Seneste nyheder

Weekenden byder på ustadigt sommervejr, hvor det vil være en god idé at have en paraply med i tasken – der bliver nemlig plads til både sol og byger.

Det fortæller Mette Wagner, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

Fredag står befolkningen op til forskelligt vejr, afhængig af hvor i landet man befinder sig.

I Jylland er morgenen præget af mange skyer, og der er stedvist diset og tåget.

Det forsvinder dog i løbet af dagen, hvorefter man vil opleve solskin og 20-25 grader.

På Fyn er man fredag vågnet til en smuk morgen med en flot solopgang, hvor temperaturerne i løbet af dagen vil nærme sig de 25 grader.

– I løbet af dagen skyer det dog til, så det bliver et lidt mere sløret solskin, siger Mette Wagner.

På Sjælland står de fleste op til det slørede solskin. Det vil i løbet af dagen bliver mere skyet – inden eftermiddagen byder på byger. Her vil temperaturen ligge på 18-23 grader.

Køligere bliver det på Bornholm, der fredag må nøjes med omkring 17 grader.

– På Bornholm starter dagen meget skyet, og der vanker regn og byger fra øst.

Lørdag vil det regnvejr, som bevæger sig ind over de østlige egne fredag, bevæge sig mod den nordlige del af Polen, forklarer meteorologen.

Det betyder, at byger lørdag bliver sendt ind over Danmark fra nordøst.

– Men der vil stadig være mulighed for lidt eller nogen sol, og temperaturen vil de fleste steder ligge på 19-23 grader.

Samme ustadige vejr fortsætter søndag, hvor der igen er både byger og sol på programmet.

– Søndag kan vi måske lokalt snige os op på de 24 grader, siger Mette Wagner.

– Hvis jyderne får tidligt fri fra arbejde fredag, kan de lige nå et hyggedyp i de 25 grader, men ellers bliver weekendens vejr ikke det bedste til badning.

Det gælder om at have en paraply eller regntøj med i tasken, hvis man skal ud.

Den canadiske regering vil fortsætte med at forsvare sine arbejdere og virksomheder under de aktuelle toldforhandlinger med USA.

Det skriver Canadas premierminister, Michael Carney, i et opslag på det sociale medie X tidligt fredag morgen dansk tid.

– Det vil vi fortsætte med at gøre, mens vi bevæger os hen mod den reviderede frist, der hedder 1. august, skriver han.

Det sker, efter at USA’s præsident, Donald Trump, natten til fredag har varslet, at han vil indføre en amerikansk importtold på canadiske varer på 35 procent fra den 1. august.

Tolden vil blive indført, fordi Canada ifølge Trump har indført en skat på digitale ydelser, der vil ramme amerikanske virksomheder.

Canada gør desuden fortsat ikke nok for at hindre det kraftfulde opioid fentanyl fra at strømme ind i USA, skrev Trump i et brev stilet til Carney og underskrevet af Trump selv.

Brevet lagde Trump ud på sin egen sociale platform, Truth Social.

Carney nævner også denne beskyldning i sit X-opslag.

– Canada har gjort afgørende fremskridt hen imod at stoppe fentanylens hærgen i Nordamerika. Vi er fast besluttede på at fortsætte samarbejdet med USA for at redde liv og beskytte samfundene i begge vores lande, skriver han.

Han nævner ikke, om Canada vil indføre en gengældelsestold.

Trump skrev i brevet til Carney, at hvis Canada indfører en told på amerikanske varer, vil USA svare igen.

Det beløb, som gengældelsestolden potentielt vil udgøre, vil blive lagt oven i de 35 procent, lød det.

Trump skrev i slutningen af brevet, at hvis Canada vil samarbejde med ham om at stoppe strømmen af fentanyl til USA, vil han måske overveje, hvad han kalder en justering.

– Disse toldsatser kan blive modificeret enten op eller ned, afhængigt af vores forhold til jeres land, sluttede Trump.

Det er ikke første gang, at Trump annoncerer en told på canadiske varer. I februar indførte han toldsatser på op til 25 procent på import af varer fra Canada.

Han udskød senere indførelsen, men nu er der altså igen sat en dato.

USA indfører fra 1. august en told på 35 procent på canadiske varer.

Det fremgår af et brev, som USA’s præsident, Donald Trump, har delt på Truth Social.

Brevet er stilet til Canadas premierminister, Mark Carney, og er underskrevet af Trump selv.

Trump skriver i brevet, at USA har indvilget i at forsætte med at samarbejde med Canada, til trods for at Canada har indført, hvad han betegner som økonomiske gengældelsesforanstaltninger mod USA.

– Hvis I af en eller anden grund beslutter at hæve jeres toldsatser, vil det beløb, I vælger at hæve dem med, blive lagt oven i de 35 procent, vi opkræver, skriver Trump.

Trump indfører blandt andet tolden på grund af den fentanylkrise, som USA ifølge Trump befinder sig i. Det var årsagen til, at han i februar indførte toldsatser på op til 25 procent på import af varer fra Canada.

Fentanyl er et smertestillende opioid, der er omkring 100 gange stærkere end morfin.

