Seneste nyheder

For første gang i omkring 25 år har arkæologer udgravet en stensat grav fra ældre romersk jernalder i Vendsyssel.

Graven er fra omkring 100 år efter Kristus, fortæller Marlena Haue, museumsinspektør ved Vendsyssel Historiske Museum.

– Vi finder ikke så mange af dem efterhånden. Før i tiden blev der udgravet en del af dem, siger hun.

Fundet er dukket op på Banedanmarks byggeplads ved Kvissel Station vest for Frederikshavn, lyder det i en pressemeddelelse.

Derfor har Banedanmark – for at “give tid og plads til de arkæologiske udgravninger” – udskudt en perronfornyelse til næste år.

Marlena Haue fortæller, at arkæologerne blev færdige med at arbejde i området for omkring to uger siden.

Det var “stort” at få muligheden for at udgrave graven, der ifølge museumsinspektøren ikke har været til “menigmand”.

– Der skal sættes gang i meget for at få lavet de grave, siger hun.

Arkæologerne har ikke fundet noget skelet. Jorden var så sandet, at “alt” var væk.

– Nogle gange kan vi være heldige at finde tandemalje, for det holder bedst, lyder det.

Ud over graven har arkæologerne fundet to knive, en bronzefibel og udgravet seks huse fra ældre romersk tid.

– Måske lidt af en lille landsby. Der ligger mere derude, men det skal bevares, siger Marlena Haue.

Der er desuden fundet et hængesmykke af rav fra ældre stenalder.

Banedanmark undersøger i den kommende tid perronerne på Kvissel Station.

Det skal vurderes, om det er nødvendigt med midlertidige foranstaltninger, inden arbejdet går i gang næste år.

Kina advarer offentligt ansatte i landet om at være ekstra opmærksomme på “udenlandske trusler”.

Sådan lyder meldingen fra Kinas ministerium for statssikkerhed, MSS, i en udtalelse torsdag.

Meldingen kommer, efter at Kina har afsløret tre spionsager, hvor udenlandske agenter har fået adgang til kinesiske dokumenter, skriver ministeriet.

En af sagerne drejer sig ifølge MSS om en regional embedsmand, der faldt i en “omhyggeligt tilrettelagt honningfælde” under en tjenesterejse i udlandet.

En honningfælde – på engelsk “honeytrap” – er en spionagestrategi, hvor en attraktiv person forfører en anden person for at få på måde at få adgang til fortrolig information.

Ifølge ministeriet var embedsmanden, som ministeriet kalder Li, “ude af stand til at modstå den udenlandske efterretningsagents forførende skønhed”.

Herefter blev Li afpresset med “intime fotos” og udleverede officielle dokumenter, da han igen var tilbage i Kina.

Li er ifølge MSS blevet idømt fem års fængsel for spionage.

AFP

Den taiwanske chipproducent TSMC, som er blandt verdens største selskaber målt på markedsværdi, har i første halvår løftet omsætningen med 40 procent.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet torsdag.

Chips bruges i en bred vifte af elektronisk udstyr såsom bærbare computere, smartphones og biler. De spiller dermed en afgørende rolle i den globale økonomi.

Den øgede omsætning kan blandt andet tilskrives en fortsat stor efterspørgsel på løsninger inden for kunstig intelligens.

I danske kroner havde selskabet i første halvår en omsætning på cirka 370 milliarder.

TSMC’s bestyrelsesformand og direktør, CC Wei, sagde for nylig i en briefing, at selskabet regner med en rekordindtjening i år. Han ser nemlig en fortsat “meget stærk” efterspørgsel på kunstig intelligens.

Den amerikanske præsident, Donald Trumps, mange toldtrusler har formentlig spillet en stor rolle i selskabets markante omsætningsvækst.

Andre virksomheder har nemlig forsøgt at øge deres beholdninger af chips af frygt for, at højere told var på vej.

Af samme årsag kan udviklingen vende hurtigt, hvis toldsatserne bliver øget.

CC Wei sagde i briefingen, at det kan “påvirke” TSMC’s forretning, hvis priserne stiger som følge af øgede toldsatser, men han tilføjede:

– Vi vil stadig have en rigtig god forretning.

Taiwans regering har torsdag udtalt, at den endnu ikke har modtaget et brev fra USA’s regering om de øgede toldsatser, som Taiwan måske kan blive mødt med.

En taiwansk delegation forhandler aktuelt i Washington D.C. om en aftale med USA.

Sydkorea og Japan tæt på Taiwan var denne uge blandt de over 20 lande, som fik brev fra Trump med advarsler om såkaldte “gensidige” toldsatser fra 1. august.

Blandt TSMC’s kunder er tech-selskaber som Apple og Nvidia.

AFP

En 33-årig mand, der er sigtet for medvirken til drab og drabsforsøg på Nørrebro i København i december 2021, er blevet udleveret fra Marokko.

Det oplyser Københavns Politi på X.

Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret torsdag klokken 11.

Drabet, som manden er sigtet for at have medvirket til, blev begået på hjørnet af Sorgenfrigade og Nørrebrogade 2. december 2021.

En 27-årig mand blev ramt af skud og døde.

Færdselsstyrelsen har slået fast, at bilisternes interesseorganisation, FDM, med rette ikke godkendte to Tesla Model 3 ved syn, efter at bilejerne uafhængigt af hinanden havde klaget over kravet om omsyn.

