Seneste nyheder

Kartellederen Jose Adolfo Macias, der også er kendt under navnet Fito, er fredag gået med til at blive udleveret til USA fra Ecuador.

Her vil han stå over for anklager om våben og narkokriminalitet, skriver Reuters.

Macias blev anholdt i juni, efter at han sidste år flygtede fra et fængsel i Ecuador, hvor han afsonede en dom på 34 års fængsel for blandt andet narkohandel, organiseret kriminalitet og drab.

Samtidig udbrød der voldsomme uroligheder. Bevæbnede mænd invaderede en tv-station, mens over 200 fængselsansatte blev taget som gidsler.

Regeringen indførte dengang undtagelsestilstand.

De amerikanske anklager blev annonceret, flere måneder før at det lykkedes at fange Fito.

Anklagerne er rejst ved en føderal domstol i New York.

45-årige Jose Adolfo Macias er leder af narkokartellet Los Choneros, som blev dannet i byen Chone i det vestlige Ecuador.

Han fik dommen på 34 års fængsel tilbage i 2011.

Sidste år indførte USA sanktioner mod Los Choneros, som ifølge USA har været involveret i narkohandel – herunder smugling af narko til USA – siden 1990’erne.

Flugten i januar 2024 var anden gang, at Fito stak af fra fængsel. Første gang var i 2013. Her var han på fri fod i tre måneder.

Da Macias fredag har accepteret, vil han hurtigere kunne blive udleveret til USA.

Hvis han havde sagt nej, ville Ecuadors retssystem formentlig skulle have bruge flere måneder på at afgøre, om han kunne udleveres.

Ifølge Ecuadors myndigheder har kartellet Los Choneros i udpræget grad kontrol med landets fængsler, som oplever problemer med overbelægning og kriminalitet.

USA’s justitsministerium har tidligere sagt, at kartellet, imens det blev instrueret af Fito, skal have begået vold mod politiet, politikere i Ecuador, advokater, anklagere og civile.

Jesper Mehlsen, som blev kendt i 2015 i forbindelse med en TV 2-dokumentar om kvinder, som mente at have fået bivirkninger, efter at de havde fået hpv-vaccine, må ikke længere arbejde som læge.

Radio IIII og Berlingske skriver således, at Styrelsen for Patientsikkerhed i maj har frataget hans autorisation.

Den beslutning erklærede Retten på Frederiksberg sig 4. juli enig i, skriver Radio IIII.

Styrelsen mener, at Jesper Mehlsen aktuelt udgør en fare for patientsikkerheden.

Det skyldes blandt andet mangelfuld journalføring, ligesom at han udskriver såkaldt “off-label medicin” uden at informere patienterne om, hvor meget de skal tage, skriver Berlingske.

Jesper Mehlsen siger til Radio IIII, at han er uenig i afgørelsen.

– Jeg har aldrig haft en patientklage i 46 år. Det handler om Styrelsen for Patientsikkerheds tolkning af bekendtgørelsen for journalføring, som jeg er uenig i, siger han.

I TV 2’s dokumentar fortalte kvinder og piger om symptomer som træthed, svimmelhed, hovedpine og koncentrationsbesvær efter hpv-vaccinen. Det omtales også som kronisk træthedssyndrom.

Ifølge Berlingske er sammenhængen flere gange blevet modbevist af forskning. Blandt andet kunne et studie fra Statens Serum Institut (SSI) i 2020 ikke finde en sammenhæng.

Umiddelbart efter TV 2’s dokumentar og den øvrige medieomtale faldt tilslutningen til vaccinen, men den er siden steget igen.

Et studie fra SSI har tidligere peget på, at vaccinen var populær, da den blev introduceret i 2009, men at der fra 2013 og frem gradvist kom mere negativ omtale. I dag er der dog igen stor tilslutning.

Jesper Mehlsen har siden 2018 behandlet patienter, som mener at have fået træthedssyndrom af vaccinen, i sin egen klinik

Ifølge Berlingske kritiserer Styrelsen for Patientsikkerhed Jesper Mehlsen for at forsøge at påvise, at patienten har træthedssyndrom frem for at efterprøve, om de har det.

Til Berlingske siger Jesper Mehlsen, at han ikke er modstander af vaccinen. Han er derimod modstander af ikke at behandle bivirkningerne, lyder det.

Styrelsen for Patientsikkerhed ønsker ikke at udtale sig om sagen over for de to medier.

Den danske tennisspiller Elmer Møller er klar til semifinalen i Challenger-turneringen i Rumænien, hvor der venter fornem modstand.

Fredag aften vandt danskeren i tre sæt, 2-6, 6-2, 6-3, over italienske Francesco Maestrelli.

Lørdag venter så den 40-årige veteran Stan Wawrinka, der tidligere har vundet tre grand slam-turneringer.

Det er dog nogle år siden, at schweizeren, der i dag er nede som nummer 153 på verdensranglisten, havde sin storhedstid. Wawrinka vandt Australian Open i 2014, French Open i 2015 og US Open i 2016.

