det amerikanske medie CNN.

Forbuddet gælder ifølge mediet i 14 dage.

April Perry, som er distriktsdommer i Illinois, siger i forbindelse med sin afgørelse, at hun ikke har set nogen troværdige beviser for, at der har været oprør i Illinois.

Det ser derimod ud til, at indsættelsen af Nationalgarden kan føre til civil uro og kun vil hælde benzin på det bål, som Trumps administration selv har startet, siger hun.

Trumps regering har tidligere sagt, at voldelige handlinger og trusler fra demonstranter udgør en fare for oprør mod de føderale myndigheder.

Torsdag morgen amerikansk tid kunne der ifølge nyhedsbureauet Reuters ses soldater fra Nationalgarden, som patruljerede ved en forstad til Chicago. De befandt sig ved et detentionscenter for migranter, hvor der de seneste uger har været flere demonstrationer.

Nationalgarden i USA er en del af landets militær, og soldaterne kan blive indsat både i udlandet og inden for USA’s egne grænser.

Alle amerikanske delstater har en nationalgarde, og den ledes normalt af de amerikanske guvernører. Men landets præsident har også visse beføjelser til at indsætte soldaterne.

Republikanske Trump tester dog i disse uger grænserne for sine beføjelser ved at sende soldaterne til flere byer kontrolleret af Demokraterne, skriver Reuters.

Trump har torsdag gentaget sin plan om at udvide sin indsættelse af soldaterne til flere amerikanske byer, som han mener er plaget af vold.

Han har tidligere sendt Nationalgarden til Washington D.C. og Los Angeles i Californien. Der er også blevet sendt styrker til Memphis i Tennessee, hvilket skete med støtte fra delstatens republikanske guvernør.

Trump-administrationen har ikke umiddelbart reageret på afgørelsen fra April Perry.

Israels regering har godkendt en aftale om våbenhvile i Gaza og løsladelse af gidsler.

Det oplyser Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor.

– Regeringen har netop godkendt rammerne for frigivelsen af alle gidslerne – både de levende og de afdøde, skriver Netanyahus kontor tidligt natten til fredag på det sociale medie X.

Det var ikke alle ministre i Benjamin Netanyahus regering, der stemte for at ratificere aftalen.

Ifølge mediet Times of Israel valgte medlemmerne af partiet Religiøs Zionisme – bortset fra integrationsminister Ofir Sofer – at stemme imod. Det samme gjorde medlemmerne af det ultranationalistiske parti Otzma Yehudit.

Den israelske regerings ratificering af aftalen kommer, efter at forhandlere fra Israel og den militante gruppe Hamas et døgn tidligere nåede til enighed om første del af en fredsplan for Gaza.

Forhandlingerne er foregået på møder i Egypten med USA, Qatar, Tyrkiet og Egypten som mæglere.

Fredsplanen er udarbejdet af USA’s præsident, Donald Trump, og indeholder 20 punkter.

Den israelske regerings godkendelse betyder, at en våbenhvile vil træde i kraft inden for 24 timer, oplyser en unavngiven talsperson fra Israels regering. Herefter har Hamas 72 timer til at frigive de israelske gidsler.

48 af de 251 gidsler, som Hamas tog med tilbage til Gaza efter gruppens angreb på Israel den 7. oktober 2023, befinder sig fortsat i Gaza.

De israelske myndigheder formoder, at mindst 20 af de tilbageværende gidsler er i live, mens 26 er døde.

Israel skal ifølge planen frigive omkring 2000 palæstinensiske fanger.

Første del af fredsplanen indebærer desuden, at det israelske militær skal trække sig tilbage til en aftalt linje i Gaza.

Reuters

En føderal storjury har rejst tiltale mod delstaten New Yorks justitsminister, Letitia James.

Det oplyser den amerikanske anklagemyndighed i delstaten Virginias østlige distrikt, skriver nyhedsbureauet Reuters torsdag aften dansk tid.

Lindsey Halligan, som er anklager i Virginia, siger, at James er blevet tiltalt for et tilfælde af banksvindel og et tilfælde af at afgive falsk erklæring til en såkaldt lending institution – eksempelvis en bank eller et andet selskab, som yder lån.

