Seneste nyheder

Rusland har onsdag ramt Ukraine med det største missil- og droneangreb i løbet af de mere end tre år, krigen har varet.

Det meddeler Ukraines militær samt præsident Volodymyr Zelenskyj.

I Kyiv hørtes eksplosioner og droner summe over hovedstaden, efter at luftalarmerne havde lydt og angrebet blev indledt.

Det ukrainske luftvåben oplyser, at Rusland affyrede 728 droner og 13 missiler.

Ifølge militæret blev 711 af dronerne og syv af missilerne skudt ned.

Én civil ukrainer meldes dræbt i Khmelnitskij-regionen i det vestlige Ukraine.

Ifølge Ukraines luftvåben var angrebet især rettet mod byen Lutsk i den vestlige del af landet.

I andre dele af landet meldes otte civile dræbt i to byer i Donetsk, mens en etårig dreng skal være dræbt i et russisk angreb i den sydlige del af Kherson-regionen, oplyser regionale embedsmænd.

Angrebet blev indledt, få timer efter at USA’s præsident, Donald Trump, langede hårdt ud mod Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Trump har samtidig sagt, at han vil sende flere våben til Ukraine, så landet kan forsvare sig mod de russiske angreb.

Onsdag sagde præsidenten, at han “ser på”, om det også vil omfatte de Patriot-missiler, som Ukraine har efterspurgt flere af.

Onsdagens russiske angreb var mere omfattende end den hidtidige russiske rekord fra sidste uge, hvor der blev affyret 550 droner og missiler på en enkelt dag.

– Dette er et sigende angreb – og det finder sted netop nu, hvor der er gjort mange forsøg på at opnå fred, på at etablere en våbenhvile, men hvor kun Rusland fortsat afviser dem alle, skriver Zelenskyj på sociale medier.

Ruslands forsvarsministerium har meddelt, at dets “langtrækkende” og “præcise” angreb ramte militær infrastruktur på en flybase.

– Alle udpegede mål blev ødelagt, lød det tidligere onsdag fra ministeriet.

Der var ikke umiddelbart nogen reaktion på den udtalelse fra regeringen i Kyiv.

Ifølge en talsmand for det ukrainske luftvåben spillede en ny type ukrainske droner en vigtig rolle i forsvaret mod det russiske angreb.

Også Ukraine intensiverede sine angreb hen over grænsen til Rusland onsdag.

Det russiske forsvarsministerium sagde onsdag, at dets luftforsvar havde nedskudt 86 ukrainske droner – primært over de vestlige regioner.

AFP

DR er bevidst om, at Harald Toksværd, som er blevet optaget på DR’s Talenthold, har “en fortid som provokerende debattør”. Men det diskvalificerer ham ikke.

Det siger Jonas Delfs, chef for P3 og DR Talentholdet, til Berlingske.

Valget af Toksværd til Talentholdet har fået kritik af blandt andre Liberal Alliances kultur- og socialordfører Katrine Daugaard, som har kaldt det “fuldstændig absurd” på den sociale platform X.

– Harald Toksværd er ikke bare venstreekstrem. Han har også fejret politiske modstanderes død og opdigtet historier om politivold i ungdomshuset.

– Er det virkelig vores fælles public service-medie værdigt, har hun skrevet på X.

28-årige Harald Toksværd har gjort sig bemærket med flere kontroversielle udtalelser.

Blandt andet i 2023, da cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen døde.

Her delte Toksværd en artikel om dødsfaldet på X og skrev ifølge Berlingske: “gg, ez”.

Det er et udtryk kendt fra gamermiljøet, som bruges til at udtrykke en let sejr efter et spil. Det står for “good game, easy”.

Opslaget er efterfølgende blevet slettet, skriver Berlingske.

Jonas Delfs siger om opslaget til avisen, at det “står DR selvfølgelig ikke bag, men jeg ved også, at det er noget, han har fortrudt og derfor også valgte at slette den pågældende kommentar”.

Delfs siger videre, at DR ikke skal vurdere alt, hvad Harald Toksværd har foretaget sig tidligere.

Det vakte ligeledes opsigt, da Harald Toksværd i 2023 forsvarede en fest, som blev holdt i det nye ungdomshus på Dortheavej 61 i forbindelse med Ritt Bjerregaards død. Festen havde titlen “Så er vi kvit, Ritt”. Bjerregaard var overborgmester under rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69.

Toksværd selv ønsker ikke at kommentere sagen over for Berlingske.

DR Talentholdet er et lønnet udviklingsforløb på to år i DR.

Harald Toksværd er en af i alt fire nye deltagere på Talentholdet. De er udvalgt blandt 1009 ansøgninger, fremgår det af en pressemeddelelse fra DR.

De danske gaslagre er ikke så fyldte, som de gerne skulle være forud for fyringssæsonen til vinter.

Så nu sættes der gang i et udbud, der skal skaffe Danmark mere gas på lager.

Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Vicedirektør i styrelsen Peter Christian Baggesgaard Hansen understreger, at forsyningssituationen overordnet er “god”.

– Men Danmark er et stykke fra EU-målet, vi skal nå, og derfor har vi en forpligtelse til at handle, siger Peter Christian Baggesgaard Hansen i meddelelsen.

