Seneste nyheder

En fransk appeldomstol har torsdag omstødt domme mod to kvinder, som sidste år blev dømt til at betale erstatning til den franske præsidentfrue, Brigitte Macron.

De to kvinder blev i september 2024 kendt skyldige i at have udbredt falske påstande om, at Brigitte Macron er transkønnet.

Men appeldomstolen i Paris frifandt torsdag de to kvinder med den begrundelse, at de havde begået en fejl “i god tro”.

Brigitte Macron havde anlagt en injuriesag mod de to kvinder, efter at de havde offentliggjort en YouTube-video i december 2021, hvor de påstod, at den franske præsidents kone engang havde været en mand ved navn Jean-Michel.

Den 72-årige førstedame, der har pigenavnet Trogneux, har en bror ved navn Jean-Michel.

I den retssag, der blev afgjort i september sidste år, blev de to kvinder, Amandine Roy og Natacha Rey, dømt til at betale 8000 euro (60.000 kroner) i erstatning til Brigitte Macron og 5000 euro (37.000 kroner) til hendes bror Jean-Michel Trogneux.

Men med torsdagens afgørelse slipper de to dømte for at betale erstatning.

I videoen interviewede det selvudnævnte spirituelle medie Amandine Roy den såkaldte uafhængige journalist Natacha Rey i fire timer på sin YouTube-kanal.

Rey talte om en “statslig løgn” og “fupnummer”, som hun hævdede at have afsløret – at en vis Jean-Michel Trogneux havde skiftet køn for at blive til Brigitte og derefter giftet sig med præsidenten.

De diskuterede operationer, hun angiveligt skulle have fået, og afslørede personlige oplysninger om førstedamens bror.

Påstanden om, at præsidentfruen skulle være transperson, gik viralt kun få uger før det franske præsidentvalg i 2022, som Brigitte Macrons mand, Emmanuel Macron, i øvrigt vandt.

Misinformation om Brigitte Macrons køn har floreret på sociale medier i flere år.

Hun er desuden ofte blevet angrebet for den store aldersforskel til sin mand. Hun er 24 år ældre end Emmanuel Macron.

Også USA’s tidligere førstedame Michelle Obama, eks-vicepræsident Kamala Harris og New Zealands tidligere premierminister Jacinda Ardern har været mål for misinformation om deres køn eller seksualitet.

AFP

Danmark donerer yderligere 2,6 milliarder kroner i militær støtte til Ukraine.

Det har statsminister Mette Frederiksen (S) annonceret torsdag på et møde i den såkaldte koalition af villige.

Det oplyser Statsministeriet på den sociale platform X.

– Forsvaret af Ukraine er forsvar af Europa. Mens Rusland intensiverer angrebene, skruer vi op for støtten. Har netop – på et møde i koalitionen af villige, hvor USA deltog for første gang – annonceret yderligere 2,6 milliarder kroner i militær støtte til Ukraine, udtaler Mette Frederiksen i opslaget.

Koalitionen består af lande, der støtter Ukraine.

Mette Frederiksen deltog virtuelt i mødet, oplyser Statsministeriet.

Det samme gjorde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer. De to var sammen med fra Storbritannien.

De fik selskab fra Rom af den italienske premierminister, Giorgia Meloni, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Torsdag afholdes en konference om genopbygningen af Ukraine i Rom.

De 2,6 milliarder kroner kommer ifølge Forsvarsministeriet fra Accelerationsfonden. Det er, hvad regeringen kalder den pulje penge, der har til formål at styrke det danske forsvar ekstraordinært i 2025 og 2026.

I alt er der afsat 50 milliarder kroner i fonden. De penge skal sætte mere hastighed i opbygningen af Forsvarets kampkraft og den militære støtte til Ukraine.

Torsdagens donation er ifølge Forsvarsministeriet den første til Ukraine med penge fra Accelerationsfonden.

Mange donationer til Ukraine fra Danmark er ellers sket gennem Ukrainefonden. Her er der i årene 2023-2028 afsat 66,1 milliard kroner til at støtte Ukraine militært.

Men fonden, som blev etableret i marts 2023, er ved at være tom.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) gav dog i april udtryk for, at fonden kan blive genopfyldt i løbet af 2025.

Siden krigen mellem Ukraine og Rusland brød ud i 2022, er den danske bilaterale støtte til Ukraine nået op på cirka 67,6 milliarder kroner i militær støtte, viser en oversigt på Udenrigsministeriets hjemmeside. Det er uden torsdagens donation.

Der er samtidig givet cirka 6,4 milliarder kroner i civil støtte.

Irske Ben Healy (EF) fuldendte et flot soloridt og tog sejren på 6. etape af Tour de France.

Med 40 kilometer tilbage stak Healy afsted fra en ellers stærk frontgruppe i sikker stil.

Angrebet udviklede sig til en regulær magtdemonstration fra ireren, der konstant øgede forspringet til de ellers hårdt kæmpende forfølgere.

Blandt dem sad Mathieu van der Poel (Alpecin), men mod slutningen gik den hollandske eksverdensmester helt død.