– Som du husker, indførte USA told på Canada for at håndtere vores lands fentanylkrise, som delvist skyldes Canadas manglende evne til at forhindre, at narkotika strømmer ind i vores land, skriver Trump i brevet.

En anden årsag er, at Canada ifølge Trump har pålagt USA’s mælkeproducenter en told på op til 400 procent.

– Og det er, hvis man overhovedet går ud fra, at vores mælkeproducenter har adgang til at sælge deres produkter til det canadiske folk.

– Handelsunderskuddet er en stor trussel mod vores økonomi og – bestemt – vores nationale sikkerhed, skriver Trump.

Hvis canadiske virksomheder rykker til USA, vil der ikke være nogen told, understreger Trump.

– Vi vil faktisk gøre alt, hvad vi kan, for at få godkendelserne hurtigt, professionelt og rutinemæssigt – med andre ord inden for få uger, skriver præsidenten.

Trump skriver i slutningen af brevet, at hvis Canada vil samarbejde med ham om at stoppe strømmen af fentanyl til USA, vil han måske overveje, hvad han kalder en justering.

– De her toldsatser kan blive modificeret enten op eller ned, afhængigt af vores forhold til jeres land. I vil aldrig blive skuffede over USA, slutter Trump.

Carney har endnu ikke reageret på brevet fra Trump.

USA’s præsident, Donald Trump, meddeler, at han mandag sandsynligvis vil komme med en betydningsfuld udmelding vedrørende Rusland.

Det siger han i et interview med det amerikanske medie NBC News.

– Jeg tror, jeg vil komme med en større udtalelse om Rusland på mandag, lyder det.

Den amerikanske præsident afviser dog at uddybe, hvad meldingen vil dreje sig om.

– Jeg er skuffet over Rusland, men vi må se, hvad der sker i løbet af de næste par uger, lyder det fra Trump til NBC News.

Han fortæller også mediet om en aftale mellem USA, Nato og Ukraine, der drejer sig om levering af våben fra USA til Ukraine.

– Vi sender våben til Nato, og Nato betaler for de våben, 100 procent. Så det, vi gør, er, at de våben, der sendes ud, sendes til Nato, og så kommer Nato til at give de våben (til Ukraine, red.), og Nato betaler for de våben, siger Trump.

Ifølge præsidenten blev aftalen indgået på et Nato-topmøde i juni.

NBC News skriver, at det er uklart, hvorvidt Trump henviser til et forslag, der handler om, at nogle Nato-medlemmer muligvis kan købe amerikanskproducerede våben på vegne af Ukraine, så USA ikke skal stå for omkostningerne.

Nato er ikke umiddelbart vendt tilbage på en henvendelse fra CNN vedrørende udtalelsen fra Trump.

Mandag meddelte Trump, at våbenleverancer til Ukraine ville gå i gang igen.

Det skete, efter at USA’s forsvarsministerium, Pentagon, tidligere havde oplyst, at det ville tilbageholde nogle luftforsvarsmissiler, artilleri og andre våben, som var lovet væk til Ukraine.

Unavngivne personer med kendskab til sagen sagde onsdag til CNN, at forsvarsminister Pete Hegseth ikke havde informeret Det Hvide Hus, inden han godkendte pausen i leverancer.

– Jeg ved ikke noget om det, siger Trump til NBC, da han bliver spurgt til sagen natten til fredag dansk tid.

Hegseth gør et fantastisk stykke arbejde, lyder det videre fra Trump.

Trump har den seneste tid udtrykt frustration over Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Ved et regeringsmøde tirsdag langede han igen ud efter sin russiske modpart og sagde, at han er utilfreds med, at der ikke sker fremskridt i retning af fred i Ukraine.

– Vi får smidt en masse bullshit i hovedet af Putin, lød det.

Trump bekræftede ved samme lejlighed, at han overvejer flere sanktioner mod Rusland.

USA’s præsident, Donald Trump, lufter planer om at indføre amerikansk basistold på 15 eller 20 procent.

Det gør han natten til fredag dansk tid i et interview med den amerikanske tv-station NBC News. Det vil i så fald være en forhøjelse af den nuværende basistold, som er på 10 procent.

Udtalelsen kommer, efter at Donald Trump i denne uge begyndte at afsende breve til flere lande, hvor han annoncerer nye toldsatser gældende fra 1. august.

Ikke alle lande og handelspartnere har endnu modtaget et brev fra Trump.

– Vi kommer bare til at sige, at de resterende lande skal betale – om det er 20 procent eller 15 procent, det skal vi finde ud af nu, siger Donald Trump til NBC News.

Trump uddyber ikke umiddelbart, hvornår han venter at træffe en endelig beslutning.

EU er blandt de handelspartnere, der endnu ikke har modtaget et brev fra Trump vedrørende nye toldsatser.

De to parter har den seneste tid forhandlet om at indgå en principaftale.

Onsdag lød meldingen fra EU-kommissær for handel Maros Sefcovic, der er EU-Kommissionens chefforhandler på aftalen, at den kunne falde på plads inden for de kommende dage.

Donald Trump annoncerede den nuværende basistold på 10 procent på udenlandske varer den 2. april.