Elmer Møller ligger nummer 117 i verden og har haft en god uge på gruset i Rumænien. Turneringen er en del af Challenger Tour, der er niveauet under ATP Touren.

Den danske semifinaleplads kom fredag aften i hus efter et stærkt comeback.

Elmer Møller tabte første sæt til italienske Maestrelli, men derefter sled han sig tilbage i kampen.

I andet sæt lykkedes det to gange for danskeren at bryde den italienske modstand, og da Møller samtidig holdt serv, fremtvang han et tredje og afgørende sæt.

Her blev det afgørende, da Møller brød sig foran 4-1. Det rejste Maestrelli sig ikke fra, og på første matchbold afgjorde danskeren kampen.

Elmer Møller træder i den kommende uge et niveau op igen, når han deltager i ATP 250-turneringen i svenske Båstad.

Her er han direkte inde i hovedturneringen.

En ankedomstol i USA har fredag afvist at lade Khalid Sheikh Mohammed, som anklages for at være hjernen bag angrebene 11. september 2001, og to andre anklagede tilstå i aftaler, som betød, at de ikke ville blive idømt dødsstraf.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Oprindeligt indgik anklagemyndigheden og de anklagede såkaldte tilståelsesaftaler sidste år. Det skulle betyde, at en længe ventet retssag alligevel ikke ville blive til noget.

Det udløste dog vrede blandt nogle pårørende til personer, der blev dræbt i angrebene, ligesom flere republikanske politikere kritiserede forhåndsaftalerne.

Daværende forsvarsminister Lloyd Austin annullerede derfor aftalerne kort tid efter.

– Familierne til ofrene, vores amerikanske styrker og den amerikanske offentlighed fortjener at se sagen blive prøvet ved en militær domstol, lød det dengang fra Austin.

I november fastslog en militærdommer, at aftalerne var valide og bindende. Men den daværende amerikanske regering ankede den afgørelse, skriver AFP.

To dommere fra ankedomstolen stemte for fredagens afgørelse, mens en dommer var imod.

– Forsvarsministeren (Lloyd Austin, red.) handlede inden for rammerne af sin juridiske myndighed, og vi afviser at sætte spørgsmålstegn ved hans vurdering, skriver to af dommerne ifølge Reuters.

Den 11. september 2001 fløj to fly ind i World Trade Center i New York City og i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, i Washington D.C. Knap 3000 personer blev dræbt i angrebene.

Mens Khalid Sheikh Mohammed er anklaget for at være hjernen bag angrebet mod USA, er de to sidstnævnte blevet kaldt for hans medsammensvorne.

En advokat for Mohammed og en af de andre anklagede er ikke vendt tilbage på Reuters’ henvendelse om at give en kommentar. Det samme gælder Pentagon.

Advokaten for den tredje anklagede siger, at han overvejer en yderligere appel, herunder til den amerikanske Højesteret.

De tre anklagede befinder sig på USA’s militærbase på Cuba, Guantanamo.

Danske Jacob Bruun Larsen venter retur til den nyoprykkede Premier League-klub Burnley.

Det skriver fodboldklubben på sin hjemmeside.

Bruun Larsen tørnede ud for det engelske mandskab på en lejeaftale i 2023/24-sæsonen med stor succes. Kantspilleren nåede 36 kampe og 7 mål i den sæson.

Denne gang henter Burnley den 26-årige dansker på en permanent transfer fra bundesligaklubben Stuttgart.

– Det var en meget nem beslutning for mig. Med det samme at jeg fandt ud af, at klubben var interesseret i mig, vidste jeg, at jeg var klar til at komme tilbage her og spille på en fast aftale, siger Bruun Larsen.

Det er ellers kun et halvt år siden, at danskeren skiftede fra Hoffenheim til Stuttgart på en kontrakt til sommeren 2027, men det har været et svært forår for Bruun Larsen i Tyskland.

Det nåede at blive til 20 kampe i Stuttgart-trøjen, hvoraf de fleste var som indskifter, og en enkelt scoring.

Bruun Larsen brød igennem som teenager i Borussia Dortmund, men fik ikke helt forløst talentet i storklubben.

I stedet blev han solgt videre til Hoffenheim, hvor succesen også var begrænset. Undervejs blev det til lejeophold i Burnley og Anderlecht.

Særligt opholdet i England var en succes for danskeren, der også endte med at blive en del af Danmarks EM-trup i sommeren 2024 efter sæsonen i Burnley.

I alt har han spillet syv landskampe for Danmark og scoret et enkelt mål.

Rutsjebanen på Bakken i Klampenborg, hvor en skinne torsdag rev sig løs, forventes at være åben igen mandag.

Det skriver Politiken, som har talt med Bakkens presseansvarlige Ulrik Nissen.

Teknologisk Institut har undersøgt rutsjebanen efter et uheld torsdag, hvor rutsjebanen nødbremsede hårdt.

Ulrik Nissen fortæller til Politiken, at Teknologisk Institut har bekræftet, at uheldet skyldtes en skinne, som havde revet sig løs.