Det skriver FDM i en pressemeddelelse.

Synsresultaterne skyldtes i begge tilfælde “for meget slør i bøsninger i baghjulsophæng”.

Tesla fandt imidlertid ingen fejl og mente, elbilerne burde være blevet godkendt, hvilket førte til klager og Færdselsstyrelsens gennemgang.

Styrelsen konkluderer, at bilerne havde væsentligt slør, og at synet var udført korrekt i begge sager.

Tidligere på året advarede FDM om, at der er mange Teslaer, der har slør i bøsninger i baghjulsophæng og i ratstammen.

Slør i baghjulsophæng betyder, at der er en løshed eller unormal bevægelse i de dele, der forbinder bilens baghjul til selve bilen.

Det gælder for både Model 3 og Model Y. Ifølge FDM er der indregistreret omkring 37.000 Model 3 og godt 40.000 Model Y i Danmark.

Normalt ser man først problemet på ældre biler, som har kørt mange kilometer, men FDM har set flere modeller med fejlen tidligt i bilernes levealder.

Det skaber tvivl om bilernes sikkerhed, skriver FDM, der har taget kontakt til Tesla for at få virksomheden til at løse problemerne.

– Vi forventer, at Tesla hjælper bilisterne, da det ikke er rimeligt, at forbrugeren står med en ekstra udgift til reparation og eventuelt omsyn, fordi bilen har en fejl, den ikke burde have, siger Lone Otto, områdechef i FDMs tekniske rådgivning.

I starten af året lød det fra FDM, at knap hver fjerde Model 3 fra årgang 2020, som sidste år var til syn, dumpede – blandt andet på grund af slør.

For øvrige elbiler lå dumpeprocenten på ni.

Naturen skal genoprettes i Brejning ved Vejle Fjord, hvor en lodsejer ulovligt har fjernet 7600 kubikmeter jord samt træer fra en kystskrænt.

Det svarer til 750 lastbiler med jord, der er fjernet, mens en tredjedel af jorden er røget i vandet.

Kystdirektoratet kræver området genskabt inden 1. oktober for at undgå øget skredfare. Det fremgår af et varsel om påbud.

– Kysten er unik, fordi den er uberørt, og det kan man ikke uden videre tilbageføre til den oprindelige stand, siger kontorchef Steen Jensen fra Kystdirektoratet, som til Ritzau kalder det en voldsom ændring af terrænet.

Kystdirektoratet er myndighed, når det gælder strandbeskyttelseslinjen. Reglerne siger, at der ikke må ske terrænregulering inden for 300 meter fra strandbredden.

Grunden er ejet af virksomheden Morning Star ApS, der ejes af Henrik Hallenberg Rasmussen, som også har andre sager kørende.

Blandt andet fik han på en anden grund i nærheden tilladelse til at bygge to små fiskerhuse, men opførte i stedet en luksushytte med panoramaudsigt over Vejle Fjord. Den er allerede blevet fjernet, har Vejle Amts Folkeblad beskrevet.

Sagen begyndte, da Vejle Kommune i begyndelsen af april konstaterede et brud på en kloakledning i området.

Kommunens folk konstaterede, at entreprenørmaskiner var til stede ved skrænten, hvor et omfattende gravearbejde med tre gravemaskiner var i gang.

Forskningsinstitutionen Geus vurderer, at natur er gået tabt.

– Jordarbejdet har ødelagt et karakteristisk, aktivt landskred, hvis naturlige dynamiske ligevægt det vil være vanskeligt at genetablere, står der i en pressemeddelelse.

En tilbageførsel af jorden betyder “en periode med øget skredaktivitet”, men den fremtidige skredaktivitet vil sandsynligvis “være betydeligt større, hvis man undlader at genetablere terrænet”.

Det vil minimere skredfare, hvis jorden tilføres, inden efteråret for alvor sætter ind.

Hvis lodsejeren ikke efterlever påbuddet, bliver vedkommende meldt til politiet.

Ejer og entreprenør er tidligere blevet politianmeldt, da de ikke har efterlevet Vejle Kommunes påbud om at standse aktiviteten med at ændre terrænet på skrænten.

Lodsejeren har tidligere forklaret, at arbejdet på skrænten er sket efter et jordskred fra naturens side. Ejeren har tidligere over for DR og lokale medier afvist at have gjort noget forkert.

Efter det udsendte varsel om påbud er nu to uger med partshøring.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) kalder det uacceptabelt.

– Vi har skrappe regler for, hvad man må, når det kommer til vores kystlinjer, og de er ikke blevet overholdt i sagen om naturødelæggelse ved Brejning.

– Det er en meget trist sag, hvor naturværdier er gået tabt, selv om jorden bliver tilbageført. Det her sender et tydeligt signal om, at naturkriminalitet er uacceptabelt, siger han i en skriftlig kommentar.

For to uger siden besluttede Folketinget at skærpe straffen for naturkriminalitet som en del af en ny strafreform.

Bødestraffen skærpes med 100 procent, og de allergroveste tilfælde skal medføre fængselsstraf. Det skal dog først stemmes igennem Folketinget.

Danmark fastholder planen om at få 2040-klimamål på plads på et ministermøde den 18. september. Og derfra udlede det 2035-klimamål, der skal indgå i klimatopmødet COP30.

Det siger klimaminister Lars Aagaard (M) forud for ministermøde i Aalborg.