Trumps toldpolitik har de seneste måneder skabt store udsving på aktiemarkederne, og der er samtidig bekymring for, at importtolden vil øge inflationen i USA.

Efter annonceringen af amerikansk importtold i april faldt aktiekurserne over det meste af verden. Sidenhen er de steget igen.

De seneste dage har de største aktieindeks i USA sat flere rekorder.

Torsdag sluttede både det brede S&P 500-indeks og teknologiindekset Nasdaq i det højeste niveau nogensinde, hvilket Trump har bemærket.

– Jeg synes, at toldsatserne er blevet godt modtaget. Børserne ramte et nyt højdepunkt i dag, siger Trump til NBC News.

Den propalæstinensiske aktivist og studerende Mahmoud Khalil kræver, at USA’s præsident Donald Trumps administration betaler 20 millioner dollar – 128 millioner kroner – til ham i erstatning.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Khalil var en af de ledende kræfter bag universitetet Columbia Universitys Gaza-demonstrationer. Han blev anholdt den 8. marts, efter at udenrigsministeriet trak hans opholdstilladelse tilbage. Han var tilbageholdt i mere end 100 dage.

Khalil kræver erstatning fra administrationen for det, han kalder uberettiget frihedsberøvelse og uberettiget retsforfølgelse.

Fra Khalils advokater lød det torsdag, at de nu havde indgivet anklagerne mod USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed og udenrigsministerium. Det sker i henhold til en lov, der kræver, at borgere søger erstatning direkte fra regeringen, før de kan indgive en retssag.

Myndighederne har nu seks måneder til at reagere på kravet fra Khalil.

En talsperson for ministeriet for indenlandsk sikkerhed har kaldt Khalils anklager for absurde. Trump-administration havde den fulde ret til at tilbageholde ham, lyder det.

Den 30-årige Khalil har palæstinensisk ophav og permanent opholdstilladelse i USA. Efter anholdelsen af ham forsøgte administrationen i flere måneder at deportere ham fra landet, fordi den mener, at hans støtte til palæstinensere underminerer USA’s forhold til Israel.

Han blev dog ikke deporteret. Den 20. juni blev han i stedet løsladt efter et længere juridisk slagsmål. Hans advokater beskyldte her administrationen for at have retsforfulgt ham af politiske årsager – i strid med USA’s forfatning.

– Jeg håber, at det her vil have en afskrækkende effekt på administrationen, siger Khalil torsdag.

– Trump har gjort det klart, at han kun forstår det sprog, der hedder penge.

Aktivisten siger, at han også vil acceptere en officiel undskyldning fra administrationen og et løfte om, at den ikke længere vil anholde, fængsle eller forsøge at deportere folk, der giver udtryk for propalæstinensiske holdninger.

Tusindvis af hjælpearbejdere i Texas har torsdag fortsat rodet gennem murbrokker og mudder i håbet om at finde folk, der er i live.

Det sker, seks dage efter at den centrale del af den amerikanske delstat blev ramt af pludselige oversvømmelser, som har kostet mindst 120 personer livet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Amtet Kerr County har været hårdest ramt. Flere andre delstater har bidraget med beredskab, som er blevet sendt til området.

I de tidlige morgentimer den 4. juli gik floden Guadalupe i Kerr County over sine bredder efter et usædvanligt kraftigt regnvejr.

Mindst 96 personer – heriblandt 36 børn – er døde i amtet, oplyste myndigheder torsdag morgen. Der er fortsat 161 personer, som her er meldt savnet.

De dræbte tæller blandt andre 27 personer med tilknytning til sommerlejren Camp Mystic – en kristen sommerlejr for piger, som ligger nær Guadalupe- floden. De fleste af de 27 er børn, men der er også lejrledere iblandt.

Fem piger og en voksen fra Camp Mystic er fortsat savnet, oplyser lokale myndigheder.

Målinger har vist, at flodens vandstand steg fra omkring 30 centimeter til 10,4 meter i løbet af få timer. Da den gik over sine bredder, var der blandt andet træer, som væltede.

Onsdag var hundredvis af indbyggere i lokalsamfundet samlet til en gudstjeneste på skolen Tivy High School i Kerrville for at mindres ofrene.

Elever og voksne bad, sang og græd under begivenheden, der fandt sted på skolens fodboldstadion.

Der er i de seneste dage blevet stillet spørgsmålstegn om, hvorvidt myndighederne i Kerr County kunne have gjort mere for at advare indbyggere om oversvømmelserne og for at få flyttet dem i sikkerhed.

Ifølge Reuters afviste amtet for et år siden at installere et system til tidlige varslinger af oversvømmelser, fordi det ikke var lykkedes at sikre et delstatsligt tilskud til at dække omkostningerne.

Embedsmænd har sagt, at en undersøgelse af forløbet vil finde sted – men at fokus på nuværende tidspunkt er på redningsindsatsen og på genopbygning af lokalsamfundet.

De schweiziske fodboldkvinder havde det ene ben ude af EM-slutrunden på hjemmebane, men en overtidsudligning til 1-1 mod Finland afværgede skuffelsen og sikrede videre avancement fra det indledende gruppespil.

