Seneste nyheder

Grækenland vil i tre måneder stoppe med at behandle asylansøgninger for migranter, der ankommer med båd fra Nordafrika.

Det siger landets premierminister, Kyriakos Mitsotakis, onsdag ifølge AFP.

– Vejen til Grækenland lukker. Enhver migrant, der ankommer ulovligt, vil blive anholdt og tilbageholdt.

Lovgivningen vil ifølge premierministeren blive sat til afstemning torsdag.

Han tilføjer desuden, at EU bliver holdt orienteret om sagen.

Det er endnu ikke klart, hvilke lande lovgivningen skal gælde.

Ifølge Reuters kommer udmeldingen fra Mitsotakis efter en stigning i migrantankomster i landet.

Ifølge den græske kystvagt er 7300 asylansøgere ankommet til øerne Gavdos og Kreta i år. Til sammenligning ankom færre end 5000 personer sidste år.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Alene siden juni er der blevet registreret over 2500 ankomster.

Særligt fra Libyen er der sket en stigning i ankomster i den seneste tid.

Grækenland havde ifølge AFP sammen med EU håbet at kunne bremse mængden af asylansøgere ved at række ud til myndighederne i den østlige del af landet og den FN-anerkendte regering i Tripoli.

Både EU’s migrationskommissær og EU’s kommissær for indre anliggender samt ministre fra Italien, Malta og Grækenland blev dog nægtet adgang til det østlige Libyen.

Det oplyser en EU-talsperson til Reuters.

Et “protokolproblem” lød årsagen ifølge talspersonen.

Ukraine har tilbageholdt to kinesiske statsborgere under mistanke om spionage.

Det oplyser den ukrainske sikkerhedstjeneste, SBU.

Der er ifølge sikkerhedstjenesten tale om en far og en søn, som anklages for at have forsøgt at smugle flådemissilteknologier ud af landet.

Sønnen er en 24-årig tidligere studerende på et teknisk universitet i Kyiv.

Faren bor ifølge sikkerhedstjenesten i Kina, men rejste til Ukraine for at “koordinere sin søns spionageaktiviteter”.

Hvis de to bliver dømt, står de til op til 15 års fængsel.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tidligere sagt, at kinesiske statsborgere bliver rekrutteret til at kæmpe for Rusland.

AFP

En af de mest markante skikkelser er færdig i Formel 1. I hvert fald for denne gang. Og der er ikke tale om en kører.

Christian Horner er onsdag blevet fyret som teamchef for Red Bulls Formel 1-hold.

Det meddeler Red Bull-teamet via moderselskabet Red Bull GmbH i en pressemeddelelse ifølge BBC og en række internationale medier.

– Vi vil gerne takke Christian Horner for hans enestående arbejde gennem de seneste 20 år, lyder det i pressemeddelelsen.

Normalt er det Horner, som fyrer folk hos Red Bull, primært kørere, som ikke præsenterer, men denne gang har den øverste ledelse altså valgt at fyre Horner.

Årsagen kendes ikke, men bilen har generelt ikke præsenteret som ønsket den seneste tid.

51-årige Horner har stået i spidsen for Red Bull-teamet siden begyndelsen i 2005, og i de 20 år med Horner som teamchef har holdet fejret mange succeser.

Otte gange har en Red Bull-kører i den periode vundet VM. Max Verstappen har med Red Bull vundet VM de seneste fire år. Red Bull har også vundet konstruktørernes mesterskab seks gange.

Aktuelt er Verstappen på tredjepladsen i VM-stillingen, hvor han halter efter McLaren-duoen Oscar Piastri og Lando Norris.

I konstruktørernes mesterskab er holdet blot på en fjerdeplads, hvor man foruden McLaren også er efter Ferrari og Mercedes. Det skyldes, at det næsten udelukkende er Verstappen, som scorer pointene for Red Bull i øjeblikket.

Fyringen af Horner kommer, efter at han sidste år kom i modvind i en meget omtalt sag. Sagen handlede om, at en kvindelig kollega havde anklaget ham for upassende opførsel.

I anklagen, som kom frem kort før sæsonstarten sidste år, lød det, at Horner havde opført sig “upassende” og “kontrollerende” over for en kvindelig kollega.

Horner benægtede kraftigt beskyldningerne, og efter undersøgelser blev han i sidste ende frikendt.

Sagen fik ekstra opmærksomhed i medierne, fordi Horner privat er gift med sangerinden Geri Halliwell, der er bedst kendt som Ginger Spice fra bandet Spice Girls.

Horner erstattes hos Red Bull af Laurent Mekies. Han er hentet fra Red Bulls søsterteam i Formel 1, Racing Bulls. Alan Permane er desuden udpeget som ny teamchef hos Racing Bulls.