Dermed ændrer en afstemning i EU-Parlamentet onsdag ikke på de danske planer for 2040-klimamålet.

– Som formandskabsland har Danmark den største respekt for EU-Parlamentet. Det er op til Parlamentet at beslutte, hvem der har ansvaret for at forhandle på deres side, siger Lars Aagaard.

Afstemningen i EU-Parlamentet onsdag betyder, at klimakritiske Patrioter for Europa indtil videre har ansvaret for at forhandle og formulere EU-Parlamentets holdning til 2040-målet.

Den position kan gruppen i teorien bruge til at forsinke processen med klimamålet i Parlamentet.

Eller alternativt bruge truslen om at forsinke klimamålet til at forsøge at presse den store borgerlige EPP-gruppe til at gå med i en aftale om sænke klimamålene.

Ifølge netmediet Politico har EPP-gruppens klimaordfører, Peter Liese, dog internt i gruppen åbnet for en ny afstemning, hvor EPP-gruppen vil støtte en hastebehandling af 2040-klimamålet.

Det vil i givet fald fratage Patrioter for Europa muligheden for at forsinke processen.

Med udtalelserne torsdag lægger Lars Aagaard op til at fokusere på den proces, som det danske EU-formandskab kan påvirke: arbejdet med at skabe enighed blandt EU-landene om 2040-målet.

Regeringens fokus på tempo i processen glæder Dansk Industri (DI):

– Grøn omstilling er et område, hvor vi kan handle selv og hurtigt i EU. Og det bør vi gøre, siger Dansk Industris klimachef, Anne Højer Simonsen.

I EU-Parlamentet har afstemningen skabt bekymring hos blandt andre De Grønne, fordi EPP-gruppen onsdag undlod at vedtage hasteproceduren og samtidig lægger stadig mere vægt på at beskytte konkurrenceevnen for EU’s virksomheder.

Men EPP-gruppen, som er politisk hjemsted for EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, står fortsat bag EU’s mål om klimaneutralitet i 2050.

I sidste ende skal EU-Parlamentet sige ja til 2040-målet, før det er endeligt. Men det behøver Danmark som formandskabsland ikke at vente på.

Succeskriteriet for Danmark bliver i første omgang, om det lykkes at få EU-landene til at sige ja til 2040-klimamålet på et ministermøde den 18. september.

Samt om landene derfra går med til at udlede det 2035-mål, som skal sendes til FN forud for klimatopmødet i Belém i Brasilien til november.

Lykkes det, så kan Danmark leve med, at EU-Parlamentet tumler videre med de interne politiske opgør om processerne forud for de afsluttende forhandlinger.

For så vil EU-landene i september have gjort deres position klar.

I sidste ende er det 2035-målet, som EU-landene selv skal vedtage enstemmigt, der skal bruges på COP30 klimatopmødet til at presse Kina, USA og andre lande til at gøre mere for klimaet.

Og det bliver der formentlig brug for, fastslår Lars Aagaard:

– Når FN har gjort alle klimamålene op, vil jeg forvente, at opgørelsen vil vise, at vi ikke er på vej til nå målet om, at temperaturen maksimalt må stige 1,5 grader.

– Derfor har vi på klimatopmødet brug for at kunne se en vej fremad i forhold til at lukke hullet, siger Lars Aagaard.

Lykkes det omvendt ikke at skabe enighed blandt EU-landene, vil det blive set som et stort tab af EU’s troværdighed på klimaområdet forud for COP30.

Dyrere pakkerejser og kød var i juni med til at øge inflationen, som tog et lille spring i vejret.

Forbrugerpriserne steg nemlig med 1,9 procent, hvis man ser i forhold til samme måned året forinden.

Det viser tal fra Danmarks Statistik offentliggjort torsdag.

Stigningen var et nøk op i forhold til maj, hvor den tilsvarende stigning var på 1,6 procent.

Men junimånedens relativt beskedne stigning er ikke en, der får økonomer op i det røde felt.

– Vi er ude i stigninger, som er så små, at de højst kan kaldes krusninger på overfladen, siger Brian Friis Helmer, privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank.

Ifølge Danmarks Statistik trak prisstigninger på pakkerejser, kød og leje af sommerhus indekset op med 0,27 procentpoint.

Imens var der prisfald på tøj, elektricitet og mobiltelefoner.

Heller ikke Allan Sørensen, cheføkonom hos Dansk Industri, mener, at stigningen er alarmerende.

Tværtimod hæfter han sig ved, at der er godt styr på prisudviklingen.

– Lav inflation, stigende realløn, rentefald og historisk stærk beskæftigelse sikrer danskerne en solid privatøkonomi, siger han i en skriftlig kommentar.

Danmark har ikke som sådan et inflationsmål – udover at den skal være stabil og lav – men Den Europæiske Centralbank har et mål på 2,0 procent.

Det mål oversteg Danmark og mange andre lande langt for blot få år siden, men sådan er det ikke længere.

Mathias Dollerup Sproegel, som er seniorøkonom hos Sydbank, kalder det “en rigtig god nyhed, at inflationen er kommet under kontrol, efter at priserne løb løbsk i 2021 og 2022 og udhulede danskernes købekraft”.

Men han hæfter sig samtidig ved, at der er en lav forbrugertillid, som påvirkes af udviklinger både inden og uden for landet.