Det ændrer dog ikke ved, at hollænderen akkurat igen overtager den gule førertrøje med et enkelt sekunds forspring i klassementet til Tadej Pogacar (UAE Emirates).

De første over stregen bag ireren var Michael Storer (Tudor) og Quinn Simmons (Lidl-Trek), der kom ind mere end to minutter efter bomstærke Healy.

Pogacar kom i mål med resten af feltet, hvor også Jonas Vingegaard (Visma) var at finde. Vingegaard og Pogacar kom i mål i samme tid over fem minutter efter Ben Healy.

Danske Mattias Skjelmose (Lidl-Trek) tabte sekunder på etapens afslutning og ryger dermed ud af top-10 i klassementet. Skjelmose er samlet nummer 12 og har 3 minutter og 13 sekunder op til van der Poel.

Torsdagens etape startede med stilstand frem mod den indlagte pointspurt efter 22 af de knap 202 kilometer, men derefter gik det løs.

Forsøgene på at stikke afsted i udbrud var mange, men antallet af succesfulde forsøg på at skabe et større hul til feltet var nul.

Først halvvejs fik en frontgruppe på otte mand skabt et hul på et minuts tid. Med i den gruppe var blandt andre van der Poel, Healy og Simon Yates (Visma).

Langsomt øgede frontgruppen distancen, da der efterhånden faldt mere ro over feltet. Omkring halvandet minut var afstanden med 90 kilometer til målet i Vire Normandie.

Med 40 kilometer til mål var der fire minutter til feltet, og Ben Healy satte et vellykket angreb ind i frontgruppen, hvilket skabte et hurtigt hul.

Med 30 kilometer til mål var Mathieu van der Poel og resten af forfølgerne små 50 sekunder efter Healy.

Situationen udviklede sig til en regulær magtdemonstration fra Healy, der konstant øgede distancen til de ellers hårdt arbejdende forfølgere.

Den svenske immigrationsminister, Johan Forssell, blev chokeret, da det kom frem, at hans 16-årige søn har været involveret i grupper på den yderste højrefløj.

Det siger han til det svenske medie TV4.

– Som far bliver man chokeret, man bliver forfærdet. Jeg har en angrende 15-årig, som nu lige er fyldt 16. De her aktiviteter er afsluttet, men vores samtaler kommer selvfølgelig til at fortsætte, siger ministeren.

Forssell har ikke planer om at trække sig som immigrationsminister, lyder det videre.

Han får også opbakning fra sin chef, Sveriges statsminister, Ulf Kristersson.

Torsdag siger Kristersson, at han mener, at Forssell er en ansvarlig forælder.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP var Johan Forssell ikke klar over sin søns aktiviteter indtil for få uger siden, hvor han blev kontaktet af den svenske efterretningstjeneste Säpo.

Det var Expo, som er en fond og vagthund mod racisme, der i sidste uge kunne fortælle historien.

Her lød det, at Forssells søn angiveligt havde samarbejdet med en aktivist i den højreekstremistiske organisation Den Nordiske Modstandsbevægelse, skriver AFP.

Expo beskrev kun den pågældende person som en “nær slægtning af en svensk minister.”

Tony Haddou, som er immigrationsordfører i Vänsterpartiet, har anklaget Forssell for dobbeltstandarder, skriver The Guardian.

Han mener, at immigrationsministeren og resten af regeringens tilgang ser meget anderledes ud, når det handler om familiemedlemmers ansvar for bandekriminalitet.

Til TV4 siger Forssell, at forældreansvar er en hjørnesten i et godt samfund.

Men selv om forældre har ansvar, betyder det ikke altid, at man gør det rigtigt, lyder det.

Vänsterpartiet vil indkalde immigrationsministeren til at svare på spørgsmål om sagen i Riksdagen efter sommerferien. Den anmodning bakker både Socialdemokraterna og Miljöpartiet op om, skriver AFP.

Den italienske chokoladeproducent Ferrero Group vil opkøbe selskabet WK Kellogg, der står bag flere populære morgenmadsprodukter.

Købsaftalen er værdisat til 3,1 milliard dollar – eller knap 20 milliarder danske kroner.

Det svarer til 23 dollar – 147 kroner – per Kellogg-aktie.

Det skriver Ferrero Group i en pressemeddelelse.

Nyheden har sendt Kellogg-aktien i vejret. Efter en times handel er aktien steget mere end 30 procent.

WK Kellogg står blandt andet bag morgenmadsprodukter som Cornflakes, Coco Pops og Rice Krispies.

Opkøbet er en del af Ferreros strategi om at udvide sin portefølje i Nordamerika.

Som navnet antyder, står Ferrero Group bag chokoladen Ferrero Rocher, men brands som Nutella og Kinder hører også under selskabet.

Medlemmer af Tysklands parlament, Forbundsdagen, har fået besked på at fjerne regnbueflag fra deres kontorer.

Det skriver nyhedsbureauet dpa torsdag.