– Det var også den konklusion, vi selv var kommet frem til, og det var vigtigt for os at få bekræftet, at der ikke var tale om noget helt andet, som vi ikke selv havde opdaget, siger han til avisen.

Ulrik Nissen fortalte torsdag til Ritzau, at da en vogn tog skinnen med, reagerede systemerne ved at foretage en hård opbremsning.

Han vurderede, at rutsjebanen formentlig kørte omkring 40 kilometer i timen, da den bremsede.

Teknologisk Institut har fredag frigivet rutsjebanen til reparation.

Når reparationerne er fuldført, skal rutsjebanen tjekkes igen af Teknologisk Institut og politiet, skriver Politiken.

Ifølge Ulrik Nissen giver torsdagens uheld ikke umiddelbart anledning til at ændre på sikkerhedsprocedurerne.

Han fortæller til Politiken, at rutsjebanens bremsesystem virkede som det skulle, og at træbanen dagligt tjekkes af medarbejderne i parken, inden den åbner for gæster.

Ingen kom alvorligt til skade.

Natten til fredag oplyste Rune Mandrup, som er vagtchef hos Nordsjællands Politi, til Ritzau, at en kvinde var blevet kørt til kontrol på skadestuen.

Rutsjebanen har stået i forlystelsesparken i Klampenborg siden 1932.

Ifølge Bakkens hjemmeside har rutsjebanen en tophastighed på omkring 65 kilometer i timen.

Dens højeste punkt er på 22 meter.

Hverken danske eller udenlandske anmeldere er helt oppe at ringe over popstjernen Justin Biebers nye album, “Swag”, som overraskende er udkommet fredag.

Jyllands-Postens anmelder giver tre ud af seks stjerner og sammenligner “Swag” med en stor buffet.

– Der er mange retter i den. Men de færreste smager af noget særligt, lyder det.

Musikmagasinet Gaffas anmelder giver samme antal stjerner og kalder albummet “langt, svingende og til tider virkelig sårbart. Men også frustrerende”.

– Bieber tør åbne op, og det skal han have cadeau for, for vi er mange, der kan bruge hans dybe ord og tanker, men desværre rammer ikke alle numre lige rent, konstaterer Gaffas anmelder.

Begge anmeldere roser nummeret “Walking Away”, som er en kærlighedserklæring til hustruen, Hailey Rhode Bieber.

Jyllands-Posten kalder sangen “følelsesladet uden at være i nærheden af klæbrigt”.

Men albummet kaster overordnet for få stærke sange af sig, lyder det fra Jyllands-Posten.

Selv om anmelderen momentvis synes at kunne mærke Justin Bieber gennem de 21 sange, gør kun omkring fem af sangene “nævneværdigt indtryk, og det er selvsagt for lidt”.

Hos det britiske medie The Guardian får Bieber tre ud af fem stjerner.

Her savner anmelderen fokus på lyrikken, som ifølge anmelderen er “fattig på detaljer, indsigt og originalitet”.

– “Swag” har øjeblikke af genialitet, men det er ikke noget længe ventet mesterværk, skriver The Guardian.

Den britiske anmelder synes ellers, at albummet åbner “yderst lovende” med “All I Can Take”.

Det mener Jyllands-Posten også. Avisen kalder åbningsnummeret “præget af solid sangskrivning” og skriver, at det “placerer sig øjeblikkeligt blandt de stærkeste i Justin Biebers katalog”.

For Gaffas anmelder er det dog med sang nummer to, “Daisies”, at albummet topper.

Desværre for tidligt, lyder det, og med den konsekvens, at nummeret “efterlader resten (af de i alt) 21 numre med lidt for meget at leve op til”, skriver anmelderen.

Hos det amerikanske musikmedie Billboard har man rangeret de 21 sange, og også her er “Daisies” udvalgt som albummets bedste sang.

Siden Biebers seneste album i fuld længde, “Justice” fra 2021, har der i en række medier været fokus på popstjernens helbred.

Dels fordi han i 2022 og 2023 måtte aflyse flere koncerter efter at være blevet ramt af et syndrom, som en overgang gjorde ham delvist lam i den ene side af ansigtet.

Og dels fordi han i en række videoer og opslag på sociale medier den senere tid har udvist en adfærd, der har gjort fans bekymrede for stjernens mentale helbred.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, meddeler fredag, at USA har genoptaget leveringen af militære forsyninger til Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det fremgår ikke, hvilke forsyninger der er tale om – eller om der er tale om samtlige forsyninger.

USA’s forsvarsministerium, Pentagon, oplyste i sidste uge, at det ville tilbageholde nogle luftforsvarsmissiler, artilleri og andre våben, som var lovet væk til Ukraine.

Ifølge amerikanske embedsmænd var man i Pentagon bekymret for, hvorvidt USA havde nok våben og ammunition til sig selv.

Mandag meddelte USA’s præsident, Donald Trump, at våbenleverancer til Ukraine ville gå i gang igen. Dagen efter sagde han på et regeringsmøde i Det Hvide Hus, at han havde godkendt at sende amerikanske forsvarsvåben til Ukraine.