Efter en række tilbagekaldelser og fund af listeriainficerede fisk har virksomheden Polar Salmon Hjerting Laks fået forbud mod at producere og markedsføre flere af sine produkter.

I en kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen lyder det, at lakseproducenten fra Esbjerg ikke må producere spiseklare fødevarer, der ikke er stabiliseret mod vækst af listeria.

Det skriver TV Syd.

Styrelsen kan ophæve forbuddet, hvis virksomheden i en periode med ekstra prøver og kontrol viser, at den har styr på kontrollen med listeria.

Jesper Kelly, direktør i virksomheden, bekræfter over for mediet Food Supply, at produktionen er stoppet.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har haft problemer med listeria, og at det har vist sig udfordrende at løse dem, siger han til mediet, der citeres af JydskeVestkysten.

I starten af året blev virksomheden politianmeldt af styrelsen, inden Statens Serum Institut i marts bekræftede, at laks fra virksomheden kan knyttes til 27 sygdomstilfælde med invasiv listeria.

Fire af de smittede personer døde inden for 30 dage, efter at de blev diagnosticeret med listeria.

Senest 2. juli måtte virksomheden tilbagekalde produkter efter fund af listeria. Det drejede sig om røget hellefisk i skiver, der blev solgt i Netto, Bilka og Føtex.

Fødevarestyrelsen skriver i rapporten, at producenten ikke har tilstrækkelige systemer til at “eliminere, sikre mod eller overvåge og konstatere kontaminering med listeria”.

Virksomheden mener ikke, at sanktionen er rimelig, “da vi har gjort flere tiltag i produktionen og tilbagekaldt produktet korrekt”, lyder det.

Polar Salmon Hjerting Laks blev politianmeldt i januar, da virksomheden ifølge styrelsen havde solgt produkter, der var forurenet med listeria, uden at producenten havde informeret myndighederne eller kaldt produkterne tilbage.

I alt syv personer er reddet og fire meldes døde, efter at fragtskibet “Eternity C” er sunket efter angreb i Det Røde Hav ud for Yemens kyst.

Det oplyser kilder onsdag involveret i redningsarbejdet til nyhedsbureauet Reuters.

Skibet blev først angrebet mandag eftermiddag af droner og igen tirsdag, hvor besætningen følte sig tvunget til at springe i vandet, oplyser kilderne.

Houthi-bevægelsen tager skylden for angrebet på skibet og meddeler ifølge Reuters, at den har sunket “Eternity C”.

Houthierne har offentliggjort billeder af, at militante krigere border et andet skib, “Magic Seas”, og sænker det ved hjælp af sprængstof.

I alt var der 22 besætningsmedlemmer om bord på “Eternity C” samt tre vagter.

Besætningen bestod af 21 filippinske statsborgere og en enkelt russer.

Rederiet Cosmoship Management, som ejer skibet, har endnu ikke bekræftet dødsfaldene. Sker det, ville det ifølge Reuters være de første bekræftede dødsfald i forbindelse med angreb i Det Røde Hav siden juni 2024.

Det britiske sikkerhedsfirma Ambrey oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at “Eternity C” sank ud for havnebyen Hodeida i Yemen.

Byen er under houthiernes kontrol.

En sikkerhedskilde har over for Reuters udtrykt bekymring for, at nogle af besætningsmedlemmerne kan være blevet kidnappet i forbindelse med angrebet.

“Eternity C” er det andet fragtskib inden for kort tid, som er blevet angrebet i Det Røde Hav.

Mandag tog houthierne skylden for angreb på fragtskibet “Magic Seas”, som ifølge den militante bevægelse sank efter et angreb søndag.

Her blev alle 19 besætningsmedlemmer reddet af et forbipasserende handelsskib ifølge det græske rederi, som ejer “Magic Seas”.

Angrebene bryder et halvt års ro i Det Røde Hav, hvor en af verdens travleste skibsruter går igennem.

Her formåede houthierne med en række angreb fra slutningen af 2023 og ind i slutningen af 2024 at forstyrre skibstrafikken mellem Europa og Asien.

Hovedkontoret for det franske højrefløjspartiet National Samling har ifølge partiets formand været udsat for en politirazzia onsdag morgen.

Det skriver formanden, Jordan Bardella, i et opslag på X.

Her kalder han hændelsen for en “ny chikaneoperation” og beskriver, hvordan omkring 20 politibetjente og to undersøgelsesdommere deltog i razziaen.

Over for Reuters bekræfter anklagemyndigheden i Paris, at hovedkvarteret er blevet ransaget.