Ordren er ikke specifikt rettet mod regnbueflag, der symboliserer støtte til LGBT-personers rettigheder.

Forbundsdagens administration henviser til de husregler, der siger, at der ikke må vises nogen flag eller bannere – heller ikke det tyske flag eller EU-flaget – i Forbundsdagens bygninger.

Nogle af Forbundsdagens medlemmer havde regnbueflag i vinduerne på deres kontorer, så de kunne ses fra gaden. Og det er i strid med reglerne, skriver dpa.

Det har vakt en vis debat i Forbundsdagen, at den nye forbundsdagsformand, Julia Klöckner, har besluttet, at der ikke skal flages med regnbueflag i denne måned, hvor Tyskland markerer pride.

Regnbueflaget, der er et vigtigt symbol for LGBT-miljøet, vajede for første gang nogensinde over Forbundsdagen i 2022.

På det tidspunkt havde det tyske indenrigsministerium givet tilladelse til, at regnbueflaget kunne hejses ved officielle bygninger.

Forbundsdagens daværende formand, Bärbel Bas, besluttede at hejse flaget for at øge synligheden af en dedikeret indsats for at omfavne mangfoldighed, lød forklaringen dengang.

Regnbueflaget består af seks vandrette striber i farverne rød, orange, gul, grøn, blå og lilla. Det blev første gang brugt i slutningen af 1970’erne og har siden da været brugt flittigt af LGBT-samfundet.

LGBT – eller LGBT+ – omfatter homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner og andre, der bryder med normerne for køn og seksualitet.

I Tyskland er Prideparaden kendt som Christopher Street Day eller CSD. Den er opkaldt efter gaden Christopher Street i New York, hvor demonstrationer i 1969 satte gang i bevægelsen for LGBT-personers rettigheder.

Elektriske fly kan muligvis revolutionere måden, vi rejser på i Danmark.

Det mener transportminister Thomas Danielsen (V).

– Jeg tror mere på elfly, end mange andre gør. Som transportminister har jeg fulgt det i nogle år nu, og jeg tror, at de rummer potentialet for noget, der er meget stort, siger han.

Han var blandt deltagerne, da Københavns Lufthavn fremviste et fly, der udelukkende holder sig på vingerne ved hjælp af batterier.

Som den eneste fik ministeren lov til at sidde i cockpittet.

Potentialet for en revolution hænger sammen med den lave driftspris, siger Thomas Danielsen.

– Det er helt utroligt, hvor billige de er, og det er også derfor, at det kan ændre på hele måden, vi rejser på i fremtiden, siger han.

Ifølge ministeren har elflyet, der fremvises torsdag, en timepris på omkring 17 dollar – eller 108 kroner – mens et traditionelt fly koster 350 dollar – svarende til 2230 kroner – i timen.

Sammenlignet med de andre fly, der torsdag letter fra Københavns Lufthavn, er det elektriske fly småt. Det har et vingespænd på 15 meter.

Flyet er på vej til Norge, hvor det skal bruges til testflyvninger af fragt mellem Bergen og Stavanger.

Men det findes også i en version med plads til fem passagerer og en pilot.

Det tager under en time at oplade flyets batteri, fremgår det af flyproducenten Beta Technologies’ hjemmeside. På en opladning kan flyet tilbagelægge 400 kilometer.

Teknologien inden for elfly er under udvikling, men de ses særligt som en mulighed for kortere ruter som indenrigsrejser.

Thomas Danielsen mener, at de elektriske fly kan være med til at binde Danmark sammen.

– Ser man på Anholt, Læsø og den slags øer, så er de jo udfordret i forhold til moderne muligheder for at komme til og fra øerne. Her kan luftfart spille en vigtig rolle i fremtiden.

– Vi skal ikke flyve mindre, vi skal bare flyve grønnere, understreger ministeren flere gange.

Han henviser til timemodellen, som indebærer, at rejsetiden mellem landets største byer i tog er en time.

– Med de her fly vil der være tale om en reel timemodel. Uanset hvor man er i Danmark, kan man komme på kryds og tværs på en time, siger han.

Københavns Lufthavn forventer, at der inden 2030 vil komme et elektrisk fly, der har plads til omkring 60 passagerer.

23-årige Mikkel Martinus Hansen erkendte tidligere på ugen i retten, at han adskillige gange har kørt uden kørekort og i beruset tilstand.

Torsdag i Retten i Svendborg er han blevet idømt seks års fængsel for uagtsomt manddrab, efter at han i november sidste år kørte frontalt ind i en 87-årig kvindes bil i et højresving i byen Gudme på Fyn.

Kvinden mistede livet.

Derudover er han blevet frakendt førerretten i ti år.

Han trodsede et lægeligt kørselsforbud og var alkoholpåvirket på ulykkestidspunktet.

Sammenstødet væltede kvindens bil om på siden, hvor den landede ind i en have, der grænsede op til vejen.

Retten lagde vægt på, at Mikkel Martinus Hansen, selv om han havde erkendt samtlige af sagens forhold, havde kørt hensynsløst.