– Anklagerne, som er fremsat i denne sag, repræsenterer forsætlige, kriminelle handlinger og alvorlige brud på offentlighedens tillid, siger Halligan.

Ifølge Reuters kan hvert af de to anklagepunkter straffes med op til 30 års fængsel. Hvis James bliver fundet skyldig, er det en dommer, som skal fastsætte straffen.

Det er også i Virginia, at James Comey, der er tidligere direktør for FBI, for nylig blev tiltalt.

Ifølge CNN og flere andre amerikanske medier drejer tiltalen mod den 66-årige demokratiske Letitia James sig om en ejendom, som den delstatslige justitsminister i 2023 hjalp sin niece med at købe i Virginia.

CNN skriver, at James ifølge anklageskriftet hævdede, at et hus, hun havde købt i byen Norfolk i Virginia, skulle være hendes egen anden bolig, hvilket angiveligt gav hende gunstige lånevilkår.

Letitia James stod som statsadvokat i New York i spidsen for en civil retssag mod USA’s præsident, Donald Trump, og selskabet Trump Organization om manipulation af værdien af Trumps ejendomsportefølje.

Republikanske Trump har på sociale medier og ved vælgermøder flere gange kritiseret James.

Den 20. september skrev præsidenten i et opslag på sociale medier, at Letitia James var “skyldig som bare pokker”.

James siger i en udtalelse torsdag aften, at tiltalen mod hende er grundløs.

– Det her er intet andet end en fortsættelse af præsidentens desperate udnyttelse af vores retssystem. Han tvinger føderale retshåndhævende myndigheder til at udføre hans ordrer, alt sammen fordi jeg gjorde mit arbejde som New Yorks justitsminister, siger hun.

Det danske fodboldlandshold kan i overbevisende stil føje yderligere tre point til regnskabet i VM-kvalifikationen efter den største danske sejr i over fire år.

Uden at blive udfordret vandt Danmark torsdag aften 6-0 over Belarus for tomme tribuner på en regnvåd bane i ungarske Zalaegerszeg. Formstærke Rasmus Højlund strålede med to mål og en assist, mens indskiftede Anders Dreyer også lavede to mål.

Allerede ved pausen førte Danmark 4-0. Storsejren kan vise sig at være særdeles vigtig, da målscoren er afgørende i tilfælde af pointlighed mellem to hold.

Det er fodboldsanktioner mod Rusland-allierede Belarus, der havde flyttet kampen til den tamme kulisse i Ungarn.

Der var så stille på stadion, at man kunne høre de danske spillere synge med på nationalsangen. Særligt Pierre-Emile Højbjerg, Morten Hjulmand og Kasper Schmeichel stod stærkt vokalt.

På banen var alle spillernes dessiner til hinanden og flittige skældud til den udfordrede slovakiske dommer også tydelig for de omtrent 50 stadionmedarbejdere, officials og journalister på stadion.

I minutterne op til kampstart måtte det ene mål repareres. Schmeichel havde opdaget, at målet var et par centimeter for højt. I praksis havde det ingen betydning, for belaruserne var aldrig i nærheden af at have et forsøg inden for rammen i den ende.

Brian Riemer havde håbet på en problem- og omkostningsfri aften på kontoret, men det fik landstræneren ikke helt trods storsejren.

Allerede efter fem minutters spil fik Pierre-Emile Højbjerg et klodset gult kort, og anføreren er nu karantæneramt i kampen mod Grækenland på søndag.

Til gengæld var Danmark aldrig i fare for et unødvendigt pointtab.

Der var spillet under et kvarter, da Victor Froholdt gjorde det til 1-0 efter Andreas Christensens flotte forarbejde.

Midterforsvareren spillede bande med Mikkel Damsgaard i feltet, før han serverede bolden for Froholdt, så teenageren let kunne score sit første landsholdsmål.

Fem minutter senere blev det 2-0. Damsgaard fandt Froholdt med et indlæg, og han dirigerede bolden videre til Rasmus Højlund, der uden problemer sparkede den i nettet.