Unavngivne personer med kendskab til sagen sagde onsdag til CNN, at forsvarsminister Pete Hegseth ikke havde informeret Det Hvide Hus, inden han godkendte pausen i leverancer.

Fredag lyder det desuden fra præsident Zelenskyj, at ukrainske militærledere i næste uge vil arbejde sammen med USA’s særlige udsending til Ukraine, general Keith Kellogg.

Han ventes at ankomme til Kyiv mandag og være i hovedstaden i en uge, rapporterer ukrainske medier ifølge Reuters.

Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, hvor Rusland indledte en fuldskalainvasion af nabolandet.

Siden Trump blev genindsat som præsident i januar 2025, har der været skiftende meldinger om støtten til Ukraine.

Blandt andet bekræftede CIA-direktør John Ratcliffe i marts, at USA ikke længere ville dele efterretninger med Ukraine.

Kort tid efter oplyste de to lande dog i en fælles erklæring, at USA ville genoptage USA delingen af efterretninger.

Samtidig har Trump den seneste tid udtrykt frustration over Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Ved regeringsmødet tirsdag langede han igen ud efter sin russiske modpart og sagde, at han er utilfreds med, at der ikke sker fremskridt i retning af fred i Ukraine.

Torsdag sagde Donald Trump i et interview med NBC News, at han mandag sandsynligvis vil komme med en betydningsfuld udmelding vedrørende Rusland. Han afviste dog at uddybe, hvad meldingen vil dreje sig om.

Det amerikanske udenrigsministerium har påbegyndt arbejdet med at fyre omkring 1350 ansatte, der har base i USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af en intern besked fra ministeriet. Reuters har set beskeden.

Nyhedsbureauet skriver, at tiltaget er det første skridt i en omstrukturering, hvor USA’s præsident, Donald Trump, vil have, at landets udenrigspolitik stemmer overens med hans dagsorden om at prioritere USA højest.

Trump har også gentagne gange lovet at “rydde ud i den dybe stat” ved at fyre bureaukrater, som han anser som værende illoyale.

Det er 1107 embedsfolk og 246 ansatte i udenrigstjenesten med arbejdsopgaver i USA, der skal afskediges.

– Reduktioner i medarbejderstaben er blevet omhyggeligt tilpasset til at påvirke ikke-kernefunktioner, overlappende eller overflødige kontorer og kontorer, hvor der kan findes betydelige effektiviseringer, lyder det i beskeden ifølge Reuters.

Den samlede nedskæring lyder på næsten 3000 ansatte, herunder frivillige fratrædelser, ifølge beskeden og en højtstående embedsmand fra ministeriet.

I maj oplyste ministeriet i et brev til Kongressen, at det havde lidt over 18.700 ansatte i USA, og at man ønskede at nedbringe arbejdsstyrken med 18 procent. Det skulle ske gennem fyringer og frivillige fratrædelser, skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge Reuters er der oprettet flere kontorer i ministeriets hovedkvarter i Washington D.C. Her kan de ansatte, der bliver afskediget, aflevere bærbare computere, telefoner og andre ejendele, som ministeriet ejer.

Derudover har Reuters set en tjekliste, der er blevet sendt til de ansatte, der er blevet fyret fredag. Her har den enkelte ansatte fået at vide, at vedkommende vil miste adgang til bygningen og sine e-mails klokken 17 lokal tid fredag – klokken 23 dansk tid.

Norges største spejderlejr med 10.000 deltagere er ramt af maveproblemer.

Det skriver norsk TV2.

Spejderlejren åbnede lørdag i sidste weekend og slutter lørdag i denne weekend.

I løbet af ugen har omkring 70 mennesker fået symptomer på mave- eller tarmproblemer. Symptomerne varierer fra mild kvalme og dårlig mave til enkelte tilfælde af opkast.

Flere er blevet sendt videre til den kommunale lægevagt, skriver det norske medie.

Spejderlejren mistænker, at en vandkilde kan være årsag til udbruddet. Det fremgår ikke, præcis hvilken slags vandkilde der er tale om.

Vicelejrchef Anita Bach siger til norsk TV2, at vandkilden blev afspærret torsdag, og at man er i gang med at teste vandet.

– Vi har også indsamlet og tømt vanddunke, som vi mistænker kan være blevet fyldt ved denne vandkilde, siger hun.

Lejren har endnu ikke modtaget svar på prøverne, lyder det.

Alle lejrdeltagere er blevet informeret om de symptomer, de skal være opmærksomme på, og hvilke behandlingsmuligheder der er.

Spejderne gennemfører resten af stævnet som planlagt, siger vicelejrchefen til norsk TV2.

Lejren er for spejdere mellem 10 og 25 år og finder sted i Gjøvik, som ligger omkring 120 kilometer nord for den norske hovedstad, Oslo.

Lejren er for alle spejdere i børne- og ungdomsbevægelsen KFUK og KFUM, der udspringer af folkekirken, samt det norske spejderforbund.

Også internationale spejdere er inviteret, fremgår det af lejrens hjemmeside.

Det er første gang, at alle spejderforbundene i Norge er samlet.