Han ignorerede sit lægelige kørselsforbud, var alkoholpåvirket, havde ikke kørekort og havde forklaret, at han kørte stærkt for at vise sig over for sine venner.

Kørselsforbuddet havde han fået, fordi han i flere år har lidt af epileptiske anfald, som hans læge havde vurderet kunne forekomme når som helst.

Derfor kunne det skabe alvorlige situationer, der både kunne udsætte ham selv og andre for fare, hvis han fortsatte med at køre.

Han kombinerede desuden kørslen med alkohol, som tidligere havde været en “trigger” for anfaldene. Noget han godt var klar over, men alligevel jævnligt gjorde med sine kammerater.

– Jeg er skoletræt og ikke særlig boglig. Siden jeg ikke havde problemer med at køre bilen og aldrig blev stoppet, valgte jeg bare at køre alligevel, sagde han.

Den dag ulykken fandt sted, havde han været ude og køre og drikke øl med nogle venner, som også var med i bilen.

De vidnede alle tre i retten og vurderede, at de nok havde drukket fem til seks øl hver.

– En af de andre spurgte, om bilen ikke kunne noget, så jeg skulle jo lige bevise, at det kunne den godt. Jeg trykker speederen i bund ned ad bakken, men får bremset for sent og når ikke at tage nok fart af, forklarede han mandag.

Bilen, en Opel Corsa, havde kørt godt 600.000 kilometer, og ifølge Mikkel Martinus Hansen havde bremserne set bedre dage.

Han erkendte at han kørte for stærkt, at han fejlvurderede svinget og kortvarigt mistede kontrollen, selv om han havde kørt der mange gange før.

En bilinspektør fortalte i retten, at han kørte mellem 96 og 106 kilometer i timen, da han kolliderede med kvinden. På det tidspunkt var fartgrænsen på strækningen 60 kilometer i timen.

Den er siden blevet sænket til 40.

– Jeg kørte bare for stærkt ind i svinget. Jeg går ud som et lys med det samme og vågner først igen, da jeg bliver trukket ud af bilen. På det tidspunkt er jeg vildt forvirret og har ingen anelse om, hvad der er sket.

– Havde hendes bil ikke været præcis der på det tidspunkt, ville der aldrig have været sket noget. Det er meget uheldigt og tragisk, sagde han.

Han fortæller, at han var ved bevidsthed på ulykkestidspunktet.

Anklagemyndigheden påstod syv års fængsel og frakendelse af førerretten i ti år.

Mikkel Martinus Hansens forsvarer Ib Gorm Pedersen sagde mandag i retten, at en så hård dom ville være unødvendig i hans øjne.

– Vi har med en ung mand at gøre, der har haft det svært i sit liv og har tilstået alt. Han er helt ødelagt og dybt berørt af det, der er sket. Han skal have en straf, men det er for mig at se, alt for meget.

Den 23-årige fik det sidste ord under mandagens retsmøde, og fortalte selv, at ulykken var et ‘wake-up call’ for ham.

– Det var aldrig min intention, at nogen skulle komme til skade, og jeg fortryder, det der er sket. Jeg kan kun undskylde over for den afdødes pårørende, sagde han afslutningsvist til mandagens retsmøde.

Han tog betænkningstid i forhold til at anke dommen og forbliver varetægtsfængslet.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, brugte torsdag et møde med sin russiske modpart, Sergej Lavrov, til at gentage præsident Donald Trumps skuffelse over Ruslands indsats i forhold til en løsning på krigen i Ukraine.

Det fortæller Rubio efter mødet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg gentog, hvad præsidenten sagde. Der er både en skuffelse og en frustration over den manglende fremgang, siger Rubio.

Han tilføjer, at han også sagde til Lavrov, hvad Trump har sagt offentligt, om “at der ikke har været mere fleksibilitet fra russisk side for at få en ende på denne konflikt”.

– Vi bliver nødt til at se en køreplan for, hvordan denne konflikt kan slutte, siger Rubio.

Både den amerikanske og den russiske udenrigsminister beskrev efter mødet samtalen mellem de to som “ligefrem”.

Mødet fandt sted i forbindelse med et møde i den asiatiske samarbejdsorganisation Asean i Malaysia torsdag. Det varede ifølge Reuters 50 minutter.

Fra russisk side lyder det, at ministrene under mødet foruden Ukraine talte om Syrien, Iran og at genetablere samarbejdet mellem USA og Rusland, oplyser Ruslands udenrigsministerium ifølge det statslige nyhedsbureau Tass.

– Vi har bekræftet vores fælles interesse i at finde en fredelig løsning på konfliktsituationer, at genoprette det russisk-amerikanske, økonomiske og humanitære samarbejde samt uhindret kontakt mellem de to landes samfund, siger ministeriet og tilføjer:

– Det kan især fremmes ved genoptagelsen af direkte flyforbindelser.

Torsdag er der igen meldinger om omfattende russiske angreb med missiler og droner mod den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har Rusland brugt 18 missiler og omkring 400 droner i et angreb, der især var rettet mod Kyiv.