Siden blev spillet sat i gang, før dommeren brød VAR-protokollen og standsede spillet, fordi der muligvis var offside ved målet. Højlund var klar til at udvandre i protest, men den bizarre situation fik en rolig afslutning, da målet stod ved magt.

I de sidste minutter af første halvleg satte Danmark det hele på plads med målene til 3-0 og 4-0.

Først fulgte Rasmus Højlund op på en ripost fra Patrick Dorgus stolpeskud ved 3-0-målet, mens Højlund ved 4-0 spillede Dorgu fri til en nem scoring tæt under mål. Pierre-Emile Højbjerg havde tredjesidste fod på begge scoringer.

Ved at punktere spændingen allerede i første halvleg kunne Brian Riemer skifte karantænetruede Joachim Andersen og Victor Froholdt ud i pausen for at undgå flere hovedbrud.

Danmark angreb videre i regnen, og selv om stormløbet aftog en smule sammenlignet med første halvleg, blev føringen ved med at vokse.

Midt i anden halvleg scorede Anders Dreyer på en flugter lige efter at være kommet på banen i stedet for Gustav Isaksen, og i det 79. minut øgede Dreyer også til 6-0 efter et målmandsdrop.

Det danske folketingsmedlem Victoria Velasquez (EL) er tilbage på dansk jord efter at have været tilbageholdt af Israel i forbindelse med nødhjælpsaktion.

Det skriver hun selv torsdag aften på Instagram.

– Jeg er lige landet i Kastrup, men der er stadig andre besætningsmedlemmer i Israels fængsler, skriver hun i opslaget.

Enhedslisten-politikeren var en del af flotillen Thousand Madleens to Gaza, der forsøgte at sejle med nødhjælp til Gaza.

Velasquez var selv om bord på det danske nødhjælpsskib “Umm Saad”, der var en del af flotillen.

En flotille er et antal af skibe, der optræder samlet.

Hun blev sammen med flere andre tilbageholdt af israelske myndigheder tidligt onsdag morgen.

“Umm Saad” er et af flotillens to skibe med danskere om bord. Det andet er skibet “Milad”.

Den danske gren af Thousand Madleens to Gaza oplyste onsdag morgen, at der ud over Victoria Velasquez var tre andre danske statsborgere om bord på de to skibe.

Det er uvist, hvorvidt de tre øvrige danskere også er tilbage i Danmark efter tilbageholdelsen.

Kort efter tilbageholdelsen onsdag morgen lød det i en video fra Victoria Velasquez, at hun var blevet “kidnappet til søs af den israelske besættelsesmagt”.

– Jeg vil gerne sende en appel til alle i Danmark om at lægge et pres på den danske regering og kræve vores løsladelse med øjeblikkelig virkning, sagde hun i en video, som organisationen bag flotillen lagde på Instagram.

Få timer efter nyheden om Velasquez’ tilbageholdelse lød det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at regeringen og den danske ambassade i Israel var opmærksom på situationen med nødhjælpsskibene.

– Vi vil selvfølgelig gøre det, der skal til og skal gøres for at sikre, at danske statsborgere, som er tilbageholdt, behandles ordentligt og kommer fri hurtigst muligt, sagde udenrigsministeren på et samråd.

Udenrigsministeriet tilføjede desuden i en skriftlig kommentar, at “den danske ambassade i Israel yder konsulær bistand i sagen”.

Hamas’ chefforhandler, Khalil al-Hayya, siger i en tale torsdag aften, at bevægelsen har fået garantier fra USA, arabiske mæglere og Tyrkiet om, at krigen i Gaza er endeligt ovre.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters og Al Jazeera.

– Vi har fået garantier fra de broderlige mæglere og USA’s administration, som har bekræftet, at krigen er helt ovre, siger Khalil al-Hayya.

Khalil al-Hayya siger desuden, at grænseovergangen ved Rafah, som ligger på grænsen mellem Gaza og Egypten, vil blive åbnet i begge retninger som led i fredsaftalen mellem Israel og Hamas.

Desuden vil alle palæstinensiske piger og kvinder, som er tilbageholdt i israelske fængsler, blive løsladt.