Programmet har blandt andet budt på praktiske spejderfærdigheder, kurser og koncerter.

Efter planen skulle 60.000 spejdermærker deles ud i løbet af ugen.

Fredag og lørdag spiller Oasis i hjembyen Manchester, og forud for koncerterne beder rockbandet koncertgængerne om at forberede sig på “ekstrem sol og varme”.

Det fremgår af et opslag på bandets officielle profil på det sociale medie Instagram.

Blandt andet bliver koncertgæsterne bedt om at bruge solcreme, holde sig hydrerede og forblive i skygge, hvor det er muligt.

– Pas på jer selv, og pas på hinanden, lyder det i opslaget.

Ligesom andre steder i Europa er Storbritannien i øjeblikket ramt af høje temperaturer.

En vejrudsigt hos det britiske medie BBC viser, at der fredag eftermiddag er lige under 30 grader i Manchester. Jo længere man kommer hen på aftenen, jo mere ser temperaturen ud til at falde.

Det er første gang i 16 år, at Oasis skal give koncert i hjembyen.

Oasis skal spille i Heaton Park og går efter planen på scenen klokken 20.15 lokal tid – klokken 21.15 dansk tid – fremgår det af et Instagram-opslag.

Lørdag ventes temperaturen at ramme 30 grader.

Koncerterne i Manchester er en del af bandets store genforeningsturné.

Oasis blev dannet i 1991, og i 2009 blev bandet opløst som følge af personlige og professionelle uoverensstemmelser.

De efterfølgende år optrådte bandmedlemmerne og brødrene Liam og Noel Gallagher hver for sig og aldrig sammen.

Men i august sidste år meddelte det populære band – efter at der havde floreret kraftige rygter – at det genopstod og ville give koncerter i 2025.

I en udtalelse forud for genforeningsturnéen forklarede Gallagher-brødrene, at deres genforening er sket som følge af en “gradvis erkendelse af, at tiden er inde”.

4. juli tog Oasis så hul på genforeningsturnéen på Principality Stadium i Wales’ hovedstad, Cardiff.

Bandet skal spille i alt 41 koncerter og kommer også forbi steder som London, Edinburgh i Skotland og Dublin i Irland.

Efter Storbritannien og Irland spiller Oasis i Canada, USA, Mexico, Sydkorea, Japan, Australien, Argentina, Chile og Brasilien.

En 25-årig mand fra Sorø, der er sigtet i forbindelse med et overfald begået i et skovområde mellem Hvalsø og Tølløse den 29. juni, er fredag blevet fængslet frem til 24. juli.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

To personer – en 23-årig kvinde og en 19-årig mand – sidder allerede fængslet i sagen.

Sagens offer er en 23-årig mand. Han skulle en tidlig lørdag morgen mødes med en jævnaldrende kvinde, som han kendte.

Mødet foregik i et skovområde på Tadre Møllevej mellem Tølløse og Hvalsø, men kvinden var ikke alene.

Hun troppede op sammen med to mænd, og den 23-årige mand blev udsat for vold mod hovedet.

Skaderne var ikke livstruende, men dog behandlingskrævende, og offeret blev bragt til hospitalet med ambulance.

Allerede i timerne efter overfaldet anholdt politiet den 23-årige kvinde og den 19-årige mand, som efterfølgende blev varetægtsfængslet af en dommer.

I de knap to uger, der er gået siden overfaldet, har den 25-årige mand været eftersøgt af politiet, men først fredag er han blevet anholdt. Det skete klokken 11.19 i Holbæk-området.

Den 25-årige mand er sigtet for grov vold.

Han nægter sig skyldig i sigtelsen og tog forbehold for at kære kendelsen om varetægtsfængsling.

Jonas Vingegaard fulgte med til det sidste, men Visma-danskeren kunne ikke matche Tadej Pogacars topfart på toppen af finalestigningen i Mûr-de-Bretagne på 7. etape af Tour de France.

UAE Emirates-stjernen havde kalkuleret sin spurt perfekt og kørte sig til sin anden etapesejr i årets udgave af den franske grand tour.

Samtidig overtog han førertrøjen fra Mathieu van der Poel (Alpecin), som ikke var i nærheden af at sidde med de bedste på sidste kilometer.

Det kunne Picnics Oscar Onley, men heller ikke han formåede true Pogacar i kampen om sejren og blev i stedet treer.

Ligesom den foregående dag tog det tid at få udbruddet på plads. Først efter godt 57 kilometers kørsel – med 140 til mål – lykkedes det for et udbrud at få et ordentligt hul ned til feltet.

Det skete, efter at Visma igen havde været aktiv fra etapens start, og Wout van Aert flere gange forsøgte at slippe afsted. Både alene og med en enkelt følgesvend.

Til slut kom fem ryttere afsted: Tour-vinderen fra 2018, Geraint Thomas (Ineos), Alex Baudin (EF), Marco Haller (Tudor), Ewen Costiou (Arkéa) og Iván García Cortina (Movistar).