Det kommer, efter at Rusland onsdag foretog det hidtil mest omfattende angreb i den over tre år lange krig.

Det ukrainske luftvåben oplyste onsdag, at Rusland affyrede 728 droner og 13 missiler. Ifølge militæret blev 711 af dronerne og syv af missilerne skudt ned.

Tre besætningsmedlemmer og en sikkerhedsvagt er blevet reddet i land fra Det Røde Hav torsdag, efter at de havde opholdt sig i vandet i over 48 timer.

Det oplyser det græske maritime sikkerhedsfirma Diaplous til Reuters.

Dermed er i alt ti personer blevet reddet, efter at fragtskibet “Eternity C” onsdag sank.

Flere fra skibets besætning er stadig meldt savnet.

Houthibevægelsen har taget ansvaret for angrebene på skibet, der begyndte mandag.

Den amerikanske ambassade i Yemen hævder, at flere af skibets besætningsmedlemmer er kidnappet af houthierne.

Det skriver ambassaden i et opslag på X.

Elektriske fly kan blive en realitet inden for få år. Men der kommer til at gå tid, før flyene reelt gør en forskel for klimaet.

Det siger Christian Poulsen, direktør for Københavns Lufthavn.

– Men på den lange bane kan de her elfly forhåbentlig blive en komponent til den grønne omstilling af flybranchen, siger han.

Torsdag dannede Københavns Lufthavn rammerne om en fremvisning af et fly, der udelukkende holder sig på vingerne ved hjælp af batterier.

Iført gule sikkerhedsveste fik både transportminister Thomas Danielsen (V) og nysgerrige flyentusiaster lov til at komme helt tæt på det elektriske fly.

Flyet er på vej til Norge, hvor det skal bruges til testflyvninger af fragt. Men det findes også i en version med plads til fem passagerer og en pilot.

Sammenlignet med de andre fly, der torsdag letter fra Københavns Lufthavn, er elflyet småt.

Det har et vingespænd på 15 meter og kan flyve med en tophastighed på 283 kilometer i timen.

Netop størrelsen gør, at det ikke er økonomisk bæredygtigt for flyselskaber og lufthavne at gøre brug af flyene, siger Christian Poulsen.

– Fem passagerer er for lidt. Men kan man komme op på 60 passagerer og derover, så begynder det at blive spændende, siger direktøren.

Ifølge ham kommer der et elektrisk fly med plads til omkring 60 passagerer inden 2030.

Det konkrete fly, der torsdag bliver vist frem, kan tilbagelægge omkring 400 kilometer på en opladning.

Derfor giver det mest mening, at de elektriske fly bliver brugt til indenrigsrejser, mener Christian Poulsen.

– I Danmark og Skandinavien er der rigtig mange destinationer inden for de 400 kilometer, hvor det vil give mening med mindre fly. Det er de destinationer, som kan komme på el som de første.

– Men det er jo ikke svært at forestille sig, at der pludselig kommer fly, der kan flyve 500-600 kilometer, siger han.

Flyene ventes også at være “billige i drift”, bemærker direktøren.

Han sammenligner det med elbiler.

– Den koster noget at købe, men den er billigere at tanke op. Det kan give nogle rigtig gode fordele ved at drive fly på el, siger han.

Flyet i Københavns Lufthavn er produceret af det amerikanske selskab Beta Technologies og har forinden fløjet 200 kilometer fra Sønderborg.

Et alvorligt udbrud af norovirus har ramt krydstogtskibet Artania, som sejler langs den norske kyst med omkring 1200 passagerer om bord.

Ifølge de lokale myndigheder er mere end 200 personer blevet smittet med den stærkt smitsomme mave-tarm-virus.

Norovirus forårsager blandt andet kvalme, diarré og feber og spreder sig hurtigt i tætte miljøer som på et krydstogtskib.

Lofotposten rapporterede om udbruddet torsdag. På det tidspunkt lå skibet fortøjet i Leknes i Vestvågøy kommune.

Sygdommen brød ud blandt passagererne på turen fra Bremerhaven i Tyskland til Brønnøysund i Norge. Allerede ved afgang fra Brønnøysund tirsdag var omkring 50 personer blevet syge.

Da skibet onsdag ankom til Leknes i Lofoten, var antallet af smittede steget markant, og ingen syge passagerer fik lov til at gå i land.

Samtlige smittede er blevet isoleret, og skibets sundhedspersonale har iværksat en række forholdsregler for at hindre yderligere spredning.

En ekstra læge og sygeplejerske blev fløjet til Leknes onsdag eftermiddag og gik straks om bord på Artania.

Skibsagent Remi Solberg fra Arctic Guide Service Lofoten fortæller, at rederiet Phoenix Reisen har været i tæt kontakt med både lokale sundhedsmyndigheder og skibets egen besætning.

– Skibets sundhedspersonale har taget de nødvendige forholdsregler. De oplyser, at de har situationen under kontrol.