Meldingen fra al-Hayya kommer, inden Israels regering har godkendt den første fase af aftalen om fred i Gaza.

Forhandlere fra Israel og Hamas blev natten til torsdag enige om aftalen, som dog først træder i kraft, når Israels regering har godkendt den.

Regeringen er samlet torsdag aften, efter at det israelske sikkerhedskabinet har holdt møde for at diskutere aftalen.

Mødet i sikkerhedskabinettet sluttede kort efter klokken 20.00 dansk tid.

Første fase af aftalen indebærer, at alle tilbageværende gidsler i Gaza bliver løsladt, og at cirka 2000 palæstinensiske fanger i Israel bliver frigivet.

Derudover etableres der en våbenhvile, mens Israels militær skal trække sig delvist tilbage i Gaza.

Tidligere torsdag sagde en talsmand for Israels regering, at våbenhvilen begynder, inden for 24 timer efter at aftalens første fase er blevet godkendt af Israels regering.

Efter de 24 timer vil frigivelsen af de israelske gidsler begynde. Gidslerne skal frigives i løbet af tre døgn.

Det er torsdag uklart, hvad anden fase af aftalen indebærer.

Børns Vilkår vil have ændret loven om børneattester, efter at man er blevet opmærksom på, at domme for vold mod børn ikke fremgår.

Det skriver Sjællandske Nyheder (SN), der har forelagt oplysningen for organisationens direktør, Rasmus Kjeldahl.

– Det kommer bag på mig – det vidste jeg ikke. Jeg troede da, at vold mod børn også var en del af børneattesten, siger han til mediet.

– Det bliver vi da nødt til at arbejde på at få ændret. Jeg tror, vi skal tage kontakt til nogle politikere og drøfte det med dem.

Mette Abildgaard, der er politisk ordfører i De Konservative, opfordrer til, at loven ændres. Hun er selv yderst overrasket over, at voldsomme ikke indgår i børneattesterne.

– Hele formålet med børneattester er at give tryghed, men det her giver en falsk tryghed for forældrene. På mange måder er det her et hul i lovgivningen, siger Abildgaard.

Hun fastslår desuden, at hun senere torsdag aften, under den igangværende åbningsdebat i Folketingssalen, vil spørge statsminister Mette Frederiksen (S) ind til sagen under statsministerens tale i slutningen af debatten.

Det skyldes, at Socialdemokratiet tilbage i 2016 var åbne for at tilføje voldsomme til børneattesterne. Det sagde partiets folketingsmedlem Mogens Jensen (S), der i 2005 var med ved bordet, da loven blev udmøntet, til DR.

Dengang sagde Mogens Jensen til DR, at det er “oplagt” at udvide, så voldsomme også er en del af attesterne.

Foruden Socialdemokratiet åbnede Venstre og Dansk Folkeparti i 2016 for en ændring i reglerne.

Alle, der skal arbejde med børn under 15 år, skal aflevere en børneattest, hvoraf domme for seksuelle overgreb mod børn vil fremgå.

Afgørelserne kan blandt andet omhandle incest, samleje med et barn under 15 år og udbredelse af børnepornografi, skriver politiet på sin hjemmeside.

Domme for vold mod børn inkluderes altså ikke på attesten.

Mange lande er gået sammen for at få en fredsaftale på plads mellem Israel og den militante bevægelse Hamas efter to års krig i Gaza.

Og det vil USA’s præsident, Donald Trump, gerne takke dem for.

– Jeg vil gerne udtrykke min største taknemmelighed, siger Trump og nævner Egypten, Qatar, Tyrkiet, Saudi-Arabien og Indonesien.

Han taler torsdag aften dansk tid under et kabinetsmøde i Det Hvide Hus.

– De har alle været fantastiske, siger Trump.

Forhandlingerne om en Gaza-aftale har fundet sted i Sharm el-Sheikh i Egypten, hvor repræsentanter fra flere lande – herunder USA – har deltaget.

Gennembruddet kom ifølge Trump onsdag aften.

– Vi afsluttede krigen i Gaza og skabte i virkeligheden fred på en meget større skala, siger præsidenten.