De to hold var i sidste gruppekamp ude i en direkte duel om den anden billet videre fra gruppe A. Værterne kunne nøjes med uafgjort, og det skulle vise sig at blive afgørende.

Med lidt mere end ti minutter tilbage kom Finland ellers overraskende foran, men i dommerens tillægstid dukkede schweizernes Riola Xhemaili op tæt under det finske mål og reddede værternes EM.

Forud for den dramatiske afslutning i Genève var spillet en kamp, hvor det var tydeligt, at der var en hel del på spil for begge hold.

Finnerne, der ellers skulle bruge en sejr, stod solidt defensivt og holdt fuldstændig værterne fra fadet.

Det gav en kamp uden den store underholdningsværdi, indtil de undertippede finner langsomt kom længere frem på banen, som afslutningen nærmede sig.

Med lidt mere end ti minutter tilbage så det så ud til, at finnerne skulle tage en overraskende sejr og stjæle billetten videre fra værterne.

Schweiz begik et klodset straffespark, og Natalia Kuikka omsatte efterfølgende forsøget fra de 11 meter til scoring.

Det skabte et tungt schweizisk pres, og tre minutter inde i tillægstiden kom den forløsende udligning.

Riola Xhemaili satte indersiden på bolden dybt inde i det finske felt og fik stadion i Genève til at bryde ud i vild jubel.

I den anden kamp i gruppen torsdag aften cementerede Norge gruppesejren ved at slå bundproppen Island med 4-3.

Thomas Frank og Tottenham styrker offensiven med et velkendt navn fra dansk fodbold.

London-klubben har været på rov i nabolaget og henter Mohammed Kudus i West Ham.

Det oplyser Tottenham på Premier League-klubbens hjemmeside.

Kudus spillede i FCN frem til 2020, hvorefter han tog turen til hollandske Ajax.

Siden 2023 har han spillet i West Ham, og der er det blevet til 80 optrædener og 20 scoringer i de seneste to sæsoner.

Tottenham, der også har dansk islæt på direktørgangen i form af teknisk direktør Johan Lange, har ifølge The Athletic og BBC betalt 55 millioner pund for kantspilleren. Det svarer til omkring 475 millioner kroner.

Kudus fik sin fodboldopdragelse på Right to Dream-akademiet, og i 2018 fik han sin seniordebut i FCN.

Han etablerede sig hurtigt som en profil hos Farum-klubben, og to år senere tog han skridtet videre.

I Ajax var historien den samme. Kudus slog til, og det gav i 2023 et stort skifte til West Ham og Premier League.

Her har han så nået to år, inden han nu tager turen til Thomas Franks Tottenham.

Nordsjællands Politi er torsdag aften til stede på Bakken i Klampenborg.

Det viser billeder fra stedet.

Billeder viser ambulancer parkeret ved den gamle rutsjebane i forlystelsesparken.

Ifølge Ulrik Nissen, som er presseansvarlig hos Bakken, er der sket et uheld i forbindelse med, at forlystelsen er nødbremset.

– Det er fire personer, som er fra “slået sig” til “lettere tilskadekommen”, og så var der selvfølgelig nogle rystede passagerer om bord, sagde han omkring klokken 22.30 torsdag aften.

Lidt senere lyder det fra den presseansvarlige, at “vi har to lettere tilskadekomne, men ellers har systemet reageret, som det er sat op til i forhold til nedbremsning og efterfølgende evakuering fra banen”.

Han forklarer, at uheldet er sket, da en skinne rev sig løs, og rutsjebanen tog skinnen med sig.

Herefter reagerede systemet, og der blev foretaget en hård nødbremsning, ligesom at de resterende vogne blev standset. Det er opbremsningen, der har forårsaget de lettere skader.

– Banen har gjort det, den skulle, og lige nu er politiet i gang med de tekniske undersøgelser, lyder det.

Han oplyser, at Bakken afventer de tekniske undersøgelser, og at forlystelsen ikke er i drift indtil da.

Ifølge Ulrik Nissen har rutsjebanen formentlig kørt omkring 40 kilometer i timen, da den foretog opbremsningen.

– Vi er sluppet billigt, men selvfølgelig er vi aldrig glade for, at sådan noget sker, siger han.

Ifølge Ekstra Bladet, som har talt med Nordsjællands Politi, er der umiddelbart ingen, som har behandlingskrævende skader.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Nordsjællands Politi. Det har torsdag aften indtil videre ikke været muligt.

Forlystelsesparken Bakken, som også nogle gange omtales som Dyrehavsbakken, ligger i dyrehaven i Klampenborg.

Dyrehavsbakken opstod oprindeligt som et såkaldt kildemarked omkring Kirsten Pils hellige kilde, som ifølge Danmarks Nationalleksikon menes at være fundet i 1583.

Israel er villig til at forhandle om en permanent våbenhvile i Gazastriben – men kun hvis den militante Hamas-bevægelse lader sig afvæbne, og det palæstinensiske område bliver demilitariseret.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, torsdag i en længere videomeddelelse fra USA’s hovedstad, Washington D.C., hvor han er på besøg.