– Vi har også informeret kommunelægen i Vestvågøy, og han har konkluderet, at det ikke var nødvendigt at iværksætte foranstaltninger på land, siger Remi Solberg.

Norske medier rapporterer, at smitteudbruddet er blandt de større, man har set på krydstogtskibe i Norge i de senere år.

Den engelske golfspiller Charley Hull besvimede torsdag under første runde af majorturneringen The Amundi Evian Championship i franske Évian-les-Bains.

Det skriver en række nyhedsbureauer, heriblandt TT og NTB.

Episoden fandt sted på hul 4. Det var Charley Hulls 13. hul for dagen, og den 29-årige golfspiller faldt ifølge vidner lige pludselig om.

Hun fik hurtigt hjælp og forsøgte endda at fortsætte, men måtte opgive at spille videre.

Hull var ved bevidsthed og talte i mobiltelefon, da hun blev kørt væk i en golfbil. Hun lå ned i golfbilen, skriver NTB.

Staten er torsdag blevet frifundet i en sag, hvor syv tidligere beboere på børnehjemmet Erritsøhus hver krævede 300.000 kroner i erstatning for brud på menneskerettigheder.

Det oplyser Københavns Byret til Ritzau.

De syv beboere sagsøgte sidste år Social-, Bolig- og Ældreministeriet for ikke at gribe ind under beboernes tid på børnehjemmet fra 1950’erne til 1970’erne.

Ifølge Weekendavisen har børnene fortalt om et liv med blandt andet seksuelle overgreb, vold og vanrøgt.

Anne Kappelgaard, seniorkonsulent hos Børns Vilkår, siger, at resultatet af sagen er “forfærdeligt”.

– De har ventet i årevis på at få en afklaring, siger hun.

Før retssagen blev indledt, afviste Socialministeriet at udbetale erstatning til de syv personer.

Argumentet var, at der ikke var håndgribelige beviser for overgreb og omsorgssvigt.

Advokat Mads Pramming, der har taget del i sagen, har tidligere forklaret til DR, at sagen om de anbragte på Erritsøhus er en anden end sagen om godhavnsdrengene.

Der har således ikke været en undersøgelse eller rapport om Erritsøhus ved Fredericia, som det var tilfældet med drengehjemmet Godhavn.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) siger, at “vi ved, at der tilbage i tiden er foregået ting, som ingen børn burde gennemleve”.

– Jeg har respekt for rettens arbejde og har noteret mig dens afgørelse, lyder det videre i en skriftlig kommentar.

I stævningen i sagen om Erritsøhus har fire ud af syv af de tidligere beboere fortalt om seksuelle overgreb begået mod dem af ansatte.

De var alle anbragt i perioden mellem 1953 og 1977.

I sidste ende afhang sagen ifølge Mads Pramming af vidnesbyrdene fra de tidligere beboere, har advokaten fortalt til Weekendavisen.

Børns Vilkår mener ikke, at det er rimeligt, at personerne selv har skullet “løfte bevisbyrden”.

– Det er helt på månen. Som barn har man ikke mulighed for at dokumentere noget som helst. Det efterlader de her mennesker tilbage i ingenmandsland, siger Anne Kappelgaard.

Godhavnsdrengene fik i 2019 en officiel undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Siden har en række tidligere anbragte beboere på Godhavn i Nordsjælland fået 300.000 kroner hver i godtgørelse af staten for misrøgt.

De tidligere anbragte børn på Erritsøhus krævede således samme beløb, som godhavnsdrengene fik.

Efter en uges ballade og tovtrækkeri i EU-Parlamentet hedder formanden for EU-Kommissionen fortsat Ursula von der Leyen.

Det står klart, efter at Ursula von der Leyen torsdag klarede en mistillidsafstemning i EU-Parlamentet.

Her stemte 175 for mistillid til von der Leyen, mens 360 stemte imod. 18 stemte blankt.

Det var første gang i mere end et årti, at en formand for EU-Kommissionen stod over for et mistillidsvotum i EU-Parlamentet. Den gang overlevede daværende kommissionsformand Jean-Claude Juncker også afstemningen.

Afstemningen kom denne gang midt i en af de mest udfordrede perioder for EU med krig i Ukraine og risiko for toldkrig med USA.

Måske derfor gik det ikke stille for sig, da von der Leyen, mandag tog hul på sit forsvar.

Fra talerstolen i Parlamentet betegnede hun den yderste højrefløjs fremgangsmåde som et forsøg på at underminere demokratiet i Europa.

– Det er taget direkte ud af ekstremisternes ældste drejebog, hvor man polariserer samfundet og undergraver tilliden til demokratiet med falske påstande, sagde von der Leyen mandag i EU-Parlamentet.

Mandagens debat kom forud for afstemning torsdag.

Selv om det var højrefløjen, der foreslog afstemningen, så var der i løbet af ugen overvejelser i den socialdemokratiske S&D-gruppe om at stemme blankt.

Det ville i givet fald sende et signal til von der Leyen om, at den midterkoalition, der sikrede hende posten efter valget til EU-Parlamentet sidste år, ikke er tilfredse med EPP-gruppens samarbejde med højrefløjen i Parlamentet.