Fængslet PKK-leder erklærer i sjælden videotale gruppens væbnede kamp mod Tyrkiet for slut.

Videoen er blevet offentliggjort af nyhedsbureauet Firat, ANF, der har tætte bånd til den kurdiske gruppe.

– Fasen med væbnet kamp er slut. Det er ikke et nederlag, men en historisk gevinst, siger PKK-lederen, Abdullah Öcalan.

Videoen er ifølge Reuters den første offentliggørelse af optagelser med ham siden hans fængsling i 1999.

Dermed gentager han sit budskab fra februar, hvor han i en skriftlig udtalelse opfordrede PKK, Kurdistans Arbejderparti, til at nedlægge både våben og gruppen.

Efterfølgende besluttede gruppen officielt i maj at følge Öcalans budskab og opløse sig selv og stoppe den væbnede kamp.

I videoen, der blev offentliggjort onsdag men dateret til 19. juni, sidder Öcalan omgivet af seks andre fængslede PKK-medlemmer. De kigger alle direkte ind i kameraet, mens Öcalan læser et brev højt.

– Kurdernes eksistens er blevet anerkendt, derfor er det grundlæggende mål opnået, siger han og understreger, at den væbnede kamp nu skal erstattes af en fase med demokratisk politik og love.

Videoen kommer, blot to dage før militante PKK-medlemmer i en afvæbningsceremoni vil nedlægge sine våben.

Onsdag eftermiddag udtaler Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at Tyrkiet ikke vil tillade sabotageforsøg på afvæbningsprocessen, skriver Reuters.

Præsidenten tilføjer, at landet er i gang med at “rive de blodige lænker af, som har været påtvunget landet”, og at “terrorens mur” nu vil blive brudt ned.

PKK har stået i spidsen for et oprør mod Tyrkiet siden 1984. Dets oprindelige mål var at skabe et hjemland for kurderne.

Beslutningen om en opløsning kan få store politiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser i regionen.

Over 40.000 mennesker er blevet dræbt i konflikten mellem PKK og Tyrkiet.

Både den tyrkiske regering, Nato, EU og USA anser PKK for at være en terrororganisation.

Kurderne er en etnisk gruppe, som udgør betydelige mindretal i flere lande i Mellemøsten, herunder i Syrien og Tyrkiet, hvor det anslås, at omkring 20 procent af befolkningen er kurdere.

Erdogan har tidligere sagt, at landet vil genoptage operationerne mod PKK, hvis gruppens nedrustningsproces går i stå, eller løfter ikke overholdes.

FC København har været på indkøb i Japan og hentet den 21-årige forsvarsspiller Junnosuke Suzuki.

Det skriver FCK på klubbens hjemmeside.

Japaneren er hentet i Shonan Bellmare i hjemlandet, og Suzuki har fået en kontrakt frem til sommeren 2030.

Han er den anden nye spiller, som FCK har præsenteret onsdag, efter at den kroatiske landsholdsmålmand Dominik Kotarski også er kommet til. Han er hentet i græske Paok.

Suzuki fik tidligere i år debut for det japanske landshold.

– Han har et stort udviklingspotentiale og passer perfekt ind i vores strategi om at hente unge, udviklingsparate spillere, som samtidig har niveauet til at kunne gøre sig gældende på førsteholdet og være med til at vinde pokaler i FC København, siger FCK’s sportsdirektør, Sune Smith-Nielsen, til klubbens hjemmeside.

Suzuki siger, at det har været hans drøm at spille i Europa.

– Det er en stor mulighed for mig at komme til FC København og udvikle mig i et meget kompetitivt miljø, siger forsvarsspilleren.

FCK-træner Jacob Neestrup kalder Suzuki for en “fleksibel forsvarsspiller”, der kan løbe mange meter.

– Han er aggressiv i sine dueller, læser spillet godt og er komfortabel på bolden – egenskaber, der gør ham anvendelig både som back og i en treback-kæde i forsvaret, siger træneren.

FCK oplyser, at Suzuki ikke træner med holdet i den kommende tid på grund af en mindre skade. Hvad det konkret betyder, oplyses ikke.

Den nye sæson i Superligaen begynder på fredag i næste uge, hvor netop FCK gæster Viborg.

Medievirksomheden JP/Politikens Hus køber en femtedel af koncernen Sjællandske Medier.

Det skriver de to mediehuse i en fælles pressemeddelelse onsdag.

Aftalen er godkendt af bestyrelserne i virksomhederne. Men den skal også vedtages på en ekstraordinær generalforsamling i Sjællandske Medier. Den afholdes 11. august.