– Vi forsøger lige nu at få frigivet halvdelen af gidslerne – både levende og døde – til gengæld for en midlertidig våbenhvile på 60 dage, siger han ifølge Times of Israel.

Når en 60 dages våbenhvile er begyndt, vil Netanyahu forhandle om en permanent våbenhvile, siger han.

– Det skal gøres i henhold til de mindstekrav, vi har fremsat: Hamas skal lægge sine våben, Gaza skal demilitariseres, og Hamas har ikke længere nogen regeringsmæssig eller militær kapacitet, siger Netanyahu.

– Hvis det kan opnås gennem forhandlinger, er det godt. Hvis det ikke bliver opnået gennem forhandlinger i løbet af 60 dage, vil vi opnå det på andre måder: ved at bruge magt, siger han til Times of Israel.

Også torsdag har Netanyahu deltaget i et interview i tv-programmet “The Record with Greta Van Susteren” på det amerikanske Newsmax.

Her siger han ifølge Reuters, at han håber, at man i løbet af få dage kan lande en aftale med Hamas, så flere israelske gidsler kan blive frigivet.

Forhandlingerne foregår i Qatars hovedstad, Doha, med Qatar som mægler.

USA’s særlige udsending for Mellemøsten, Steve Witkoff, har ifølge Netanyahu foreslået en 60-dages våbenhvile mod, at halvdelen af de 20 gidsler, som fortsat menes at være i live, bliver frigivet fra Gaza.

Hamas meddelte onsdag, at gruppen er villig til at frigive 10 levende gidsler.

Men tidligere torsdag udtrykte Hamas modstand mod en aftale, der indebærer en stor israelsk militær tilstedeværelse i Gaza.

En højtstående repræsentant for gruppen sagde til nyhedsbureauet AFP, at Hamas ikke vil acceptere “opretholdelsen af besættelsen af vores land” eller at palæstinensere bliver drevet sammen i “isolerede enklaver”.

Hamas kræver også, at der gives fri adgang for nødhjælp til det sønderbombede Gaza for at lindre den humanitære krise.

Gruppen har desuden bedt om “reelle garantier” fra Israel for en varig fred.

Hverdagen hos den grønne kapitalforvalter Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har ifølge en række medarbejdere budt på arbejdsuger på 70 timer og et hårdt psykisk arbejdsmiljø.

Det fortæller 25 nuværende og tidligere ansatte, som Berlingske har talt med. De ansatte er anonyme på grund af frygt for deres karriere, hvis de står frem med navn.

Indikationerne på et problem er også blevet bemærket hos fagforeningen Djøf.

Det siger rådgivningschef Mette Knudsen til Berlingske:

– Når vi går tre år tilbage, kan vi se, at henvendelser fra medlemmer hos CIP skiller sig ud med en overrepræsentation af henvendelser om stress og psykisk arbejdsmiljø, i forhold til hvad vi normalt ser.

Djøf kan ikke oplyse, præcist hvor mange og hvilke henvendelser man har fået fra medlemmer, der arbejder i CIP.

Nogle af Berlingskes kilder har beskrevet arbejdsmiljøet som “væmmeligt” og “giftigt”.

Copenhagen Infrastructure Partners blev stiftet i 2012 af en kreds af tidligere ansatte i Dong Energy.

Selskabet arbejder på den måde, at det skaffer kapital fra udefrakommende investorer, som så bliver investeret i projekter inden for vedvarende energi.

CIP står selv for projekteringen, driften og eventuelt frasalg af projekterne på sigt.

Sammenlagt forvaltes 13 fonde med et samlet indskud på 32 milliarder euro for omkring 180 institutionelle investorer fra hele verden.

CIP’s ledelse har ikke ønsket at stille op til interview med Berlingske.

Men i et skriftligt svar skriver Mads Skovgaard-Andersen, der er medlem af direktionen, at man ønsker et arbejdsmiljø med respekt, hvor der er nultolerance over for chikane.

CIP understreger også i svaret, at virksomheden er meget fokuseret på at sikre gode arbejdsvilkår for sine medarbejdere.

Socialdemokratiet kommer til at sidde i opposition på Københavns Rådhus, hvis ikke partiet kan bevare overborgmesterposten i hovedstaden efter efterårets kommunalvalg.

Partiet vil dermed ikke pege på en anden politiker fra et andet parti.

Det siger den socialdemokratiske spidskandidat til posten som overborgmester, Pernille Rosenkrantz-Theil, i DR-podcasten “Magten”.

Hun bliver i radioprogrammet spurgt, om det ikke ville være bedre at indgå i en konstituering og få magt derigennem.

Til det svarer hun:

– Men det fungerer jo sådan på et rådhus, at man godt kan lave aftaler med hinanden, for eksempel budgetforlig, selv om man ikke sidder med i en konstituering.

– Det vil være min vurdering, at vi skal gå til valg på selv at få overborgmesterposten og på det nye program, vi er i gang med at skabe. Og lykkes det ikke, jamen, så skal vi sidde i opposition, lyder det.

Borgerrepræsentationen i København svarer til det, man i andre kommuner kalder kommunalbestyrelse eller byråd.