Ved udgangen af juni var Danmarks to underjordiske gaslagre 33 procent fyldte.

EU-delmålet for Danmark er 60 procent per 1. juli.

Per 1. november skal gaslagrene gerne være 90 procent fyldte.

Så nu har Energistyrelsen på vegne af regeringen sat et udbud i gang, der skal bidrage til at fylde gaslagrene.

– Der er gas på markedet, og udbuddet skal bidrage til, at mere af den gas bliver placeret i de danske lagre.

– Det vil bidrage til forsyningssikkerheden hen over vinteren, siger Peter Christian Baggesgaard Hansen.

Danmarks adgang til gas er god, skriver Energistyrelsen og henviser til, at Danmark er “godt forbundet til nabolandene” og kan få gas fra Norge via rørføringen Baltic Pipe.

Gasproduktionen fra de danske felter i Nordsøen overstiger ved fuld drift også vores årlige forbrug af gas, lyder det i meddelelsen.

– Danmarks adgang til gas er således god, og forsyningssikkerheden er stabil. En større lagerbeholdning vil dog gøre Danmarks gasforsyningssikkerhed hen over vinteren mere robust, skriver Energistyrelsen.

Udbuddet varetages af Gas Storage Danmark og vil efter planen finde sted i september.

Danmarks gaslagre udgør cirka én procent af EU’s samlede lagerkapacitet.

De europæiske gaslagre er i gennemsnit 58 procent fyldte, og det er ifølge Energistyrelsen på niveau med tidligere år.

En sydkoreansk domstol har udstedt en arrestordre på Sydkoreas tidligere præsident Yoon Suk-yeol for hans forsøg på at indføre undtagelsestilstand i december sidste år.

Det skriver nyhedsbureauet Yonhap torsdag lokal tid.

Beslutningen kommer efter et syv timer langt retsmøde, der begyndte onsdag.

Yoon var selv til stede i retslokalet og blev kørt videre til et fængsel i nærheden af hovedstaden Seoul.

Det er anden gang, at han er varetægtsfængslet.

Dommer Nam Se-jin ved Seouls centrale distriktsdomstol begrundede beslutningen med, at han er bekymret for, at Yoon kunne forsøge at ødelægge beviser i sagen mod ham, skriver Yonhap.

Sydkoreas forfatningsdomstol afgjorde i april i en rigsretssag, at Yoon forsømte sine præsidentielle pligter, da han 3. december indførte en kortvarig militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Yoon indførte ifølge eget udsagn undtagelsestilstanden, fordi pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser inden for landets grænser.

Efterfølgende stemte parlamentet for, at Yoon skulle stilles for en rigsret.

Rigsretssagen, som blev ført ved forfatningsdomstolen, endte med, at Yoon formelt blev afsat fra præsidentposten i april.

Yoon er tiltalt for at have tilrettelagt oprør i forbindelse med undtagelsestilstanden. Hvis han kendes skyldig, kan det resultere i en livstidsdom eller dødsdom.

Oprindeligt blev Yoon anholdt i januar, men på baggrund af en retskendelse blev han løsladt 52 dage senere.

Den omstridte undtagelsestilstand varede kun seks timer. Men den blev startskuddet til flere måneders politisk uro i Sydkorea.

Den usædvanlige beslutning om undtagelsestilstanden blev taget, efter at Yoon og hans konservative regeringsparti, PPP, havde været gennem en lang række politiske slagsmål. Præsidenten og regeringen tiltrådte i 2022.

I ugen op til undtagelsestilstanden havde oppositionen afvist regeringens planer om en finanslov.

Under undtagelsestilstanden fyldte soldater gaderne i Sydkorea, indgangene til landets parlament blev blokeret, og medierne blev censureret.

Som følge af Yoons exit blev der holdt præsidentvalg i Sydkorea i begyndelsen af juni. Her vandt den liberale kandidat Lee Jae-myung.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, har onsdag givet Brasilien den helt store toldhammer.

Varer fra Brasilien vil fra 1. august blive pålagt en amerikansk importtold på 50 procent, meddeler Trump i et brev, han har offentliggjort på sit sociale medie, Truth Social.

I brevet kritiserer han Brasiliens retsforfølgelse af landets tidligere præsident Jair Bolsonaro.

Bolsonaro er anklaget for at have planlagt et kup for at forhindre den nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, i at tiltræde embedet i januar 2023.

Trump betegner retssagen som en heksejagt, og han skriver, at den bør standses øjeblikkeligt.

Trump skriver videre, at “Brasiliens lumske angreb på afholdelsen af frie valg” har spillet ind i beslutningen om at fastsætte en importtold på 50 procent.

Efterfølgende har Luiz Inacio Lula da Silva truet med at gengælde USA’s told. Det sker i et opslag på det sociale medie X.

Her kommenterer Brasiliens præsident også på retssagen mod Bolsonaro. Lula nævner, at retssagen foregår i det brasilianske retssystem uden nogen form for indblanding udefra.

Tidligere på onsdagen har USA’s præsident afsendt breve til yderligere syv lande omkring toldsatser.

Varer fra Sri Lanka, Algeriet, Irak og Libyen vil blive pålagt en importtold på 30 procent, mens varer fra Moldova og Brunei slipper med 25 procent told. Filippinske varer pålægges en toldsats på 20 procent.