Sjællandske Medier fokuserer på regional og lokal journalistik. Koncernen har redaktioner og kontorer i 35 sjællandske byer.

Virksomheden udgiver blandt andet Dagbladet, Sjællandske og Frederiksborg Amts Avis samt en lang række ugeaviser.

De to medievirksomheder kalder investeringen en udbygning af et i forvejen tæt strategisk samarbejde.

– Den lokale journalistik er essentiel for sammenhængskraften i Danmark, siger den administrerende direktør for JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov, i pressemeddelelsen.

Han kalder Sjællandske Medier “en stærk eksponent for uafhængig lokaljournalistik”.

JP/Politikens Hus får også en plads i bestyrelsen i Sjællandske Medier.

Der har i forvejen i Nordsjælland været et samarbejde mellem mediehusene på print, da Frederiksborg Amts Avis og Politiken her arbejder sammen.

De to mediekoncerner udvider nu også samarbejdet til at omfatte digitale produkter.

Den administrerende direktør i Sjællandske Medier, Jens Nicolaisen, mener, at aftalen styrker “mulighederne for at lykkes som uafhængigt lokalmedie”.

Han kalder JP/Politikens Hus Danmarks “stærkeste mediepartner”.

Koncernen spiller en stor rolle på det danske medie- og avismarked med udgivelser som Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet.

Jyllands-Postens Lokalaviser er aktuelt JP/Politikens Hus’ eneste position på det regionale og lokale mediemarked, skriver branchemediet MediaWatch.

Dansk eksport til USA var i maj ikke umiddelbart ramt af de højere toldsatser, som USA’s præsident, Donald Trump, har indført.

Det viser tal offentliggjort af Danmarks Statistik onsdag.

Således steg den samlede eksport til USA i maj med cirka en milliard kroner til 30,4 milliarder kroner.

Den manglende påvirkning kan skyldes, at mange danske virksomheder, der eksporterer til USA, har produktion uden for Danmark og dermed ikke rammes af tolden, siger økonomer.

I april lagde USA’s præsident, Donald Trump, ti procent told på varer fra EU – og dermed også Danmark – men tolden rammer hverken medicin eller varer, der produceres i USA.

– Dagens robuste tal for eksporten til USA bekræfter os i, at hovedparten af de danske eksportvirksomheder er i en god position til at håndtere den nuværende handelsstrid med USA, siger Tore Stramer, cheføkonom hos interesseorganisationen Dansk Erhverv, i en skriftlig udtalelse.

– Det gælder naturligvis primært de virksomheder, der har produktion i USA.

Alt er dog langtfra rosenrødt, hvis man ser over en længere periode, påpeger Allan Sørensen, cheføkonom hos interesseorganisationen Dansk Industri.

Han fremhæver, at ser man på de sidste fem måneder af 2024 og sammenligner med de første fem af 2025, er eksporten til USA faldet markant.

– Der er aktuelt store udfordringer på det amerikanske marked. Vi er allerede blevet ramt af en told på ti procent på det amerikanske marked, dollaren er blevet kraftigt svækket, og væksten er på vej ned, fremhæver Sørensen i en skriftlig udtalelse.

Generelt har den amerikanske præsident med en lang række skiftende udmeldinger om told skabt stor usikkerhed.

Det gælder verdensøkonomien mere generelt og dermed også de danske virksomheders vilkår.

EU og USA forhandler fortsat om en aftale på handelsområdet. Det sker under trusler om yderligere forhøjet amerikansk told, der står til at træde i kraft 1. august – en deadline, der dog er blevet ændret flere gange.

Las Olsen, cheføkonom hos Danske Bank, mener ikke, at “der er en stor trussel mod dansk økonomi på kort sigt”.

– Medmindre det bliver markant mere voldsomt, end vi har set ind til videre. Det er der så selvfølgelig også en risiko for, at det gør, vurderer han.

Skagerrak fungerer sandsynligvis som opvækstområde for unge grønlandshajer.

Det viser et nyt international studie med forskere fra Grønlands Naturinstitut og Statens Naturhistoriske Museum i spidsen.

Studiet peger på, at grønlandshajer slet ikke fødes i hverken Grønland eller andre steder i Arktis.

Til gengæld færdes de langt tættere på Danmark, end “de fleste” forestiller sig, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Grønlandshajen kan blive flere hundrede år gammel, og med sine 5,5 meter fra snude til halespids er arten en af de største kødædende hajer.

Hajen forbindes normalt med det kolde hav i Arktis, men ifølge studiet er Skagerrak det område med den højeste andel af unge hajer på mellem 90 og 200 centimeter.

Forskerne har undersøgt fangstdata fra over 1600 grønlandshajer på tværs af Nordatlanten.