Der er 55 medlemmer i Københavns Borgerrepræsentation, som overborgmesteren er formand for.

Derudover er der seks fagborgmestre.

Ifølge DR kan Pernille Rosenkrantz-Theil stadig få en borgmesterpost, selv om hun er i opposition, men ikke overborgmester.

I december sidste år afviste Pernille Rosenkrantz-Theil muligheden for at pege på andre partier til at varetage opgaven som overborgmester i København.

– Jamen, det er klart, vi er et parti, der gerne tager ansvaret, og det vil sige, at vi går til valg på, at det er muligt at sætte sig på overborgmesterposten igen, sagde hun i et interview med DR-programmet “Deadline”.

Pernille Rosenkrantz-Theil skal forsøge at bevare den socialdemokratiske magt i København, efter at tidligere overborgmester Sophie Hæstorp Andersen overtog Rosenkrantz-Theils ministerpost.

Lige nu er det socialdemokraten Lars Weiss, der er overborgmester efter Hæstorp Andersen.

Pernille Rosenkrantz-Theil har dog selv kaldt det “tæt på umuligt at genvinde nøglerne til overborgmesterkontoret”, da Socialdemokratiet gennem de seneste år har oplevet faldende opbakning i hovedstaden.

I stedet bejler Enhedslisten og overborgmesterkandidat Line Barfod til posten.

Barfod har sagt, at det vigtigste ikke er, om Enhedslisten, som er det største parti i København, får posten – men at Socialdemokratiet ikke får den.

Det kan bringe SF og spidskandidat Sisse Marie Welling i spil. Men hun har hverken erklæret sig som overborgmesterkandidat eller peget på en anden.

Alternativet har tidligere afvist at pege på en socialdemokratisk kandidat.

Hos De Radikale har spidskandidat Christopher Røhl sagt, at der ingen garanti er for, at partiet igen vil pege på den socialdemokratiske kandidat til overborgmesterposten.

Storbritannien og Frankrig har torsdag indgået en aftale om at sende migranter, der ankommer i små både til Storbritannien, retur til Frankrig.

For hver migrant, der sendes retur, vil en asylansøger blive sendt på lovlig og mere sikker vis til Storbritannien.

De kan ifølge premierminister Keir Starmer “komme her via en sikker rute. På kontrolleret og lovlig vis, underlagt strenge sikkerhedstjek og kun åben for dem, der ikke har forsøgt at komme ind i Storbritannien ulovligt”.

Han betegner aftalen som “banebrydende”, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Ordningen er designet til at bryde modellen og sende et klart signal om, at hvis du sejler over i en lille båd, så ender du dér, hvor du begyndte, siger han.

Som forklaring på, hvorfor Storbritannien vil tage imod en person i bytte for hver tilbagesendt småbådsmigrant, forklarer Starmer:

– Vi vil tage imod ægte asylansøgere, fordi det er rigtigt at tilbyde et fristed til dem, der er i størst nød.

Han nævner ikke, hvor mange personer der kan blive sendt tilbage til Frankrig. Men britiske medier anslår, at det i første omgang kan dreje sig om rundt regnet 50 mennesker om ugen.

Ordningen vil træde i kraft inden for de kommende uger, siger den britiske premierminister ifølge BBC.

Starmer præsenterede planen på et fælles pressemøde med den franske præsident, Emmanuel Macron, som er på officielt besøg i Storbritannien.

Macron påpeger, at den nye aftale åbner en mulighed for asylansøgere, der har familie i Storbritannien, for at komme til landet på lovlig vis.

Han siger videre, at Storbritanniens udtræden af EU i 2020 har forværret situationen i Kanalen. Brexit har afskåret migranterne fra blandt andet adgangen til EU’s egne aftaler om at tage migranter retur, mener Macron.

Det fik partilederen for det indvandringskritiske Reform UK, brexit-fortaler Nigel Farage, til at kalde den nye aftale “en ydmygelse for Brexit-Britannien”.

– Vi har i dag ageret som et EU-medlemsland og bøjet os for en arrogant fransk præsident, skriver Farage på X.

Omkring 20.000 migranter har krydset Den Engelske Kanal i små både i første halvår af 2025. Det er rekord for perioden, skriver nyhedsbureauet TT.

Det store antal har lagt fornyet pres på Starmer og hans regering for at nedbringe antallet af migranter, der kommer til landet.

Reuters

Onsdag lykkedes det FN at levere brændstof til Gazastriben for første gang i 130 dage.

Det oplyser Stéphane Dujarric, der er talsperson for FN, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Leveringen bestod af 75.000 liter brændstof. Men ifølge Dujarric kan leverancen kun dække energibehovet i under en dag.

– Brændstof løber stadig ud, og tjenester vil blive lukket, hvis der ikke kommer meget større mængder med det samme, lyder det.

Stéphane Dujarric siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at FN og organisationens humanitære partnere har behov for flere hundredtusinder af liter brændstof om dagen for at kunne opretholde livreddende arbejde.

Udmeldingen kommer, samme dag som EU indgik en aftale med Israel, som havde til hensigt at øge adgangen til nødhjælp i det krigsramte område.