Kvintetten arbejdede hårdt for sagen i den bagende varme. Men nede i feltet viste UAE Emirates og Alpecin øjeblikkeligt tydelige ambitioner om at sikre en mulighed for etapesejr til henholdsvis Tadej Pogacar og Mathieu van der Poel og holdt lykkeridderne i meget kort snor.

Deres forspring svingede mellem et og to minutter, og med 50 km til mål var de kun lidt over et minut foran.

Visma styrede farten i feltet, da man første gang kørte ind på finalebakken i Mûr-de-Bretagne.

Favoritterne holdt sig i skindet på første opkørsel, men det gik så stærkt, at kun Costiou var tilbage i udbruddet.

Ved første passage af målstregen var Costiou den sidste rest af udbruddet, men også han blev hentet med godt 12 kilometer til mål.

Med fem kilometer til mål blev favoritgruppen ramt af et stort styrt. João Almeida (UAE Emirates) var blandt de uheldige, og også Santiago Buitrago (Bahrain Victorious) så ud til at være hårdt ramt.

Pogacar, Vingegaard og Evenepoel var hurtigt alene i front på finalestigningen, hvor Mathieu van der Poel blev sat.

Men Pogacar fik holdkammeraten Jhonatan Narváez tilbage til fronten, og ecuadorianeren serverede sejren til sin kaptajn på et sølvfad. Nu har Pogacar i alt vundet 19 etaper i Tour de France.

Den giftige larve egeprocessionsspinder blev torsdag for første gang observeret i Nyborg Kommune.

Det skriver kommunen i et opslag på det sociale medie Facebook.

Larven, der har fået tilnavnet “larven fra helvede”, blev tidligere i juli for første gang fundet i Jylland – nærmere bestemt Horsens.

Den er også blevet registreret i Odense og Kerteminde på Fyn.

I opslaget skriver Nyborg Kommune, at larven blev observeret i udkanten af det vestlige Nyborg.

– Hvis du ser egeprocessionsspinderen i Nyborg Kommune, skal du give os besked, lyder det.

Fundet i Horsens skete i et træ i en børnehave. Ifølge DR blev larvereden fjernet af skadedyrsbekæmpere.

Larven, som kan give både kløe og luftvejsproblemer, blev første gang fundet i Odense i januar.

Tidligere har Odense Kommune oplyst, at den over vinteren fandt over 1000 reder med egeprocessionsspinder i det sydøstlige Odense.

I foråret blev der også konstateret og fjernet larver andre steder i Odense.

Larven har tusindvis af mikroskopiske hår, som kan fremkalde allergiske reaktioner og udslæt hos mennesker og dyr.

Egeprocessionsspinderen har etableret sig i lande som Tyskland og England.

Larven kan være blevet ført til Danmark via egetræ, der er importeret fra Tyskland.

Tusindvis af mennesker er fredag samlet i byen Srebrenica i Bosnien-Hercegovina for at mindes ofrene for den massakre, der i 1995 kostede mere end 8000 mennesker livet.

En af de fremmødte er 32-årige Anela Alic, hvis far og farfar var blandt ofrene.

Farfaren, Sejdalija Alic, er et af syv ofre, hvis jordiske rester begraves fredag.

– Jeg mødte aldrig min far. Og i dag bliver min bedstefar – bare nogle af hans knogler – begravet ved siden af sin søn.

– Det er en dyb tragedie. Jeg har ingen ord, siger hun til nyhedsbureauet AFP.

Fredag er det 30 år siden massakren i Srebrenica. Under borgerkrigen i Bosnien blev Srebrenica erklæret en “sikker zone” af FN.

Den blev i slutningen af borgerkrigen i Bosnien fra 1992-1995 bevogtet af 600 hollandske fredsbevarende FN-soldater.

Byen blev alligevel udsat for en bosnisk-serbisk offensiv i juli 1995.

Cirka 8000 bosniske drenge og mænd blev dræbt af serbiske soldater i dagene fra 12. til 20. juli 1995.

For at dække over massakren blev ligene flyttet til massegrave.

30 år efter massakren er omkring 7000 af ofrene blevet identificeret, mens 1000 ikke er fundet.

Blandt de fremmødte fredag er også Munira Subasic, der står i spidsen for foreningen Mødre i Srebrenica.

Subasic mistede sin mand, Hilmo, og deres 17-årige søn Nermin.

– Vores børn blev dræbt, uskyldige, i den FN-beskyttede zone. Europa og verden så til i stilhed, mens vores børn blev dræbt, siger hun til AFP.

Blandt de syv ofre, der blev begravet fredag under hvide gravsten, var også en 19-årig mand og 67-årig kvinde.

Både FN’s krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) og Den Internationale Domstol (ICJ) har fastslået, at Srebrenica-massakren var et folkedrab.

Flere af de ansvarlige er blevet idømt lange fængselsstraffe.

Den tidligere leder for de bosniske serbere, Radovan Karadzic, blev i 2016 idømt 40 års fængsel ved krigsforbryderdomstolen i Haag.

Senere blev dommen ændret til fængsel på livstid.

Samme dom har den militære leder, Ratko Mladic, modtaget, da han i 2017 blev idømt en livstidsstraf for folkedrab.