Tirsdag aften dansk tid meddelte Trump, at han “formentlig” var “to dage” fra at sende et lignende brev til EU.

Tidligere onsdag sagde EU-kommissær for handel Maros Sefcovic, at EU og USA arbejder intenst på en principaftale om told.

Den kan falde på plads “inden for de kommende dage”, mener Sefcovic, der er EU-Kommissionens chefforhandler på en kommende aftale med USA.

I begyndelsen af april indførte Trump en toldsats på ti procent for stort set alle USA’s handelspartnere.

Han afslørede i samme ombæring, hvilke toldsatser han havde tænkt sig at indføre på en lang række lande.

Men han valgte at sætte dem i bero i tre måneder og har siden udskudt fristen for, hvornår den ekstra told træder i kraft, fra 9. juli til 1. august.

Jonas Vingegaard blev sat godt og grundigt til vægs af Remco Evenepoel og Tadej Pogacar på onsdagens enkeltstart i Tour de France.

Danskeren tabte 1 minut og 21 sekunder til den belgiske verdensmester og 1 minut og 5 sekunder til den forsvarende Tour de France-vinder.

Efter etapen var han tydeligt skuffet, da han over for blandt andet TV 2 analyserede tidstabet.

– Det var en svær dag for mig. Jeg havde en lidt dårlig dag. Sådan er det nogle gange, siger Jonas Vingegaard.

– Jeg havde ikke benene. Der er ikke så meget ud over det. Jeg var ikke så godt kørende og tabte en del tid. Touren er selvfølgelig lang, så jeg er stadig motiveret og tror stadig på, at det kan lade sig gøre.

Jonas Vingegaard er i det samlede klassement dumpet ned som nummer fire.

Han har 1 minut og 13 sekunder op til Tadej Pogacar, som nu har iført sig løbets gule førertrøje.

Mellem Pogacar og Vingegaard ligger Remco Evenepoel og den franske overraskelse Kevin Vauquelin.

Torsdag skal rytterne ud på en kuperet etape med flere kategoriserede stigninger.

En mand fra Qaqortoq i det sydvestlige Grønland er onsdag blevet fundet skyldig i et drab, som blev begået i 2023.

Det er anden gang, at manden dømmes for at have slået et andet menneske ihjel. I begge tilfælde var ofrene familiemedlemmer.

Dommen i sagen mod den 36-årige er afsagt af Grønlands Landsret og lyder på forvaring, oplyser anklagemyndigheden i Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

– For anklagemyndigheden har det været vigtigt, at den her mand ikke kommer ud i samfundet igen lige foreløbig. Han har nu to menneskers liv på samvittigheden, siger anklager Alexander Stürup.

Tilbage i 2012 slog manden sin onkel ihjel med slag og spark. Og i februar 2023 var offeret en fætter, som den dømte boede hos. Fætteren blev sparket og blandt andet slået med en pande. Han blev 53 år.

Forbrydelsen skete natten mellem 3. og 4. februar i en boligblok på J. H. Lytzensvej, og politiet har tidligere oplyst, at efterforskningen var meget omfattende.

Op mod 60 mennesker blev afhørt, og der blev tilkaldt kriminalteknikere fra Danmark.

Den nu dømte blev afhørt flere gange, men først 9. februar vurderede politiet, at der var tilstrækkeligt med materiale til at skride til anholdelse.

Forvaring er den strengeste foranstaltning i den grønlandske kriminallov. Det betyder indespærring på ubestemt tid, og prøveløsladelse kan kun ske efter rettens beslutning.

Onsdagens dom er en stadfæstelse af den afgørelse, som Kujalleq Kredsret nåede frem til i august sidste år.

En økonomisk kompensation skal sikre flere grise med intakte haler.

Det skriver Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris på organisationens hjemmeside.

Som det er nu, bliver op mod 95 procent af de danske grise halekuperet, selv om det kun er tilladt at gøre det undtagelsesvist.

Men nu har branchen fundet en model, der skal sikre flere grise med krølle på halen.

Det skal ske ved hjælp af en økonomisk kompensation på 50 kroner per gris med uforkortet hale.

Der er stor interesse for at være med i ordningen, lyder det fra formand for Landbrug & Fødevarers grisesektion H.C. Gæmelke.

– Vi har store forventninger til, at ordningen bliver en succes. Både i ord og nu i handling kan vi se, at interessen for ordningen er stor blandt vores medlemmer, siger han i meddelelsen.

Pengene stammer fra en omfordelingsmodel mellem svineproducenterne.

Alle betaler til en såkaldt Svineafgiftsfond. Det er herfra pengene fordeles og kan målrettes de producenter, der leverer grise uden kuperede haler.

Den økonomiske gulerod skal bruges til ekstraordinære tiltag som for eksempel ekstra plads i stierne, mere æde- og drikkeplads til grisene og ekstra tilsyn.

Målet er én million grise med hele haler i danske stalde i 2026. I 2028 skal tallet være fire millioner grise.

Formand for foreningen Danske Svineproducenter Jeppe Bloch Nielsen er tilfreds med, at der er fundet en model til at sikre flere hele haler.