Studiet omtales som det første, som “systematisk belyser” forekomsten af grønlandshajer i Skagerrak, der er farvandet nordvest for Jylland.

Mysteriet har været, hvor grønlandshajen føder sine unger. Konklusionen lyder, at der aldrig er registreret hverken gravide hunner eller nyfødte unger i farvandet omkring Canada, Grønland, Island, Norge og Rusland.

Ifølge Julius Nielsen, gæsteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum, vil fremtidige studier “med stor sandsynlighed” bekræfte, at hajen føder sine unger i uforstyrrede dele af dybhavet nær Den Midtatlantiske Ryg.

Det er en revne på havbunden, der adskiller den eurasiske tektoniske plade og den nordamerikanske tektoniske plade.

Grønlandshajen er udsat for betydelig bifangst og er listet som sårbar på den internationale rødliste for truede arter.

Dermed er studiets konklusioner vigtige i forhold til at kunne beskytte hajen på tværs af landegrænser i Nordatlanten, lyder det.

Den enkelte grønlandshaj kan nå at færdes i meget store dele af Nordatlanten i løbet af livet, pointerer Peter Rask Møller, lektor og marinbiolog ved Statens Naturhistoriske Museum.

Selv om det burde være hemmeligt, hvor den svenske konge, Carl Gustaf, bor, når han rejser, har den svenske avis Dagens Nyheter fundet ud af netop det.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Ved at spore aktiviteter fra kongens livvagter på træningsappen Strava har avisen fundet frem til, hvilke hoteller kong Carl Gustaf har boet på under ferier og statsbesøg.

Journalisterne har også kunnet se, hvornår kongen har været i sin hytte i den svenske by Storlien, samt hvilke skiture han plejer at tage på.

Livvagterne har ifølge avisen lagt mere end 70 træningsaktiviteter ud på træningsappen, som viser steder, den svenske kongefamilie har opholdt sig.

Derudover har en af livvagterne ifølge mediet offentliggjort en træningsaktivitet, som viser, hvordan man går gennem slottet Drottningholm, der ligger ved Stockholm og er kongens private residens.

Afsløringen fra Dagens Nyheter kommer, dagen efter at avisen publicerede den første artikel om svenske livvagters sikkerhedsbrud på Strava.

Her skrev avisen, at livvagters løberuter i flere år har afsløret hemmelig information om Sveriges statsminister, Ulf Kristersson.

Statsministerens hjemmeadresse, hans færden, hvilke veje han plejer at løbe, hvilke destinationer han er rejst til, og hvor han har overnattet har været tilgængeligt for offentligheden på den udbredte løbeapp.

Kigger man hjem mod Danmark, oplyser Politiets Efterretningstjeneste (PET), at man er opmærksomme på de digitale aftryk, som apps kan efterlade.

PET kan dog ikke oplyse om sine interne regler og retningslinjer, lyder det i et svar til Ritzau.

Strava har over 120 millioner brugere på verdensplan, og appen kan blandt andet bruges til at registrere løbeture. Man kan som udgangspunkt også ret præcist se, hvor og hvornår en Strava-bruger har løbet.

I slutningen af sidste år kom det frem, at træningsappen også har kunnet afsløre, hvor en række andre af verdens mest magtfulde mennesker har befundet sig.

Det skrev den store franske avis Le Monde.

Blandt de personer var Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, den daværende præsident i USA, Joe Biden, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Boligkøbere i København og omegn skal være klar til at betale højere priser end for et år siden. Og der er mindre at vælge imellem.

Et mindsket udbud er nemlig med til at presse priserne i vejret på især ejerligheder i hovedstaden.

Det viser tal fra Finans Danmark, der er bankernes interesseorganisation, for juni i år.

I Københavns Kommune lå den gennemsnitlige udbudspris for en ejerlighed i juni på 73.672 kroner per kvadratmeter.

Det udgør en stigning på 12,9 procent fra sidste år og 0,14 procent fra måneden forinden, og dermed er “sommeren startet med rekordhøje udbudspriser på ejerlejligheder i København”.

Det siger Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark.

– På trods af global usikkerhed og lav forbrugertillid fortsætter priserne med at stige, hvilket blandt andet kan skyldes et stærkt arbejdsmarked og et begrænset udbud, siger han i en pressemeddelelse.

– Selv når der korrigeres for inflation, er de reale udbudspriser nu højere end nogensinde før i byen.

Ser man på antallet af udbudte boliger i hovedstaden, er der både for ejerlejligheder og parcel- og række huse sket et fald over det seneste år.