– Trumps toldtrusler og den generelle geopolitiske usikkerhed spiller en stor rolle i den lave forbrugertillid. Men det faktum, at smørret, benzinen og det hakkede oksekød ikke koster det, de plejer, spiller med al sandsynlighed også en væsentlig rolle i den lave forbrugertillid, vurderer Sproegel i en skriftlig kommentar.

Under coronanedlukningen i 2020 og 2021 skete der markante ændringer i danske skolebørns vægt.

Flere børn i landets 6. klasser blev undervægtige, mens der skete en stigning i andelen af børn med svær overvægt i landets 1. klasser.

Det viser et omfattende studie, der er lavet af forskere fra Aarhus Universitet, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Studiet er lavet på baggrund af data om flere end 400.000 danske skolebørn i 1. og 6. klasse før, under og efter coronapandemien.

Hvorvidt børnene har været undervægtige, normalvægtige, overvægtige eller svært overvægtige er vurderet ud fra deres bmi – body mass index – som udregnes på baggrund af deres højde og vægt.

En af forskerne bag studiet er Jens Meldgaard Bruun, som er professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. Han kalder fundene for usædvanlige.

– At vægten ændrer sig så voldsomt under covid-19 er meget interessant. Forskydninger ses i alle bmi-kategorier fra undervægt til svær overvægt.

– Alle børn blev påvirket under covid-19, men nogle børn blev altså påvirket rigtig meget, og det var blandt andre de børn, der fik svær overvægt i sådan en grad, at andelen af børn med svær overvægt ikke er kommet tilbage til det tidligere niveau, siger Jens Meldgaard Bruun til Ritzau.

Jens Meldgaard Bruun understreger, at studiet ikke siger noget om årsagen til børnenes vægtændringer. Men han kobler alligevel vægttab og -stigninger til de forandringer i skolebørnenes hverdag, som covid-19 medførte.

– Den oplagte lære af dette studie er, at tager man børn ud af deres hverdag, deres faste rammer og rutiner, vil det påvirke alle børn.

– Alle børn blev taget ud af deres vanlige tilværelse, og det tyder på, at de spiste anderledes, end de plejede, og formentlig var fysisk aktive i et andet omfang end normalt, siger han.

Ifølge forskerne bag studiet har danske børns bmi overordnet ligget stabilt gennem de seneste to årtier, hvis man altså ser bort fra perioden under covid-19, hvor skolerne i perioder var lukket.

Forskerne har sammenlignet skolebørnenes bmi i tre perioder: før covid-19 fra 11. marts 2019 til 10. marts 2020, under covid-19 fra 1. september 2020 til 30. juni 2021 og efter covid-19 fra 1. august 2022 til 31. januar 2024.

Blandt børn i 6. klasse steg andelen af undervægtige fra 2,2 til 2,5 procent under corona. Det er i denne gruppe, at flere børn blev undervægtige, mens flere blev svært overvægtige blandt 1. klasserne.

Hos børn i landets 1. klasser steg andelen af svært overvægtige fra 2,8 procent før coronanedlukningerne til 5,2 procent under corona.

De data, der er brugt i studiet, er taget fra Børnedatabasen, som indeholder oplysninger om alle børn i danske folkeskoler fra obligatoriske sundhedsundersøgelser.

Israel og den militante palæstinensiske bevægelse Hamas kan måske indgå en aftale om våbenhvile i Gaza og frigivelse af gidsler inden for en til to uger.

Det siger en unavngiven, højtstående israelsk embedsmand til nyhedsbureauet Reuters onsdag.

Man skal dog ikke forvente, at aftalen kan indgås i løbet af et døgn, lød det.

Embedsmanden har udtalt sig på betingelse af anonymitet og talte med Reuters, mens Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, var på besøg i USA’s forbundshovedstad, Washington D.C.

Kilden sagde, at hvis de to parter indgår en aftale om en våbenhvile på 60 dage, vil Israel bruge tiden på at udarbejde et forslag til en aftale om en permanent våbenhvile i området.

Embedsmanden understregede, at et sådant forslag vil kræve, at Hamas opgiver sin militære magt.

Hvis Hamas nægter, vil Israel fortsætte sine militære operationer, sagde embedsmanden til Reuters.

Sent onsdag lød det fra Hamas, at bevægelsen er gået med til at frigive ti gidsler som led i de indirekte forhandlinger med Israel, men at der stadig er flere knaster i forhandlingerne.

Blandt de øvrige emner, der fortsat forhandles om, er levering af nødhjælp til Gazastriben, en israelsk tilbagetrækning og hvad Hamas betegner som ægte garantier for en permanent våbenhvile, lød det.

USA’s særlige udsending i Mellemøsten, Steve Witkoff har sagt, at han håber, at en aftale om 60 dages våbenhvile kan indgås inden ugens udgang.

Forhandlingerne om våbenhvilen begyndte i Qatars hovedstad, Doha, søndag. Her mægler repræsentanter for USA, Qatar og Egypten mellem partner, der ifølge nyhedsbureauet AFP befinder sig i forskellige rum i samme bygning.

Det vurderes fortsat, at Hamas holder 50 gidsler i Gazastriben. Heraf formodes 30 at være døde.

Den 7. oktober 2023 angreb Hamas Israel og tog 251 gidsler med sig. 1200 personer blev dræbt.

I slutningen af november 2023 blev parterne enige om en våbenhvile, der endte med at vare syv dage. Her blev 105 gidsler frigivet, og omkring 240 palæstinensiske fanger i israelske fængsler blev løsladt.