Når halekupering er så udbredt, skyldes det ifølge formanden ønsket om at undgå noget, der er endnu værre:

– Der er jo ingen, der klipper i deres grise for sjov. Vi gør det af en grund, fordi vi vil forebygge halebid, der er meget smerteligt, siger han til Ritzau.

Jeppe Bloch Nielsen producerer 75.000 grise om året og har selv tænkt sig at byde ind på at komme med under den nye ordning.

Med 50 kroner ekstra per gris vil det give en ekstra indtægt på 3,7 millioner kroner om året.

Det er penge, der ifølge Jeppe Bloch Nielsen skal bruges til ekstraordinære tiltag – eksempelvis ekstra bemanding, der kan sikre, at halebid tages i opløbet.

– Der er forskellige parametre, vi skal skrue på. Det er for eksempel mere opsyn, siger Jeppe Bloch Nielsen.

Om rimeligheden af at producenterne skal have en økonomisk gulerod for at undgå halekupering, siger han:

– Der er ingen, der betaler, ud over svineproducenterne selv. Det er vores egne penge, der omfordeles. Det er vigtigt at huske, lyder det.

Kompensationsmodellen har fået grønt lys fra EU-Kommissionen.

Ordningen skal endelig godkendes i Svineafgiftsfondens bestyrelse.

Vatikanet tilbyder at være vært for kommende fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine.

Det har pave Leo sagt ved et møde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Italien onsdag.

Zelenskyj takker for tilbuddet og kalder det “fuldt ud muligt – med det mål at stoppe russisk aggression og opnå en stabil, varig og ægte fred”.

Rusland har dog tidligere afvist Vatikanets tilbud om at være vært for fredsforhandlinger.

Begrundelsen er, at Vatikanet er omkranset af Italien, som er et Nato-land, der har støttet Ukraine, siden krigen begyndte i februar 2022.

Zelenskyj er i Italien for at deltage i en konference om genopbygning af Ukraine. Den finder sted torsdag og fredag.

I forbindelse med konferencen vil Danmark donere 435 millioner kroner til Ukraine. Pengene skal blandt andet gå til vand og varme i byen Mykolajiv, hvor Danmark spiller en nøglerolle i forhold til at genopbygge byen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) rejser torsdag til Italien for at deltage i Ukraine Recovery Conference i hovedstaden Rom.

Den årlige konference har deltagelse af regeringsledere, erhvervsliv, civilsamfund og internationale organisationer.

Også Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, deltager i konferencen i Rom torsdag.

Han siger onsdag, at han vil tilbyde Ukraine luftforsvarssystemer, skriver Reuters.

Pave Leo, der i sin relativt korte tid som pave har lagt stor vægt på at arbejde for at skabe fred i verden, har tidligere haft Zelenskyj på besøg.

Det skete 18. maj i Vatikanet, kort tid efter at Leo tidligere på måneden var blevet valgt som ny pave efter den afdøde pave Frans.

Leo talte også i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin, 4. juni.

Ifølge Vatikanet brugte Leo samtalen til at opfordre Putin til at tage konkrete skridt i retning af at afslutte den mere end tre år lange krig i Ukraine.

Reuters

Danmark donerer 435 millioner kroner til Ukraine, som blandt andet skal gå til vand og varme i byen Mykolajiv, hvor Danmark spiller en nøglerolle i forhold til at genopbygge byen.

Det fremgår af en pressemeddelelse. Pengene kommer fra Ukrainefonden, der er afsat til at støtte landet, som Rusland invaderede fuldtonet for tre år siden.

– Støtten til Ukraine, både civilt og militært er afgørende for at sikre Ukraine den stærkeste forhandlingsposition, derfor støtter vi fra dansk side nu med yderligere 435 millioner til genopbygningen, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Han rejser torsdag til Italien for at deltage i Ukraine Recovery Conference i hovedstaden Rom. Det er en årlig konference med deltagelse af regeringsledere, erhvervsliv, civilsamfund og internationale organisationer.

I år sætter den fokus på fire områder. Mobilisering af den private sektor, styrkelse af human kapital og social samhørighed, lokal og regional genopbygning samt EU-integration og reformer.

Målet er at fremme investeringer, støtte hurtige genopretningsprojekter og skabe langsigtet økonomisk og social udvikling.

Danmark har tidligere finansieret en række ting i Mykolajiv. Det gælder eksempelvis efteruddannelse af ukrainske kvinder, så de kan blive håndværkere, traktorførere og elektrikere.

Danmark har efter invasionen åbnet et ambassadekontor i havnebyen i det sydlige Ukraine.

Under et møde i møde i Oslo i 2023 takkede præsident Volodymyr Zelenskyj personligt Danmark og statsminister Mette Frederiksen (S).

– Jeg vil særligt anerkende dit lands støtte til genopbygningen af en af vores regioner, Mykolajiv, og for at skabe støttefonden for Ukraine. Og for at lede kampflykoalitionen, lød det.

Mykolajiv husede inden Ruslands invasion 500.000 mennesker. Russernes vedvarende angreb har fået adskillige borgere til at forlade byen.

Ukrainerne kalder Mykolajiv for “heltenes by”, fordi det var her, at det russiske felttog blev stoppet.

Tadej Pogacar (UAE Emirates) tildelte onsdag rivalen Jonas Vingegaard (Visma) et stort slag i årets Tour de France.