Det fremgår ikke, om EU’s aftale har været med til at muliggøre leverancen af brændstof.

Ifølge EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, vil aftalen betyde en betydelig forøgelse af det daglige antal lastbiler med mad og ikke-fødevarer, der får adgang til Gaza.

I en udtalelse lyder det, at de tiltag som EU og Israel er blevet enige om, enten er vil blive gennemført i de kommende dage.

Aftalen kom efter længere tids kritik af Israels håndtering af uddelingen af nødhjælp i Gaza.

FN’s menneskerettighedskontor, OHCHR, oplyste i starten af juli, at det har registreret mindst 613 dræbte ved nødhjælpsudleveringssteder og i nærheden af humanitære konvojer i Gaza.

Af de 613 dræbte blev 509 ifølge FN dræbt i nærheden af nødhjælpsudleveringssteder drevet af den USA- og Israel-støttede Gaza Humanitarian Foundation (GHF).

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) glæder sig over aftalen torsdag.

– Det er vigtigt, at EU presser på for at sikre forbedret adgang for nødhjælp til Gaza, og at det nu ser ud til, at Israel lytter, siger han i en kommentar.

Han skriver videre, at Danmark opfordrer Israel til at droppe alle restriktioner på nødhjælp.

Den tidligere polske verdensetter Iga Swiatek er for første gang i karrieren klar til finalen i Wimbledon i overbevisende stil.

Torsdag bankede hun i semifinalen den useedede schweizer Belinda Bencic i to sæt, 6-2, 6-0.

Det var en regulær magtdemonstration, som tog 72 minutter. Swiatek var bedst i alle spillets facetter. Hun lavede ikke mange fejl og var samtidig aldeles skarp i både for- og baghånden.

Tidligere i turneringen gjorde polakken det af med danske Clara Tauson i turneringens fjerde runde.

I lørdagens finale venter amerikanske Amanda Anisimova, der tidligere torsdag overraskende slog den aktuelle verdensetter, Aryna Sabalenka, i tre sæt.

Swiatek var semifinalen igennem suveræn og spillede særdeles disciplineret mod en magtesløs Bencic.

Det var allerede fra starten af første sæt tydeligt, at der var klasseforskel mellem de to.

Swiatek brød sig foran 2-0, og da hun samtidig var sikker i egen serv, var hun hurtigt på kurs mod at tage sættet.

Foran 5-2 gjorde polakken det så ved første mulighed, da hun for anden gang i sættet brød Bencic.

I andet sæt blev den polske suverænitet kun mere tydelig.

Schweizeren var egentlig med i flere af partierne, men når tingene skulle afgøres, strammede Swiatek sig an.

Ikke en eneste gang lykkedes det Bencic at komme på tavlen. Foran 5-0 sikrede Swiatek sig finalepladsen med en skarp baghåndsvinder på den anden matchbold.

Swiatek har tidligere ligget nummer et på verdensranglisten, men hun er for tiden hummer fire.

Polakken har tidligere vundet French Open og US Open, mens dette års præstation i Wimbledon er den bedste hidtil i den traditionsrige turnering for Swiatek.

Til efteråret gæster den amerikanske sangskriver og musiker Bob Dylan Danmark for 34. gang, når han giver koncert i Royal Arena i København.

Det skriver Live Nation Danmark i en pressemeddelelse.

Hen over sommeren spiller den 84-årige musiker en række koncerter i USA. Turen går til København 21. oktober i år.

I pressemeddelelsen kaldes koncerten for en “ganske særlig aften”.

Sidst Bob Dylan besøgte København var i 2022.

Ved den koncert var der forbud mod, at publikum måtte benytte deres mobiltelefoner. Det samme bliver tilfældet ved den kommende koncert.

Den kommende koncert er desuden en siddende koncert, lyder det i pressemeddelelsen.

I løbet af Bob Dylans mere end 60 år lange karriere er det blevet til over 500 udgivne sange.

Hans gennembrud kom i 1963 med albummet “The Freewheelin’ Bob Dylan”.

I 2016 modtog Bob Dylan som den første musiker nogensinde Nobelprisen i litteratur.

Han fik den “for at have skabt nye poetiske udtryk inden for den store amerikanske sangtradition”.

Dylan deltog ikke selv ved overrækkelsen, men han havde skrevet en takketale, der blev læst op.

I løbet af karrieren har han også været en del af supergruppen Traveling Wilburys, der blev dannet af blandt andre det tidligere The Beatles-medlem George Harrison.

Han har også spillet sammen med gruppen The Band.

Bob Dylans album nummer 40 udkom i 2023. Her udgav den garvede musiker albummet “Shadow Kingdom”.

Fem personer er kørt på hospitalet, efter at en bil er kørt ind i en gruppe mennesker i Malmø i Sverige.

Det oplyser svensk politi ifølge nyhedsbureauet TT.

Ifølge politiets nuværende oplysninger er der ikke tale om en bevidst handling, lyder det videre.

TT skriver, at ulykken skal være sket ved en køreskole i det centrale Malmø.

Selv om ulykken er sket ved en køreskole, har politiet ikke oplysninger om, at den pågældende mand er elev hos skolen.