Von der Leyen har sit politiske tilhørsforhold i netop den borgerlige EPP-gruppe.

Ifølge netmediet Politico lovede von der Leyen dog S&D-gruppen en godbid for at stemme imod højrefløjens mistillidsdagsorden.

Socialdemokraterne fik ifølge Politico lovning på, at Den Europæiske Socialfond Plus til gengæld vil komme med i forslaget til det næste langsigtede EU-budget.

Det forslag ventes Kommissionen at lægge frem i næste uge.

Fonden rummer EU-midler til beskæftigelse og uddannelse, som er en mærkesag for S&D-gruppen.

Den rumænske EU-parlamentariker Gheorghe Piperea fra den nationalkonservative partigruppe ECR, begrunde mandag afstemningen med blandt andet von der Leyens slettede sms’er under coronapandemien.

Samt hendes beslutning om at bruge en særlig beslutningsprocedure til at afskære EU-Parlamentet fra indflydelse på den store oprustningspakke, som EU-Kommissionen har fremlagt.

– Beslutningsprocessen er blevet uigennemsigtig og giver anledning til frygt for misbrug og korruption, sagde Gheorghe Piperea i debatten mandag.

Hvis Ursula von der Leyen var blevet væltet i afstemningen, havde det fået vidtrækkende konsekvenser.

Så ville alle 27 kommissærer ville falde med hende.

Dermed skulle der findes en ny formand for EU-Kommissionen, som derefter skal udpege en ny kommission.

Statsadvokaten har besluttet at anke dommen i sagen om drabet på Jimmi Lillelund, der blev dræbt af skud nær Veksø i april 2020.

En 49-årig kvinde – Lillelunds storesøster – blev frikendt i sagen i slutningen af juni, men anklagemyndigheden vil have hende dømt for drab.

Det skriver regionalmediet sn.dk.

I sagen blev Jimmi Lillelunds 28-årige nevø, Emil Jørgensen, og 61-årige svoger, Jan Dworak Nielsen, begge idømt 14 års fængsel for drab og for at have brændt liget.

Nevøen skal af tekniske grunde kun afsone 11 år. Det skyldes, at han i forvejen var idømt tre års fængsel i en narkosag.

Dommen i drabssagen blev afsagt ved Retten i Roskilde 27. juni.

Begge mænd valgte at anke deres domme til Østre Landsret. De vil frifindes for drabsanklagen.

Ifølge sn.dk har anklagemyndigheden anket dommen i sin helhed med påstand om, at de to mænds straffe skal skærpes.

Under retssagen kom det frem, at drabet på Jimmi Lillelund blev begået efter økonomiske overensstemmelser internt i hans familie.

Storesøsteren og svogeren var angiveligt i pengemangel og skyldte Jimmi Lillelund et sted mellem 300.000 og en lille halv million kroner. De penge ville han have, og den konflikt førte til drabet.

Efter politiet foretog anholdelse i sagen, blev både søster, svoger og søsterens søn – som hun havde fra et tidligere forhold – varetægtsfængslet i sagen. Alle blev senere tiltalt for at have deltaget i drabet på Jimmi Lillelund.

Nevøen og svogeren beskyldte hver især hinanden for drabet, mens Lillelunds storesøster nægtede sig skyldig.

Rettens medlemmer – tre juridiske dommere og seks nævninger – var uenige om afgørelsen.

En enkelt nævning ville dømme alle tre for drab, mens en dommer og to nævninger kun ville dømme Lillelunds svoger, som har en fortid i Bandidos.

Der var alene flertal for at dømme de to mænd. Storesøsteren blev frifundet og løsladt straks efter.

Anklagemyndigheden mente, at drabet burde udløse 16 års fængsel.

Den sydafrikanske løber Caster Semenya, som vandt OL-guld i kvindernes 800-meterløb i 2012 og 2016, er ikke blevet behandlet fair af retssystemet i Schweiz i en sag om hormonkrav.

Det har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) appelinstans, Storkammeret, fastslået torsdag. Dermed er Storkammeret enig med en tilsvarende afgørelse af menneskerettighedsdomstolen fra 2023.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Afgørelsen betyder, at Semenyas sag skal tages op i Schweiz igen.

Sager ved EMD vurderes normalt af et kammer på syv dommere. Enkelte sager bliver dog forelagt Storkammeret. Her er der 17 dommere til at vurdere en sag.

Kernen i sagen er, at Semenya har et naturligt forhøjet testosteronniveau, og det har i årevis skabt debat om, hvorvidt Semenya burde kunne konkurrere mod kvinder.

Atletikforbundet World Athletics indførte i 2018 et krav om, at kvindelige atleter med et højt testosteronniveau skal nedbringe niveauet af det mandlige kønshormon ved medicinsk hjælp, hvis de vil stille op i konkurrencer.

Semenya har nægtet at tage den testosteron-nedbringende medicin, og i stedet er hun gået rettens vej. To gange er dommene faldet ud til fordel for World Athletics.