– Det er især for potentielle lejlighedskøbere i de store byer, at valgmulighederne er svundet ind det seneste år, siger Brian Friis Helmer, privatøkonomi i Arbejdernes Landsbank.

Han siger, at udbuddet stadig er “mærkbart højere” end under corona, men at der er godt gang i bolighandlerne og derfor også færre salgsskilte.

– Boligmarkedet har ganske fin fart på i øjeblikket. Priserne stiger, og vi ser også handlerne have taget et skridt op siden efteråret, fastslår han i en skriftlig kommentar.

– Vi forventer sådan set i det store hele, at handlerne vil fortsætte omkring sit nuværende leje i den kommende tid, og at der er yderligere prisstigninger i vente, om end i et mere adstadigt tempo herfra.

Regeringen kan være på vej til at købe en stor mængde nye F-35-kampfly.

Det fortæller forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til TV 2, mens han, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarschef Michael Hyldgaard er på besøg i USA.

Her har de holdt møde med de ansvarlige for F-35-programmet.

– Jeg vurderer, på baggrund at det, jeg har talt med folk i F-35-kontoret om, så er der en god mulighed for at fremskynde yderligere leveringer af F-35 kampfly, hvis vi træffer en hurtig beslutning, siger Troels Lund Poulsen til mediet.

Konkret vil forsvarsministeren købe minimum 10 nye F-35-kampfly fra USA til oktober for et ukendt, men dog meget stort milliardbeløb.

Danmark har i øjeblikket investeret i 27 F-35-kampfly, og med den nye anskaffelse vil Danmark nå op omkring de 40 kampfly.

Troels Lund Poulsen har på mødet i USA fået indtryk af, at der kan laves en god handel, hvis Danmark reagerer hurtigt.

Til TV 2 fortæller han, at der er et tidsvindue nu, for at Danmark kan få leveret kampflyene hurtigere end normalt, end hvis man venter et eller to år med at bestille dem.

Det danske flyvevåben har i de seneste år været igennem en transformation fra F-16-kampfly til den nye, mere moderne F-35-version.

I den forbindelse har Danmark doneret 19 F-16-kampfly til Ukraine, som de kan bruge i kampen mod den russiske invasion.

Danmark har i samme periode modtaget de nye fly drypvis.

I maj landede fire nye F-35-kampfly på luftbasen i Skrydstrup, hvilket bragte det samlede antal F-35-kampfly på dansk jord op på 15.

De resterende 12 afventes stadig, og de sidste er planlagt leveret inden udgangen af 2026.

Når Troels Lund Poulsen nu melder om yderligere indkøb af kampfly, skyldes det især Natos nye styrkemål, der sætter krav om yderligere dansk oprustning, melder han til TV 2.

Taiwan har onsdag indledt øens største årlige militærøvelser under navnet “Han Kuang”.

22.000 soldater i reserven deltager foruden et antal professionelle soldater i øvelsen. Det er det højeste antal reservister hidtil i en taiwansk militærøvelse.

Øvelsen strækker sig over ti dage og har til formål at demonstrere afværgelsen af et kinesisk angreb.

Kina anser Taiwan for at være en del af landets eget suveræne territorie.

Selv om de egentlige militærøvelser først netop er begyndt, tyvstartede reservisterne allerede så småt lørdag, hvor de begyndte på en genopfriskning af de færdigheder, som de tidligere har lært i militæret.

Træningen omfatter blandt andet brugen af rifler, maskingeværer samt taktiske manøvrer.

– Fordi disse reservister har færdiggjort deres værnepligt og har været væk fra militæret længe, er de nødt til at få deres træning genopfrisket, når de vender tilbage, siger en unavngiven officer i hæren til AFP.

Kina har de seneste fem år har afholdt militærøvelser omkring Taiwan for at få øens til at acceptere de kinesiske krav om underkastelse.

Presset er kun vokset på det seneste, og Kina sender næsten dagligt kampfly og krigsskibe nær øen.

Taiwans forsvarsministerium oplyste onsdag morgen, at de i døgnet op til militærøvelserne registrerede 31 kinesiske militærfly og syv krigsskibe omkring øen.

På det seneste har Taiwan øget øens forsvarsudgifter og anskaffet sig mindre og mere effektive våben. Der er blandt andet blevet indkøbt droner.

Landet har også for nylig modtaget det amerikanskproducerede raketsystem Himars, der vil blive anvendt under øvelserne. Det samme vil amerikanske M1A2 Abrams-kampvogne.

Skiftende regeringer i Taiwan holder fast i, at Taiwan ikke er en del af det moderne Kina, der opstod i forbindelse med udråbelsen af republikken i 1911, eller af det Kina, der opstod efter 1949.