Den 19. januar i år trådte en ny våbenhvile i kraft. Her blev 33 gidsler frigivet, og 1800 palæstinensiske fanger blev løsladt. Våbenhvilen brød sammen i marts, hvorefter Israel genoptog angrebene i Gaza.

Der er fra flere sider meldinger om, at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, torsdag skal mødes.

Den første melding om mødet kom fra en unavngiven embedsmand fra det amerikanske udenrigsministerium til nyhedsbureauet Reuters.

Også til nyhedsbureauet AFP har en unavngiven amerikansk embedsmand berettet, at der er planer om et møde.

Efterfølgende har Marija Zakharova, som er talsperson for Ruslands udenrigsministerium, til det russiske nyhedsbureau Tass sagt, at man arbejder på at få et møde mellem de to i stand.

Mødet skal ifølge de amerikanske kilder finde sted torsdag i Malaysia.

AFP skrev natten til torsdag, at Rubio var landet i Kuala Lumpur, som er Malaysias hovedstad. Her skal han mødes med udenrigsministrene fra landene i den sydøstasiatiske samarbejdsorganisation Asean.

Organisationens 10 medlemslande er Brunei, Cambodia, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam.

En journalist fra Tass siger natten til torsdag dansk tid, at Lavrov også er landet i Malaysia. Det er dog ikke officielt bekræftet.

Det vil være det andet fysiske møde mellem Rubio og Lavrov.

Mødet vil finde sted i en tid, hvor USA’s præsident, Donald Trump, har udtrykt frustration over Ruslands præsident, Vladimir Putin, og over krigen i Ukraine.

Tirsdag sagde Trump, at Putins udtalelser om muligheden for fred er meningsløse.

Onsdag sagde det russiske styre i Kreml, at Rusland forholder sig “roligt” til kritikken, og at landet vil prøve at fikse det ødelagte forhold mellem USA og Rusland.

Det første møde mellem de to udenrigsministre fandt sted i Saudi-Arabien i februar. De har også flere gange talt i telefon sammen.

Reuters har set et udkast til en udtalelse fra Asean-landenes udenrigsministre. Her fremgår det, at de under besøget fra Rubio vil udtrykke en fælles bekymring.

– Bekymring over voksende globale handelsspændinger og voksende usikkerheder i det internationale økonomiske landskab, særligt de ensidige ændringer af toldsatser, lyder det.

USA’s præsident, Donald Trump, har natten til torsdag underskrevet et dekret, der med virkning fra 1. august pålægger kobber en amerikansk importtold på 50 procent.

Det meddeler Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Præsidenten nævner, at det sker, efter at han har modtaget en rapport vedrørende national sikkerhed.

Kobber benyttes i produktionen af blandt andet fly, skibe og ammunition, missilforsvarssystemer, radarsystemer og hypersoniske våben, skriver Trump.

Han tilføjer i sit opslag, at “dem bygger vi mange af”.

Kobber er ifølge præsidenten det næstmest benyttede materiale i det amerikanske forsvar.

Trump kritiserer sin forgænger, demokraten Joe Biden, for at have forværret USA’s industri inden for kobberproduktion, og at det nu vil ændre sig.

– USA vil endnu en gang opbygge en dominerende kobberindustri, skriver Trump.

USA har i forvejen pålagt metallerne aluminium og stål importtold.

Kort efter sin tiltrædelse 20. januar annoncerede Trump en told på aluminium og stål på 25 procent. Den er sidenhen blevet forhøjet til 50 procent.

Ud over de tre metaller overvejer Trump også at pålægge lægemidler en særskilt importtold på helt op til 200 procent. Det sagde han tirsdag ifølge Reuters på et regeringsmøde.

Trump nævnte samtidig, at han vil give medicinalproducenter omkring et år eller halvandet til at “få styr på tingene”.

Ifølge Forbes betyder det, at producenter får omkring et år til at flytte produktion til USA.

Trump-administrationen satte i april gang i en undersøgelse af lægemiddelindustrien. Det skete, med en begrundelse om at omfattende afhængighed af udenlandsk produktion af medicin er en trussel mod national sikkerhed.

Det er det amerikanske handelsministerium, der står for undersøgelsen. Den er endnu ikke offentliggjort.

Rusland affyrede omkring 18 missiler og 400 droner mod Ukraine natten til torsdag, siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det skriver Reuters.

Angrebet er den anden dag i streg med meldinger om store angreb på Ukraine.

Det sker, samtidig med at den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, mødes med sin amerikansk modpart, Marco Rubio, i Malaysia.

Angrebene har kostet tre personer livet i byen Kostjantynivka i det østlige Ukraine, oplyser Ukraines nationale akutberedskab sent onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En person meldes desuden såret.

I et opslag på beskedtjenesten Telegram lyder det, at angrebet har ødelagt en administrativ bygning. Beredskabet har her kunnet trække to lig ud fra ruinerne.

Brandvæsenet har desuden slukket brande i fire forskellige bygninger.

Kostjantynivka har i flere måneder været mål for angreb fra Rusland. Byen ligger i regionen Donetsk.

På Telegram skrev Vadym Filasjkin, som er guvernør i Donetsk, tidligere, at indbyggere bør overveje at forlade området og tage til “mindre farlige regioner i Ukraine.”