– Jeg tror, det bliver en varig fred, forhåbentlig en evig fred.

Med første fase af aftalen mellem Israel og Hamas vil alle de tilbageværende gidsler i Gaza blive løsladt. Det vil ske mandag eller tirsdag, siger Trump.

Desuden vil 2000 palæstinensiske fanger i Israel blive frigivet.

Derudover vil en våbenhvile træde i kraft. Det sker senest fredag aften, sagde en talsmand for Israels regering tidligere torsdag.

Og Israels militær vil – i første omgang – trække sig delvist tilbage fra Gaza.

Præsidenten siger, at Israels angreb på flere atomanlæg i Iran i juni var vigtigt for, at en holdbar aftale om Gaza senere kunne komme på plads.

– Angrebet på Iran var meget vigtigt. Hvis det ikke var sket, havde de (Iran, red.) formentlig atomvåben nu.

– Selv hvis vi underskrev en aftale, ville der hænge en stor mørk sky over Israel, siger USA’s præsident.

USA deltog i angrebene, da amerikansk militær angreb tre atomanlæg ved de iranske byer Isfahan, Fordow og Natanz i juni.

Hamas i Gaza er støttet af netop Iran.

Aftalen mellem Israel og Hamas er tidligt torsdag aften ikke trådt i kraft endnu. Den skal først godkendes af Israels regering, som er samlet samtidig med Trumps kabinetsmøde for at tage stilling til aftalen.

Trump siger, at han vil forsøge at rejse til Egypten for at deltage i en formel ceremoni, hvor aftalen bliver underskrevet.

Han vil rejse “rimeligt snart”, lyder det.

Tidligere torsdag meddelte Israels præsidentkontor, at Israel forventer at få besøg af Trump i Jerusalem søndag.

Besøget i Israel er dog ikke bekræftet af Trump.

En 44-årig mand idømmes ti års fængsel for at have voldtaget Gisèle Pelicot, som gennem en årrække adskillige gange blev bedøvet og efterfølgende voldtaget af forskellige mænd i det sydlige Frankrig.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Manden, Husamettin Dogan, har fået sin straf torsdag eftermiddag ved en appeldomstol i Nimes i Sydfrankrig.

Han blev sidste år idømt ni års fængsel ved en lavere retsinstans.

I alt 51 mænd – herunder Gisèle Pelicots eksmand – blev dømt i sagen i december 2024.

Selv om flere ankede deres domme dengang, var det kun én af dem, der endte med at tage sagen videre til en appeldomstol.

Den i dag 72-årige Gisèle Pelicot har været åben i offentligheden om de overgreb, som hun har været udsat for. Hun har også afgivet forklaring under ankesagen mod den 44-årige mand.

– Tag ansvar for dine handlinger, og hold op med at gemme dig bag din fejhed, sagde hun henvendt til Husamettin Dogan i retten onsdag.

Forinden havde Dogan sagt, at det aldrig var hans hensigt at voldtage Gisèle Pelicot, og at han blev manipuleret af hendes daværende mand til at have sex med – eller voldtage – Pelicot.

– Det var aldrig min intention at gøre det. Jeg er her, fordi jeg aldrig ville voldtage denne kvinde, som jeg respekterer, sagde Dogan under det første retsmøde i ankesagen mandag.

Pelicots eksmand, Dominique Pelicot, fik den strengeste straf af de tiltalte, da sagen blev behandlet første gang i december.

Her blev han idømt 20 års fængsel for igennem ti år at have arrangeret voldtægterne af sin daværende hustru.

Han rekrutterede overgrebsmændene på nettet.

De fleste voldtægter foregik i parrets hjem i den sydfranske by Mazan, hvor Pelicot blev bedøvet med stoffer, inden hun blev voldtaget.

Voldtægterne foregik mellem 2011 og 2020.

Flere af de dømte hævdede under den oprindelige retssag, at de var blevet snydt af Dominique Pelicot, og at han havde sagt, at der var tale om en sexleg, som Gisèle Pelicot var med på.

Energistyrelsen sænker beredskabsniveauet fra orange til gul, ni dage efter at det ellers blev hævet til netop orange.