På 5. etapes 33 kilometer lange enkeltstart var den forsvarende vinder ét minut og fem sekunder bedre end danskeren.

Allerbedst var dog Remco Evenepoel (Quick-Step), der vandt enkeltstarten i en tid på 36 minutter og 42 sekunder – 16 sekunder bedre end Pogacar.

Evenepoels tid var dog ikke nok til at overtage førertrøjen fra Mathieu van der Poel (Alpecin). I stedet er Tadej Pogacar ny mand i den gule trøje.

Sloveneren har et forspring på 42 sekunder ned til Evenepoel og 1 minut og 13 sekunder til Vingegaard, der nu er på løbets fjerdeplads.

Vingegaard måtte nøjes med en beskeden 13.-plads på enkeltstarten, hvor holdkammeraterne Edoardo Affini og Matteo Jorgenson var bedre som henholdsvis treer og nummer 11.

Mattias Skjelmose (Lidl-Trek) blev nummer 19 og er nu tier samlet.

Flere stærke temporyttere befandt sig inden etapen blandt de 50 dårligste i klassementet, og derfor blev der fra start sat hurtige tider på den flade enkeltstart omkring Caen i det nordvestlige Frankrig.

Bedst af dem var Vismas Edoardo Affini, der med kaptajn Jonas Vingegaard med i bilen bagved for at inspicere ruten en sidste gang, gav alt, hvad cyklen kunne trække på ruten.

Italienerens bedste tid holdt i flere timer, før etapens storfavorit, verdensmester i enkeltstart Remco Evenepoel, kom i mål.

Som forventet kunne ingen konkurrere med det belgiske tempofænomen, der også vandt en enkeltstart i sidste års Tour de France.

Mere interessant var duellen mellem Pogacar og Vingegaard, der inden enkeltstarten var spået forholdsvis lige, efter at Vingegaard slog Pogacar på enkeltstarten i Critérium du Dauphiné.

Men det kunne danskeren ikke gentage onsdag i Caen, og han skal nu i offensiven for at tage tid tilbage på Pogacar.

Pogacar er nu ikke blot indehaver af Tourens førertrøje, men også bjergtrøjen og pointtrøjen.

Selv om Evenepoel ikke lykkedes med at tage den gule trøje, kan han trøste sig med at overtage den hvide ungdomstrøje fra Kevin Vauquelin (Arkea).

Franskmanden Vauquelin er dog fortsat på en imponerende tredjeplads i klassementet, inden Tour de France fortsætter med en kuperet etape mere torsdag.

En medarbejder på et forbrændingsanlæg i Aalborg har onsdag ved middagstid fået alvorlige skader efter en eksplosion. Det skriver TV2 Nord.

Vedkommendes tilstand blev meldt som kritisk, har Nordjyllands Politi oplyst til mediet.

Tilsyneladende førte eksplosionen til, at en ventil løsnedes, og derefter ramte en ildkugle to medarbejdere, som skulle skifte et rør.

Selskabet Nordværk Affaldsenergi forklarer ifølge TV2 Nord, at forbrændingsovnen normalt kan absorbere den trykbølge, som opstår i forbindelse med en eksplosion.

Som følge af ulykken blev Arbejdstilsynet tilkaldt for at undersøge hændelsesforløbet nærmere.

Den anden ansatte, der var til stede, slap ifølge de første meldinger medmindre alvorlige skader, oplyser politiet til Ritzau.

Chatbotten Grok, som er lavet af rigmanden Elon Musks selskab xAI, er kommet med svar, hvor den hylder Adolf Hitler, kritiserer Islam og anklager jøder for at promovere “antihvidt” had.

Det fremgår af svar, som chatbotten har givet til brugere på det sociale medie X. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Som bruger af det sociale medie, der også er ejet af Elon Musk, har man mulighed for at lave et opslag, hvor man stiller Grok et spørgsmål. Herefter svarer robotten med et offentligt svar.

Chatbotten er xAI’s svar på chatbotter som ChatGPT og Deepseek.

I et opslag på X skriver xAI, at man er bekendt med sagen.

– Vi er bekendt med de nylige opslag, som er lavet af Grok, og arbejder aktivt på at fjerne de upassende opslag, lyder det.

En domstol i Tyrkiet har forbudt adgang til en række opslag fra Grok, hvor den kritiserer landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og muslimske religiøse værdier.

Tyrkiske medier citerer landets transportminister for, at man totalt vil lukke ned for adgangen til Grok om nødvendigt. Det skriver Reuters.

Den polske regering har også rapporteret chatbotten til EU Kommissionen.

Opslagene fra Grok har også fået kritik fra den amerikanske jødiske lobbyorganisation ADL.

– Hvad vi ser fra Grok lige nu er ganske enkelt uansvarligt, farligt og antisemitisk, lyder det fra organisationen i et opslag på X.

Chatbotten har blandt andet refereret til “antihvide” stereotyper og sagt, at cheferne i Hollywood i overvejende grad er jøder.

I et opslag onsdag har Grok selv skrevet, at den forsøgte at være sarkastisk, når den nævnte Hitler.

Elon Musk har ikke direkte kommenteret kontroversen med chatbotten. Men fredag skrev han på X, at Grok havde fået en ny stor opdatering, og at man som bruger ville lægge mærke til forskellen.