Ukraines hovedstad, Kyiv, meldes også at have været mål for angreb fra Rusland.

Ifølge byens militæradministration har to personer her mistet livet og omkring 12 er sårede.

– Desværre har vi to døde. Det her er mennesker, som blev slået ihjel af russerne, siger chefen for Kyivs militæradministration, Tymur Tkatjenko, på Telegram ifølge Reuters.

Militæradministrationen oplyser desuden, at angrebet på Kyiv varede i næsten ti timer, skriver AFP.

Tidligt torsdag morgen dansk tid står omfanget af materielle skader i byen ikke klart.

Ifølge Reuters har det ukrainske luftforsvar været i gang med et forsøg på at afværge angrebet.

Nyhedsbureauet dpa skrev tidligere, at det ukrainske luftforsvar advarede om både ballistiske missiler og droner. Alle indbyggere blev i den forbindelse opfordret til øjeblikkeligt at søge mod beskyttelsesrum.

Øjenvidner sagde, at der i løbet af natten kunne høres eksplosioner i byen.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne.

Flere indbyggere i den sydfranske by Marseille er onsdag vendt hjem til huse, som er blevet ødelagt i den skovbrand, der har raset i udkanten af byen.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Flere huse er enten blevet ødelagt eller voldsomt beskadiget, ligesom biler står udbrændte og sorte tilbage.

Flere end 1000 brandfolk er blevet sendt på arbejde i forsøget på at få kontrol over branden, meldte regionale myndigheder onsdag. Branden var sent onsdag endnu ikke helt slukket.

Fra myndighederne lyder det, at 76 hjem som følge af branden er ubeboelige – og at en række andre har fået skader.

Flere uger uden regn har givet branden fordelagtige forhold, ligesom vind løbende har givet den styrke.

Et område på i alt omkrig 750 hektar er ifølge AFP blevet forvandlet til aske.

Cirka 400 personer har som følge af skovbranden været nødt til at forlade deres hjem, og tidligere blev 15.000 indbyggere i det nordlige Marseille, som er Frankrigs næststørste by, bedt om at holde sig inden døre for at undgå røg.

Branden menes at være startet tirsdag aften i Pennes-Mirabeau, som ligger nord for storbyen. Det skete tilsyneladende, da et køretøj brød i brand på en motorvej.

Thierry Heraud kunne som en af de første indbyggere i området se, at hans hjem var truet af branden.

Han siger, at flammerne spredte sig så hurtigt, at det lignede en massakre.

Den lille havneby Estaque er ifølge AFP blevet hårdest ramt af branden.

Nyhedsbureauet beskriver, hvordan cykler, der stod i en have, har fuldstændigt mistet deres form som følge af varmen.

Den 79-årige indbygger Joelle Marrot, fortæller, at den ene side af hendes hus er blevet brændt. Hendes nabos hus er fuldstændigt udbrændt.

– Der er ikke noget tag, det er forfærdeligt, siger hun.

Den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, ventes at miste en stor del af dens mest fremtrædende medarbejdere, hvilket skaber usikkerhed om USA’s rummissioner.

Det skriver det amerikanske medie Politico på baggrund af dokumenter, som mediet er kommet i besiddelse af.

Mindst 2145 ansatte højt i hierarkiet er parat til at forlade Nasa, der står over for besparelser under USA’s præsident Donald Trumps administration.

Størstedelen af de 2145 ansatte befinder sig på løntrin 13 til 15, fremgår det af dokumenterne. Løntrin 15 er det højeste på lønskalaen for føderalt ansatte i USA.

En unavngiven Nasa-ansat, der har taget imod en fratrædelsesordning, siger til Politico, at rumorganisationen risikerer at stå med et hul i ledelsen de kommende år.

– Der vil opstå et markant hul i den næste gruppe, siger personen.

1818 af de ansatte har deres arbejdsområder inden for videnskab og bemandede rumflyvninger, viser dokumenterne.

Politico skriver, at medarbejdersituationen potentielt kan skade den amerikanske regerings mål om at bringe astronauter til Månen inden midten af 2027 og senere til Mars.

Donald Trumps administration har i sit foreslåede budget for 2026 fjernet 25 procent af Nasas finansiering, hvilket betyder, at medarbejderstaben i Nasa skal reduceres med mere end 5000 ansatte.

Hvis budgettet godkendes af Kongressen, vil det ifølge Politico betyde, at Nasa skal operere med det mindste budget og den mindste medarbejderstab siden begyndelsen af 1960’erne.

Talsperson for Nasa Bethany Stevens fortæller, at Nasa befinder sig i en situation, hvor der må prioriteres, men at det er muligt.

– Vi arbejder tæt sammen med administrationen for at sikre, at Amerika fortsat fører an inden for rumforskning og tager skridt henimod vores målsætninger – blandt andet Månen og Mars, siger Stevens.

Trump meddeler natten til torsdag på Truth Social, at transportminister Sean Duffy også skal varetage opgaven som fungerende direktør for Nasa.

– Han kommer til at blive en fantastisk leder af rumfartsorganisationen, som er vigtigere end nogensinde, selv hvis det kun er for en kort periode. Tillykke, og tak, Sean!, skriver Trump.

Hamas er gået med til at frigive ti gidsler som led i de indirekte forhandlinger med Israel.

Det meddeler den militante palæstinensiske bevægelse onsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er dog stadig flere knaster i forhandlingerne.