Det skriver styrelsen i et svar til TV 2.

– Forhøjelsen af beredskabsniveauet skete på baggrund af det generelle trusselsbillede og efter observationer af droner nær energiinfrastruktur.

– Relevante myndigheder har nu vurderet hændelserne. Energistyrelsen har på den baggrund foretaget en beredskabsfaglig vurdering og sænket niveauet til middel, skriver styrelsen til mediet.

Da niveauet blev skruet en tak op for ni dage siden, skete det i kølvandet på en uge, hvor der flere gange blev observeret droner over flere lufthavne og militære lokationer i Danmark.

Skridtet blev ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) taget ud fra en samlet vurdering af risikobilledet mod Danmark, hvor trusler mod energiforsyningen kunne blive en realitet.

Men nu kan niveauet altså sænkes en anelse.

Sektorberedskabsniveauet består af fem eskalationstrin: Hvid, grøn, gul, orange og rød.

I en normalsituation er beredskabsniveauet på hvid. En gul kategori betyder middel trussel, mens orange kategori betyder “høj trussel”.

Det øverste niveau, rød, er en “meget høj trussel”.

I den orange tilstand bliver sikkerhedskravene til energianlæg skærpet, hvor der skal være yderligere overvågning samt begrænset adgang til energiinfrastrukturen.

Den seneste gang, regeringen hævede beredskabsniveauet for energisektoren til orange, var, da gasledningen Nord Stream 2 blev sprunget i stykker med enorm metanlækage til følge i september 2022.

Da regeringen for ni dage siden hævede beredskabsniveauet, forklarede klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), at energisektoren kan blive mål for sabotage i konfliktsituationer.

I den anledning lagde ministeren vægt på situationen i Ukraine, hvor kraftværker jævnligt bliver bombet for at forstyrre ordenen og forsyningen til borgerne.

– Det skal vi beskytte os mod i Danmark, lød det fra Lars Aagaard.

Selv om Israel og Hamas er enige om den første del af en fredsplan for Gaza, begynder Mærsk ikke straks at sende sine skibe gennem Det Røde Hav.

Først når der er en langsigtet og holdbar sikkerhedssituation i området, vil rederiet overveje at sende sine skibe gennem havet igen.

Sådan lyder det fra A.P. Møller – Mærsk i en udtalelse.

– Vi håber, at denne aftale markerer det første skridt mod at få afsluttet konflikten og opnå en varig fred, lyder det i udtalelsen.

– Der er en klar sammenhæng mellem de sikkerhedsrisici, der findes i Bab el-Mandeb-strædet, og konflikten i Gaza, men det er fortsat for tidligt at vurdere, hvordan fremskridt i Gaza vil påvirke situationen i Det Røde Hav, lyder det videre.

Efter at krigen i Gaza brød ud i 2023, begyndte houthibevægelsen fra Yemen at angribe fragtskibe i Det Røde Hav.

Houthierne har sagt, at bevægelsen angriber skibene for at udvise solidaritet med palæstinenserne i Gaza.

Angrebene har fået flere rederier, herunder Mærsk, til at droppe ruten gennem Det Røde Hav og i stedet sejle den længere vej syd om Afrika.

Den længere rute har i lange perioder sendt fragtpriserne i vejret, hvilket har bidraget positivt til indtjeningen hos Mærsk.

Torsdag ligger Mærsk i bunden af det danske C25-indeks med fald på knap fire procent omkring klokken 16.

Mærsk understreger i udtalelsen torsdag, at selskab fortsat bestræber sig på at sikre sikkerheden for søfolk, aktiver og kundernes gods.

Natten til torsdag dansk tid skrev den amerikanske præsident, Donald Trump, på Truth Social, at Hamas og Israel begge har godkendt den første fase af en fredsplan.

Torsdag eftermiddag mangler planen fortsat at blive godkendt af den israelske regering.

Det er ifølge Shosh Bedrosian, som er talsperson for den israelske regering, forventningen, at en våbenhvile vil træde i kraft inden for 24 timer efter et møde i det israelske sikkerhedskabinet torsdag klokken 16 dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Derefter begynder en periode på tre døgn, hvor de tilbageværende gidsler i Gaza skal løslades fra Hamas’ fangenskab.