Onsdag eftermiddag dansk tid meddeler direktøren for X, Linda Yaccarino, at hun træder tilbage. Det skriver hun i et opslag på det sociale medie.

Hun meddeler ikke, hvad der er årsag til hendes opsigelse.

Israelske soldater er onsdag rykket ind i det sydlige Libanon, meddeler Israels hær ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det sker som led i en indsats for at ødelægge Hizbollah-militsens infrastruktur og forhindre, at gruppen igen etablerer sig i området tæt ved Israels grænse. Det skriver hæren i en erklæring.

Soldater er i gang med “særlige, målrettede operationer” for at nedbryde “Hizbollahs våben og terrorinfrastruktur i flere områder i det sydlige Libanon”.

Militæret har ikke umiddelbart svaret AFP på, om det er første gang, at israelske soldater opererer på landjorden i Libanon, siden en våbenhvile trådte i kraft i november.

Men hæren har offentliggjort en video fra en natlig operation, hvor man ser soldater bevæge sig til fods.

Det var ikke umiddelbart muligt at verificere videoen eller det tidspunkt og sted, hvor optagelserne er foregået.

Ifølge hæren befandt 9. brigade sig i Labbouneh-området umiddelbart nord for grænsen.

Soldater fra 300. brigade opererede i Jabal Blat længere mod vest – også tæt ved grænsen.

På trods af en våbenhvile i november har Israel fortsat sine angreb mod Hizbollah-mål i Libanon.

Hæren har sagt, at angrebene især er rettet mod gruppens anlæg og medlemmer. Af og til har Israel også rettet angreb mod medlemmer af Hizbollahs palæstinensiske allierede, Hamas.

Våbenhvilen, der blev indgået 27. november sidste år, havde til formål at standse mere end et års fjendtligheder mellem Israel og Hizbollah, herunder to måneders regulær krig, der svækkede gruppen markant.

Ifølge aftalen skulle Hizbollah trække sine krigere nord for Litani-floden, omkring 30 kilometer fra den israelske grænse, og lade den libanesiske hær og FN’s fredsbevarende styrker være de eneste væbnede aktører i området.

Israel skulle trække sine styrker helt ud af Libanon. Men den israelske hær har beholdt soldater fem steder, som militæret anser for strategisk vigtige.

AFP

Københavns Politi har anholdt ti personer i sag om handel med kokain – de såkaldte hvide bude. Sagen drejer sig om handel med mindst seks kilo kokain over tre måneder, skriver politiet i en pressemeddelelse.

– Efterforskningen af denne og andre sager viser, at salget af kokain i stigende grad flytter fra det offentlige rum til sociale medier og andre platforme, og handlen dermed er blevet mere diskret, siger fungerende politikommissær Kasper Knudsen i pressemeddelelsen fra politiet.

– Desværre kan vi også se, at flere og flere unge mennesker vælger at supplere deres SU med et job som hvidt bud. Det kan virke som nemme penge, men den form for studiejob er ikke ligefrem karrierefremmende – særligt ikke, da narkotikakriminalitet udløser høje straffe, lyder det fra Kasper Knudsen.

Betegnelsen hvide bude dækker over pushere, som i stedet for at holde til et bestemt sted, hvor køberne henvender sig, bringer varerne ud til kunden, som var det pizza.

Onsdagens anholdelser er sket som led i efterforskningen mod, hvad Københavns Politi kalder for en “kokaincentral”.

Centralen har fungeret ved, at køberne har henvendt sig dels gennem sms-beskeder og dels gennem krypterede tjenester.

Modtagerne af beskederne har så formidlet ordrerne videre og sørget for, at stofferne blev bragt ud med de hvide bude, hvis navn refererer til kokainens hvide farve.

De anholdte er ifølge politiet primært bosat i Storkøbenhavn og er mellem 21 og 45 år.

Politiet oplyser ikke, hvordan de forholder sig til sigtelserne, men torsdag bliver de forventeligt fremstillet i et grundlovsforhør, hvor de vil få mulighed for at forklare sig foran en dommer.

Københavns Politi oplyser, at anklagemyndigheden ved den lejlighed vil anmode om lukkede døre af hensyn til politiets videre efterforskning af sagen.

Den franske fodboldklub Lyon slipper for en tvangsnedrykning til landets næstbedste række og forbliver i Ligue 1.

Det meddeler Det Franske Fodboldforbund, skriver nyhedsbureauet AFP.

Dermed har Lyon haft held i klubbens anke af tvangsnedrykningen, som blev meldt ud i sidste måned.

Det var fransk fodbolds økonomiske vagthund, DNCG, som tvangsnedrykkede Lyon.

Ifølge sportsavisen L’Equipe fik Lyon ikke godkendt klubbens licensansøgning til at spille i Ligue 1 i den kommende sæson på grund af rod i økonomien.

Lyon ankede straks dommen. Klubben oplyste, at den i de seneste måneder har arbejdet tæt sammen med DNCG, og at klubben har imødekommet alle krav til likviditet og klubbens egenkapital. Og endda mere til, tilføjede Lyon.

På klubbens hjemmeside skrev Lyon blandt andet, at kapitalindskud fra aktionærer og et salg af den engelske fodboldklub Crystal Palace havde forbedret likviditeten betydeligt.