Sydafrikaneren tabte i første omgang en appelsag ved Den Internationale Sportsdomstol (CAS), der har hjemme i Schweiz. Senere fik en appelsag i den schweiziske forbundsdomstol samme udfald.

Foruden to gange OL-guld har Semenya også vundet VM tre gange på distancen. Det i 2009, 2011 og 2017.

Semenya er i dag 34 år.

Ruslands forsvarsministerie oplyser torsdag, at landet har gennemført angreb mod militærindustrielle virksomheder i Ukraines hovedstad, Kyiv, samt mod en flyvebase.

Det oplyser ministeriet ifølge Reuters.

Meldingen kommer, efter at ukrainske myndigheder tidligt torsdag morgen har berettet om endnu en nat med omfattende angreb i landet, hvor civile blev dræbt.

Angrebet er den anden dag i streg med meldinger om store angreb på Ukraine.

Det sker, samtidig med at den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, mødes med sin amerikansk modpart, Marco Rubio, i Malaysia.

Nattens angreb i Kyiv dræbte to kvinder, oplyser ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, affyrede Rusland under angrebet omkring 18 missiler og 400 droner mod Ukraine, skriver Reuters.

Ukraines militæradministration oplyser desuden i et opslag på det sociale medie Telegram, at angrebet på Kyiv varede i næsten ti timer, skriver AFP.

Torsdag middag understreger Kreml, at Rusland ikke mener, at fredsforhandlingerne med Ukraine er “gået i stå”.

Kremls talsperson, Dmitrij Peskov, siger ifølge Reuters under et pressemøde i Moskva, at russerne stadig venter på et signal fra ukrainerne om, hvorvidt landet er klar til at starte den tredje runde af forhandlinger, som blev indledt i Istanbul i maj.

Ifølge regionale myndigheder er én person desuden blevet dræbt i Ruslands vestlige Belgorod-region efter et ukrainsk angreb, skriver AFP.

Ifølge FN er mindst 232 mennesker blevet dræbt og 1343 såret i løbet af juni.

– Civile i Ukraine står over for et niveau af lidelser, som vi ikke har set i over tre år, siger Danielle Bell, der leder FN’s mission til overvågning af menneskerettigheder i Ukraine.

For første gang i omkring 25 år har arkæologer udgravet en stensat grav fra ældre romersk jernalder i Vendsyssel.

Graven er fra omkring 100 år efter Kristus, fortæller Marlena Haue, museumsinspektør ved Vendsyssel Historiske Museum.

– Vi finder ikke så mange af dem efterhånden. Før i tiden blev der udgravet en del af dem, siger hun.

Fundet er dukket op på Banedanmarks byggeplads ved Kvissel Station vest for Frederikshavn, lyder det i en pressemeddelelse.

Derfor har Banedanmark – for at “give tid og plads til de arkæologiske udgravninger” – udskudt en perronfornyelse til næste år.

Marlena Haue fortæller, at arkæologerne blev færdige med at arbejde i området for omkring to uger siden.

Det var “stort” at få muligheden for at udgrave graven, der ifølge museumsinspektøren ikke har været til “menigmand”.

– Der skal sættes gang i meget for at få lavet de grave, siger hun.

Arkæologerne har ikke fundet noget skelet. Jorden var så sandet, at “alt” var væk.

– Nogle gange kan vi være heldige at finde tandemalje, for det holder bedst, lyder det.

Ud over graven har arkæologerne fundet to knive, en bronzefibel og udgravet seks huse fra ældre romersk tid.

– Måske lidt af en lille landsby. Der ligger mere derude, men det skal bevares, siger Marlena Haue.

Der er desuden fundet et hængesmykke af rav fra ældre stenalder.

Banedanmark undersøger i den kommende tid perronerne på Kvissel Station.

Det skal vurderes, om det er nødvendigt med midlertidige foranstaltninger, inden arbejdet går i gang næste år.

Kina advarer offentligt ansatte i landet om at være ekstra opmærksomme på “udenlandske trusler”.

Sådan lyder meldingen fra Kinas ministerium for statssikkerhed, MSS, i en udtalelse torsdag.

Meldingen kommer, efter at Kina har afsløret tre spionsager, hvor udenlandske agenter har fået adgang til kinesiske dokumenter, skriver ministeriet.

En af sagerne drejer sig ifølge MSS om en regional embedsmand, der faldt i en “omhyggeligt tilrettelagt honningfælde” under en tjenesterejse i udlandet.

En honningfælde – på engelsk “honeytrap” – er en spionagestrategi, hvor en attraktiv person forfører en anden person for at få på måde at få adgang til fortrolig information.

Ifølge ministeriet var embedsmanden, som ministeriet kalder Li, “ude af stand til at modstå den udenlandske efterretningsagents forførende skønhed”.

Herefter blev Li afpresset med “intime fotos” og udleverede officielle dokumenter, da han igen var tilbage i Kina.

Li er ifølge MSS blevet idømt fem års fængsel for spionage.

AFP