Srebrenica er i dag en del af Republika Srpska, der er den serbiske del af Bosnien-Hercegovina. Byen er hovedsageligt beboet af serbere.

Det græske parlament har fredag stemt for midlertidigt at stoppe behandling af asylansøgninger fra migranter, der ankommer med båd fra Nordafrika.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Formålet er at mindske det antal personer, der ankommer til landet i den sydligste del af Europa.

Der var 177 parlamentsmedlemmer, der stemte for lovforslaget. 74 stemte imod.

Med tiltaget stoppes asylbehandlingen i mindst tre måneder. Myndigheder får mulighed for hurtigt at hjemsende migranter uden forudgående identifikationsproces.

Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, kom med udmeldingen om tiltaget onsdag.

– Vejen til Grækenland lukker. Enhver migrant, der ankommer ulovligt, vil blive anholdt og tilbageholdt, sagde han.

Udmeldingen fra Mitsotakis kom efter en stigning i migrantankomster i landet.

Ifølge den græske kystvagt er 7300 asylansøgere ankommet til øerne Gavdos og Kreta i år. Til sammenligning ankom færre end 5000 personer sidste år.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Alene siden juni er der blevet registreret over 2500 ankomster. Særligt fra Libyen er der sket en stigning i ankomster i den seneste tid.

Imens har rettighedsgrupper og oppositionspartier kritiseret tiltaget for at krænke menneskerettighederne.

– At søge asyl er en menneskeret. At forhindre folk i at gøre det er både ulovligt og umenneskeligt, siger Martha Roussou, seniorrådgiver i den humanitære organisation International Rescue Committee (IRC), ifølge Reuters.

Udmeldingen er kommet, samtidig med at forhandlinger mellem Grækenland og den Benghazi-baserede regering i Libyen blev aflyst tidligere på ugen.

De seneste måneder har verdens aktiemarkeder bølget frem og tilbage i takt med toldmeldinger fra USA’s præsident, Donald Trump.

Natten til fredag luftede præsidenten planer om at indføre en amerikansk basistold på 15 eller 20 procent.

På nuværende tidspunkt lyder basistolden på 10 procent.

På trods af meldingen fra Trump forholder både danske, europæiske og amerikanske aktier sig nogenlunde i ro.

Fredag klokken 14.30 falder det danske C25-indeks med 1,1 procent, mens det brede europæiske Stoxx 600-indeks går tilbage med 1,0 procent.

Futures for det amerikanske indeks S&P 500 indikerer fald på 0,5 procent, mens Nasdaq-indekset har udsigt til at dykke med 0,4 procent.

Der er en god grund til den afdæmpede reaktion fra investorerne, udtaler Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension, i en skriftlig kommentar.

– Nerverne sidder ikke længere helt uden på tøjet hos investorerne, og derfor reagerer markederne også betydeligt mere afdæmpet på nye udviklinger i handelskrigen, end hvad der var tilfældet i kølvandet på Trumps “Liberation Day” i starten af april, lyder det.

Den vurdering er Fiona Cincotta, strateg i børshuset City Index, enig i.

Hun siger, at “intet føles endeligt”, og at der fortsat er meget usikkerhed om Trumps told.

– Markedet er ved at blive lidt følelsesløst over for de her toldmeldinger, og måske vil markedet først begynde at reagere, når vi ser hårde fakta, siger hun til nyhedsbureauet Reuters.

Den 2. april annoncerede Trump told på varer fra en række af verdens lande. Han døbte dagen “Liberation Day” – eller befrielsesdagen på dansk.

Efter meldingen lukkede C25-indekset med et fald på 6,2 procent.

Det var det næststørste fald nogensinde – kun overgået af 12. marts 2020, hvor markedet reagerede på statsminister Mette Frederiksens (S) nedlukning af landet i forbindelse med coronapandemien.

Den maskerede popartist og rapper D1ma indtager Smukfests største scene, Bøgescenen, når musikfestivalen i Skanderborg afvikles i starten af august.

Det oplyser Smukfest i et opslag på det sociale medie Instagram.

– Sørme om vi ikke har klemt endnu et stærkt navn ind på torsdagsplakaten! D1ma er klar til at indtage Bøgeskoven, lyder det.

Tidligere i juli optrådte kunstneren på Roskilde Festivals Orange Scene.

Roskilde Festival har proklameret, at det ville være kunstnerens eneste show i 2025.

– Det virker yderst passende, at D1ma efter en længere pause fra livescenen vender tilbage til Roskilde Festival med ny musik for at give årets eneste koncert, lød det på festivalens hjemmeside.

Det står ikke klart, hvorfor det ikke længere er gældende.

Musikeren, der er kendt for at optræde maskeret, står bag hits som “Drøm Mig Væk”, “I Know” og “Moonlight”. Han har for nylig udgivet en ny ep, “N1ya”.

Efter hans optræden på Orange Scene kvitterede Politiken med fire ud af seks hjerter i en anmeldelse.