Blandt de øvrige emner, der fortsat forhandles om, er levering af nødhjælp til Gazastriben, en israelsk tilbagetrækning og “ægte garantier” for en permanent våbenhvile, meddeler Hamas.

Gruppens repræsentanter siger videre, at forhandlingerne er vanskelige på grund af Israels “kompromisløshed”.

Hamas menes fortsat at holde 50 gidsler i Gazastriben. 30 af dem formodes at være døde.

Tirsdag mødtes Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, med USA’s præsident, Donald Trump, i Washington D.C. De to mødtes også mandag, hvor de har drøftet situationen i Gaza.

Fra Netanyahu lød det onsdag, at tirsdagens møde havde fokuseret på indsatsen for at befri gidsler fra Gaza.

USA’s særlige udsending i Mellemøsten, Steve Witkoff har udtrykt håb om, at der kan indgås en aftale om 60 dages våbenhvile mellem Israel og Hamas inden ugens udgang.

Qatar er sammen med Egypten og USA mæglere i forhandlinger om en sådan aftale. Forhandlingerne begyndte i Qatars hovedstad, Doha, søndag.

Her er repræsentanter for Israel og den militante bevægelse Hamas til stede, hvor de ifølge nyhedsbureauet AFP befinder sig i forskellige rum i den samme bygning.

En unavngiven kilde med kendskab til Hamas’ side af forhandlingerne siger til Reuters, at de første fire dage med drøftelser i Doha ikke har givet nogen store gennembrud.

Ifølge kilden har Israel krævet, at landet skal have kontrol over omkring en tredjedel af Gaza – herunder over den såkaldte Morag-korridor, som forbinder byerne Rafah og Khan Younis.

Kilden siger også, at Israel insisterer på at lade den amerikanskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation forblive ansvarlig for uddelingen af nødhjælp. FN og flere menneskerettighedsgrupper har kritiseret organisationens system og kaldt det usikkert.

Reuters

Mindst 21 danske forskningsprojekter mister støtte for over 30 millioner kroner som følge af nedskæringer hos USA’s største forskningsfond, National Institute of Health (NIH).

Det skriver Videnskab.dk.

Siden Donald Trump blev indsat som amerikansk præsident i januar, har NIH opsagt 2100 forskningsbevillinger på i alt omkring 9,5 milliarder dollar. Det fremgår af den uafhængige database Grant Watch, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hos Københavns Universitet (KU) har 16 projekter mistet bevillinger for i omegnen af 20 millioner kroner. Det oplyser Kim Brinckmann, der er vicedirektør for Forskning og Informationssikkerhed på KU, til mediet.

Derudover har Videnskab.dk talt med en forsker, der stiller op på betingelse af anonymitet.

Han havde tre bevillinger fra fonden og kan have mistet op mod otte millioner kroner.

Syddansk Universitet (SDU) har 14 bevillinger, men kan kun bekræfte, at en af dem har mistet støtten.

Videnskab.dk har derudover tidligere beskrevet en forsker fra SDU, som står til at miste omkring tre millioner på sin bevilling.

Også Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er berørt af situationen hos NIH.

Men de har ikke det fulde overblik endnu. Det skyldes, at fonden fastsætter nye regler for underbevillinger til september, skriver Videnskab.dk.

Det får dog ikke Kim Brinckmann fra KU til at tro, det ændrer meget.

– De vender tilbage til september med den nye politik, men vores klare opfattelse er, at de har stoppet støtten til de nævnte projekter, og at NIH i øvrigt står foran markante besparelser, siger han til videnskabsmediet.

I Trumps anden periode som præsident har det været en del af hans politik at finde besparelser i blandt andet offentlig finansiering af forskning.

Det har medført, at flere forskningsprogrammer i landet er blevet lukket ned.

Nogle ansatte på amerikanske universiteter frygter desuden at blive tilbageholdt eller deporteret på grund af deres politiske holdninger.

Udenlandske forskere frygter indrejseforbud, hvis de udtaler sig kritisk om administrationens politik. Det er grunden til, at den forsker, Videnskab.dk har talt med, ikke vil stå frem med navn og forskningsområde.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) vil ikke udelukke, at ministeriet på sigt kan gøre noget. Men hun vil intet love, før det fulde billede står klart, siger hun til Videnskab.dk.

Trump-administrationen har ifølge Reuters foreslået at skære 18 milliarder dollar – eller 40 procent – af NIH’s budget næste år.

USA har indført sanktioner mod FN’s særlige rapportør for de palæstinensiske områder, Francesca Albanese.

Det meddeler USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i et opslag på det sociale medie X.

Han begrunder sanktionerne med Albaneses “illegitime og skammelige forsøg på at få Den Internationale Straffedomstol (ICC) til at rejse sager mod amerikanske og israelske embedsmænd, virksomheder og ledere”.

I en efterfølgende udtalelse kritiserer han den FN-udpegede ekspert for hendes markante kritik af USA.

Han beskylder hende for at have anbefalet ICC at udstede arrestordrer mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

I november sidste år udsendte ICC en international arrestordre på Netanyahu og Israels tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.

De er efterlyst for mulige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået i konflikten mellem israelere og palæstinensere.

Rubio anklager desuden Albanese for “forudindtaget og ondsindet adfærd” og beskylder hende for at have “spredt åbenlys antisemitisme og støtte til terrorisme.”