Derfor mente Lyon, at den nu har tilstrækkeligt med økonomiske ressourcer til at spille med i Ligue 1 i den kommende sæson.

Den amerikanske investor John Textor ejer gennem et selskab Lyon, som blev nummer seks i sidste sæson i Ligue 1.

Selskabet havde i november sidste år en gæld på 505,1 millioner euro, svarende til små 3,8 milliarder kroner, hvilket allerede dengang fik DNCG til at true med en mulig tvangsnedrykning.

John Textor har for nylig solgt en ejerandel på 43 procent i engelske Crystal Palace.

EU og USA arbejder intenst på en principaftale om told, og den kan falde på plads “inden for de kommende dage”.

Sådan lyder det onsdag fra EU-kommissær for handel Maros Sefcovic, der er EU-Kommissionens chefforhandler på aftalen.

– Vi har gjort gode fremskridt i forhold til en principerklæring. Jeg håber snart, at vi kan gøre vores arbejde færdigt, siger Maros Sefcovic.

– Jeg håber, at vi kan nå et tilfredsstillende resultat måske inden for de kommende dage.

Han taler dermed for, at EU og USA vil indgå en principaftale, som skal være en ramme for senere aftaler.

– Det skal være en ramme, som skal bane vejen for en fuldbyrdet aftale mellem EU og USA, siger Maros Sefcovic.

Han har selv ledt forhandlingerne, som er blevet sat op i højeste gear forud for Trumps oprindelige deadline 9. juli.

– Efter at Von der Leyen i maj sammen med Trump blev enige om at fremskynde forhandlingerne, så er forhandlingerne blevet intensiveret. Vi har været i stadig kontakt og sikret, at der bliver ved med at ske reelle fremskridt, siger Maros Sefcovic.

Han fremhæver, at der i sidste uge var fire dage med politiske og tekniske forhandlinger. De er siden blev fulgt op med daglige møder via videolink.

– Forhandlingerne fortsætter over fjernforbindelse hver dag, og de er konstruktive, siger Maros Sefcovic.

Trump valgte at udskyde deadlinen for, hvornår han vil indføre ekstra told fra 9. juli til 1. august. Det har givet yderligere tid til at forhandle i.

Meldingerne fra Maros Sefcovic tyder på, at EU-Kommissionen har valgt den linje, som blandt andre Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, har gjort sig til talsmand for.

Nemlig at gå efter en begrænset aftale for at undgå at situationen eskalerer til en egentlig toldkrig med yderligere toldsatser fra både USA og EU’s side.

Nogle EU-lande er dog bekymrede for, om en hurtig aftale vil betyde dårligere vilkår.

Ifølge Maros Sefcovic fastholder EU-Kommissionen dog den røde linje, som går omkring EU’s ret til at sætte egne standarder for de produkter, der kommer ind på det europæiske marked.

– Der er ikke noget i vores fælles erklæring (med USA, red.), som vil berøre vores selvstændighed i forhold til at lave vores egne regler, siger Maros Sefcovic.

Han antyder dog, at der vil komme en ændring af handlen med USA, som skal sikre, at USA får mere ud af at handle med EU:

– Lad mig være helt klar: Samtidig med at vi gerne vil indgå en tilfredsstillende aftale, så bliver vi nødt til at lave en afbalancering.

– Handlen med USA er ude af balance på grund af USA’s underskud på handelsbalancen, siger Maros Sefcovic.

Trump har tidligere lagt op til, at han ikke vil fjerne den generelle told på ti procent på varer fra EU. Det kan være en vej for USA til at begrænse EU’s eksport til USA.

Maros Sefcovic løfter dog ikke sløret for detaljerne i aftalen. Det er dermed uvist, hvilket toldsatser Trump måtte opretholde trods en eventuel principaftale.

På grund af Danmarks særlige rolle som EU-formandskabsland var statsminister Mette Frederiksen (S) forsigtig med at kommentere forhandlingerne, da hun tirsdag besøgte EU-Parlamentet i Strasbourg.

Her stillede hun sig bag EU-Kommissionens linje i forhandlingerne:

– Der er enighed på europæisk side om, at en handelskrig er en dårlig idé. Det vil jeg gerne gentage i dag. Der er ikke nogen, der bliver rigere af det.

– Og i og med, at vi er allierede hen over Atlanten, så burde vi stå sammen frem for at gøre det modsatte. Så min anbefaling er klart, at der ikke kommer told eller handelskrig på bordet, sagde Mette Frederiksen.

Midtbanespilleren Emma Snerle kommer ikke til at spille mere ved fodboldkvindernes EM-slutrunde i Schweiz.

I tirsdagens 1-2-nederlag til Tyskland blev Snerle sendt i græsset, da en holdkammerat fra kort afstand sparkede bolden direkte op i Snerles hoved.

Snerle blev skiftet ud efterfølgende, og det er på grund af en hovedskade, at hun er ude mod Polen på lørdag.

Det skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på X.

Landstræner Andrée Jeglertz er ganske kortfattet i forhold til sin spillers tilstand.