Kina har på intet tidspunkt afvist at bruge magt for at få kontrol over Taiwan.

Militærøvelserne “Han Kuang” er blevet afholdt hvert år siden 1984.

AFP

For at undgå at stresse sæler og give dem mulighed for at give die til deres unger skal man holde mindst 25 meters afstand til sælen.

Sådan lyder den klare opfordring fra Dyrenes Beskyttelse, efter at to sælunger er døde som konsekvens af, at mennesker er kommet for tæt på.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

– Man skal ikke komme for tæt på for at tage billeder, klappe eller fodre dem, siger Peter Gravlund, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Ifølge organisationen skyldes de døde sæler “sandsynligvis” menneskers nærgående adfærd.

Det gjorde, at mødrene ikke turde at komme op på land for at give die.

Først blev en sælunge ved Susåen i Næstved aflivet på grund af sult og sygdomstegn.

Efterfølgende døde en unge på Enø Strand ved Karrebæksminde, fordi den formentlig sultede ihjel, skriver organisationen.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, siger onsdag, at hans seneste møde med USA’s præsident, Donald Trump, fokuserede på indsatsen for at befri gidsler i Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er Netanyahus tredje besøg i Washington D.C., siden Trump i januar blev taget i ed til sin anden embedsperiode som præsident.

Han besøgte mandag Trump i Det Hvide Hus, og tirsdag aften dansk tid skulle de så mødes igen. Der kom dog ikke umiddelbart efter nogen meldinger om, hvad der havde været på dagsordenen.

Onsdag morgen har Netanyahu delt en video på X, hvor han på hebraisk beretter om mødet.

Ud over indsatsen for at få frigivet gidsler fra Gaza, drøftede de to ledere også de konsekvenser og muligheder, der er opstået som følge af “den store sejr vi opnåede over Iran”, siger Netanyahu ifølge Reuters.

Det uddybes ikke umiddelbart.

Israel og Iran begynde i juni at udveksle angreb. Otte dage efter meldte USA sig ind i konflikten og sendte militærfly mod Iran og angreb tre af landets atomanlæg.

Få dage efter det amerikanske angreb blev der forhandlet en våbenhvile på plads mellem Iran og Israel.

Den israelske premierminister understreger onsdag morgen også, at han er opsat på at eliminere den militante bevægelse Hamas’ militære og regeringsmæssige magt.

Hamas menes fortsat at holde 50 gidsler i Gaza. 30 af dem formodes at være døde.

Trump har ikke umiddelbart kommenteret tirsdagens møde med Netanyahu.

USA’s særlige udsending i Mellemøsten, Steve Witkoff har udtrykt håb om, at der kan indgås en aftale om 60 dages våbenhvile mellem Israel og Hamas inden ugens udgang.

Qatar er sammen med Egypten og USA mæglere i forhandlinger om en sådan aftale. Forhandlingerne begyndte i Qatars hovedstad, Doha, søndag.

Her er repræsentanter for Israel og den militante bevægelse Hamas til stede, hvor de ifølge nyhedsbureauet AFP befinder sig i forskellige rum i den samme bygning.

Fly fra Polen og fra landets allierede er tidligt onsdag blevet sendt på vingerne, efter at Rusland har iværksat luftangreb mod mål i det vestlige Ukraine.

Det oplyser den operative kommando i det polske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Også på det sociale medie X beretter kommandoen om, at fly onsdag morgen opererer i det polske luftrum.

Her lyder det, at det sker af hensyn til sikkerheden i blandt andet landets grænseområder. Ukraine deler sin vestlige grænse med Polen.

Ifølge Reuters havde det meste af det vestlige Ukraine klokken 04.15 dansk tid i omkring tre timer været omfattet af advarsler om luftangreb.

Advarslerne blev udsendt, efter at Ukraines luftvåben advarede om russiske missil- og droneangreb.

Polen har også flere gange tidligere sendt fly på vingerne efter meldinger om russiske angreb i det vestlige Ukraine.

Ifølge nyhedsbureauet dpa skriver lokale ukrainske medier tidligt onsdag, at Rusland natten til onsdag har udført droneangreb mod Ukraine.

Mediet The Kyiv Independent skriver, at regioner i det vestlige Ukraine har været mål for angreb.

Det skal blandt andet gælde byerne Lutsk, Khmelnytskyj og Ternopil.

Det ukrainske nyhedsbureau RBC-Ukraine har ifølge dpa rapporteret, at indbyggere i Lutsk er blevet opfordret til at søge i sikkerhedsrum. En regional radiostation har desuden meddelt, at der kunne høres eksplosioner i byen.