Det fremgår ikke umiddelbart, hvilke amerikanske sanktioner der vil ramme Albanese.

FN-eksperten har gentagne gange ytret kritik af Israels krigsførelse i Gazastriben.

Hun har flere gange udtalt, at Israels handlinger kan defineres som folkedrab.

Albanese har også rettet en skarp kritik mod den amerikanske præsident Donald Trumps politik. Det gælder især en plan om at overtage Gazastriben, som han fremlagde i februar.

Israel har været ude med skarp kritik af Albanese og har givet hende indrejseforbud i landet.

Selv om den italienskfødte ekspert er udpeget af FN’s Menneskerettighedsråd, taler hun ikke på vegne af FN som helhed.

AFP

Rusland har onsdag ramt Ukraine med det største missil- og droneangreb i løbet af de mere end tre år, krigen har varet.

Det meddeler Ukraines militær samt præsident Volodymyr Zelenskyj.

I Kyiv hørtes eksplosioner og droner summe over hovedstaden, efter at luftalarmerne havde lydt og angrebet blev indledt.

Det ukrainske luftvåben oplyser, at Rusland affyrede 728 droner og 13 missiler.

Ifølge militæret blev 711 af dronerne og syv af missilerne skudt ned.

Én civil ukrainer meldes dræbt i Khmelnitskij-regionen i det vestlige Ukraine.

Ifølge Ukraines luftvåben var angrebet især rettet mod byen Lutsk i den vestlige del af landet.

I andre dele af landet meldes otte civile dræbt i to byer i Donetsk, mens en etårig dreng skal være dræbt i et russisk angreb i den sydlige del af Kherson-regionen, oplyser regionale embedsmænd.

Angrebet blev indledt, få timer efter at USA’s præsident, Donald Trump, langede hårdt ud mod Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Trump har samtidig sagt, at han vil sende flere våben til Ukraine, så landet kan forsvare sig mod de russiske angreb.

Onsdag sagde præsidenten, at han “ser på”, om det også vil omfatte de Patriot-missiler, som Ukraine har efterspurgt flere af.

Onsdagens russiske angreb var mere omfattende end den hidtidige russiske rekord fra sidste uge, hvor der blev affyret 550 droner og missiler på en enkelt dag.

– Dette er et sigende angreb – og det finder sted netop nu, hvor der er gjort mange forsøg på at opnå fred, på at etablere en våbenhvile, men hvor kun Rusland fortsat afviser dem alle, skriver Zelenskyj på sociale medier.

Ruslands forsvarsministerium har meddelt, at dets “langtrækkende” og “præcise” angreb ramte militær infrastruktur på en flybase.

– Alle udpegede mål blev ødelagt, lød det tidligere onsdag fra ministeriet.

Der var ikke umiddelbart nogen reaktion på den udtalelse fra regeringen i Kyiv.

Ifølge en talsmand for det ukrainske luftvåben spillede en ny type ukrainske droner en vigtig rolle i forsvaret mod det russiske angreb.

Også Ukraine intensiverede sine angreb hen over grænsen til Rusland onsdag.

Det russiske forsvarsministerium sagde onsdag, at dets luftforsvar havde nedskudt 86 ukrainske droner – primært over de vestlige regioner.

AFP

DR er bevidst om, at Harald Toksværd, som er blevet optaget på DR’s Talenthold, har “en fortid som provokerende debattør”. Men det diskvalificerer ham ikke.

Det siger Jonas Delfs, chef for P3 og DR Talentholdet, til Berlingske.

Valget af Toksværd til Talentholdet har fået kritik af blandt andre Liberal Alliances kultur- og socialordfører Katrine Daugaard, som har kaldt det “fuldstændig absurd” på den sociale platform X.

– Harald Toksværd er ikke bare venstreekstrem. Han har også fejret politiske modstanderes død og opdigtet historier om politivold i ungdomshuset.

– Er det virkelig vores fælles public service-medie værdigt, har hun skrevet på X.

28-årige Harald Toksværd har gjort sig bemærket med flere kontroversielle udtalelser.

Blandt andet i 2023, da cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen døde.

Her delte Toksværd en artikel om dødsfaldet på X og skrev ifølge Berlingske: “gg, ez”.

Det er et udtryk kendt fra gamermiljøet, som bruges til at udtrykke en let sejr efter et spil. Det står for “good game, easy”.

Opslaget er efterfølgende blevet slettet, skriver Berlingske.

Jonas Delfs siger om opslaget til avisen, at det “står DR selvfølgelig ikke bag, men jeg ved også, at det er noget, han har fortrudt og derfor også valgte at slette den pågældende kommentar”.

Delfs siger videre, at DR ikke skal vurdere alt, hvad Harald Toksværd har foretaget sig tidligere.

Det vakte ligeledes opsigt, da Harald Toksværd i 2023 forsvarede en fest, som blev holdt i det nye ungdomshus på Dortheavej 61 i forbindelse med Ritt Bjerregaards død. Festen havde titlen “Så er vi kvit, Ritt”. Bjerregaard var overborgmester under rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69.

Toksværd selv ønsker ikke at kommentere sagen over for Berlingske.

DR Talentholdet er et lønnet udviklingsforløb på to år i DR.

Harald Toksværd er en af i alt fire nye deltagere på Talentholdet. De er udvalgt blandt 1009 ansøgninger, fremgår det af en pressemeddelelse fra DR.