Antallet af ukrainske mænd i alderen 18 til 22 år, der søger mod Danmark, er steget markant, efter at det i slutningen af august blev tilladt for mænd i aldersgruppen at forlade Ukraine.

Det viser tal fra Udlændingestyrelsen, som Ritzau har fået indsigt i.

Heraf fremgår det, at antallet af ansøgninger om opholdstilladelser er steget fra 45 i august til 668 i september.

Tidligere på året har tallet cirka ligget mellem 30 og 40 ansøgninger om måneden.

Det fremgår, at man i løbet af 2025 til og med september har modtaget 977 ansøgninger i alt fra ukrainske mænd i aldersgruppen.

I samme periode er der faldet afgørelse i 717 af sagerne, hvoraf 657 har fået tilladelse, mens 60 af sagerne enten er afsluttet uden afgørelse, eller der er blevet givet afslag.

Det bemærkes dog, at den samme ansøger kan fremgå af tabellen flere gange, hvis en sag er blevet genoptaget, eller en ny sag er blevet oprettet.

I Ukraine har der indtil august været indført et udrejseforbud for at sikre, at mændene stod til rådighed for militæret i det krigsramte land.

Som følge heraf måtte mænd mellem 18 og 60 år ikke forlade landet.

Men reglen har haft en anden konsekvens. Mange familier har sendt drenge ud af landet, inden de fyldte 18, så de ikke ville være omfattet af reglen.

Drengene mister deres tilknytning til Ukraine, mener præsident Volodymyr Zelenskyj.

Derfor blev reglen i august lempet, i håbet om at flere drenge bliver i Ukraine.

Dog har man siden ophævelsen også set en stor tilstrømning af de unge ukrainske mænd andre steder.

Det gælder blandt andet i Norge, hvor aldersgruppen i september udgjorde 41 procent af nye ukrainske asylansøgninger.

Det fortalte Arne Jørgen Olafsen, der er chef for norsk politis enhed for udlændinge, tidligere i oktober til NRK.

To tigerunger fra Zoologisk Have i København er for første gang blevet lukket ud i deres udendørs anlæg.

Det oplyser den zoologiske have torsdag i en pressemeddelelse.

Ungerne blev født i sommer og er næsten tre måneder gamle. En skade på benet hos den ene har hidtil forhindret dem i at forlade bagstalden.

Dyrepasserne opdagede skaden, da ungen begyndte at halte. En CT-scanning viste, at der var tale om en ufarlig muskelsprængning.

– Skaden er formentlig opstået som følge af, at forpoten er blev bøjet bagover i forbindelse med et uheldigt hop, fortæller dyrepasser Zaco Sonne i pressemeddelelsen.

I første omgang kommer ungerne kun ud sammen med deres mor. Hantigeren ventes at slutte sig til dem i den kommende uge.

I alt blev der født fire tigerunger i juni. Den ene døde kort efter fødslen, og en anden måtte aflives på grund af en medfødt hjertefejl.

– Til gengæld har vi to stærke huntigre tilbage, som har vokset sig nysgerrige, legesyge og robuste – på trods af en lille benskade, siger dyrepasser i rovdyrteamet Zaco Sonne.

– Nu er tiden kommet til, at de får lov til at udforske anlægget, som jo er en helt ny verden for dem. Jeg glæder mig virkelig til at se dem boltre sig derude.

Der var senest to tigerunger i Zoologisk Have i København i 1999.

Både moren og faren til de nye unger er født i 2013. De tilhører arten amurtiger, også kendt som sibirisk tiger, som er truet i naturen.

Zoologisk Have i København deltager i et internationalt avlsprogram for amurtigre sammen med andre europæiske zoologiske haver. De to unger er et vigtigt bidrag til bevarelsen af arten.

Tigre lever normalt alene og danner ikke flokke. Det gør parring vanskelig, da de ofte opholder sig langt fra hinanden.

Hannen markerer derfor sit territorium med urin for at gøre opmærksom på sig selv.