– Jeg vil ikke sige for meget om, hvad der specifikt er sket. Det skal være lægerne, som sætter ord på det. Men jeg har snakket med Emma i dag, og hun har det bedre, og det er det vigtigste. Mere kan jeg ikke sige, siger Jeglertz til Bold.

Danmark kan ikke længere avancere fra gruppespillet efter nederlag til Sverige og Tyskland.

Den danske lejr var ekstra frustreret efter nederlaget til Tyskland, fordi danskerne mente, at dommeren skulle have fløjtet af med det samme, da Snerle blev ramt.

Det skete ikke, og bolden røg fra Snerles hoved hen til en tysker, og få sekunder efter scorede Tyskland til 2-1.

Det betyder også, at kampen mod Polen kun har kosmetisk betydning og kun handler om at undgå sidstepladsen i gruppe C. Også Polen kommer ind til kampen med to nederlag.

24-årige Snerle spiller til dagligt i italienske Fiorentina. Hun så meget groggy ud, da hun blev udskiftet mod tyskerne. Det er ikke oplyst, hvor længe Snerle er ukampdygtig.

Midtbanespilleren blomstrede i den danske liga hos Fortuna Hjørring og blev i 2022 solgt til engelske West Ham. I 2024 gik turen videre til Fiorentina.

Hun blev kåret som årets kvindelige talent i 2019 af DBU.

Den amerikanske præsident Donald Trumps toldkrig har haft store konsekvenser for Europas største bilproducent, Volkswagen, der melder om svigtende salg til USA.

Det fremgår af en opdatering fra den tyske bilgigant onsdag.

Således faldt leverancerne af køretøjer til Nordamerika med næsten 7 procent i første halvdel af året sammenlignet med samme periode året forinden. Ser man specifikt på USA, er det værre endnu.

– I USA, det vigtigste marked, udgjorde faldet 8,5 procent under udfordrende omstændigheder, skriver Volkswagen.

Ser man kun på de seneste tre måneder, var der tale om et fald på 16,2 procent i Nordamerika.

Her blev der leveret 224.700 køretøjer mod 268.100 i samme periode sidste år.

Det var i slutningen af marts, at Trump meddelte, at der ville komme told på 25 procent på biler.

Også salget i Kina gik tilbage for den tyske bilproducent i det seneste halvår. Her faldt leverancerne med to procent.

Volkswagen omtaler de faldende leverancer til Kina og USA som “forventede”. Imens har bilproducenten haft fremgang en række andre steder i verden, og især i Sydamerika steg leverancerne markant – nemlig med 18,3 procent.

Derfor har bilproducenten på verdensplan trods udfordringerne i USA faktisk kunnet notere en mindre stigning i leverancerne på 1,3 procent.

Mens den store tyske bilproducent i høj grad mærker konsekvenserne, har dansk eksport endnu ikke været ramt i så høj grad.

Tidligere onsdag offentliggjorde Danmarks Statistik nye tal for eksporten til blandt andet USA.

De viste, at eksporten til USA steg en smule i maj sammenlignet med april.

Den manglende påvirkning kan skyldes, at mange danske virksomheder, der eksporterer til USA, har produktion uden for Danmark og dermed ikke rammes af tolden, siger økonomer.

Trump har meddelt forhøjede toldsatser på en lang række forskellige handelsvarer og lande for at øge produktionen i USA. Men mange af toldsatserne er blevet sat midlertidigt ud af kraft, så USA kan indgå handelsaftaler med lande.

Den pause varer for en række af de højeste satser indtil 1. august. Men USA har fortsat 25 procent told på biler, der ikke i vidt omfang laves i Nordamerika.

Nogle bilproducenter har forsøgt at mindske konsekvenserne. For eksempel sagde Mercedes-Benz mandag, at visse leverancer til USA var blevet udskudt, i forventning om at toldsatserne igen vil blive sænket.

AFP

Grækenland vil i tre måneder stoppe med at behandle asylansøgninger for migranter, der ankommer med båd fra Nordafrika.

Det siger landets premierminister, Kyriakos Mitsotakis, onsdag ifølge AFP.

– Vejen til Grækenland lukker. Enhver migrant, der ankommer ulovligt, vil blive anholdt og tilbageholdt.

Lovgivningen vil ifølge premierministeren blive sat til afstemning torsdag.

Han tilføjer desuden, at EU bliver holdt orienteret om sagen.

Det er endnu ikke klart, hvilke lande lovgivningen skal gælde.

Ifølge Reuters kommer udmeldingen fra Mitsotakis efter en stigning i migrantankomster i landet.

Ifølge den græske kystvagt er 7300 asylansøgere ankommet til øerne Gavdos og Kreta i år. Til sammenligning ankom færre end 5000 personer sidste år.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Alene siden juni er der blevet registreret over 2500 ankomster.

Særligt fra Libyen er der sket en stigning i ankomster i den seneste tid.

Grækenland havde ifølge AFP sammen med EU håbet at kunne bremse mængden af asylansøgere ved at række ud til myndighederne i den østlige del af landet og den FN-anerkendte regering i Tripoli.

Både EU’s migrationskommissær og EU’s kommissær for indre anliggender samt ministre fra Italien, Malta og Grækenland blev dog nægtet adgang til det østlige Libyen.

Det oplyser en EU-talsperson til Reuters.

Et “protokolproblem” lød årsagen ifølge talspersonen.