Der står ikke umiddelbart klart, om nogen er blevet såret eller dræbt efter meldingerne om angreb fra Rusland.

Rusland har heller ikke kommenteret meldingerne.

Sent tirsdag meldte den russiske grænseregion Kursks guvernør, Aleksandr Khinsjtejn, at et ukrainsk angreb på en strand i byen Kursk havde dræbt tre personer. Syv blev desuden meldt såret.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, havde ikke informeret Det Hvide Hus, inden han godkendte en pause i våbenleverancer til Ukraine.

Det siger fem unavngivne personer med kendskab til sagen til mediet CNN.

Forsvarsministeriet, Pentagon, oplyste i sidste uge, at det ville tilbageholde nogle luftforsvarsmissiler, artilleri og andre våben, som var lovet væk til Ukraine.

Ifølge amerikanske embedsmænd var man i Pentagon bekymret for, hvorvidt USA havde nok våben og ammunition til sig selv.

Nyhedsbureauet AP skriver med henvisning til tre unavngivne kilder, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har udtrykt sin frustration over pausen til embedsmænd i forsvarsministeriet.

Trump antydede tirsdag, at han ikke stod bag beslutningen.

Dagen før, mandag, meddelte Trump, at våbenleverancerne til Ukraine vil fortsætte, på trods af at Hegseth havde godkendt pausen.

En højtstående embedsmand og to kilder siger til CNN, at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, der også er Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, heller ikke blev informeret om pausen på forhånd.

Det samme gjaldt USA’s særlige udsending til Ukraine, general Keith Kellogg.

Pressesekretær ved Pentagon Kingsley Wilson har sagt i en udtalelse til CNN:

– Hegseth gav præsidenten et skelet til at evaluere leverancer af militær hjælp og samtidig vurdere de eksisterende lagre. Denne indsats blev koordineret på tværs af regeringen.

CNN har spurgt Det Hvide Hus’ pressesekretær Karoline Leavitt, om Hegseth informerede Det Hvide Hus, inden han godkendte pause.

Hertil svarer Leavitt, at Trump efter gennemgangen har truffet beslutning om at fortsætte med at levere våben til Ukraine, og at Pentagon har sagt, at det arbejder aktivt på at stoppe det, som Leavitt kalder for en brutal krig.

Hun understreger desuden, at Trump har fuld tillid til Hegseth.

Kort efter at Trump blev informeret om pausen, bad han Hegseth om at genoptage leveringen af mindst nogle af våbnene.

To af kilderne siger til CNN, at årsagen til, at Hegseth ikke underrettede Det Hvide Hus, kan være, at han hverken har nogen stabschef eller betroede rådgivere omkring sig, der kan opfordre ham til at koordinere vigtige politiske beslutninger med andre institutioner.

Sydkorea har sendt seks nordkoreanere tilbage til Nordkorea.

Det sker, flere måneder efter at de på et skib drev ind i sydkoreansk farvand og blev reddet.

Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

Sydkoreanske myndigheder reddede i maj fire nordkoreanere fra et skib, som var drevet ind i den sydkoreanske del af Det Sydkinesiske Hav.

I en lignende sag i marts blev to nordkoreanere reddet i Det Gule Hav.

De har ifølge Yonhap alle udtrykt, at de gerne ville tilbage til Nordkorea.

De seks personer er alle fiskere. Onsdag klokken 09 om morgenen lokal tid – natten til onsdag dansk tid – krydsede de den de facto maritime grænse i en træbåd.

Båden sejlede her uden assistance mod to nordkoreanske skibe, der lå klar på den anden side af grænsen. Efterfølgende sejlede træbåden og de to skibe videre nordpå, fortæller en sydkoreansk embedsmand til Yonhap.

En talsperson for Sydkoreas ministerium for genforening, som har ansvaret for forholdet mellem Syd- og Nordkorea, meddelte tidligere på ugen, at de seks personer fra nabolandet ville blive sendt hjem.

Fordi de alle ønskede at komme tilbage til deres hjemland, fandt hjemsendelserne sted af hensyn til deres menneskerettigheder, lyder det.

Landene er teknisk set stadig i krig, da konflikten mellem dem i årene 1950 til 1953 sluttede med en aftale om en våbenhvile. En fredstraktat er aldrig indgået.

Titusindvis af nordkoreanere er flygtet til Sydkorea, siden halvøen blev delt under konflikten i 1950’erne. Når dette sker, overdrages de typisk til Sydkoreas efterretningstjeneste til afhøring.

I juni blev den liberale Lee Jae-myung indsat som Sydkoreas præsident. I sin første tale til befolkningen sagde han, at han vil forbedre båndet til Nordkorea.