Duften giver hunnen vigtige oplysninger, eksempelvis om hannens testosteronniveau, som hun kan bruge til at vurdere, om han er en egnet far til hendes unger.

Selv om tigre som regel lever alene i naturen, har man i stigende grad observeret hanner, der følges med hunner og deres fælles unger efter fødsel.

Det er fortsat uvist, om De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne gør fælles front og møder op sammen til forhandlinger om finansloven hos finansminister Nicolai Wammen (S).

Det er ellers fredag, at partierne skal til det indledende møde – kaldet et sættemøde – i Finansministeriet.

Under Folketingets åbningsdebat torsdag vil Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, gerne vide, om de fire blå partier vil møde op sammen og gå sammen til forhandlingerne, som de gjorde sidste år.

– Jamen, vi tygger på det, svarer De Konservatives formand, Mona Juul, fra talerstolen.

– Og vi tænker selvfølgelig, at vi til enhver tid møder op til en forhandling, vi bliver inviteret til, tilføjer hun.

Der er planlagt sættemøder om næste års finanslov fra onsdag til fredag i denne uge.

Finansministeriet har torsdag sendt en invitation ud til fredagens sættemøder, hvor Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti efter tur skal på besøg fredag formiddag.

Men om det så bliver sådan, er altså uvist.

For et år siden gjorde partierne meget ud af at fortælle, at en aftale om finansloven enten blev med alle de fire blå partier eller med ingen af dem.

De fire partier kom med en række fælles ønsker, som de ville have indfriet for at kunne gå samlet med i en aftale om finansloven. I modsat fald kom de fire partier til at forlade forhandlingerne sammen.

– Ja, det er det, vi har aftalt. Det er det, vi vil, og det kommer vi også til at gøre, sagde finansordfører Ole Birk Olesen (LA) dengang før forhandlingerne.

– Vi præsenterer det her sammen, vi brænder for det her sammen, og hvis vi ikke kan få nok i forhold til vores fælles ønsker her, så kommer vi også til at forlade forhandlingslokalet sammen, sagde han i oktober sidste år.

Nicolai Wammen var ikke imponeret og kvitterede ved at smide kvartetten ud af forhandlingerne en lille måned senere.

– De har lavet en musketered med hinanden, hvor de holder hinanden i takt, og det har vist sig, at det var fire forkølede musketerer, der ikke kunne hverken fortælle, hvordan man skulle prioritere sine ønsker eller finde pengene i virkeligheden, sagde finansministeren i november sidste år.

Siden dengang har De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne arbejdet på at gøre de indbyrdes relationer bedre.

I september blev der afholdt et såkaldt borgerligt konvent med partierne i Fredericia.

Israels sikkerhedskabinet mødes torsdag klokken 16.00 dansk tid for at stemme om en aftale om løsladelse af de tilbageværende gidsler i Gaza.

En time senere – klokken 17.00 – mødes den samlede israelske regering for at tage stilling til aftalen, som er forhandlet på plads mellem Israel og den militante bevægelse Hamas.

Det siger talskvinde for Israels regering Shosh Bedrosian ifølge nyhedsbureauet AFP.

Inden for 24 timer efter møderne i sikkerhedskabinettet og regeringen vil en våbenhvile træde i kraft i Gaza, siger hun videre ifølge Reuters.

Derefter begynder en periode på tre døgn, hvor de tilbageværende gidsler i Gaza skal løslades fra Hamas’ fangenskab.

Der er 20 levende gidsler tilbage i Gaza.

Dermed vil gidslerne – hvis planen holder og bliver godkendt af regeringen -blive løsladt fra fredag eftermiddag til mandag.

Tidligere torsdag var det uklart, hvorvidt aftalen mellem Israel og Hamas allerede var trådt i kraft, men senere meddelte Israel, at den israelske regering skulle vedtage aftalen, før den ville være en realitet.

Ud over de 20 gidsler skal 2000 palæstinensiske fanger løslades fra israelske fængsler som led i aftalen.

Forhandlingerne har taget udgangspunkt i en plan med 20 punkter, som USA’s præsident, Donald Trump, har fremlagt.

Det er første fase af planen, som Israel og Hamas er blevet enige om.