Den svenske avis Aftonbladet skriver, at ulykken er sket omkring klokken 17.41.

Der er ingen meldinger om, at de fem tilskadekomne har livstruende skader.

Ifølge Aftonbladet oplyser Region Skåne, at to af de tilskadekomne er børn.

Bilens fører – en mand i tyverne – er blevet stoppet, og politiet vil afhøre ham, skriver avisen.

Der er spærret af i forbindelse med politiets arbejde i området, ligesom at man skal afhøre vidner.

Bilen er blevet beslaglagt til politiets tekniske undersøgelser.

En fransk appeldomstol har torsdag omstødt domme mod to kvinder, som sidste år blev dømt til at betale erstatning til den franske præsidentfrue, Brigitte Macron.

De to kvinder blev i september 2024 kendt skyldige i at have udbredt falske påstande om, at Brigitte Macron er transkønnet.

Men appeldomstolen i Paris frifandt torsdag de to kvinder med den begrundelse, at de havde begået en fejl “i god tro”.

Brigitte Macron havde anlagt en injuriesag mod de to kvinder, efter at de havde offentliggjort en YouTube-video i december 2021, hvor de påstod, at den franske præsidents kone engang havde været en mand ved navn Jean-Michel.

Den 72-årige førstedame, der har pigenavnet Trogneux, har en bror ved navn Jean-Michel.

I den retssag, der blev afgjort i september sidste år, blev de to kvinder, Amandine Roy og Natacha Rey, dømt til at betale 8000 euro (60.000 kroner) i erstatning til Brigitte Macron og 5000 euro (37.000 kroner) til hendes bror Jean-Michel Trogneux.

Men med torsdagens afgørelse slipper de to dømte for at betale erstatning.

I videoen interviewede det selvudnævnte spirituelle medie Amandine Roy den såkaldte uafhængige journalist Natacha Rey i fire timer på sin YouTube-kanal.

Rey talte om en “statslig løgn” og “fupnummer”, som hun hævdede at have afsløret – at en vis Jean-Michel Trogneux havde skiftet køn for at blive til Brigitte og derefter giftet sig med præsidenten.

De diskuterede operationer, hun angiveligt skulle have fået, og afslørede personlige oplysninger om førstedamens bror.

Påstanden om, at præsidentfruen skulle være transperson, gik viralt kun få uger før det franske præsidentvalg i 2022, som Brigitte Macrons mand, Emmanuel Macron, i øvrigt vandt.

Misinformation om Brigitte Macrons køn har floreret på sociale medier i flere år.

Hun er desuden ofte blevet angrebet for den store aldersforskel til sin mand. Hun er 24 år ældre end Emmanuel Macron.

Også USA’s tidligere førstedame Michelle Obama, eks-vicepræsident Kamala Harris og New Zealands tidligere premierminister Jacinda Ardern har været mål for misinformation om deres køn eller seksualitet.

AFP

Danmark donerer yderligere 2,6 milliarder kroner i militær støtte til Ukraine.

Det har statsminister Mette Frederiksen (S) annonceret torsdag på et møde i den såkaldte koalition af villige.

Det oplyser Statsministeriet på den sociale platform X.

– Forsvaret af Ukraine er forsvar af Europa. Mens Rusland intensiverer angrebene, skruer vi op for støtten. Har netop – på et møde i koalitionen af villige, hvor USA deltog for første gang – annonceret yderligere 2,6 milliarder kroner i militær støtte til Ukraine, udtaler Mette Frederiksen i opslaget.

Koalitionen består af lande, der støtter Ukraine.

Mette Frederiksen deltog virtuelt i mødet, oplyser Statsministeriet.

Det samme gjorde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer. De to var sammen med fra Storbritannien.

De fik selskab fra Rom af den italienske premierminister, Giorgia Meloni, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Torsdag afholdes en konference om genopbygningen af Ukraine i Rom.

De 2,6 milliarder kroner kommer ifølge Forsvarsministeriet fra Accelerationsfonden. Det er, hvad regeringen kalder den pulje penge, der har til formål at styrke det danske forsvar ekstraordinært i 2025 og 2026.

I alt er der afsat 50 milliarder kroner i fonden. De penge skal sætte mere hastighed i opbygningen af Forsvarets kampkraft og den militære støtte til Ukraine.

Torsdagens donation er ifølge Forsvarsministeriet den første til Ukraine med penge fra Accelerationsfonden.

Mange donationer til Ukraine fra Danmark er ellers sket gennem Ukrainefonden. Her er der i årene 2023-2028 afsat 66,1 milliard kroner til at støtte Ukraine militært.

Men fonden, som blev etableret i marts 2023, er ved at være tom.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) gav dog i april udtryk for, at fonden kan blive genopfyldt i løbet af 2025.

Siden krigen mellem Ukraine og Rusland brød ud i 2022, er den danske bilaterale støtte til Ukraine nået op på cirka 67,6 milliarder kroner i militær støtte, viser en oversigt på Udenrigsministeriets hjemmeside. Det er uden torsdagens donation.

Der er samtidig givet cirka 6,4 milliarder kroner i civil støtte.