Kulturmediet Soundvenue gav koncerten fem ud af seks stjerner og skrev, at “D1ma går væsentligt længere end nærmest nogen anden i dansk popmusik, når det drejer sig om at lade smerten få plads”.

Smukfest løber af stablen fra 3. til 10. august. D1ma kommer til at optræde på Bøgescenen torsdag 7. august.

Det er uvist, hvem der gemmer sig bag D1mas maske. Kunstneren har aldrig offentliggjort sit borgerlige navn.

Smukfest har allerede løbende annonceret navne som Shawn Mendes, Will Smith, 50 Cent, Anne Linnet, Tessa, Mø, August Høyen og dj’en Faustix.

Festivalen har omkring 60.000 daglige gæster. Det gør den til en af landets største festivaler.

Mindst 798 personer er blevet dræbt tæt på uddeling af nødhjælp i Gaza i de seneste seks uger.

Det melder FN’s menneskeretskommissariat (OHCHR) fredag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Drabene er sket tæt på uddelingssteder drevet af den israelsk- og amerikanskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) og ved konvojer, som andre hjælpeorganisationer står for.

GHF’s nødhjælpsuddeling har været genstand for kritik fra FN, mens FN-systemet den anden vej har fået kritik fra Israel.

GHF bruger private amerikanske sikkerheds- og logistikselskaber til at få forsyninger ind i Gaza.

Organisationen omgår i vidt omfang det FN-drevne system, som Israel hævder, at den militante palæstinensiske gruppe Hamas hyppigt har kunnet plyndre. Det har ifølge Israel betydet, at civile ikke får den nødhjælp, de var tiltænkt. Hamas afviser beskyldningen.

FN har kaldt GHF’s nødhjælpsmodel for “grundlæggende usikker”, efter at hundredvis af palæstinensiske civile har mistet livet i forsøget på at nå hen til uddelingssteder i zoner, hvor israelske styrker opererer.

Organisationen har flere gange fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for ikke at være neutral, og for at den omgår det normale nødhjælpssystem i Gaza – samt for ikke at være tilstrækkelig forberedt.

OHCHR-talsperson Ravina Shamdasani siger, at ud af de knap 800 dræbte på seks uger mistede 615 livet i nærheden af GHF-uddelingssteder. Imens blev 183 “formodentlig” dræbt “på nødhjælpskonvojers rute”.

GHF, som begyndte uddeling af nødhjælpspakker med fødevarer i slutningen af maj, siger fredag til Reuters, at FN-tallene er “forkerte og vildledende”.

Organisationen har gentagne gange afvist meldinger om dødelige hændelser ved uddelingssteder.

– Faktum er, at de mest dødbringende angreb på uddelingssteder har forbindelse til FN-konvojer, siger en GHF-talsperson.

FN-organisationen siger, at den har baseret sine tal på en række forskellige kilder. Det omfatter hospitaler i Gaza, kirkegårde, familier, palæstinensiske sundhedsmyndigheder, ngo’er og samarbejdspartnere i Gaza.

Reuters

Den nye film “Superman” er en rigtig god superheltefilm med masser af hjerte.

Sådan lyder det i en anmeldelse af Politiken, der kvitterer med fem hjerter.

– Superman er ikke usårlig, og filmen minder os om det oftere, end den husker os på hans superhelteevner. Han har store sprækker i sin rustning, og han kan synge lange bange sange, skriver avisen i anmeldelsen.

Filmen fik premiere 10. juli og er instrueret af den amerikanske instruktør James Gunn.

Han har tidligere instrueret de tre Guardians of the Galaxy-film, som Marvel står bag.

Superman-karakteren hører hjemme i DC-universet.

Jyllands-Posten kalder valget af James Gunn som instruktør for forfriskende.

– I en tid, hvor deres store konkurrent Marvel har svært ved at finde et nyt greb på sit filmiske univers, lader det til, at investeringen i James Gunn giver pote.

– Nu har han fået ansvaret for at få konkurrentens forretning (DC, red.) på rette køl, og DC har i den grad også mange gode superhelte, der sagtens kan tåle at få lidt humør, kulør og galskab ind i fortællingerne igen, skriver avisen.

Jyllands-Posten, der har givet filmen fire stjerner, skriver desuden, at det virker som en god idé, at DC starter forfra med en lettere, sjovere og mere menneskelig udgave af Superman-karakteren.

Berlingskes anmelder mener derimod, at Superman har en flad personlighed. Filmen får tre stjerner.

– Vi ved, hvordan det hele ender, og hvordan Superman gerne vil have, at det ender: Forudsigeligt, trygt og i noget med en kvadratisk forhave, hvor vi kan pleje vores middelklasseværdier.

– En superhelt må gerne have lidt større ambitioner, hvis han skal redde verden fra endnu en depression. I hvert fald i den moderne tid, skriver avisen.

Superman spilles af amerikanske David Corenswet, mens skurken Lex Luthor spilles af britiske Nicholas Hoult.

Den dansk-kroatiske skuespiller Zlatko Buric medvirker også i filmen. Han spiller karakteren Vasil Glarkos, som Superman kommer på kant med.